Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-3380
Den 5. juni 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 819 (MOF alm. del) stillet 12. maj 2025 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 819
”Import
og salg i Danmark af flybrændstof med et blyindhold over 0,01 pct. kræver dispensation fra
Miljøstyrelsen. Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at Miljøstyrelsen vil give en sådan
dispensation, så at f.eks. færdigblandet flybrændstof med 0,1 pct. tetraethylbly kan tankes i Danmark,
jf. MOF alm. del
– bilag 397?”
Svar
Jeg har forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålet, som oplyser at:
”Import og salg af blyholdig flybenzin med et blyindhold på over
0,01 pct. og op til under 0,1 pct. er i
Danmark omfattet af blybekendtgørelsens forbudsbestemmelse. Miljøstyrelsen kan dog i ganske
særlige tilfælde og efter en konkret og individuel vurdering tillade, at reglerne i blybekendtgørelsen
fraviges ved meddelelse af dispensation. Miljøstyrelsens dispensationer gælder kun for flybenzin med
et indhold af tetraethylbly under 0,1 pct.
Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation til import og salg af blyholdig flybenzin, foretages
en afvejning af følgende kriterier, set i forhold til de miljø- og sundhedsmæssige hensyn, som
bekendtgørelsen har til formål at beskytte:
1) Findes der egnede alternativer?
2) Hvad er de økonomiske konsekvenser (proportionalitet)?
3) Er der andre særlige omstændigheder, som skal tages i betragtning, f.eks. er der sikkerhedsmæssige
konsekvenser ved, at dispensationen ikke gives, eller om der er redegjort for en udfasningsplan eller
for en fremtidig reduktion af forbruget?”
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk