Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3033641_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 2534
Den 3. juni 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 821 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 13. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 821 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren give udvalget en generel status m.v. på aftalerne om erstatning mv. til minkavlere og
følgeerhverv berørt af covid-19?”
Svar
Den 25. januar 2021 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) sammen med Venstre, Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance en politisk aftale om erstatning mv. til minkav-
lerne og følgeerhverv berørt af COVID-19. Som det fremgår af aftalen, er aftalepartierne enige om, at der
skal ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv. Derudover indgik rege-
ringen i foråret 2023 en bred politisk aftale sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
Liberal Alliance om hurtigere udbetaling af erstatning ved etablering af en fast track-ordning.
Under fast track-ordningen kan ansøgere forvente at modtage et forslag til afgørelse allerede 2-4 måne-
der, efter at de påkrævede dokumenter er indsendt. Samtidig er der med ordningen tilstræbt, at erstat-
ningsniveauet generelt er det samme som for den skemalagte model, der administreres i erstatnings- og
taksationskommissionerne.
Pr. 3. juni 2025 er der på skemalagt model afgjort 117 sager, mens der på forenklet model er afgjort 203
sager.
For så vidt angår fast track-sager, som behandles i Fødevarestyrelsen, er der pr. 3. juni modtaget 332
ansøgninger. Der er udsendt forslag til afgørelse i 247 sager med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid
på 14,8 uger (103,4 dage) fra minkvirksomhedens indsendelse af den nødvendige dokumentation i sa-
gen. 71 sager er fortsat verserende og forventes afgjort i løbet af de kommende måneder. De resterende
14 sager er fortsat under visitering.
Jacob Jensen
/
Kristian Balle Sørensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk