MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

--AKT 11147313--BILAG 2--[ Miljøgodkendelse SKV4O samlet]--

çÇj

Miljø-og

ilgestillingsministeriet

Miljøgodkendelse

Tilladelse til direkte udledning af spildevand fra

etableret vandrensningsanlæg

til

Kolding Fjord

For:

Ørsted, Skærbækværket

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse

Miljø- og

Ligestillingsministerået

Miljøstyrelsen

Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S

Skærbækværket

Klippehagevej

Skærbæk

7000 Fredericia

Sendt med elektronisk post

til

virksomhedens CVR-nr.

Virksomheder

J.nr.

20 19-1037

Ref. HASKR/DOGPE

3. oktober

2024

MILJØGODKENDELSE

Tilladelse

til

direkte udledning af spildevand fra

etableret vandrensningsanlæg

til

Kolding Fjord

For:

Ørsted, Skærbækværket

Adresse:

Postnr, og by:

Matrikel nr.:

CVR-nummer:

P-nummer:

Listepunkt nummer:

J. nummer:

Klippehagevej

7000

Fredericia

4d Skærbæk By, Taulov

27446469

1017586641

i.ib Forbrænding i anlæg>

(minus kul/orimulsion)

2019-1037

=50

Godkendelsen omfatter:

•

Tilladelse

til

direkte udledning af renset røggaskondensatvand fra fyring med

biomasse, herunder kedelvand og kølevand.

Dato: 3. oktober

2024

Godkendt: Hans Sand Kristensen og Dorffie Groth Petersen

Opdateres

Annonceres den 3. oktober

2024

Klagefristen udløber den

31.

oktober

2024.

Søgsmålsfristen udløber den 3.

april2025.

Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 årfra godkendelsens

dato. Efter ibrugtagning vil godkendelsen bortfalde, hvis den ikke har været

udnyttet i3 på hinandenfølgende

år,jf.

Miljøbeskyttelseslovens §78 a.

Revurdering påbegyndes når EU-kommissionen har offentliggjort en BAT

konklusion i EU-tidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt.

INDHOLDSFORTEGNEISE

INDLEDNING

AFGØRELSE OG VILKÅR

2.1

Vilkår for miljøgodkendelsen

Generelle forhold

Indretning og drift

Spildevand

Affald

Indberetning/rapportering

Driftsforstyrrelser og uheld

VURDERING OG BEMÆRKNINGER

3.1 Planforhold og beliggenhed

3.1.1 VVM-redegorelse og MV-screening

3.1.2

Spildevandspian

3.1.3

Beliggenhed, øvrige planer og internationale naturområder

3.2

Begrundelse for afgørelse

3.3 Begrundelse for vilkår

A. Generelle forhold

B. Indretning og drift

C. Luftforurening

D. Lugt

E. Spildevand

MÅLBARHED

VED

ET REPRÆSENTATIVT MÅLEPUNKT (SEDIMENT)

OPSAMLING OG KONKLUSION FOR DE ENKELTE STOFFER

F. Støj

G. Affald

II. Jord oggrundvand

I. Tilogfrakørsel

J. Indberetning/rapportering

K. Sikkerhedsstillelse

L. Driftsforstyrrelser og uheld

M. Risiko/forebyggelse af større uheld

N. Ophør

0. Bedst tilgængelige teknik (BAT)

3.3 Udtalelser/høringssvar

3.3.1

Udtalelse fra andre myndigheder

3.3.2

Udtalelse fra borgere mv

3.3.3 Udtalelse fra virksomheden

4. FORHOLDET

TIL

LOVEN

4.1

Lovgrundlag

4.1.1

Miljøgodkendelsen

4.12

4.1.3

4.14

Listepunkt

BREF

Revurdering

4.1.5

Risikobekendtgørelsen

4.1.6

Miljøvurderingsloven

4.1.7

Habitatbekendtgørelsen

4.2

Øvrige gældende godkendelser og påbud

4.3 Tilsyn med virksomheden

4.4 Offentliggørelse og klagevejledning

4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen

BILAG

Bilag Al: Ansøgning/miljøteknisk beskrivelse

Bilag

A2:

Kort over virksomhedens beliggenhed i

1:25.000

Bilag B: Liste over sagens akter

Bilag C: Afgørelse om at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

(ikke-VVM-pligt) samt Miljøstyrelsens screenmgsnotat

Bilag D: Beregningsgrundlag for udpegning afblandingszon

Bilag E: Vurdering efter bestemmelserne i indsatsbekendtgørelsens §8

Bilag F: Overvågningsdata for indhold af metaller i biota og sediment

Bilag 0: Lovgrundlag Referenceliste

Bilag H: Bemærkninger fra høring af

udkast

INDLEDNING

Skærbækværket producerer energi og er beliggende på kysten på nordsiden af

Kolding Fjord. Skærbækværket er ejet og drevet

Ørsted AIS.

På Skærbækværkets to biomassefyrede kedler (SKV40) er der etableret

røggaskondenseringsanlæg, der øger brændslets virkningsgrad ved at udnytte

energien i røggassen. Den våde røggas renses og kondenseres, og varmen fra

kondenseringen udnyttes til 1ernvarmeproduktionen. Der produceres ca.

300.000

m røggaskondensatvand pr. år, hvoraf en del kan genanvendes i

iernvarmeproduktionen som spædevand samt kedelvand, og dermed erstatte brug

af drikkevand.

Der er i nærværende godkendelse givet tilladelse til, at Ørsted, Skærbækværket

kan udlede

250.000

m3 renset røggaskondensatvand pr. år til Kolding Fjord.

Rensning af røggaskondensatvandet sker via et specialdesignet renseanlæg bygget

til formålet, og rensningen omfatter mikro- og ultrafiltrering, omvendt osmose

(RO-filtre) samt ionbytning. Det rensede røggaskondensatvand indeholder lave

stofkoncentrationer af metaller samt kvælstof, som stammer fra forbrænding af

biomassen. Der gives tilladelse til en samlet udledning på

265.000

m pr. år, idet

udledningen i mindre omfang også indeholder urenset kedelvand og kølevand af

drikkevandskvalitet.

Miljøstyrelsens beregninger af udledningens påvirkning på vand viser, at

koncentrationerne af alle metaller i udledningen enten overholder

miljøkvalitetskravene for vand i udledningspunktet eller ikke vil påvirke

opfyldelsen af miljøkvalitetskravene for vand i det øvrige vandområde uden for en

blandingszone på eller 35 meter fra udledningspunktet. Størrelsen af

blandingszonerne ligger med god margin inden for Miljøstyrelsens retningslinjer.

Miljøstyrelsen vurderer desuden, at udledningen ikke vil være til hinder for

opfyldelsen af miljøkvalitetskrav for biota og sediment i vandområdet. Samlet

vurderes, at tilførslen af metaller ikke vil indebære en risiko for væsentlige

påvirkninger af hverken vand, biota eller sediment.

Miljøstyrelsen har haft et særligt fokus på metallerne kviksølv, cadmium og bly,

samt nikkel, krom og arsen, da overvågningsdata fra Kolding Fjord og Lillebælt

viser, at der for de pågældende metaller kan være overskridelse af

miljøkvalitetskravene/kvalitetskriterierne for biota og sediment.

Miljøstyrelsens beregninger, som gennemgås i godkendelsen, viser, at tilførsel af

stoffer fra udledningen ikke vil medføre forringelse af tilstanden i det modtagende

eller tilstødende vandområder eller hindre, at miljømålene kan opnås.

Ansøgning om tilladelse til udledning af renset røggaskondensatvand direkte til

Kolding Fjord blev modtaget i juni

2015.

Grundet bl.a. nye fastsatte

miljøkvalitetskrav/kvalitetskriterier for biota og sediment samt nye/opdaterede

vejledninger og FAQ ‘er for udledning af miljøfarlige forurenende stoffer har sagen

trukket ud. Da værkets produktion af energi (varmeproduktion) er nødvendig for

Trekantsområdet, har virksomheden haft et behov for at håndtere spildevandet,

mens sagsbehandlingen har været i gang.

Ørsted har derfor ansøgt Fredericia Kommune om en midlertidig

tilslutningstilladelse. Fredericia Kommune har på det grundlag meddelt Ørsted en

tidsbegrænset tilslutningstilladelse. Fredericia Kommune har desuden vedtaget en

ændring i spildevandsplanen, som gør det muligt for virksomheden fremadrettet at

udlede det rensede spildevand direkte, dvs, ikke har pligt til at lede til det

offentlige system.

Særligt på grund af ændringerne af regelgrundlaget med fastsættelse af nye

miljøkvalitetskrav/kriterier for biota og sediment i perioden efter VVM

redegørelsen i

2014,

er ansøgningen om udledning blevet screenet efter

miljøvurderingsloven (MV-screening). Screeningen tager udgangspunkt i det

projekt, som virksomheden søger om, nemlig udledning af renset spildevand.

Røggaskondensering l5erner Ca.

% af det metalindhold fra luften, der er tilbage i

røggassen efter almindelig røgrensning. Det betyder f.eks., at røggaskondensering

fjerner

700

g/år kviksølv fra miljøet, og

Ca.

6 g/år som ville være faldet ned på

Kolding Fjord via deposition. I screeningen er der derfor taget udgangspunkt i, at

påvirkningen på vandområdet er på 4 g/år samlet set, nemlig

g fra udledningen

via det rensede røggaskondensatvand minus 6 g forbedring via luften. Vurdering af

påvirkninger fra udledningen af renset røggaskondensatvand i det modtagende

vandområde er dog konservativt foretaget på baggrund af, hvad der brutto tilføres

vandområdet fra udledningen (cirka

g/år).

Påvirkningen fra tilførslen af kvælstof er vurderet i forbindelse med VVM

redegørelse for etablering af kedlerne, hvor der blev beregnet og vurderet på en

samlet mængde total N til fjorden på 497 kg. Skærbækværket har efterfølgende

ændret driften på både det naturgas1rrede anlæg (SKV3) og de biomassefyrede

kedler (SKV40), hvilket reducerer belastningen med kvælstof fra luften til Kolding

Fjord med 378 kg/år. Det betyder, at der kompenseres for påvirkningen fra

udledningen af kvælstof til Kolding Fjord fra renseanlægget. Miljøstyrelsen

vurderer derfor, at udledningen af 378 kg kvælstof i det rensede

røggaskondensatvand fra SKV40, som godkendes med denne afgørelse, ikke

medfører en merbelastning af Kolding Fjord.

Opsummering:

Det konkrete projekt, som der er givet tilladelse til, er direkte

udledning af renset røggaskondensatvand, urenset kedelvand samt kølevand af

drikkevandskvalitet til Kolding Fjord.

Fredericia Kommune har indtil udnyttelsen af denne afgørelse den fulde

kompetence på spildevandsområdet, idet hele virksomheden, jf. kommunens

spildevandsplan, hidtil har været omfattet af tilslutningspligt til det

fællesoffentlige renseanlæg. Denne afgørelse danner grundlag for, at dele af

virksomhedens spildevand kan udgå af kommunens spildevandsplan. Endelig

udtræden foregår i en parallel proces, hvor kompetencen for den aktuelle delstrøm

skifter myndighed, når begge myndigheder har truffet hver sin afgørelse.

Udnyttelsen af denne miljøgodkendelsen er gjort betinget af, at Fredericia

Kommune giver tilladelse til virksomhedens delvise udtræden af Spildevand og

Energi

AIS.

Godkendelsen omfatter, at røggaskondensatvand renses på et specialdesignet

renseanlæg, der udelukkende behandler netop denne specifikke spildevandsstrøm

og muliggør separat håndtering af affaldet fra rensningen.

Der foreligger overvågningsdata for indhold af metaller i muslinger i det

modtagende vandområde Kolding Fjord, ydre, der viser, at der i vandområdet i

forvejen er overskridelser af de miljøkvalitetskrav, der for biota er fastsat for

cadmium og bly og sandsynligvis overskridelser for kviksølv i biota. Desuden er

der i forvejen overskridelser af Miljøstyrelsens fastsatte kvalitetskriterier for biota

og/eller sediment for nikkel, krom og arsen.

Miljøstyrelsen har vurderet betydningen af virksomhedens udledning af metaller

generelt og særligt af kviksølv, cadmium og bly samt nikkel, krom og arsen og

konkluderet, at virksomhedens udledning ikke vil medføre væsentlig påvirkning og

dermed ikke er til hinder for, at miljøkvalitetskrav for vand, sediment og biota vil

kunne overholdes i det modtagende og tilstødende vandområder.

Miljøstyrelsen har vurderet, at projektet kan godkendes uden væsentlig påvirkning

al miljøet, når driften sker i overensstemmelse med denne afgørelse samt vilkårene

i virksomhedens samlede miljøgodkendelse. Screeningen af projektet efter

miljøvurderingsloven viser, at der ikke er krav om, at der skal udarbejdes en ny

miljøvurdering, og der er d.d. truffet afgørelse herom. Se bilag C med afgørelse om,

at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering (ikke -VVM pligt) samt

Miljøstyrelsens screeningsnotat.

AFGØRELSE

OG VILKÅR

På grundlag af oplysningerne i bilag Al (Ansøgning/miljøtekniske beskrivelse)

samt afsnit 3 (vurderingsafsnit) godkender Miljøstyrelsen hermed udledning af

renset røggaskondensatvand fra Skærbærværkets biomassefyrede kedler. Desuden

godkendes udledning af en mindre mængde urenset kedelvand samt en mindre

mængde kølevand

til

køling af kedelvandet før udledning.

Miljøgodkendelsen meddeles i henhold

til §

33, stk.

§ 34,

stk

i miljøbeskyttelsesloven1, jf.

Godkendelsen gives på følgende vilkår, der som udgangspunkt er retsbeskyttede i

en periode på 8 år fra godkendelsens dato.

Det skal bemærkes, at Miljøstyrelsen, jf. §

i bekendtgørelse

1433/20172

tager

forbehold for, at vilkårene vedr. udledning af metallerne cadmium, bly, kviksølv og

nikkel

vil

kunne blive revideret, hvis det er nødvendigt af hensyn til opfyldelse af

Danmarks EU-retlige forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til

vandrammedirektivet

(2000/60/EF)

og direktivet om miljøkvalitetskrav

(2008/105/EF).

Godkendelsen af den samlede virksomhed tages dog op til revurdering i

overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelseslovens § ia,

stk.

og stk. 3,

herunder

når

EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU

Tidende, der vedrører virksomhedens listepunkt.

2.1

Vilkår for miljøgodkendelsen

A. Generelleforhold

Udnyttelse af miljøgodkendelsen er betinget af, at Fredericia Kommune

giver tilladelse

til

virksomhedens delvise udtræden af Spildevand og

Energi A/S.

Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra

godkendelsens dato. Virksomheden skal senest

måned efter, at

afgørelsen er taget i brug, meddele det til Miljøstyrelsen.

Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på

virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens

indhold.

Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes, såfremt vilkårene i denne

godkendelse ikke overholdes.

Hvis overskridelser af vilkår eller andre driftsforstyrrelser eller uheld

medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed, eller i betydeligt

Miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelse

af lov om miljøbeskyttelse.

LBK 928

28/06/2024.

Bekendtgørelse om

krav til

udledning af

visse

forurenende stoffer

til

vandløb, søer,

overgangsvande,

kystvande og havområder,

BEK

nr.

1433

21/11/2017.

omfang truer med at påvirke miljøet negativt, skal driften af anlægget i

relevant omfang indstilles.

Virksomheden skal straks træffe de fornødne foranstaltninger til sikring

af, at vilkårene igen overholdes.

B. Indretning og

drift

Røggaskondensatrenseanlægget må være i drift døgnet rundt året rundt.

Urenset eller delvist renset røggaskondensatvand må ikke udledes

til

Kolding Fjord uden at tilsynsmyndigheden forinden er orienteret herom.

Orienteringen til tilsynsmyndigheden om planlagte hændelser, der

vedrører driften af renseanlægget, skal tilgå myndigheden senest en uge

inden den planlagte hændelse, hvis det forventes, at renseeffektiviteten

reduceres under arbejdet.

E. Spildevand

Processpildevand: Indretning og drift

El.

Følgende spildevandsfraktioner fra Skærbækværket må udledes:

•

250.000

m3/år renset røggaskondensatvand fra biomassefyrede

anlæg.

• Op til

7.500

m3/år kedelvand fra biomassekedlerne.

• Op til

7.500

m3/år kølevand.

Der må i alt udledes

265.000

m vand/år.

Det rensede spildevand fra røggaskondensatrenseanlægget skal udledes i

Kolding Fjord i 7 meters dybde i den østlige ende af værkets kaj mod syd.

Udledningspunktet har UTM-koordinaterne

539027E, 6l5l77oN,

se Figur 4i denne afgørelse. I samme udledningspunkt må udledes op til

7.500

m3/år urenset kedelvand bestående af dræn fra tømning af

biomassekedlerne samt

7.500

m3 kølevand.

Der skal være døgnovervågning af røggaskondensatrenseanlægget,

herunder et system for alarmering af personale ved driftsstop.

Der skal etableres mulighed for udtagning af vandprøver til analyse af det

rensede spildevand fra røggaskondensatrenseanlægget og af kedelvand.

Der skal etableres mulighed for, at kontrolprøver af det rensede

røggaskondensatvand kan udtages flowproportionalt.

Der skal installeres flowmålere i henholdsvis udløbet fra

røggaskondensatrenseanlægget, fra kølevandsstrømmen samt i udløbet for

den samlede mængde processpildevand. Flowmålerne skal kontrolleres og

kalibreres i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, dog med

maksimalt

års

interval.

Der skal etableres målere til kontinuerlig registrering af pH og temperatur

i det rensede røggaskondensatvand, der afledes fra renseanlægget. Målere

skal kontrolleres og kalibreres i overensstemmelse med leverandørens

anvisninger, dog med maksimalt

års

interval.

E2.

E3.

E4.

E5.

E6.

E7.

Processpildevand: Kravværdier

E8.

Det rensede røggaskondensatvand skal inden udledning til det

modtagende vandområde overholde de krav, der fremgår af Tabel

Tabel

Kravværdier og kontroikrav for udledning af renset

røggaskondensatvand.

Kravværdi*

Kontroltype

Anaiysefrekvens

Parameter

Vandmængde

265.000

Absolut

Kontinuerlig

m3/år**

Vandmængde

128

m3/time** Absolut

Kontinueriig

6,59**

Absolut

Kontinuerlig

Temperatur

500

C**

Absolut

Kontinuerlig

Totai-N

Transport

12/år

3 mg/i

Totai-N

Gennemsnit

12/år

378 kg/år

Suspenderet

mg/i

Absoiut

12/år

stof

Metaller

Transport

12/år

Arsen CM)

0,5

ig/l

Arsen (Ar)

2,0

ig/1

Absolut

12/år

Transport

Bly (Ph)

12/år

0,5

ig/l

Absolut

Bly (Pb)

12/år

4 ig/l

Transport

12/år

Cadmium (Cd)

0,2

jig/l

Absolut

12/år

Cadmium (Cd)

0,45

ig/l

Kobber (Cu)

2,5

1g/l

Transport

12/år

Absolut

12/år

Kobber (Cu)

jig/l

Kobolt (Co)

Transport

12/år

5 ig/l

Kobolt (Co)

ig/l

Absolut

12/år

Transport

Krom (Cr)

12/år

3 jig/l

Krom (Cr)

rig/i

Absolut

12/år

Transport

12/år

Kviksølv (Hg)

0,037

jig/l

Absolut

12/år

Kviksølv (Hg)

0,4

jig/l

Molybdæn (Mo)

jig/l

Transport

12/år

Absolut

Molybdæn (Mo) 26 jig/l

12/år

Transport

Nikkel (Ni)

12/år

3 jig/l

Nikkel (Ni)

jig/l

Absolut

12/år

2,5

ig/l

Transport

12/år

Sølv (Ag)

jig/l

Absolut

12/år

Tallium (Ti)

ig/l

Transport

12/år

Absolut

12/år

Tallium (Ti)

8 jig/l

Transport

12/år

Zink (Zn)

ig/l

22,5

ig/l

Absolut

12/år

Zink (Zn)

*Krawærdjeme for metallerne er

fastsat som et middeikrav (transportkontrol) og

et maksimalt krav (absolut kontrol).

Kravværdien gælder for den samlede udledning af renset røggaskondensatvand,

kedelvand og kølevand.

Ved kontroltype forstås:

• Absolut: Kravværdien må ikke på noget tidspunkt overskrides, dvs, at

enkeitmålinger (som døgnmåling) ikke må overskride kravværdien.

• Transport: Transportkontrol skal udføres efter DS2399 eller

opdaterede udgaver heraf (Afløbskontrol-Statistisk kontrolberegning

af afløbsdata). Den enkelte kontrolværdi baseres på den

vandføringsvægtede koncentration, som er produktet af den målte

koncentration og den målte vandføring divideret med den

gennemsnitlige vandføring af alle de vandføringsmålinger, der indgår i

kontrollen. Kontrolstørrelsen C beregnes

jf.

anvisninger i

DS2399.

Hvis kontrolstørrelse C er mindre med kravet K, er udlederkravet

overholdt.

Gennemsnit: Kontrolværdien findes ved at gange middelværdien af de

vandføringsvægtede koncentrationer fra de

døgnprøver med den

årlige målte udledte spildevandsmængde.

Med henblik på karakterisering af spildevandet fastsættes der desuden

krav om prøvetagning og analyse af totalfosfor i4 på hinanden følgende

måneder. Når disse 4 prøver og analyser er udført, bortfalder kravet om

måling af fosfor.

Med henblik på karakterisering af spildevandet fastsættes der desuden

krav om prøvetagning og analyse af COD månedligt i et år, undtaget

måneder, hvori der ikke foregår produktion af røggaskondensatvand. Når

disse prøver og analyser er udført, bortfalder kravet om måling af COD.

Desuden fastsættes krav om 4 årlige analyser af kedelvand og kølevand

udtaget som stikprøver. Analyserne skal udføres hver 3. måned fra

godkendelsen tages i brug. Når disse 4 prøver er analyseret, bortfalder

kravet om prøvetagning af kedelvand og kølevand.

E9.

Kontrolperioden for overholdelse af kravværdierne i henhold til vilkår E8

er et helt kalenderår fra

januar til

31.

december.

Processpildevand: Udtagning og analyse afspildevandsprøver

For parametre udover vandmængde, pH og temperatur skal der til kontrol

Eb.

af udlederkrav i vilkår E8 minimum hver måned under drift udtages

flowproportionale døgnprøver, som skal analyseres for de øvrige

parametre, der fremgår af tabellen i vilkår E8. Analyser for metaller skal

foretages på ufiltreret prøve, dvs, det er prøvernes totalindhold, der skal

bestemmes.

Eii.

Prøverne nævnt i vilkår Eb og specificeret i vilkår E8 skal udtages og

analyseres efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse om

kvalitetskrav til miljømålinger3 eller med en analysekvalitet angivet i

nedenstående Tabel

Analyser skal foretages af et laboratorium, som er

akkrediteret af

DANAK

eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er

medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

3Analysekvalitetsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.

BEK

nr.

811

19/06/2024.

Tabel

Krav til analysekvalitet. LD

detektionsgrænse, *Forslag

til

metode, men ikke krav, x=

jf.

bekendtgørelse om krav

til

miljømålinger

Jf. BEK

Enhed

Metode

Total N

Total P

COD

Susp. stof

Arsen

Bly

Cadmium

Kobber

Kobolt

Krom

Kviksølv

Molybdæn

Nikkel

Sølv

Tallium

Zink

mg/l

ig/l

.tg/l

jig/l

0,2

0,03

0,5

0,2

0,05

0,005

2,5

0,2

Moio

Mon

Moi6

Mo41

Mo13

HRICPMS*

Mo13

jig/l

ig/l

jig/l

.ig/l

tg/l

ig/l

HPICPMS*

Mo13

HPICPMS*

Mo13

Mo14

HPICPMS*

Mo13

E12.

Prøverne skal udtages af et akkrediteret laboratorium. Alternativt kan

prøverne udtages af virksomheden i overensstemmelse med

§10

i den

gældende version af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.

Prøveudtagningen skal i så fald sikres udført i overensstemmelse med

bekendtgørelsens regler om prøvetagning (Bilag 3), og der skal installeres

en stationær prøvetager.

Virksomheden skal foranledige, at analyseresultater for

spildevandsprøverne indberettes til den fællesoffentlige

spildevandsdatabase PULS senest en måned efter, at analyseresultaterne

foreligger. Analyseresultaterne skal følges af alle relevante oplysninger.

E13.

Rapportering vedrørende udledt processpildevand

E14.

Efter hver kontrolperiode,

jf. vilkår E9, og senest

i. februar hvert år (første

gang det førstkommende år efter idriftssættelse) skal Skærbækværket

fremsende en rapport vedrørende udledt processpildevand med følgende

oplysninger:

• Tabel over analyseresultater af det rensede røggaskondensatvand for

den aktuelle kontrolperiode.

• Eftervisning af kravoverholdelse af udlederkrav,

jf.

vilkår

E8.

• Opgørelse af udledte vandmængder for de tre spildevandsfraktioner:

renset røggaskondensatvand, kølevand og kedelvand.

• Opsamlende redegørelse for eventuelle overskridelser af vilkår og

aflijælpende foranstaltninger.

• Opsamlende redegørelse for eventuelle tiltag til forbedringer af

renseforanstaltninger.

E15.

Skærbækværket skal hvert 8. år fra tidspunktet for idriftsættelse inden den

februar indsende en skriftlig redegørelse for, hvilke foranstaltninger

Skærbækværket vil sætte i værk med henblik på at mindske

udstrækningen af de udpegede blandingszoner.

G. Affald

Maksimale oplag af affald. Følgende affaidstyper må maksimalt oplagres i

anførte

mængder (se Tabel 3):

Tabel : Godkendte affaldstyper.

EAK-kode

Affald

fra

membransystemer

08 o8

indeholdende

tungmetaller

Max. oplag

J. Indberetning/rapportering

Eftersyn af anlæg

Der skal føres journal over eftersyn af renseforanstaitninger/anlæg, med

dato for eftersyn, reparationer og udskiftninger samt oplysninger om

eventuelt forekommende driftsforstyrrelser.

Forbrug af råvarer og hjælpestoffer

Der skal føres journal over anvendte mængder af råvarer og hjælpestoffer

til drift af renseanlægget. Der skal endvidere føres journal over

producerede mængder affald.

Kontrol med kontinuert måleudstyr

Der skal føres journal over kontrollen med det kontinuerte måleudstyr

nævnt

i vilkår E6 og E7, dvs.:

garantiafprøvning/kvalitetskontrol

kalibreringer/parallelmålinger

løbende vedligeholdelse og justeringer

Opbevaring

afjournaler

Journalerne skal være tilgængelige for og på forlangende indberettes til

tilsynsmyndigheden.

Journalerne skal opbevares på virksomheden i mindst 3 år.

L. Drzftsforstyrrelser og uheld

Li.

Virksomheden skal udarbejde en beredskabsplan, der beskriver, hvordan

røggaskondensatvandet håndteres i tilfælde af nedbrud på renseanlægget.

Beredskabsplanen skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder

efter idriftsættelse.

3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER

3.1

Planforhold og beliggenhed

3.1.1

VVM-redegørelse og MV-screening

Denne afgørelse giver godkendelse til direkte udledning af renset

røggaskondensatvand til Kolding Fjord fra biomassefyrede kedler på

Skærbækværket samt en mindre andel kedelvand og kølevand.

Miljøstyrelsen har den

27.

februar

2013

truffet afgørelse om, at etablering af

biomassefyrede kedler er VVM-pligtig.

Godkendelsen indgår som sidste del af det samlede projekt, der blev miljøvurderet

med VVM-redegørelse af februar

2014

(“VVM redegørelse For etablering af

biomassefyrede kedler på Skærbækværket februar

2014”).

VVM-redegørelsen

omfatter, at Skærbækværket anvender biomasse som brændsel, at der indvindes

varme fra vandet i røggassen, og at der udledes renset røggaskondensatvand.

VVM-redegørelsen belyser de miljømæssige konsekvenser, herunder indvirkning

på Natura

2000-områder

og Bilag IV arter fra den ændrede emission ved projektet

og konkluderer, at denne ikke vil have væsentlig indflydelse på miljøet.

Udledningen af renset røggaskondensatvand blev vurderet i VVM-redegørelsen på

baggrund af de oplysninger og den lovgivning, der var gældende på daværende

tidspunkt.

Ansøgningen om miljøgodkendelse til direkte udlednmg af spildevand blev

fremsendt den

23.

juni

2015.

For alle stofferne i udledningen gælder det, at der

søges om udledning med lavere koncentration end det, der blev vurderet med

VVM-redegørelsen (se Tabel 4). I forbindelse med ansøgningen er der indsendt en

VVM-anmeldelse af renseanlægget og udledningen. Der er foretaget en screening

(vedlagt som bilag til Afgørelse om ikke-VVM pligt, se bilag C), som omfatter de

ændringer i projektet, som ikke var med i VVM-redegørelsen, og som forholder

projektet til efterfølgende ny relevant lovgivning og planer. Desuden inddrages,

nye/opdaterede vejledninger og FAQ’er for udledning af miljøfarlige forurenende

stoffer fra

ii.

marts

2024

samt de seneste overvågningsdata.

I perioden mellem VVM-redegørelsen og dags dato er der især sket ændringer i

form af præciseringer og tydeliggørelse i anvendelse af regelsættet, som regulerer

udledning af miljøfarlige, forurenende stoffer. Disse ændringer har Miljøstyrelsen

indarbejdet i vurderingerne i screeningen og i denne afgørelse om

miljøgodkendelse.

Screeningen konkluderer, at der ikke er krav om, at der skal udarbejdes en ny

miljøvurdering.

Ændringerne siden VVM-redegørelsen omfatter:

• Vandpianer offentliggjort i juni

2016.

• Nye miljøkvalitetskrav for en række metaller i sediment og biota, fastsat i

bekendtgørelse nr.

1070/2015

og efterfølgende ændret, senest med

bekendtgørelse nr.

1625/2017

og nr.

796/2023.

• Bekendtgørelse nr.

1433/2017

om krav til udledning af

visse

forurenende

stoffer.

•

Bekendtgørelse nr. 797 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter af

13.

juni

2o23,

med tilhørende vejledning til bekendtgørelse om

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fra april

2O24.

Nye og opdaterede FAQ for udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer

(https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker

forsyning/spildevand/miljoefremmede-og-forurenende-stoffer). Senest

opdateret

ii.

marts

2024.

Nye kvalitetskriterier for biota og sediment (nikkel, krom og arsen).

Nye vandområdeplaner

(2021-2027).

Nye nationale overvågningsdata.

3.1.2 Spildevandspian

Kommunens spildevandsplan foreskriver, at spildevand fra virksomheden skal

afledes til kloak, men spildevandet er ikke velegnet til rensning på konventionelt

renseanlæg, da der er tale om vand med en tynd opløsning af metal-ioner.

Miljøstyrelsen har d.

27.

juni

2016

meddelt virksomheden en

forhåndstilkendegivelse om, at der kan meddeles udledningstilladelse.

Fredericia Kommunes Byråd har den

10.

oktober

2016

godkendt DONG Energy

(Nu Ørsted) Skærbækværkets delvis udtrædelse af Fredericia Spildevand og Energi

A/S og ved samme lejlighed godkendt tillæg til spildevandsplan for samme projekt.

Fredericia Kommune har efterfølgende bemærket i høringsvar af 6. marts

2023, at

kommunen vil genoptage sagsbehandlingen til delvis udtræden af Spildevand og

Energi AIS.

Da Skærbækværkets varmeproduktion er af afgørende betydning for

Trekantsområdet, og da røggaskondenseringsanlægget giver en energigevinst på

grund af forhøjet virkningsgrad på anlægget, har Ørsted etableret

røggaskondensering og tilhørende renseanlæg til rensning af

røggaskondensatvandet. Renseanlægget er etableret og designet med henblik på

overholdelse af krav for direkte udledning, som er betydeligt lavere end typiske

krav for tilslutning til offentlig kloak.

Fredericia Kommune har d. 9. december

2016

meddelt virksomheden en

midlertidig tilslutningstilladelse med varighed

1/2

år. Den midlertidige

tilslutningstilladelse er blevet forlænget ad flere gange, idet kommunen afventer

Miljøstyrelsens afgørelse.

Den her godkendte spildevandsstrøm har altså midlertidigt været tilledt Fredericia

Kommunes offentlige kloak. Fredericia Kommune har indtil udnyttelsen af denne

afgørelse den fulde kompetence på spildevandsområdet, idet hele virksomheden,

jf. kommunens spildevandsplan, hidtil har været omfattet af tilslutningspligt til det

fællesoffentlige renseanlæg. Denne afgørelse danner grundlag for, at dele af

virksomhedens spildevand kan træde ud af kommunens spildevandsplan. Endelig

udtræden foregår i en parallel proces, hvor kompetencen for den aktuelle delstrøm

Indsatsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr.

797

13/06/2023

om indsatsprogrammer

for vandområdedistrikter.

5VEJ

nr.

9210 af

18/04/2024.

Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter.

skifter myndighed, når begge myndigheder har truffet hver sin afgørelse.

Ibrugtagning af miljøgodkendelsen er

gjort

betinget af, at Fredericia Kommune

godkender virksomhedens delvise udtræden af spildevandsplanen.

3.1.3

Beliggenhed, øvrige planer og internationale

naturområder

Skærbækværket er beliggende på Klippehagevej

22, 7000

Fredericia, på matrikel

nr. 4d Skærbæk By, Taulov. Værket er beliggende sydvest for Skærbæk by og

afgrænses mod syd og vest af Kolding Fjord, mod nordvest af landbrugsarealer,

mod nord af Kohavevej og mod øst af boliger. Det samlede erhvervsareal er på ca.

45 ha. Skærbækværket er i Fredericia Kommunes kommuneplan af

2013-2025,

Kommuneplantillæg

2014,

omfattet af rammeområderne S.E.3A, S.E.3B og

S.E.3C. Derudover er værket omfattet af lokalplan

251, 128a

og 308A. VVM

redegørelsen er indarbejdet i nævnte kommuneplantillæg.

Vandområdeplanerne er en samlet plan, der skal sikre det danske vandmiljø i

overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv og som udgangspunkt skal sikre

opfyldelse af miljømål om god økologisk tilstand og god kemisk tilstand.

Vandområdeplanerne for 3. planperiode

(2021 2027)

blev offentliggjort i juni

2023.

Skærbækværket ligger ved Kolding Fjord, som indgår i Vandområdeplan for

Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Forhold vedrørende vandområdeplaner og

påvirkning af det modtagne og de tilstødende vandområder er behandlet i VVM

redegørelsen fra

2014

og opdateret i screeningsnotatet, som er vedlagt som bilag til

Afgørelse om ikke-VVM pligt (Bilag C) samt uddybende belyst i notatet om

overholdelse af bestemmelserne i indsatsbekendtgørelsens § 8 (Bilag E).

—

Udledningspunktet

Udledningen foregår i ca. 7 meters dybde umiddelbart ud for Skærbækværkets

havn. Kolding Fjord er her bred og dyb (generelt

10-15

m dyb), og der er ca.

fra udledningspunktet til den dybe del af i Lillebælt

(20

m dybdekurve). Der er i

VVM-redegørelsen regnet med, at vandudskiftningstiden i Kolding Fjord er på

10-

14 dage. Nordvest for udledningspunktet findes et lavvandet område, Gudsø Vig.

Afstanden fra udledningspunktet til

m dybdekurven i Gudsø Vig er cirka

km.

Internationale naturbeskyttelsesområder

Natura

2000

De nærmeste marine internationale naturbeskyttelsesområder, jf. habitatbekendt

gørelsen6 (Natura

2000),

ligger i luftlinje ca.

7km

fra Skærbækværket midt i

Lillebælt. Det drejer sig om den marine del af Natura 2000-område nr.

112,

Fuglebeskyttelsesområde F47, Habitatområde H96 og Ramsarområde nr.

15.

Påvirkningen af Natura 2000-områder er behandlet i VVM-redegørelsen fra

2014

og er opdateret i MV-screening i forhold til udledningen af renset

røggaskondensatvand (se bilag til vedlagte bilag C).

Miljøstyrelsen vurderer grundlæggende, at udledningen af metaller ikke vil påvirke

opfyldelsen af miljøkvalitetskravene for vand, biota og sediment i det modtagende

vandområde Kolding Fjord, ydre, eller i de tilstødende vandområder (se nærmere

Bekendtgørelse nr.

1098

21/08/2023

om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

herom nedenfor i afsnit om begrundelse for vilkår E8, afsnittet “Samlet

konklusion”.

Opfyldelse af miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer i et

vandområde kan som udgangspunkt også lægges til grund for, at kravene til

gunstig bevaringsstatus (Natura

2000)

i de akvatiske naturtyper og levesteder for

arter, der er afhængige af en god vandkvalitet, er opfyldt. Det skyldes

grundlæggende, at miljøkvalitetskravene er fastsat efter guidelines, der på

baggrund af objektive og naturvidenskabelige metoder tager hensyn til de mest

følsomme organismegrupper.

Miljøstyrelsens beregninger af udledningens påvirkning på vand viser, at

koncentrationerne af alle metaller i udledningen enten overholder

miljøkvalitetskravene for vand i udledningspunktet eller ikke vil påvirke

opfyldelsen af miljøkvalitetskravene for vand i det øvrige vandområde uden for en

blandingszone på 3 eller 35 meter fra udledningspunktet. Miljøstyrelsen vurderer

desuden, at udledningen ikke vil være til hinder for opfyldelsen af

miljøkvalitetskrav for biota og sediment i vandområdet. Som følge heraf vurderer

Miljøstyrelsen, at der ikke er risiko for at udledningen kan påvirke den marine del

af Natura

2000-området

7 km fra udledningspunktet væsentligt.

Idet røggassen kondenseres og ledes gennem røggaskondensatrenseanlægget

bliver en delmængde af det metal, der i

2014

blev beregnet som tilført til Natura

2000-området

via deposition, overført til vandfasen og bortrenses, inden det

udledes. Derfor bliver der for de fleste stoffers vedkommende godkendt udledning

af lavere stofmængder end det, der blev vurderet ved VVM-redegørelsen i

2014.

Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af såvel konklusionerne i VVM-redegørelsen

(2014)

og den seneste MV-screening samt vurderingerne i denne afgørelse, at

udledningen af spildevand fra virksomheden hverken i sig selv eller i

sammenhæng med andre projekter og planer vil kunne medføre en væsentlig

påvirkning af naturtyper og arter, herunder fugle, på udpegningsgrundlaget for de

nærmeste Natura 2000-områder. Udledningen forventes således ikke at kunne

influere på muligheden for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for naturtyper og

arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne.

Bilag 1V-arter

Miljøstyrelsen vurderer i henhold til habitatbekendtgørelsen, at projektet ikke kan

beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige

udbredelsesområde for bilag IV dyrearter eller ødelægge bilag IV plantearter i alle

livsstadier:

Der er i VVM-redegørelsen fra

2014

indsamlet oplysninger, om hvilke bilag-

1V-arter, der findes i det nærmeste vandområde, og af det indsamlede

materiale fremgår kun marsvin som et marint dyr, idet de resterende arter er

terrestriske.

Idet udledningen ikke vil påvirke opfyldelsen af miljøkvalitetskravene for

vaiid, biota og sediment i det modtagende vandområde Kolding Fjord, ydre

eller tilstødende vandområder, og der heller ikke er viden om, at marsvin er

særligt følsomme over for de udledte stoffer sammenlignet med andre arter,

vurderer Miljøstyrelsen, at udledningen ikke vil beskadige eller ødelægge

yngle- eller rasteområder for marsvin.

3.2

Begrundelse for afgørelse

Regelrundlag

Miljøgodkendelser af

virksomheder

foretages med hjemmel i

godkendelsesbekendtgørelsen7, som fastsætter regler om godkendelsesordningen i

miljøbeskyttelseslovens8 kapitel 5 for listevirksomhed.

Godkendelse

til

direkte udledning af spildevand fra listevirksomheder meddeles

med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 33, jf. § 34, stk. 5 samt

spildevandsbekendtgørelsen9.

BEK nr.

1433/2017

om krav til udledning af forurenende stoffer1° fastsætter

nærmere regler for regulering af udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer

til

overfiadevandområder.

Det følger al bekendtgørelsen, at der ved afgørelsen af, om der kan meddeles

tilladelse, og i givet fald på hvilke vilkår, skal gennemføres beregninger og

vurderinger

af,

om udledningen vil føre til overskridelse af miljøkvalitetskrav, som

er fastsat i BEK nr.

796/2023

om fastlæggelse af miljømål1 Mijømyndigheden

skal således fastsætte vilkår

til

udledningen, oftest emissionskrav (udlederkrav) på

baggrund af en beregning og vurdering, så det sikres, at miljøkvalitetskrav (vand,

biota, sediment) i det konkrete modtagne overfiadevandområde

kan

overholdes.

Det følger al bekendtgørelsens § 7

stk.

3, at hvis pågældende stof findes i forvejen i

det modtagne vandområde, skal koncentrationer i vandområderne indgå i

beregningen.

Det følger også al bekendtgørelsen, at det er muligt at inddrage fortyndingen af

stofkoncentrationen i vandområdet ved udpegning al en blandingszone. En

blandingszone er et område, hvor det accepteres, at der sker en overskridelse al

miljøkvalitetskravene under forudsætning al, at udledningen ikke påvirker

opfyldelse al miljøkvalitetskravene i det øvrige overfladevandområde uden for

blandingszonen

(

7 stk.

2),

og at blandingszonens udstrækning er begrænset

til

udledningspunktets umiddelbare nærhed

(

8 stk.

2).

Ifølge Miljøstyrelsens FAQ

for udledninger al miljøfarlige stoffer til vandmiljøet fremgår det, at i kystvande

bør udstrækningen al blandingszonen som udgangspunkt begrænses til maksimalt

350

meter fra udledningsstedet for åbne

kystvande

og maksimalt

100

meter fra

udledningsstedet for orde og lukkede kystvande.

7Godkendelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelse

nr.

af listevirksomhed.

28/06/2024.

1083

09/08/2023

om godkendelse

LBK

8Miljøbeskyelsesloven. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse.

928

Bekendtgørelse nr.

532

27/05/2024

om spildevandstilladelser m.v. efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Bekendtgørelse nr.

1433

12/11/2017

om krav

til

udledning af visse forurenende stoffer

til

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Bekendtgørelse nr. 796 af

13/06/2023

om fastlæggelse al miljømål for vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand.

Det er ikke en forudsætning for udpegning af blandingszoner, at miljøkvalitetskrav

i vandområdet i forvejen er opfyldt. Det fremgår af Miljøstyrelsens høringsnotat til

ændring af BEK nr.

1433/2017,

dateret

ii.

september

2017,

og af Miljøstyrelsens

FAQ 43 for udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet.

Lov om vandplanlægning12 foreskriver, at de konkrete miljømål for

vandområderne i vandområdedistrikterne fastsættes med henblik på at opnå god

tilstand. De konkrete miljømål for de enkelte vandområder og tidsfrister for

opnåelsen af disse for den gældende vandområdeplan

(2021-2027)

er fastlagt i

BEK nr.

819/2023

om miljømål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster13. Definitionen af god tilstand findes i BEK

796/2023

fastlæggelse af miljømål. Sidstnævnte fastsætter også miljøkvalitetskrav for de

miljøfarlige forurenende stoffer, som skal overholdes for vandfase, biota og

sediment, for at området kan opnå en god tilstand. Er der ikke overholdelse af

miljøkvalitetskrav, medfører det ikke-god tilstand.

BEK nr.

797/2023

om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger

indsatsprogrammet i forhold til vandområdeplanen

(2021-2027).

Af §

8 i

bekendtgørelsen følger, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en

direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde, hvis miljømålet er

opfyldt, såfremt der ikke sker forringelse

(

8, stk.

og hvis miljømålet

ilk

opfyldt, såfremt der ikke sker en forringelse og ikke hindrer opfyldelse af

miljømålet

(

8, stk. 3).

Vejledning til bekendtgørelse om indsatprogrammer for vandområdedistrikter14

beskriver retningslinjer for, hvilke forhold der bør inddrages i den konkrete

vurdering af, om en mertilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer til et

vandområde forventes at ville medføre en forringelse af det berørte vandområdes

tilstand, hvis miljøkvalitetskravet allerede er overskredet. Det gælder, at en ny

udledning ikke må føre til yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det

pågældende stof ved en stigning i koncentration af stoffet i det samlede

vandområde. Der antages at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil

kunne påvises ved et repræsentativt overvågningspunkt i det berørte vandområde

eller tilstødende vandområder. Miljøstyrelsen har udarbejdet en sådan vurdering

fra udledningen af renset røggaskondensatvand fra Skærbækværket i “Notat om

overholdelse af bestemmelserne i indsatsbekendtgørelsens §8 for påvirkning fra

miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i udledning af renset røggaskondensatvand

fra SKV40” (Bilag E). Notatet er i resume gengivet i afsnittet

“Vurdering af

påvirkning afbiota og sediment”.

Miljøstyrelsens vurdering af udlednmgen

Projektet medfører udledning af spildevand, der indeholder kvælstof og

miljøfarlige forurenende stoffer i form af metaller til Kolding Fjord.

12Bekendtgørelse nr.

126

26/04/2017

af lov om vandplanlægning.

Bekendtgørelse nr.

819

15/06/2023

om miljømål for overfladevandområder

grundvandsforekomster.

VEJ

nr.

9210

18/04/2024.

Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter.

Samlet set, vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke er en merpåvirkning med kvælstof

til fjorden, idet virksomhedens øvrige påvirkning er nedbragt tilsvarende, som

følge af en reduktion i luftbåren emission af kvælstof fra virksomheden.

Virksomheden har etableret separat rensning af spildevandet på et anlæg, der er

designet til at behandle den specifikke spildevandsstrøm og udelukkende

behandler samme. Miljøstyrelsen vurderer, at anlægget overholder BAT for

branchen, og at metallerne kan bortskaffes som affald til kontrollereret behandling

efter bortrensning fra røggaskondensatvandet.

Miljøstyrelsen vurderer, at det er en fordel i sig selv, at rensemetoden giver

mulighed for separat bortskaffelse af de bortrensede metaller, frem for rensning i

traditionelt renseanlæg.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen med de fastsatte kravværdier ikke vil være

til hinder for, at miljøkvalitetskrav for vand, sediment og biota vil kunne

overholdes, og dermed ikke vil være til hinder for, at der kan opnås god tilstand.

Miljøstyrelsen har lagt vægt på, at udledningen ikke vil påvirke opf’ldelsen af

miljøkvalitetskravene for vand uden for en acceptabel blandingszone, og at der

ikke vil ske en væsentlig stigning af koncentrationen af stofferne i biota og

sediment.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen kan foregå uden at medføre en forringelse

af tilstanden i vandområdet Kolding Fjord, ydre og de tilstødende vandområder,

og uden at være til hinder for, at de relevante miljøkvalitetskrav for

vandområderne kan overholdes, og miljømålet om god tilstand dermed kan opnås.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen ikke vil kunne medføre en væsentlig

påvirkning af marine arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura

2000

område nr.

112,

som ligger omkring 7 km fra udledningspunktet.

Miljøstyrelsen vurderer også, at udledningen ikke kan beskadige eller ødelægge

yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arter

(marsvin).

3.2.1

Miljøteknisk beskrivelse

Miljøstyrelsen har samlet virksomhedens ansøgningsmateriale i bilag

Der søges om udledning af 3 vandstrømme.

• Renset røggaskondensatvand fra biomassefyring.

• Urenset kedelvand fra dræn fra kedler.

• Kølevand til køling af kedelvandet.

Beskrivelse af de vandstrømme

• Renset røggaskondensatvand fra biomassefyring

Ørsted har etableret to biomassefyrede kedler til produktion af energi på

Skærbækværket. For at udnytte brændslet effektivt er der på hver kedel installeret

en røggaskondensator, hvorved den samlede brændselseffektivitet øges. I

røggaskondensatorerne køles den fugtige røggas med fjernvarmevand. Ved

røggaskondensering er det muligt at køle røggassen ned til

2-3

°C over

returtemperaturen fra fjernvarmesystemet, svarende til ca. 47°C. Herved

kondenseres en stor del af vanddampen i røggassen. Fordampningsvarmen

genvindes til ernvarmeproduktion, og det er her, der dermed opnås en øget

brændselsvirkningsgrad.

Der forventes at blive produceret Ca.

250.000

m røggaskondensatvand pr. år. En

del af vandet vil imidlertid kunne genanvendes til spædevandsproduktion for

kedlerne på Skærbækværket tilhørende fjernvarmesystem og vil således erstatte

brug af drikkevand. Spædevandet renses på renseanlægget, inden det sendes ud i

ij ernvarmerørene. I kedlerne benyttes en proces kaldet kontinuert blow-down for

at reducere indholdet af klorid- og sulfatsalte samt evt. silicium, samt for at sikre

renheden af kedelvandet. Vandet fra denne proces kaldet blow-down vand ledes

retur til systemet og indgår i den samlede mængde røggaskondensatvand, som

renses inden udledning.

Ved at benytte en del af røggaskondensatvandet som spædevand reduceres den

mængde renset røggaskondensatvand, der er behov for at lede til vandområdet, til

maksimalt

250.000

m3 pr år. Anlægget dimensioneres til et nominelt flow på 60

m3/h med et maksimalt flow på

128

m3/h.

Figur

Oversigt over anlægget inden afledning til renseanlæg.

i).

Røggczskondensatdannelse:

(se Figur

Røggassen afkøles til dugpunktet vha.

indsprøjtning af vand gennem et dysearrangement i den såkaldte quench. Noget af

vandet vil fordampe, mens røggassen afkøles til dugpunktet. Der suppleres med

rejectvand fra omvendt osmoseanlæg og yderligere fra kondensor. Partikler og

opløste stoffer opkoncentreres i quench og tilbageføres til kedlen, og vil således

blive udskilt gennem bund- og flyveaske. Røggaskondensatvandet ledes herefter til

rensningsanlægget på Skærbækværket, hvor det renses (Figur

for efterfølgende

at blive ledt til det modtagende vandområde.

• Kedelvand fra kedeltømning

Kedelvand genereres, når der sker neddræning af biomassekedlerne, enten i

forbindelse med reparation eller tørkonservering. Ved hver tømning udledes ca.

300

kedelvand. Desuden drænes der, under opstart men også under drift,

kedelvand fra diverse tilhørende systemer, hovedsagelig for at varmeholde rør

m.m. Kedelvandet er tilsat NaOH, og pH er ca.

9,5-10.

NH3 er tilsat fødevandet, og

kedelvandet indeholder ca.

mg NH3/l.

•

Kølevand

Kedelvandet køles med kølevand til en temperatur

< 50

°C og ledes til

vandområdet, idet temperaturen fortsat er for høj til, at vandet kan renses i

renseanlægget. Kølevandet er af drikkevandskvalitet fra Skærbækværkets

vandværk. Kedelvand og kølevand udgør samlet op til

15.000

m3/året, svarende til

mindre end seks procent af den samlede mængde spildevand.

Frue gas

Reject ,,ater to quench

Figur

Skematisk oversigt over renseanlægget. Flue gas: Rggas.

RenseDrocessens trin

Det første trin i rensningen af røggaskondensatvandet er C02-afgasning. pH

reduceres ved tilsætning af syre, og røggaskondensatvandet passerer gennem en

fyldlegemekolonne, hvor luft passerer i modstrøm og uddriver CO2. C02-afgasning

nedsætter risikoen for kemiske aflejringer i form afkarbonater i de efterfølgende

filtre og omvendt osmose membraner (RIO-filtre). Det mekaniske filter (MF) er et

rystefilter, hvor der sker en mikrofiltrering, som fjerner partikler større end

100-

200 jim. Filtreringen har til formål at beskytte efterfølgende udstyr. De

efterfølgende rensetrin er følsomme over for høje temperaturer, og

røggaskondensatvandet køles derfor

til

Ca. 35 °C.

M,,x

128

m3.h

158

1,13

1.15

in3h

128

m3h

132

Ilt’

2 x

128

ITlU1

2x 128

Pall

2’ 128

Il13l

128 rn3.l

2 116 m3.’h

128

2’ 116 n,3h

Figur

Oversigt over kapaciteter i vandrensningen, samt pumpekapaciteter

(reservepumpekapacitet).

Ved ultrafiltrering (UF) af røggaskondensatvandet bortfiltreres de resterende

partikler (større end

0,001

iim) samt uopløste salte. Dette rensningstrin fjerner en

del partikelbundne metaller, men udskiller ikke opløste metaller, sulfat, klorider

eller ammoniak.

Den vigtigste del af rensningen sker i RO-filtrene, hvor alle opløste salte udskilles

meget effektivt. I dette rensningstrin udskilles tungmetaller, sulfat, klorider og

ammoniak.

Efter at røggaskondensatvandet er renset i RO-filtrene, sker en sidste rensning

vha, ionbyttere til fjernelse aftungmetaller.

Håndtering af det bortrensede stof

De udskilte forureninger fra RO-anlægget i form af tungmetaller, sulfat, klorider

og ammoniak ledes til kedlen og indsprøjtes i fyrrummet. I fyrrummet destrueres

ammoniakken, og tungmetallerne udskilles i posefilteret og håndteres som

flyveaske. lonbyttermassen regenereres ikke og forventes udskiftet hvert 3. år,

hvor den bortskaffes og håndteres som tungmetalholdigt affald. Mængden, der

skal fjernes, er Ca.

m3 hvert 3. år.

Det er det rensede røggaskondensatvand efter ionbytterne, som virksomheden

ønsker at udlede til Kolding Fjord.

Renseanlæggets kapacitet

Det nominelle flow fra renseanlægget er på 6o m3/h og er estimeret ud fra et

fugtindhold i biomassen på45 % og en returljernvarmetemperatur på45 °C,

svarende til et flow på Ca. 6o m3/h. Hvis fugtindholdet i biomassen er 55 % og

retur ljernvarmetemperaturen er

°C, bliver flowet fra renseanlægget

128

m3/h

ved spidsbelastning. For at sikre en kontinuerlig tilstrækkelig rensning af

røggaskondensatvandet har der været stor fokus på rensningsanlæggets kapacitet.

De fleste af ovenstående rensningstrin planlægges således etableret som

dobbeltanlæg, således at rensningsanlægget kan fungere på trods af udfald på

enkelte dele.

Figur 3 viser de forskellige rensningstrin og deres kapacitet. Vurderinger af

påvirkning på miljøet i det modtagende og tilstødende vandområder er baseret på

påvirkningen ved maksimal udledning fra anlægget.

Dimensioneret med overkapacitet

Alle dele af renseanlægget etableres med reservekapacitet på Ca.

100

% i forhold til

nominelt flow og yderligere ca.

100

% til pumper og andre kritiske komponenter.

For CO2 stripper er bypass en mulighed. Hvis der opstår funktionsfejl på begge UF

og RO-linjerne, kan rensningsfunktionen opretholdes ved at lede vandet direkte

fra mekanisk filter til ionbytteren. Rensningsgraden kan opretholdes, men

ionbytteren skal udskiftes oftere. Desuden er der mulighed for at reducere

mængden af røggaskondensatvand, der produceres. Dette gøres ved at mindske

kølingen i røggaskondensoren med fjernvarmevand. Herved reduceres

brændselsbesparelsen ved drift med røggaskondensatoren, og er derfor en uønsket

driftsform men det er en mulighed.

3.2.2

Grundlagfor vurdering af udledningens påvirkning af

vandområdet —fortyndingsforhold.

Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen

(2014)

udarbejdet fortyndings

beregninger for udledningen af det rensede røggaskondensatvand i det

modtagende vandområde. Beregningerne i VVM-redegørelsen er foretaget med

udgangspunkt i en maksimaludledning på

100

m3/time, mens der i denne

afgørelse godkendes en udledning på

128

m3/time. Virksomheden søger om lavere

koncentrationer og stofmængder i forhold til beregningerne i VVM-redegørelsen.

I vurderingerne i VVM-redegørelsen blev der benyttet målinger fra andre

vandområder som estimat for den i forvejen forekommende koncentration af de

relevante stoffer i vandfasen i Kolding Fjord. Virksomheden har efterfølgende

indsamlet en vandprøve fra det modtagende vandområde Kolding Fjord, ydre, som

er analyseret for metaller (akt

42A).

Prøven er indsamlet i

1-2

meters dybde

Ca. 50

m fra det nye udledningspunkts placering ved kajkanten. Det er koncentrationen

af stoffer i denne vandprøve, der er inddraget som iforvejenforekommende

koncentration, jf. bekendtgørelse

1433/2017,

og ligger til grund for virksomhedens

efterfølgende beregninger af den resulterende stofkoncentration15 af metallerne i

vandområdet og vurdering af blandingszoner.

Miljøstyrelsen har

i nærværende afgørelse foretaget en opdatering og

genberegning af den resulterende koncentration af metallerne i det modtagne

vandområde. Opdateringen sker som følge

af,

at der i

2021

blev gennemført et

større måleprogram “Metaller i havvand

2021”

med henblik på at tilvejebringe

oplysninger om koncentrationer af metaller i vandfasen i kystvande16. Det er

således virksomhedens måling i vandområde Kolding Fjord, ydre og resultater af

måleprogrammet “Metaller i havvand

2021”,

der indgår som grundlag for

beregning af den resulterende stofkoncentration af metaller i vandområdet og som

grundlag for udpegning af eventuelle blandingszoner.

Beregningerne af fortyndingen er som tidligere grundlæggende foretaget ud fra en

konservativ tilgang, idet der anvendes en maksimal udledt vandmængde på

100

m3/time. Selv

om der gives tilladelse til en maksimal udledning på

128 m3/time

har Miljøstyrelsen ikke fundet det nødvendigt at gennemføre en ny beregning af

fortyndingsforholdene, da det ikke har afgørende betydningen for vurdering af

udledningen. Det skyldes, at de nødvendige fortyndingsfaktorer for fortynding af

stofkoncentrationerne er betydelig lavere, end hvad fortyndingsberegningen ved

en udledt vandmængde på

100

m3/time maksimalt

giver

mulighed for at anvende

(se bilag D).

Fortyndingsberegningen i VVM-redegørelsen

viser,

at den umiddelbare

opblanding (initialfortyndingen) efter udledningen sker inden for et område med

en radius på

3 meter fra udledningspunktet. Her er fortyndingen konservativt sat

til

mindst 30 gange.

Beregningen af initialfortyndingen viser, at en øgning af den

Den resulterende koncentrationen af et stof i vandområdet er bestemt af

koncentrationsbidraget af stoffet fra udledningen og koncentrationsbidraget fra stoffet, som

findes i forvejen i vandområdet.

Måleprogram udført af Miljøstyrelsen i

2021

omfattende målinger afkoncentrationen af

metaller i vandfasen på

overvågningsstationer i kystvande. Data findes på

Miljødata.dk

udledte vandmængde ikke har den store effekt på fortyndingen; det er først, når

denne falder til omkring 9 m3/time, at der

vil

ske en betydelig stigning af

fortyndingen. I afstande på meter og

meter fra udledningspunktet er

fortyndingen af udledningen beregnet til henholdsvis

200

250

gange.

Den ansøgte årlige udledte stofmængde er beregnet på baggrund af den ansøgte

maksimalt årlige udledte vandmængde og stoffernes ansøgte middel kravværdi.

En oversigt over vurderingsgrundlaget i VVM-redegørelsen og ansøgte

kravværdier er vist i Tabel 4.

Tabel : Tabellen viser indholdet af metaller i det urensede og rensede

røggaskondensatvand. Desuden vises VVM’ens vurderingsgrundlag, og de

ansøgte kravværdier. Koncentrationer angivet i jig/l.

Urenset

røggas-

kondensat

vand

(nominel

max

—

Forventet

VVM

koncentration

i udlednings-

punktet, efter

rensning på

SKy (nominel)

<0,1

Kravværdi

(Middel)

Kravværdi

(Maksimal)

Samlet stof

mængde

[g/årJ

Arsen

3-30,5

2,5

662,5

132,5

Bly*

11-52,6

<0,1

<0,5

<0,1

<0,5

0,5

2,5

0,4

Cadmium**

Kobber

Kobolt

18-68,2

30-261

7-21

662,5

1325

150

0,037

Krom

KvilcSølv**

58-253

1-3,4

795

Molybdæn

Nilckel*

Sølv

Tallium

Zink

8-26

8-23,2

3445

795

662,5

265

6625

2,5

8-26

1,4

100

200

106-327

stoffet erjf. bekendtgørelse

796/2023

på listen over prioriterede stoffer

stoffet erjf. bekendtgørelse

796/2023

identificeret som et prioriteret, farligt stof

værdien er udledningen som følge af røggaskondensering fratrukket reduktion i tilførsel til fjorden,

som følge af røggaskondensering

Nominel svarer til normal flis samt en støvbelastning i røggaskondensatoren

(

mg/Nm3 støv).

—

Max. svarer til normal flis samt en støvbelastning i røggaskondensatoren på op til

mg/Nm3 støv

den øgede

efter posefilter. Støvemissionen ud af skorstenen overholdes også i denne situation

støvmængde fra posefilteret fanges i røggaskondensoren.

3.3 Begrundelse for vilkår

A. Generelleforhold

Vilkår Al

Vilkåret er en følge af § 37 i godkendelsesbekendtgørelsen17.

17Godkendelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr.

1083 af 09/08/2023

om godkendelse

af listevirksomhed.

Vilkår

Godkendelsen skal være tilgængelig på virksomheden, og driftspersonalet skal

være orienteret om godkendelsens indhold og vilkår, således at det sikres, at

ansvarlige for driften er bekendte med virksomhedens miljøgodkendelse og sikrer,

at denne overholdes til enhver tid.

Vilkår A3

Vilkåret er fastsat med udgangspunkt i godkendelsesbekendtgørelsens

vilkårskatalog, §

21,

stk.

nr. 6.

B. Indretning og

drift

Vilkår Bi

Der er fastsat vilkår om tilladt driftstid for at sikre, at godkendelsen tydeligt

definerer, hvad virksomheden har godkendelse til.

Vilkår

Idet renseanlæggets funktion er af afgørende betydning for, at der ikke udledes

miljøfarlige forurenende stoffer, når der produceres røggaskondensatvand på

SKV40, er der stillet vilkår om, at tilsynsmyndigheden skal orienteres om planlagte

hændelser vedrørende driften af renseanlægget, såfremt disse har betydning for

rensningen af røggaskondensatvandet. Mange af anlæggets dele er installeret i

dublet, og der skal derfor kun informeres i de tilfælde, hvor renseeffektiviteten vil

blive reduceret, f.eks. når begge dubletter tages ud af drift.

Vilkår om at virksomheden skal orientere tilsynsmyndigheden om planlagte

hændelser for driften af renseanlægget senest en uge inden den planlagte

hændelse, er begrundet i, at tilsynsmyndigheden skal have mulighed for at

vurdere, om der skal igangsættes tiltag for at imødegå den planlagte reducerede

rensning. Planlagte hændelser vil typisk være vedligehold og tilsvarende.

C. Luftforurening

Der er ikke stillet separate vilkår for luftforurening fra renseanlægget, idet evt.

luftemission vurderes at være dækket af virksomhedens allerede gældende

miljøgodkendelser. Ansøgningsmaterialet beskriver ikke aktiviteter, der vurderes

at medføre luftemission.

D. Lugt

Der er ikke stillet separate vilkår vedr, lugt fra renseanlægget, idet evt.

lugtemission vurderes at være dækket af virksomhedens allerede gældende

miljøgodkendelser. Det kan tilføjes, at der ikke forventes at være lugtemission, idet

alle alctiviteter foregår indendørs.

E. Spildevand

Rgaskondensatvand renses i renseanlægget. Renseanlægget er specialdesignet

til netop denne

type

spildevand. Der udledes ingen eller i meget lille grad partikler.

Det er muligt at håndtere den bortrensede metalfraktion separat.

Anlægget har i næsten alle enhedsoperationer dobbeltanlæg, dvs, ved udfald af én

enhed er der en tilsvarende parallelforbundet enhed, som kan overtage. De fleste

enheder er hver især dimensioneret til at kunne håndtere den absolut maksimale

vandstrøm, som inddampningen af røggas kan levere, hvilket svarer til det

dobbelte af normalbelastningen. Dvs, der er i størstedelen af tiden 4-dobbelt

kapacitet, og det betyder, at der vil være en meget høj grad af oppetid på anlægget.

Der er mulighed for at køre med anlægget med en høj renseeffektivitet, selv hvis

begge UF og RO linjer står af samtidig, idet det er muligt mod en lidt højere

driftsomkostning at lede anlæggets vand direkte fra mekanisk filter til

ionbytteren.

—

Kedelvanci oa kølevand udgør en lille del af den samlede udledning.

Kvælstofudledningen fra kedel- og kølevand har kun en underordnet betydning

sammenlignet med den øvrige udledning af kvælstof på ca. 378 kg årligt.

Med udgangspunkt i virksomhedens ansøgning ligger følgende forudsætninger til

grund for beregninger og vurderinger af udledningens påvirkning:

• Maksimal udledt vandmængde:

100

m3/time.

• Stoffernes middelkoncentration og maksimale koncentration i udledningen.

• Udledte stofmængder beregnet på baggrund af den maksimal årlige udledte

vandmængde og stoffernes middelkoncentrationen.

• Den i forvejen forekommende koncentration i det modtagende vandområde er

baseret på en aktuel vandprøve fra det lokale vandområde samt resultater fra

måleprogrammet “Metaller i Havvand

2021”.

• Beregninger af fortyndingsforholdene foretaget i afstande på 35 og

m fra

udledningspunktet.

• Den umiddelbare opblanding (initialfortyndingen) efter udledningen sker

inden for et område med en radius på 3 meter fra udledningspunktet. Inden

for et område op til 3 m fra udledningspunktet er fortyndingsfaktoren

30.

Fastsættelse af vilkår for hver parameter er begrundet nedenfor under

begrundelsesafsnittet for vilkår E8.

Vilkår El

Der stilles vilkår om, at røggaskondensatvandet skal ledes til

røggaskondensatrenseanlægget, og at der årligt maksimalt må udledes

250.000

m3/år. Der stilles vilkår om, at der årligt maksimalt må udledes

7.500

m3/år

kedelvand og

7.500

m3/år kølevand urenset. Vilkårene er fastsat som ansøgt af

virksomheden.

Vilkår

Der stilles krav til, at spildevandet udledes et bestemt, kendt sted, idet

udledningens placering er betingende for vurderingen af udledningens påvirkning

i modtagende og tilstødende vandområder (se Figur 4).

Figur

Skitse over Skærbækværkets anlæg (fra virksomhedens ansøgningsmateriale).

Udledningspunkt for røggaskondensatvand er markeret med rødt

Vilkår E3

Der er stillet vilkår vedrørende døgnovervågning af renseanlægget, idet det er af

afgørende betydning for overholdelse af vilkår og forudsætninger for afgørelsen, at

der hele tiden gennemføres effektiv rensning af røggaskondensatvandet.

Skærbækværket har allerede et eksisterende kontrolanlæg, som døgnovervågning

af renseanlægget kan passes ind i, men der stilles ikke vilkår om, hvilket format

døgnovervågningen skal have.

Vilkår E4

Der er stillet krav om etablering af prøveudtagningsbrønde for at sikre muligheden

for korrekt udtagning af prøver af det rensede røggaskondensatvand fra

renseanlægget samt kedelvand.

Vilkår E5 og E6

Der er stillet krav om flowmåler i afløbet fra røggaskondensatrenseanlægget for at

sikre, at der er mulighed for at udtage flowproportionale prøver (dvs.

prøveudtagningsudstyret skal kunne kobles på en flowmåler). Desuden stilles der

krav om installation af flowmåler på kølevandstrømmen.

Installationen af de to flowmålere samt eksisterende flowmåling af den samlede

spildevandsmængde sikrer, at vandmængden afkedelvand kan bestemmes. De

fastsatte krav til udledte vandmængder af røggaskondendsatvand, kedelvand og

kølevand jf. vilkår El kan herved kontrolleres.

Vilkår E7

Der er stillet krav om etablering af kontinuerlig registrering af pH og temperatur i

udløbet til vandområdet for at kontrollere overholdelse af fastlagte kravværdier for

disse parametre.

Vilkår E8

Miljøstyrelsen har fastsat krav til udledning i overensstemmelse med

bestemmelserne i følgende vejledninger og bekendtgørelser:

•

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og

418,

herunder kravet om anvendelse af

bedste tilgængelige teknik.

Bekendtgørelse nr. 796 af

13/06/2023

om fastlæggelse af miljømål for

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand

Bekendtgørelse nr.

1393

21/06/2021

om spildevandstilladelser m.v.

efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

For stoffer med miljøkvalitetskrav desuden bestemmelserne i

bekendtgørelse nr.

1433

21/11/2017

om krav til udledning af

visse

forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

havområder.

•

Udlederkrav for de enkelte stoffer og parametre fremgår af Tabel

i vilkår E8.

Kravværdierne for metaller er fastsat i det rensede røggaskondensatvand inden

sammenblanding med de to andre vandstrømme. Dette skyldes, at kølevand og

kedelvand vurderes at have et lavt indhold af stoffer, idet kølevandet har

drikkevandskvalitet, og idet kedelvandet har lave metalkoncentrationer baseret på

oplysninger fra virksomheden.

Der stilles vilkår om 4 årlige prøver af kedelvand og kølevand i tilladelsens første

år for at bekræfte, at disse vandstrømme har lavere koncentrationer af metaller

end de fastsatte kravværdier.

Udlederkrav for vandmængde, pH og temperatur

Vandmængde

Vilkår vedr, vandmængde er fastsat som ansøgt af virksomheden. Den samlede

vandmængde pr. år udgør op til i alt

265.000

m3 fordelt på op til

250.000

renset røggaskondensatvand samt op til

7.500

m kedelvand og op til

7.500

kølevand. Kedelvandet udledes ubehandlet efter køling, idet temperaturen af den

pågældende vandstrøm vanskeliggør rensning.

Den maksimale vandmængde er på timebasis sat til

128

m3/time. Renseudstyret er

dimensioneret efter og kan håndtere denne maksimale belastning.

Vilkår vedrørende pH gælder for den samlede mængde processpildevand. Vilkår

vedrørende pH er fastsat efter virksomhedens ansøgning. Udsving i pH kan være

indikation på, at renseudstyret ikke fungerer optimalt.

18yj nr. 9568 af

30/06/2018.

Vejledning

til

bekendtgørelse om spildevandstifladelser m.v. efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Temperatur

Vilkår vedrørende temperatur gælder for den samlede mængde processpildevand.

Vilkår vedr, temperatur er fastsat som

ansøgt af virksomheden.

Overtemperatur i

det modtagende vandområde kan påvirke vandmiljøet negativt. Jo lavere

overtemperatur i forhold til det modtagende vandområdes temperatur, jo bedre.

Virksomheden har foretaget følgende vurderinger af temperaturpåvirkningen:

Fra VVM for etablering af de biomassefyrede kedler (bilag B, akt iC)

Initialopblandingen bevirker ved det nominelleflow (her baseret på en

udledning på

m3/h og 53 °C), at udløbstemperaturenfor

røggaskondensatuandet skal være 83 °Cfor at der opnås en overtemperatur

på

°C

meterfra kajkanten. Da udløbstemperaturen typisk er 53 °C vil

bidraget til overtemperaturfra røggaskondensatet ved Skaldyrvandet

400

meter væk ikke kunne måles.

Fra supplerende oplysninger (bilag B,

akt

62)

Sommerperiode:

Hvis havtemperaturen er

°C og der udledes

°C renset

røggaskondensatvand og initialfortyndingen er 30,fås en

temperaturstigning på

1,7

°C helt tæt ved udledningen.

Vin terperiode:

Ved en havtemperaturpå

°C,fås en temperaturstigning på 3,6 °C helt tæt

ved udledningen.

meterfra udledningspunktet er temperaturstigningen

under

°C.

Den termiske belastning er dermed langt lavere end påvirkningen fra

kalevandfra SKV3 og ubetydelig iforhold til vandområdet.

Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er behov for at stille vilkår, der begrænser

temperaturen i forhold til det ansøgte. De vurderede forhold fastholdes ved de

ansøgte udlederkrav om maksimal temperatur og maksimalt flow.

Udlederkrav for kvælstof,

fosfor,

COD og suspenderet stof

Kvælstof

Vilkår vedrørende kvælstof er fastsat som ansøgt af virksomhedens. Virksomheden

søger om udlederkrav på mg/l samt en total årlig udledning på 378 kg total-N.

For kommunale renseanlæg med biologisk og kemisk rensning og udledning til et

marint vandområde fastlægges der typisk udlederkrav til total-N på 8 mg/I, jf.

spildevandsbekendtgørelsen, mens den typiske udledning fra offentlige

renseanlæg

(2016)

ligger på 3,9 mg/l. Der fastsættes et vilkår på 3 mg/l, som

sikrer, at udledningen af det rensede røggaskondensatvand renses lige så godt som

eller bedre end, hvis det ledes til et typisk kommunalt renseanlæg.

Der fastsættes også vilkår for en maksimal årlig udledt mængde på 378 kg total-N.

Kravet om en maksimal årlig udledning af 378 kg total-N betyder, at udledes der

den tilladte årlige vandmængde på

265.000

m, må den gennemsnitlige

koncentration i det udledte vand være maksimalt

1,43

mg/l. Det er således

hensynet til det modtagende vandområde, der har været styrende for

virksomhedens ansøgning om et maksimalkrav på 378 kg/år. Det dobbelte vilkår

sikrer både, at koncentrationen i det udledte vand holdes lav uanset vandmængde.

Fosfor

Vilkår vedrørende fosfor er fastsat på baggrund af oplysninger i virksomhedens

ansøgning. Ansøger forventer ikke, at der vil være et betydende indhold af fosfor i

spildevandet. I VVM-redegørelsen for etableringen af det biomassefyrede anlæg er

der anvendt et niveau, der svarer til en koncentration på

0,5

mg/l. (VVM

redegørelsens vurderingsgrundlag er

200.000

m3/år, mens ansøgningens og

denne godkendelses præmis er

265.000

m3/år).

På et tilsvarende dansk energiproducerende anlæg renses røggaskondensatvand

efter lignende renseprincip. Analyser af renset spildevand fra pågældende

virksomhed viser, at der ikke er betydende indhold af fosfor i det rensede

spildevand, idet de fleste prøver viser et indhold under

0,01

mg/I.

Idet Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke forventes fosfor i spildevandet, er der ikke

fastsat udlederkrav, men derimod fastsat kåom, at der i4 på hinanden

følgende måneder skal analyseres for fosfor med henblik på at verificere, at der

ikke er fosfor i udledningen. På grundlag af disse målinger vil myndigheden

vurdere, om forudsætningerne i ansøgningen er korrekte. Hvis ikke, vil

myndigheden vurdere, om der er behov for at fastsætte yderligere vilkår.

COD (Chemical Oxygen Demand

—

kemisk iltforbrug)

Virksomheden søger om, at der ikke skal fastsættes krav til COD, idet der forventes

kun at være et forsvindende lavt indhold af COD, men at der i stedet fastsættes et 4

måneders måleprogram svarende til ovenstående for fosfor.

Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at den nominelle koncentration af COD i

urenset røggaskondensatvand ved anvendelse af standardflis og ved optimal

tilbageholdelse af støv i filtrene er under

mg/l, og at den forventede

koncentration i det rensede røggaskondensatvand er under

mg/l. Miljøstyrelsen

fører tilsyn med et tilsvarende kraftvarmeanlæg med lignende renseteknologi, dog

uden den afsluttende ionbytter. Miljøstyrelsens data fra virksomhedens

egenkontrol viser, at alle målinger af COD ligger under detektionsgrænsen på5

mg/l, og krav om måling af COD på denne virksomhed er derfor bortfaldet.

Idet der ikke forventes udledning af COD, er påvirkning fra denne parameter ikke

vurderet i VVM-redegørelsen eller den efterfølgende screening.

Der er ikke oplysninger om, hvordan koncentrationen af COD i det udledte vil

være under typiske eller worst-case driftsbetingelser. Idet der er tale om et nyt

anlæg på virksomheden, fastsættes der vilkår med henblik på karakterisering af

spildevandet til eftervisning

af,

at COD-indholdet er ubetydeligt.

Da ansøgningsmaterialet beskriver idealsituationen, vurderer Miljøstyrelsen, at

der skal stilles krav om et

måneders program, idet evt, udsving i

biomassekvalitet og støvtilbageholdelse dermed kommer med i den samlede

vurdering.

På grundlag af disse målinger

vii myndigheden vurdere, om forudsætningerne i

ansøgningen er korrekte. Hvis dette viser sig ikke at være tilfældet,

vii

Miljøstyrelsen vurdere, om der er behov for at fastsætte yderligere vilkår.

BAT-AEL for COD i BAT-konklusion for store Fyringsanlæg er angivet som

60-150

mg/i som dagligt gennemsnit, og det typiske udiederkrav til COD er på 75 mg/I.

Den forventede udledning af det rensede røggaskondensat, som ovenfor nævnt, er

ubetydelig i den sammenhæng.

Suspenderet stof

Der søges om et udlederkrav på

mg/i, svarende

til

leverandørgarantien. Der er

på den baggrund fastsat et maksimalt krav på

mg/i med baggrund i, at BAT

konklusioner for store Fyringsaniæg angiver en BAT-AEL for suspenderet stof på

10-30

mg/i som dagligt gennemsnit. Tilstedeværelse af suspenderet stof forventes

ikke at forekomme. Måling af indholdet er dog en væsentlig støtteparameter, idet

forekomst af suspenderet stof vii være en indikation af, at renseprocessen ikke

foregår optimalt.

Udlederkrav for metaller

Fastsættelsen af udlederkrav for metaller er foretaget på baggrund af en beregning

af, at udledningen ikke påvirker det modtagende eiler de tilstødende

vandområders opfyldelse af miljøkvalitetskrav for vandfasen, biota og sediment.

Fastsættelse af udiederkravene sker trinvis, idet beregningen først gennemføres i

forhold til opfyldelse af miljøkvalitetskravene for vand (vandfasen). Der henvises

til afsnit “Vurdering af de

ansøgte kravværdier

i forhold

til

overholdelse

af miljøkvalitetskravet for vand (vandfasen)”.

Det vurderes efterfølgende, hvorvidt tilførslen af stoffer fra udledningen giver

anledning til stigning af stofkoncentration i biota og sediment, der er så betydelige,

at der er behov for at skærpe de ansøgte kravværdier. Der henvises til afsnit

“Vurdering af påvirkning afbiota og sediment”.

Herunder er gengivet en oversigt over relevante miljøkvalitetskrav for vandfasen,

jf.

bekendtgørelse

796/2023

(se Tabel 5).

Tabel : Oversigt over gældende miljøkvalitetskrav for

vandfasen,

jf.

bilag

til bekendtgørelse

796/2023.

Alle

enheder er i jig/l.

Maksimum

Generelt

miljøkvalitetskrav koncentration

1,1

0,6

1,3

Arsen

Bly**

Cadmium

Kobber

Kobolt

Krom

Kvilcsølv**

Molybdæn

Nikkel

Sølv

0,45

0,2

0,28*

0,07

3,4

6,7

8,6

587

1,2*

0,2*

0,048

Tallium

Zink

1,2

7,8

8,4

Mijøkvalitetskravet er denne koncentration af stoffet tilføjet

den naturlige baggrundskoncentration.

**)

Mijøkvalitetskravet for disse stoffer er fastsat af EU.

Herunder er gengivet en oversigt over relevante miljøkvalitetskrav for sediment og

biota,

jf.

bilag

til bekendtgørelse

796/2023

samt relevante kvalitetskriterier for

sediment og biota, som er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside (se Tabel

6).

Tabel 6: Oversigt over gældende miljøkvalitetskrav og kvalitetskriterier for

sediment og biota. Gældende for “Andet overfladevand” (saltvand).

Stoffets navn

Miljøkvalitetskrav

Biota

jig/kg(1)

110

Miljøkvalitetskrav

Sediment

mg/kg(2)

163

Bly

Cadmium

Kviksølv

Sølv

i6o

205)

3,8(3)(4)

Intet

Kvalitetskriterie

Biota

ig/kg(1)

BKK:

2300

HKK:

450

HKK:

182,5

BKK: 33

HKK:

0,074

Kvalitetskriterie

Sediment

mg/kg(2)

6,8(3)(4)

9,2(3)(4)

0,4

Nikkel

Krom

Arsen

Gælder for vådvægt afbiøddele.

Gælder for tørvægt.

Kvalitetskravet er denne koncentration af stoffet tilføjet den naturlige

baggrundskoncentration.

Dette kvalitetskrav gælder for den biotilgængelige koncentration af stoffet.

Kvalitetskrav for biota gælder for fisk.

Et grundlæggende krav

til

ansøgningen om udledning er, at ansøger

skal

afgive

oplysninger om den udledte vandmængde og udledningens stofsammensætning,

udtrykt i koncentration og stofmængde. Disse er opsummeret i Tabel 4, og danner

grundlag for fastsættelse af kravværdier til udledningen (udlederkrav).

Generelt er størrelsen af de udlederkrav, som virksomheden ansøger om,

begrundet i en vurdering af, hvad røggassen vil indeholde ved ideelt brændsel og

røggasrensning, samt ved worst-case brændsel og “dårligste” godkendte

røggasrensepræstation. Desuden indgår en vurdering af, hvad renseanlægget kan

præstere, samt en sikkerhedsmargin i forhold til overholdelse. De ansøgte

kravværdier svarer derfor til, hvad virksomheden vil kunne overholde i enhver

godkendt driftssituation.

Den godkendte udledning indeholder, ud over den rensede strøm af

røggaskondensatvand, også kedelvand og kølevand. Kedelvandet, der nedkøles

med kølevandet, udledes urenset pga. temperaturen i denne delstrøm, der

forhindrer rensning.

Kravværdierne for metallerne er fastsat i overensstemmelse med § 6, stk. 3 i bek

nr. 1433/2017:

•

Den gennemsnitlige koncentration som årligt gennemsnit må ikke overstige

kravværdien (middelkrav).

Den maksimale koncentrationen i hver enkelt døgnprøve må ikke overstige

den fastsatte kravværdi (maksimalt krav).

Den maksimal udledte spildevandsmængde må ikke overstige de fastsatte

kravværdier.

•

+ Vurdering af de ansøgte kravværdier i forhold til overholdelse

af miljøkvalitetskravet for vand (vandfasen)

Det fremgår af Bek.

1433/2017,

§ 6, pkt.

at der ved beregningen skal fastsættes

vilkår (udlederkrav), der sikrer, at udledningen ikke må medføre overskridelse af

miljøkvalitetskravene.

Miljømyndighederne kan ifølge § 8 udpege blandingszoner. I en blandingszone må

miljøkvalitetskravet overskrides, forudsat at zonens udstrækning er begrænset til

udledningspunktets umiddelbare nærhed, og at udledningen ikke påvirker

opfyldelse af miljøkvalitetskravene uden for blandingszonen.

For at vurdere om de ansøgte krav kan godkendes, har Miljøstyrelsen foretaget et

sæt af beregninger for hvert metal. I beregningen indgår indholdet i udledningen

(både årsgennemsnit og den maksimale koncentration), den i forvejen

forekommende koncentration i vandområdet samt den naturlige

baggrundskoncentration. Den naturlige baggrundskoncentration er fastsat med

udgangspunkt i Miljøstyrelsens datablade for fastsættelse af miljøkvalitetskrav.

Den i forvejen forekommende koncentration i vandområdet er fastsat på baggrund

af virksomhedens måling og Miljøstyrelsens måleprogram “Metaller i havvand

2021”,

hvor der ved ekstrapolationen af koncentrationen af metaller i

vandområdet Kolding Fjord, ydre er lagt vægt på målingerne på

overvågningsstationerne i Horsens Fjord (StedID

94330002),

Åbenrå Fjord

(StedID

95820001),

Flensborg Fjord (StedID

95700001),

Lillebælt Bredning

(StedID

95300001)

og Lillebælt Nord (StedID

94300001).

Metodikken har været at undersøge, hvor meget udledningen fra SKV40 må forøge

koncentrationen, og dernæst at undersøge, om dette afskæringsniveau kan nås

efter henholdsvis en afstand på

m, 3 m eller 35 m fra udledningspunktet.

Metodikken er gennemgået for både den gennemsnitlige koncentration og den

maksimale koncentrationen.

Vurdering for vandfasen af hvert enkelt metal følger herunder:

Arsen (As)

Miljøkvalitetskravet for koncentrationen af arsen i vandet er fastsat som et

generelt kvalitetskrav

til

0,6 ig/l og en maksimumkoncentration

til

1,1

ig/l. Begge

værdier som tilføjet den naturlige baggrundskoncentration i vandområdet.

Den naturlige baggrundskoncentration er angivet

til

jig/l

jf.

Miljøstyrelsens

datablad for arsen. Med baggrund heri sættes den naturlige

baggrundskoncentration for arsen i vandområdet Kolding Fjord, ydre til denne

værdi. Det betyder, at miljøkvalitetskravet for vand for arsen

kan

fastsættes som et

generelt kvalitetskrav til 1,6 jig/l og en maksimumkoncentration

til

2,1

jig/l.

Den i forvejen forekommende koncentration af arsen i vandområdet Kolding

Fjord, ydre er målt til

1,3

jig/l ved en enkeltmåling. Med baggrund i

måleprogrammet “Metaller i havvand

2021”

sættes denne imidlertid

til

et højere

niveau på

1,7

ig/l med den højeste enkeitmålinger på

2,7

tg/l. Det generelle

kvalitetskrav og maksimumkoncentrationen for arsen vurderes derfor ikke at være

opfyldt i forvejen i vandområdet.

Beregningen af et muligt udlederkrav kan da ske på baggrund af Miljøstyrelsens

FAQ 43 Del I, i hvilken det er præciseret, at “for at sikre et tilstrækkeligt og

ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør miljømyndigheden derudover

kun tillade en

koncentrationsstigning på mindst muligt og højst 5 % afværdien afstoffets

generelle kvalitetskravfor vand beregnet i randen afden maksimalt acceptable

størrelse afen blandingszone,jf. FAQ 67

“.

Fortyndingsberegningerne viser, at med det ansøgte middelkrav på

2,5

jig/1

vil

bidraget fra arsen 3 m fra udledningspunktet udgøre

0,03

ig/l, svarende til ca. 33

% af den maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse, og at den resulterende

koncentration 3 m fra udledningspunktet bliver

1,73

ig/l.

Fortyndingsberegningerne viser også, at med det ansøgte maksimale krav på

ig/l vil bidraget af arsen fra udledningen 35 m fra udledningspunktet udgøre

0,09

jig/l, svarende til Ca.

% af den maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse, og

at den resulterende koncentration 35 m fra udledningspunktet bliver

1,79

jig/l.

De ansøgte kravværdier kan imidlertid ikke efterkommes, ikke på grund af

beregningen af blandingszonens størrelse i vandfasen, men af hensyn til et nyt

nationalt kvalitetskriterie i sediment for arsen fastsat til

0,4

mg/kg TS, og da

målinger af arsen i sedimentet viser, at der i forvejen er overskridelse af

kvalitetskriteriet for sediment i Kolding Fjord, ydre og de tilstødende

vandområder.

Til vurdering af udledning til et område, hvor miljøkvalitetskrav- eller kriterier i

sedimentet er overskredet, anvendes FAQ 43, del III, hvoraf det fremgår, at

miljømyndigheden kun bør tillade en “beregnet gennemsnitlig årlig stigning af

koncentrationen i sedimentet somfølge af en udledning på mindst mulig og ikke

mere end

% af værdien for miljøkvalitetskravetfor sediment”. Beregningerne

fremgår af afsnittet “Vurdering af påvirkning afbiota og sediment” og er

nærmere beskrevet i Bilag E, afsnit 6.3.3 Sediment og afsnit 6.3.4 Målbarhed ved

et repræsentativt målepunkt. Beregningen bygger på et middeikrav for arsen på

0,5

jig/l og en årlig udledt mængde på

132,5

Det reducerede middelkrav for arsen fastsættes som følge af ovennævnte til

0,5

ig/l og det maksimale krav fastsættes til

2,0

jig/l, svarende til en faktor 4 gange fra

middelkravet.

Da de fastsatte kravværdier for arsen er lavere end det generelle kvalitetskrav og

maksimumkoncentrationen for arsen, er der således ikke brug for at udpege en

blandingszone for arsen omkring udledningspunktet. Da den udledte

koncentration af arsen ligger under det generelle kvalitetskrav og

maksimumkoncentration vil der som følge heraf ikke være en stigning i den

resulterende koncentration af arsen i vandområdet efter udledningen.

Bly (Pb)

Miljøkvalitetskravet for koncentrationen af bly i vandet er fastsat som et generelt

kvalitetskrav til

1,3

ig/l og en maksimumkoncentration til

ig/l.

Den i forvejen forekommende koncentration af bly i vandet i vandområdet Kolding

Fjord, ydre er målt er målt til under detektionsgrænsen på

0,03

jig/l som

enkeitmåling. Med baggrund i måleprogrammet “Metaller i havvand

2021”

sættes

denne imidlertid til

0,12

ig/l. Den højeste målte værdi er

0,25

ig/l. Det betyder, at

udledningen fra SKV40 maksimalt må bidrage med en forhøjelse af

koncentrationen i vandet i middel med i,i8 ig/l (fra

0,12

1g/l til

1,3

ig/l) og som

enkeltmåling med

13,6

ig/l (fra

0,25

ig/l til

ig/l).

Idet kravværdierne for bly er fastsat til

0,5

jig/l som middelkrav og 4 ig/l som et

maksimalt krav, kan miljøkvalitetskravet for vand for bly overholdes i

udledningspunktet.

De fastsatte udlederkrav for bly sikrer, at udledningens påvirkning er acceptabel,

og de ansøgte kravværdier kan da godkendes.

Cadmium (Cd)

Miljøkvalitetskravet for koncentrationen af cadmium i vandet er fastsat som et

generelt kvalitetskrav til

0,2

ig/l og en maksimumkoncentration til

0,45

ig/1.

Den i forvejen forekommende koncentration af cadmium i vandet i vandområdet

Kolding Fjord, ydre er målt til på

0,04

ig/l som enkeitmåling. Ved samtlige

målinger af koncentrationen af cadmium i vandfasen i måleprogrammet “Metaller

i havvand

2021”

er stoffet ikke påvist over detektionsgrænsen på

0,03

ig/l. På

baggrund heraf sættes den i forvejen forekommende koncentration af cadmium

konservativt til

0,03

tg/l og højst målte værdi til

0,04

j.ig/l. Det betyder, at

udledningen fra SKV40 maksimalt må bidrage med en forhøjelse af

koncentrationen i vandet i middel med

0,17

j.ig/l (fra

0,03

ig/l til

0,2

jig/l) og som

enkeitmåling med

0,41

tg/l (fra

0,04

jig/l til

0,45

tg/l).

Fortyndingsberegningerne viser, at med det ansøgte middelkrav på

0,5

ig/l vil

bidraget fra cadmium 3 m fra udledningspunktet udgøre o,oi6 jig/I svarende til Ca.

9 % af den maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse, og at den resulterende

koncentration bliver

0,046

jig/l. Fortyndingsberegningen viser også, at med et

maksimaikrav på j.ig/l vil bidraget fra cadmium 3 m fra udledningspunktet

udgøre

0,132

ig/l, svarende til ca.

% af den maksimale tilladelige

koncentrationsforøgelse, og at den resulterende koncentration 3 m fra

udledningspunktet bliver

0,162

‘ig/I.

De ansøgte kravværdier kan imidlertid ikke efterkommes, ikke på grund af

beregningen af blandingszonens størrelse i vandfasen, men af hensyn til, at

cadmium er et EU

prioriteretfarligt stofog

med vægt på, at

Seneste målinger

fra

2022

viser, at indholdet af cachnium i biota ligger over det gældende

miljøkvalitetskrav i Kolding Fjord, ydre, og at den tidslige udvikling i

koncentrationen målt fra

2007

til

2022

viser, at indholdet af cadmium i biota på

NOVMA-stationer i Kolding Fjord er stigende og

Der foreligger nyt skærpet

biota-kvalitetskriterie på

j.tg/kg VV (sekundær forgiftning) sammenlignet med

gældende miljøkvalitetskrav for cadmium i biota fastsat i bekendtgørelsen til

160

jig/kg VV. Det skærpede biota-kvalitetskriterie forventes dog først at træde i kraft

ved kommende bekendtgørelsesændring. Se nærmere beskrivelse i afsnittet

“Vurdering af påvirkning afbiota og sediment” samt Bilag E, afsnit 4

Supplerende vurdering af overholdelse af miljøkvalitetskrav- og kriterier for biota,

afsnit

6.2

Tidsmæssige udvikling og afsnit

6.3.2

Biota.

Med baggrund i ovennævnte fastsættes kravværdier for cadmium i udlednmgen til

0,2

jig/l som et middeikrav og

0,45

tg/l som et maksimalt krav svarende til

miljøkvalitetskravet for vand for cadmium. Der er derfor ikke behov for udpegning

af en blandingszone. Miljøkvalitetskravene for vand for cadmium vil være

overholdt i udledningspunktet.

Kobber (Cu)

Miljøkvalitetskravet for koncentrationen af kobber i vandet er fastsat som et

generelt kvalitetskrav til

tg/1 og en maksimumkoncentration til

jig/l. Begge

værdier som tilføjet den naturlige baggrundskoncentration i vandområdet.

Den naturlige baggrundsværdi er angivet til

0,25

jig/l jf. Miljøstyrelsens datablad

for kobber. Med baggrund heri sættes den naturlige baggrundskoncentration for

kobber i vandområdet Kolding Fjord, ydre til denne værdi. Det betyder, at

miljøkvalitetskravet for vand for kobber her kan fastsættes som et generelt

kvalitetskrav til

1,25

.tg/l og en maksimumkoncentration til

2,25

ig/1.

Den i forvejen forekommende koncentration af kobber er i vandområdet Kolding

Fjord, ydre måit

til

0,67

jig/l som enkeitmåling. Med baggrund i måleprogrammet

“Metaller i havvand

2021”

sættes denne imidlertid

til

niveau på

0,75

jig/l. Højest

måite værdi sættes til

1,7

ig/l. Det betyder, at udledningen fra SKV40 maksimalt

må bidrage med en forhøjelse afkoncentrationen i vandet i middel med

0,5

jig/l

(fra

0,75

ig/l til

1,25

ig/1) og som enkeltværdi med

0,55

ig/l (fra

1,7

ig/l

til

2,25

ig/l).

Fortyridingsberegningerne viser, at med et middeikrav på

2,5

.tg/I

vil

bidraget fra

kobber 3 m fra udledningspunktet udgøre o,o6 jig/l, svarende til ca.

% af den

malcsimait tilladelige koncentrationsforøgelse, og at den resulterende

koncentration 3 m fra udledningspunktet bliver o,81 pig/l.

Fortyndingsberegningen viser også, at den ansøgte maksimale kravværdi

på2o

ig/l med højeste målte koncentration i vandområdet på

1,7

ig/l

vil

fordre

udpegningen af en blandingszone på meter. Miljøstyrelsen finder det rimeligt at

reducere blandingszonens størrelse til maksimalt 3 meter ved at reducere den

maksimale kravværdi til

jig/l taget den forholdsvise store afstand mellem

middel- og maksværdierne i betragtning. Ved denne koncentration

vil

bidraget fra

kobber 3 m fra udledningspunktet udgøre

0,44

jtg/l, svarende til ca. 8i % af den

maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse, og den resulterende koncentration

3 m fra udledningspunktet bliver da

2,14

jig/l.

Miljøstyrelsen vurderer dermed, at miljøkvalitetskravet for vand for kobber uden

for en zone på 3 m fra udledningspunktet kan overholdes, og at de fastsatte

kravværdier sikrer, at udledningens påvirkning er acceptabel. Det ansøgte

middelkrav kan da godkendes, men den maksimale kravværdi er reduceret

til

jig/l i forhold til den ansøgte værdi på

jig/l.

Kobolt (Co)

Miljøkvalitetskravet for koncentrationen af kobolt i vand er fastsat som et generelt

kvalitetskrav til

0,28

ig/l og en maksimumkoncentration til 34 jig/l. Det generelle

kvalitetskrav er fastsat som tilføjet den naturlige baggrundskoncentration i

vandområdet.

Der er i Miljøstyrelsens datablad for kobolt angivet en baggrundsværdi på

1,5

jig/l

på baggrund af målinger i grundvand. Denne værdi vurderes imidlertid ikke at

kunne gøres gældende i kystvande, da målte koncentrationer af den i forvejen

forekommende koncentration af kobolt i måleprogrammet “Metaller i havvand

2021”

generelt ikke kan påvises over en detektionsgrænse på

0,2

jig/l. Med

baggrund heri inddrages den naturlige baggrundskoncentration ikke i fastsættelse

af de generelle kvalitetskrav for vand for kobolt.

Den i forvejen forekommende koncentration af kobolt i vandet i vandområde

Kolding Fjord, ydre er ikke påvist over detektionsgrænsen på

0,05

1g/l som

enkeltmåling. Med baggrund i denne værdi og i måleprogrammet “Metaller i

havvand

2021”

sættes den i forvejen forekommende koncentration i Kolding Fjord,

ydre skønsmæssigt til halvdelen af detektionsgrænsen til

0,1

ig/l. Den højeste

værdi sættes til detektionsgrænsen på

0,2

jig/l. Det betyder, at udledningen fra

SKV4O maksimalt må bidrage med en forhøjelse afkoncentrationen i vandet i

middel med

0,18

ig/l (fra

0,1

ig/l til

0,28

ig/l) og som enkeltværdi med 33,9 ig/l

(fra

0,1

ig/l til 34 ig/l).

Fortyndingsberegningerne viser, at med et middelkrav på jig/l vil bidraget fra

kobolt 3 m fra udledningspunktet udgøre

0,16

ig/l, svarende til

Ca. 91

% af den

maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse, og at den resulterende

koncentration 3 m fra udledningspunktet bliver

0,26

ig/l. Med en maksimal

kravværdi på

ig/l, kan maksimumkoncentrationen for kobolt overholdes i

udledningspunktet uden fortynding.

Miljøstyrelsen vurderer, at miljøkvalitetskravet for vand for kobolt uden for en 3 m

zone fra udledningspunktet kan overholdes, og at de fastsatte udlederkrav sikrer,

at udledningens påvirkning er acceptabel. De ansøgte udlederkrav kan da

godkendes.

Krom (Cr)

Miljøkvalitetskravet for koncentrationen af krom i vand er fastsat som et generelt

kvalitetskrav til 3,4 ig/l og en maksimumkoncentration til

ig/l for krom (VI) og

som et generelt kvalitetskrav til 3,4 ig/l og en maksimumkoncentration på

124

jig/l for krom (III). De laveste værdier for kvalitetskrav vælges.

Den i forvejen forekommende koncentration af krom i vandet i vandområde

Kolding Fjord, ydre er målt til

0,09

ig/l som enkeltmåling. Med baggrund i

måleprogrammet “Metaller i havvand

2021”

sættes denne imidlertid til et højere

niveau på

0,4

ig/l. Den højeste målte værdi er 0,79 ig/l. Det betyder, at

udledningen fra SKV40 maksimalt må bidrage med en forhøjelse af

koncentrationen i vandet i middel med 3 jig/l (fra

0,4

jig/l til 3,4 ig/l) og som

enkeltmåling med

16,2

jig/l (fra

0,79

ig/l til

ig/l).

Idet kravværdierne for krom er fastsat til 3 ig/l som middelkrav og

ig/l som et

maksimalt krav, kan miljøkvalitetskravet for vand for krom overholdes i

udleduingspunktet.

De fastsatte udlederkrav for krom sikrer, at udledningens påvirkning er

acceptabel, og de ansøgte kravværdier kan da godkendes.

Kviksølv (Hg)

For kviksølv gælder specielt, at der ikke er fastsat et generelt miljøkvalitetskrav for

koncentrationen i vandet (tidl.

0,005

ig/l), da kvalitetskravet ikke beskytter mod

kroniske effekter af kviksølv som følge af fødekædeophobning og human konsum

af fisk og skaldyr. For vandfasen er der alene fastsat en maksimumkoncentration

på

0,07

jig/l, svarende til

ng/l.

Den i forvejen forekommende koncentration af kviksølv i vandet i vandområde

Kolding Fjord, ydre er målt til under detektionsgrænsen på

ng/l ved en

enkehmåling. Med baggrund i måleprogrammet “Metaller i havvand

2021”

sættes

denne imidlertid til

1,2

ng/l. Den højst målte værdi er 1,6 ng/l. Det betyder, at

udledningen fra SKV40 maksimalt må bidrage til en forhøjelse af koncentrationen

i vandet med 68,4 ng/l (fra 1,6 ng/l til

ng/l) i forhold til

maksimumkoncentrationen.

Fortyndingsberegningerne viser, at med en maksimal kravværdi på

0,4

jig/l

(400

ng/l) vil bidraget fra kviksølv 3 m fra udledningspunktet udgøre

13,3

ng/l svarende

til ca.

den maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse i forhold til

maksimumkoncentrationen på7o ng/l, og at den resulterende koncentration

bliver

14,5

ng/l.

Miljøstyrelsen vurderer dermed, at maksimumkoncentrationen påo ng/l uden

for en zone på 3 m fra udledningspunktet kan overholdes med god margin, og at

det fastsatte maksimale udlederkrav sikrer, at udledningens påvirkning er

acceptabel. Den ansøgte maksimale kravværdi kan da godkendes.

Middelkravværdien for kviksølv er som ansøgt af virksomheden fastsat til

0,037

jtg/l. Miljøstyrelsen vurderer, at det ansøgte middelkrav vil sikre, at udledningens

påvirkningen er acceptabel og i tilstrækkeligt omfang sikrer beskyttelse mod

kroniske effekter af kviksølv som følge af fødekædeophobning og human konsum

af fisk og skaldyr. Der er nærmere redegjort herfor i afsnittet

“Vurdering af

påvirkning

biota og

sediment” og det er yderligere uddybet i Bilag E i afsnit

6.3.2

Biota.

Molybdæn (Mo)

Miljøkvalitetskravet for koncentrationen af molybdæn i vand er fastsat som et

generelt kvalitetskrav til 6,7 ig/l og en maksimumkoncentration til 587 jig/l. Det

generelle kvalitetskrav er fastsat som tilføjet den naturlige

baggrundskoncentration i vandområdet.

Typiske baggrundskoncentrationer i saltvand er angivet til

4-10

jig/l jf.

Miljøstyrelsens datablad for molybdæn. Det er et kendt forhold, at

baggrundskoncentrationen af molybdæn stiger med stigende saitholdighed, i det

åbne Atlanterhav op til

Ca. 13

jig/l, og det må antages, at den målte koncentration i

et vandområde i høj grad er lig med eller tæt på den naturlige baggrunds

koncentration. Med baggrund i måleprogrammet “Metaller i havvand

2021”

sættes

denne i vandområde Kolding Fjord, ydre til et niveau på ,6 ig/l, og den naturlige

baggrund sættes skønsmæssigt til

5,0

tg/l. Det betyder, at det generelle

kvalitetskrav for molybdæn her fastsættes til

11,7

tg/l.

Den i forvejen forekommende koncentration af molybdæn i vandet i vandområde

Kolding Fjord, ydre er målt til 7 jig/l som enkeltmåling. Med baggrund i

måleprogrammet “Metaller i havvand

2021”

sættes denne imidlertid til et lavere

niveau på de 5,6 pg/l. Den højest målte værdi er 7,5 ig/l. Det betyder, at

udledningen fra SKV40 maksimalt må bidrage med en forhøjelse af

koncentrationen i vandet som middel med 6,1 ig/l (fra 5,6 jig/l til

11,7

jig/l) og

som enkeltmåling med 579,5 ig/l (fra 7,5 ig/l til 587 ig/l).

Fortyndingsberegningerne viser, at med et middelkrav på

jig/l vil bidraget fra

molybdæn 3 m fra udledningspunktet udgøre

0,2

tg/l, svarende til ca. 4 % af den

maksimale tilladelige koncentrationsforøgelse, og at den resulterende

koncentration 3 m fra udledningspunktet bliver 5,8 jig/l. Med en maksimal

kravværdi på

ig/l, kan maksimumkoncentrationen for molybdæn overholdes i

udledningspunktet uden fortynding.

Miljøstyrelsen vurderer, at miljøkvalitetskravet for vand for molybdæn uden for en

zone på 3 m fra udledningspunktet kan overholdes, og at de fastsatte udlederkrav

sikrer, at udledningens påvirkning er acceptabel. De ansøgte kravværdier kan da

godkendes.

Nikkel (Ni)

Miljøkvalitetskravet for koncentrationen af nikkel i vandet er fastsat som et

generelt kvalitetskrav til 8,6 jig/l og en maksimumkoncentration til 34 jig/l.

Den i forvejen forekommendes koncentration af nikkel i vandet i vandområde

Kolding Fjord, ydre er målt til

0,32

jig/l som enkeltmåling. Med baggrund i

måleprogrammet “Metaller i havvand

2021”

sættes denne imidlertid til et højere

niveau på

1,6

ig/l. Det betyder, at udledningen fra SKV40 maksimalt må bidrage

med en forhøjelse af koncentrationen i vandet i middel med

7,0

jig/l (fra 1,6 jig/l

til 8,6 jig/l) og som enkeitmåling med

29,1

jig/l (fra

4,1

jig/l til 34 jig/1).

Idet kravværdierne for nikkel er fastsat til 3 ig/l som middelkrav og

jig/l som et

maksimalt krav, og den i forvejen forekommende koncentration er på 1,6 jig/l kan

miljøkvalitetskravet for vand for nikkel overholdes i udledningspunktet.

De fastsatte udlederkrav sikrer, at udledningens påvirkning er acceptabel, og de

ansøgte kravværdier kan da godkendes.

Sølv (Ag)

Miljøkvalitetskravet for koncentrationen af sølv i vand er fastsat som et generelt

kvalitetskrav til

0,2

tg/l og en maksimumkoncentration til

1,2

j.tg/l, begge som

tilføjet den naturlige baggrundskoncentration i vandområdet.

Den naturlige baggrundskoncentration er angivet til

0,01

jig/l jf. Miljøstyrelsens

datablad for sølv. Med baggrund heri sættes den naturlige

baggrundskoncentration for sølv i vandområde Kolding Fjord, ydre til denne

værdi. Det betyder, at miljøkvalitetskravet for vand for sølv kan fastsættes som et

generelt kvalitetskrav til

0,21

ig/l og en maksimumkoncentration til

1,21

ig/l.

Målingen af den i forvejen forekommende koncentration i vandområde Kolding

Fjord, ydre er som enkeltmåling foretaget med en analysemetode, som har en

detektionsgrænse på

ig/l, og resultatet af målingen ligger under

detektionsgrænsen. Ved målinger af koncentrationen af sølv i vandfasen i

måleprogrammet “Metaller i havvand

2021”

er sølv ikke påvist over

detektionsgrænsen på

0,2

ig/l. Med baggrund heri sættes den i forvejen

forekommende koncentration skønsmæssigt til halvdelen af detektionsgrænsen til

0,1

ig/l. Den højeste værdi sættes til detektionsgrænsen på

0,2

jig/l. Det betyder,

at udledningen fra SKV40 maksimalt må bidrage med en forhøjelse af

koncentrationen i vandet i middel med

0,11

ig/l (fra

0,1

ig/l til

0,21

jig/l) og som

enkeltmåling med

1,01

j.ig/l (fra

0,2

ig/l til

1,21

jig/l).

Fortyndingsberegningerne viser, at med et middelkrav på

2,5

ig/l vil bidraget fra

sølv 3 m fra udledningspunktet udgøre ca. o,o8 jig/l, svarende til ca. 73 % af den

maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse, og at den resulterende

koncentration 3 m fra udledningspunktet bliver o,i8 ig/l.

Fortyndingsberegningerne viser også, at med en maksimal kravværdi på

jig/l

vil bidraget fra sølv 3 m fra udledningspunktet udgøre o,66 ig/l, svarende til ca.

65 % af den maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse, og at den resulterende

koncentration 3 m fra udledningspunktet bliver 0,86 jig/l.

Miljøstyrelsen vurderer, at miljøkvalitetskravet for sølv uden for en zone på 3 m

fra udledningspunktet kan overholdes, og at de fastsatte udlederkrav sikrer, at

udledningens påvirkning er acceptabel. De ansøgte udlederkrav kan da godkendes.

Tallium (Ti)

Miljøkvalitetskravet for koncentrationen af tallium i vandet er fastsat som et

generelt kvalitetskrav

til

0,048

jig/l og en maksimumkoncentration

til

1,2

Ig/l,

begge som tilføjet den naturlige baggrundskoncentration i vandområdet.

Den naturlige baggrundskoncentration er angivet

til

0,020

ig/l jf. Miljøstyrelsens

datablad for tallium. Med baggrund heri sættes den naturlige

baggrundskoncentration for tallium i vandområde Kolding Fjord, ydre

til

denne

værdi. Det betyder, at miljøkvalitetskravet for vand for tallium kan fastsættes som

et generelt kvalitetskrav til o,o68 jtg/l og en maksimumkoncentration til

1,22

ig/l.

Den i forvejen forekommende koncentration aftallium i vandet er i vandområde

Kolding Fjord, ydre ikke påvist over detektionsgrænsen på

0,1

ig/l som

enkeltmåling. Ved målinger afkoncentrationen aftallium i vandfasen i

måleprogrammet “Metaller i havvand

2021”

er tallium ikke påvist over

detektionsgrænsen på

0,2

ig/l. Der er i de videre beregninger skønsmæssigt

benyttet en værdi på

0,05

jig/l for koncentrationen i vandet, svarende

til

halvdelen

af den laveste anvendte detektionsgrænse. Den højeste værdi sættes til

0,2

ig/l. På

den baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at udledningen fra SKV40 maksimalt må

bidrage med en forhøjelse af koncentrationen af tallium i vandet i middel med

o,oi8 ig/l (fra

0,050

jig/l til 0,068 jig/1) og som enkeltværdi med

1,02

ig/l (fra

0,2

jig/l til

1,22

jig/l).

Fortyndingsberegningerne viser, at med et middelkrav på

ig/l vil bidraget af

tallium 35 m fra udledningspunktet udgøre

0,048

jig/l, svarende til Ca.

% af den

maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse, og at den resulterende

koncentration 35 m fra udledningspunktet bliver

0,055

ig/l.

Fortyndingsberegningerne viser også, at med et maksimalt krav på 8 jig/l vil

bidraget af tallium 3 m fra udledningspunktet udgøre

0,26

ig/l, svarende til Ca.

26%

af den maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse, og at den resulterende

koncentration 3 m fra udledningspunktet bliver

0,46

ig/l.

Miljøstyrelsen vurderer, at det generelle kvalitetskrav for tallium uden for en 35 m

zone fra udledningspunktet kan overholdes. Det skal bemærkes, at den nødvendige

fortynding her udgør 53 gange (se Bilag D), hvorfor størrelsen af blandingszonen

reelt er noget mindre end 35 meter, hvor fortyndingen er

200

gange. Desuden

vurderes, at maksimumkoncentrationen for tallium uden for en zone på 3 m fra

udledningspunktet kan overholdes.

De fastsatte udlederkrav sikrer, at udledningens påvirkning er acceptabel. De

ansøgte kravværdier kan hermed godkendes.

Zink

Miljøkvalitetskravet for koncentrationen af zink i vandet er fastsat som et generelt

kvalitetskrav til 7,8 pg/l og en maksimumkoncentration til 8,4 pg/l, begge som

tilføjet den naturlige baggrundskoncentration i vandområdet.

Den naturlige baggrundskoncentration er fastsat til

ig/l med baggrund i

Miljøstyrelsens datablad for zink. Det betyder, at miljøkvalitetskrav for vand for

zink kan fastsættes som et generelt kvalitetskrav til 8,8 ig/l og en

maksimumkoncentration til 9,4 ig/1.

Den i forvejen forekommende koncentration af zink i vandet i vandområde

Kolding Fjord, ydre er målt til

1,4

ig/1 som enkeltmåling. Med baggrund i

måleprogrammet “Metaller i havvand

2021”

sættes denne imidlertid til et højere

niveau på

3,0

ig/l. Den højeste værdi er målt til 9,7 ig/l. Maksimum

koncentrationen for zink vurderes derfor ikke at være opfyldt i forvejen i

vandområdet.

Beregningen af et muligt maksimalt udlederkrav sker da på baggrund af

anvendelsen af FAQ 43 del Ii hvilken det er præciseret, at

‘for at sikre et

tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør miljømyndigheden

derudover kun tillade en koncentrationsstigning på mindst muligt og højst 5 % af

værdien afstoffets generelle kvalitetskravfor vand beregnet i randen afden

maksimalt acceptable størrelse afen blandingszone’

Miljøstyrelsen har lagt vægt på, at den maksimalt acceptable størrelse af

blandingszonen i forhold til fastsættelse af et maksimal udlederkrav alene

inddrager den umiddelbare fortynding omkring udledningspunktet, og derfor

sættes maksimalt til en radius på 3 meter.

Fortyndingsberegningerne viser også, at med et maksimalt krav på

22,5

ig/l vil

bidraget fra zink 3 m fra udledningspunktet udgøre

0,43

ig/l, svarende til 97 % af

den maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse, og at den resulterende

koncentration 3 m fra udledningspunktet bliver

10,13

ig/l.

Miljøstyrelsen har ligeledes i overensstemmelse med FAQ 43 foretaget en

beregning for at sikre, at der som følge af udledningen ikke vil være en målbar

stigning i koncentrationen af zink i vandfasen i et repræsentativt målepunkt.

Denne beregning viser, at med et maksimalt krav på

22,5

ig/l vil der ikke kunne

konstateres en målbar stigningen af zink i vandfasen i det repræsentative

målepunkt. Beregningerne er nærmere beskrevet i Bilag E, afsnit

6.3.1

Vandfase og

afsnit 6.3.4 Målbarhed ved et repræsentativt målepunkt.

Det er også vurderet, at udledningen af zink med et maksimalt krav på

22,5

ig/l i

sig selv (uden inddragelse af den i forvejen forekommende koncentration) ikke vil

medføre en overskridelse af miljøkvalitetskravet i randen af en blandingszone på

maksimalt 3 meter. Uden inddragelse af den i forvejen forekommende

koncentration andrager den nødvendige fortyndingen 3 meter fra

udledningspunktet

2,4

gange, hvilket kan opnås.

Ovennævnte beregningerne viser samlet set, at det ansøgte maksimale krav for

zink på

200

jig/l ikke vil kunne imødekommes, idet det maksimale krav sættes til

22,5

jig/l som den laveste værdi.

Fastsættelse af et maksimalt kravværdi på

22,5

jig/l betyder også, at det ansøgte

middelkrav

på25

ig/l ikke kan imødekommes. Denne sættes skønsmæssigt lavere

end makskravet til

j.ig/l. Fortyndingsberegningerne viser, at ved et middelkrav

på

jig/l vil bidraget fra zink 3 m fra udledningspunktet udgøre

0,57

jig/l,

svarende til 9,8 % af den maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse, og at den

resulterende koncentration 3 m fra udledningspunktet bliver 3,57 ig/l.

Miljøstyrelsen vurderer derfor, at det generelle kvalitetskrav for zink uden for en 3

m zone fra udledningspunktet kan overholdes. Det vurderes også, at

koncentrationsforhøjelsen fra udledningen uden for en zone på 3 m fra

udledningspunktet ikke har betydning for opfyldelse af

maksimumkoncentrationen af zink.

På baggrund al ovennævnte fastsættes middeikravet for zink til

ig/l og det

maksimale krav til

22,5

ig/l. De fastsatte kravværdier for zink sikrer således, at

udledningens påvirkning er acceptabel.

***

Samlet vurdering af de ansøgte kravværdierfor metallerne,fastsættelse af

kravværdierfor metallerne og udpegning af blandingszoner i det modtagende

vandområde:

Ovennævnte gennemgang af beregningerne viser, at de ansøgte kravværdier for

metaller som udgangspunkt kan godkendes i forhold

til

opfyldelse af

miljøkvalitetskrav for vand i det modtagende vandområde under hensyn til

udpegning al en blandingszone for nogle af stofferne på maksimalt 35 meter, men

at det af hensyn til påvirkning al biota og sediment, målbarhed i et repræsentativt

målepunkt og formindskelse af blandingszonen er det ikke muligt fuldt ud at

imødekomme de ansøgte kravværdier for arsen, cadmium, kobber og zink.

I nedenstående afsnit “Vurdering af påvirkning af biota og sediment” er der

nærmere redegjort for, hvorvidt tilførslen af stoffer fra udledningen til det

modtagende vandområde giver anledning til en væsentlig stigning af

stofkoncentrationer i biota og sediment eller et repræsentativt målepunkt, og der

som følge heraf er behov for at reducere de ansøgte kravværdier. Redegørelsens

samlede konklusion findes på side 58.

Udpegningen af blandingszoner

kan

som nævnt ske som følge af § 8 i

bekendtgørelse nr.

1433/2017,

idet miljømyndigheden

kan

udpege blandingszoner

omkring udledningspunkter, under forudsætning al, at udledningen ikke påvirker

opfyldelse al miljøkvalitetskravene i det øvrige vandområde uden for

blandingszonen, jf. § 7, stk.

Miljøstyrelsen accepterer hermed, at der inden for et

forholdsvist begrænset areal

vil

ske overskridelse af miljøkvalitetskravene for vand

for nogle af stofferne.

Blandingszonerne udpeges for metallerne kobber, kobolt, kviksølv, molybdæn,

sølv, thallium og zink med følgende udstrækning fra udledningspunktet, se Tabel

7. Udledningen af arsen, bly, cadmium, krom og nikkel ligger allerede ved

udledningspunktet lig med eller under miljøkvalitetskravet, og der udpeges derfor

ikke blandingszoner for disse 5 stoffer.

Tabel 7. Blandingszonernes udstrækning

(Stoffer uden blandingszoner er også nævnt)

Stof

Arsen

Bly

Blandingszone

ingen

Cadmium

Kobber

Kobolt

Krom

Kviksølv

Molybdæn

Nikkel

Sølv

Taflium

Zink

35m

ingen

Miljøstyrelsens grundlag for udpegning af blandingszoner følger af ovennævnte

beregninger og er sammenstillet i Bilag D til denne afgørelse.

Det skal bemærkes, at de beregnede nødvendige fortyndinger for alle stoffer er

lavere end de mulige opnåelige fortyndinger ved opbianding af spildevandet efter

initialfortyndingen (30 gange) eller

en afstand på35 meter fra udledningspunktet

(200 gange). Blandingszonens udstrækning for de enkelte stoffer er dog udlagt

med den begrænsning, der følger af den hydrauliske modelberegnings opløsning

omkring udledningspunktet og udpeges derfor med en udstrækning med

størrelserne på henholdsvis 3 meter og 35 meter fra udledningspunktet.

Miljøstyrelsens FAQ for blandingszoner19 beskriver, at en blandingszone som

udgangspunkt skal begrænses til maksimalt 100 m fra udledningsstedet

fjorde og

lukkede kystvande. De udpegede blandingszoner vurderes derfor at være

acceptable med god margen.

Det følger af

8, stk.

bekendtgørelse

1433/2017,

at blandingszonernes

udstrækning skal begrænses

til

udledningspunkternes umiddelbare nærhed, og at

der skal indgå foranstaltninger med henblik på at reducere blandingszonernes

størrelse mest muligt

fremtiden. Virksomheden er omfattet af krav om

regelmæssig revurdering,

jf.

IE-direktivet. Ved enhver revurdering

vil

virksomhedens emissioner, herunder udledningen til vand, blive gennemgået og

revurderet med henblik på at reducere emissionerne og dermed

blandingszonernes udstrækning. Desuden er der

vilkår E15 stillet som krav, at

virksomheden hvert 8. år skal indsende en skriftlig redegørelse for, hvilke

foranstaltninger virksomheden vil sætte

værk med henblik på at mindske

udstrækningen af de udpegede blandingszoner.

+ Vurdering af påvirkning afbiota og sediment

Nedenstående vurdering er foretaget efter bestemmelserne

bekendtgørelse om

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter2° (8) og tilhørende vejledning21,

https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikler-forsyning/spildevand/miljoefremmede

og-forurenende-stoffer

BEK nr.

797 af

13/06/2023:

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter

VEJ nr. 9135 af

28/02/2024:

Vejledning

til

bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter

samt bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder22. Desuden

inddrages Miljøstyrelsens FAQ for miljøfarlige forurenende stoffer23, som giver

vejledning til bl.a. bekendtgørelse om krav

til

udledning af visse forurenende

stoffer24.

Foreliggende nationale overvågningsdata fra det modtagende og de tilstødende

vandområder viser samlet set, at der i forvejen allerede er en overskridelse af

mfljøkvalitetskravene

for biota (muslinger) for metallerne cadmium

bly.

For kviksølv stammer overvågningsdata ligeledes fra muslinger, mens

miljøkvalitetskravet for

kviksølv

er fastsat

specifikt for fisk. Miljøstyrelsen har

derfor antaget ud fra kviksølvs særlige evne til at opkoncentrere i fødenettet at

miljøkvalitetskravet i de berørte vandområder vil kunne være overskredet i fisk.

Der er ikke registeret overskridelser af miljøkvalitetskrav i sediment for cadmium,

bly eller sølv. Dog er sølv inddraget i dette notat, således at alle metaller i

udledningen med fastsatte miljøkvalitetskrav for biota eller sediment er blevet

vurderet af Miljøstyrelsen.

Senest er der også fastsat kvalitetskriterier for nikkel, kroin og arsen for biota

og sediment25, og vurderingen af påvirkningen fra disse tre metaller indgår også i

notatet. Foreliggende nationale overvågningsdata fra det modtagende og de

tilstødende vandområder viser, at der i forvejen samlet set allerede er en

overskridelse af kvalitetskriteriet i biota for krom(III)

(2012)

og arsen, og at der i

forvejen allerede er overskridelser af kvalitetskriterierne i sediment for både krom,

nikkel og arsen.

For de resterende metaller i udledningen uden fastsatte miljøkvalitetskrav og

kvalitetskriterier for biota og sediment (tallium, kobber, kobolt, molybdæn og

zink) er der ligeledes foretaget en vurdering i dette afsnit på baggrund af PNEC

værdier.

Som uddybet i vejledningen til indsatsbekendtgørelsen i afsnit 8.3 gælder, at for

enhver type af påvirkning fastsætter bekendtgørelsens § 8, stk. 3, at myndigheden

kun kan træffe afgørelse, som indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et

vandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en

forringelse af vandområdets tilstand, og ikke hindrer opfyldelse afdetfastlagte

miljømål,

herunder gennem de

i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.

Det følger af vejledningen, at ved vurdering af om en udledning forventes at ville

medføre en forringelse af berørte vandområders tilstand, gælder, at hvis

miljøkvalitetskravet for det pågældende stof allerede er overskredet, må en ny

udledning ikke føre til yderligere overskridelse af stoffet i det samlede

vandområde. Der antages, at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil

BEK nr.

819

15/06/2023:

Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster

23hs://mst/erhvew/rentmijoeogsikkerforjng/spi1devafld/mjljoefremmede

og-forurenende-stoffer

BEK nr.

1433

21/11/2017:

Bekendtgørelse om krav

til

udledning af visse forurenende

stoffer

til

vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande

og havområder.

https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/kemikalier/graensevaerdier-og

kvalitetskriterier/kvalitetskriterier-for-miljoefarlige-forurenende-stoffer-i-vandmiljoeet

kunne påvises ud fra et repræsentativt overvågningspunkt i det berørte eller

tilstødende vandområde.

Vurdering for biota

Miljøstyrelsen vurderer baseret på overvågningsdata, at der i forvejen er

overskridelse af miljøkvalitetskrav/-kriterier af metallerne

cadmium, bly, krom

arsen

i biota i det modtagende og de tilstødende vandområder (Se tabel

i Bilag E

el. Bilag F).

For kviksølv gælder, at alle målingerne ligger under miljøkvalitetskravet for biota

på

‘ig/kg VV for alle tre stationer. Dog bemærker Miljøstyrelsen, at NOVANA

overvågningen er foretaget i muslinger, mens miljøkvalitetskravet for kviksølv

specifikt gælder for fiskjf. bekendtgørelse nr. 796 af

13/06/2023.

Ophobning af

kviksølv i fødenettet betyder typisk, at en given koncentration på ét trofisk niveau

(f.eks. muslinger) vil resultere i en højere koncentration i et højere trofisk niveau

(f.eks. fisk). I denne sammenhæng må det forventes, at koncentrationen af

kviksølv i fisk, på grund af stoffets særlige tendens til at ophobes i fødenettet,

derfor ville være overskredet, hvis der var blevet foretaget overvågning i fisk.

I følge Miljøstyrelsens FAQ om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

fremgår det i FAQ 33, at ved fastsættelse af det generelle kvalitetskrav for vand

tages der hensyn til beskyttelse mod sekundær forgiftning af biota og beskyttelse

ved human konsum. Dermed vil overholdelse af generelle kvalitetskrav for vand

som hovedregel også sikre samme beskyttelse som miljøkvalitetskravet for biota og

dermed sikre overholdelse af miljøkvalitetskrav for biota. Det fremgår endvidere af

FAQ

50,

at udlederkrav som sikrer, at en udledning ikke medfører overskridelse af

det generelle kvalitetskrav for vand i overfiadevandområdet uden for en acceptabel

blandingszone, som udgangspunkt samtidig vil sikre, at udledningen ikke

medfører en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i biota.

For metallerne cadmium, bly og krom er miljøkvalitetskravet for vand overholdt i

vandområdet, og kravværdierne til disse stoffer er fastsat således, at den

resulterende koncentration af stofferne i udledningspunktet eller uden for en

blandingszone på maksimalt 3 meter overholder det generelle kvalitetskrav for de

pågældende stoffer i vandfasen i det modtagende vandområde. Det vurderes

derfor, at de fastsatte krawærdier til udledningen af disse stoffer som følge af FAQ

33 også vil sikre beskyttelse afbiota.

For arsen er miljøkvalitetskravet for vand og kvalitetskriteriet for biota i forvejen

ikke overholdt i vandområdet. Det følger af FAQ 43 under retningslinje (II), at hvis

både miljøkvalitetskravet for biota og det generelle kvalitetskrav for vand for et

givet stof allerede er overskredet i overfiadevandet, kan myndigheden fastsætte

udlederkrav for en udledning som

anført

ovenfor under (I). Hvis retningslinjen

under (I) er overholdt, kan myndigheden lægge til grund, at udledningen ikke vil

medføre yderligere forringelse af tilstanden i biota og ikke vil hindre målopfyldelse

for et målsat vandområde, samt at udledningen ikke medfører en væsentlig

stigning i koncentrationen af stoffet i biota. Retningslinjen under (I) vurderes at

være opfyldt, da middelkravet for arsen som ovenfor beskrevet er fastsat betydeligt

lavere end det generelle kvalitetskrav for arsen.

For kviksølv gælder, at der for overholdelse af maksimumkoncentrationen i

vandfasen skal udlægges en blandingszone på3 meter fra udledriingspunktet. Der

er ikke

fastsat

et generelt miljøkvalitetskrav for vand for kviksølv, og derfor har

Miljøstyrelsen lavet en detaljeret supplerende vurdering efter retningslinjerne i

Miljøstyrelsens FAQ omkring miljøfarlige forurenende stoffer, og den supplerende

vurdering kan læses i fuld længde i Bilag E. På baggrund af den supplerende

vurdering vurderer Miljøstyrelsen,

det ansøgte middeikrav vil sikre, at

udledningens påvirkning på biota er acceptabel og i tilstrækkeligt omfang sikrer

beskyttelse mod kroniske effekter af kviksølv som følge af fødekædeophobning og

human konsum af fisk og skaldyr. Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af

kviksølv fra SKV40 ikke vil forårsage en væsentlig stigning af kviksølv i biota, og

udledningen af kviksølv fra SKV40 vil ikke være til hinder for målopfyldelse i det

modtagende og i de tilstødende vandområder.

For de øvrige metaller uden miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier for biota er

der udpeget blandingszoner for

kobber, kobolt, sølv, molybdæn

zink

op til 3

meter og for

tallium

op til 35 meter i forhold til det generelle miljøkvalitetskrav.

Uden for disse stofspecifikke blandingszoner vil overholdelse af de generelle

miljøkvalitetskrav i vand for stofferne sikre beskyttelse mod sekundær forgiftning

afbiota og beskyttelse ved human konsum. For nikkel er det generelle

kvalitetskrav overholdt i udledningspunktet.

Vurdering for sediment

Miljøstyrelsen vurderer baseret på overvågningsdata, at der ikke i forvejen er

overskridelser af miljøkvalitetskravene i sediment for

cadmium

bly

i det

modtagende vandområde samt de tilstødende vandområder. Derimod vurderes at

der i forvejen er overskridelser af kvalitetskriterierne for

krom, nikkel

arsen

sedimentet i det modtagende og de tilstødende vandområder. For

sølv

findes der

meget begrænset viden om eksisterende forhold i sediment i danske marine

områder, så derfor har Miljøstyrelsen i vurderingen af sølv konservativt antaget, at

der i forvejen er overskridelse af miljøkvalitetskravet for sediment i Kolding Fjord,

ydre (se tabel

i Bilag E el. Bilag F).

Der findes ikke miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier for indholdet af

kviksølv

sediment, så til vurderingen af kviksølv-koncentrationen i sediment anvender

Miljøstyrelsen den i ECHA (European Chemicals Agency)26 angivne PNEC-værdi

(predicted no effect concentration) for kviksølv på 9,3 mg/kg TS, som stammer fra

EU’s datablad for kviksølv. Desuden finder Miljøstyrelsen, at det er relevant at

inddrage OSPARs vejledende ERL-værdi (Effect Range Low) til vurderingen af

kviksølv. ERL (adapteret fra amerikanske retningslinjer) angiver et kriterium, over

hvilken koncentrationen af metal anses fra at skifte fra acceptabel til uacceptabel

miljøtilstand. ERL-værdien for sediment for kviksølv er

0,15

mg/kg TS.

Vurderingen af kviksølv-koncentrationen i sedimentet viser,

der ikke er

overskridelse af ECHA-værdien eller OSPARs ERL-værdi i det modtagende

vandområde.

For metallerne uden miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier i sediment anvendes

stoffernes individuelle PNEC-værdier fra ECHA til sammenligning med de i

forvejen forekommende koncentrationer fra overvågningsstationerne. De i

forvejen forekommende koncentrationer af kobber og zink ligger under stoffernes

PNEC-værdier i det modtagende vandområde. Det har ikke været muligt at finde

ECHA

https://echa.europa.eu/da/home

de i forvejen forekommende koncentrationer i sediment for kobolt, molybdæn og

tallium i det modtagende vandområde.

Til vurdering af udledning til et område, hvor miljøkvalitetskravene er overskredet,

anvendes FAQ 43, del III, hvoraf det fremgår, at miljømyndigheden kun bør tillade

en “beregnet gennemsnitlig årlig stigning af koncentrationen i sedimentet som

følge af en udledning på mindst mulig og ikke mere end

% afværdien for

mil,jøkvalitetskravetfor sediment”.

I Tabel 8 fremgår det, at bidraget fra udledningen

vil

udgøre under

% af

kvalitetskriteriet for krom, nikkel og arsen under antagelse af, at hele

stofmængden spredes på et område med en radius på

400

meter omkring

udledningspunktet. Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen afkrom, nikkel og

arsen er ubetydelig og ikke

vil

medføre en væsentlig stigning af krom, nikkel og

arsen i sedimentet i det modtagende eller de tilstødende vandområder.

Tabel 8. Beregning af den procentvise stigning i det modtagende vandområde fra

udledningen i en radius af

400

meter fra udledningspunktet.

MKK

med tilføjet

naturlig baggrundskoncentration baseret på information i

FAQ21,

IFFK

I forvejen

forekommende koncentration i Kolding Fjord, dre og Koldin Fjord, indre.

IFFK

(mg/kg

TS)

Udledt

mængde

(g/år)

Bidrag fra

udledningen

stoffer

til sedimentet

(mg/kg TS)

MKK,,dI,,,,,

Kvalitetskriterium

(mg/kg TS)

ERL,

ECHA,

PNEC

(mg/kgTS)

Stigning i %

MKK, kriterie

ERI, ECHA,

PNEC

Arsen*

Bly

Cadmium

Chrom*

Kviksølv

Nikkel*

Sølv

Kobber

Kobolt

Molybdæn

Tallium

Zink

14,22

32,72

1,04

61,18

0,1868

33,14

32,90

132,5

795

9,81

795

662,5

1325

3445

265

0,0141

0,0057

0,0848

0,0010

0,0848

0,0707

0,1010

0,2020

0,5252

0,0404

0,5653

163

3,868

15,16

0,15

9,3

9,08

676

69,8

2370

Se tekst

121

0,71

0,01

0,15

0,56

0,70

0,01

0,93

0,54

0,01

0,29

0,02

0,47

116,0

5300

For bly og cadmium gælder det, at de i forvejen forekommende koncentrationer i

sedimentet i Kolding Fjord, ydre og Kolding Fjord, indre, ikke overskrider

miljøkvalitetskravene for secliment. Til vurdering af udledning

til

et område, hvor

miljøkvalitetskravene ikke er overskredet, anvendes FAQ

51,

hvoraf det fremgår, at

“hvis den gennemsnitlige årlige stigning afkoncentrationen afet givet stof i

sedimentet somfølge af en udledning udgør 5 % eller mere afmiljøkvalitetskravet

for sediment, bør den betragtes som værende væsentlig”.

For bly, cadmium og sølv gælder, at udledningen

vil

udgøre under

% af

miljøkvalitetskravene for sediment under antagelse af, at hele stofmængden

spredes på et område med radius på

400

meter omkring udledningen.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af bly, cadmium og sølv er ubetydelig og

ikke vil medføre en væsentlig stigning af bly, cadmium og sølv i sedimentet i det

modtagende og de tilstødende vandområder.

For kviksølv gælder, at bidraget fra udledningen vil udgøre langt under

% af

ECI-LA-værdien og cirka

% af ERL-værdien for sediment. Miljøstyrelsen vurderer,

at udledningen af kviksølv er ubetydelig og ikke vil medføre en væsentlig stigning

af kviksølv i sedimentet i det modtagende og de tilstødende vandområder.

For kobber, kobolt, molybdæn og zink gælder, at bidraget fra udledningen vil

udgøre under

% af de individuelle PNEC-værdier for sediment. Miljøstyrelsen

vurderer, at udledningen af kobber, kobolt, molybdæn og zink er ubetydelig og

ikke vil medføre en væsentlig stigning af metallerne i sedimentet i det modtagende

og de tilstødende vandområder. Specielt for tallium gælder, at det ikke har været

muligt at finde en stofspecifik PNEC-værdi for sediment, men ECHA beskriver, at

der ikke er risiko for sediment i forhold til tallium, og derfor er tallium kun

vurderet i forhold til overholdelse af vandkvalitetskrav i det ovenstående.

For alle stoffer gælder, at udledningen i sig selv (uden inddragelse af den i forvejen

forekommende koncentration) ikke vil medføre overskridelser af stoffernes

respektive miljøkvalitetskrav i sedimentet i det modtagende eller de tilstødende

vandområder.

Målbarhed ved et repræsentativt målepunkt (sediment)

For overfladevande, hvor kvalitetskrav eller kvalitetskriterier for sediment er

overskredet, må der ikke tillades tilførsler, der medfører, at “en beregnet stigning i

koncentrationen vil være målbar” ved en repræsentativ målestation jf. FAQ

43. Dette gælder for arsen, krom og nikkel i sediment. Sølv inddrages, da indholdet

af sølv i sedimentet i det modtagende vandområde ikke kendes, og kviksølv

inddrages på grund af stoffets høje toksicitet, og da der ikke findes et generelt

miljøkvalitetskrav for vand.

Miljøstyrelsen vurderer, at en stigning i den resulterende koncentration i det

modtagende vandområde Kolding Fjord, ydre, som følge afudledningen fra

Skærbækværket, vil kunne vurderes med samme metode, som anvendes ved

klassificering af tilstanden af miljøfarlige forurenende stoffer i vandområderne. I

denne klassificering foretages der en afrunding af måledata til det sidste betydende

ciffer i stoffets miljøkvalitetskrav (uden tilføjet naturlig

baggrundskoncentration)27.

I det berørte vandområde Kolding Fjord, ydre findes to overvågningsstationer, der

har været overvåget for indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet,

VEJKOLF5001

(20011, 2018)

og VEJKOLFF5002

(2011, 2018).

Som

repræsentativt målepunkt vælges den nærmeste overvågningsstation

VEJKOLF5001, der ligger cirka

km fra udledningspunktet. I henhold til den

ovenfor beskrevne tilgang, må udledningen ikke medføre en beregnet

koncentrationsstigning ved det repræsentative målepunkt svarende til

koncentrationerne angivet i tabellen nedenfor (se Tabel 9).

https://mst.dk/media/afanmqfw/retningslinjer-for-udarbejdelse-af-vp3.pdf, side

Det fremgår af tabellen, at den beregnede koncentrationsstigning ved den

repræsentative målestation beliggende cirka

km fra udledningspunktet vil være

så lav, at den ikke

vil

medføre en målbar stigning i den resulterende koncentration

af de 5 metaller i sedimentet. Der er regnet på en koncentrationsstigning, der vil

forekomme 6oo meter fra udledningspunktet. Det er valgt at beregne

koncentrationsstigningen i afstanden 6oo m, da det er den omtrentlige afstand

hvor den beregnede koncentrationsstigning med sikkerhed ikke

vil

kunne måles.

Hvis den beregnede koncentrationsstigningen ikke er målbar i en afstand af 6oo m

fra udledningspunktet, vil den heller ikke være

målbar

ved det repræsentative

målepunkt i en afstand af

km.

Tabel 9. Angivelse af hvilken beregnet koncentrationsstigning der må være i det

repræsentative målepunkt, før end der iht. metode anvendt ved tilstands

vurderingerne vurderes at være en koncentrationsstigning, der vil medføre en

målbar

stigning i den resulterende koncentration i vandområdet.

SEDIMENT

Parameter

Sedimentkvalitetskrav

eller —kriterie, ERL-værdi

(mg/kg TS)

0,4

9,2

6,8

0,15

Beregnet koncentrationsstigning, der ikke

vil medføre en målbar stigning i den

resulterende koncentration (mg/kg TS)

0,049

0,49

0,0049

Beregnet koncentrationsstigning i

et område med en radius på 600

m (mg/kg TS)

0,006

0,038

0,031

0,0005

Arsen

Krom

Nikkel

Sølv

Kviksølv

Stofmængder

For at kunne vurdere de udledte stofmængders betydning, er det nødvendigt at se

på, hvor stor den øvrige tilførsel til vandområdet er inklusiv punktkilder, diffus

belastning og atmosfærisk deposition. Den øvrige tilførsel kvantificeres for hele

Kolding Fjord (Kolding Fjord, ydre, og Kolding Fjord, indre), idet der er

vandudveksling mellem de to områder. Der er en nettotransport af vand ud af

Kolding Fjord til Lillebælt, og derfor inddrages tilførsel af stoffer fra Lillebælt til

Kolding Fjord ikke i nedenstående kvantificering.

Det samlede overblik over tilførsel af de nævnte metaller fra punktkilder, diffus

belastning og atmosfærisk deposition til Kolding Fjord ses i tabel

10.

Den relative

udledning fra SKV40 i forhold

til

den anslåede samlede tilførsel fra de nævnte

kilder til hele Kolding Fjord er for bly o,%, cadmium

1,5

kviksølv

1,1%,

nikkel

0,2%

krom i,o% og arsen 0,08% For sølv er datagrundlaget så begrænset, at det

ikke er muligt at lave en retvisende beregning af den relative udledning fra SKV40.

Miljøstyrelsen vurderer, at den øvrige udledning til Kolding Fjord er

underestimeret, og eksempelvis har det ikke været muligt at kvantificere mængden

af indstrømmende grundvand til Kolding Fjord. Denne kilde er væsentlig i forhold

til kviksølv, og indstrømmende grundvand udgør cirka

% af den samlede

tilførsel af

kviksølv

til Hovedvandområde

1.11,

hvor Kolding Fjord ligger28. På

Kvantificering af tilførsel

miljøfarlige forurenende stoffer fra

diffuse

kilder til

vandmiljøet, Miljøstyrelsen

2020

https://mst.dk/media/21o8o7/rapport-mfs-fra-diffuse-

kilder.pdf

baggrund af dette vurderer Miljøstyrelsen, at det relative bidrag fra udledningen

fra SKV40 er overestimeret.

Stof

Bly (Ph)

Tabel

10.

Samlet overblik over de ovenfor nævnte kilder til tilførsel af de relevante

metaller til Kolding Fjord. DL

under detektionsgrænsen.

nettobetragning.

Diffus

Atmosfærisk

Punktkild

Samlet

Aktuel sag

belastning deposition

[kg/år]

(SKV40) [kg/år]

er [kg/år]

[kg/år]

1,480

0,027

0,054

6,891

0,315

0,085

2,846

2,247

26,371

3,642

0,379

0,133

0,053

0,0041*

0,795

Cadmium (Cd)

3,3

0,24

Kviksølv

(Hg)

Nikkel (Ni)

Krom (Cr)

Sølv (Ag)

Arsen (As)

i,i6o

0,822

345

1,5

164,9

349

76,469

1,5

0,296

0,663

0,133

1,393

166,5

Tidsmæssig udvikling

Den tidsmæssige udvikling for indholdet af bly, cadmium, kviksølv, krom, nikkel

og arsen i biota og sediment i Kolding Fjord fra 200761

2022/2013

ses i

Figur 5 og

Figur 6. For bly og krom ses en tendens med faldende i koncentrationerne i biota i

Kolding Fjord fra

2007

til

2022.

Indholdet af nikkel er svingende, indholdet af

arsen og cadmium er stigende, mens indholdet af kviksølv ligger på samme niveau

over årene (Figur 5). Koncentrationerne af krom og nikkel i sediment fra Kolding

Fjord viser overordnet tendenser til at falde fra

2007

til

2013.

Koncentrationerne

af cadmium er svingende, mens koncentrationerne af bly, arsen og kviksølv

overordnet ligger på samme niveau over årene (Figur 6).

Figur 5. Koncentrationer af bly, krom, nikkel, arsen, cadmium og kviksølv i

biota

fra NOVANA-stationer i Kolding Fjord fra

2007

til

2022.

Bemærk at værdierne for

arsen skal ganges med en faktor

for at beskrive de målte koncentrationer. Enkelte

årstal

figurerer to

gange på X-aksen, hvilket er et udtryk for at der er flere stationer,

der er prøvetaget på det givne år, og X-aksen er således ikke fortløbende.

400

—Bly

—Chrom

250

Arsen

•

—Cadmium

350

300

—

-‘

Nikkel

200

2007

2010

2012

2014

2018

2020

2022

2007

2010

2012

2014

2018

2020

2022

Årstal

Figur 6. Koncentrationer af bly, krom, nikkel, arsen, cadmium og kviksølv i

sediment

fra

NOVANA-stationer i Kolding Fjord

fra

2007

til

2020.

Flere årstal

figurerer flere gange på X-aksen, hvilket er et udtryk for at der er flere stationer,

der er prøvetaget på det givne år, og X-aksen er således ikke fortløbende.

160

—Bly

Krorn

—Cadrra,ns

2:-

2007

2010

2011

2013

2007

2010

2011

2013

2607

Arstal

Årstal

Opsamling og konklusion for de enkelte stoffer

I det ovenstående er der foretaget en systematisk gennemgang af metaller med

miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier i vand (for arsen og zink), sediment og

biota. Gennemgangen følger anvisningen angivet i afsnit

8.3.2

i vejledningen til

bekendtgørelsen om indsatsprogrammer. Alle beregninger er foretaget på

baggrund af den resulterende koncentration i vand, sediment eller biota som følge

af udledning fra SKV40, dvs. udledningen i kumulation med de i forvejen

forekommende koncentrationer. Alle vurderinger og beregninger er foretaget

konservativt ud fra et forsigfighedsprincip.

Bly

Overvågningsdata fra Kolding Fjord viser, at indholdet af bly i biota ligger over

miljøkvalitetskravet i Kolding Fjord, ydre i

2012

2022,

og under

miljøkvalitetskravet i Kolding Fjord, indre for alle år. Overvågningsdata viser, at

indholdet af bly i sediment ligger under miljøkvalitetskravet for sediment.

Som beskrevet under i afsnittet Stofmængder (Tabel

10),

så har Miljøstyrelsen

lavet en opgørelse af den samlede tilførsel af bly til Kolding Fjord. Miljøstyrelsen

vurderer, at opgørelsen underestimerer den faktiske tilførsel til Kolding Fjord, idet

det ikke har været muligt at kvantificere hele den diffuse belastning til fjorden (den

partikulære fraktion) samt mængden af indstrømmende grundvand til Kolding

Fjord. På baggrund af dette vurderer Miljøstyrelsen, at det relative bidrag fra

udledningen fra SKV40 er overestimeret. Der

vil

blive udledt

0,133

kg bly/år fra

SKV40, og dette svarer til maksimalt

0,5%

af den samlede tilførsel af bly til

Kolding Fjord fra de kilder, der er beskrevet i tabel

Som det fremgår af Miljøgodkendelsen, så vil det generelle miljøkvalitetskrav og

maksimumkoncentrationen for bly i vandfasen være overholdt i

udledningspunktet. En overholdelse af det generelle miljøkvalitetskrav sikrer, at

udledningen ikke vil medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i

biota.

For sediment gælder, at bidraget af bly i udledningen udgør langt under 5 % af

miljøkvalitetskravet for sediment under antagelse

af,

at hele stofmængden spredes

i et begrænset område svarende til et cirkulært område med en radius på

400

meter omkring udledningspunktet svarende til et areal på

0,5 km2.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af bly fra SKV40 vil være ubetydelig med

de fastsatte kravværdier til udledningen. Desuden vurderer Miljøstyrelsen, at

udledningen ikke

vil

medføre en væsentlig stigning af bly i biota og sediment i

Kolding Fjord, ydre og ikke

vil

være

til

hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Cadmium

Overvågningsdata fra Kolding Fjord viser, at indholdet af cadmium i biota ligger

over miljøkvalitetskravet i Kolding Fjord, ydre i

2012

2022,

og under

miljøkvalitetskravet i Kolding Fjord, indre for alle år. Overvågningsdata viser, at

indholdet af cadmium i sediment ligger under miljøkvalitetskravet.

Som beskrevet under afsnittet Stofmængder (Tabel io), så

har

Miljøstyrelsen lavet

en vurdering af den samlede tilførsel af cadmium til Kolding Fjord, som vurderes

at underestimere den faktiske tilførsel af cadmium til fjorden. På baggrund af dette

vurderer Miljøstyrelsen, at det relative bidrag fra udledningen fra SKV40 er

overestimeret. Der vil blive udledt

0,053

kg cadmium/år fra SKV40, og dette

svarer til malsimalt

1,4

% af den samlede tilførsel af cadmium

til

Kolding Fjord fra

de kilder, der er beskrevet i tabel

10.

Som det fremgår af Miljøgodkendelsen, så vil det generelle miljøkvalitetskrav og

maksimumkoncentrationen for cadmium i vandfasen være overholdt i

udledningspunktet. En overholdelse af det generelle miljøkvalitetskrav sikrer, at

udledningen ikke vil medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i

biota. Udledningen vil ikke medføre en målbar stigning i koncentrationen af

cadmium i vand ved en repræsentativ målestation.

For sediment gælder, at bidraget af cadmium i udledningen udgør langt under 5 %

af miljøkvalitetskravet for sediment under antagelse af, at hele stofmængden

spredes i et begrænset område svarende til et cirkulært område med en radius på

400

meter omkring udledningspunktet svarende til et areal på

0,5

km2.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af cadmium fra SKV40 er ubetydelig og

ikke

vil

medføre en væsentlig stigning af cadmium i biota og sediment i Kolding

Fjord, ydre og ikke

vil

være til hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Kviksølv

Der er stort fokus på udledning af kviksølv til det danske havmiljø, og derfor

har

Miljøstyrelsen lavet en supplerende vurdering af kviksølv i forhold til indhold i

biota og sediment. Overvågningsdata i muslinger fra Kolding Fjord viser, at

indholdet af kviksølv i biota generelt ligger under miljøkvalitetskravet i Kolding

Fjord, indre og Kolding Fjord, ydre. På grund af kviksølvs tendens til at

opkoncentreres i de høje trofiske niveauer antager Miljøstyrelsen, at

koncentrationen af kviksølv i fisk vil være overskredet, hvis der

var

blevet foretaget

overvågning i fisk. Der findes ikke miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier for

kviksølv i sediment. Overvågningsdata for indholdet af kviksølv i sediment fra

Kolding Fjord, ydre, viser, at koncentrationen af kviksølv ligger under ECHA

værdien og ERL-værdien.

Som beskrevet under i afsnittet Stofmængder (Tabel

10)

så

har

Miljøstyrelsen lavet

en opgørelse af den samlede tilførsel af kviksølv til Kolding Fjord, som vurderes at

underestimere den faktiske tilførsel af kviksølv til fjorden. På baggrund af dette

vurderer Miljøstyrelsen, at det relative bidrag fra udledningen fra

SKV40

overestimeret. Der vil netto blive tilført cirka 4 g kviksølv/år fra SKV40, og dette

svarer til

maksimalt

1,1

den samlede tilførsel af kviksølv til Kolding Fjord fra

de kilder, der er beskrevet i tabel

10.

Som det fremgår af Miljøgodkendelsen, så vil maksimumkoncentrationen for

kviksølv i vandfasen være overholdt 3 meter fra udledningspunktet, og der

udpeges en blandingszone for kviksølv på meter. Der er lavet en detaljeret

supplerende analyse af kviksølv i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskravet for

biota. På baggrund af analysen vurderer Miljøstyrelsen, at det ansøgte middeikrav

vil sikre, at udledningens påvirkning på biota er acceptabel og i tilstrækkeligt

omfang sikrer beskyttelse mod kroniske effekter af kviksølv som følge af

fødekædeophobning og human konsum af fisk og skaldyr. For sediment gælder, at

bidraget af kviksølv i udledningen udgør under

af ERL-værdien og langt under

af ECHA-værdien under antagelse af, at hele stofmængden spredes i et

begrænset område svarende til et cirkulært område med en radius på

400

meter

omkring udledningspunktet svarende til et areal på

0,5 km2.

Miljøstyrelsen har beregnet, at det som følge af udledningen ikke vil være muligt at

registrere en påvirkning ved målinger på et repræsentativt målepunkt nær

udledningspunktet i hverken vand eller sediment.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af kviksølv fra SKV40 er ubetydelig og

ikke vil medføre en væsentlig stigning af kviksølv i biota og sediment i Kolding

Fjord, ydre og ikke vil være til hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Miljøstyrelsen bemærker yderligere, at røggaskondenseringen ljerner ca.

% af

den hidtidige udledning til luften af kviksølv fra virksomheden svarende til ca.

700

g/år og som følge heraf ca. 6 g/år, som ville være afsat via deposition til Kolding

Fjord.

Nikkel

Der er på Miljøstyrelsens hjemmeside fastsat kvalitetskriterier for nikkel i biota og

sediment. Miljøstyrelsen har derfor i dette notat lavet en vurdering af nikkel, idet

tilstandsvurdering af nikkel ikke indgår i den gældende vandområdeplan

(2021-

2027).

Overvågningsdata fra Kolding Fjord viser, at indholdet af nikkel i biota for

samtlige måleresultater ligger under kvalitetskriteriet. Overvågningsdata for nikkel

i sediment viser, at de i forvejen forekommende koncentrationer overskrider

kvalitetskriteriet for nikkel i sedimentet i Kolding Fjord.

Som beskrevet i afsnittet Stofmængder (Tabel io) har Miljøstyrelsen lavet en

opgørelse af den samlede tilførsel af nikkel til Kolding Fjord, som vurderes at

underestimere den faktiske tilførsel af nikkel til 1jorden. På baggrund af dette

vurderer Miljøstyrelsen, at det relative bidrag fra udledningen fra SKV40 er

overestimeret. Der vil blive udledt

0,795

kg nikkel/år fra

SKV40,

og dette svarer til

maksimalt

0,2

% af den samlede tilførsel af nikkel til Kolding Fjord fra de kilder,

der er beskrevet i tabel

10.

Som det fremgår af Miljøgodkendelsen, så vil det generelle miljøkvalitetskrav og

maksimumkoncentrationen for nikkel i vandfasen være overholdt i

udledningspunktet. En overholdelse af det generelle miljøkvalitetskrav sikrer, at

udledningen ikke vil medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i

biota. For sediment gælder, at bidraget af nikkel i udledningen udgør under

kvalitetskriteriet for sediment under antagelse af, at hele stofmængden spredes i et

begrænset område svarende til et cirkulært område med en radius på

400

meter

omkring udledningspunktet svarende til et areal på

0,5 km2.

Miljøstyrelsen har beregnet, at der som følge af udledningen ikke

vil

være en

målbar stigning i nikkelkoncentrationen ved et repræsentativt målepunkt nær

udledningspunktet i sediment.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af nikkel fra SKV40 er ubetydelig og ikke

vil

medføre en væsentlig stigning af nikkel i biota og sediment i Kolding Fjord,

ydre og ikke

vil

være til hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Krom

Der er på Miljøstyrelsens hjemmeside fastsat kvalitetskriterier for

krom

i biota og

sediment. Miljøstyrelsen har derfor i dette notat lavet en vurdering af krom, idet

tilstandsvurdering af krom ikke indgår i den gældende vandområdeplan

(2021-

2027). Overvågningsdata fra Kolding Fjord viser, at indholdet afkrom i biota for

samtlige måleresultater ligger under kvalitetskriteriet på nær et datapunkt fra

2012.

Overvågningsdata for krom i sediment viser, at de i forvejen forekommende

koncentrationer overskrider kvalitetskriteriet for krom i sedimentet i Kolding

Fjord.

Som beskrevet i afsnittet Stofmængder (Tabel io) har Miljøstyrelsen lavet en

opgørelse af den samlede tilførsel af krom til Kolding Fjord, som vurderes at

underestimere den faktiske tilførsel af krom til 1j orden. På baggrund af dette

vurderer Miljøstyrelsen, at det relative bidrag fra udledningen fra

SKV40

overestimeret. Der

vil

blive udledt

0,795

kg krom/år fra SKV40, og dette svarer til

maksimalt

% af den samlede tilførsel af krom til Kolding Fjord fra de kilder, der

er beskrevet i tabel

10.

Som det fremgår af Miljøgodkendelsen, så

vil

det generelle miljøkvalitetskrav og

maksimumkoncentrationen for krom i vandfasen være overholdt i

udledningspunktet. En overholdelse af det generelle miljøkvalitetskrav sikrer, at

udledningen ikke vil medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i

biota. For sediment gælder, at bidraget

afkrom

i udledningen udgør under

kvalitetskriteriet for sediment under antagelse af, at hele stofmængden spredes i et

begrænset område svarende til et cirkulært område med en radius på

400

meter

omkring udledningspunktet svarende til et areal på

0,5 km2.

Miljøstyrelsen

har

beregnet, at der som følge af udledningen ikke vil være en

målbar stigning i kromkoncentrationen ved et repræsentativt målepunkt nær

udledningspunktet i sediment.

Miljøstyrelsen vurderer, at udlednmgen af krom fra SKV40 er ubetydelig og ikke

vil

medføre en væsentlig stigning af krom i biota og sediment i Kolding Fjord, ydre,

og ikke vil være til hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Sølv

Generelt findes der begrænset viden om sølv i det marine miljø. Miljøstyrelsen har

forsøgt at indhente data til vurdering af den relative udledning af sølv fra SKV40 i

forhold til den samlede udledning

til

Kolding Fjord. Det har ikke været muligt at

fremskaffe fyldestgørende informationer til beregning af den relative procentuelle

udledning af sølv fra SKV40.

Som det fremgår af Miljøgodkendelsen, så vil det generelle miljøkvalitetskrav og

maksimumkoncentrationen for sølv i vandfasen være overholdt 3 meter fra

udledningspunktet, og der udpeges en blandingszone for sølv på 3 meter. En

overholdelse af det generelle miljøkvalitetskrav sikrer, at udledningen ikke vil

medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i biota. Det har ikke

været muligt at finde sølvkoncentrationer i sediment fra det modtagende

vaildområde Kolding Fjord, ydre, eller fra de tilstødende vandområder. Derfor har

Miljøstyrelsen i vurderingen konservativt antaget, at der i forvejen er overskridelse

af miljøkvalitetskravet for sediment i Kolding Fjord, ydre. For sediment gælder, at

bidraget af sølv i udledningen udgør under

af miljøkvalitetskravet for sediment

under antagelse af, at hele stofmængden spredes i et begrænset område svarende

til et cirkulært område med en radius på

400

meter omkring udledningspunktet

svarende til et areal på

0,5 km2.

Miljøstyrelsen har beregnet, at der som følge af udledningen ikke vil være en

målbar stigning i sølvkoncentrationen ved et repræsentativt målepunkt nær

udledningspunktet i sediment.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af sølv fra SKV40 er ubetydelig og ikke vil

medføre en væsentlig stigning af sølv i sedimentet i Kolding Fjord, ydre og ikke vil

være til hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Arsen

Der er på Miljøstyrelsens hjemmeside fastsat kvalitetskriterier for arsen i biota og

sediment. Miljøstyrelsen har derfor i dette notat lavet en vurdering af arsen, idet

tilstandsvurdering af arsen ikke indgår i den gældende vandområdeplan

(2021-

20 27). Overvågningsdata fra Kolding Fjord viser, at indholdet af arsen i biota for

samtlige måleresultater ligger over kvalitetskriteriet. Overvågningsdata for arsen i

sediment viser, at de i forvejen forekommende koncentrationer overskrider

kvalitetskriteriet for arsen i sedimentet i Kolding Fjord.

Som beskrevet i afsnittet Stofmængder (Tabel io) har Miljøstyrelsen lavet en

opgørelse af den samlede tilførsel af arsen til Kolding Fjord, som vurderes at

underestimere den faktiske tilførsel af arsen til 1j orden. På baggrund af dette

vurderer Miljøstyrelsen, at det relative bidrag fra udledningen fra SKV40 er

overestimeret. Der vil blive udledt

0,1325

kg arsen/år fra SKV40, og dette svarer til

maicsimait 0,08 % af den samlede tilførsel af arsen til Kolding Fjord fra de kilder,

der beskrevet i tabel

10.

Den i forvejen forekommende koncentration af arsen er allerede overskredet i det

modtagende vandområde. Som det fremgår af Miljøgodkendelsen, så vil den

gennemsnitlige koncentration af arsen i det udledte vand have en koncentration,

der ligger under det generelle kvalitetskrav og maksimumkoncentrationen for

arsen. Der vil således ikke være behov for at udpege en blandingszone omkring

udledningspunkt for arsen. En overholdelse af det generelle miljøkvalitetskrav

sikrer, at udledningen ikke vil medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af

stoffet i biota. For sediment gælder, at bidraget af arsen i udledningen udgør under

af kvalitetskriteriet for sediment under antagelse af, at hele stofmængden

spredes i et begrænset område svarende til et cirkulært område med en radius på

400

meter omkring udledningspunktet svarende til et areal på

0,5 km2.

Beregningen er afgørende for, at den ansøgte middeikrav på

2,5

tg/l ikke kan

imødekommes, men reduceres til

0,5

ig/l.

Miljøstyrelsen har beregnet, at der som følge af udledningen ikke vil være en

målbar stigning i koncentrationen af arsen ved et repræsentativt målepunkt nær

udledningspunktet i hverken vand eller sediment.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af arsen fra SKV40 er ubetydelig og ikke

vil

medføre en væsentlig stigning af arsen i biota og sediment i Kolding Fjord, ydre,

og ikke

vil

være

til

hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Zink

Der findes ikke miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier for zink i sediment eller

biota, men er nævnt her i opsamlingen, idet enkelte målinger af den i forvejen

forekommende koncentration viser, at der kan forekomme overskridelse af

maksimumkoncentrationen af zink i vandfasen i de berørte vandområder.

Som det fremgår af afsnittet om fastsættelse af kravværdierne for zink, så

vil

det

generelle kvalitetskrav og maksimumkoncentrationen være overholdt uden for en

3 m zone fra udledningspunktet. Der udpeges således en blandingszone for zink på

3 meter.

Miljøstyrelsen

har

beregnet, at der som følge af udledningen ikke

vil

være en

målbar stigning i zinkkoncentrationen ved et repræsentativt målepunkt nær

udledningspunktet i vand. Beregningen er afgørende for, at den ansøgte

malsimale kravværdi på

200

ig/l ikke kan imødekommes, men reduceres til

pg/l.

22,5

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af zink fra SKV40 er ubetydelig og ikke

vil

medføre en væsentlig stigning af zink i vandfasen i Kolding Fjord, ydre, og ikke vil

være til hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Stoffer uden miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterierfor biota og sediment

Miljøstyrelsen vurderer, at der omkring udledningspunktet er behov for at udpege

blandingszoner på op til 3 meter for kobber, kobolt, sølv, zink og molybdæn og for

tallium er der behov for at udpege en blandingszone på op til 35 meter. Uden for

disse stofspecifikke blandingszoner vil overholdelse af stoffernes generelle

miljøkvalitetskrav i vand sikre beskyttelse mod sekundær forgiftning af biota og

beskyttelse ved human konsum.

Til vurderingen af kobber, kobolt, tallium, molybdæn og zink i sediment anvendes

stoffernes individuelle PNEC-værdier fra ECHA til sammenligning med de i

forvejen forekommende koncentrationer fra overvågningsstationerne. De i

forvejen forekommende koncentrationer af arsen, kobber og zink ligger under

stoffernes PNEC-værdier i det modtagende vandområde. Der foreligger ikke data

for de i forvejen forekommende koncentrationer i sediment for kobolt, molybdæn

og tallium i det modtagende vandområde, og derfor antager Miljøstyrelsen

konservativt i vurderingerne, at der i forvejen er overskridelser af disse

tre

stoffer i

det modtagende vandområde.

I vurderingen af stoftilførslen fra udledningen til sedimentet antages det

konservativt, at den totale årlige udledte stofmængde fordeles og sedimenterer i et

jævnt lag svarende

til

et cirkulært område med en radius på

400

meter omkring

udledningspunktet svarende til et areal på

0,5 km2.

For kobber, kobolt, molybdæn og zink gælder, at bidraget fra udledningen vil

udgøre under

% af de individuelle PNEC-værdier for sediment. Miljøstyrelsen

vurderer, at udledningen af kobber, kobolt, molybdæn og zink er ubetydelig og

ikke vil medføre en væsentlig stigning af metallerne i sedimentet i det modtagende

og de tilstødende vandområder. Specielt for tallium gælder, at det ikke har været

muligt at finde en stofspecifik PNEC-værdi for sediment, men ECFIA beskriver, at

der ikke er risiko for sediment i forhold til tallium, og derfor er tallium kun

vurderet i forhold til overholdelse af vandkvalitetskrav i det ovenstående.

+ Samlet konklusion

På baggrund af ovenstående redegørelse vurderer Miljøstyrelsen, at udledningen

af renset røggaskondensatvand fra SKV40 med indhold af cadmium, kviksølv, bly,

arsen, nikkel, krom, sølv og zink samt øvrige metaller (kobber, kobolt, molybdæn

og tallium) ikke vil påvirke opfyldelsen af miljøkvalitetskravene for vand, biota og

sediment i det modtagende vandområde Kolding Fjord, ydre, eller i de tilstødende

vandområder, Kolding Fjord, indre, og Lillebælt, Snævringen. Miljøstyrelsen

lægger til grund, at beregningerne viser, at udledningen ikke vil påvirke

opfyldelsen af miljøkvalitetskravene for vand i udledningspunktet eller uden for en

acceptabel blandingszone, at det generelle miljøkvalitetskrav for vand yder samme

beskyttelse som miljøkvalitetskravet for biota, og at det kan vurderes, at stigningen

af koncentration af kviksølv i biota ikke er væsentlig. Desuden viser beregningerne,

at der ikke vil forekomme væsentlige stigninger af koncentrationen af stofferne i

sedimentet, og at udledningen ikke vil medføre målbare koncentrationsstigninger i

sediment gældende for arsen, krom, nikkel, sølv og kviksølv og i vand gældende for

arsen og zink ved et repræsentativt målepunkt. Påvirkningen som følge af

udledningen fra SKV40 med indhold af arsen, cadmium, kviksølv, bly, nikkel,

krom, sølv og zink og øvrige metaller (kobber, kobolt, molybdæn og tallium)

vurderes derfor ikke at medføre en forringelse af tilstanden eller hindre opfyldelse

af de fastlagte miljømål for god økologisk og god kemisk tilstand for de konkrete

vandområder.

Vilkår E9

Kontrolperioden for udledt renset spildevand fra renseanlægget fastlægges til et år.

Kontrolperioden er fastlagt til at gå fra

januar til

31.

december.

Vilkår Eio

Der er stillet krav om udtagning af flowproportionale vandprøver som døgnprøver.

Vilkåret er stillet for at sikre, at overholdelse af de fastlagte udlederkrav til

processpildevandet kan vurderes.

Der er stillet krav om, at analyse skal foretages på en ufiltreret prøve, dvs, det

prøvernes totalindhold der skal bestemmes. Baggrunden for at benytte det totale

indhold for metallerne frem for den opløste fraktion er, at der ikke er kendskab til,

hvordan metallet i udledningen vil fordele sig på partikulært og opløst form i

modtagende vandområde, og den konservative tilgang er derfor at antage, at alt

stof forekommer på opløst form.

Vilkår Eii

For at sikre korrekt analyse af prøverne af processpildevand, er der stillet krav om,

at prøverne skal analyseres efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse om

kvalitetskrav til miii ømålinger. En undtagelse er for metalierne bly og kviksølv,

hvor detektionsgrænsen er sat lavere end bekendtgørelsens krav for at opnå en

bedre kvantificering i forhold til de fastsatte kravværdier for de to stoffer. For bly

og kviksølv er detektionsgrænsen fastsat henholdsvis en faktor 5 og

lavere end

kravværdierne. Metallerne kobolt, molybdæn og tallium er ikke omfattet af

bekendtgørelsen, og krav til detektionsgrænsen er sat til en faktor 5 under

kravværdierne.

Vilkåret indeholder forslag til målemetoder, men som ikke er et krav om

anvendelse. Andre validerede metoder, som kan måle med den angivne

detektionsgrænse, kan anvendes.

Vilkår

E12

Der er fastsat vilkår om, at egenkontroiprøverne af spildevandet skal udtages af et

akkrediteret laboratorium eller, at der efter virksomhedens ønske er mulighed for

selv at udtage prøverne i overensstemmelse med §

i bekendtgørelse om

kvalitetskrav til miljømålinger. Det er i vilkåret præciseret, at prøveudtagningen i

så fald skal udføres i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler om

prøvetagning (Bilag 3), og der skal installeres en stationær prøveudtager.

Vilkår

E13

Der er i overensstemmelse med spildevandsbekendtgørelsens29 § 66 fastlagt vilkår

om, at analyseresultater for processpildevandet skal indberettes til den

fællesoffentlige database PULS. Der er stillet krav om, at analyseresultater skal

følges af alle relevante oplysninger. Det vil sige metadata om data såsom

prøvetager, analysemetode, detektionsgrænse, prøveudtagningstidspunkt og

Spildevandsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om spildevandstilladelser efter

miljøbeskytteiseslovens kapitel

og 4.

BEK

nr.

532

27/05/2024.

analysetidspunkt mv., som vil gøre det muligt for myndighed og virksomhed at

opspore evt. fejlindberetninger til den lovpligtige database.

Vilkår

E14

Miljøstyrelsen har for bedst muligt at kunne udføre administrativt tilsyn og kontrol

fastlagt vilkår om journalføring, indberetning og rapportering. Når der føres

journal, kan Miljøstyrelsen i forbindelse med tilsyn få indblik i journalerne eller få

dem tilsendt på forlangende. Miljøstyrelsen vurderer, at rapportering er vigtig med

henblik på løbende kontrol i form af administrative tilsyn. Særlig om

rapporteringsvilkår om udledning af spildevand direkte til vandområde bemærkes,

at Skærbækværket efter hver kontrolperiode (kalenderår) skal fremsende rapport

til Miljøstyrelsen indeholdende bearbejdede resultater af egenkontrollen

gennemført i kontrolperioden.

Vilkår

E15

Ifølge bekendtgørelse

1433/2017

§ 8, stk. 3, skal der ved vilkårsfastsættelsen indgå

foranstaltninger med henblik på at mindske udstrækningen af blandingszonen i

fremtiden. Der er derfor vilkår om, at Skærbækværket skal indsende en

redegørelse hvert 8. år. Miljøstyrelsen forventer, at denne redegørelse f.eks.

indeholder vurderinger i forhold til blandingszonernes aktuelle udstrækning

baseret på beregninger og de seneste års udledning, overvejelser omkring genbrug

af vand eller overvejelser omkring indførelse af ny teknologi.

F. Støj

Konklusion:

Der er ikke stillet nye vilkår for støj fra virksomheden, idet Miljøstyrelsen

vurderer, at støj fra renseanlægget er dækket af virksomhedens allerede gældende

miljøgodkendelser.

Der er lagt vægt på, at alle elementer af renseanlægget etableres inden døre. Evt.

støjende udstyr, f.eks. filtre og lignende, vil være skærmet af bygningens mure.

Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er behov for at fastsætte yderligere vilkår for

støj fra virksomheden.

G. Affald

Virksomhedens ikke genanvendelige affald skal bortskaffes i overensstemmelse

med kommunens affaldsregulativ/anvisninger. Der er derfor ikke stillet vilkår om

bortskaffelse i denne miljøgodkendelse.

Ud over den åbenlyse affaldsstrøm renset spildevand som håndteres i denne

godkendelse, produceres der en vis forøget mængde affald i form af opslæmmede

og opløste metaller.

—

De udskilte forureninger fra RO-anlægget i form af tungmetaller, sulfat, klorider

og ammoniak ledes til kedlen og indsprøjtes i fyrrummet. I fyrrummet destrueres

ammoniakken, og tungmetallerne udskilles i posefilteret og håndteres som

flyveaske (håndtering af flyveasken er behandlet og vurderet i VVM-redegørelsen

fra

2014).

Ionbytlermassen regenereres ikke og forventes udskiftet hvert 3. år,

hvor det bortskaffes og håndteres som tungmetalholdigt affald. Mængden, som

skal 1ernes, er ca.

m3 hver gang, dvs, hvert 3. år. Brugt ionbyttermateriale vil

blive bortkørt i forbindelse med udskiftning.

Affaldstypernes EAK-kode er:

08 o8 Affald fra membransystemer indeholdende tungmetaller

Der er krav om, at miljøgodkendelser indeholder vilkår om maksimalt oplag af

affald. Der er derfor stillet vilkår om, at der maksimalt må opbevares

tungmetalholdigt affald. Vilkåret er rettet mod ionbyttermassen.

Der er ikke stillet

vilkår

om flyveaske, idet dette allerede er indeholdt i

eksisterende godkendelser.

H. Jord og grundvand

Jord og grundvand skal beskyttes mod forurening.

Rensningsanlægget er etableret inde i blok

og der anvendes i

rensningsprocessen ikke stoffer/kemikalier eller andet, der

vil

kunne medføre en

længerevarende negativ påvirkning afjord og grundvand.

På grund af det lave indhold af miljøfarlige forurenende stoffer i det rensede

røggaskondensatvand, vurderes projektet desuden ikke at kunne give anledning til

en forurening med stoffer, der kan give længerevarende negativ påvirkning og

potentielt skade jord og grundvand, hvorfor projektet ikke er omfattet af krav om

udarbejdelse af supplerende basistilstandsrapport.

Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er behov for at fastsætte nye vilkår til

beskyttelse afjord og grundvand.

I. Tilogfrakorsel

Ingen nye vilkår.

J. Indberetning/rapportering

Vilkår

For at sikre en effektiv kontrol og dermed begrænse forureningen fra

virksomheden, er der endvidere i godkendelsen fastsat vilkår om, at der

udarbejdes journal m.v. for tilsyn og kontrol med virksomhedens

forureningsbegrænsende foranstaltninger.

Vilkår

Til kontrol af at virksomheden ikke udvider sin aktivitet på en måde, som

indebærer forøget forurening, er der stillet vilkår om indberetning af årligt forbrug

af råvarer og hjælpestoffer i forbindelse med driften af renseanlægget, samt

mængde af affald genereret ved driften af anlægget. Der stilles også vilkår om

indberetning af det samlede energiforbrug.

Vilkår J3

Der er for at beskytte det ydre miljø mod utilsigtet forurening stillet vilkår om

journal for kontrol med virksomhedens kontinuerte måleudstyr.

Hensynet til at begrænse omfanget af data betyder, at der bør stilles krav om, hvor

længe data skal opbevares og være tilgængelige for tilsynsmyndigheden.

Vilkår J4

Det er vigtigt, at virksomheden opbevarer journalerne på en sådan måde, at de

umiddelbart kan genfindes både til virksomhedens eget brug og til brug for

myndighedens tilsyn. Det skal således også fremgå af vilkåret, at myndigheden

skal have adgang til journalerne under tilsyn på virksomheden og på forlangende.

Hensynet til at begrænse omfanget af data betyder, at der bør stilles krav om, hvor

længe data skal opbevares og være tilgængelige for tilsynsmyndigheden.

K. Sikkerhedsstillelse

Ikke relevant.

L. Driftsforstyrrelser

og uheld

Flere af renseanlæggets dele, enhedsoperationer, er etableret i dublet, således at

der ved udfald af den ene fortsat kan pågå rensning på den anden. Der er etableret

tanke og beholdere undervejs i rensekæden, der gør det muligt at dosere

spildevandet optimalt, selvom der måtte være nedbrud på enkelte dele.

Da renseanlægget er af afgørende betydning for, at røggaskondensatvandet fra

kedlerne kan udledes, er der med vilkår Li fastsat krav om, at virksomheden skal

udarbejde en beredskabsplan, der beskriver, hvordan røggaskondensatvandet

håndteres i det tilfælde, at renseanlægget bryder ned.

M. Risiko/forebyggelse cifstørre uheld

Renseanlægget udgør ikke en risiko for større uheld, og der er ikke fastsat vilkår.

N. Ophør

Det etablerede renseanlæg udgør en forholdsvist lille del af det samlede udstyr på

virksomheden, og der er ikke tilføjet nye vilkår vedr, ophør.

0. Bedst tilgængelige teknik (BAT)

Den meget grundige renseproces, der er målrettet og designet til at rense det

specifikke spildevand og som afsluttes med selektive ionbyttere, må betegnes som

en meget velegnet teknik.

Miljøstyrelsen er godkendelses- og tilsynsmyndighed på en energiproducerende

virksomhed med tilsvarende teknologi til rensning af røggaskondensat. Dog

benytter pågældende virksomhed ikke selektive ionbyttere til yderligere fjernelse

aftungmetaller efter omvendt osmoseanlæg. Teknologien benyttet her blev i

2010

vurderet som BAT-teknologi.

Håndtering af spildevandsstrømmen på et dedikeret anlæg med separat

håndtering af det bortrensede affald må betegnes som en meget hensigtsmæssig

løsning.

BAT-konklusionerne i BAT-referencedokumentet for store fyringsanlæg (Large

Combustion Plants, LCP) skal lægges til grund ved godkendelse af renseanlægget.

Ansøgningen viser, at Skærbækværket har forholdt sig til BAT i forbindelse med

valg af metoder og teknik ved etablering af renseanlægget.

I nedenstående tabel er angivet BAT-AEL’er for relevante parametre (COD,

suspenderet stof og metaller, der er angivet i BAT-konklusionerne) sammenholdt

med de fastsatte udlederkrav i denne godkendelse. De angivne BAT-AEL’er skal

overholdes som dagligt gennemsnit og er derfor sammenlignelige med de fastsatte

malsimale krav.

Som det fremgår af Tabel

ligger middelkravene for alle relevante parametre

lavere end den nederste grænse af intervallet for BAT-AEL.

Det ses også, at de fastsatte maksimale krav alle ligger i den lave ende af intervallet

for BAT-AEL og at kravværdien for cadmium, bly og zink ligger lavere.

Miljøstyrelsen konkluderer på den baggrund, at de fastsatte kravværdier for

metaller overholder de fastsatte BAT-AEL for store fyringsanlæg med god margin.

Tabel

10:

BAT- AEL fra BAT-referencedoumentet for store fyringsanlæg (BAT

15,

tabel io.i) med tilhørende kravværdier fastsat i denne godkendelse.

Parameter

Chemical oxygen demand (COD)

mg/l

Total suspended solids (TSS) mg/l

Metals and metalloids

[lg/l

BAT-AEL

60—150

10—30

10—50

2—5

10—50

0,2—3

10—50

10—20

50—200

Denne godkendelses krav

Middeikrav Maks. krav

40,45

0,4

0,5

0,2

2,5

0,037

0,5

22,5

Da godkendelsens kravværdier for metallerne også sikrer overholdelse af

miljøkvalitetskrav for vand, biota og sediment, finder Miljøstyrelsen derfor, at

virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og

begrænse forureningen fra spildevandsudledningen ved anvendelse af BAT, og at

udledningen er forenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet,

jf.

Godkendelsesbekendtgørelsens §

18,

stk.

3.3 Udtalelser/høringssvar

En tidligere version af denne godkendelse har været i høring hos myndigheder og

borgere, og derfor er nedenstående afsnit delt op i ‘Høring af

udkast’ og ‘Høring

udkast’.

3.3.1

Udtalelsefra andre myndigheder

Fredericia Kommune

Høring af

udkast

Fredericia Kommune har haft første udkast af afgørelsen til udtalelse. Kommunen

har kommenteret, at virksomhedens olie- benzinudskillere er omfattet af det

kommunale erhvervsaffaldsregulativ.

Miljøstyrelsen deltog i kommunens byrådsmøde den

20.

december

2016

for

interesserede byrådsmedlemmer. Fredericia Kommune meddelte efterfølgende

den

27.

december

2016,

at der ikke var yderligere kommentarer til udkastet til

miljøgodkendelse.

Høring

udkast

Fredericia Kommune bemærker, at spildevandspianen vedrørende udledningen af

det rensede røggaskondensatvand er godkendt af Fredericia Byråd

10.

oktober

2016,

og at Fredericia Kommune vil foretage tilpasningen i spildevandspianen, når

klagefristen for udledningstilladelsen er overstået. Fredericia Kommune bemærker

endvidere, at kommunen vil genoptage sagsbehandlingen af tilladelsen til delvis

udtræden af Spildevand og Energi A/S. Denne sagsbehandling skal være afsluttet

inden tilladelse til den endelige udledningen meddeles.

Miljøstyrelsens svar:

Det er i miljøgodkendelsens vilkår Ai præciseret, at udnyttelsen af

miljøgodkendelsen er betinget af, at Fredericia Kommune giver tilladelse til

udtræden af Spildevand og Energi AIS.

Kolding Kommune

Høring

udkast

Kolding Kommune har bedt om at se udkast til afgørelse, og kommunens

miljøudvalg har den

10.

januar

2017

fremsendt kommentarer, der kan ses af bilag

H. Høringssvaret blev forelagt byrådet, og det blev den.

februar

2017

meddelt

Miljøstyrelsen, at der ikke var øvrige bemærkninger hertil.

Høring

udkast

Der er ikke modtaget bemærkninger fra Kolding Kommune.

Udtalelse

fra borgere mv.

3.3.2

Høring

udkast

Ansøgningen om godkendelse har været annonceret på hjemmesiden den

november

2016.

Der er modtaget 5 henvendelser vedrørende ansøgningen.

Ansøgningsmaterialet er efterfølgende udsendt til de enkelte. Der er ikke

indkommet bemærkninger til ansøgningen.

Udkast til afgørelse om miljøgodkendelse blev i december

2016

sendt i høring til

de, der i forbindelse med offentliggørelse af ansøgning havde bedt om at få

afgørelsen i udkast. Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremsendte den 6.

januar

2017

bemærkninger til udkast til miljøgodkendelse. Der er desuden

modtaget bemærkninger fra en borger. Bemærkningerne fra DN og borgeren

fremgår af bilag H.

Høring

udkast

Udkast til afgørelsen er sendt i høring til Danmarks Naturfredningsforening (DN)

samt borger og journalist. Der er modtaget bemærkninger fra journalist.

Miljøstyrelsens svar:

Miljøstyrelsen har behandlet sagen som ansøgt.

Godkendelsen er opdateret efter gældende retningslinjer for udledningen af

miljøfarlige forurenende stoffer, som er meddelt på Miljøstyrelsen hjemmeside

den

ii.

marts

2024.

3.3.3 Udtalelsefra virksomheden

Tidligere

udkast til afgørelse har været sendt til hos Ørsted. Virksomheden har

kommenteret på selve Miljøgodkendelsen samt Miljøstyrelsens screeningsnotat,

som er vedlagt som bilag A til Afgørelse om ikke VVM pligt, som er bilag C til

nærværende Miljøgodkendelse.

Virksomheden har udtalt, at der ved de seneste undersøgelser af virksomhedens

spildevandsstrømme

har

vist sig et behov for at justere de oprindelige udkast til

vilkår om spildevand. Det drejer sig om en mindre justering af sammensætnmgen

af spildevandsmængderne fra renset røggaskondensat, kedelvand og kølevand,

men den totale mængde spildevand er uændret.

Desuden har virksomheden udtalt, at de ønsker en højere detektionsgrænse for

totalindholdet af kvælstof (TN), og at al regulering omkring håndtering af

overfladevand skal 1ernes fra Miljøgodkendelsen, idet det allerede er reguleret i en

gældende tilladelse. Begge dele er imødekommet af Miljøstyrelsen. Derudover har

virksomheden ønsket at Ijerne krav om monitering af totalindholdet af fosfor (TP)

og COD baseret på eksisterende målinger hos virksomheden. Dette kan ikke

imødekommes af Miljøstyrelsen.

Endelig har virksomheden fremsendt en opdateret beregning af depositionen af

kvælstof fra Skærbækværket til Kolding Fjord, idet den øvrige påvirkning fra

aktiviteter på virksomheden har medført en reduktionen i luftbåren emission og

deposition af kvælstof fra virksomheden. Den opdaterede beregning ligger til

grund for fastsættelsen af den maksimale årlige udledning af kvælstof på 378 kg, så

det sikres, at der samlet ikke sker en mertilførsel af kvælstof til Kolding Fjord fra

virksomhedens aktiviteter.

Nærværende afgørelse har været sendt i udkast hos Ørsted, som overordnet

bemærker følgende:

I forhold

til

bestemmelse i vilkår Al om, at Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis

den ikke er udnyttet to år fra godkendelsens dato, mener Ørsted, at to år ikke er

tilstrækkelig og ønsker op

til

fem år. Dette skyldes, at der først skal gennemføres

en sagsbehandling for tilladelse

til

delvis udtræden af spildevandsplanen i

Fredericia Kommune, og det er først,

når

denne tilladelse forelægger, at Ørsted

kan igangsætte det konkrete projekt med ændringer af rørledninger fra

renseanlægget til udledningspunktet.

Fristen på to år i vilkår Al følger bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsen §

37, hvor det fremgår, at fristen normalt ikke bør fastsættes til længere end to år fra

godkendelsens meddelelse. Da udnyttelsen af miljøgodkendelsen er betinget af

kommunens tilladelse til delvis udtræden af spildevandspianen, tager

Miljøstyrelsen Ørsted ønske delvis til efterretning, idet Miljøstyrelsen finder det

rimelig at fastsætte fristen til tre år.

-Desuden har Ørsted givet forslag til mindre tekstmæssige ændringer og

præciseringer som Miljøstyrelsen har taget til efterretning. Eksempelvis har

Miljøstyrelsen præciseret beliggenheden af den marine del af Natura

2000

område

nr.

112,

opdateret vilkår i forbindelse med håndtering og produktion af

affaldstyper samt præciseret metoden for udtagning af prøver til analyse af

kedelvand og kølevand.

4. FORHOLDET TIL LOVEN

4.1 Lovgrundlag

Oversigt over det anvendte lovgrundlag findes i Bilag G.

4.1.1

Miljøgodkendelsen

Denne godkendelse gives i henhold til § 33, stk.

i miljøbeskyttelsesloven og

omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af denne lov.

Godkendelsen gives som et tillæg til virksomhedens gældende revurdering og

miljøgodkendelse af 5. juli

2022,

og gives under forudsætning af, at såvel de vilkår,

der er anført i denne godkendelse som vilkår i førnævnte godkendelse overholdes.

Efter ibrugtagning vil godkendelsen bortfalde, hvis den ikke har været udnyttet i3

på hinanden følgende år, jf. miljøbeskyttelseslovens § 78a.

4.1.2

Listepunkt

Ørsted, Skærbækværket, er omfattet af listepunkt i.i.b i godkendelses

bekendtgørelsen. Listepunktet omhandler forbrænding af brændsel i anlæg med en

samlet nominel indfyret termisk effekt på5o MW eller derover, og hvor brændslet

er andet end kul og/eller orimulsion.

4.1.3

BREF

Det relevante BAT-referencedokument er store fyringsanlæg (Reference document

on Best Available Techniques for Large Combustion Plants).

BAT-konklusionen for store fyringsanlæg (Large Combustion Plants, LCP), skal

lægges til grund ved godkendelse af renseanlægget. Ansøgningen viser, at

Skærbækværket har forholdt sig til BAT i forbindelse med valg af metoder og

teknik ved etablering af renseanlægget (se afsnit 0 om BAT på side 63).

Miljøstyrelsen finder, at BAT er inddraget på fyldestgørende måde i forbindelse

med valg af teknikker og processer, og at kriterier for fastlæggelse af BAT, jf. bilag

5 i godkendelsesbekendtgørelsen er efterlevet.

4.1.4

Revurdering

Revurdering af den samlede virksomhed er igangsat som følge af vedtagelse

17.

august

2017

af BREF for store fyrings anlæg. Afgørelse om revurdering er meddelt

5. juli

2022.

4.1.5

Risikobekendtgørelsen

Virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen, men der er ikke forhold i det

her godkendte projekt, der har indvirkning på risikoforholdene.

4.1.6

Miljøvurderingsloven

Skærbækværket er opført på Miljøvurderingslovens bilag

Det ansøgte projekt er

en ændring, og dermed omfattet af bilag

pkt.

a. Miljøstyrelsen har foretaget

en screening af anlæggets virkning på miljøet, jf. lovens bilag 3.

Screeningen viser, at det ansøgte projekt ikke vil have nogen væsentlig indvirkning

på miljøet. Projektet medfører udledning af spildevand, der indeholder kvælstof og

miljøfarlige forurenende stoffer i form af metaller til Kolding Fjord. Samlet set,

sker der ikke en merpåvirkning med kvælstof til 1orden, idet virksomhedens

øvrige påvirkning er nedbragt tilsvarende, som følge af en reduktion i luftbåren

emission af kvælstof fra virksomheden.

Screeningen viser også, at der ikke vil være væsentlig påvirkning fra udledningen

af metaller fra SKV40 på vand, biota og sediment i det modtagende vandområde

Kolding Fjord, ydre, eller i de tilstødende vandområder, Kolding Fjord, indre, og

Lillebælt, Snævringen. Vandområdernes tilstand vil ikke blive forringet som følge

af udledningen fra SKV40, og udledningen vil ikke hindre opfyldelse af de fastlagte

miljømål omkring god økologisk og god kemisk tilstand.

Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af den udførte myndighedsscreening, at det

planlagte projekt ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt.

Det konkiuderes derfor, at der ikke skal foretages en ny miljøvurdering. Der er d.d.

truffet særskilt afgørelse om, at det planlagte projekt ikke er omfattet af krav om

miljøvurdering.

4.1.7

Habitatbekendtgørelsen

De nærmeste marine internationale naturbeskytteisesområder, jf. habitatbekendt

gørelsen (Natura

2000),

ligger i luftlinje

Ca.

7 km fra Skærbækværket midt i

Lillebælt. Det drejer sig om Natura

2000-område

nr.

112,

Fuglebeskyttelsesområde F47, Habitatområde H96 og Ramsarområde nr.

15.

For vurderinger foretaget i forhold til habitatbekendtgørelsen (herunder bilag

arter) henvises til afsnit Planforhold og beliggenhed.

4.2

øvrige gældende godkendelser og påbud

Ud over denne godkendelse gælder blandt andre følgende godkendelser:

Revurdering af Miiiøgodkendelse, Miljøgodkendelse og Tilladelse til direkte

udledning af spildevand af 5. juli

2022.

4.3

Tilsyn

med virksomheden

Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for hele virksomheden. Dog er Fredericia

Kommune tilsynsmyndighed for så vidt angår bortskaffelse af affald samt den del

af spildevandet, der fortsat ledes til det kommunale renseanlæg.

4.4 Offentliggørelse og klagevejledning

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt.

Materialet

kan tilgås

på www.mst.dk. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de

begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Følgende kan klage over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

•

afgørelsens adressat

• enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald

• kommunalbestyrelsen

•

Styrelsen for Patientsikkerhed

• landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har

klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens §

99 og

100

•

lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og

miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket

underretning om afgørelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens §

100,

stk

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse,

kan

du klage

til

Miljø- og

Fødevareklagenævnet. Du klager

via

Klageportalen, som du finder et link

til

på

forsiden afwww.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og

www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer,

typisk med NEM-ID/MitID.

Klagen sendes gennem Klageportalen

til

Miljøstyrelsen. En klage er indgivet, når

den er tilgængelig for Miljøstyrelsen i Klageportalen.

Når

du klager, skal du betale

et gebyr på kr.

900

for private og kr. i800 for virksomheder og organisationer. Du

betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Miljø- og Fødevareklagenævnets

hjemmeside (https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-o

foedevareklagenaevnet/).

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der

kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde

til

det. Hvis du

ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet

anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Miljøstyrelsen

videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som

træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Klagen skal være modtaget senest den

31.

oktober

2024.

Dette gælder mens en klage behandles

Virksomheden

vil

kunne udnytte afgørelsen om miljøgodkendelse, mens Miljø- og

Fødevareklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet

bestemmer noget andet. Udnyttes afgørelsen indebærer dette dog ingen

begrænsning for Miljø- og Fødevareklagenævnets mulighed for at ændre eller

ophæve afgørelsen om miljøgodkendelse.

En klage over påbud om revurdering har opsættende virkning. Det betyder, at

virksomheden ikke er forpligtet til at efterleve revurderingsafgørelsen, mens Miljø-

og Fødevareklagenævnet behandler en eventuel klage. Indtil nævnets afgørelse

foreligger, er virksomheden derfor forpligtet til at efterleve de hidtil gældende

vilkår. Dette gælder, medmindre klagenævnet bestemmer noget andet.

Orientering om klage

Hvis Miljøstyrelsen får besked fra Klageportalen om, at der er indgivet en klage

over afgørelsen, orienterer Miljøstyrelsen virksomheden herom.

Miljøstyrelsen orienterer ligeledes virksomheden, hvis Miljøstyrelsen modtager en

klage over afgørelsen fra en klager, som efter anmodning til Miljø- og

Fødevareklagenævnet er blevet fritaget for at klage via Klageportalen.

Herudover orienterer Miljøstyrelsen ikke virksomheden.

Søgsmål

Hvis man ønsker at anlægge et søgsmål om afgørelsen ved domstolene, skal det

ske senest 6 måneder efter, at Miljøstyrelsen

har

meddelt afgørelsen, jf.

miljøbeskyttelseslovens §

101.

På www.domstol.dk findes vejledning om at

anlægge en retssag ved domstolene.

4.5 Liste over modtagere af kopi af

afgørelsen

Fredericia Kommune

Kolding Kommune

Styrelsen for patientsikkerhed

(embedslægen)

Danmarks Naturfredningsforening

DN Fredericia

Borger

Dansk ornitologisk forening

Friluftsrådet

Danmarks Fiskeriforening

Danmarks Sportsfiskerforbund

Greenpeace

Fredericia Dagblad v/Nana Hanghøj

[email protected]

Skærbæk Havnegade 7

7000

Fredericia

[email protected]

fr@friluftsrådet.dk

[email protected]

BILAG

Bilag Al: Ansøgning/mijoteknisk beskrivelse

Vedlagt som særskilt fil

Bilag A2: Kort over virksomhedens beliggenhed i

1:25.000

Studsdal

Langhøj

Rugballegàrd

Damgå

Ussingsminde

Bredhøjgård

vindmøllegård

Borup Skov

Vindmølle Bank

BorupskOV

Luchtsminde

Slotsbaflke

GuclsoA

Gudso

Gudsogård

Krabborre

Vig

G,ydebanke

Skærbæk

Stegenav

Kidholme

Sorgenfri

nsgård

Skærbæk

Haqenørgård

kærbækV

Klintebjerg

Borup Sande

Elviggàrd

Elvig Høj

Flessinç

ollebo

Kolding Fjord

Drejens

Kildegàrd

Fjordvaflg

rÖdde

Odde

Blidstang Vig

Miljø- og

Fødevaremiflisterlet

Bilag A. SkærbækVærket

Blidstang

Skarre Madsbæk

Rønsh

80Dm

1,6km

--—

__zi

—

Målforhold

Dato

1:25000

19-12-2016

—

Bilag B: Liste over sagens akter

Bilag B: Liste over sagens akter

Dato

23.

juni

6. juli

2015

7. juli

2015

8. september

14.

2015

Tekst

Ansøgning om udtræden afkloakplan.

Ansøgning om udledning af røggaskondensat

Supplerende oplysninger

Væsentligste forskelle mellem VVM-redegørelse og ansøgning.

Ansøgning om overfladevand

Kommunens spørgsmål og kommentarer

Oplæg til møde d.

september

Kommunens og Miljøstyrelsens spørgsmål og kommentarer samlet.

Kommunens kommentarer vedr. OBU

Mail fra Miljøstyrelsen, opsummerer mødet

d.21.

september.

Supplerende materiale. Opdateret ansøgning til kommunen samt

bilag. Akteret på sagen d._4. juli

Oplysninger vedr, reduktion i udledning af N ifht. VVM-redegørelse

Præcisering af hvad der søges om, således at der udledes den

mængde N, der er vurderet i VVM-redegørelsen

Virksomhedens kommentarer til udkast til forhåndstilkendegivelse.

Fjerde og endelige version af forhåndstilkendegivelse vedr.

udledning af røggas.

Kommunens partshøring til Fredericia Spildevand

Bilag

til VVM Cowi: Tungmetaller i sediment og biota i

Lillebælt og Kolding Fjord

Supplerende materiale

Supplerende materiale Olieudskillere

Arbejdsdokument sendt til virksomheden og kommunen

Dong foreløbige kommentarer til Arbejdsdokument

Dong Yderligere kommentarer til arbejdsdokument

Dong Yderligere kommentar til arbejdsdokument

svar til DONG vedr, fastsættelse af udlederkrav

Arbejdsdokument med overfladevand til DONG og kommune

Supplerende oplysninger. Nye oplysninger vedr. spildevandets

sammensætning.

kommunens kommentarer til arbejdsdokument

Supplerende oplysninger overfladevand- MFS og generelt

Supplerende bemærkninger vedr, parametre N P COD suspenderet

stof

Udkast sendt til virksomheden

Kommentarer til_udkast

Ansøger om midlertidighed

Dongs kommentarer til udkast, VVM og blandingszone samt

supplerende_oplysninger

Grænseværdier for Mo og Co

Accept afgrænseværdi for Mo og Co samt oplysninger om

forventet_rensning_langt bedre

Vedr.

2000

m3-strømmen der kommer ikke mere desangående.

Kort note vedr, økonomi for etablering af anlægget

Endeligt udkast kommenteret af DE

—

Akt.nr.

september

2015

september

2015

12.

oktober

2015

27.

januar

2016

24.

juni

2016

22.

juni

2016

juni

2016

27.

juni

2016

24.

111

juli

2016

22.

aug.

2016

27.

august

2016

7. september

2016

14.

september

2016

15.

september

2016

21.

september

2016

22.

september

2016

26. september

2016

27.

september

2016

29.

september

2016

25.

september

2016

30.

september

2016

5. oktober

2016

30.

io8

148

127

134

171

oktober

2016

20.

oktober

2016

3. november

2016

22. november

2016

10.

5. december

2016

6. december

2016

7. december

2016.

7. december

2016

15. december

2016

182

188

190

192

217

—

december

2016

27. december

2016

6. januar

2017

10. januar

2017

6. august

2018

1. maj

2019

27.

juli

2022

19.

14.

oktober

2022

16. december

2022

30. december

2022

4. januar

2023

26. januar

2023

10.

februar

2023

10.

februar

2023

februar

2023

februar

2023

13.

6. marts

2023

30.

januar

2024

maj

2024

7. maj

31.

2024

maj

2024

21.

juni

2024

1. august

2024

13.

august

2024

august

2024

3. oktober

2024

23.

Bekræftelse af placering af udløb

Udtalelse fra Fredericia Kommune

Udtalelse fra Danmarks Naturfredningsforening

Udtalelse fra Kolding Kommune

Endeligt udkast kommenteret af Ørsted

Forslag til skærpede grænseværdier

Fremsendelse af udkast

til

miljøgodkendelse om direkte

udledningen fra SKV40

Kommentering af udkast til miljøgodkendelse om direkte udledning

fra SKV40

Oplysninger om kedelvandet

Beskrivelse af metode

til

flowmåling

Fremsendelse af udkast

til

miljøgodkendelse samt påbudsvarsel om

ændring af vilkår for emissionsgrænseværdien for ammoniak i

røggassen fra SKV40

Virksomhedens bemærkninger til udkast

til

miljøgodkendelse

inklusiv høringssvar til påbudsvarslet, herunder opdaterede

depositionsberegninger.

Fremsendelse af analyseresultater for indhold af stoffer i

kedelvandet

Miljøstyrelsens bemærkninger til virksomhedens høringssvar til

påbudsvarslet og bemærkninger til udkast til miljøgodkendelse

Udsendelse af udkast af miljøgodkendelsen til virksomheden,

myndigheder og borgere mv.

Høringssvar modtaget fra journalist Nana Hanghøj, Fredericia

Dagblad

Høringssvar modtaget fra Fredericia Kommune

Orienteringsmøde omkring status for miljøgodkendelsen og de

reviderede FAQ’er samt nye datablade for arsen og cadmium

Orientering om reviderede kravværdier for indhold af arsen,

cadmium og zink

Virksomhedens bemærkninger til orienteringen om reviderede

kravværdier for arsen,_cadmium_og zink

Fremsendelse af endeligt udkast af miljøgodkendelsen til

virksomheden

Høringssvar modtaget af virksomheden

Reviderede luftkvalitetsberegninger med deposition for SKV40

Orientering til Fredericia Kommune om betinget vilkår for

udnyttelsen af udledningstilladelsen

Svar fra Fredericia Kommune om betinget vilkår

Endelig version af miljøgodkendelsen sendt

til

virksomheden

220

240

254

251

340

388

416

417

403

418

407

414

422

423

425

432

433

434

439

440

441

442

446

447

448

Bilag C: Afgørelse om at projektet ikke er omfattet af krav

om mijøvurdering (ikke VVM-pligt) samt Miljøstyrelsens

screeningsnotat

Vedlagt som særskilt fil

Bilag D: Beregningsgrundlag for udpegning af

blandingszoner

‘i,

-o

Beregningen sker på bsggrund af Miljøstyrelsens FAQ 43, der fsstlægger, st hvis det generelle kvslitetskrsv (eller msksimumkoncentrstionen) for et givet stof i vsnd silerede er

overskredet i vsndområdet, må udledningen ikke medføre en forhøjelse sf den i forvejen forekommende koncentrstion ved hlsndingszonens rsnd på mere end % sf værdien sf stoffets

generelle kvslitetskrsv for vsnd.

8. Den beregnede resulterende stofkoncentrstion i vsndområdet ved en sfstsnd på 3 meter frs udledningspunktet. Fortyndingen af spildevsndmængden er mindst

gsnge.

9. Det beregnede bidrsg sf stofkoncentrstionen fra udledningen i vsndområdet ved en sfstsnd på 3 meter frs udledningspunktet. Fortyndingen sf spildevsndmængden er mindst

gsnge.

10.

Det beregnede bidrsg af stoflconcentrstionen frs udledningen i vsndområdet ved en sfstsnd på 3 meter frs udledningepunktet i % sf det msksiinslt tillsdte bidrsg.

ii.

Kan den resulterende stoflconcentrstion overholde miljøkvslitetskrsvet for vsnd ved en udpeget blsndingszone på 3 meter?

12.

Den beregnede resulterende stofkoncentrstion i vandområdet ved en sfstsnd på 35 meter frs udledningspunktet. Fortyndingen af spildevsndsmængden er

200

gsnge.

13.

Det beregnede bidrsg sf stofkoncentrationen fra udledningen i vsndområdet ved en sfstsnd på 35 meter frs udledningspunktet.

14.

Det beregnede bidrsg af stofkoncentrstionen fra udledningen i vsndområdet ved en sfstsnd på 35 meter frs udledningspunktet i % sf det maksimalt tillsdte bidrsg.

Kan den resulterende stoflconcentrstinn overholde miljøkvslitetskrsvet for vsnd ved en udpeget blsndingszone på 35 meter?

Bilag E: Vurdering efter bestemmelserne i indsatsbekendt

gorelsens § 8

Vedlagt som særskilt fil

Bilag F: Overvågningsdata for indhold af metaller i biota og

sediment

Bilag F: Overvågningsdata for indhold af metaller i biota og sediment

Indhold af

metaller

i biota fra to NOVP1NA stationer i Kolding Fjord samt en i Lillebælt (VEJLBNO500L).

MKK

miljøkvalitetskrav i BEK 796 af

13/06/2023

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for

vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande

og grundvand,

IFFK

i forvejen forekommende

koncentration, VV

vådvægt,

under detektionsgrænsen. Data er hentet fra www.miljødata.dk.

BKK

biota- valitetskriterium,

sekundær forgiftning. HKK

biota-kvalitetskriterium, human konsum.

*Datablad for

cadniium

fra august

2023

er opdateret med disse

BKK

HKK

værdier, men

miljøkvalitetskravet i BEK 796 er gældende pt.

Biota (‘ig/kg W)

Stof

MKK/kvalitetskriterie

IFFKjf. overvågningsdata (station, årstal, koncentration)

VEJ000315O

VEJKOYF5003

VEJ0003150

Cadmium

(Cd)

MKK: 160

BKK: 18*

HKK: 5Q*

VEJKOYF5003

VEJ0003150

VEJLBNO5001

VEJKOYF5003

VEJ000315O

VEJKOYF5003

VEJ000315O

VEJKOYF5003

Bly (Pb)

MKK: 110

VEJ00031SO

VEJ LBNOSOO1

VEJ LBNO5001

VEJIBNO5001

VEJKOYFSOO3

VEJ0003150

VEJ KOYF5003

VEJ00031SO

Kviksølv

(Hg)

VEJ KOYF5003

MKK: 20

VEJ000315O

VEJLBNO5001

VEJKOYF5003

VEJ000315O

VEJKOYF5003

VEJ000315O

VEJKOYF5003

Nikkel (Ni)

BKK: 450

VEJ0003150

VEJLBNO5001

VEJKOYF5003

VEJ000315O

HKK: 182,5

Krom (Cr)

(for krom Ill)

VEJKOYF5003

VEJ000315O

2010

2012

2014

2018

2020

2011

2018

2021

2022

2010

2012

2014

2018

2020

2011

2018

2021

2022

2010

2012

2014

2018

2020

2011

2018

2021

2022

2010

2012

2014

2018

2020

2011

2018

2021

2022

2010

2012

2014

135

208

138

161

163

180

227

245

138

153

150

121

14,5

264

367

133

212

158

161

232

203

259

140

204

VEJKOYF5003

VEi0003150

VEJLBNO5001

VEJKOYF5003

VEJ0003 150

VEJ K0YF5003

VEJ000315O

BKK: 33

HKK: 0,074

VEJKOYF5003

VEJ0003 150

VEJLBNO5001

VEJLBNOSOO1

VEJKOYF5003

VEJ000315O

VEJKOYF5003

VEJ000315O

Kobber

(Cu)

VEJKOYF5003

Intet

VEJ00031SO

VEJLBNO5001

VEJKOYF5003

VEJ000315O

VEJKOYF5003

SøIv(Ag)

Intet

VEJ000315O

VEJLBNO5001

VEJLBNOSOO1

VEJKOYF5003

VEJ000315O

VEJKOYF5003

VEJ000315O

VEJKOYF5003

Zink (Zn)

Intet

VEJ000315O

VEJLBNO5001

VEJKOYF5003

2018

2020

2011

2018

2021

2022

2010

2012

2014

2018

2020

2011

2018

2021

2022

2010

2012

2014

2018

2020

2011

2018

2021

2022

2012

2014

2018

2020

2011

2018

2021

2022

2010

2012

2014

2018

2020

2011

2018

2021

2022

161

151

995

1754

1091

1190

1215

1427

2516

2989

2270

1740

1183

1968

1156

1224

1289

1107

1440

1024

<20,4

<53,2

20870

21012

21812

15100

19883

12661

16700

24416

30884

Arsen (As)

Inditold af metaller i sediment på fire NOVANA stationer i Kolding Fjord samt en station i Lillebælt

(VEJLBNO5002). MKK

miljøkvalitetskrav i BEK 796 af 13/06/2023 Bekendtgørelse om fastlæggelse af

miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, IFFK

i forvejen forekommende

koncentration, PNEC

Predicted no effect concentration. Data for stoffernes PNEC-værdier stammer

fra ECHA. Data fra NOVANA stationerne er hentet fra www.miljødata.dk.

Sediment (mg/kg TS)

MKK/kvalitetskriterie

IFFK(sediment)

jf.

overvågningsdata

(station, årstal, koncentration)

RlB0003239

VEJKOLF5002

Cadmium (Cd)

MKK: 3,8 (tilføjet naturlig

baggrund på 0,068 mg/kg TS

VEJKOLF5001

R1B0003239

R1B0003149

VEJLBNO5002

R1B0003239

VEJKOLF5002

Bly (Pb)

MKK: 163

VEJKOLFSOO1

R1B0003239

R1B0003149

VEJLBNO5002

Sølv (Ag)

MKK: 13 (260*f,)

Intet

R1B0003239

VEJKOLF5002

Kviksølv (Hg)

Se Bilag E

VEJKOLF5001

R1B0003239

R1B0003149

VEJLBNO5002

R1B0003239

VEJKOLFSOO2

Nikkel (Ni)

Kriterie: 6,8 (tilføjet naturlig

baggrund på 2,28

mg/kg

TS)

VEJKOLF5001

R1B0003239

R1B0003149

VEJLBNO5002

R1B0003239

VEJKOLF5002

Krom (Cr)

Kriterie: 9,2 (tilføjet naturlig

baggrund på 5,96 mg/kg TS)

VEJKOLF5001

R1B0003239

R1B0003149

VEJLBNO5002

R1B0003239

VEJKOLF5001

Arsen (As)

Kriterie: 0,4 (tilføjet naturlig

baggrund på 1,6 mg/kg TS)

VEJKOLF5002

R1B0003149

R1B0003239

VEJLBNO5002

R1B0003239

VEJKOLF5001

VEJKOLF5002

Kobber (Cu)

PNEC: 676

R1B0003149

R1B0003239

VEJLBNO5002

2010

2011

2013

2011

2010

2011

2013

2011

2010

2011

2013

2011

2010

2011

2013

2011

2010

2011

2013

2011

0,283

0,12

0,096

0,287

0,148

0,048

38,3

33,2

27,3

33,6

33,3

49,5

89,8

53,7

37,9

71,3

53,2

79,3

14,8

10,6

12,7

17,5

15,5

25,1

55,5

29,3

36,5

46,9

24,9

2010

2011

2013

2011

2010

2011

2013

2011

0,86

1,11

0,71

1,35

1,16

0,17

32,5

28,3

36,1

30,7

20,5

Kobolt (CO)

Molybdæn (Mo)

Thallium (TI)

PNEC: 69,8

PNEC: 2370

Se tekst i MGK

Intet

R1B0003239

VEiKOLF5001

2010

2011

2013

2011

197,5

106

126

259

209

101

Zink (Zn)

PNEC: 121

VEJKOLF5002

R1B0003149

R1B0003239

VEJLBNO5002

Bilag G: Lovgrundlag Referenceliste

Bilag G: Lovgrundlag Referenceliste

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer

til

vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande

og havområder, BEK nr.

1433

21/11/2017.

Analysekvalitetsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om kvalitetskrav

til

miljømålinger. BEK nr. 811 af

19/06/2024.

Bekendtgørelse nr.

1098

21/08/2023

om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Godkendelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr.

1083

09/08/2023

om godkendelse af listevirksomhed.

Bekendtgørelse nr.

126

26/04/2017

af lov om vandplanlægning.

Bekendtgørelse nr.

819

15/06/2023

om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

Miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. LBK nr.

928

28/06/2024.

Bekendtgørelse nr. 796 af

13/06/2023

om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande

og grundvand.

VEJ nr. 9568 af

30/06/2018.

Vejledning

til

bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Indsatsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 797 af

13/06/2023

om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter.

VEJ nr.

9210

18/04/2024.

Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter.

Bekendtgørelse nr.

532

27/05/2024.

Spildevandsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om

spildevandstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

LBK nr. 4 af

03/01/2023.

Miljøvurderingsloven. Bekendtgørelse af lov om lov om miljøvurdering af planer og

programmer og af konkrete projekter (VVM).

Bekendtgørelse nr. 806 af

14/06/2023.

Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter.

Vandrammedirektivet

(2000/60/EF)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF

23.

oktober

2000

om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

Direktivet om miljøkvalitetskrav

(2008/105/EF).

Direktiv

2008/105/EF

om miljøkvalitetskrav inden for

vandpolitikken.

BEK nr. 794 af

13/06/2023.

Bekendtgørelse om skaldyrvande.

Bilag H: Bemærkninger fra høring af

udkast

Bilag H Kommentarer fra 1. og 2. høring

Herunder findes høringssvar til 1. udgave af Miljøgodkendelsen fra Kolding Kommune, Danmarks

Naturfredningsforening og en borger.

1. Kommentarer fra Kolding Kommune

Kolding

Kommune

Miljøstyrelsen

By- og

Udviklingsforvaitningen

Service og Udvikling

Nytorv 11

6000 Kolding

Telefon 79 79 79 79

EAN 5798005310105

E-mail

[email protected]

www.kolding.dk

Dato 5. januar 2017

Sagsnr. 16/3025

Løbenr. 2963/17

Sagsbehandler

Merete Valbak

Direkte telefon 79 79 77 13

E-mail [email protected]

Høringssvar fra Kolding kommune

forhold til udledningstilladelse fra DONG,

Skærbækværket

Kolding kommune har modtaget udkast til udledningstilladelse, hvor DONG ønsker at udlede direkte til

Kolding Fjord.

Miljøstyrelsen forelagde på møde i Fredericia den 20. december 2016, materialet, og redegjorde yderligere

for indholdet.

Kolding Kommune er opmærksomme på at udledning aftungmetaller, skal reduceres mest muligt, men at

udledningen ikke kan undgås, når man benytter flis som brændsel. Rensebehovet er en konsekvens af

DONGs nye flisfyringsanlæg ved Skærbækværket. Et anlæg som er finansieret af TVIS, til produktion af

varme til TVIS-nettet.

Af materialet, og mødet efterfølgende, fremgår det at DONG vil rense spildevandet, med en rensegrad på

mellem 97 og 99%. Af nedenstående tabel fremgår ligeledes de forventede rensningsgrader ved offentlige

rensningsanlæg.

Rensegrader %

Offentlige

renseanlæg

Arsen

‘

De godkendte krav

0—84%

91-98%

94-99%

83-98%

0-52%

95-99%

90-97%

63—87%

38-81%

Ukendt

52—85%

Den forventede

præstation

97%

99%

97%

99%

90%

99%

ukendt

99%

Cadmium

Kobber

Kobolt

Krom

Kviksølv

M olybdæn

Nikkel

Sølv

Tallium

Zink

51%

86%

84%

90%

16%

77%

82%

25%

43%

100%

Ukendt

70%

Vi hæfter os desuden ved at miljøkvalitetskravene i vandfasen er overholdt max. 35 meter fra

udledningspunktet. Afstanden fra udledningspunktet til mere stillestående vandområder, som isolerede

bugter og vige, er Ca. i km. Kolding kommune noterer sig, at der efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke sker

væsentlig merpåvirkning på biota og sediment som følge af omlægningen.

Miljøstyrelsen skal efter lovgivningen ikke forholde sig til alternative løsninger, men alene til hvorvidt DONG

overholder miljøkravene med den valgte løsning.

En alternativ mulighed kunne være, at DONG fortsat leder deres spildevand til Fredericia Spildevand. Hvis

dette er alternativet, er det Fredericia Kommune, der skal stille krav til rensningen af det spildevand, der

ledes til Fredericia Spildevand. Disse krav vil være mere lempelige end ved en direkte udledning. Det vil

totalt set betyde udledning af større mængder tungmetaller til Lillebælt end det der ledes til mundingen af

Kolding Fjord med den valgte løsning. Og slammet fra Fredericia spildevands renseanlæg vil samtidigt få et

øget tungmetalindhold.

På den baggrund, er den ansøgte løsning med specifik lokal rensning og udledning efter Kolding kommunes

opfattelse miljømæssigt at foretrække, fremfor en tilledning til Fredericia Spildevands fælles system.

Venlig hilsen

Birgitte Kragh

Formand for Miljøudvalget, Kolding Kommune

2. Danmarks Naturfredningsforening

Dato:

06.01.2017

Til:

Miljøstyrelsen

V,i1somheder

Nj1xftrdn.efo,rnmg

2:00

,h...i,

MST-1270-01726

Att: HEMHEJ HECHRJ

SUBJO/ HASKRJ HECLA

Tft,i 39 174000

M.,iI dl )1n..ik

mstmst.dk

Bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening (ON) til udkast til

mli

jogodkendelse og tilladelse til direkte udledning af spildevand til DONG

Energy, Skærbækværket. MST-1270-01726

Miljostyrelsen

har

19.

december 2016

sendt

udkast

til miljogodkendelse

og tilladelse

bl direkte

udledning

af spildevand

til

DONG Energy.

Skjrbækv.rket. i boring (MST-1270-01726).

Trods oversknften omhandler det udsendte matenale alene spildevandsforboldene.

ON forholder sig

i denne honngsfase ikke

konkret

til de enkelte vilU,

udledningstitladelsen,

men mere oveioidnet til hndtenngen

sif

piojektets spildevand.

Danmaiks Naturfledningsfoiening har dog folgende bemikningei

også bl

valget af flis-anl.sg:

Ifolge oversigt over eksistei ende godkendelse

forefindes

der en gaskedel

Skrh.skvarket.

Ved at bruge denne gaskedel i stedet for blokken til flis, s. vil en hel

række

tiltag kunne und

gas. i

figur

er der angivet eneigifoibruget

kedlen til fordampning af vand.

Energiforbrug Skærbækværket

Flls med 60 % vand

255.000.000

mg/vand

26,67

F4Wh

Fra 10 C til 100 C

—

Fra 100 C til damp

I alt

Flis

med

20 % vand

Enercjibesparelse

160,08

186,76

62,25

124,50

MWh

F4Wh

riwh

NWh

.*iWiisiiw

Figur 1 Eneigifo brug •

kedel

e forhold til vandindhold

Ved at anvende gas er der ikke et tab af energi og hellei ikke et behov

for

at genvinde

Ingen

slagge håndtering, ingen oggaskondensator, intet spildevandsrenseanLg, ingen spildevands

udledning.

Prisudviklingen p udvalgte biandsler er vist

figur 2. Her ses det, at naturgas

dag er billige

,e end flis. Hvis borgei-ne skal sikres billige varmepriser,

så

er det naturgassen, der skal an

vendes, hvis der ikke vil anvendes kul. Naturgassen er forberedelse på at anvende biogas.

Gas og Flispriser 2010-20 16

:A.:Z

Figur 2: Pijser

på

flis og gas.

En elkedel er ifølge Figur 2 også et muligt økonomisk bæredygtigt alternativ.

Bemærkninger til spildevandsdelen:

Hvis udgangspunktet er at det aktuelle eis-anlæg bliver en realitet (hvilket ON af brændsels

og energitekniske årsager altså finder er en dårlig losning) så rejser de spildevandsmæssige

foihold en række spørgsmål:

i. Håndteres de resulterende tungmetalrnængder bedst

det kommunale spildevandssystem

eller på et specielt anlæg hos DONG’

2. Er der betydelig forskel miljomæssigt på hvor i-estmængderne udledes i Lillebælt? Fortyn

dingsmæssigt’ I forhold til særligt sårbare lokaliteter’

Ad 1.

Ifolge det Foreliggende matenale vil et specielt renseanlæg på Skæibækværket på alle para

metre præstere bedre end det kommunale Renseanlæg i relation til tungmetallei ligesom et

separat anlæg vil opsamle tungmetalaffald til videre affaldsbehandling. mens turigmetalleme

et kommunalt anlæg ellers ville havne

spildevandsslammet og hermed forurene disse.

Der er derfor for DN ingen tvivl om at et separ-at anlæg på Skærbækværket alt andet lige vil

være at foretrække, givet at firs-anlægget bliver en realitet.

Ad 2.

Tungmetaller

udledninger er altid et problem fordi de ikke nedbrydes, men ophobes

hav

bunden. Derfor er rensning for tungmetaller efter Bedste Tilgængelige Teknologi et absolut

centralt krav.

Ophobning i sedrrnent til problematiske niveauer modvirkes at spredning. så de udledte rest-

mængder skal helst ud. hvor der er god stiom. Det er ikke en hyldest til de forlængede tora

princip”, men pt eneste praktisable måde at håndtere restmængdeme på efter anvendelse at

BAT.

Der planlægges en udledning bl skaldyr’vande indenfor 400 meters afstand. F.tiljokvalitetskra

vene for vand,

scm

er ens uanset om der er skaldyrvand eller ej. vil angiveligt være overholdt

ved grænsen til skaldyrvandet.

Anderledes synes ser det ud for belastning at sediment og biota,

Der står i udkast til >lrljogodkendelse mv under

Sediment

og biota:

“Der

er i VV2l-redegorelsen foretaget

en vurdering af hvor længe der vil gå. inden guenrewerdserne

for køn

centrationen

i sedsment overskrides,

under forudsætsung at

blandt andet at

udledningen

fra

Srbækværket

er den eneste kilde.

Vurderingen er foretaget på habitatoinrådet. der ligger

ca. 7km fra

udledningspunktet. Der

ikke

foretaget

nogen vurdering al påvirkningen

sedimentet

tættere på

udledningen

end de7 km.

Det skal desuden medi betragtning,

der

er flere at metallerne, hvor

grænrevæsdiense

enten for

vand, se

dsment eller biota allerede er overskredet, og en

merndledning

(uanset

hvor lille

og neglrgérbar. den

matte

være) derfor pt.

definition vil nsedfore

yderligere overskridelse eller medføre en længere

tidsperiode med

overskridelse.

Samt at der er

andre udledese til det samme

vandområde. som medfører

påvirkning med

samme

stoffer som er indeholdt i den

ansøgte

udledning.

Koncentrationen at metaller

sedimentet overskrider

for flere al de

vurderede

stoffer allerede

grænseværdi

erne (for bk cadmium og kobber.)

Det

mest

kritiske stof er

cadmsum,

hvor tilførslen fra

virksomheden

(uden beregning at tilførsel fra

andre

kilder)

vil medføre en

overskridelse at grænsevæsdsen

føs sediment i habstatonsrådet

løbet

iod år. under

antagelse at at sedinsentet er helt rent ved start at u&edmngen.

De nævnte allerede eksistei-ende overskridelser og det manglende over-blik over hvilke andi-e

udledere, der er til området af de samme stoffer, er ikke godt nok belyst, men det kan fastslås

at en udledningen

som

planlagt vil fore

til

en vedvarende merbelastning af sediment og biota.

som

vil betyde yderligt stigende koncentr-ationer og hermed fjerne området fra at opnå god

kemisk tilstand, som krævet efter vandrammedirektivet (ikke-forrrngelsesprincrppet).

Det skal pointeres at ifølge NIVA-r-appoiten Classiflcatron 0f ‘chemical status’ in Danish marine

water’s. A pilot study. 2016. er det her relevante fai’vandsomr’åde. Ullebælt og Kolding Fjord,

ikke

god kemisk tilstand mht hverken sediment eller biota.

men

i moderat eller værre til

stand. Disse resultater er basei’et på NOVANA-overvågningen.

Det skal også pointeres, at det valgte udledningspunkt ved Skærbækværket indebærer en

umiddelbar og betydelig risiko for at de udledte tungmetalmængder faktisk havner

Kolding

Fjord og Gudso Vig. hvor vandskrftet er ringe og ophobningsirsikoen for sedrment og biota der-

for er stor’.

DN savner iøvrigt i materialet en oversigt over hvilke årsmængder af tungmetaller, der kan

blive tale om der foreligger kun koncentrations-angivelser.

I betragtning af ovennævnte finder ON at der som en del at BAT-vurdenngen bur-de indgå hvad

der er det optimale udledningssted for i’estmængdeme af tungmetaller. I den vurdeiing

bor

indgå nsikoen for sårbare vandområder (ringe vandskifte med stort ophobningspotentrale til

følge) og graden af fortyndrng og hermed spredning fra udledningspunktet, så ophobning at

tungmetaller i sediment og brota minimeres.

I det lys anser DN en udledning af det rensede spildevand via Fredericia Renseanlægs udlobs

ledning til det nordlige og mere stromfyldte Lilleba,lt for en bedre

(mindre

d&lig) losning end

udledning ved Skcrbakv,erket. Der eksisterer allerede en spildevandsledning mellem de to

anl.tg. s det er stort set alene merudgiften til pumpnrng af de begr&nsede mrngder spilde

vand, der adskiller de to losnrnger.

Med venlig hilsen

vegne af DN Fredericia og DN Sekretariatet

Henning Mork Jorgensen, havbiolog

3119 3235 hmj4dn.dk

3. Borger

Miljøstyrelsen Virksomheder MST-1270-01726

Att: HEMHE/ HECHR/ SUBJO/ HASKR/ HECLA

[email protected]<mailto:[email protected]>

Masnedøgade 20 2100 København

Telefon: 39

17 40 00 Mail: [email protected]<mailto:[email protected]>

Bemærkninger fra SF Fredericia og borger i Skærbæk, Marianne Thomsen, til udkast til miljøgodkendelse

og tilladelse til direkte udledning af spildevand til DONG Energy, Skærbækværket. MST-1270-01726

Hermed fremsender jeg kommentarer vedr. Natur- og Miljøstyrelsens godkendelse af DONGS udledning af

spildevand direkte til recipient i Kolding Fjord.

Natur- og Miljøklagenævnet har alene taget stilling til det af DONG med ansøgningen fremsendte

materiale, hvoraf det fremgår, at DONG ser to muligheder for at komme af med spildevandet:

1) DONG kan sende det urensede spildevand til Fredericia Spildevand og Energi.

2) DONG kan rense spildevandet og udlede det direkte til Kolding Fjord.

Ingen af de to muligheder er egnede, idet spildevandet ikke skal sendes urenset til Fredericia, da det er

belastet med tungmetaller. Ligeledes skal spildevandet ikke udledes i Kolding Fjord, da det uanset DONG5

rensning stadig indeholder tungmetaller. Recipienten er for sårbar som det også fremgår af WM

redegørelsen til at bære belastningen. Grænseværdierne for bI.a. cadmium og bly er allerede overskredet

i henhold til WM- redegørelsen.

Som ansvarlig for området bør Natur- og Miljøstyrelsen derfor afvise begge muligheder, hvorved DONG må

revurdere projektet. En tredje løsning er tilgængelig og ukompliceret at gennemføre, nemlig at sende det af

DONG rensede spildevand til Fredericia Spildevand og energi. DONG har allerede en spildevandsledning til

Fredericia Spildevand og energi, idet alt spildevand hidtil er udledt hertil.

Natur- og Miljøstyrelsen bør endvidere ikke tillade udledningen til Kolding Fjord med baggrund i

‘forsigtighedsprincippet’, idet det af WM- redegørelsen fremgår, at grænseværdierne for bl.a. Cadmium vil

overskrides i habitatområdet (Natura-2000 område) inden for 106 år. Natur- og Miljøstyrelsen forudsætter i

denne beregning, at vandet er helt rent fra begyndelsen, samt at der ikke er andre kilder til forurening.

Begge forudsætninger er utopiske.

Det fremgår af udkastet til miljøgodkendelse, at “I VVM’en er der ikke foretaget beregninger af kumulation

med påvirkning fra Skærbækværkets egen kølevandsudledning, eller med andre udledninger med indhold

af samme stoffer til Kolding fjord”.

Ligeledes hedder det, at “Miljøstyrelsen vurderer under hensyntagen til, at beregningerne er foretaget på

basis af de ansøgte høje udlederkrav, og med hensyntagen at der er “god plads” fra udledningens worst

case- påvirkning og op til overskridelse af vandkvalitetskrav at kumulationsbetragtningerne i

ansøgningsmaterialet er fyldestgørende i forhold til at træffe afgørelse.” (Jeg bemærker her, at der alene

kigges på udledningskvaliteten og ikke på recipientens allerede eksisterende belastning). Endvidere anser

jeg baggrundsforudsætningerne for næsten “lemfældige”: det hedder i materialet:

Baggrundskoncentration baseret på en vandprøve

Ingen beregninger af andre udledninger”

På baggrund af dette bør forsigtighedsprincippet lede til afvisning af udledningen:

Naturstyrelsen vejledning til habitatbekendtgørelsen siger herom (side 31-32): “forsigtighedsprincippet

anvendes f.eks. i tilfælde, hvor videnskabelige oplysninger er ufuldstændige, foreløbige eller usikre, samt i

tilfælde, hvor en foreløbig videnskabelig vurdering viser, at der er risiko for eventuelle skadelige

indvirkninger på arter eller naturtyper.

(...)

Forsigtighedsprincippet kræver, at den kompetente myndighed skal have vished for, at planen eller

projektet ikke kan skade Natura 2000-området, før planen kan vedtages, eller projektet kan tillades. Det vil

sige, at en plan eller et projekt først må vedtages eller tillades, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt

kan fastslås, at planen eller projektet ikke skader Natura 2000-området (omvendt bevisbyrde)”. (Kilde:

Natur- og Miljøklagenævnet, afgørelse vedr. L. Torup Gaslager, december 2015). (I parentes bemærkes det,

at “en vandprøve” og “ingen beregninger af andre udledninger” næppe kan dække kravet om videnskabelig

dokumentation).

Om forsigtighedsprincippet hedder det endvidere i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. LI. Torup

Gaslager (december 2016), at:

“Endeligt bemærkes, at der i henhold til EU domstolens praksis må antages at være en meget snæver

margin for, hvad der skal betragtes som skade på et Natura 2000 områdes integritet. Det fremgår således af

(...)

Sweetman-dom, at et projekt, der medførte et varigt og uopretteligt tab af ca. 0,5% af en prioriteret

naturtypes areal, i sig selv var at betragte som en skade, der burde have udløst en fravigelsessag i henhold

til artikel 6, stk. 4, 61.”

Det er i henhold til habitatbekendtgørelsen muligt at fravige beskyttelsen i helt særlige tilfælde: “Dette kan

alene ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af

social og Økonomisk

art,

fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.”

Denne mulighed falder på betingelsen om, at der “ikke findes nogen alternativ løsning”, idet DONG allerede

har en spildevandsiedning til Fredericia Spildevand og energi, som både kan og vil modtage de omhandlede

spildevandsmængder.

Miljøstyrelsen har i sin behandling af sagen ikke forholdt sig til, hvorledes de miljøfarlige stoffer som

cadmium, arsen m.fl. sedimenterer

(

f.eks. gennem modelberegninger) og har ej heller foretaget

beregninger af, om udledningen af metaller fra projektet vil give anledning til forøgede koncentrationer i

sedimentet i vandområderne. Dette bør være et krav til sagsbehandlingen sammen med en dokumentation

(i henhold til paragraf 15 stk. i i bekendtgørelse nr. 921 af 27. juni 2016) af, at miljøkvalitetskravene kan

opfyldes for det pågældende vandområde. “Vilkår, der stilles i en udledningstilladelse, må derfor tage

udgangspunkt i, om der til vandområdet sker eller er sket andre udledninger af samme stoffer og dermed i

forvejen er forhøjede lokale koncentrationer, således at der derved bliver mindre råderum for, hvad der

kan tillades udledt til området”. (Kilde: Natur- og Miljøklagenævnet, afgørelse vedr. LI. Torup gaslager,

december 2016). Som tidligere påvist lever Miljøstyrelsen ikke op til dette dokumenteret med ordene om,

at der er “Ingen beregninger af andre udledninger.” Hermed er jeg tilbage ved udgangspunktet:

Miljøstyrelsen bør ikke give tilladelse til udledning af spildevand fra DONG til Kolding Fjord ved

Skærbækværket.

Venlig hilsen

Marianne Thomsen

Beboer i Skærbæk

Skærbæk Havnegade 7

7000 Fredericia

Byrådsmed lem for SF Fredericia

Sendt fra min iPad

Herunder findes høringssvar til 2. udgave af Miljøgodkendelsen fra Fredericia Kommune samt en journalist.

Fredericia Kommune:

Afser--

Fredericia

Kommune

Natur og Miljø

Miljøstyrelsen

Lyseng Allé i

8270 Højbjerg

Sendt som elektronisk post

MST id. Nr. : 6857783

Fredericia Kommunes bemærkninger til udkast til miljøgodkendelse af

direkte udledning af spildevand fra Skærbækværket

Fredericia Kommune modtog den 11 februar 2023 et udkast til

miljøgodkendelse; Tilladelse til direkte udledning af spildevand fra etableret

vandrensningsanlæg til Kolding Fjord for Ørsted, Skærbækværket,

Klippehagevej 22, Fredericia.

06-03-2023

Doknr

1691O23

Fredericia Kommune gør opmærksom på den netop meddelte afgørelse fra

Miljø- og fødevareklagenævnet (MOF 22/02461) vedrørende

udledningstilladelse af stoffer med overskredet miljøkvalitetskrav i

recipienten, som har medført, at Miljøstyrelsen har suspenderet dele af

vejledninger om udledning af spildevand, mens ministeriet analyserer

afgørelsen.

Tillægget til spildevandspianen vedrørende udledning af det rensede

røggaskondensat er godkendt af Fredericia Byråd 10. oktober 2016, og

Fredericia Kommune vil foretage tilpasningen i spildevandspianen, når

klagefristen for udledningstilladelsen er overstået.

Fredericia Kommune bemærker, at vi genoptager sagsbehandlingen af

tilladelsen til delvis udtræden af Spildevand og Energi AIS. Denne

sagsbehandling skal være afsluttet inden tilladelse til endelige udledning

meddeles. Hvis I har spørgsmål hertil, er I velkommen til at kontakte

Pernille Dall Andersen; 2098 2598, [email protected].

Med venlig hilsen

Karen Margrethe Marcussen

Miljømedarbejder, kemiingeniør

W: w Jredericia dk

CVR:

69116418

Kontaktperson

Karen Margrethe Marcussen

T: 72 107647

M: 41139877

E: karen [email protected]

Journalist:

13.02.2023:

Hej Hans tak for tilsendte

—

sørme en langstrakt sag fra 2015. Har det indgået i overvejelserne at lade Skærbækværket fortsat sende det for-rensede spildevand

til Fredericia Centralrenseanlæg? Jeg er klar over, at det ikke har været ønsket fra Ørsteds side, men har det været drøftet og

hvilket argument har Skærbækværket løftet for ønsket om direkte udledning?

VH Nana

07.03.2923

Hej Hans

Kommer jeres tilladelse

til

Ørsted i karambolage med den nye afgørelse fra miljø og fødevareklagenævnet. Jeg kan forstå, at den giver

problemer i Slagelse Kommune.

MVH Nana

AKT 11147313

BILAG 3

[

Bilag Al Ansøgning og miljøteknisk beskrivelse]

Akt 1A:

Ansøgning om tilladelse til direkte udledning af renset

røggaskondensatvand og blow down vand fra fliskedler

m 4 bilag

IJDN6

—

‘•-.

Ansøgning om tilladelse til

direkte udledning af renset

røggaskondensatvand og blow

down vand fra fliskedler på

Skæ rbækværket

Prepared

Checked

Accepted

Approved

Doc. no.

Vor. no.

Case

no.

Lotte Bjerrum Kørn (LOTKO). 16. juni 2015

Jø,en

Peter Jensen (JORPJ). 16.jirii 2015

2086759

2086759A

200-12-2582

1.1

INDLEDNING. 4

Skæækvæet

Oplysninger om ansøger og ejerforhold

Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnurrwner og CVR- og P-nummer

Navn, adresse og telefonnummer på ejeren at ejendommen

Oplysning om virksomhedens kontaktperson

Oplysninger om virksomhedens

art

5) Virksomhedens listebetegnelse

3. Februar 2015

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt

7) Vurdering af, om virksomheden er omfattet at Miljøministeriets

bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige

stoffer

8) Forventet ophørstidspunkt

Oplysninger om etablering

9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige

udvidelserlændringer

10) Forventede tidspunkter for start og afslutning at bygge- og anlægsarbejder

og for start af virksomhedens drift

Oplysninger om virksomhedens beliggenhed

l1)Oversigtsplan

12) Redegørelse for virksomhedens lokalisenngsovervejelser

13) Virksomhedens daglige driftslid

14) Oplysninger om til- og frakørselsforhold

Tegninger over virksomhedens indretning

15) Tegninger over virksomhedens indretning

Beskrivelse at virksomhedens produktion

16) Oplysninger om produklionskapacitet samt art og forbrug at råvarer, energi,

vand og hjælpestoffer

18) Oplysning om energianlæg

19) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld

20) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning at

anlæg

21) Redegørelse for den valgte teknologi

Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger..

22) Stotklasser, massestrøm og emission

23) Oplysninger om virksomhedens emissioner fra difluse kilder

24) Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstartlnedlukning

af anlæg

25) Beregning at alkasiliøjder

26) Spildevandsteknisk beskrivelse

27) Afledning af spildevand

28) Tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg

29) Direkte udledn ing

30) Udledning af kvælstof eller fosfor

31) Beskrivelse at støj- og vibrationskilder

32) Beskrivelse af de planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger 13

33) Beregning af det samlede støjniveau

34) Oplysninger om allaldssammensætning og -mængde

35) Oplysninger om affaldshåndtering

36) Fordeling af nylliggørelse og bortskaffelse af affald

37) Jord og grundvandsbeskyttende foranstaltninger

38) Redegørelse for om virksomheden er omfattet af kravet om udarbejdelse at

basistilstandsrapport

Forslag til vilkår og egenkonirol

39) Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontroMlkår

Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld

40) Oplysninger om særlige emissioner ved drittsforstyrrelser eller uheld

41) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå

drittsforstyrrelser og uheld

42) Beskrivelse at de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse

virkningerne for mennesker og miljø af de under punkt 19 nævnte

drifisforstyrrelser eller uheld

Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør

43) Foranstaltninger til forebyggelse at forurening i forbindelse med

virksomhedens ophør

Ikke-teknisk resume

44) Ikke teknisk resume

Bilag

Ansøgning om tilladelse til direkte udledning af renset røggaskondensatvand

Dok. nr. 2086759

(ver. nr. 2086759A)

INDLEDNING

DONG Energy fik i maj 2014 tiulægsgodkendelse til etablering at biomassefyrede kedler på

Skærbækværket. Godkendelsen omhandler etablering af to nye biomassekedler på

Skærbækværket og anlægget etableres med røggaskondensator for at kunne øge

virkningsg raden

og derved mindske brændselsforbruget. Forbrænding af Hus og andre biomasser indeholdende vand,

vil give anledning til kondensenng af røggasseme med produktion af kondenseret vand, det såkaldte

kondensatvand til følge. Formålet er at udnytte røggassens varmeenergi og dermed opnå en højere

total wkningsgrad. Ved røggaskondensenng anvendes returvandet fra tjemvarmesystemet (Ca. 45

°C) til at køle røggassen fra Ca. 140 til 47 °C hvorved ljemvarmvandet opvarmes.

Røggaskondensenngsanlægget vil således levere fjernvarme til nettet parallelt med fjernvarme

produceret med damp og vil således medføre et reduceret brændselslbrbrug.

I forbindelse med Miljøstyrelsens tilladelse til etablering af biomassefyrede kedler på

Skærbækværket, tilkendegav Fredericia kommune, at det rensede røggaskondensatvand kunne

ledes til Fredericia Konniunes kommunale rensningsanlæg. DONG Energy ønsker imkilerlid at lede

vandet direkte bl recipient efter rensning på Skærbækværkets eget rensningsanlæg Rensning at

vandet på Skærbækværket og de heraf afledte miljøpåvirkninger er beskrevet og vurderet i

ansøgning om miljøgodkendelse til etablering at biomassekedler med tilhørende VVM, offentliggjort

februar 2014. I VVM-redegørelsen beskrives og vurderes bla. miljøpåvirkningen fra rensning at

vandet på værket og den direkte udledning at røggaskondensatvand og det konkluderes at

miljøkvalitetskravene kan overholdes med stor margin i en afstand at 50 meter fra udledningsstedet.

Med denne ansøgning, ansøges om tilladelse til direkte udledning af den rensede røggaskondensat

samt en mindre mængde Blow down vand fra kedlen i stedet for tilledning til det konniunale

rensningsanlæg.

Skærbækværket er omfattet at Fredericia kommunes spildevandsplan og der er derfor

tilsluùiingspligt og -ret til det oftentlige kloaksystem og til kommunens rensningsanlæg. En tilladelse

til direkte udledning af spildevand er derfor betinget at, at Fredericia kormiunes

Kommunalbestyrelse giver DONG Energy tilladelse til at udtræde af kloakforsyningen i henhold til

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter niljøbeskyttelseslovens kapitel 3og

Samtidig

er en betingelse for at Fredericia kommune kan give en sådan tilladelse, betinget at, at der er givet

tilladelse bl anden spildevandshåndtering, i dette tilfælde tilladelse til direkte udledning. De to

ansøgninger skal derfor behandles “parallelt” at hhv. MST og Fredericia Kommune. Kopi at

ansøgning om tilladelse til at udtræde at kloakforsyningen til Fredericia konwnune er vedlagt denne

ansøgning som bilag 3.

1.1

Skærbækværket

DONG Energy fik i maj 2014 godkendelse til etablering at nye biomassekedler på Skærbækværket.

Kedleme kan i henhold til godkendelsen fyres med biomasse i form af træHus, skovflis og piletlis. For

at optimere virkningsgraden i de nye anlæg, etableres det med røggaskondensatanlæg.

Forbrænding at Hus og andre biomasser indeholdende vand vil give anledning til kondensenng at

røggasseme med produktion at kondenseret vand, det såkaldte kondensat til følge. Formålet er at

udnytte røggassens varmeenergi og dermed opnå en højere total virkningsgrad.

Ansøgning om brændselsomlægning

Side 4115

Ansøgning om tilladelse til direkte udledning at mnset røggaskondensatvand

Dok. nr. 2086759

(ver. nr. 2086759A)

Denne miljøtekniske beskrivelse er udarbejdet på baggrund at bekendtgørelse nr. 669 at 18. juni

2014 om godkendelse at listevirksomhed. Ansøgningen med tilhørende bilag skal danne gwndlag

for Miljøstyrelsens tilladelse til direkte udledning af røggaskondensatvand fra Skærbækværket til

Kolding tjord.

Oplysninger om ansøger og ejerforhold

Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer

Navn

Adresse

Telefon nr.

CVR-nr.

Dong Energy Power AIS, Skærbækværket

Klippehagevej 22

7000 Fredericia

9955 1200

27446469

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer

DONG Energy Power AIS

Navn

Kraftværksvej 53

Adresse

Skærbæk

7000 Fredericia

Telefon nr.

99551111

4d og 2S Skærbæk By, Taulov

Matnkel nr.: :

18 936674

CVR-nr.

1017586641

P-enhed nr. :

Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen

Ejer er identisk med virksomheden pkt. A 2)

Oplysning om virksomhedens kontakiperson

Skærbækværkets kontaktperson

Navn

Adresse

Steen Lyngvig

Klippehagevej 22

7000 Fredericia

99 556680

stely©dongenergy.dk

Telefon nr.

E-rnail adresse:

Kontaktperson vedr. miljøansøgningen:

Lotte Bjemim Køje

Navn

Kraftværksvej 53

Adresse

7000 Fredericia

9955 7822

Telefon nr.

lotkodongenergydk

E-mail adresse:

Oplysninger

virksomhedens

art

5) Virksomhedens listebetegnelse

Skærbækværket er med sine nuværende aktiviteter omfattet at Miljøninisteriets bekendtgørelse nr.

1454 af 20. december2012 om godkendelse aflistevirksomhed, bilag 1, punkt:

Side 5115

Ansøgning om tilladelse til direkte udledning at mnset røggaskondensatvand

Dok. nr. 2086759

(ver. nr. 2086759A)

“1. Energiindustri, 1.1. Forbrænding at brændsel i anlæg med en samlet nominel

indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover:

b) Hvor brændslet er andet end kul ogleller onmulsion”

Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed for værket.

Ansøgningen gælder direkte udledning af renset spildevand til recipienten og den tilladelse, der

gives på baggrund af denne ansøgning, vil være et supplement til Skærbækværkets øvrige

miljøgod kendelser, herunder tillægsgodkendelsen til etablering af biomassefyrede kedler fra maj

2014. Ansøgningen omfatter således tilladelse til direkte udledning af spildevand og berører ikke

andre forhold på Skærbækværket.

Aktiviteten er omfattet af bilag 2 i Miljøministenets bekendtgørelse nr. 1184 at 6. november 2014 om

vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på riiljøet (VVM) i medfør af lov om

planlægning, pkt. 14. På den baggrund er der udarbejdet en WM-screening for vurdering at,

hvorvidt aktiviteten vil medføre væsentlige niljøpåvirkninger og dermed om der skal udarbejdes en

fuld WM-redegørelse. I forbindelse med ansøgning om tilladelse til etablering at biomassekedler på

Skærbækværket, udarbejdede DONG Energy, MST og KystdirektoratetiTratikstyrelsen en WM

redegørelse for projektet. I WM-redegørelsen beskrives og vurderes bl.a. miljøpåvirkningen ved

rensning af røggaskondensat på værket samt den direkte udledning af renset

røggaskondensatvandet. Det er resultaterne herfra der anvendes i WM-screeningen, se bilag 4.

Hovedaktiviteter Skærbækværket

• Produktion at el til det overordnede el-net under hensyn til:

Markedsbehovet.

Behovet for regulering at effekt og spændingskvalitet.

Forsyningssikkerhecien.

• Produktion at fjernvarme til TVIS (Trekantens Varme Interessent Selskab) fjemvarmnenet,

som ejes at 5 kommuner og forsyner Ca. 50000 forbrugere i Børkop, Fredericia, Middelfart,

Kolding og Vejle.

Godkendelser for Skærbækværket

Nedenstående er en oversigt over de godkendelser og tilladelser efter Miljøbeskyttelsesloven, der er

gældende for Skærbækværket.

Gyldighedsdato

Myndighed

Titel

Miljøministeriet,

Tillægsgodkendelse til etablering af

19. maj 2014

biomassefyrede kedler på Skærbækværket Miljøstyrelsen

samt etablering at transport,

brændselshåndterings- og lagerfadliteter.

Miljøministeriet,

13. september

Godkendelse til indfyring med naturgas og

2013

Miljøstyrelsen

letolie på værkets hjælpedampkedel i et

begrænset timeantal pr. år.

Miljøministeriet, Miljøcenter 3. november 2010

Sikkerhedsrapport for letolie og ethanol.

Odense

Miljøministeriet, Miljøcenter 15. december 2009

Revurdenng at miljøgodkendelse på

Odense

Skærbækværket

Side W15

Ansøgning om tilladelse til direkte udledning af renset røggaskondensatvand

00k. nr. 2086759

(ver. nr. 2086759A)

Supplement Iii tilladelse til udledning af

spildevand fra Elsam AIS,

Skærbækværket, matr. Nr. 4d, Skærbæk,

Klippehagevej 22, 7000 Fredericia

Tilladelse til udledning af spildevand fra

Skærbækværket, Fredericia, til Fredericia

Kommunes Centralrenseanlæg

Tilladelse til indvinding at grundvand på

matr. Nr.5 e Skærbæk by, Taulov med

ændringer at 14. april 2004

Div. Tilladelser givet til bygge- og

anlægsarbejde i forbindelse med etablering

af biomassekedleme

Dispensation til etablering at oplag at

træflis hos Skærbækværket

Fredericia Kommune

maj

2001

Fredericia Kommune

15juni 1994

Vejle Amt

21. juli 1988

Miljøstyrelsen og Fredericia

kommune

Beredskabsstyrelsen

201412015

3. februar 2015

Tabel 1: Oversigt over de godkendelser og tilladelser der er gældende for Skærbækværket

6) Kort beskrivelse at det ansøgte projekt

Projektet omfatter etablering at rørløring fra blok 2 til kaj kantens syd-østlige hjørne, hvor

udledningen etableres under vandlinjen, se illustration nedenfor samt efterfølgende kontinuerlig

udledning at det rensede røggaskondensatvand til recipienten.

Kote

+0,5

Figur 1: Oversigt over placering at hhv, rensningsanlæg, pumpebrend og rerfering til kajkant

7) Vurdering at, om virksomheden er omfattet at Miljøministenets bekendtgørelse om

kontrol med risikoen tor større uheld med farlige stoffer

Skærbækværket er omfattet at Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om

kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer pga. værkets kapacitet til opbevaring at

letolie på samlet set over 25.000 tons. Skærbækværket er en kolonne 3-virksomhed og

sikkerhedsrapporten omhandlende olieoplaget er accepteret d. 3. november 2010 og skal i henhold

til risikobekendtgørelsen opdateres

løbet at 2015.

Projektet medfører ikke ændringer

værkets eksisterende risikotorhold.

Ske 7115

Ansøgning om tilladelse til direkte udledning af mnset røggaskondensatvand

Dok. nr. 2086759

(ver.

rir.

2086759A)

8) Forventet ophørstidspunkt

Projektet er ikke midlertidigt

Oplysninger om etablering

9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige

udvidelserlændnnger

Projektet omfatter etablering af rørfønng fra blok 2, hvor røg gaskondensatanlægget placeres til

udledningspunktet i kajens østlige hjørne. Projektet vil ikke medføre yderligere byggerier eller

ændringer i eksisterende anlæg på Skærbækværket.

10) Forventede tidspunkter for start

afslutning

at bygge- og anlægsarbejder og for

start

af virksomhedens drift.

Rørføringen forventes anlagt i forbindelse med øvrige bygge- og anlægsarbejde på havneornrådet,

der p.t. pågår. Tilladelsen til direkte udledning forventes taget i brug ved idriltsættelse af de nye

biomassekedler, ultimo 2016.

Oplysninger om virksomhedens beliggenhed

11) Oversigtsplan

Figur 2: Oversigtsplan over Skærbækværkets beliggenhed

12) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser

Ikke relevant

13) Virksomhedens daglige drifistid

Produktionen af el og varme på Skærbækværket er i kontinuert drift året rundt og er generelt kun

stoppet i lbrbindelse med reparation på anlægget. DONG Energy forventer at

røggaskondensatanlægget vil være i drift størstedelen af tiden og heraf følger, at den direkte

Side 8115

Ansøgning om tilladelse til direkte udledning at renset røggaskondensatvand

Dok. nr. 2086759

(ver. nr. 2086759A)

udledning vil forekomme størstedelen af året, dog undtaget evt, korte perioder i sommerhalvåret,

hvor der ikke er behov for varme.

Den direkte udledning af røggaskondensat medfører ikke yderligere nye aktiviteter på

Skærbækværket.

14) Oplysninger om til- og frakørselsforhold

Ikke relevant.

Tegninger over virksomhedens indretning

15) Tegninger over virksomhedens indretning

Placering af rørfønngen fra blok 2 til kajens syd-østlige hjørne frerrår af nedenstående figur.

— - —

.--—

1XI

I>( I

IlIX1

Genriemføring

fly kajvæg. Kote +0.5

Udledning på havbunden. Kote -6.9

Beskrivelse af virksomhedens produktion

Ikke relevant

16) Oplysninger om produktionskapacitet samt

art

og forbrug at råvarer, energi, vand

og hjælpestoffer

Ikke relevant

17) Virksomhedens procesforløb

For at kunne genindvinde energien fra røggassen til at øge anlæggets totale virkningsgrad,

etableres anlægget med røggaskondensenng, der placeres i blok 2s kedelbygning.

Røggaskondensatanlægget vil producere Ijemvarme til nettet samtidig med fjernvarme produceret

med damp.

Vandrensningen på Skærbækværket er beskrevet i bilag 2 og i ansøgning om miljøgodkendelse til

etablering af biomassekedler med tilhørende VVM-redegørelse fra foråret 2014.

En del af det rensede røggaskondensat anvendes til spædevandsproduktion for kedelvand og

Ijemvarmevand og det rensede kondensatvand, der ikke genanvendes til spædevandsproduktion

ledes via nyetableret rørløring fra blok 2 til kajkanten, hvor vandet udledes til recipienten.

Side 9115

Ansøgning om tilladelse til direkte udledning af renset røggaskondensalvand

Dok. nr. 2086759

(ver. nr. 2086759A)

18) Oplysning om energianlæg

Strøm Iii drift af anlægget udtages fra Skærbækværkets interne 10 KV (kilovoll) system.

19) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld

For at nedsætte risikoen for driftsforstyrrelser og/eller uheld, etableres rensningsanlægget med to

identiske strenge, der kan køre uafhængigt af hinanden. Dette betyder at ved udfald på en

rensningskomponent, kan alt kondensatvandet ledes til den anden komponent og kun ved udfald på

to identiske rensningskomponenter vil vandrensningssystemet kunne blive påvirket negativt.

20) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med

opstart/nedlukning at anlæg

Ikke relevant.

21) Redegørelse for den valgte

teknologi

Ifølge Bekendtgørelse nr. 669 om godkendelse at listevirksomhed af 18/0612014 skal valg af bedst

tilgængelig teknologi beskrives.

Spildevand

BREF dokumentets tabel 5.28 og 5.35 angiver en række tiltag til reduktion af mængden at

spildevand og rensning af spildevand, herunder kondensatvand.

For rensning af kondensatvand fra røggaskondensering betragtes mekaniske filtrering vha.

sandfilter og ultrafiltrering og efterfølgende ionbytteranlæg ter yderligere reduktion af

tungmetalindholdet at være BAT. Herudover anvendes ammoniakstripper til fjernelse af overskud af

ammoniak fra SNCR-processen. Ydermere bør procesvand håndires i lukkede systemer, hvor det

genanvendes ligesom der så vidt muligt kan anvendes procesvand fra andre processer til f.eks.

udtag og afkøling at aske.

Den valgte rensningsmetode vurderes således at være i overensstemmelse med BAT.

Mængden af spildevand til recipient nedsættes ved at en del at røggaskondensatvandet, Ca. 75.000

m3!året, genanvendes til spædevandsproduktion til kedleme og Ijemvarmesystemet.

Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende

foranstaltninger

Luftforurening

22) Stofidasser, massestrøm og emission

Ikke relevant

23) Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder

Ikke relevant

24) Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse

med

opstartlnedlukning at

anlæg

Ikke relevant

Side

10115

Ansøgning om tilladelse til direkte udledning at renset røggaskondensatvand

00k. nr. 2086759

(ver. nr. 2086759A)

25) Beregning af afkasthojder

Ikke relevant

Spildevand

26) Spildevandsteknisk

beskrivelse

For detaljeret besknvelse henvises til bilag 2, notat fra Grontmij af 24.02.2015.

Følgende spildevandsstrømme ønskes ledt til recipient:

Proces

Røggaskondensatvand

Mængder

255.000 m3/året

Blow down vand fra kedler

10000 tonslår

Håndtering

Renses på Skærbækværket og

ledes til recipienten

via

rørfønng til kajkanten

Renses på Skærbækværket og

ledes til recipienten via

rørføring til kajkanten

27)

Afledning at spildevand

Røggaskondensenngsvandet og Blow down vand fra kedler udledes til recipient efter rensning på

Skærbækværket.

28) Tilslutning

til

spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg

Ikke relevant

29) Direkte udledning

Det rensede røggaskondensatvand forventes at indeholde stoffer som angivet i nedenstående tabel:

(se bilag 2, Grontmij-notat af 24.02.15)

Tabel 1. Forventede udledningskoncenirationer fra Skærbækværket sammenholdt med

udledningskrav til offentlig kloak, Fredericia Spildevand, Amager Ressource Center og Sønderborg

Kraftvarrneanlæg.

Parameter

Enh

Vejleden

grænse-

værdier

til

offentlig

kloak

Forventede

maksimale

Udlednings-

Koncentrationer

opdalering

2015-

01-12

værdier fra

kontraheret

leverandør med

ionbyttere

Udledmngfor

Fredericia

Renseanlæg

middelværdi

2014

Udlednings-

krav for

Fredericia

Renseanlæg

Udlednings-

krav for

Amager

Reasourne-

Center

Udledningsk

rav for

Sønderborg

Kraftvarniea

nlæg

Susp. Stof

Total N

COD

Total P

r3,8

5,7

1,5

(3o)

(4’

iioo

1,5

8(8)’

1,5

<0,5

<0,1

0,1

(lY

o,i

(io)2

Side 11115

Ansøgning om tilladelse til direkte udledning af renset røggaskondensatvand

Dok. nr. 2086759

(ver. nr. 2086759A)

100

<0,1

0,7

1(10)’

i (2or

300

<0,1

•

1(3)’

i (ior

•gg[

<0,5

4,1

3(10)’

3,4(ior

(ioo)’

—

250

<0,1

9,6

(io)

5(8)’

50 (3oo

<0,1

(ioo)

<0,5

u7,5

200

50 (iooo)

5(10)’

10 (2oY’

<0,1

2(3)’

(ior

Max.

temperatu

i1L

jg/

<0,5

10(15)’

<0,1

(65)’

iLL

°CeI

slus

250

<0,1

5(5)’

30 (50)’

3 (35)’

‘Udlederkrav for processpildevand til Øresund for Amager Ressource Center.

‘Udlederkrav for processpiklevand til Alssund for Sønderborg krafivarmeværk.

Afledning at røggaskondensat

Ved max. last på kedleme og ved kold returtemperatur på Ijemvarmevandet skal der i

spidsbelaslninger afledes 128 m3ltime og der forventes at skulle afledes op til Ca. 255.000 m3lår.

Det rensede spildevand vil have et indhold aftungmetaller, kvælstof, suspenderet stof og fosfor,

som

beskrevet i ovenstående tabel.

30) Udledning at kvælstof eller fosfor

Det rensede spildevand vil indeholde op til 3 mg total kvælstofll, hvilket er ca. det halve at Fredericia

Spildevands middeludledning i 2014 og Ca. 113 af Fredericia Spiklevands udledningskrav for total

kvælstof.

Mht. fosfor vil det rensede spildevand indeholde maksimalt 0,5 mg total fosforll, hvilket er ca. 1/3 af

middelværdi for Fredericia Spildevands middeludledning i 2014.

Støj

31)

Beskrivelse

støj- og vibrationskilder

Ikke relevant, anlægget etableres inde i blok 2.

32) Beskrivelse at de planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger

Ikke relevant

33) Beregning af det samlede støjniveau

Ikke relevant

Side 12(15

Ansøgning om tilladelse til direkte udledning af renset røggaskondensatvand

00k. nr. 2086759

(ver. nr. 2086759A)

Affald

34)

Oplysninger om affaldssammensætning og -mængde

De udskilte Ibrureninger fra rensningsanlægget i form at tungmetaller, sulfat, klorider og ammoniak

ledes til kedlen og indsprøjtes i fyrrummet, hvor ammoniakken destrueres og tungmetalleme

udskilles i posefliteret og håndteres som flyveaske. lonbyttermassen regenereres ikke og forventes

udskiftet hver 3. år hvor det bortskaffes og håndteres som farligt affakl.

35) Oplysninger om affaldshåndtering

Affald

Etablering af rensningsanlægget vil medføre mindre mængder alm. Bygge- og anlægsaffald, der

kildesorteres og bortskaffes.

Alt affald i anlægs- og driftsfasen kildesorteres og bortskaffes via værkets affàldshåndtering

sammen med øvrigt affald fra drifts- og vedligeholdelsesopgaver.

36) Fordeling at nyttiggørelse og bortskaffelse at

affald

Der forventes bortskaflës op til 25 m3 affald fra anlægget hvert 3. år. Affald afhentes og håndteres af

firma godkendt ifølge Miljøstyrelsens Digitale Affaldsregister (for nuværende Stena). Dong Energy

foretager registrering at fraktioner og mængder.

Jord og grundvand

37) Jord og grundvandsbeskyttende foranstaltninger

Rensningsanlægget etableres i blok 2 i lukket mm. Rørføringen fra blok 2 Ill kajkant udføres af GRP

(Glasfiberarmeret Polyester) og er designet for max. Temperatur på I 00’

Rørdimensionen variere fra DN 200 til DN 300 i en total godstykkelse på 7,9 mm.

Rørlønngen leveres og udføres efter standard AWWA C9501M45 Typel Grade2.

Lægnings og installationsarbejdet udføres efter DS 432, DS 437 og DS 475.

—

Herved minimeres risikoen for lækager på rørføring og samlinger.

Ved evt. lækage på rørfønngen, vil det det rensede røggaskondensatvand ikke kunne medføre risiko

for jord- og grundvandsforurening på grund at det meget lave indhold at miljøfremmede stoffer i

vandet

Opbevaring at kemikalier til rensningsanlægget. Opbevares i dertil indrettede tanke, der står placeret

i opsamlingsbassin placeret i blok 2. P.t. forventes anvendt de eksisterende tanke; hhv. 30 m3

syretank (30% opløsning) og 23 m3 ludtank (50% opløsning).

38) Redegørelse

for om

virksomheden

er omfattet at

kravet

udarbejdelse at

basistilstandsrapport

Rensningsanlægget etableres inde i blok 2 og der anvendes i rensningsprocessen ikke

stoflrIkemikalier eller andet, der vil kunne medføre en længerevarende negativ påvirkning at jord og

grundvand.

Side 13/15

Ansøgning om tilladelse til direkte udledning at renset røggaskondensatvarid

Dok. nr. 2086759

(ver. nr. 2086759A)

På grund af det meget lave indhold af miljøfremmede stoffer i det rensede røggaskondensatvand,

vurderes projektet desuden ikke at kunne give anledning til en forurening med stoffer der kan give

længerevarende negativ påvirkning og potentielt skade jord og grundvand, hvorfor projektet ikke er

omfattet af krav om udarbejdelse af basislilstandsrapport.

Forslag til vilkår og egenkontrol

39) Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår

I pumpebrønden, placeret efter rensningsanlægget etableres mulighed for udtag af vandprøver til

analyse af det vand, der ud ledes til recipient.

Grænseværdier for indhold af miljøfremmede stoffer, temp. m.m. foreslås som for Amager

Ressource Center, som angivet i tabel i ovenfor.

Frekvens for analyser af renset røggaskondensat:

Det første år: Hver 2. måned

Herefter hvert kvartal.

Jord- og grundvandsforurening

Kun relevant for forureningskilder, der er omfattet af kravet om basislilstandsrapporter.

Oplysninger om

driftsforstyrrelser og

uheld

40) Oplysninger om særlige emissioner ved driftsforstyrrelser eller uheld

41) Beskrivelse at de foranstaltninger, der er

truffet

for at imødegå dnftsforstyrrelser

og uheld

Spildevaridsanlægget etableres som et to-stregnet system,

således

ved

evt,

udfald på den ene

sti-eng, kan alt spildevandet ledes til det andet system. Rensningsgraden

vil

ikke blive

påvirket

negativt af en øget tilførsel af spildevand. Ved evt, udfald

på

begge systemer, stoppes køling

røggaskondensoren vha,

retur tjemvarmevand og der tilføres

råvand til kondensoren. Der

vil ikke

blive atledt vand til rensningsanlægget når der ikke sker kondensation i røggaskondensoren

42) Beskrivelse at de foranstaltninger, der er

truffet

for at begrænse virkningerne for

mennesker og miljø at de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller

uheld.

Se punkt 41

Oplysninger

forbindelse med virksomhedens ophør

43)

Foranstaltninger til forebyggelse at forurening

forbindelse

med

virksomhedens

ophør

Der

er tale om en

permanent

virksomhed.

Hvis

driften skulle ophøre indsendes en plan, som

beskriver hvilke

foranstaltninger, der træffes i forbindelse med

driftens ophør. Det nærmere indhold

af planen og omfanget af foranstaltninger, der skal

iværksættes, aftales

på det pågældende

Side 14115

Ansøgning om tilladelse til direkte udledning at renset reggaskondensatvand

Dok. nr. 2086759

(ver. nr. 2086759A)

tidspunkt med tilsynsmyndigheden og vil f.eks. omfatte Ijernelse af affald, tømning af olietanke og

dokumentation for grundens forureningstilstand.

Ikke-teknisk resume

44) Ikke teknisk resume

Der etableres to nye biomassekedler på Skærbækværket. For at kunne udnytte varmen i røggassen,

etableres anlægget med røggaskondensenngsanlæg. Røggaskondensatvandet ønskes renset på

Skærbækværket og ledt direkte til recipienten, Kolding tjord. Vandet renses til et niveau svarende til

eller renere end spildevand udledt fra Fredericia Spildevand, både i henhold til Fredericia

Spildevands miljøgodkendelse og faktiske udledninger.

Denne ansøgning skal behandles parallelt med ansøgning til Fredericia kommune om tilladelse til at

udtræde af kloakforsyningen, da begge tilladelser kun kan gives på betingelse af hinanden. Kopi af

ansøgningen er vedlagt som bilag 3.

Projektet er omfattet af WM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 14, hvorfor der er udarbejdet en WM

screening i henhold til denne bekendtgørelse. VVM-screeningen er vedlagt som bilag 4.

Bilag

Bilag 24 udarbejdet til VVM-redegørelse for etablering af flisfyrede kedler på

Skærbækværket, februar 2014.

Notat af 24.02.2015.2015 udarbejdet at Grontmij

Ansøgning til Fredericia Kommune om tilladelse til at udtræde af kloakforsyningen

WM-screening at projektet

Side 15115

Akt 1A-1:

Ansøgningens bilag i

Bilag 24 til VVM-redegørelsen offentliggørelse, fortynding af

kondensatvand

COWI

DONG ENERGY

INDHOLD

2.1

2.2

2.3

2.4

Indledning og formål

Metode

Havnens udformning

Vandføring af kondensatet og dets forventede

stofkoncentrationer

Fortynding

Kravværdier i recipienten

Resultater

Konklusion

Referencer

Indledning og formål

Formålet med dette

baggrundsnotat er at

give vurderinger og anbefalinger vedrørende

udlcdning af renset røggaskondensatvand til Kolding Dord. Baggrundsnotatet skal angive

kravene til udledningsvandeis indhold af

udvalgte

stoffer,

vurdere

blandingszonens

størrelse samt indgå i en senere ansøgning om miljøtilladelse til direkte udledning til

recipienten.

Baggrund

for undersøgelserne er at Skærbækværket planlægger etablering af

biomassefyrede kedler til bl.a. lus. Forbrænding afifis og andre biomasser indeholdende

vand vil give anledning

til

kondcnscring afrøggasserne med produktion afkondenseret

vand, det såkaldte kondensat

til

filge. Formålet er at

udnytte

røggassens varmeenergi og

dermed opnå en højere total

virkningsgrad.

Kondensatvandet indeholder en række stoffer,

bl.a. tungmetaller, og udledning af sådant vand til recipient kræver miljøtilladelse.

Beliggenheden af Skærbækværket fremgår af Figur 1-1.

111213 crj.docx

2/14

COWI

SKÆRBÆKViERKET, UDLEDNING AF KONDENSAT

TIL

RECIPIENT

Figur 1-1

Beliggenheden afSkærbækværket ved Kolding Fjord og Lillebælt (GoogicEarih, 2013)

Vanddybder og besejlingsforhold i Kolding Fjord ud for Skærbækværket er vist i

Figur

1-2.

390

260

M9g011

52,29929 92921533192

WR.4 5M

F.G

‘.-

911219*29

.‘1

Ft5(oc,as)

(1 02

-31 12)

.251

LowOdde

592

•9,-

S92r

1(292

310

Figur 1-2

Udsnit afsøkortfor Kolding Fjord udfor Skærbækværket. Besejlingsforholdog

vanddybde angivet (Krah 2013).

Metode

Beskrivelse af metode og forudsætning for vurderingen er givet nedenfor

C:jorpjppData’LocdVliaooft\W)ndowsTnporory Intemet FiIesC

LOufiookOXW7SAU3Iag 24

Kondensat to.tyr9iing_111213 aj.docx

cowi

SKÆRBÆKVÆRKET,

UDLEDNING AF KONDENSAT

TIL

RECIPIENT

3/13

1) Beregninger baseres på traditionel analytisk beregning afinitialfortyndingen af

den udledte

stråle

og fane

2) Bestemmelse

afinitialfortyndingen

Skærbæk havn

ved forventede nominel

vandIring, ved

minimal

og ved maksimal vandiring

3) Der antages et

relativt

simpelt diffusor arrangement i udledningsåbningen

4) Initialfortyndingen beregnes i den opstigende fane

5) Koncentrationer i forskellige nedstrøms afstande beregnes og sanimenlignes mcd

gældende miljøkvalitetskrav (BEK 1022)

6) Opblandingszonen bestemmes

2.1

Havnens udformning

Havnens og værkets udformning fremgår af Figur 1-2 og Figur 2-1.

Figur 2-1

Skitse

over Skærbækværkets

anlæg (DONG

Energy,

2013). Udledningspunkt

for

røggaskondensatvander

mai*eret medX

2.2

Vandføring af kondensatet og dets forventede

stofkoncentrationer

DONG Energy

har

opgivet en nominel vandring på 1200 m3/døgn svarende til ca 52

m3/time. Denne

vandføring

anvendes som design vandføring. For at

illustrere

den

forventelige variabilitet er den maksimale vandføring angivet til 2400

m3/døgn svarende

til 100 m3/time. Tilsvarende er den minimale vandføring angivet til 216

ni3ldøgn,

svarende til 9

m3/time.

Det forventede udledningskoncentrationer er angivet i

Tabel

2-1

Iitem flIesContent.OuuookOXW7SnJ3\Bdag 24

Kondensat ortynding_11

1213 cij.doo

CO”?’

4/14

SKIERBÆKVÆRKET,

UDLEDNING AF KONDENSAT

TIL

RECIPIENT

Tabel 2-1

Parameter

Forventelige udledningskoncentralioner

for kondensaivand

Enhed

Forventede

udledni ngskoncentrationer

Total N

Suspenderet materiale

Overtemperatur

mg/I

jig/I

i.ig/l

rig/I

i.ig/l

lig/I

pg/l

pg/I

lig/I

pg/I

°Celsius

100

1,4

150

Fortynding

Udledningen af relativ fersk vand i en relativ salt marin recipient vil give anledning til en

opstigende fane af det udledte vand på

grund af

forskellen i de to væskers vægtf1de.

Under opstigningen vil det udledte vand blandes med det omgivende havvand.

Koncentrationen i fanens centerlinje på det sted hvor centerlinjen rammer vandoverfladen

betegnes som initialfortyndingen, se Figur 2-2.

FdesCo.tent.Out)ookOXW7SAU3Bilag

Kondensat fortynding_1

11213 aj.docc

COWI

SKÆRBÆKVÆRKET,

UDLEONING AF KONDENSAT

TIL

RECIPIENT

5/13

Her beregnes initialfortyndiiig

Figur

2-2

Definitionsskitse af

inhtialforlynding (flirtcgnei hajdeskala)

Initialfortyndingen beregnes efter antagelserne om et teknisk forholdsvis simpelt

udledningsarrangement og efter formlerne givet i Wiuff (1978). Generelt gælder det at

hvis kravværdien for koncentration er opfyldt i ovennævnte punkt vil den også være

opfyldt i alle nedstrøms punkter senere i blandingsprocessen. Det kan derfor forventes at

kravværdierne kun kan være overskredne indenfor fanen på strækningen mellem udløbet

og overfladen.

Forudsætningerne for beregning af fortyndingen under nominel

belastning

er 1lgende:

Vandfønng

52 m3/time (Ca. 1200

m3ldøgn)

Antal porte: 1

Portåbrnng Do: 15 cm

Udledningsdybde y: 7 m

Densitet i udledning: 1000 kg/m3

Densitet i havvand (Lillebælt, overflade): 1017 kg/m3 +4 kg/m3

Ovenstående giver et densimetrisk Froude tal

Fr,d

udløbet på 9 og den hydrauliske

udledningsparameter

yfDoI

Fr,der 6,4. Ved aflæsning i Figur 2-4 ses at det forventede

interval for den tilsvarende hydrauliske fortyndingsparameter y/Do/Sm ligger mellem 1

og 1,7. Her betegner Sm fortyndingen. Dette svarer til en fortynding mellem 58 og 34.

_111213 crj.docx

6/14

COW[

SKÆRBÆKVÆRKET,

UDLEDNING AF KONDENSAT

TIL

RECIPIENT

Ij)

Figur 2-3

Eksperimentelle og teoretiske samhørende

værdier

for den hydrauliske

udledningsparametery/Do/F,.a og den hydrauliskefortyndingsparametery/Do/Sm,

(efter Liseth, 1979).

For en konservativ vurdering vælges derfor en fortynding på Ca. 30. Det bemærkes at

fortynding er en dimensionsløs størrelse.

Hvis portåbningen reduceres fra at have en diameter på 15 cm til 10cm findes efter

tilsvarende beregning af de hydrauliske

parametre og

aflæsning i diagrammet en

fortynding på ca.

45,

altså en øgning affortyndingen med 50

Ved at anvende maksimal vandføring (100 m3/time) opnås en fortynding mellem 30 og

53. En øgning afvandføringen har altså ikke den store effekt på fortyndingen.

Ved at anvende en minimal vandføring på 9 m3/t er der derimod ekstrapoleret en

fortynding på mindst 65. Med andre ord vil fortyndingen stige betydelig når vandføringen

falder fra

m3/time til 9 m3/time. En reduceret vandføring vil altså give en øget

initialfortynding. Dcttc er vist i Tabel 2-2.

Tabel 2-2

øvre, nedre og udvalgtefortyndinger beregnetfor ckt sted hvorfanens centerlinje

skærer vandoverfladen. Fortyndingerne er beregnetforforskellige vandferinger.

Portåbning,

Diameter Cm)

0,15

Nedre

fortynding

(dim.Iøs)

øvre

fortynding

(dim.Iøs)

Valgt

fortynding

(dim.løs)

Vandføring

(m3/time)

100

2.3.1

Pvirkningsomrder

Fanens opstigningsområde kan beregnes efter (Wiuff, 1978) som beskriver en vandret

afstand fra udledningspunktet, se Figur 2-3. Resultaterne er vist i Tabel 2-3.

Tabel 2-3

Fanens afstand

vinkelret

fra kigkanten vedforskellige

vandføringer.

Titemet FdesCo *ent.OuUookOXW7SAU3BiIag 24

Kidei ftyiI111213 cij.docx

COWI

SKÆRBÆKVÆRKET, UDLEDNING AF KONDENSAT TIL RECIPIENT

7/13

Vandføring

(m3/time)

Portbning, Diameter (m)

0,15

Fanens afstand fra kajkant,

(m)

2,5

100

Bredden af

fanen kan

efter

(Wiuff,

1978) tilnærmes med 0,2 s, hvor s er fanens længde. I

dette tilfælde vil fanens

længde

være

Ca. 10 m

bredden dermed Ca. 2 m.

Dette

betyder at fanen ved overfladen vil have en bredde på 2 m, at

fanens centerlinje vil

være ca. 2-3 m ud fra kajkanten og at fortyndingen i dette

punkt vil

være mere end 30. De

resulterende koncentrationer i dette

punkt

er beregnede og vist i Tabel 3-1.

Efter

initialfasen

vil det blandede kondensatvand

strømme

med strømmen i Kolding Fjord

under stadig blanding med

ljordvand.

I denne fase vil blandingen

ikke

være

styret al

vægtfyldeforskelle og udløbshaslighed, men af den naturlige turbulens i havet. Under

antagelse al at udledningen er blandet homogent over dybden

kan

fanens

bredde

koncentration beregnes efter Miljøstyrelsens vejledning (Miljøstyrelsen, 2002). Dette er

illustreret

i Figur 2-4

nedenfor

Figur 2-4

Illutration gffortynding i havet, (efter Miljøstyrelsen,

2002)

Strømhastigheden ud for

Skærbækværket kan antages

at være styret af en strømhvirvel i

Kolding Fjord

som trækkes af strømmen

i Lillebælt, aftidevandsstrømmen og af

vinden.

De to sidstnævnte strømninger er meget små (<1 cmls), mens strømhvirvlen er Ca. 10 %

strømmen i Lillebælt, som i rolige situationer er omkring i knob

(50

cm/s).

Under denne forudsætning, er størrelsesorden for strømhastigheden ud for

Skærbækværket omkring 5

cmls.

Med en valgt dispertionskoefficienten på 0,05 m2/s

kan

den videre fortynding i recipienten

beregnes

for forskellige nedstrøms afstande. I

nedenstående Tabel

2-4

er fortyndingerne beregnet for forskellige

afstande

fra

udledningen ved forskellige

vandføringer

afkondensatvand:

htn flIes ont1t.OL*iookOXW7SAU3B4ag 24 Kondensat fotynding11 1213 aj.docx

8/14

COWI

SK/ERBÆKVÆRKET,

UDLEDNING AF KONDENSAT

TIL

RECIPIENT

Tabel 2-4

Forlynding i centerlinjenforfanen medforskellige nedstrøms afstande

Diameter (m)

0,15

Afstand

50 m

2800

480

250

Afstand

100 m

3900

Vandføring

(m3/j!)

Afstand

500 m

8800

100

0,15

680

350

1500

790

En illustration af udbredelsen af de beregnede fortyndinger er givet i Figur

2-5.

30.0

Hofl

‘3

I0 7

F.Y5505c55)

is —:1’

(3P

74.)

7.4

i) i

Ld•

310

‘,

eniro2

t0OltMil,iksb1v,,I,sn

501

Figur 2-5

Udbredelserne afforskelligefonyndingsværdier ved nominel udledningpå 52 m3/time

og en strømningpå 5 cmLv i Kolding Fjord.

Gul: Nedsirøms aftlandfra udledning: 500m, Fortynding: 1500

Rød Nedstrømr afstandfra udledning: lOOm, Fortynding: 680

Sort: Nedstrøms afstandfra

udledning:

SOm, Fortynding: 480

2.4

Kravværdier i recipienten

Kravværdier for recipientens maksimale temperaturøgning er

fastsat

Skaldyrsvandsdirektivet og kravværdier for maksimal koncentrationer al forurenende

stoffer i Bekendtgørelse 1022, se nedenfor.

2.4.1 Skaldyrsvandsdirektivet

En del afKoldmg Fjord og dermed al Skærbækværkets påvirkningsområde er udlagt som

skaldyrvand, BEK 38 al 19/01/2011, se Figur 2-6 (Naturstyrelsen, 2013), hvorfor

udledningen afkondcnsat også vurderes i forhold til dette.

hteniet FiIesCo.t

tOuUooWO)

7U3BiIag

24 Kondensat fotynding_111213 crj.docx

cov

SK1ERBÆKVÆRKET, UDLEDNING AF KONDENSAT TIL RECIPIENT

9/13

Figur 2-6

Kort over skaldyrvand (blå). Beliggenheden afSkærbækværket er indikeret ved den

røde oval og afstanden til grænsen af

Skaldyrsvande.!

er skønnet til

ai.

400m

(Na1urstyrelsen 2013).

Kravene i henhold

lii

Skaldyrsdirektivet omfatter ud over kravene til koncentrationer for

udvalgte stoffcrjf bekendtgørelse 1022 også

krav

til temperaturen. Således må

overtemperaturen i skaldyrvandet ikke være mere end 2°C.

Initialopbiandingen bevirker ved det nominelle flow, at udløbstemperaturen for

røggaskondensatvandet skal være 83 °C for at der opnås en overtemperatur på 2°C I

meter fra kajkanten. Da udløbstemperaturen typisk er 53 °C vil bidraget Iii

overtemperatur fra røggaskondensatet ved Skaldyrvandet 400 meter væk ikke

kunne

måles.

2.4.2 Bekendtgørelse 1022

Miljøkvalitetskrav er angivet i Bekendtgørelse nr. 1022, BEK 1022, (Miljøministeriet,

2010), se Tabel 3-1.

Irtem fl

tiLOu&okOXW7SNJ3dag

Kc.idei fitynduiqt1 12i3 aj.docx

COWI

10/14 SKIERBÆKVÆRKET, UDLEDNING AF KONDENSAT TIL RECIPIENT

2.4.3

Koncentrationer i va ndfasen

Da der ikke findes målte værdier for koncentrationen i vandfasen ved Skærbækværket,

anvendes værdier fra

andre

danske havområder. Af nedenstående

tabel

fremgår niveauet

i vandfasen fra havområder i Danmark,

hhv. Øresund

ved

København

(Kalveboderne/Kongelunden) og Storebælt ved Skælskør (Agersø

sund).

Det vurderes at

koncentrationen i vandfasen ved Skærbækværket ligger mellem værdierne

fra

Kalveboderne/Kongelunden og Agersøsund, da fortyndingen formentlig er større i

Agersøsund end ved Skærbækværket. Koncentrationerne ved Kalveboderne/Kongelunden

forventes at være højere end ved Skærbækværket på

grund

af lavere vanddybder og

svagere

strøm ved

førstnævnte

havområder samt et

historisk højere

bidrag

til

området

omkring København i forhold til Kolding fjord.

Der

er for hvert parameter anvendt den

højeste

af nedenstående værdier for at sikre en konservativ vurdering.

Tabel 2-5

Stof

Samling afanvendte baggrundskoncentralioner

Kalveboderne 1)

Kongelundenl)

±u/I

0,001404

Agersøsund 2)

i9__

0,00096

0,29

0,12

0,26

0,22

0,1

0,009

1,2

0,027

1,2

0,3

0,08

0,51

0,68

0,6

1,2

0,08

0,34

0,74

0,5

1,2

0,3

0,5

Avedareværket, 2012

DONG Energy,

20011/9,

vurdering

baseret

på målinger

fra

Kage bugt og Noniøcn!AtIantcrhavct

Resultater

Under

antagelse

af en initialfortynding på 30, er de

maksimale

koncentrationer beregnet

per stof

i udledningsvandet under de ovenfor

angivne

forudsætninger.

Værdierne er sainmenstillet med kondensatets forventede udløbskoncentrationer

som

er angivet afDONG Energy,

når

kondensatvandet renses efter BAT ved forskellige

teknikker, der

omfafler

forfiltrering, som f.eks. med sandfilter,

finfiltrering, som f.eks. mcd mcmbranfllter,

ionbytning (enten som alternativ

til

eller i kombination med fmflltrering)

NF!3 stripper eller scrubber for at fjerne

ammoniak.

COWI

SKÆRBIEKVÆRKET, UDLEDNING AF KONDENSAT

TIL

RECIPIENT 11/13

Tabel 3-1

Vandkval

itetskriterier

fra Bekendtgørelse 1022. Desudenfremgår den naturlige

baggrundskoncenlrationfor relevante stoffer og det heraf

resulterende

milføkvalitetskrav, werdier i vandfasen (prøver udtaget vedAvedøreværket i 2012,

tabel 2-5), den maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse samt den beregnede

maksimale koncentrationsforøgelse 50 meterfra udledningen ved nominel belastning

samt hvor stor en del

bidragetfra

SKvudgør afden maksimale tilladelige

koncentrationsforøgetse.

Naturli

baggru

ndsko

ncentr

ation*

Param

eter

Enh

Kriterier efter

BEK 1022

Vandkvalitetsk

riteriet,

langtid, marin

Bilag 2 DK, og

Bilag 3 EU EQS

Resul

teren

miljø

kvali

tetsk

rav

Værdi i

vandfas

baseret

på

målte

værdier,

jf. tabel

2-5

Maksim

alt

tilladeli

koncent

rationsf

orøgelse

Beregnet

maksimal

koncentrationsfor

øgelse

fra

røggaskondensat

udledningen ved

gennemførelse af

projektet 50

meter fra

udledningen

Bidrag fra

5KV 50

meter fra

udledningen

i forhold til

den

maksimalt

tilladelige

koncentratio

nsforøgelse

(Ob,

afrundet)

Total N

Susp.

stof

mgl

0,05”

O,34

0,05

0,34

0,2

3,4

1,03

1,51

7,8

1,9

0,001

0,22

0,027

0,08

0,74

0,29

1,2

0,049

0,12

0,173

3,32

0,29

1,22

6,6

0,7

0,04

0,001

0,0133

0,004

0,027

0,013

0,13

0,027

0,2”

3,4

0,23d

0,1l’

7,8d

0,8

1,4

0,9

Overte

mperat

.l9LL

,gLj,

°CeI

sius

—

6,7d

6,7

0,51

5,49

0,2d

2’

0,2

0,008

*) Jfr.

Skaldyrvandsdirektivet,

BEK 38 af

1910112011

)

Oplyst

af MST

d,f,h) Ved

vurdering

af oveivågningsresultater eller

beægnede koncentrationer tages

der hensyn

lii

den

naturlige baggmndskoncenhration, hvis den

gør

det umuligt at overholde miljøkvalitetskravet

Tabel 3- Iviser at udledningen i en

a1tand

på 50 m, resulterer i koncentrationsforøgelser

der udgør maksimalt 11 % af den

makismalt

tilladelige koncentrationsforøgelse,

når

der

tages hensyn til den naturlige baggrundskoncentration for hhv. Ni, As og Cu.

Med hensyn til temperaturkravet på højst 2°C over

baggrundstemperatur

(i forhold til

Skaldyrvandsdirektivet) er det vist i ovenstårnde at kravet kan opfyldes for

udløbstemperaturer der er lavere end 82°C. Da det forventes at udløbstemperaturen er

Ca.

°C, vurderes udledningen at

kunne

overholde Skaldyrvandsdirektivets krav.

Fortyndingeme

beregnes

for forskellige afstande fra udledningen efter (Miljøstyrelsen,

2002). I en øst-vestlig afstand på 50 m fra udledningen beregnes således en fortynding på

250 2800 (svarende til hhv,

maksimal

og minimal vandføring). I en afstand på 100 m fra

Kixdensat foitynding_li

1213 ci-j.docx

COWI

12/14

SKÆRBÆKVÆRKET,

IJDLEDNING AF KONDENSAT

TIL

RECIPIENT

udledningen er fortyndingen steget til 350 3900, mens den

en afstand på 500 meter er

steget til 790 8800. De lave fortyndingstal findes ved stor udledning (100 m3/time) mens

de bøje fortyndinger findes ved små udledninger (her valgt som 9 m3/Iime).

Fortyndingens variation med afstanden fra udledningen er vist i Figur 3-1 for tre

forskellige udledningsvandfuringer. Fortyndingerne i afstande på I m er beregnet vha.

formleme for

imtialblanding,

mens fortyndingeme for afstande større end 50 m er

beregnet efter metoden givet i (MST, 2002). Sidstnævnte metode er bygget på antagelsen

om vertikal blanding over vanddybden. Dette kan anses for at være opfyldt i afstande på

mere end 5 gange vanddybden. I dette tilfliilde

svarer

det til ca. 35 m. I nedenst.ende

figur

er fortyndingsfaktoren forbundet grafisk i en dobbelt logaritmisk afbildning mellem

initialblandingen (afstand1 m) og fortynding beregnet efter (MST, 2002), dvs, for

afstande større end 50 m.

10000

1000

100

F,Q100

m3/s

—F,Q 52

m3/s

—

—F,Q

9m3/s

Afstand (m)

100

1000

Figur

3-1

Fortyndingen Fsom

afstandfra udledningen ved

tre

forskellige

udledningsvandføringer

Koncentrationen for bly er fundet til at have det relativ største bidrag i forhold til den

maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse. Den krævede fortynding for bly på ca. 80

kan beregnes ud fra forholdet mellem udledningskoncentrationen og maksmalt tilladelige

koncentrations forøgelse. Ved aflæsning i Figur 3-1 fmdes den tilsvarende afstand fra

udledningen til at være

mindre

end de Ca. 35 m, som er grænsen for formlens

gyldighedsomr.de. I en værst tænkelig situation ved et flow på 100 m3/time er

fortyndingen ved 35 m og 50 m

hhv.

Ca. 200 og 250 og dermed højere end de krævede

80.

Dvs, for en blandingszone på 35-50 m er vandkvalitetskriterierne i henhold til BEK 1022

overholdt.

C:’sjo.pj\AçpO8\J.0c&SIiaosoft\Windows\Tempofy Iitt FIIesc.

t.0uUookOXW7SAU3’Bdag

24 Kondensat fo4tynding_111213 cij.docx

COWI

SK/ERBÆKVÆRKET, UDLEDNING AF KONDENSAT TIL RECIPIENT 13/13

Konklusion

Med de angivne udløbsspecifikationer og med den antagne

diffusor

anordning er det

fundet at vandkvalitetskriterieme i henhold til BEK 1022 er overholdt selv for det højeste

undersøgte røggaskondensatfiow på 100

m3Is

i en afstand på 3 5-50 m fra udløbet. Uden

for denne bladningszone er fortyndingsfaktoren 200-250. For stoffet bly, som er det stof

der kræver den største fortyndingsfaktor (80), er kravet om fortyndingen dermed

overholdt med tilstrækkelig margin.

Med hensyn til Skaldyrvandsdirektivet er overtemperaturen på randen afblandmgszonen

betydelig lavere end de krævede 2 grader.

Referencer

GoogleEarth, 2013: www.google.comlearthldownload-earth.hlnil

Krak,

2013:

http:Ilmap.krak.dkl

Miljøstyrelsen,

2002: “Udledning af miljøfarlige stoffer med spildevand, Miljøprojekt, 690,

2002”, http:fIwww2.mst.dklUdgiv/publikationer/2002/87-7972-107-9/pdfY87-

7972- 108-7.pdf

Miljøministeriet, 2012: “Miljøgodkendelse,

LIS

Amagerforbrændingen”, Miljøstyrelsen

Roskilde, 17. april 2012.

Miljøministeriet, 2010: https:Ilwww.retsinformation.dkIFormsIRO7lO.aspx?id=132956

Naturstyrelsen, 2013: http:llwww.naturstyrelsen.dk/NRJrdonlyresIFEEA3BDO-AB4F-

4F41 -8CA8-D1 83B286B33AIl39583IKortoverskaldyrvandevr2O32O 12.pdf

Liseth, P., 1970: “Mixing in merging buoyantjets from a manifold

iii

stagnant receiving

water of uniform density”: Hydraulic Engineering Laboratory, University of

California, HEL 23-1.

Wiuff R., 1978: “Spildevandsfortynding og diffusordimensionering”, Institut for

Stwmningsmekanik og Vandbygning

(IS

VA), januar 1972.

Iitern FflesContent.OutIook\OXW7SAU3\Bdaq

Kide, Fortynding_it

1213 cij.docx

Akt 1A-2:

Ansøgningens bilag 2

Teknisk notat af Grontmij af 24.2.2015 vedr, rensning af

røggaskondensat på Skærbækværket

j’

Grontmij

DONG Energy Thermal Power

AIS

Håndtering at roggaskondensat- og

blow downvand fra flisfyrede kedler på

S kæ rbæ kvæ rket

Grontmij AB

Energi Syd Malmä

2015-02-24

Grontmij

Vår referensreference

Rapport

Dato

Projekt

Energi Syd Malmä, Fredrik Axby I Henrik Olsson

Underskrift

Gransket af

2015-02-24

Godkendt af

10015048

Fredrik Axby I Henrik Olsson

Jørgen Smedegaard

1. Resume

Dette notat redegør for den påtænkte rensning af røggaskondensatvandet på Skærbækværket for det

forventede renseniveau samt for de tekniske konsekvenser for Fredericia Spildevand ved direkte

udledning. Notatet viser at det rensede røggaskondensat vil kunne renses tilsvarende Fredericia

Spildevands udledningskrav samt Fredericia Spildevands faktiske udledninger i 2014. Notatet redegør

desuden for at Fredericia Spildevand ikke vil blive påvirket, idet vandet aldrig har været tilledt

rensningsanlægget og ikke har været planlagt tilledt anlægget.

2. Baggrund

DONG Energy er ved at etablere to flisfyrede kedler til produktion af el og fjernvarme på

Skærbækværket. For at udnytte brændslet effektivt installeres to røggaskondensatorer hvorved

brændselseffektiviteten bliver Ca. 105 %. I hver af de to røggaskondensatorer køles den fugtige røggas

med fjernvarmevand. Herved udkondenseres vand fra røggassen, hvorefter vandet renses til et niveau,

hvor indholdet af miljøfremmede stoffer er svarende til eller lavere end i det vand Fredericia spildevand

udleder til recipient. DONG Energy ønsker at opnå tilladelse til at udlede det rensede kondensat til

recipient. Dette notat redegører dels for hvordan vandet planlægges håndteres og renses på

Skærbækværket dels hvordan en evt, tilladelse til direkte udledning vil påvirke Fredericia Spildevand.

3. Procesbeskrivelse for de flisfyrede kedler

På Skærbækværket etableres 2 flisfyrede kedler. For at reducere N05-indholdet i røggassen

indsprøjtes ammoniakvand øverst i fyrrummet. Efter kedlen benyttes posefilter til fjernelse af partiker i

røggassen. Der er mulighed for at dosere absorbent før posefilteret til fjernelse af sure gasser.

Absorbenten doseres ind i røggaskanalen.

For at udnytte varmen i røggassen etableres to røggaskondenseringsanlæg før skorstenen. Nedenfor

er røggasvej fra kedel til skorsten skitseret.

c’1

c’J

Grontmij AB

Box 2909

21209 Malmä

[email protected]

010-480 2287

010-480 2342

www.grontmij.se

c:\UsersP400060lAppDataLocaRMicrosoftWindowsTemporary Intemet FilesContent.OutlookBGQ3A4U6tDONG Thermal Power

Vandudledninger 201 5-02-24.docx

Besbk

Org nr

Styrelsens såte

Norra Bulltoftavagen 65A

556563-7237

Stockholm

E-post

Direktnr

Fax

Dato

Projekt

Håndtering af røggaskondensat- og blow downvand fra

flisfyrede kedler på Skærbækværket

2015-02-24

10015048

Figur 1. Skematisk oversigt af fliskedlerne på Skærbækværket udstyret med posefiltre og

røggaskondensator

Ved røggaskondensering er det muligt at køle røggassen ned til 2-3 °C over returtemperaturen fra

fjernvarmesystemet, svarende til Ca. 47 °C. Herved kondenseres en stor del af vanddampen i

røggassen. Fordampningsvarmen genvindes til fjernvarmeproduktion og der opnås derved en

brændselsvirkningsgrad på 105 %.

Der forventes at blive produceret Ca. 260.000 330.000 m3 røggaskondensatvand/år. En del af vandet;

Ca. 75.000 m3, vil imidlertid kunne genanvendes til spædevandsproduktion for kedlerne på

Skærbækværket og TVIS fjernvarmesystem. Herved reduceres den mængde vand, der er behov for at

lede til recipient til 185.000 -255.000 m3/årligt. Anlægget dimensioneres til et nominelt flow på 60 m3/h

med et maksimalt flow på 128 m3/h.

I quench afkøles røggassen til dugpunktet vha, indsprøjtning af vand gennem et dyssearrangement.

Noget af vandet vil fordampe, mens røggassen afkøles til dugpunktet. Der suppleres med rejectvand fra

omvendt osmoseanlæg og yderligere fra kondensor, se figur 1. Partikler og opløste stoffer

opkoncentreres i quench og tilbageføres til kedlen og vil således blive udskilt gennem bund- og

flyveaske. Røggaskondensatvandet ledes herefter til rensningsanlægget på Skærbækværket, hvor det

renses for efterfølgende at blive ledt til recipienten.

Blow down vand fra kedlerne

Blow down benyttes for at reducere indholdet af klorid- og sulfat-salte, samt evt. silicium og sikrer

renheden af kedelvandet.

Kedlerne anvender kontinuert blow-down. Det vurderes at blow down vandet vil udgøre 1% af

fødevandet til beholderkedlerne. Blow down vandet køles vha, iblanding af renset røggaskondensat og

opsamles i en åben flash tank (max. 100 °C). Blow down vandet indeholder jernoxider/rust skaller der

fjernes ved udpumpning fra flash tank vha, et mekanisk filter inden det ledes ind i røggaskondsoren. I

røggaskondensoren genvindes energiindholdet ved opvarmning af fjernvarmevand. Blow down renses

som det øvrige røggaskondensatvand.

I sommer perioden vil mindst én af de to kedler blive tørkonserveret. Dette sker 1-3 gange om året. Når

kedlerne tørkonserveres tømmes kedlerne (Ca. 300 m3) når vandet er varmt i kedlerne. Dette gøres for

at kunne fortrænge damp i rørene med tør luft før dampen kondensere i kedel og overheder. Kondensat

i damprørene kan give anledning til stilstandskorrosiori.

Grontmij AB

3(11)

Dato

Projekt

Håndtering af røggaskondensat- og blow downvand fra

flisfyrede kedler på Skærbækværket

2015-02-24

10015048

Kondensatet fra ked lerne er rent og lever op til vandkvalitetskrav der er for kedelvand. Kedelvandet er

tilsat NaOH og pH er Ca. 9,5-10. NH3 er tilsat fødevandet og kedelvandet indeholder Ca. i mg NH3/l. I

forbindelse med kedeltømning renses vand fra flash tank vha, mekanisk filter og vandet køles med

råvand til en temperatur <50 °C og ledes direkte til recipient. I bilag 2 er vedlagt vandanalyse for

fødevand til SKV3’s nuværende kedel. Fødevandet til fliskedlerne vil have tilsvarende renhed.

4. Vandrensningen

Nedenstående figur 2 er en skematisk oversigtstegning af rensningsprocesserne for

røggaskondensatvandet.

C02

Air

Reject water to quench

Figur 2.

Skematisk oversigt af spildevandsanlæg for rensning af røggaskondensat.

Det første trin i kondensatvandsrensningen er CO2 afgasning. pH reduceres ved tilsætning af syre og

kondensatet passerer gennem en fyldlegemekolonne hvor luft passerer i modstrøm og uddriver C02.

C02 afgasning nedsætter risikoen for kemiske aflejringer i form af karbonater i de efterfølgende filtre og

omvendt osmose membraner.

Det mekaniske filter (MF) er et rystefilter hvor der sker en mikrofiltrering hvor partikler større end 100-

200 pm lernes og har til formål at beskytte efterfølgende udstyr. De efterfølgende rensetrin er

følsomme over for høje temperaturer og kondensatet køles derfor til ca. 35 °C.

Ved ultrafiltrerinci (UF) af kondensatet, bortfiltreres de resterende partikler (større end 0,001 lim), samt

uopløste salte. Dette rensningstrin fjerner en del partikelbundne tungmetaller, men udskiller ikke

opløste tungmetaller, sulfat, klorider eller ammoniak.

Den vigtigste del af rensningen sker i RO-filtrene, hvor alle opløste salte udskilles meget effektivt, I

dette rensningstrin udskilles tungmetaller, sulfat, klorider og ammoniak.

Grontmij AB

4(11)

Dato

Projekt

Håndtering af røggaskondensat- og blow downvand fra

flisfyrede kedler på Skærbækværket

2015-02-24

10015048

Efter røggaskondensatet er renset i RO-filtrene sker en sidste rensning vha. iori-selektive ionbyttere

(ion-exch) til fjernelse af tungmetaller.

De udskilte forureninger fra RO-anlægget i form af tungmetaller, sulfat, klorider og ammoniak ledes til

kedlen og indsprøjtes i fyrrummet. I fyrrummet destrueres ammoniakken, og tungmetallerne udskilles i

posefilteret og håndteres som flyveaske. lonbyttermassen regenereres ikke og forventes udskiftet hver

3. år hvor det bortskaffes og håndteres som tungmetalholdigt affald. Mængden de skal fjernes, er Ca.

25 m3 per tid.

Det er det rensede røggaskondensat efter ionbytterne der ønskes udledt til recipienten; Kolding Fjord.

Sønderborg Kraftvarmeværk benytter tilsvarende teknologi til rensning af røggaskondensat, dog

benyttes ikke selektive ionbyttere til yderligere fjernelse af tungmetaller efter omvendt osmoseanlæg.

Teknologi for Sønderborg Kraftvarmeanlæg blev i 2010 vurderet som BAT-teknologi.

5. Rådighed af renseanlægget

Det nominelle flow fra renseanlægget er på 60 m3/h og er estimeret ud fra et fugtindhold i flisen på 45

% og en returfjernvarmetemperatur på 45 °C, svarende til et flow på Ca. 60 m3/h. Hvis fugtindholdet i

flisen er 55 % og retur fjernvarmetemperaturen er 40 °C bliver flowet fra renseanlægget 128 m3/h

spidsbelastning.

For at sikre en kontinuerlig tilstrækkelig rensning af røggaskondensatvandet, har der været stor fokus

på rensningsanlæggets rådighed. De fleste af ovenstående rensningstrin planlægges således etableret

som dobbeltanlæg, således at rensningsanlægget kan fungere på trods af udfald på enkelte dele.

Figur 3 nedenfor viser de forskellige rensningstrin og hvilken kapacitet de har. Det bemærkes, at

nomielle flow er 60 m3/h.

GrontmijAB

5(11)

Dato

Projekt

Håndtering af røggaskondensat- og blow downvand fra

flisfyrede kedler på Skærbækværket

2015-02-24

10015048

Mx 128 m3h

158 rn3Jh

145 ni2?h

2 x 128 mah

132 rn3/h

2 x 128 rna’h

2x 128 m3h

2 x 128 ni3lt

128

rn3ih

2 x 116 m3h

128

n31i

2x 116

m3h

Figur 3. Skematisk oversigt af kapaciteter i vandrensningen, samt pumpekapaciteter

(reservepumpekapacitet).

Figur 3 viser, at alle dele af rensningsanlægget etableres med reservekapacitet på ca. 100 % i forhold

til nominelt flow og yderligere Ca. 100 % til pumper og andre kritiske komponenter. For C02 stripper er

bypass en mulighed. Hvis der opstår funktionsfejl på begge UF og RO-linjerne, kan

Grontmij AB

6(11)

Dato

Projekt

Håndtering af røggaskondensat- og blow downvand fra

flisfyrede kedler på Skærbækværket

201 5-02-24

10015048

rensningsfunktionen opretholdes ved at lede vandet direkte fra mekanisk filter til ionbytteren.

Rensningsgraden kan opretholdes, men ionbytteren skal udskiftes oftere.

Desuden er der mulighed for, at reducere mængden af røggaskondensat der produceres. Dette gøres

ved at mindske kølingen i røggaskondensoren med fjernvarmevand. Herved reduceres

brændselsbesparelsen ved drift med røggaskondensatoren og er derfor en uønsket driftsform men det

er en mulighed.

6. Renhed af det rensede røggaskondensat

Det forventede maksimale indhold i det rensede vand, fremgår af nedenstående tabel, kolonne 4.

Vejledende grænseværdier for afledning af spildevand til offentlig kloak er vist i kolonne 3 og er

væsentlig højere end værdierne i kolonne 4. Koncentrationerne af tungmetaller i det rensede kondensat

er lavere end udledningerne fra Fredericia Spildevand til recipient vist i kolonne 5 (se evt, se bilag 1),

lavere end udledningskrav for Fredericia spildevandsanlæg (kolonne 6).

Mindst to anlæg i Danmark har i dag tilladelse til udledning af renset røggaskondensat direkte til

recipient. Det drejer sig om Amager Ressource Center (Amager forbrænding) og Sønderborg

kraftvarmeanlæg. I nedenstående tabel er udledningskrav for Amager Ressource Center og

Sønderborg Kraftvarmeanlæg angivet i kolonne 7 og 8 både for renset røggaskondensat og

processpildevand (indsat i parentes). Det rensede vand fra Skærbækværket vil kunne overholde

udledningskrav både for Amager Ressource Center og Sønderborg Kraftvarmeanlæg.

Tabel 1. Forventede udledningskoncentrationer fra Skærbækværket sammenholdt med udledningskrav

til offentlig kloak, Fredericia Spildevand, Amager Ressource Center og Sønderborg Kraftvarmeanlæg.

Parameter

Enh

Vejleden

grænse-

værdier

til

offentlig

ldoak

Forventede

maksimale

udlednings

koncentrationer

opdatering

2015-

01-12

værdier fra

kontraheret

leverandør med

ionbyttere

Udledning for

Fredericia

Renseanlæg

middelværdi

2014

Udlednings-

krav for

Fredericia

Renseanlæg

Udlednings-

krav for

Amager

Ressource-

Center

Udledningsk

rav for

Sønderborg

Kraftvarmea

nlæg

Susp.

Stof

Total N

COD

TotaiP

mg/i

[

13,8

30(30)’

20(45)2

1100

5,7

1,5

(8)’

1,5

<0,5

jig/l

ig/l

i.ig/1

ig/1

ig/l

100

<0,1

0,1 (i)’

0,1

(io)2

[

<0,1

0,7

(io)’

(o)

(10)2

300

<0,1

1(3)’

<0,5

4,1

3 (io)’

5(8)’

50 (300)’

3,4

(10)2

3 (ioo)

250

<0,1

9,6

<0,1

(loo)2

3000

<0,5

117,5

200

50 (1000)2

Grontmij AB

7 (11)

Dato

Projekt

Håndtering af røggaskondensat- og blow downvand fra

flisfyrede kedler på Skærbækværket

2015-02-24

10015048

Parameter

Enh

Vejleden

grænse-

værdier

til

offentlig

kloak

Forventede

maksimale

udlednings

koncentrationer

Udledning for

Fredericia

Renseanlæg

middelværdi

2014

Udlednings-

krav for

Fredericia

Renseanlæg

opdatering

2015-

01-12

værdier fra

kontraheret

leverandør med

ionbyttere

Udlednings-

krav for

Amager

Ressource-

Center

Udledningsk

rav for

Sønderborg

Kraftvarmea

nlæg

Max.

)lg/l

100

(io)’

10 (2o)

iig/l

jig/l

<0,1

(

(io)

<0,5

to (15)’

ig/l

1g/l

<0,1

(6)’

250

<0,1

5 (b)’

°Cels

ius

5°

30 (50)’

35 (35)

temperatu

‘Udlederkrav for processpildevand til Øresund for Amager Ressource Center.

Udlederkrav for processpildevand til Alssund for Sønderborg kraftvarmeværk.

7. Genanvendelse af en del af vandet på Skærbækværket

En del af det rensede røggaskondensat kan genanvendes til spædevandsproduktion for kedlerne og

TVIS’ f]ernvarmesystem, hvilket vil reducere den årlige udledning til recipient med op til 75.000 m3/år.

Herved bliver den forventede spildevandsmængde fra røggaskondensatet på Ca. 185.000-255.000

m3/år, med en spidsbelastning på 128 m3/h ved højt fugtindhold i flisen (55

og en forventet min.

fjernvarmereturtemperatur på 40 °C.

8. Konsekvenser for Fredericia Rensningsanlæg

Tilførslen af røggaskondensat svarer til et flow på ca. 60 m3/h med en spidsbelastning på 128 m3/h.

Fredericia Renseanlæg renser et flow svarende til 28.000 m3/døgn, svarende til 406.000 PE og har en

maksimal, godkendt kapacitet på 420.000 PE, hvilket medfører at Fredericia Rensningsanlæg kun har

marginal ledig kapacitet.

Hvis røggaskondensatvandet ledes til Fredericia Rensningsanlægget, vil rensningsprocessen i dette

blive påvirket marginalt. Koncentrationen af forureninger i røggaskondensatet er så lav, at ingen eller

kun en marginal yderligere rensning kan opnås. Røggaskondensatvandet vil hovedsagelig fortynde

vandet, som skal renses i Fredericia Rensningsanlæg. Røggaskondensatvandet vil udgøre ca. 5 %

(1.400 m3/døgn, svarende til 60 m3/h i forhold til 28.000 m3/døgn) af det samlede flow på Fredericia

Rensningsanlæg. Tilførelsen af røggaskondensatvand vil ikke øge effektiviteten af kvælstofrensningen i

renseanlægget, idet røggaskondensatet ikke indeholder nogen kulstofkilde. Der er desuden en risiko

for, at der vil udledes mere kvælstof (total) til recipienten, hvis udledningskoncentration fra

renseanlægget ikke reduceres svarende til det øgede flow af røggaskondensatvand med marginalt

indhold af kvælstof (jf. tabel I ovenfor).

Grontmij AB

8 (11)

Dato

Projekt

Håndtering af røggaskondensat- og blow downvand fra

flisfyrede kedler på Skærbækværket

2015-02-24

10015048

Hvis røggaskondensatvandet ledes til Fredericia Rensningsanlæg, skal der tilsættes yderligere

rensningskemikalier, uden at nogen yderligere forureninger udskilles. Dette medfører unødvendig brug

af kemikalier og ressourcer. Den renseteknologi det er valgt til rensning af røggaskondensatvandet på

Skærbækværket er næsten kemikaliefri, idet der kun anvendes kemikalier til pH-justering og

oprensning af membran. Den hydrauliske belastning i Fredericia Rensningsanlæg øges på grund af det

højere flow, hvilket medfører et højere, unødvendigt energiforbrug for pumperne. Desuden skal der

bruges energi til at pumpe røggaskondensatvandet fra Skærbækværket til Fredericia Spildevand og

videre ud i Lillebælt.

Fredericia Renseanlægs begrænsede ledige kapacitet reduceres yderligere, hvis røggaskondensatet

ledes til renseanlægget. Ved høje flows i kloaksystemet, f.eks. ved regn, mindskes denne marginal

yderligere.

GrontmijAB

9(11)

Dato

Projekt

Håndtering af røggaskondensat- og blow downvand fra

flisfyrede kedler på Skærbækværket

201 5-02-24

10015048

Bilaga 1 Emission fra Frederica Centralrenseanlæg

Tilstand- og transportkontrol (DS2399)

Fredericia Centralrenseanlæg

intal

2014

[rrg/Il

19,2

9,2

31,5

16,0

17.0

21,0

19.2

18,0

28,3

14,0

14.0

Dato

201401-05

2014-01-20

2014-02-04

2014-02-19

2014-03-06

2014-03-23

2014-04-07

2014-04-22

2014-05-07

2014-05-22

2014-06-01

2014-06-16

2014-07-01

2014-07-07

2014-07-31

2014-08-17

2014-09-01

2014-09-16

2014-10-01

2014-10-16

2014-11-03

2014-11-17

2014-12-03

2014-12-17

Flow

[rn4/d]

27603

36171

24073

32176

22833

21592

33586

19642

24082

49164

23907

26781

27826

33799

16302

65143

20535

17664

21264

28350

30285

19537

17268

26963

666626

cOD

ting/I]

110

115

113

BOD

Enig/ti

6,0

5,0

8,0

7,0

6.0

8.0

7,0

5,0

8,0

6,0

Total N Total P

Enig/I]

2.1

4,8

6,9

8,0

7,9

6,3

6,7

3.6

9,6

7,3

3,4

4.0

3,9

2,6

6.7

3,2

2,6

15,7

12.5

2,6

2,8

2,7

6.3

3,5

(eigil]

0.49

0.42

1,10

0,75

0,96

0,70

0,66

0,59

1,40

0,96

0,41

0,45

0,84

0,59

4,70

1,10

5,50

5,10

4.80

1,60

0,76

0,58

0,56

1,00

I—i

7,75

7,78

8,02

7.70

7,90

8,10

7,81

7,97

7,30

8,11

7,82

8,10

7,79

7,94

7.81

7,79

7,87

8,05

8,07

8,10

7,92

Bly

Ipg)II

0,5

Krom

Etig/Il

3,2

Kobber

Itig/Il

12,4

Nikkel

usg/I]

9,3

Zink

EpgJIi

108,0

1,5

3,5

20,3

13,1

181,0

0.5

9,0

21,3

13,5

142,0

Sum

j,5

3,0

1,5

3.0

3,0

4.0

4,0

1,5

4.0

1,5

4,0

3,0

_9j

6,2

5,7

53,0

5,6

7,7

8,4

6.0

6,3

4,6

4,0

2.8

6,3

0.5

1,5

8,6

7,7

124,0

0,5

3,0

5.6

8,1

105,0

0,5

4,1

7.6

6.1

45,0

Middel

tandardaiv.

Ustand/var.transportkrav

27 776

10831

4,6

2,1

13,8

11,4

5,7

3,4

1,50

1,64

1,5

7,91

0,19

0,7

0,4

600

4,1

2,6

600

12,6

6,7

1500

9,6

3,0

750

117,5

45,1

200

6000

ransport

(mængde

kg/d)

Maks./

MIn./vejledende krav

ilstand

‘

IL(Q.S)

atial

ajLZ)

iLUL3]

ajzis.zj

atisi

atiiLfl

ar,

transport

ranWort

hsolut

IL(SS,1J

aji9

at1Ai

at4.S)

at12.J

iafl98fl la

(2189.9)

at].OA]

Ilstand veedende

ransport vejledende

Udskrevetd. den27IanLlaj2O15

Bw(T0onkCEnvm1011

GrontmijAB

10(11)

Dato

Projekt

Håndtering af røggaskondensat- og blow downvand fra

flisfyrede kedler på Skærbækværket

2015-02-24

10015048

Bilag 2. Fødevandsanalyse fra SF013

DANAK

344

TEST: Reg.

FORCE

TECIINOLOGY

Prøvested:

Force Technology/Enstedværket

Kemi og Plast

Park Allé 345

2605 Brøndby

ANALYS ERAPPORT

OPLYSNINGER OM PROVEN

UNDERSØGELSE AF SPILDEV&ND

Provenr:

K213-05595-2

Mærkning: fodevandsanalyse skærbv 19/11

Provetager:

DONG Energy

Provetagning begyndt: 21-11-13

Analysering påbegyndt: 22-11-13

UNDERSOGELSER AF PRØVEN

Resultat

2.6

8.58

0,20

.::03

«1,04

<:03

‘:0,2

<0,02

‘:0.2

0,25

<0,08

‘:0,05

<0,0 1

.::l0

Suspenderede stoffer

Enhed

mg/i

Detekt.

2,0

0.030

0,3

0,04

0.3

0,2

0,02

0,2

0.06

0.08

0,05

0.01

Afr

20 %

10%

10 %

20 %

16 %

30 %

10 %

14%

20 %

18%

10 %

12%

10%

Metode

DS/EN 872:2005

DS 287:1978

DS/EN 111905:1998

ICP/MS

ICP,MS

ICP/MS

Ninogen, total

Arsen

Cadmium

Chrom

mg/I

gg/l

pg/l

Mg”

Kobber

Kviksølv

Molybdæn

Nikkel

Bly

pg/l

sg/l

pg/i

pg/l

gg/1

Selen

Vanadium

Jern

Zink

mR/i

pg/l

Resultater mærket

medt er ikke akkrediterede provningsresultater. Afs’ :

Rel.

standardafv

mindre

afvigelse fra den

angivne metode. im.

ikke

m&Iehg.

mindre

end.

større end. ig

mikrogram.

§: Ekspanderet usikkerhed, dækningsfaktor 2

torstof.

suspenderet stof VV

vådvægt. u.d.

under detektionsgrænsen,

Grontmij AB

11(11)

Akt42B:

Ansøgningens bilag 3

Ansøgning til Fredericia kommune om tilladelse til at udtræde

af kloakforsyningen

Bilaget er opdateret d. 27. januar 2016 (fejidateret d 27. januar 2015)

—

se aktilsten.

IJON6

Ansøgning til Fredericia kommune om tilladelse til at udtræde

at kloakforsyningen

DONG Energy ønsker med denne ansøgning at anmode Fredericia kommune

om at ophæve tilslutningspligten til offentlig kloak (udtræde af det offentlige

kloakfællesskab) for det rensede røggaskondensatvand (op til 255.000 m3/året)

fra røggaskondensatoren samt en mindre mængde Blow down vand (Ca. 10.000

m3/året) fra de nye flisfyrede kedler på Skærbækværket samt for en del af

overfladevandet. Tilladelsen ønskes gældende fra 1.10.2016, nårde nye

flisfyrede kedler forventes idriftsat til test.

Da Blow down vandet håndteres i samme system som røggaskondensatvandet,

og udgør mellem 3 og 5% af den samlede mængde, beskrives de to

vandstrømme nedenfor under et og betegnes røggaskondensatvand.

I forbindelse med ombygning af værket, vil der ske ændret arealanvendelse,

hvorved en delvis frakobling af overfladevand (tag- og pladsvand) fra kloak til

udledning til Kolding Fjord muliggøres. For de områder, der ønskes ændret,

afledes der i nuværende situation årligt Ca. 8.250 m3. til Fredericia Spildevand

(tegning SK_32). Denne mængde bliver ved den ansøgte ændring reduceret til

3.2000 m3 pr. år, (tegning SK_28). Afledning af øvrigt overfladevand på

Skærbækværket fortsætter uændret.

For data og mængder for spildevandet henvises til notat med supplerende

oplysninger af 27.1.2016

Baggrund

DONG Energy fik i maj 2014 miljøgodkendelse til at etablere og drive flisfyrede

kedler på Skærbækværket. Kedlerne etableres med røggaskondensator, der

giver mulighed for at udnytte energien bedre, men som samtidig giver en

spildevandsstrøm i form af røggaskondensatvand, der bl.a. indeholder

tungmetaller fra den indfyrede flis. Godkendelsen er givet af Miljøstyrelsen

(herefter MST). Da Skærbækværket ligger i kloakeret område, er der

tilslutningspligt og -ret for visse former for spildevand fra værket, herunder

røggaskondensatvandet. Fredericia Kommune har i sommeren 2013

tilkendegivet overfor DONG Energy og MST, at en forøgelse af vandmængden

fra Skærbækværket med 735 m3/døgn jævnt fordelt over døgnet svarende til

8,5 I/sek. vil kunne håndteres med det eksisterende kloaksystem og, at dette

ikke vil påvirke spildevandsanlæggets muligheder for at overholde vilkår i

miljøgodkendelse mm. DONG Energy forventer i dag, at der vil være behov for

at udlede op til 255.000 m3/år svarende til et maksimalt flow på op til ca. 35

I/sek. Altså 4 gange mere end forventet i 2013. DONG Energy har ikke

efterfølgende været i kontakt med Fredericia kommune om hvorvidt denne

mængde også kan håndteres i det eksisterende kloaknet og

spildevandssystem.

DONG Energy ønsker imidlertid, at udtræde af det offentlige kloakfællesskab for

såvidt angår røggaskondensatvandet og i stedet rense dette på

Skærbækværket for herefter at lede det til Kolding Fjord. I den WM

redegørelse, der blev udarbejdet i forbindelse med udstedelse af godkendelsen

til etablering af de flisfyrede kedler, er der redegjort for, at den direkte udledning

til Kolding fjord ikke vil medføre overskridelser af vandkvalitetskravene i fjorden,

og at udledningen dermed ikke vil påvirke miljøet væsentligt.

DONGEnergyThermaipowerAlS

Skærbækværket

Klippehagevej 22

7000 Fredericia

Danmari

Tlf. ‘-459955 1200

Fax +45 76 22 28 09

www.dongenergy.dk

CVR-nr.27s69

27. januar 2015

Vores ref. LOTKO/LOTKO

Dok. nr. 2120125

(ver. nr. 21201 25A)

Sagsnr. 200-12-2582

otkodoflgeflergy.dk

Tlf. +4599557822

Side 1/5

Hovedkontor

Krsrtværksvej 53

7000 Fredericia

IJON6

e rie rq

Ombygningen af værket medfører ændrede tag- og kørearealer samt

pladsarealer. I den nuværende situation ledes overfladevand fra tage og

pladser både til Fredericia Spildevand og til Kolding Fjord. Ved frakobling af nye

tage og pladser, samt dele af eksisterende pladser og tage fra det

fællesstrengede kloaksystem, vil der skulle pumpes Ca. 5.050 m3 mindre

overfladevand årligt fra dele af Skærbækværket via pumpestationer til

Fredericia Spildevand. Denne løsning vurderes at være positiv i forhold til

Fredericia Spildevands kapacitet i det fællesstrengede kloaksystem.

Forud for afledning til Kolding Fjord passerer overfladevandet sandfang og

olieudskiller.

Nedenfor redegøres for de forudsætninger, der skal være opfyldt, for at

Fredericia kommune kan give tilladelse til at røggaskondensatvandet undtages

for tilslutningspligten. Forudsætningerne er indsat med kursiv, mens DONG

Energys vurdering af opfyldelsen af hver enkelt forudsætning er indsat

umiddelbart efter.

På baggrund af nedenstående, er det DONG Energys samlede vurdering, at

Fredericia Kommune bør kunne give DONG Energy en tilladelse til at udtræde

af kloakforsyningen uden at dette vil medføre miljømæssige, tekniske og/eller

økonomiske ulemper.

Det skal understreges at ansøgningen om at udtræde af kloakforsyningen kun

gælder for røggaskondensatvandet fra de nye fliskedler samt en mindre

mængde blow down vand, svarende til max. 5 % af de samlede mængde. De

øvrige spildevandsfraktioner ønskes fortsat håndteret i henhold til div. tilladelser

og øvrige regulering. Derudover omhandler nærværende ansøgning udledning

af ca. 5.050 m3 overfladevand fra ændrede tage og pladser.

Forudsætninger for udtrædelse

I henhold til Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, kan Fredericia kommunes

kommunalbestyrelse give tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige

kloakfællesskab, hvis følgende forudsætninger er opfyldt (1 1):

1) Der er overensstemmelse med kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse

af spildevand i kommunen,

jf.

lovens

32, stk. 1, nr. 2,

Det fremgår ikke af Fredericia kommunes spildevandsplan 2013-2017, om der

er områder hvor kommunalbestyrelses er indstillet på at ophæve

tilslutningsretten og -pligten, hvilket kan skyldes, at det hidtil ikke har været

relevant med sådanne ophævelser. Der vil derfor være behov for en

dispensation fra den gældende spildevandsplan i perioden 1.10.2016, hvor

fliskedlerne idriftsættes til 1.1.2018, hvor Fredericia kommune skal have

udarbejdet og vedtaget ny spildevandsplan. En tilladelse vil herefter være i

overensstemmelse med spildevandsplanen, hvis det af den kommende

spildevandsplan, gældende fra 2018 fremgår at kommunalbestyrelsen er

indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist for

Skærbækværket.

2) der er enighed herom mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen,

Der vil være enighed mellem grundejer (DONG Energy) og

kommunalbestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsen imødekommer DONG

Energys ansøgning.

Dok. nr. 2120125

Side 2/5

e rie rg

3) der sker ikke en væsentlig forringelse af kloakforsyningens samlede

økonomi, og

Ved projektering af kloakforsyningen, herunder rensningsanlægget, var der ikke

kendskab til etablering af fliskedler og dermed ikke kendskab til den mulige

indtægt fra DONG Energy. Det må derfor forventes at indtægten ikke er og

aldrig har været en del af Fredericia Spildevands driftsbudget.

Da tilladelse til at udtræde af kloakforsyningen således ikke vil medføre en

reduktion i indtjeningen for Fredericia Spildevand, finder DONG Energy det

rimeligt at antage at en tilladelse til at udtræde af kloakforsyningen ikke vil

forringe kloakforsyningens samlede økonomi.

4) kloakforsyningen kan fortsat fungere teknisk forsvarligt.

Da røggaskondensatvandet aldrig har været tilført kloaksystemet eller

rensningsanlægget, er dette ikke indrettet eller dimensioneret til denne

vandmængde, hvorfor kloakforsyningen ikke vil blive teknisk påvirket, ved at

vandet ikke ledes til forsyningen.

Stk. 2. Hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab forudsætter,

at tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning er meddelt. Tilladelse til

alternativ bortskaffelse kan meddeles, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:

1) Vandplanens mål for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og

kystvande samt mål for anvendelsen og beskyttelsen af grundvandet

tilsidesættes ikke,

Vandpian 2009-2015 har som miljømål for Kolding fjord, en god økologisk

tilstand med et krav til indsats i første planperiode om en reduktion i N-tilførslen

til Kolding ydrefjord på 10 tons/år. I forhold til tilførslen af miljøfremmede stoffer,

er Kolding yderijord i indsatskategori 4; “Viden om miljøtilstand og tilførsel af

miljøfarlige forurenende stoffer er ikke tilstrækkelig’, hvilket resulterer i følgende

indsatspunkter;

•

Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres

efter gældende regler og vejledninger med henblik på opfyldelse af

miljøkvalitetskrav (i henhold til Bekendtgørelse 1070/2015 og

Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006)

Identificerer udledninger og registrerer oplysninger herom

Tilvejebringe eller forbedre grundlag for at kunne gennemføre generel

indsats

IJIJNG

Dok. nr.2120125

•

Ad 1) DONG Energy har parallelt med denne ansøgning, ansøgt MST om

tilladelse til direkte udledning af det rensede spildevand samt om udledning af

overfladevand til recipient. Ansøgningen og tilhørende WM-screening er

tidligere fremsendt til MST og Fredericia kommune og vedlagt denne ansøgning

som bilag. Derudover er også vedlagt notat med supplerende oplysninger på

baggrund af spørgsmål fra MST og Fredericia kommune af 14. september

2015. Ansøgningen og tilhørende WM-screening samt WM-redegørelsen af

februar 2014, incl, bilag 24 til denne, viser at den direkte udledning af renset

spildevand, ikke medfører overskridelser af miljøkvalitetskravene

jf.

Bekendtgørelse 1070/2015 i Kolding fjord. Af bilag 1, tabel 1, fremgår desuden

krav i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006, hvoraf det fremgår, at

koncentrationen i det rensende røggaskondensatvand overholder vejledende

værdier.

Side 3/5

IJONG

e rie rq

Dok. nr. 2120125

Under forudsætning af, at MST giver DONG Energy tilladelse til at lede vandet

til recipienten efter rensning, vurderes stk. 2 således opfyldt. Det skal hertil

bemærkes, at en tilladelse til direkte udledning fra MST er betinget af Fredericia

Kommunes tilladelse til at udtræde af kloakforsyningen. De to ansøgninger

bedes således behandles parallelt i samarbejde mellem hhv. MST og Fredericia

kommune.

Ad 2 og 3) En tilladelse til at udtræde af kloakforsyningen vil ikke påvirke

muligheden for at myndighederne kan identificere udledninger og registrere

oplysninger herom ligesom det ikke vil påvirke muligheden for at tilvejebringe

eller forbedre grundlaget for at kunne gennemføre generel indsats.

I relation til kvælstofudledningen, skal det bemærkes, at det forventede indhold

af kvælstof i det rensende røggaskondensatvand er lavere end Fredericia

Spildevands krawærdi og lavere end den gennemsnitlige udledning fra

Fredericia Spildevand i 2013/2014. Da der desuden ikke findes biologisk

materiale i røggaskondensatvandet, der vil kunne medvirke til øget omsætning i

Fredericia Spildevand, vil en tilladelse til direkte udledning af

røggaskondensatvand ikke medføre øget udledning af kvælstof, men formentlig

en mindre reduktion, sammenlignet med hvis røggaskondensatet blev tilført

Fredericia Spildevands spildevandsanlæg.

2) kravene i bekendtgørelsens kapitel 8 fastholdes, uanset at der sker reduktion

i den godkendte kapacitet, og

Kravene i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 8 for Fredericia

Rensningsanlæg for hhv, organisk stof COD, organisk stof B15, samt total P og

total N, vil ikke blive berørt af tilladelsen til at udtræde af kloakforsyningen. Dels

har vandet fra Skærbækværkets nye kedler, som nævnt, aldrig været tilført

rensningsanlægget, hvorfor anlægget ikke er dimensioneret under

hensynstagen til vandet, dels indeholder røggaskondensatvandet ikke noget,

der vil kunne påvirke rensningsgraden i positiv retning.

3) den samlede spildevandsmængde renses ikke dårligere end hidtil

Da indholdet af miljøfremmede stoffer og næringsstoffer er lavere i det rensede

røggaskondensatvand efter rensning på Skærbækværket i forhold til Fredericia

Spildevands grænseværdier og røggaskondensatvandet samtidig ikke

indeholder nogle stoffer, der vil bidrage positivt til rensning hos Fredericia

Spildevand, vil det ikke påvirke rensningsgraden af den samlede

spildevandsmængde negativt, hvis røggaskondensatvandet ledes direkte til

recipient efter rensning på Skærbækværket. Dette uddybes og dokumenteres i

bilag 1.

Vand fra dele af de overfladearealer, der ønskes ændret bliver i nuværende

situation ledt direkte til Kolding Fjord. Ved de ansøgte ændringer, vil der

således ske en bedre rensning af denne fraktion, idet der etableres sandfang og

olieudskiller på alle udløb til recipient.

Med venlig hilsen

DONG Energy

Lotte Bjerrum Køie

Side 415

IJON6

Kopi til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, Att.: Heidi Clausen

Bilag 1: Notat af 24.02.2015 udarbejdet al Grontmij

Bilag 2: Ansøgning til Miljøstyrelsen om tilladelse til direkte udledning al renset røggaskondensatvand fra

Skærbækværket

Bilag 3: Anmeldeskema; WM-screening al direkte udledning af renset røggaskondensatvand fra

Skærbækværket.

Bilag 4: Bilag 24 til WM-redegørelse for etablering af nye flisfyrede kedler på Skærbækværket.

Bilag 5: Notat sf27.1 .2016; supplerende oplysninger pâ baggrund af spørgsmål af 14. september 2015.

Dok. nr. 2120125

Side 515

Akt 1A-4:

Ansøgningens bilag 4

VVM-Anmeldeskema til direkte udledning af

røggaskondensatvand

Anmeldeskema, VVM-screening i forbindelse med ansøgning om tilladelse til direkte udledning al

renset røggaskondensatvand fra Skærbækværkets nye biomassekedler

Bilag 5

Basisoplysninger

Projektbeskiivelse (kan vedlægges)

Tekst

DONG Energy fik 12014 tillægsgodkendelse til etablering af biomassefyrede kedler

på Skærbækværket. I tillæg til ansøgningen om miljøgodkendelse, blev der også

udarbejdet en WM-redegørelse for projektet. I VVM-redegørelsen beskrives

miljøpåvirkningen fra direkte udledning af renset røggaskondensatvand fra

anlægget, men tilladelse til direkte udledning er ikke givet i tillægsgodkendelsen til

etablering af kedlerne. Denne VVM-screening er udarbejdet i forbindelse med

ansøgning om tilladelse til direkte udledning og beskrivelserne og vurderingerne er

stort set identiske med de beskrivelser og vurderinger, der fremgår afWM

redegørelsen fra foråret 2014.

Der etableres to nye biomassekedler på Skærbækværket og anlægget etableres

med røggaskondensator for at kunne øge virkningsgraden og derved mindske

brændselsforbruget. Forbrænding af flis og andre biomasser indeholdende vand vil

give anledning til kondensenng af røggasseme med produktion af kondenseret

vand, det såkaldte kondensat til følge. Formålet er at udnytte røggassens

varmeenergi og dermed opnå en højere total virkningsgrad. Ved

røggaskondensering anvendes returvandet fra tjernvarmesystemet

(Ca.

45 C) til at

køle røggassen fra Ca. 140 til 45 °C hvorved emvarmvandet opvarmes.

Røggaskondenseringsanlægget vil således levere fjernvarme til nettet parallelt med

ernvarme produceret med damp.

Kondensatvandet føres fra røggaskondensatoranlægget til vandrensningsanlægget,

der ligesom røggaskondensatoranlægget er placeret inde i blok 2. Der etableres et

samlet vandbehandlingsanlæg for begge kedler. Anlægget etableres

dobbeltstrenget, således at rensningen kan opretholdes på trods af udfald på

enkeltdele.

Nedenfor beskrives de vandbehandlingsmetoder, der forventes anvendt til

nedbringelse af de miljøfremmede stoffer i røggaskondensatvandet, således at

udledningen ikke medfører overskridelser af miljøkvalitetskravene henhold til

bekendtgørelse 1022 af 25. august2010 i recipienten.

Vandbehandling af kondensatvandet kan omfatte et eller flere af følgende

elementer:

•

Grovpartikeludskillelse gennem sandfiltre eller lign.

Finpartikeludskillelse gennem UF-anlæg

Opløste salte vha, omvendt osmose

Ekstra polering vha. selektive ionbyttere til lernelse af tungmetaller

Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på

bygherre

Navn, adresse, telefonnr. og e-mail p

kontaktperson

For yderligere beskrivelse henvises til ansøgning om tilladelse til direkte udledning

af renset røggaskondensatvand fra Skærbækværkets biokedler med tilhørende

bilag af 24.02.2015, teknisk notat fra Grontmij.

DONG Energy Thermal Power AIS

Kraftværksvej 53

7000 Fredericia

Telefon: +45995511 11

E-mail: [email protected]

Skærbækværkets kontaktperson:

Navn

Steen Lyngvig

Adresse

Klippehagevej 22, 7000 Fredericia

Telefon nr.

9955 6680

E-mail adresse:

stelydongenergy.dk

Kontaktperson vedr. miljøansøgningen:

Navn

Lotte Køle

Telefon nr.

9955 7822

E-mail adresse:

[email protected]

Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav

Navn

Adresse

Matrikel nr.:

Dong Energy Thermal Power AIS, Skærbækværket

Klippehagevej 22, 7000 Fredericia

4d og 2s Skærbæk By, Taulov

Projektet berører følgende kommune eller

kommuner

(omfatter såvel den eller de kommuner, som

projektet er placeret i, som den eller de

kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket

af projektet)

Fredericia Kommune.

Skærbækværket er omfattet af Fredericia kommunes spildevandsplan og der er

derfor tilslutningspligt til det offentlige kloaksystem og til kommunens

rensningsanlæg. DONG Energy har derfor samtidig med ansøgningen om tilladelse

til direkte udledning, ansøgt Fredericia kommunes kommunalbestyrelse om

tilladelse til at udtræde afkloakforsyningen i henhold til Bekendtgørelse om

spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. De to

ansøgninger skal behandles parallelt, idet de er indbyrdes afhængige. Kopi af

ansøgning om tilladelse til at udtræde af kloakforsyningen til Fredericia kommune er

vedlagt som bilag 1

Oversigtskort i målestok 1:50.000

““

“.

Kortbilag

målestok 1:10.000 eller 1:5.000

med indtegning af anlægget og projektet

(vedlægges dog ikke for strækningsanlæg)

Forholdet

til VVM reglerne

Nej

Er projektet opført på bilag 1 til denne

bekendtgørelse

Er projektet opført pä bilag 2 til denne

bekendtgørelse

40_U_CLDO12.pdf

Hvis

ja, er der obligatorisk WM-pligtigt.

Angiv punktet pä bilag 1:

Hvis

ja, angiv punktet pâ bilag 2:

Pkt. 14. Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1

eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er

ved at blive udført, når de kan være til skade for

miljøet (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet

at bilag 1).

Projektets karakteristika

1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer,

som pmjektet omfatter

angives

navn og

adresse på de eller den pågældende ejer,

matr. nr og ejerlav

Tekst

Bygherre ejer arealerne bl og med

kacanten hvor

ud ledningen etableres.

2. Arealanvendelse efter projektets

realisering

Det fremtidige samlede bebyggede

areal

Det

fremtidige

bebyggede og befæstede areal på Skærbækværket vil være

uændret

som følge af projektet.

Det

fremtidige

samlede befæstede areal i m2

3. Projektets areal og volumenmæssige

udformning

Er der behov for grundvandssænknNIg i

forbindelse

med projektet og

i givet fald hvor

meget i m

Projektets samlede grundareal angivet i p,

eller

Projektets bebyggede areal i m2

Projektets nye befæstede areal i m2

Projektets samlede bygningsniasse i m3

Projektets maksimale bygningshojde i m

Ingen behov

for

grundvandssænkning

Projektet medfører ikke

ændringer

med

hensyn

til

grundareal,

bebyggede

areal,

befæstede

areal,

bygningsmasse samt højde.

4. Projektets behov for råstoffër

anlægsperioden

Ingen

Råstofforbrug

i anlægsperioden på type og

mængde:

Vand-

mængde

i anlægspenoden

Affaldstype og mængder i anlægsperioden

Spildevand

mængde og type i

anlægspenoden

Håndtering af regnvand i anlægspenoden

Anlægsperioden angivet

som

mm!åå

—

min!åå

udledningsrør til

kajkanten

forventes

at bkve etableret i

perioden medio 201

5-ultimo

2016.

Den

direkte udledning af

renset

røggaskondensatvand forventes startet

ved idnitsættelse

af biokedleme iilimo

Rensnmgsanlæg og

2016.

Projektets

karakteristika

Projektets kapacitet

for så vidt angår flow

ind og ud samt angivelse afplacenng og

opbevaring på kortbilag af

råstoffetlproduktet

i driftsfasen:

Råstoflér

type

og mængde

i dnftsfasen

Tekst

—

Projektet medfører Ingen

ændringer

vedr,

typer og mængder af råstoflèr,

Mellemprodukter

—

type

type og

mængde i

melernprodukter færdigvarer eller vand.

driftsfasen

Færdigvarer

—

mængde

dnftsfasen

Vand

—

mængde

i dnftsfasen

6. Affaidstype og mængder, som følge at

projektet i driftsfasen:

Farligt

affald:

Intet

Projektet vil

medføre

reduktion

at spildevand

til

det

kommunale rensnhigsanlæg

på op til 255.000 m3/året

Andet affaki:

Spildevand til

renseanlæg:

Spildevand med direkte udledrüng ti

vandløb, se,

hav:

Der forventes

udledt op

til

255.000 m3 renset spildevandlåret

til recqiienten,

Kolding

Ijord.

DONG

Energy

har fået udarbejdet et notat, se bilag 2, der

redegør for

mlljøkvalitetskravene kan overholdes i en

afstand

at 30-50 meter fra

udledningsstedet ved kajkanten. Der forventes

udlagt

opblandingszone omkring

udledningsstedet i henhold

til

Bekendtgørelse 1022, således at

mlljøkvahitetskravene ikke skal være overholdt

miiddelbart ved udledningen,

men i

afstand

på ca. 50 meter fra udledningen.

Projektet medfører ingen ændringer vedr. håndtenng at

reg rwand.

Håndtenng afregiwand:

Projektets

karakteristika

7. Forudsætter

projektet

etablering at

selvstændig

vandforsyning

Nej

Tekst

8. Er

anlægget

eller dele af

anlægget

omfattet af standardvilkår

httpilwww.mst.dkNirlsomhed cxi myndiqh

edllndusbulGodkendelse+af+listevirksomhed

er/Branchebilap!

Hvis “ja”

angiv

hvilke.

Hvis “nej”

gå til punkt 10.

9. Vil anlægget kunne overholde alle de

angivne standardvilkår

Hvis “nej” angives og

begrundes hvile vilkår,

der ikke

vil kunne overboldes.

10. Er

anlægget

eller dele at anlægget

omfattet af BREF-dokumeriter

http.Ilwww.mst.dkiWksomhed cxi myndiqh

edllndustrilBAT

+bedst+ljlpaenoeliqe+teknikJ

Hvis ‘ja”

angiv

hvilke. Hvis

‘nej”

gå til

pkt

12.

11.

Vil

anlægget kunne overholde de

angivne BREF-dokumenter

Hvis “nej’ angives og begrundes hvile BREF

dokumenter, der ikke vil kunne overholdes.

12. Er anlægget eller dele at anlægget

omfattet af BAT-konidusioner

BREF dokumentets tabel 5.28 og 5.35

angiver

række

tiltag til

reduktion at mængden af

spildevand

rensning af spildevand, henmder

kondensatvand

For rensning af kondensalvand fra

røggaskondensenng

betragtes mekaniske filtrering vha sandfilter,

ultrafihtrering og omvendt

osmose med efterfølgende

ionbytteranlæg for yderligere

reduktion

tungmetalindholdet

at være BAT.

Ydermere

håndteres

procesvand i lukkede systemer, hvor

det

genanvendes

ligesom der så vidt muligt kan anvendes

Fwocesvand fra

andre

processer til

feks. udtag og

alkøhrig

af aske.

Mænaden af snildevand til

recwent nedsættes ved

httpilwww.mst.dkMrksomhed oq myndiqh

edllnduskilBAT-

-i-bedst+hlgaengeqe+teknikI

del af reggaskondeosatvandet, Ca. 75.000

m3Iå

ret,

gerlanvendes

til

spædevandsproduktion til kedleme og

tlemvarmesvstemet.

Projektets

karakteristika

13.

Vil anlægget kimne

overholde de

angivne

BAT-konklusioner

Nej

Tekst

Hvis ‘nej” angives og

begrundes hvike

BAT

konklusioner, der kke vil

kunne overholdes.

Der

foreligger pt. kke BAT-konklusioner for de relevante

anlæg.

14. Er

projektet omfattet

at en eller flere af

Miljøstyrelsens vejlednmger

eller

bekendtgørelser

om støj.

httpilwww.mst.dkNirksomhed og myndiqh

edlStoeVregler vejlednincierlOversigt vejled

ningerlvejledningeroqanvisninger.htm

15.

Vil anlægsarbejdet kunne

overholde de

veedende

grænseværd.er

for støj

vifrationer

jf ovenfor

—

Hvis ‘ja’ angives navn og nr. på den eller de

pågældende

veedninger

eller bekendtgørelser.

Hvis “nej” gå

til

pkt. 17.

Hvis

“nej” angives

overskridelsens

omfang og

begrundelse

for

overskridelsen.

16.

Vil

det

samlede

anlæg,

når

projektet er

udført, kunne overholde de vejledende

grænseværdier

for støj og vibrationer

ovenfor

—

Hvis “nej” angives overskridelsens omfang og

begrundelse for overskridelsen.

17. Er projektet

omfattet Miljøstyrelsens

vejledninger, regler

og bekendtgørelser om

luftforurening.

http./Iwww.msLdkNirksomhed og

myndjqh

ed/LuftlLuttforurenwig fra

virksomhederiluft

fra

virks vejledtincier

og bekendtgoerels

erNeedninger og bekendtgoerelser.htm

Hvis ‘ja’ angives navn og nr. på den eller de

pågældende

veedninger, regler eler

bekendtgørelser.

Hvis “nej” gå til pkt.

20.

18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de

vejledende grænseværdier for luftforurening

—jf. ovenfor

19. Vil det samlede anlæg kunne overholde

de vejledende grænseværdier for

Hvis “Nej”

angives overskridelsens omfang og

begrundelse for overskridelsen.

Hvis “Nej” angives overskridelsens

omfang og

begrundelse for overskridelsen.

luftforurening —jf. ovenfor

20.

Vil

projektet give

anlednmg

til støvgener

eler øgede

stavgener

Hvis

‘ja’ angives omfang og forventet udbredelse.

anlægsperioden

ldnftsfasen

Projektets

karakteristika

21.

Vil

projektet give anlednng til lugtgener

eler øgede lugtgener

Nej

Tekst

Hvis “ja” angives omfang og

forventet

udbredelse.

anlæcisoertoden

driftsfasen

22.

Vil

anlægget

som

følge af projektet have

behov for belysning som

i aften og

nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og

omgivelserne.

Hvis ‘ja angives og begrundes omfanget.

I anlægspenoden

I dnftsfasen

23. Er

anlægget

omfattet af

risikobekendtgørelsen

—jf.

bekendtgørelse

om kontrol

med

risikoen

for større

uheld

med

faiiige

stotlor rw. 1666 at 14. december

2006

https:llwww.retsinforrnation.dkIFormsIROll 0

.aspx?id=1301 1

Projektets placering

24.

Forudsætter

projektet dispensation fra

eller ændring at

den

gældende lokalpian

http:/Ikort.Dlansystem.dklsearchlist.html

Nej

Tekst

Hvis ja,

angiv

hvilke:

Lokalpianområdet er i henhold til gældende lokalpian

omfattet af Fredericia Kommiries Spildevandsplan. Der

.itemt

privat spildevandssystem, der alledes til

offentlig kloak

uden for området.

DONG

Energy har

derfor samtidig med ansøgningen

tiladelse

til direkte udledning, ansøgt Fredericia

kommunes kommunalbestyrelse om tilladelse til at

udtræde af

kloaklbrsyningen

i henhold til

Bekendtgørelse

om spildevand stilladelser m.v. efter

miljøbeskyttelsesiovens

kapitel 3 og 4. Kopi at

ansøgnilg om tilladelse til at udtræde af

kloakforsyningen til Fredericia

kommune er vedlagt som

bilag

Hvis “ja

angiv

hvilke:

25.

Forudsætter

projektet dispensation fra

gældende bygge- og beskyttelseslinjer

htlp://arealinformation.miljoeportal.dkldistrib

—

ution!

26.

Indebærer

projektet behov

for

begrænse

anvendelsen at naboarealer

27.

Vil

projektet kunne udgøre en hindring

for anvendelsen af udlagte råstofömråder jt.

httpilarealinformation.milioeportal.dkldistrib

ution!

28. Er projektet tænkt placeret indenfor

kystnærhedszonen: jL

httpilarealinformation.miljoeportal.dkldistiib

ution/

Lokalpianområdet ligger inden for kystnærtiedszonen. I

henhold til Planloven, kan

der

kun planlægges for

anlæg i kyslnærhedszonen, såfremt der foreligger en

særlig planlægningsmæssig

og!eller

funktionel

begrundelse for

kystnær

lokalisering.

Skærbækværket

anlagt ved kysten

for at sikre, at der kan leveres

brændselsmateiialer ti

anlægget

via

skib, og

placermgen

er derfor nødvendig for værkets

drift.

Nej

Projektets placering

Tekst

29. Forudsætter projektet rydning af skov:

(skov er et bevokset areal med

træer, som

danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville

danne sluttet skov at højstammede træer,

og arealet er større end

1/2

ha og mere end

20 m bredt.)

30. Vil projektet være i strid med eller til

hinder

for

realisenngen al en rejst

fredningssag:

httpi/arealinformation.miljoeportal.dkldistrib

utionl

Ca. 300 meter

31. Afstanden fra projektet i lufthinje til

nærmeste beskyttede naturtype i henhold til

naturbeskyttelseslovens

jf.

httpi!arealinformation.miljoeportal.dkldistrib

utionl

32. Rummer §3 området beskyttede arter

og i givet fald hvilke:

httpilarealinformation.miljoeportal.dkldistrib

ution!

Ca. 1800 meter

33. Afstanden fra projektet i luttlinje til

nærmeste fredede område jf.

httpilarealinfonnationmilioeporta[dkldistiib

utionl

—

Ca. 7 km.

34. Afstanden fra projektet i luttlinje til

nærmeste Habitatområde (Natura 2000

områder, fuglebeskyttelsesområder og

Ramsarområder) jf.

httpi/arealinformation.miljoeportal.dkldistiib

utionl

—

35. Vil det samlede anlæg som følge al

projektet

kunne

overholde kvalitetskiavene

for vandområder og krav til udledning al

forurenende stoffer til vandløb, søer eller

havet,

jf.

bekendtgørelse nr. 1022 af 25.

august 2010

https:llwww.retsinformation.dkJFomisfRO7l 0

.aspx?id= 132956 og bekendtgørelse nr.

1339 af 21. december 2011

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0

710.asøx?ld=139396 samt

kvalitetsmålsætningen i vandplanen

htteilwww.naturstyrelsendkNandetNandpl

anerlOffenhlip

hoerinq(

I forbindelse med udarbejdelse at WM-redegørelsen

foråret 2014, fik DONG Energy udarbejdet et notat, der

redegør

for overholdelse af miljøkvalitetskravene, se

bilag 1. Det fremgår at notatet at den direkte udledning

kumulation med udsivning fra det nærhggende

Stegenav depot og depositioneme fra Skærbækværkets

skorstene kan overholde miljøkvalitetskravene med stor

margin 50 meter fra udledningsstedet. Da bdag

redegører for udledning al vand med en højere konc. Af

miljøfremmede stoffer end det, der nu påtænkes udledt,

dækker notatet også udledning al renset blow down

vand, på trods af, at dette ikke fremgår af bilag 1.

DONG Energy og MST er senere blevet bekendt med,

at der er deponeret aske i den gamle kulgård på

havnen. DONG Energy har derfor efterfølgende i

notat

af 23.1.2015 til MST

redegjort

for

udsivnÉigen fra

kulgården og vist at udsivningen fra kulgården

alene

ikke medfører overskridelser at miljøkvalitetskravene,

også inden der tages hensyn til fortyndingen som følge

af strøm

fjorden.

Da bilag 1 således viser, at miljøkvalitetskravene kan

overholdes med stor margin og notat af 23.1.2015 viser

det samme selv uden hensynstagen til fortynding som

følge al strøm i fjorden, vilde samlede udledninger ikke

kunne medføre overskridelser af miljøkvalitetskravene.

Som det fremgår al bilag 1, kan vandkvalitetskriteneme

i BEK 1022 overholdes i recipienten i en afstand at 30-

fra iictledninasnunktet De

udledningskoncentrationer ved direkte udledning af

søggaskondensat er lavere end de maksimale tilladelige

udledningskoncentrationer som Fredericia Spildevand skal

overholde ved udledning bl

rec4ient.

En direkte

udledning bl recipient vil

derfor ikke medføre

en øget

udlednktg

at tungmetaller bl

reclent

i forhold bl at

afiede

det rensede

røggaskondensatet

bl kloak,

offenbigt rensningsanlæg og

derfra

recipient

Fredericia kommunes

spildevandsanlæg udleder

Liflebælt og udledningen er

beliggende på

ca. 50 meters

dybde. Der

er tale om

samme Vandplansoinråde med

samme målsætninger og økologiske tilstand.

For kvælstoftidledningen skal såvel Skærbækværket

som

Fredericia rensningsanlæg overholde

grænseværdien på 8 mg total NI i

udledningspunktet

For tung meta Iler gælder at

mdjøkvalltetskriterieme

skal

være overholdt uden for opblandingszonen. For

Fredericia rensningsanlæg er opblandingszonen mindre

end

for

Skærbækværket, da

rensningsanlægget

udleder

i Lillebælt, hvor initialfortyndingen er

større

end i

Kolding fjord.

Fortynd

ingen ved direkte

udledning gervsem rørføring

havnemolen er

beregnet

bl melem 30 og 50. Ved

anvendelse at en fortyndingsfaktor på 30, der således

vurderes at være

konservativ,

det

vurderet, at vandet

efter

rensning kan

overholde mlljøkvaltetskravene

henhold bl bekendtgørelse nr.1022 i

afstand

maksimalt 35-50 meter fra udledningen. Også i

kumulation med udsivningen fra hhv. Stegenav depot,

depositionen fra værkets

skorstene

samt udsivning fra

kulgrav.

Det skal endvidere bemærkes, at depositionen fra

skorstenen reduceres i forhold bl det beregnede som

følge af, at røggassen kondenseres.

Summen

af de

faktiske

udledninger vil således

være betydelig

mindre

end summen at deposiboner og udledning at renset

røggaskondensat

36. Er projektet placeret i et område med

særlige drikkevandinteresser -If.

httpi/arealinformation.milioeportal.dkldistrib

ution!

Der er ikke registreret

jordforurenkig

umiddelbar

nærhed

at projektområdet Hele

Skærbækværket og

omkringliggende arealer er registreret under

37. Er projektet placeret i et område med

registreret jordforurening

jf.

httpi/arealinfomtationmilioeporta[dkldistilb

utionl

—

jordforureningslovens

Mn rønrfn nmradnr

hvilket dækker områder, der

betegnes som lettere

50a som onrådeklassiticeret,

Projektets placering

38. Er der andre lignende

anlæg eler

aktiviteter i området, der

sanïnen

med det

ansøgte må forventes at kunne

medføre en

øget

samlet

påvirkning at miljøet

(Kumtiative forhold)

Nej

Tekst

Den direkte udledning at

renset røggaskondensatvand

er vurderet i kumulation med udsivning fra

mellemdeponering afaskeprodukter på Stegenav, den

gamle kulg rav samt depositioner fra

skorstenen fra

Skærbækværket

Det vurderes ikke, at de

sanSede udledninger vil

ktxrne

medføre overskridelser at

nfløkvalitetskravene

fjorden, heller ikke under

hensynstagen til

baggrundsindholdet.

39.

Vil

den forventede miljøpåvikniig kunne

berøre nabolande

40. En beskrivelse af de påtænkte

foranstaltninger med henblik på at undgå,

forebygge eller begrænse væsenilige

skadelige virkninger for miljøel

Projektet vurderes

ikke

at kurwie medføre væsentlige

miljøpåvirkninger, idet mlljøkvaltetskravene overholdes

med stor margin i en afstand afmax. 50 meter fra

udlednwigspunktet. Der vurderes derfor ikke at være

behov

far

faranstaitninger.

4L Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden afovenatJende oplysninger.

Dato: 23iuni 2015

Bygherre/anmelder DONG

Energy Therrnal

Power

A/S,

Senior Lead Project

Developer Jesper

Staal

Vejledning

Skemaet udfyldes af

bygherren

eer dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og

vejledninger.

der

herwises til via skemaet lmk Det Ibrudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrOhg med den

miljølovgivning

som

projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger,

men alene tage

stihng til

overholdelsen af

vejledende

grænseværdier, og angivne rniljølbrhold baseret på de oplysninger, der kan

hentes på de angivne

olfentlige

hjemmesider.

Farverne rødIgulIgrøn” angiver, hvorvidt

det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet

vurderes at kunne påvirke

miljøet væsentigt og dermed være VVM-pligtigL “Red” angiver en stor sandsynlighed

for

VVM-pligt og grøn” en minimal sandsynlighed

for WM-pligt Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. WM-pligten afgøres dog afWM-myndigheden.

fleste tiltælde vil kommunen være VVM-myndighed

Akt42A:

Bilag til opdateret ansøgning

Teknisk notat

Supplerende oplysninger til ansøgning om udledning til recipient

27.01.2016

Vedlagt bilag i og 2

Vedlagt opdateret tabel 3.

Teknisk notat

Supplerende oplysninger til ansøgning om udledning til

recipient fra Skærbækværket, DONG Energy

Udarbejdet

Kontrolleret

Vedlagt

: Adam V. Huntington, Christina Kittner

27.01 .20 16

Vores

reference:

31 .8088.02

: Susanne S. Carlsen (afsnit 1, 2.4, 2.5)

Christian Bjørn (afsnit 2.3)

: Bilag i Analyseresultater

Bilag 2 Supplerende depositionsberegninger (kvælstof)

Bilag 3 Qversigtstegning status (Tegning SK_32)

Bilag 4 Oversigtstegning plan (Tegning SK_28)

Bilag 5 Sedimentationsbassin (Tegning SK_29)

Bilag 6 Dokumentation for model for afledning overfladevand

BAGGRUND

Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen hard. 14. september 2015 sendt be

mærkninger og supplerende spørgsmål til ansøgningerne om tilladelse til ud-

ledning af overfladevand og procesvand til recipient samt tilladelse til delvis

udtrædelse af kloakforsyningen. Der blev den 21. september 2015 afholdt

møde på Skærbækværket med deltagelse af Fredericia Kommune, Miljøsty

relsen, DONG Energy og Sweco NS (daværende Grontmij NS), hvor

spørgsmålene blev gennemgået og delvist besvaret.

Idet myndighederne har valgt at behandle de to ansøgninger samlet, har

DONG Energy ved nærværende notat valgt at udarbejde en samlet besva

relse af myndighedernes spørgsmål af 14. september 2015.

Svarene nedenfor er omstruktureret i forhold til myndighedernes spørgsmål.

Myndighedernes spørgsmål og bemærkninger er anført i kursiv ved hver be

svarelse.

ANSØGNING OM DIREKTE UDLEDNING AF RØGGASKONDENSAT (AN

SØGNING I)

Ved behandling af ansøgning om udledning af røggaskondensat til recipien

ten Kolding Fjord bedes myndighederne foruden nærværende notat inkl, bi

lag også vurdere følgende allerede fremsendte dokumenter:

• Ansøgninger til Miljøstyrelsen og Fredericia Kommune fremsendt pr. mail

af 23.06.2015.

• Supplerende oplysninger til ansøgning fremsendt pr. mail af 06.07.2015.

Ved eventuelle uoverensstemmelser i data de enkelte dokumenter imellem,

skal data i nærværende dokument anvendes.

2.1

Skema med samlede data for udledning af røggaskondensat til Kolding

Fjord

Data i selve ansøgningen og bilag (samt

miljø

godkendelse af 19. maj 2014)

for udledningsmængder, flowmængder, enheder, mængder for tømning af

kedler mv. er ikke enslydende.

Samlet forventede udledningsmængder pr. år for: (for røggaskondensat-,

blow-down vand, for tømning af kedler mv.)

Evt, andre spildevandsstrømme?? (F.eks. spulevand fra rengøring af byg

ning, øget mængde af regenereringsvand fra produktion afspædevandjf.

godkendelse af 19. maj 2014, Spildevand-afsnit 26— hvor vil det blive af

ledt???)

Forventede udledningskoncentrationer af røggaskondensatvand ubehand

let

Forventede udledningskoncentrationer af blow-down vand ubehandlet. Er

der stoffer i blow-down, som ikke er medtaget. F.eks. clorforbindelser. Det

fremgår af notaterne at blow down benyttes for at reducere indholdet af klo

rid- og sultat salte, samt evt. silicium og sikrer renheden af kedelvandet.

Forventede udledningskoncentrationer af røggaskondensatvand efter

rensning ved udløb i Kolding Fjord

Forventede udledningskoncentrationer af blow-down vand efter rensning

ved udløb i Kolding Fjord

Forventede udledningskoncentrationer af kedelvand (ved tømning) og ud

løb i Kolding Fjord

Forventet nominelt og maksimalt flow efter rensning til Kolding Fjord

Forventet temperatur på vand ved udløb i Kolding Fjord

Hvad er den samlede mængde processpildevand, som ledes til FRSE i

dag?

Hvad er den samlede mængde processpildevand, som vil blive ledt til

FRSE efter omlægning?

Hvordan adskiller denne ansøgning sig fra VVM redegørelsen. F.eks. pro

centvise ændringer.

I Tabel I nedenfor fremgår de data, der ønskes lagt til grund for ansøgnin

gen. Alle spildevandsstrømme fra procesvand, der ønskes afledt til recipient

er beskrevet i tabellen. Alt andet procesvand ledes til Fredericia Spildevand,

herefter FRSE.

h:skvnyt projektdirekte udIedningnotat supplerende oplysninger ansøgning om udledning til recipient 27.01 .2016.docx

AIS

Sweco Danmark

Tabel I Data for procesvand udledt til recipient Kolding Yderfjord.

Parame-

ter

En-

hed

VVM-rede-

gørelse,

februar

2014

Forventet

Urenset

røggaskon-

densat (no-

minel)

Forventet

koncentra-

tion i udled-

ningspunk-

tet, efter

rensning på

SKV

Forslag til

udled-

ningskrav

efter

rensning

Koncen-

tration i

udled-

nings-

punktet,

WM-re-

degø-

relse,fe-

bruar

2014 (bi-

lag 24)

Koncen-

tration i

udled-

nings-

punktet,

ubehand-

let

Koncen

tration i

udled

nings

punktet,

efter

rensning

påSKV

en del af

renset

røggas

konden

satudled

ning

2.000

8.000

Ansøgning om direkte udled-

ning, juni 2015

Røggaskondensatvand

Blow down vand

Max.

Mængder

Samlede

mængde

proces-

spilde

vand til

FRSE i

dag

255.000

m3/år

m3/h

liter/s

m3/år

200.000

100

265.000

128

26.800*

185.000-265.000

5-128

1-36

Samlede

mængde

proces-

spilde

vand til

FRSE ef

ter om

lægning

50 °C

0,32

50 °C

53 °C

50 ac

0,002

<30

50 °C

30.000

30.000**

°C

<0,5

106

<0,32

<1,2

<0,5

<0,1

<0,5

<0,1

<0,5

<0,1

<0,5

<0,1

1,5

0,1

0,5

100

1,4

150

<0,5

<0,1

<50

<10

0,1

Tern pera-

tur

Kvælstof

Susp. Stof

COD

TotaiP

Si02

tiår

mg/I

mg/t

.ig/I

pg/I

pgII

pg/I

jigll

j.ig/I

pg/I

.ig/I

pg/I

mg/I

<0,32

<1,2

<0,5

<0,1

<0,5

<0,1

<0,5

<0,1

<0,5

<0,1

*Gennemsnitaftreårig periode: 2012: 29.138 m3, 2013: 28.082 m3, 2014: 23.251 m3

**Der forventes ingen ændringer i udledningsmængden af procesvand til FRSE.

h:\skvnyt projekt\direkte udIednirignotat supplerende oplysninger ansøgning om udledning til recipient 27.01.201 6.docx

Sweco Danmark AIS

2.2

Delvis udtræden af kloakforsyningen

Hvilken betydning har den delvise udtræden i DONG’ s produktionsomkost

finger herunder f. eks. anlæg, drift, vandafledningsbidrag, samfundsøkono

misk betragtning, konkurrencedygtighed mv.

Den delvise udtræden bevirker, at der ikke skal betales vandafledningsbidrag

på 255.000 m3/år svarende til 4,3 mio. kr./år (2015-priser ved 17 kr./m3).

Vand produktionen skyldes varmeproduktion ved kondensation af vand i røg-

gassen. Omkostningerne til denne proces afholdes af varmekunden og vil

derfor bevirke, at varmeprisen øges i TVIS området med ca. 1,2 kr/GJ.

Investeringsomkostningerne til anlæg til yderligere rensning før direkte ud-

ledning fremfor afledning til FRSE er i størrelsesorden 5,3 mio. kr. svarende

til Ca. ét års afledningsomkostninger. Ekstra omkostninger til drift og vedlige-

hold er Ca. 100.000 kr. om året svarende til Ca. 0,4 kr./m3.

Det rensede røggaskondensat indeholder lavere koncentrationer af tungme

taller og kvælstof end udledningsvandet fra FRSE og der undgås energispild

til at pumpe kondensatet fra Skærbækværket til FRSE. Dvs. miljømæssigt,

energimæssigt og samfundsøkonomisk er det en bedre løsning med en del

vis udtræden.

Det vurderes, at der ikke vil være afledte socioøkonomiske effekter af støj,

visuel påvirkning, skygger, lugt mv. Videre vurderes det ansøgte ikke at have

negativ effekt på naturværdier, rekreative områder, befolkningens sundheds

tilstand m.v.

Der skal foretages vurdering af og tages hensyn til Fredericia Spildevand og

Energi AIS’ økonomi tekniske funktion, forsyningsret, og det skal påses, at

den samlede spildevandsmængde ikke renses dårligere, end hvis udtræden

ikke var tilladt.

Det vurderes at spørgsmålet er besvaret i ansøgning til Fredericia Kommune

om tilladelse til at udtræde af kloakforsyningen fremsendt ved mail af

23.06.2015 og 06.07.2015.

2.3

Måling at baggrundskoncentrationer i Kolding Yderfjord

Miljøstyrelsen mangler baggrundsdata for de relevante miljø fremmede stoffer

fra den lokalitet hvor den direkte udledning ønskes.

På mødet d. 21. september 2015 blev det aftalt, at Miljøstyrelsen ville sende

beskrivelse af den normale procedure for fastlæggelse af baggrundsdata,

herunder prøvetagning, udtagningssted i forhold til udledningspunkt og evt.

opblandingszone på 50 m. etc.

Miljøstyrelsen harjf. mail af 6. oktober 2015 ikke uddybet procedure herfor.

Der er udtaget vandprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i Kolding

Yderfjord. Prøven er udtaget d. 24. november 2015 ca. 50 m fra udløbspunkt

på kaj ved Skærbækværket i 1-2 m dybde.

Prøven er udtaget og analyseret af Højvang Laboratorier AIS.

Analyseresultaterne er vedlagt i bilag 1. Af tabel 2 nedenfor fremgår analyse-

resultaterne samt detektionsgrænsen for de enkelte analyseparametre.

Tabel 2 Sporstofkoncentration af miljøfremmede stoffer i Kolding

Yderfjord, november 2015.

Parameter

Koncentration

(pgIl)

Detektionsgrænse

0,001

0,03

0,003

<0,001

<0,03

0,04

0,09

0,32

1,3

1,4

0,67

<0,1

<0,05

0,03

0,02

0,3

0,03

0,1

0,05

Naturstyrelsen har i e-mail af 07.10.2015 oplyst følgende:

“I vandrammedirektivets overvågningsforpligtelser for tungmetaller og miljø-

fremmede stoffer er der frihed til at vælge den matrice (vand, sediment,

biota), der vurderes at være bedst egnet til at beskrive tilstanden eller udvik

lingen i vandmiljøet. I NOVANA-programmet er der i kystvande valgt at måle

i sediment eller biota fremfor i vandfasen, da stofferne ikke, eller kun i meget

lave koncentrationer, forventes at kunne måles i vandfasen.

Naturstyrelsen har på denne baggrund ikke planlagt at overvåge i vandfasen

i kystområderne i den nærmeste fremtid”.

Upåagtet evt, problemer i forhold til påvisning af stofferne i vandfasen, er det

i vandfasen at konsekvensen af udledningen vil blive risikovurderet. Det vil

således ikke give relevant information at foretage stofbestemmelse i sedi

ment eller biota, hvorfor der nødvendigvis må vælges at måle på indholdet i

vand-matricen.

Af Tabel 3.1 i bilag 24 i WM-redegørelsen, fremgår det, at direkte udledning

i forhold til maksimal tilladelig koncentrationsfor

maksimalt bidrog med 11

øgelse.

h:skvnyt projektdirekte udledningnotat supplerende oplysninger ansøgning om udledning

Iii

recipient 27.01 .2016.docx

AIS

Sweco Danmark

1000

.——--

—•—5

.—.--

A’5:anj is)

Figur 1. Fortyndingsfaktor som funktion af afstand fra udledningspunkt. Figur 3-1 fra

bilag 24 i WM-redegørelsen suppleret med en flowhastighed på 128 m3/h.

En øget flowhastighed fra 100 m3/h til 128 m3/h bevirker at fortyndingsfakto

ren reduceres fra 250 til 195 i en afstand af 50 meter fra udledningspunktet.

h:skvnyt projekt\direkte udledningnotat supplerende oplysninger ansøgning om udledning til recipient 27.O1.2016.docx

AIS

Sweco Danmark

krav, værdier i vandfasen, den maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse, forslag til udledningskrav, samt den beregnede maksimale koncentrationsforøgelse 50

meter fra udledningen ved nominel belastning samt hvor stor en del bidraget

fra SKV udgør af den maksimale tilladelige koncentrationsforøgelse

Naturlige

Fola g til

udiednings-

krav

Resulterende

miljøkvalitets-

krav

Tabel

3: Miljøkvalitetskrav fra BEK 1070 (2015). Desuden fremgår den naturlige baggrundskoncentration for relevante stoffer og det heraf resulterende miljø-kvalitets

Parameter

Enhed

BEK 1070

(2015) Mii-

jøkvali-

tetskrav

Baggrunds-

koncentration

(oplyst af

MST)

Måtte

værdier i

vandfa-

sen

Maksi-

malt

tjila-

delige

koncen-

trations-

forøgelse

Beregnet maksimale

Koncentrationsforøgelse fra røggas-

kondensatudledningen ved gen-

nemførelse af projektet 50 meter fra

udledningen

Bidrag fra

Sky 50

meter fra udlednin

gen i forhold til den

maksimalt tillade

lige koncentrati

onsforøgelse

(%,

afrundet)

pg/I

0,05

0,05*

<0,001

0,049

0,1

0,0005

0,0051

1,0

0,4

3,2

0,5

pg/I

1,3

0,2

3,4

8,6

1,51

7,8

1,9

0,048

0,28

<0,05

—--.

1,3

<0,03

0,04

0,09

0,32

1,3

1,4

0,67

<0,1

0,048

0,28

1,3

0,16

3,31

8,28

pgll

0,2

---—-—---

pg/I

3,4

0,015

0,026

0,26

0,026

0,010

0,051

0,15

1,4

0,21

6,4

1,23

ig/I

8,6

0,2

4,0

2,1

pg/I

0,11

0,9

pg/I

7,8

pg/I

rig/I

0,048

-__

pg/I

6,7

0,2

0,28

j.igII

6,7

jg/I

0,2

0,026

Værdi fra 1022/2010 og rådets direktiv 2008/105/EF

Ved vurdering af overvågningsresultater eller beregnede koncentrationer i et

vandområde tages der hensyn til den naturlige baggrundskoncentration, hvis

det ikke er muligt at overholde miljøkvalitetskravet som tilfældet for As, Zn,

Cu, Co, Mo og Ag.

Jf. BEK 1070 er der kun angivet krav til analysekvalitet til overvågning og

kontrol af marint vand for As, Pb, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni og Zn (i henhold til BEK

1903 fra 2015). Naturstyrelsen har kun oplyst naturlige baggrundkoncentrati

oner for As og Cu. For As og Cu er den naturlige baggrundkoncentration

hhv, en faktor 13 og 0,9 større end miljøkvalitetskriteriet.

For molybdæn er der ikke oplyst nogen baggrundkoncentration, og der er

målt en værdi i recipienten på 7 pg/l mod et vandkvalitetskriterie på 6,7 jig/l.

Molybdæn kan være ganske vanskelig at måle vha. ICP MS, idet molybdæn

forekommer naturligt i flere isotoper og ikke kun én isotop er dominerende.

Desuden er der mulighed for forskellige krydsfølsomheder for de enkelte iso

toper målt på en ICP MS (httrx//www.rerkinelmer.com/lN/CMSResour

ces/lmages/44-74379ATL TableOfPolyatomicl nterferences. df). Nakagawa

et al. (https://www.terrapub .co.ip/iournals/GJ/rdf/free/4602/46020 131. pdf)

har undersøgt koncentrationerne af molybdæn i oceanerne og fandt at mo

Iybdænkoncentrationerne for alle prøverne lå i intervallet 10-11 pg/l svarende

til den naturlige baggrundskoncentration (http://www.terrapub.co.jp/iour

nals/GJ/archives/46.html). Det er derfor vurderingen, at den naturlige bag

grundskoncentration er i størrelsesorden 7 pg/l, som der blev målt lige uden

for Skærbækværket, og at bidraget fra den nye udledning 50 meter fra udled

ningen i forhold til den maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse er i stør

relsesorden 2

Baseret på tilsvarende udregningsmetode som anvendt i tabel 3-1 i bilag 24 i

WM-redegørelsen og med anvendelse af de målte sporstofkoncentrationer

angivet i tabel 2 samt forslag til udledningskrav angivet i tabel 1, og en for

tyndingsfaktor på 195, fås at direkte udledning maksimalt bidrager med 21 %

i forhold til maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse.

For stoffet TI (Thallium) som er det stof der kræver den største fortynding på

en faktor 42, er kravet om fortyndingen overholdt med tilstrækkelig margin.

Mht. kviksølv er der anvendt udledningskrav angivet i BEK 1022/2010. BEK

1022 er blevet erstattet med BEK 1070/2015. Begge bekendtgørelser er ba

seret på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF. I BEK

1070/2015 er undladt at angive generel kvalitetskrav for kviksølv i vandfasen,

men derimod angivet værdi for biota. 11022/2010 og i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/105/EF er angivet miljøkvalitetskrav (for Hg på 0,05

ig/l) for vand for at opnå samme beskyttelsesniveau som miljøkvalitetskra

vene for biota. Endvidere gives der mulighed for ved vurdering af overhol

delse af miljøkvalitetskravene for kviksølv, at der tages hensyn til den natur

lige baggrundskoncentration. Det er valgt at anvende udledningskrav angivet

i BEK 1022/2010 uden at der tages hensyn til den naturlige baggrundskon

centration. Kvalitetskravet kan overholdes med stor margin svarende til en

faktor 100.

2.4

Påvirkning med kvælstof i Kolding Fjord

På mødet den 21 .09.2015 anførte Miljøstyrelsen, at kvælstofudledningen var

blevet vurderet i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 6. juni 2013;

“Miljø- og Naturklage for Amager Ressource Centers direkte udledning af

røggaskondensat”. (Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet:

http://www.nmknafqoerelser.dklShowDoc.aspx?d 1=01-06-201 3&d2=01 -07-201 3&do-

cld=nmk20 1 30606-000b-full)

Uddrag af afgørelse:

Nye oplysninger

Natur- og Mdlaktagenævnet har i tovhmndeke med

behandlingen at sagen indhentet supplerende

oplysninger

fra Mtiostyrelsen Roskilde

vedrørende [virhsomhedl)s tidligere udledninger til

havet.

Det hemgar heraf. at der frem bl 2011 Ira anlægget er udledt spildevand fra

slaggekoling til Margretheholrn Kanalen. t 2010 blev der rent en udiednirrg pâ 34.847 m3 spildevand til kanalen med el Total N indhold

svarende 01408 kg tid’ar og Total P pa Ii kg Plar Spildevandsmængden var irndlerhd tern Ilt ca 2006 langt større. og frem St reesronen al

Sofa 3 al 23

mitjogodkerelelsen i

2009

var der tilladt en indledning pa 200 000 ni’.

[vinissomhedij har den 17. januar 2013 oser fur næsner telefonisk bekrva’fet at der rensede korridensatvand der sidledes bl Kongedybet

ikke vil kunne indeholde detehiterbare mængder

kvætntnt- der plrosphcefnrbmndehsvr Udtedmngon at krætstof Ira torbrændingsunlægget

sammen med spfdevandet oil pa def grundlag maksimal udgøre oa. 0 5 tons Nar

Kvælstof

I henhold til Regionpian 2005 er området ved

udledningspunktet

for spildevand målsat med” Generel målsætning” og et tilsigtet

koncentrationsniveau for N (kvælstof) på ca 270 jigil. Målsætningen udkastet til Vandpian Øresund er noget lavere og ligger på 165 lig/I

som stetteparameter for den ønskede reduktion for ålegræsudbredelsen i Nrxdltge Øresund Ina 10,9 m til 8,1 m.

I udkastet til Vandplan for Øresund er nettotilforslen af N fra hovedoplandef oport ItI taft 1022 tons pr. âr baseret på data indsamlet i

perioden 2005-2009. Heri indgår bla. bidrag fra Ivirksomhedlis tidligere udledning, som ophørte i 2011. Der er ikke i indsatsplanen til det

foreliggende udkast til Vantiplan lagt op til reduktioner at udledninger fra virksomhederne i planperioden. Til sammenligning er oplyst, at den

totale tilførsel at N til Øresund. hvon såvel danske som udenlandske

kde

indgår16, ligger på 5.500-14.500 tons N pr år.

t6statusrapport fOr Oresunds HavsmiljO. 2002-2007. Oresundsvattensamarbetet. 2009

Kvælslofbidraget fra [virksomhedi] er at Mtjostyrelsen ud fra den tilladte kvælstotlsoncentration på 8 mgt for såvel processpildevand og

kondensat teoretisk beregnet til

alt ca. 2 tons kvælstof pr. år.

Konciensatvandet behandles imidlertid ved omvendt osmose. og kondensatets tndhold at kvælslofforbindelser vil derfor erfaringsvis være

forsvindende lille. Natur- og Miljoklagenævrtet vurderer derfor, at udledningen at kvælstofforbindelser fra forbrændingsanlægget højest vil

udgøre ialt Ca. 0,5 tons N pr. år, svarende t under 0,05%

kvælstoflilferslen fra vandplansoplandet som helhed. Nævnet har beregnet, at

bidraget fra processpildevandet 50 m fra udløbet vil udgøre maksimalt 40 .rg/l, som ligger langt under såvel regionplanens og

vandplanforslagets støttepararneter på hhv. 250 pg/l og 165 pgfl. Beregningerne mà anses for yderst konservative, og både mængder og

koncentrationsbidrag forventes reelt at

ligge

langt under ovennævnte værdier.

Natur- og Mlljøklagenævnet er derfor enig med Miljøstyrelsen i, at

udlednlngen

at kvælstof fra forbrændlngsanlægget ikke vil kunne give

anledning til målbare effekter i vandmiljøet hverken generelt i Øresund eller lokalt uden for blandingszonen. Udledningen at kvælstof vil

således efter nævnets opfattelse ikke være til hinder for, at der

kan opnås en

god økologisk tilstand i Øresund.

Vurdering af afgørelsen

På baggrund af varsel fra Miljøstyrelsen om skærpede krav til slaggekøle

vandet til Margretheholm kanalen ophørte Amagerforbrændings tilladelse til

udledning af slaggekølevand til Margretheholm kanalen d. 1.9.2011 i henhold

til Miljøgodkendelsen dateret 31.5.2011. Det er derfor vores vurdering at Na

tur- og Miljøklagenævnet ikke har tillagt

“Nye

oplysninger” om at Total N ind

holdet i slaggekølevandet til Margretheholm kanalen i 2010 udgjorde 488 kg

N/år nogen betydning overhovedet.

h:skv\nyt projektdirekte udledning\notat

supplerende oplysninger ansøgning om udledning til recipient 27,01,2016.docx

Sweco Danmark

AIS

Det vurderes at Natur- og Miljøklagenævnet har vurderet at en merudledning

på Ca. 0,5 tons N/år svarende til under 0,05 % af kvælstoftilførslen fra vand

plansoplandet som helhed, ikke vil give anledning til målbare effekter i vand-

miljøet hverken generelt i Øresund eller lokalt uden for blandingszonen på 50

m fra udløbet.

Udledning af kvælstof fra Skærbækværket til Kolding Fiord

I WM redegørelsen er det vurderet at den fremtidige N-påvirkning af Kolding

Fjord udgør Ca. 497 kg N/år (bilag 28). Det er besluttet ikke at etablere

SNCR på SKV3 til N0-reduktion. Herved vil der ikke ske emission af NH3

fra SKV3 og kvælstofbidraget reduceres derfor med 374 kg N/år. På bag

grund af den forventede drift på SKV4O, vil den fremtidige emission maksi

malt udgøre 2 mg/Nm3

10 % 02) i forhold til en emissionsværdi på 10

mg/Nm3 anvendt i WM redegørelsen. Herved reduceres N-påvirkningen af

Kolding Fjord yderligere fra 116 til 22 kg N/år.

Røggaskondensatudledningen udgør ca. 265.000 m3/år og ved en udled

ningskoncentration på Ca. 1,8 mg N/l fås en udledning på 475 kg N/år til Kol

ding fjord. Dvs, den totale påvirkning af Kolding Ford af røggaskondensatet

og de revurderede røggasemissioner svarer til påvirkningen af Kolding Fjord

anvendt i vurderingen af miljøpåvirkningen i WM redegørelsen fra 2014 (497

kg) som Miljøgodkendelsen er baseret på. I forhold til 0-scenariet i WM-re

degørelsen hvor der var antaget en samlet deposition til Kolding Fjord på

176 kg N, udgør merdepositionen i forhold til 0-scenariet 0,04 % som beskre

vet i bilag 28 i WM redegørelsen. Det vurderes at en merudledning på min

dre end 0,05 % kvælstof til vandplansområdet som helhed, ikke vil give an

ledning til målbare effekter i vandmiljøet hverken generelt i Kolding Fjord/Lil

lebælt vest eller lokalt uden for blandingszonen på 50 m fra udløbet.

2.5

2.5.1

Betydning af direkte udledning på Natura 2000 områderne og Vandpla

nerne

Natura 2000 område 116 “Lillebælt”.

Der skal også ske en vurdering af hvilken betydning en direkte udledning har

på Natura 2000 områderne og vandpianerne.

Nærmest Natura 2000 område nr. 116 “Lillebælt” er beliggende Ca. 7 km fra

udledningspunktet på Skærbækværket. Jf. afsnit 2.3 er miljøkvalitetskriteri

erne i henhold til bek. nr. 1070 om miljøkvalitetskrav opfyldt ved udlægning

af en blandingszone på 50 m. Af tabel I fremgår udledningskoncentrationen

for de enkelte parametre. På baggrund af afstanden til nærmeste Natura

2000 område samt den opblanding, der vil finde sted over et tracé på Ca. 7

km, vurderes det ansøgte ikke at have nogen påvirkning af Natura 2000 om

rådet eller udpegningsgrundlaget herfor.

2.5.2

Vandpian 2009-2015 Lillebælt/Jylland

Kommunen ønsker, at der i forhold til begge ansøgninger findes en pas

sende løsning for Skærbækværkets udledning af tag-, overflade- og spilde

vand, hvor der tages hensyn

til,

at der skal kunne opnås målopfyldelse i reci

pienten målt på parametrene ålegræs, bundfauna og klorofyl.

h:skvnyt projektdirekte udIedningnotat supplerende oplysninger ansøgning om udledning til recipient 27.01 .2016.docx

AIS

Sweco Danmark

De statslige vandplaner udgør tilsammen en plan for, hvordan man kan for

bedre det danske vandmiljø og dermed opnå renere vand i Danmarks søer,

fjorde og åer.

Vandplanerne 2009-2015 er stadig gældende, idet vandområdeplanerne

2015-2021 endnu ikke er vedtaget.

Parametrene ålegræs, bundfauna og klorofyl indgår som vurderingsparame

ter i målopfyldelse i recipienten. Videre vurderes det, at målene i vandpla

nerne i forhold til miljøfremmede stoffer reguleres i henhold til bekendtgø

relse om miljøkvalitetskrav (bek. 1070). Jf. vandplan 2009-2015 for Lille

bælt/Jylland er “Miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer fastsat i

henhold til gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav med henvisning

til Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for

vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer el

ler havet”. Idet bek. 1070 af 09.09.2015 finder anvendelse for fastlæggelse af

miljømål for vandområdeplanperioden 201 5-20214, vurderes det, at nævnte

bekendtgørelse finder anvendelse pr. 23.12.2015.

Vandplanerne er et centralt element i gennemførelsen af EU’s vandrammedi

rektiv. I direktivet hedder det, at alle EU-landes vandområder vandløb,

søer, den kystnære del af havet og grundvand skal have “god tilstand” i

2015.

—

De danske vandplaner indeholder mål og redskaber til hvordan Danmark vil

nå målsætningen i vandrammedirektivet:

•Bedre tilstand i vandløb ved at forbedre de fysiske forhold.

•Bedre tilstand i fjorde og ved kyster ved at reducere udledning af kvælstof.

•Bedre tilstand i søerne ved at reducere udledningen af fosfor.

•Bedre tilstand i vandløb og søer ved at reducere forurening fra f.eks. hjem

uden kloak, renseanlæg og kloakoverløb.

•Mere vand i vandløb ved at sikre, at vandindvindinger ikke dræner naturen

for vand.

Det ansøgte udledningspunkt for røggaskondensat til Kolding Yderfjord er

omfattet af Vandplan 2009-2015 Lillebælt/Jylland, Hovedvandopland 1.1.1

Vanddistrikt Jylland og Fyn.

Af vandplan 2009-2015 Lillebælt/Jylland fremgår: “I første vandplanperiode

baseres indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne primært

på:

at udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer skal reguleres i henhold

til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav, det vil sige ved anvendelse af bed

ste tilgængelige teknik og opfyldelse af miljøkvalitetskrav, og

h:skvnyt projektdirekte udIedningnotat supplerende oplysninger ansøgning om udledning til recipient 27.O1.2016.docx

AIS

Sweco Danmark

at tilslutninger af spildevand fra virksomheder til offentlige spildevandsan

læg i henhold til miljøbeskyttelsesloven skal reguleres med tilslutningstilladel

ser, der skal sikre anvendelse af bedste tilgængelige teknologi og at miljø-

kvalitetskrav efter udledning fra det offentlige spildevandsanlæg kan opfyl

des.

2.5.3

Vurdering

I afsnit 2.3 er vurderet, at miljøkvalitetskravene på baggrund af faktisk bag

grundsbelastning i Kolding Yderfjord og udledningskoncentrationer af miljø-

fremmede stoffer i røggaskondensatet incl. Iuftdepositioner kan overholdes

ved udpegning af en bufferzone på 50 m. På baggrund heraf vurderes det, at

det ansøgte tager hensyn til målopfyldelse i recipienten hvad angår miljø-

fremmede stoffer. Yderligere mål i vandplanerne er at opnå bedre tilstand i

fjorde og ved kyster ved at reducere udledning af kvælstof.

Der er udført yderligere depositionsberegninger for udledning af kvælstof til

Kolding Fjord, jf. afsnit 2.4 og bilag 2. Samlet set vil der ske en reduktion på

475 kg N/år i udledning fra Skærbækværket til Kolding Fjord.

På baggrund heraf vurderes det, at det ansøgte samlet set ikke vil bidrage til

manglende opnåelse af mål i Vandplan 2009-2015 for Lillebælt/Jylland.

3.1

ANSØGNING OM UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL RECIPIENT

(ANSØGNING 2)

Afledning af overfladevand til FRSE

Hvad er den samlede mængde tag- og overfladevand, som ledes til FRSE i

dag (fra de områder som ønskes ændret)

I den nuværende situation ledes der årligt 8.251,94 m3. til FRSE, svarende til

147,71 lis.

For nærmere detaljer henvises til vedlagte bilag 3 (tegning SK_32).

Hvad er den samlede mængde tag- og overfladevand angivet både i I/sek og

m3/år, som vil blive ledt til FRSE efter omlægning eller til recipient opdelt i

forhold til anlæg og opland og regnhændelser (ønskes indtegnet på pædago

gisk og overskuelig situationsplan)?

—

Den ansøgte ændring i afledning af overfladevand fra Skærbækværket med

fører, at der årligt vil blive ledt 3.201 5,15 m3 til FRSE, svarende til 177,2 lis.

For nærmere detaljer henvises til vedlagte bilag 4 (tegning SK_28).

Jf. pkt. 3.5 ønsker kommunen, at tagvand passerer sandfang inden udløb til

recipient. Ændringer af afløbssystemet til direkte udløb i recipient vurderes i

forbindelse med ansøgning om delvis udtræden.

Der er sandfang ved alle nedløbsbrønde.

h:\skvnyt projekt\direkte udledning\notat supplerende oplysninger ansøgning om udledning tfl recipient 27.O1.2016.docx

AIS

Sweco Danmark

3.2

Afvigelser i afledning af overfladevand i forhold til miljøgodkendelse og

VVM

redegørelse

Afvigelser i projektet i forhold til miljøgodkendelse af 19. maj 2014 samt WM

redegørelse af februar 2014?

Ændringer i forhold til miljøgodkendelse og

VVM

redegørelse fremgår af bi

lag 2 til ansøgning om udledning af overfladevand til recipient fremsendt i

mail af 06.07.2015. Efter projekttilpasninger beskrevet i nærværende notat er

ændringer beskrevet i nedenstående tabel.

Tabel 4 Den ansøgte afledning af overfladevand i forhold til Miljøgodkendelse og WM.

Type overflade-

vand

Eksisterende

veje og pladser

Nye veje og

pladser

Nyt

flislager

ønsket afled-

ningsform

Udledning til reci-

pient. U1-U5.

Udledning til reci-

pient via sedimen-

tationsbassin og

olieudskiller.

Ul.

Udledning til reci-

pient i byggefasen

inden flis tilfø-

res.U6.

I driftsfasen ikke

behov for afled-

ning, da flis suger

alt overfladevand.

Ved inspek-

tion/tømning via

sandfang til kloak.

Tilladt afled-

ningsform jf.

MGK* og

WM**

Udledning til

recipient

Udledning til

recipient

Via SF og OU

til spilde-

vandssyste-

met*

Ingen bortled

ning vandet

bliver i lageret

og afventer

næste flisleve

rance**

—

Nødvendigt tiltagløv

rige bemærkninger

Der etableres samlede

afløb og Ca. 20 eksiste

rende afløb nedlægges.

Ombygning afgenbrugs

bassin.

Etablering af

nyt

udløb

med mulighed for omstil

ling, således at vandet

driftsfasen kan ledes til

kloak via pumpebrønd.

Fredericia Kommunes krav om etablering af sandfang og olieudskillere ved

alle udløb til Kolding Yderfjord indarbejdes i projektet. Den ansøgte udled

ning fra veje og pladser er således i overensstemmelse med miljøgodken

delse af 19. maj 2014 og WM redegørelse af februar 2014. Ændring af ud

ledningspunkter vurderes ikke at være væsentlig ændringer i forhold til

MGKNVM, idet der afledes til samme recipient.

Såfremt overfladevandet (fra flislageret) ikke kan overholde kravene i Miljø

kvalitetskravbekendtgørelsen ønsker kommunen afledning til Fredericia Spil

devand og Energi AIS’ kloak. DONG bedes oplyse, hvordan de vil eftervise

at overfladevandet lever op til bekendtgørelse 1022 og at udledningen ikke

indeholder næringsstoffer.

Det skal fremgå, hvor ofte der vil ske overfladeafstrømning til recipient/rense

anlæg fra flislager.

h:skvnyt projekt\direkte udtedning\notat supplerende oplysninger ansøgning om udledning til recipient 27.01 .2016.docx

AIS

Sweco Danmark

Anlægsfasen: Afvanding af flislageret sker til recipient. Denne afvanding sker

løbende ved regn på arealet af lageret. Som det ses af tabel 4, er der god

kendt afledning til kloak. Afledning af udelukkende regnvand fra befæstet

areal uden aktiviteter vurderes ikke at medføre miljøpåvirkninger, der ikke er

indeholdt i nævnte godkendelse/redegørelse.

Driftsfasen: Afvanding af flislageret finder ikke sted, når der er flis i lageret.

Dette er i overensstemmelse med godkendelsen. Afvanding fra tomt flislager

i driftsfasen (ved reparation o.lign.) er ansøgt til kloak. Dette er ikke indeholdt

i miljøredegørelse/VVM, idet det her har været antaget, at flis i lageret altid

vil kunne opsamle evt. overfladevand. Da denne afvandingsform vil være

yderst begrænset (få uger om året og oftest i sommerhalvåret), vurderes æn

dringen at kunne indeholdes i nævnte godkendelse/redegørelse.

Som oplyst på møde d. 21.09.2015 ønskes der ikke længere etableret faski

ner til nedsivning af overfladevand på gruspladser over askefyldlaget (Area

5). Der vil blive udført en overfladeregulering i gruslaget, så regnvand kan

nedsive gennem askefyldlaget som oplyst i miljøgodkendelseNVM. Der skal

jf. Fredericia Kommunes tilladelse i henhold til jordforureningslovens

8 (for

Area 5) etableres et gruslag på 0,5 m på pladserne omkring flislageret.

3.3

Beskrivelse af sedimentationsbassin

Eksisterende genbrugsbassin, som ændres til sedimentationsbassin og olie

udskiller (beskrivelse afsnit 3.7 er ikke fyldestgørende).

I forhold til pkt. 3.7 kan kommunen ikke umiddelbart vurdere sedimentations

bassinets “miljømæssige” funktion. Bassinet vil under kraftige regnhændelser

have hyppige overløb (på grund af alt for lille afløb på 0300), hvilket betyder

ingen rensning af overfladevand ved overløb. Til og med ønskes etableret

yderilgere overløbshuller, hvilket er en meget dårilg løsning. Især når der i

ansøgningsmaterialet fremgår, at ved overløb vil der ske en direkte udled

ning til recipient.

Eksisterende genbrugsbassin ønskes ændret til In-situ olieudskiller, type II,

jf. EN 858 og rørcenteranvisning 006. Udformning kan ses af vedlagte bilag 5

(tegning SK_29).

Opland til olieudskilleren fremgår af vedlagte bilag 4 og udgør Ca. 17.300 m2.

I det oprindeligt fremsendte projekt var der beregnet med en dimensionsgi

vende regn intensitet på 140 lis/ha. Jf. mail fremsendt af Per Krag, Fredericia

Kommune, ønskes det at der dimensioneres med 156 lis/ha. Dette medfører

en mindre ændring af det projekterede.

Dimension af olieudskilleren er overordnet: BxLxH

3x90x3,5 m

945 m3.

Derudover er der, som vist på bilag 5 tre skakte, der tænkes udnyttet til op

samling af olie. Skaktene er 3x1 m i fladen, så volumen til opsamling af olie

afhænger af udløb. Det nuværende udløb i kote 0.6 bibeholdes men dykkes

for at sikre volumen til olieopsamling. I det oprindelige projekt var udløbet

dykket til kote -1.0. For at efterkomme kommunens krav om anvendelse af

højere dimensionsgivende regnintensitet foreslås det at sænke udløbet til

kote -1 .5. Dimensionskrav for olieudskilleren i sedimentationsbassinet frem

går af tabel 5.

h:\skvnyt projektdirekte udledningnotat supplerende oplysninger ansøgning om udledning

til

recipient 27.01 .2016.docx

Sweco Danmark

AIS

Tabel 5 Dimensionskrav for olleudskilleren i sedimenfationsbassin

Opland

Dimensionsqivende regn intensitet

Densitetsfaktor. fd

Dimensionsgivende flow, Ns

Vandoverflade, Amin,

jf.

EN 858

Vandoverflade, Amini,

jf.

rørcenteranvisning

006.

Faktisk vandoverflade. A

Totalvolumen. Vmin

Faktisk totalvolumen, V

LLS minimum, Vi min

LLS oprindeligt projekt, Vi

LLS foreslået projekt, Vi

17.300 m2

156 l/s/ha

539,4 l/s

i08 m2

216 m’

270 m3

945 m3

16,2 m3

14,4 m3, mindre end nødvendigt

18,9 m3

Jf. ovenstående opfylder olieudskilleren krav til udskillere af type II ifølge EN

858.

For dokumentation af den gennemførte modellering af afledning af overflade-

vand til recipient henvises til bilag 6.

3.4

Oversigtsplaner

Det ville være ønskeligt med en oversigtsplan (i stor målestoksforhold) vi-

sende status og planlagte spildevandsanlæg.

Af vedlagte bilag 3 og 4 fremgår oversigtsplan for status (SK_32) og for plan

(SK_28).

Hvad er befæstelsesgraden for de områder, hvor overflade vandet ønskes

sendt til direkte udledning. Befæstelsesgraden bør fremgå af den ønskede

situationsplan ligesom placeringen af sedimentationsanlæg og olieudskiller,

og dimensionerne af olieudskiller og sedimentationsanlæg. Det skal

fremgå/dokumenteres, at olieudskiller og sedimentationsanlæg er dimensio

neret til at klare belastningen.

Befæstelsesgraden fremgår af oversigtsplanerne for hhv, status og plan

(SK_32 og SK_28) i bilag 3 og 4 vedlagt nærværende notat.

Der etableres olieudskillere og sedimentationsanlæg ved alle udløb fra as

faltarealer. Olieudskillere er ikke dimensioneret endnu da afvandingsanlæg

get ikke er færdigprojekteret. Dokumentation for dimensionering af olieudskil

lere kan fremsendes, så snart det endelige afvandingsprojekt foreligger.

h:\skv.nyt projektdirekte udledningnotat supplerende oplysninger ansøgning om udledning

til

recipient 27.01 .2016.docx

AIS

Sweco Danmark

Testreg nr 428

DANAK

Ana! yserapport

Sagsnavn:

HØJANG

LABORATORIER

AIS

Skærbæk Lystbådehavn, Snoghøjparken 58, Havvand

Rekvirent:

Sweco Danmark

A/S

Skibhusvej

5000 Odense C

Prøver modtaget:

Antal prøver:

Lab. nr.

Prøvetype

Emballage:

Prøvetagning:

Prøvetager:

Udtaget fra dato:

kl.:

Prøve II)

Parameter

Arsen, filt.

Kobber, filt.

Cobolt, filt.

Chrom, filt.

Molybdæn, filt.

Nikkel, filt.

Sølv, filt.

Thallium, filt.

24-11-2015

1548-643-01

Havvand

Hejvang

TBR

24-1 1-20 15

Analyse påbegyndt:

Opbevaring: På

køl

24-11-2015

Rapportdato:

Rapport nr.:

Bilag:

17-12-2015

1548-643-2

09:30

Enhed

1,3

0,67

<0,05

0,09

7,0

0,32

<0,1

1,4

<0,03

0,040

<0,001

sg/l

Detek

tions-

Metode

ICP-MS 1)

grænse

0,02

Usikker

hed

+1-

10%

+1-

10%

+1-

10%

+1-

10%

+1-

10%

+1-

10%

+1-

10%

+1-20%

+1-

10%

+1-

10%

+1-

30 %

sg/l

sgll

sg/l

psgfl

sg/l

sgu

jsg/l

ICP-MS 1)

ICP-MS l)

JCP-MS 1)

ICP-MS 1)

DS/EN ISO 12846:2012

0,03

0,05

0,03

0,05

0,03

0,05

0,1

0,3

0,03

0,003

0,001

Zink,

filt.

Bly, filt.

Cadmium, filt.

Kviksølv, filt.

Betegnelser:

nEkspanderet usikkerhed, dækningsfaktor 2. Resultater på detektionsgrænseniveau er behæftet med en relativ større måleusikkerhed end generelt gældende.

Afvigelser/kommentar ved denne rapport:

Erstatter tidligere sendt rapport: 1548-643-1, pga. manglende parametre. HM beklager fejlen.

Nedenstående henvisninger

kan

være relevante for rapporten:

Ikke

akkrediteret.

Analyseret

ved

metoden ICP-MS: Usikkerhed: 22%.

i.a.: Der er

ikke

analyseret for den pågældende parameter.

Mængde-/Flowproporlional prøvetagning er

ikke

omfattet af akkrediteringen, da laboratoriet

under

prøvetagning anvender signalet fra anlæggets fiowmåler.

Virksomhedens miljøgodkendelse/udledningstilladelse, oplyst afrekvirenten.

1) Analysen er udført af andet akkrediteret laboratorium

DANAK nr.:

401

Rapport sendes med post til:

Rapport sendes pr. E-mail til:

Sweco

Danmark

AIS, Christina Kittner, [email protected]

Prøvningsresultaterne gælder kun for de prøvede emner/delmængder. Uden laboratoriets skriftlige tilladelse må rapporten kun gengives i

sin

helhed.

Godkendt af

fJ?rrÇ

Mathilde Marie Græbe Jensen

Laborant

Højvang Laboratorier

AIS Industri Vest 8

4293 Dianalund Tlf. 58 24 24 58 Fax 58 24 10 06

www.hmlab.dk

Side 1 af 1

Notat

1J0N6

i-le lJ

Supplerende depositionsberegninger for SKV til Kolding

fjord

SKV Miljøansøgning

Tech. Concepts-jorpj, QHSE Support-Iotko

Tech. Sol. Process Chemistry-Jørgen Nørklit Jensen

CML- og deposltlonsberegnlnger for SKV

DONG Energy Thermal Power AIS

Nesa Allé I

2820 Gentofte

Danmark

Tlf. +4599551111

Fax +4599550011

www.dongenergy.dk

CVRnr 27446469

Emne

Til

Kopi

Fra

Vedrørende

Supplerende Iuftkvalitets- og depositionsberegninger for SKV

9. oktober 2015

I dette notat er der i forhold til det tidligere notat “Detaljerede luftkvalitets- og

depositionsberegninger for SKy” at 7. januar 2014 (Dok. nr. 1767693) udført

Vores ret. JORNJ/JORNJ

IJok. nr. 2291403

supplerende og mere detaljerede luftkvalitets- og depositionsberegninger for

(ver. nr.)

kvælstof for Skærbækværket (5KV) for Maksimaldrift-scenarie for området,

somsagsnr 141173-10

Accepted JORNJ

dækker Kolding fjord.

Approved JORPJ

Data for Maksimaldrift-scenarie er som i det tidligere notat “SKy B-værdi og

driftsscenarieberegninger” af 29. oktober 2013 (Dok. nr. 1664456).

Beregninger

Beregningerne er udført med data fra bilag 2 i ovennævnte notat “SKy B-værdi

og driftsscenarieberegninger”. Området omkring SKV er som i det andet af

ovennævnte notater “Detaljerede luftkvalitets- og depositionsberegninger for

SKy” opdelt i koncentriske ringe med en afstand på 500 m, og der er her set på

bidrag fra de enkelte kilder.

Da depositionen er afhængig at koncentrationen og afstanden fra kilden, er der

for hver af de koncentriske afstande fra SKV og for hver kilde beregnet en

middelkoncentration, som er anvendt i depositionsberegningerne i bilag 1.

For Maksimaldrift-scenarie er de tidligere beregninger gentage blot delt op på

enkeltkildebidrag. Der er desuden udført beregninger for et revideret

Maksimaldrift-scenarie, hvor der ikke installeres SNCR på SKV3, og der regnes

med, at der udvaskes NH3 i røggaskondenseringsanlægget på de nye biokedler

(SKV4O) svarende til en maksimal NH3-emission på 2 mg/Nm3 (i stedet for den

tidligere anvendte på 10 mgINm3). Dette medfører, at der ikke er nogen NH3-

emission fra SKV3, og NH3-emission fra SKV4O bliver 5 gange lavere.

[email protected]

Tlf. +4599552568

For det oprindelige Maksimaldrift-scenarie medfører den samlede emission af

NO og NH3 fra SKV en beregnet samlet årlig deposition af kvælstof til Kolding

fjord på 497 kg N, og for det reviderede Maksimaldrift-scenarie medfører den

samlede emission af NO og NH3 fra SKV en beregnet samlet årlig deposition af

kvælstof til Kolding fjord på 22 kg N, dvs, at det reviderede Maksimaldrift

scenarie ft. det oprindelige Maksimaldrift-scenarie medfører en beregnet årlig

mindre deposition på 475 kg N til Kolding fjord.

Side 1/2

IJONS

enerqg

Bilag i

5p,04.lIglIbS*s.lddft-.ooo.oI.

000.

•*094414*44144

00k. nr. 2291403

440Cm

050

0.033

0.14

0.00

0.000

0.00

0.035

0,04

0,001

0,00

osooIod.10.,.Idd.Ioas0.o

,soo.,’fl4,.,.,4

(456.5

0545414

00, bi03g ob 0450.

N0,böogSKVOooo,soo

NO, 003.4 0003

(03(0

00, 0l&og1400ooo,,ggo

NO, 510og 0.0(0.0,.

No, 003og05040 0001.5090

544069400 0040

5840049400031002050

544

tI4’44 0(123

(8340

52406.8.4 05240 050.,.ooo

.‘d.podloods.00g4..dor

00,10500

SOOood

0040o40

5.4.900002 po.4s

000400,006.042,

04.0,44

40000

250

0.540

0,111

50005

540

0330

0,102

l400m

0000

5453

0,000

3100

0042

0055

0142

0,805

4040

0,002

0,052

550455

5500

5445

0,263

0.057

0.00

0,050

0.140

0.008

0,043

0,040

0,013

4400m

2030

0,402

0.204

0,052

0(04

0.005

0,554

0,400

0,040

0335

0,0(4

250Cm

2040

0,440

0,030

0,011

0.257

0.404

0,042

OMS

0,037

0.005

0,013

800Cm

3800

5325

0,584

0000

4.054

0,004

0.110

0.041

0.000

0,005

0,010

106Cm

3500

3,404

0,242

0.010

0.050

0,004

0.938

0.053

0,040

0,005

0,013

4004m

4000

0.374

0001

0,050

0.014

0,004

0.125

0.040

0,040

0,001

0,011

4500m

0500

0,344

3004

0,300

0.212

0,00

5109

0.040

5320

0,005

5015

084Cm

000

0,319

0,084

3004

0.010

500

0.004

0.045

OMO

5001

0,0(0

044Cm

0500

5270

3042

OMO

2.109

0,502

5040

0.030

5(07

0,005

0,002

C00oo

5000

0300

0.151

0,000

5,010

0,002

0.004

0.032

0,003

0,001

0,000

og 100,!.’.

ogNOdm

24 500,3,.

og 540,3.’.

g 00,35

6400,26.

105435750

oç5435..0

544(2I

041440,..’

0,20

3027

0.115

0,00

0.058

0,000

4010

0,005

5002

30125

0,074

0,101

0.040

0.304

0,039

0,003

0,000

5004

0,00001

0.000325

370

05,0

0.0000003

544

0.0000005

61,5

75,6

71,0

74,9

00.4

27.5

78.0

05,

754

350

058

950

50(00831 50003081 0,0500403 0,0000500 50002524 03300020 0,80000(0 0,0400500 0,000050 50030400 30400436 3000040

0,0300330 0.0000940

0,0000004 0,00(044

0,000024 0,000020

0,00000

50030250

0.000050 50000010

5000012 5000050

30800083 3800(04

50880010 5000000

50880014 5000501

58000000 5080404

50800147 5500010

0,065

0,043

0,000

0,055

3025045

5040000

5001000

50200014

52500003

50550010

0.00

0,04

0.001

0,01

5040141

504500

50010050

5000001

5020084

5010505

11.

0444 500, og 500 ‘ond ‘i. 405’

0 k& 843, og NO 0.sol 5333 NO

0kg 500, og 000 .434 0053 4(0

Obo 503, og NOOond HO 803

Nto NO, 040000,0140404 ooo

1’ 44 NO, og N08’d 00040 No

Nto 144 II ..,d.Io 0400

0kg 524 (4 .060 5503 NO

004 144 (0 .ond 0053000

Nkol440S5040Oo

Os.,. 42-4,54,00.0 ‘o,041’ 054,’

Ssols(’p0000501004O00304

Sos40-(0p000400o04 5023040

Ssos lo-d.p0400so 7.1450050

Osgm 42-440340000 10,90 (145 44.

1.06-84045000 (0045524000

‘4’4.podIoo 88.41

8346s502 fra 14%,od dokI40,

(020455404544740 503310614(0

004oolyOo 04 504od SOVS (00,

04405504114 l0%.od 50240

650.5(041

5441050403,1440,0034.0

kglOSo

kg 050

kg 541’g

kg SOlo

00100-

kg 105.

041000

kg 1054

kglooo

i’45,g

kg 5454

001000

kg Solo

kg 5454

0.00*5(0 0.0000150 50020043 50O 0.0000311 0,4800042 50000020 0.0200400

0,0080334 0,5000033 50500105 300030% 0,0500036 0.0000057 5064015 55000012

0,0050504 03300001 50400000 50003044 0,0000030 0,000020 5060023 50000021

0,0000042 0,0000027 50400010 50000011 5080050 0,000407 5000007 50005007

9.0000004

5040

3440

5003

0,0451035

0,0338800

0,0008054

0,0050(44

54080042

1,0034(40

0,0004086 5003104 50080054

5030

5040

5000

5002

0,0085101

0,0000304

0,0054400

0,005001

0,00001

0,0118013

0,108

0330

0,004

5024

51070308

53358040

50042302

50000000

5000010

50017022

5115

5050

5004

0,050

5114000

50048424

50001500

50003044

50800051

50403444

5108

5070

3003

5(08

5100100

0,0710504

0.005009

0,0500080

0.0250003

0,044039

0,101

5074

5502

0,401

0,004

0,002

5020

5066707

5004050

5081900

5000023

5005001

50500531

0,104

0,278

0,002

5025

51045404

50780370

50821559

55000027

55000001

50303024

0330007 500000 340050 5050050

5000230 0,000044 5000050 50005030 0,500053 0,000050 5000587 5000138

5007

0,000

0,0(0

0,003

0,000010

0,0711720

03310047

0,500024

0,500001

0,000070

300

5086

500

504

0,0007024

0,0020500

0,0207247

0,000020

0,00000

0,000(01

5001

5501

3085

5004

5000325

5080706

5001200

5000011

0,00000

5015000

5030

5252

0,505

5016

5000001

50003051

50010058

50000014

50000000

50101031

5(05

0,1012087

0,0757507

0.O15

0,000000

0,0000507

0,025400

04 0(4

ogl6o

.095(0

4 007

1001

mgN(o

0”

461

0,42-04

5,4410

1,0910

0,0125

0,300

5.4404

1,1242

0,0108

0,0000

0,0040

53400

57107

0,5422

50000

0,1405

0,050

55054

50105

50000

51003

504

524

51545

32402

50000

30500

54054

53470

50371

50400

50075

525

32350

51140

30050

0,0000

55064

50014

30437

500(0

50811

0.1315

0,1312

50015

0,0400

55373

0,1050

50012

52400

55176

50005

50000

50671

51132

5000

50010

50060

0,0728

50068

50430

0,0825

30007

0,01%

0.0015

0,0551

0,0000

0,0005

0,0400

0,0030

30505

30441

30005

50530

50005

30980

50010

50400

56509

100

80doçoo0o 5o 144s4o04&o

3444054004124553054

kd-doooo9o fra 024 5(720 404

444490400750104503404,

oI44doposCboNO.ordolo044o.

oId50çooClooNOw.4S01305

old50posClooNOssodSKlO40o

o34 409840(08 NO .6042003523

03400984508

NO .ond 040 ooo

COl mosooNo .410 5(7240650

ks.0000og4,0

34500000010004015500440

tOl50p47ssN0Ko4dsgolSKV0023

tOl06pooCJoo000old,53o45033400

lOl06pooOoo000old,53o41000143

IOl50poo0o.NOKo4dsqol63Oo4o

71069004180100000144415054005

3450900610 NOKoldsq 4,4 de kolos

24509.0210 NO KolOsq

404

5053 503

W50poOOo005old.’g4.d 55720 de

24d’poHoo’ NOK0014

404 240

1,0

14! Opooo, N0500,q 443050,40

i50pokooNOOol&o404SKV4014’

000,05.00 450014401404400

Ko,so.oOolo.s.004,lho

055004

NO, 042a4 .4.005,

N0,040.g SOVS

108(003

NO,040agS5231ollOlo

NO, 0455,4 4340

0004300

NO, 02104 9050 (00104

I O,b,0,gSKV400os,o,,

M4Nlsog 0. Olles

OgSåS,

Og tOto

kg 5433

kgSOto

55035

50445

50004

30,25

51101

50800

580(7

55000

50800

5(076

155

3044

5002

0,504

5011

5(004

5000

5001

55000

5(052

i’iI

041450

OgOOS.

04 NSo

04 Solo

,4!4.,9

kgs

040

Ogli

040

OgN

5,g5

540

kgS

kgN

OgN

040

0151.4

250,,.

250

0,2503

0,1110

0,0400

0,1140

0.2334

50050

0.0300

0,0000

5*,,.

400

52378

51500

50003

50744

50206

50202

50005

0,0085

1008,,.

1000

54532

52403

50549

50420

50510

50509

50000

0,0575

0,2050

0,005

50000

0.1010

52110

51941

52003

51767

51450

0,0212

52005

51451

50504

51340

51150

0,000

50241

50(00

50000

50024

50050

0,000

50000

50(00

50000

50040

50000

0,0050

50000

50400

50000

5000

50462

0.0471

00400

0000

50341

50404

020114000

401

374

0330

5002

1(0

kI.o.I*4fl.o,e.s0. odoo. 08800 på 4000mg m42 om.g900.’ 084-dIp på 05044

1404m

00004

2508”.

4050m

440Cm

004o

060m

4008m

0500

54540

52825

50574

502(0

50025

51470

50000

2000

54000

52420

50130

50597

50020

51080

50004

2500

51800

3000

5(010

51044

54500

50142

54040

51100

50020

5000

0,00001

3500

0.0080

52420

0.0100

0,0100

0.0642

51380

50325

4000

53740

4500

0.3443

0,2040

0,0500

50000

0.0000

0,1108

0.0031

5250

0.3040

5506

50086

50108

52005

5100

5000

0008 os

5000

52000

51805

50000

50080

50010

00600

00005

0000430

50105,35

04004(00

505424(81

4080

52500

51510

50010

50020

50840

50005

50008

0,3107

0,0507

50043

0,1251

50023

50120

54080

0,0140

50040

31208

50021

504

5(0

50080

50030

50!

5081

5000

NO,(m

095404(05

04 0lQ.’

09884!.’.’

104 44,og 30340

04050804

02-dgs1441g,n*od000d.s

00,140.14

50030

30084

0,0065

50025

35070

0,0(01

0,000

30016

NO 07010

5040.014

(—4.034202

peb’

50,30 00,

0261

5404

050140504 N00.osd

.0.

0440

oslo

oWo

oslo

5030035

350

61,6

0,000040

0.0000150

3,0000324

0,0040144

67,5

75,0

21,0

74,9

05,3

254

773

753

755

556

950

0,0030330 50800312 50000000 0,0000805 0,0034052 5000024 0,0000000 50800030 0,3005% 0000540 50000400 52500000 5030045

03300510 50000343 5000050 0,000121 0,000082 50400100 0,0200423

333303(5

0.300346 0.00000 50000005 50040083 5500004

5000414 3800(010 5500(009

400000(5 50000004 5206001

5008000 50808003 5000080

54084150

30203047 5088303

0,003

0,05

0.00

04,4

5450

04105(0

kg 05

Solo

545,

401410.

4454150

408674

Sto NO, og

NO0,eod 5531505

N0o520,og 000,004500048.

Sko NO, og 540 O.o4

5403 KO, 04 5400.524 600 0o

5’

00005,04

000.404

55040

00,1440400140480400

0330(000 50000(00 50000300 0,4800358 0,0008057 5000215 0,0000057 5020050 0,000314 0,0000(0

50800001 30000002 55009044 0,00000 0,0000(05 5008021 0,5000021 0,400014 0.00000 0.000011

0,0003042 54004027 30030010 50008011 5080000 50000507 50(00007 58004007 5080007 0,00000 50400000

0,0003007 54040000

30450(25

50000302 0.000250 0,0000000 5060180 0,5000030 0,500012 0,000050 0,000007

5050

4000

0,0002400

0,0000004

0,0000014

0.0000044

0,0040000

1,000300

5501

3003

8,000

5 go 004

ott

56540

Sgs 0450440.041 O’o’d 45,0450’

0.25 ?s40ooOo’ 00.14503300

3.250.40909006 01010 80150

090

350550,509000100 ‘o’o3 HJIONO

00550-4050.850,0.4,000000.

0(0.440.00.0 ond 50340

5000

3,003

5050

3085

5005

0.0043076

0,0020301

0000018

8,0020030

0,080006

3000040

0_NO

0.00

0.4345000

0,0000042

0.0000057

0.0000036

0,0800507

0,004100

0,464

4008

3080

8,000

00040640

40030030

0020004

40200024

0,4003407

0,00454%

jF&05

kg 0410

Og 041.o

4484100

SOlo

5.0478

00000430 3000007 40046100

00080194 30400143

50800340

04080033 3000000 43000300

5000097

00200959 30000044

35045027 30030000 40000000

0,4000075 30042400 0,0040400

0,004

0,00

0005095 0.0230149

5000043

0,0230401

40200010 4.0200011

400*23 03300027

3064007 0,8004007

0,00001 0,0040740

110

500

1,4200

3504

5004

0.0042214

0,000340

0.000014

0.00000

03800005

0304150

3404

5334

0.00000

0,00000

0,000000

0000007

0,00000

3000940

3001

SNO

4000204

40300251

40505010

40400319

4000050

3000480

5033

3020078

30800203

30200800

34000804

0,0000003

0025028

300200

4500(04

50040800

3080081

4004831

4022770

4-dopodioe p50

(04464554 l& 524 “.4 Oo kilo,

I02oosSo

3050444 36340 Nosooo

544-0204k914500110109

‘og 0!,

mg 040

4’

041.o

90-d.oooooofrood4 0040440

44-4.çoooso fra 004 5024054,

‘44

d.çosl(oo

Oon.d.le kilo,

5454

0.3600

0,0005

0,0400

0,0080

3.0620

0.0(07

0,0037

40067

40107

30000

30110

30100

50062

0,000

0,0128

0,0400

0,0030

0,0000

0.0120

558

50065

0,0035

30110

0,0400

0,0000

30100

144

755

5010

Solo

5454

841o

30344

0,0800

50800

50000

00046

500

dop.4035N Wood SOVS NO

‘IM

50poO(os 585.045503

4!,

044505.04355

(9 0580 NO

50250

50800

50000

0,0800

50000

30000

502

50200

3003

3063

3000

30800

30000

50*3

0336

5002

30045

34355

0,4000

0,0000

0,8000

0,0000

300%

50050

0,4040

308%

30808

0,4008

0,0000

0,0880

50364

0.3034

0,0034

0,0017

0,0400

0,000

0,0000

0.0070

50001

0,0005

0,0000

0,000

0,0080

0,0000

03075

50053

50320

50400

50025

38025

35050

352!

3020

30200

0,0000

5001

30000

3001

8,8035

30080

0,0080

30080

0,0000

30016

013

50000

30000

50000

50003

40080

100

38000

30200

30000

30200

35053

009

0141 d.p0.4’,OON O 540,0,

,00

44a4ko 0 O 55040000

Kdl,94!d

&s05505N0000694,dde

50pooOooN9500,ç4051013140

d4Ø044355050d3445dSI773dl

5057043050500694,060000

169001100500001ç4456040440

‘bpssSoo50000’s4.450V4ON

.OposSooN9000sg4,004o441..

265.0000 NO 000154,0 0030114

44000(00

NO 500db 4.480373000

lopooI6sNO 00069 So,d 040550

84306(00 NO Koldog 4sd 940004.

4504(55 NO 000154.4 SKV400

k9N

090

000

kgs

440

.a!L

kgs

kgS

kgs

445

045

Side 2/2

Tabel 3:REDIGERET AF MST tilføjet ny værdi for Molybdæn.

Miljøkvalitetskrav fra BEK 439 (2016). Desuden fremgår den naturlige baggrundskoncentration for relevante stoffer og det heraf resulterende miljø-kvalitetskrav, værdier

i vandfasen, den maksimalt tilladelige koncentrationsforøgelse, forslag til udledningskrav, samt den beregnede maksimale koncentrations forøgelse 50 meter fra

udledningen ved nominel belastning samt hvor stor en del bidraget fra SKV udgør af den maksimale tilladelige koncentrationsforøgelse

Naturlige

Baggrundsko

ncentration

(onlvst at

MST)

—

Parameter

Enhed

BEK 1070

(2015)

Miljøkvalit

etskrav

Målte værdier i

vandtasen

Maksimalt

tilladelige

koncentration

sforøgelse

Forslag til

udledningsk

rav

Bidrag fra SKV 50

Beregnet maksimale

meter

fra

Koncentrationsforøgelse fra

udledningen

røggaskondensatudledningen

ved

gennemførelse af projektet 50 meter forhold til den

maksimalt

fra udledningen

ved

tilladelige

fortyndingsfaktor på 195

koncentrationsforø

gelse

(%, afrundet)

0,0005

0,0051

0,015

0,026

0,26

0,4

3,2

0,5

pg/I

1,3

0,05**,*

<0,001

<0,03

0,04

0,09

0,32

1,3

1,4

0,67

<0,1

<0,05

0,28

6,7

0,2

0,048

7,8

0,11

8,28

3,31

0,16

1,27

0,049

0,1

0,2

pg/I

3,4

pg/I

8,6

Jg/I

0,11

7,8*

1,4***

0,9

<0,1

<0,05***

7***

0,048*

0,28

6,7*

0,2

1,4

pgII

rig/i

pg/I

pgII

0,026

0,010

0,051

0,13

0,026

pg/I

lig/I

pg/I

**:

Kvalitetskravet er denne koncentration af stoffet tilføjet den naturlige baggrundskoncentration.

Værdi fra 1022/2010. I bek. 439 er der ingen grænseværdi for kviksølv, kun en akutværdi på 0,07.

***:

Naturlige baggrundskoncentration er antaget lig målte værdi i vandfasen.

Akt 93:

Supplerende oplysninger:

Revideret vedr, krav til metaller

Miljøstyrelsen

Att.: Henrik Møller Hestbech

EJD N

DONG Energy AIS

Kraftværksvej 53

7000 Fredericia

Danmark

Tlf. +4599551111

Fax +4599550011

www.dongenergy.dk

CVR-nr. 36 21 37 28

29. september 2016

Supplerende oplysninger til ansøgning om direkte udledning

fra Skærbækværket

På telefonmøde d. 27.9.2016 blev det aftalt at DONG Energy skulle sende

supplerende oplysninger og yderligere argumentation for de foreslåede

grænseværdier.

lndledningsvist skal det oplyses at DONG Energy er enig i MST’s vurdering af

at grænseværdierne skal gives i baggrund at leverandørgarantierne. Imidlertid

er de tidligere opgivet værdier for forventede koncentrationer i

udledningspunktet IKKE leverandø rgarantier. Leverandø rgarantierne har været

kendt af DONG Energy siden kontraktforhandlinger i efteråret 2014, men har

ikke tidligere været oplyst til MST. De følger nedenfor.

Baggrund for de tidligere oplyste værdier for urenset

røggaskondensatvand og forventede udledningskoncentrationer:

DONG Energy har i januar 2016 oplyst værdier for indholdet af bl.a. sporstoffer i

urenset røggaskondensatvand og værdier for forventet koncentration i

udledningspunktet, efter rensning på SKV efter ønske fra MST (mail fra Heidi

Clausen 14.9.2015):

• “Forventede udledningskoncentrationer at røggaskondensatvand

ubehandlet”

• “Forventede udledningskoncentrationer at røggaskondensatvand efter

rensning ved udløb i Kolding Fjord”.

DONG Energy har derfor oplyst forventede koncentrationer i urenset

røggaskondensatvand baseret på nominel flis og et fuldstændigt velfungerende

posefilter samt forventede værdier for indholdet af sporstoffer i renset

kondensatvand ved udledning, men disse værdier er ikke leverandørgarantien.

Værdier for urenset røggaskondensat og værdier for forventet koncentration i

udledningspunktet, efter rensning på SKV er værdier oplyst at leverandøren

under kontraktforhandlingen, men er ikke en del af kontrakten og leverandø ren

er ikke forpligtiget af disse værdier.

Vores ret. LOTKO

[email protected]

Tit. 99557822

Side 1/3

Hovedkontor:

Krattværksvei 53

7000 Frederida, Danmark

EHJN6

Nye data og baggrunden for disse

DONG Energy har ikke tidligere oplyst værdier for indholdet af sporstoffer i

urenset røggaskondensatvand ved brug af ikke-nominel flis samt ved ikke-

optimal funktion i posefilteret, dvs, når støvbelastningen af røggaskondensoren

øges. Disse værdier fremgår af nedenstående skema (max.). Dvs, de tidligere

oplyste værdier er ikke de højeste værdier der kan forekomme i det urensede

kondensat. De maximale værdier i røggaskondensatet kan forekomme når

støvbelastningen i røggaskondensatoren er op til 50 mg/Nm3. Det skal her

understreges, at støvbelastningen i røggaskondensatoren ikke har indflydelse

på overholdelse af vilkår om støvemission gennem skorstenen.

Garantiværdierne som leverandø ren er kontraktlig forpligtiget af, er ligeledes

angivet i nedenstående tabel.

DONG Energy fastholder på baggrund af ovenstående de tidligere foreslåede

udledningskrav for det rensede røggaskondensat. DONG vil kunne overholde

transportkontrol krav angivet i nedenstående kolonne “Forslag til

udledningskrav efter rensning”.

Vores ref. LOTKO

Enhed

Urenset

røggaskondensat

(nominel1

max2)

—

Forventet

koncentration i

udledningspunktet,

efter rensning på

SKV (nominel)

Garantiværdier fra

leverandør

(Døgnmiddelværdier)

Forslag til

udledningskrav efter

rensning

(Transporikontrol)

0,1

pgIl

1-3,4

<0,1

11-52,6

<0,1

lig/I

18-68,2

<0,1

iig/I

jig/I

58-253

<0,5

8-23,2

<0,1

g/I

<0,1

jigll

3-30,5

iglI

106-327

<0,5

pgll

30-261

<0,1

g/l

ig/1

7-21

<0,5

8-26

<0,1

ig/l

8-26

<0,1

1) Nominel svarer til normal flis samt en støvbelastning i

røggaskondensatoren (5 mg/Nm3 støv).

Max.

svarer til normal flis samt en støvbelastning i

røggaskondensatoren på op til 50 mg/Nm3 støv efter posefilter.

Støvemissionen ud af skorstenen overholdes også i denne situation

den øgede støvmængde fra posefilteret fanges i røggaskondensoren.

3) For TI og Go er der behov for at indregne en sikkerhedsfaktor i forhold

til leverandørgarantien på grund af utilstrækkelig data vedr. metallernes

tilbageholdelsesgrad i rensningsanlægget.

—

Udlederkravene foreslås vurderet efter transportkontrol

I henhold til

17, 2) i bekendtgørelse 921/2016 skal der i

tilladelser m.v.

fastsættes vilkår, der omfatter

2) den gennemsnitlige tiladte koncentration af stoffet i

udledningen i en eller flere nærmere angivne perioder, hvor der

Side

2/3

IJDN6

i iie

sker udledning til vandmiljøet, for at sikre, at et generelt

kvalitetskrav er opfyldt.

Miljøklagenævnet har den 6. juni 2013 j.nr: NMK 10-00534 truffet

afgørelse i sag om godkendelse til lIS Amagerforbrænding til etablering af nyt

forbrændingsanlæg på Kraftværksvej 31, København S.

—

Vores ref. LOTKO

I nævnte godkendelse er der fastlagt krav til udledning af renset spildevand fra

røggaskondensering.

Natur

—

og Miljøklagenævnet har i afgørelsen anført følgende:

‘De kontrolkrav, som Miljøstyrelsen har fastsat, svarer til

maksimale døgn værdier, når kontroltypen “tilstand” er anvendt.

Dermed opfylder vilkåret ikke kravet om, at også den

gennemsnitlige stofbelastning af spildevandet skal fremgå at

vilkåret,

jf. §

17, punkt 2. Nævnet finder derfor, at udlederkravene

skal ændres fra at være maksimale døgnværdier til

vandføringsvægtede gennemsnitlige koncentrationer i

kontrolperioden, der herefter kontrolleres ved transportkontrol

som defineret i standard DS: 2399, som nævnt i vilkår 129.

Herved svarer vilkårene til anbefalingerne i Miljøstyrelsen

Arbejdsrapport 690/2002 “Udledning af miljøfarlige stoffer med

spildevand.”

På baggrund af ovenstående foreslås at udlederkravene for følgende stoffer,

skal vurderes efter transportkontrol i henhold til DS 2399:

Kviksølv, bly, cadmium, chrom, nikkel, arsen, zink, kobber, thallium, cobolt,

molybdæn, mangan og sølv.

Kontroltype “tilstand”

Det foreslås at kontrolkrav for kontroltype “tilstand” sættes til 4 gange

kontrolkrav for transport for følgende stoffer:

Kviksølv, bly, cadmium, chrom, nikkel, arsen, zink, kobber, thallium, cobolt,

molybdæn, mangan og sølv.

Herved sikres at vandkvalitetskravene vil være overholdt for alle ovennævnte

stoffer i en afstand af 50 meter fra udledningspunktet.

Med venlig hilsen

DONG Energy

AIS,

Bioenergy & Thermal Power

Lotte Køie

Stde 3/3

--AKT 11147313-- BILAG 4-- [Bilag C Afgørelse om at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering samt Mi...

Miljø- og

Ligestillingsministeriet

Miljøstyrelsen

Ørsted, Bioenergy & Thermal power

AIS

Skærbækværket

Klippehagevej

7000 Fredericia

Sendes til virksomhedens digitale postkasse

cc: infoorsted.com

Virksomheder

J.nr.

2019-1037

Ref. DOGPE/HASKR

3. oktober

2024

Afgørelse om at udledning af renset røggaskondensatvand på Skær

bækværket ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

(ikke

VVM-plig

tigt).

Miljøstyrelsen har behandlet ansøgning fra Skærbækværket om direkte udledning

af spildevand fra etableret renseanlæg til Kolding Fjord. Ansøgningen omfatter ud-

ledning af renset røggaskondensatvand fra fyring med biomasse samt kedelvand

og kølevand.

Afgørelse

Miljøstyrelsen har på baggrund af en screening vurderet, at projektet ikke vil

kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurde

ring (ikke VVM-pligtigt). Afgørelsen er truffet efter §

i miljøvurderingsloven’.

Begrundelse

På Skærbækværkets to biomassefyrede kedler (SKV40) er der etableret røggaskon

denseringsanlæg, der øger brændslets virkningsgrad ved at udnytte energien i røg-

gassen. Den våde røggas renses på et anlæg, der er designet til at behandle denne

specifikke spildevandsstrøm og udelukkende behandler samme. Det rensede røg

gaskondensatvand indeholder lave stofkoncentrationer af metaller samt kvælstof,

som stammer fra forbrænding af biomassen. Miljøstyrelsen vurderer, at det er en

fordel, at rensemetoden giver mulighed for optimeret bortskaffelse af de bortren

sede metaller frem for rensning i traditionelt renseanlæg.

Der vil som følge af udledningen af renset røggaskondensatvand ikke være en mer

tilførsel af kvælstof til Kolding Fjord, idet virksomhedens øvrige påvirkning er ned

bragt tilsvarende, som følge af en reduktion i luftbåren emission af kvælstof fra

virksomheden. Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af metaller i det rensede

røggaskondensatvand ikke vil være til hinder for, at miljøkvalitetskrav for vand,

sediment og biota vil kunne overholdes, og udledningen vil dermed ikke være til

hinder for, at der kan opnås god tilstand i det modtagende og i de tilstødende

vandområder. Miljøstyrelsen har lagt vægt på, at udlednmgen ikke vil påvirke op

fyldelsen af miljøkvalitetskravene for vand uden for en acceptabel blandingszone

‘Bekendtgørelse af lov om

miljøvurdering

af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),

LBK nr. 4

03/01/2023

Miljøstyrelsen. Lyseng

Allé

8270

Højbjerg

Tlf.

4 40

•

[email protected]. www.mst.dk

Side

på meter eller maksimalt 35 meter, og at der ikke vil ske en væsentlig stigning af

koncentrationen af stofferne i biota og sediment. Miljøstyrelsen vurderer, at udled

ningen kan foregå uden at medføre en forringelse af tilstanden i vandområdet Kol

ding Fjord, ydre samt i de tilstødende vandområder, og uden at være til hinder for,

at de relevante miljøkvalitetskrav for vandområderne kan overholdes, og miljømå

let om god tilstand dermed kan opnås.

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal

gennem en miljøvurdering, før Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse om det ansøgte.

Sagens oplysninger

Ansøgningen er indgivet i henhold til §

i miljøvurderingsloven. Ansøgningen er

fremsendt til Miljøstyrelsen, som varetager kommunalbestyrelsens opgaver og be

føjelser for anlægget,

jf.

paragraf 3, stk.3 i miljøvurderingsbekendtgørelsen2. Miljø

styrelsens screeningsnotat er vedlagt som bilag A til nærværende afgørelse.

Projektet er omfattet af bilag

Natura 2000-områder

punkt ia i miljøvurderingsloven.

Miljøstyrelsen har på baggrund af en væsentlighedsvurdering vurderet, at projek

tet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke det

nærmeste Natura

2000-område

væsentligt.

Miljøstyrelsens beregninger af udledningens påvirkning på vand viser, at koncen

trationerne af alle metaller i udledningen enten overholder miljøkvalitetskravene

for vand i udledningspunktet eller ikke vil påvirke opfyldelsen af miljøkvalitetskra

vene for vand i det øvrige vandområde uden for en blandingszone på eller 35 me

ter fra udledningspunktet. Miljøstyrelsen vurderer desuden, at udlednmgen ikke

vil være til hinder for opfyldelsen af miljøkvalitetskrav for biota og sediment i

vandområdet.

Idet det nærmeste marine Natura

2000-område

(Nn2

“Lillebælt”) ligger Ca. km

fra udledningspunktet, vurderer Miljøstyrelsen, at eftersom udledningen af spilde

vand ikke medfører nogen ændring i tilstanden eller er til hinder for opfyldelse af

miljømålet om god tilstand helt tæt på udledningspunktet, hvor den største påvirk

ning er, så vil det heller ikke være tilfældet

7km

borte.

Opfyldelse af miljøkvalitetskrav

for

miljøfarlige forurenende stoffer i et vandområde

kan som udgangspunkt også lægges til grund for, at kravene til gunstig bevarings

status (Natura

2000)

i de akvatiske naturtyper og levesteder for arter, der er af

hængige af en god vandkvalitet, er opfyldt. Det skyldes grundlæggende, at miljøkva

litetskravene er fastsat efter guidelines, der på baggrund af objektive og naturviden

skabelige metoder tager hensyn til de mest følsomme organismegrupper.

Bekendtgørelse om mijøvurdering af planer og programmer og af

konkrete

projekter. Bekendtgørelse

nr. 806 af 14/06/2023

Side

Miljøstyrelsen vurderer derfor, at påvirkningen fra projektet på marine arter og na

turtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr.

112,

som ligger

7km

borte, ikke er væsentlig.

Bilag 1V-arter

Miljøstyrelsen har på baggrund af en vurdering i henhold

til

habitatbekendtgørel

sen3 vurderet, at projektet ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteom

råder i det naturlige udbredelsesområde for bilag 1V dyrearter eller ødelægge bilag

IV plantearter i alle livsstadier.

Den eneste marine bilag IV art nær projektområdet er marsvin. Idet udledningen

ikke er

til

hinder for opfyldelsen af miljøkvalitetskrav for vand, biota og sediment i

det modtagende vandområde Kolding Fjord, ydre eller tilstødende vandområder, og

da der ikke er viden om, at marsvin er særligt følsomme over for de udledte stoffer

sammenlignet med andre arter, vurderer Miljøstyrelsen, at udledningen ikke vil be

skadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for marsvin.

Screeningen er gennemført med udgangspunkt i det ansøgte projekt og på baggrund

af de miljømæssige forudsætninger, som er gældende på screeningstidspunktet.

Hvis projektet ændres, er I forpligtet til at ansøge igen med henblik på at få

afgjort,

om ændringen er omfattet af krav om miljøvurdering

(VVM-pligtigt).

Afgørelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt,

jf.

miljøvurderingslovens § 39.

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås

på Miljøstyrelsens hjemmeside

www.mst.dk.

Offentliggørelsen finder sted den 3.

oktober

2024

Offentligheden

har

adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger,

der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Afgørelsen kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig in

teresse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der

som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige bru

gerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som doku

menterer deres formål, og som repræsenterer mindst

100

medlemmer, jf.

miljø

vurderingslovens §

50.

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage

til

Miljø- og Fødevare

klagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link

til

på forsiden

www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk.

Bekendtgørelse om udpegning og administration

internationale

naturbeskyttelsesområder samt be

skyttelse af

visse

arter. BEKnr.

1098 af 21/08/2023.

Side3 af

Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med

NEM-ID/MitID.

Klagen sendes gennem Klageportalen til Miljøstyrelsen. En klage er indgivet, når

den er tilgængelig for Miljøstyrelsen i Klageportalen. Når du klager, skal du betale

et gebyr på kr.

900

for private og kr. t8oo for virksomheder og organisationer. Du

betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Miljø- og Fødevareklagenævnets

hjemmeside (https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklage

naevnet/).

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kom

mer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker

at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning

til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Miljøstyrelsen videresender

herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse

om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Klagen skal være modtaget senest den

31.

oktober

2024.

Orientering om klage

Hvis Miljøstyrelsen får besked fra Klageportalen om, at der er indgivet en klage

over afgørelsen, orienterer Miljøstyrelsen virksomheden herom.

Miljøstyrelsen orienterer ligeledes virksomheden, hvis Miljøstyrelsen modtager en

klage over afgørelsen fra en klager, som efter anmodning til Miljø- og Fødevarekla

genævnet er blevet fritaget for at klage via Klageportalen. Herudover orienterer

Miljøstyrelsen ikke virksomheden.

Betingelser mens en klage behandles

Klage over afgørelsen har ikke opsættende virkning, medmindre klagenævnet be

stemmer noget andet. Dette indebærer, at en samtidigt eller efterfølgende meddelt

miljøgodkendelse eller dispensation til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter

miljøbeskyttelseslovens § 33, stk.

som udgangspunkt kan udnyttes. Udnyttes af

gørelsen, indebærer dette ingen begrænsning i Miljø- og Fødevareklagenævnets mu

lighed for at ændre eller ophæve afgørelsen. Hvis nævnet tillægger en klage opsæt

tende virkning, kan en meddelt miljøgodkendelse ikke udnyttes, og nævnet kan på-

byde påbegyndte bygge- og anlægsarbejder standset.

Søgsmål

Hvis man ønsker at anlægge et søgsmål om afgørelsen ved domstolene, skal det

ske senest 6 måneder efter, at Miljøstyrelsen har meddelt afgørelsen, jf. miljøvur

deringslovens § 54. På www.domstol.dk findes vejledning om at anlægge en rets

sag ved domstolene.

5ide4af6

Kopi til:

Fredericia Kommune

Kolding Kommune

Styrelsen for patientsikkerhed

(embedslægen)

Danmarks Naturfredningsforening

DN Fredericia

[email protected]

Borger

Dansk ornitologisk forening

Friluftsrådet

Danmarks Fiskeriforening

Skærbæk Havnegade 7

7000

Fredericia

[email protected]

fr@friluftsrådet.dk

[email protected]

Danmarks Sportsfiskerforbund

Greenpeace

Fredericia Dagblad v/Nana Hanghøj

[email protected]

Side5af6

Bilag:

Bilag A: Miljøstyrelsens screeningsnotat.

Side 6 af 6

Bilag A

til

Afgørelse om ikke VVM-pligt.

Miljøstyrelsens screeningsnotat for udledning af renset kondensatvand på Skærbækværket.

Jf. Miljøvurderingsloven (Bekendtgø

relse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (WM) LBK nr. 4 af 03/01/2023).

VVM Myndighed

2019-1037)

Pro

jektbeskrivelse:

Miljøstyrelsen (journalnummer:

Basis

oplysninger

Projekt beskrivelse

—

jf.

anmeldelsen:

Virksomheden søger om tilladelse til direkte udledning af renset røggaskondensatvand fra fyring med biomasse, herunder kedelvand og kølevand.

Baggrund:

På Skærbækværkets biomassefyrede kedler (SKV4O) er røggaskondenseringsanlæg etableret, der udnytter energien i røggassen ved at kondensere den

våde røggas, og dermed udnytte varmen fra kondenseringen. Der afbrændes biomasse, og røgen fra afbrændingen indeholder en del af de grundstoffer,

herunder metaller, som træet bestod af. Ved kondensenng af røggassen produceres spildevand, som bla. indeholder en del af disse metaller. Resten udskil

les i flyve- og bundasken. Røggaskondensenngen fjerner en del af virksomhedens samlede udledning af metaller. Eksempelvis fjernes ca. 25% af den sam

lede emission af kviksølv fra virksomheden, svarende til ca. 700 g/år. Der dannes op mod 300.000 m3/år renset kondensatvand, hvoraf en del bliver gen-

brugt i fjernvarmerørene. Der søges om en samlet udledning på 265.000 m3/år. Spildevandet vil med det ansøgte projekt blive renset i et specialdesignet

renseanlæg, der er optimeret til at rense denne specifikke spildevandsstrøm. Renseanlægget har til formål at begrænse udledningen af de metaller, der

findes i det urensede kondensatvand. Det specialdesignede anlæg er etableret med 2 strenge for at sikre stor grad af driftssikkerhed. Affaldet fra rensepro

cessen består af aske, som opsamles sammen med den øvrige aske fra virksomheden, samt hvert 3. år affald fra ionbytterproces.

Miljøvurdering (VVM:

Skærbækværket er opført på Miljøvurderingslovens bilag 1, og det ansøgte projekt er opført på bilag 2 punkt 13a, ændringer eller udvidelser af projekter,

som allerede er godkendt. I 2014 er der udarbejdet en WM-redegørelse for et projekt for etablering af biomassefyrede kedler, etablering af renseanlæg og

(‘4

c..J

-e

cl,

Er anlægget opført på bilag

til Miljø

vurderingsloven

Bilag 2, pkt. 13a.

Ikke

rele

vant

Bør

der

søges

Nej

Tekst

Anlæggets

karakteristika:

1. Arealbehovet i ha:

Anlægget er etableret eksisterende bygninger, der er således ikke et arealbehov.

—

Er der andre ejere end Bygherre?

Ikke relevant.

3. Det bebyggede areal i m2 og byg-

ningsmasse i m3

4. Anlæggets maksimale bygningshøjde

i m:

5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår

flow og opbevaring af:

Råstoffer type og mængde:

—

Mellemprodukter—type og mængde:

Færdigvarer

Ikke relevant.

—

type og mængde:

6. Anlæggets kapacitet for stræknings-

anlæg:

Ikke relevant.

7. Anlæggets længde for strækningsan-

læg:

8. Anlægget behov for råstoffer

og mængde:

—

type

Intet behov.

I anlægsfasen:

driftsfasen:

Intet behov.

9. Behov for vand

I anlægsfasen:

—

kvalitet

og mængde:

I driftsfasen:

10. Forudsætter anlægget etablering af

yderligere vandforsyningskapacitet:

Affald:

11. Affaldstype og mængder, som følge

af anlægget:

Farligt affald:

Andet affald:

Spildevand:

Det forventes, at der hvert 3. år skal skiftes ionbyttermasse indeholdende metaller, som køres bort umiddelbart efter

udskiftning. Det drejer sig om i størrelsesordenen 25 m3 hvert 3. år. Renseanlægget renser metaller bort fra spildevan

det. Metalleme opsamles og ender sammen med den øvnge aske fra Skærbækværket. Affaldet fra renseanlægget

udgør en ganske lille del af den samlede askeproduktion fra Skærbækværket.

Som tidligere nævnt er der sket en lang række projekttilpasninger siden WMen blev udarbejdet i 2014. Det godkendte

projekt adskiller sig derfor på adskillige punkter fra det, der blev vurderet i 2014 (se Tabel I og Tabel 2). Tabel I sam

menholder de udledte stofmængder og koncentrationer, der er vurderet i WM-redegørelsen (2014) med de mængder

og koncentrationer, der fastsættes som krav i miljøgodkendelsen.

Tabel 1. Vurderingsgrundlag i den oprindelige VVM-redegø

relse fra 2014 sammenholdt med vurdenngsgrundlaget i

denne screening.

Parameter

Flow [m3/år]

Flow [m3/h]

Flow [lis]

Temperatur [°C]

Kvælstof* [kgiårl

COD

Projektet fra WM-re-

degørelse 2014

200.000

100

Det godkendte

projekt

265.000

128

378*

P [mg/I]

*se pkt. 31

Tabel 2. Vurderingsgrundlaget for metaller VVM-redegørelsen fra 2014 sammenlignet

med det godkendte projekt.

Parameter

—

0,5

Vurderet i

WM-redegø-

relsefra20l4:

Det godkendte

projekt

Samlet mængde (g/år)

Koncentration (pg/I)

150

265

5300

1,4

100

0,5

0,2

2,5

0,037

2,5

662,5

Det god-

kendte pro-

jekt

Vurderet i WM

redegørelse fra

2014:

Arsen

Bly

Cadmium

Kobber

Kobolt

Krom

Kviksølv

Molybdæn

Nikkel

Sølv

Tallium

Zink

20000

280

1200

4000

795

30000

3445

200

9,81

4000

795

1600

1325

4000

662,5

600

2000

132,5

2000

132,5

Det skal nævnes, at idet røggaskondenseringen resulterer i forbedret rensning af røggassen, vil røggaskondenserin

gen betyde en reduktion i den samlede udledning af metaller til miljøet. For eksempel har virksomheden oplyst, at for

kviksølv fjerner røggaskondenseringen Ca. 25 % af den samlede emission til luften fra virksomheden, hvilket svarer til

Ca. 700 g/år. En del af emissionen til luft afsættes på overfladevand. Der er hidtil blevet afsat omkring 23 g kviksølv på

fjorden, denne størrelse reduceres også med Ca. 25 %, svarende til 5,75 g/år. Det betyder, at den samlede netto be

lastning til Kolding Fjord efter etablering af røggaskondenseringen er 4,06 g/år, nemlig 9,81 g/år fra det rensede røg

gaskondensatvand, som vist i Tabel 2, fratrukket de 5,75 g/år, som er reduktionen i bidraget fra emissionen til luft til

vandområdet).

Der foreligger opdaterede luftkvalitets- og depositionsberegninger for Skærbækværkets SKV4O i notat af 21. juli 2023,

udarbejdet af Ørsted. Beregningerne bygger på opdatererede udskillelsesgrader af metaller ved røggaskondenserin

gen på SKV4O, beregnet ud fra støvemissioner og brændsler indsat i EMOK (Emissions Model for Kraftværker). Nota

tet indeholder en beregning af depositionen af metaller til Kolding Fjord for referencescenariet, dvs, det der svarer til

den eksisterende drift på SKV4O med røggasrensning. Den maksimale koncentratiorisstigning af metallerne i vandfa

sen som følge af despositionen fra SKV4O er minimal og vurderes til ikke at have betydning for overholdelse af miljø

kvalitetskravene i det modtagende og tilstødende vandområder.

Miljøstyrelsen har på baggrund af eksisterende viden omkring de 3 vandstrømme (røggaskondenseringsvand, kedel-

vand og kølevand) vurderet, at der ikke er risiko for, at der findes PFAS-stoffer i det udledte rensede spildevand.

Skærbækværket anvender vand fra Skærbækværkets Vandværk som kølevand. I henhold til analyse fra d. 8/8-2023

foretaget på Skærbækværkets Vandværk, er der ikke målt et PFAS-indhold (22 stoffer) over detektionsgrænsen på

0,001 pg/l. Desuden vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke vil være PFAS i røggaskondensatvandet, hvilket skyldes, at

dette vand stammer fra afbrænding af biomasse (træflis). Under afbrænding af biomassen ved 1000 C afgiver bio-

massen indlejret væske, som efterfølgende fortættes til røggaskondensatvand. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke vil

være indhold af PFAS-stoffer i dette vand, idet der ikke er et betydeligt indhold af PFAS-stoffer i biomasse (flis). Yderli

gere, så vil en del af PFAS stoffeme destrueres ved 1000 C. Kedelvandet stammer fra tømning af biomassekedleme

og vurderes ikke at indeholde andre stoffer, end dem der findes i røggaskondensatvandet.

Affald:

Nej.

Spildevand:

Fredericia Kommunes Byråd har den 10. oktober 2016 godkendt DONG Energy (Nu Ørsted) Skærbækværkets delvise

udtrædelse af Fredericia Spildevand og Energi AiS og ved samme lejlighed godkendt tillæg til spildevandsplan for

samme projekt. Fredericia Kommune ønsker at genoptage sagsbehandlingen omkring udtrædelsen. Som følge heraf

fremaår det i miliøaodkendelsens vilkår Al. at der stilles et betinget vilkår om, at godkendelsen af direkte udledning af

12. Kræver bortskaffelse af affald og

spildevand ændringer af bestående ord

ninger:

_______

renset røggaskondensatvand først træder i kraft, når Fredericia Kommune giver tilladelse til virksomhedens delvise

udtræden af SDildevand oa Enerai

AIS.

Nej, anlægget placeres indendørs og vil ikke give anledning til støj.

13. Overskrides de vejledende grænse-

værdier for støj:

Der er ingen emissioner til luften fra projektet.

14. Overskrides de vejledende grænse-

værdier for_luftforurening:

15. Vil anlægget give anledning

til vibra

tionsgener:

16. Vil anlægget give anledning til støv

gener

17. Vil anlægget give anledning til lugt-

gener:

18. Vil anlægget give anledning til lysge

ner

19. Må anlægget forventes at udgøre en

særlig risiko for uheld:

Anlæggets pIacerng

20. Forudsætter anlægget ændring af

den eksisterende arealanvendelse:

21. Forudsætter anlægget ændring af

en eksisterende lokalplan for området:

22. Forudsætter anlægget ændring af

kommuneplanen:

23. Indebærer anlægget behov for at

begrænse anvendelsen af naboarealer

ud over hvad der fremgår af gældende

kommune- og lokalpianer:

24. Vil anlægget udgøre en hindring for

fremtidig anvendelse af områdets råstof

fer og grundvand:

25. Indebærer anlægget en mulig på

virkning af sårbare vådområder

26. Er anlægget tænkt placeret indenfor

kystnærhedszonen:

27. Forudsætter anlægget rydning af

skov:

28. Vil anlægget være i strid med eller til

hinder for etableringen af reservater el

ler naturparker:

29. Tænkes anlægget placeret i Vade

havsområdet:

30. Kan anlægget påvirke registrerede,

beskyttede eller fredede områder—

Nationalt:

Internationalt (Natura 2000):

Natura 2000-områder

Miljøstyrelsens beregninger af udledningens påvirkning på vand viser, at alle metallerne i udledningen enten overhol

der miljøkvalitetskravene for vand

udledningspunktet eller ikke vil påvirke opfyldelsen af miljøkvalitetskravene for

vand i det øvrige vandområde uden for en blandingszone på 3 eller 35 meter fra udledningspunktet. Miljøstyrelsen vur

derer desuden, at udledningen ikke vil være til hinder for opfyldelsen af miljøkvalitetskrav for biota og sediment i vand

om rådet.

Den marine del af det nærmeste Natura 2000-område (Ni i2 ‘Lillebælt) ligger ca. 7 km fra udledningspunktet. Miljø

styrelsen vurderer, at eftersom udledningen af spildevand ikke medfører ændring i tilstanden eller er til hinder for

målopfyldelse helt tæt på udledningspunktet, hvor den største påvirkning er, så er der ikke risiko for, at udledningen

kan påvirke Natura 2000-området væsentligt 7 km fra udledningspunktet.

Opfyldelse af miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer i et vandområde kan som udgangspunkt også læg

ges til grund for, at kravene til gunstig bevaringsstatus (Natura 2000) i de akvatiske naturtyper og levesteder for arter,

der er afhængige af en god vandkvalitet, er opfyldt. Det skyldes grundlæggende, at miljøkvalitetskravene er fastsat

efter guidelines, der på baggrund af objektive og naturvidenskabelige metoder tager hensyn til de mest følsomme or

ganismegrupper.

Forventes området at rumme beskyt

tede arter efter bilag IV

Forventes området at rumme danske

rødlistearter:

Miljøstyrelsen vurderer derfor, at påvirkningen som følge af projektet på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget

for Natura 2000-område nr. 112 ikke er væsentlig, og dermed ikke ændrer ved vurderingen fra VVM-redegørelsen fra

2014.

Yderligere kan det tilføjes, at idet røggassen kondenseres og ledes gennem kondensatrenseanlægget, vil en del-

mængde af det metal, der i 2014 blev beregnet som tilført til Natura 2000-området via deposition, bortrenses

fra

røg-

gassen til røggaskondensatvandet, som efterfølgende renses inden udledning, og at der (jf. Tabel 2) godkendes lavere

stofmængder end det, der blev vurderet ved WMen i 2014.

Bilag IV-arter

Der er i WM-redegørelsen fra 2014 indsamlet oplysninger om, hvilke relevante bilag IV-arter, der

findes

i området.

Den eneste marine bilag IV-art nær projektområdet er marsvin. Idet udledningen ikke vil påvirke opfyldelsen af miljø-

kvalitetskrav for vand, biota og sediment i det modtagende vandområde Kolding Fjord, ydre eller tilstødende vandom

råder, og idet der ikke er viden om, at marsvin er særligt følsomme over for de udledte stoffer sammenlignet

med

dre arter, vurderer Miljøstyrelsen, at udledningen ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for mar

svin.

Skaldyrvande

Der er udlagt et skaldyrvand i den ydre del af Kolding Fjord cirka 450 meter fra udledningspunktet. Miljøstyrelsen vur

derer, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger fra udledningen

fra

SKV4O på vand, biota og sediment i det modta

gende vandområde eller i de tilstødende vandområder. Der udpeges blandingszoner på 3 meter eller maksimalt 35

meter fra udledningspunktet, og udbredelsen af disse blandingszoner er således flere hundrede meter fra skaldyrvan

det. En overholdelse af de generelle miljøkvalitetskrav vil som udgangspunkt sikre, at udledningen ikke vil medføre en

væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i biota uden for blandingszonerne. Desuden er der i vurderingen lavet en

detaljeret supplerende analyse af kviksølv i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskravet for biota. På baggrund af

analysen vurderer Miljøstyrelsen, at det ansøgte middelkrav vil sikre, at udledningens påvirkning på biota er accepta

bel og i tilstrækkeligt omfang sikrer beskyttelse mod kroniske effekter af kviksølv som følge af fødekædeophobning og

human konsum af fisk og skaldyr.

Miljøstyrelsen bemærker, at anvendelsen af BEK 1433 af 21/11/2017 om krav til udledning af visse fowrenende stoffer

til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder yder mindst samme beskyttelse som anvendelsen af

BEK 794 af 13/06/2023 om skaldyrvande, når det gælder udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

til

et vandom

råde. Derfor vil en opfyldelse af kravene i BEK 1433 samtidig sikre en opfyldelse af kravene i BEK 794.

I WM’en fra 2014 er der regnet på udledning af renset røggaskondensatvand med en temperatur på 53°C, og ved

denne temperatur vil vandtemperaturen være som det omgivende vand 50 meter fra udledningspunktet. I miljøgodken

delsen er vilkår for temperatur

det udledte vand sat til 50C, og derved vil der tættere end 50 meter på udlednings

punktet ikke være påvirkning i form af forhøjede temperaturer i det modtagende vandområde som følge af udledningen

af renset røggaskondensatvand, og temperaturen på op til 50C i udledningen vil dermed ikke påvirke skaldyrsvandet.

Kvælstof

31. Kan anlægget påvirke områder, hvor

fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er

overskredet:

Overfladevand:

Vandområde nr. 125 Kolding Fjord, ydre, som udledningen sker til, er i den gældende vandområdeplan 2021-2027 (bi

lag 1.1) vurderet til at have et indsatsbehov på 150,1 t N pr år, dvs, tilførslen af kvælstof til området skal reduceres

med 150,1 t prår.

Grundvand:

Naturområder:

Boligområder (støj/lys og Luft):

Temperatur

Udledningen af kvælstof fra renseanlægget bliver på maksimalt 378 kg/år. Siden WM-redegørelsen i 2014 er der fore

taget foranstaltninger, som har resulteret

en reduktion i virksomhedens samlede kvælstofemission til luften. Reduktio

nen i emissionen giver en tilsvarende reduktion i depositionen af kvælstof til Kolding Fjord, således at der er kompen

seret for merudledningen fra renseanlægget. Samlet set sker der således ingen merbelastning af kvælstof til fjorden fra

Skærbækværket som følge af det godkendte projekt.

Påvirkningen ændres ikke i forhold til det, der allerede er vurderet i WM-redegørelsen fra 2014. Det fremgår af vurde

nngeme på side 95-96 i redegørelsen, at temperaturpåvirkningen fra røggaskondensatet i sig selv vil medføre en over-

temperatur på op til 0,3 °C 50 meter fra udledningspunktet, og at temperaturpåvirkningen i kumulation med andre tern

peraturpåvirkninger fra virksomheden er acceptabel, og dermed

ikke

påvirke vandområdet. Miljøstyrelsen finder ikke

anledning til at foretage en ny vurdering, idet der ikke er ændrede forhold vedr, temperatur.

Miljøfarlige forurenende stoffer

Miljøstyrelsen har foretaget en særskilt

og opdateret vurdering omkring miljøfarlige forurenende stoffer. Vurderingen

findes dels

i Miljøgodkendelsen og dels

i det tilhørende bilag E, og udredninger og konklusioner er kort gengivet herun

der. Vurderingen er foretaget efter bestemmelserne i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistnkter

(8) og tilhørende vejledning, samt bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder. Desuden inddrages Miljø

styrelsens spørgsmål og svar (FAQ) om miljøfarlige forurenende stoffer.

Der er siden VVM-redegørelsen sket opdatering

med

fastsættelse af nye miljøkvalitetskrav og miljøkvalitetskriterier for

udledning af miljøfarlige stoffer. Der er i bekendtgørelsen om

fastlæggelse af miljømål fastsat et EU miljøkvalitetskrav

for kviksølv i biota og nationale miljøkvalitetskrav for cadmium og bly i biota og for sølv i sediment. Desuden foreligger

der nu på Miljøstyrelsens hjemmeside også kvalitetskriterier for nikkel, krom og arsen i biota og sedirnent. Miljøstyrel

sen har i denne sag vurderet, om der er overholdelse af de gældende miljøkvalitetskrav for biota for kviksølv, cadmium

og bly, for sølv i sediment samt om der er overholdelse af kvalitetskriteneme for biota og sediment for krom, nikkel og

arsen i det modtagende og de to tilstødende vandområder på baggrund af de nyeste overvågningsdata i perioden fra

2010 til 2022. Målestationer for biota og sediment ses i Figur i og Figur 2. Desuden vurderer Miljøstyrelsen på over

holdelse af de gældende miliøkvalitetskrav for vand for samtlige metaller, og for metaller uden miliøkvalitetskrav og

kvalitetskriterier vurderer Miljøstyrelsen på overholdelse i forhold til PNEC-værdier (predicted no effect concentration) i

sediment.

Eksisterende forhold

Det modtagende vandområde er Kolding Fjord, ydre, og de tilstødende vandområder er Kolding Fjord, indre, og Lille

bælt, Snævnngen. Miljemålet for alle tre vandområder er fastsat til god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. I hen

hold til den gældende vandområdeplan 2021 -2027 er den økologiske tilstand for de tre områder henholdsvis dårlig,

dårlig og ringe, og den kemiske tilstand for alle tre områder er ikke-god.

Vurdering

for vand

Det fremgår at BEK 1433 af 21 /11/2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangs

vande, kystvande og havområder,

7, pkt. 1, at der ved beregningen skal fastsættes vilkår (udlederkrav), der sikrer, at

udledningen ikke må påvirke de berørte overfladevandområders opfyldelse at miljøkvalitetskrav.

Miljømyndighedeme kan ifølge

8 udpege blandingszoner. I en blandingszone må miljakvalitetskravet overskrides,

forudsat at zonens udstrækning er begrænset til udledningspunktets umiddelbare nærhed, og at udledningen ikke på

virker opfyldelse af miljøkvalitetskravene i det øvrige område uden for blandingszonen. For at vurdere om de ansøgte

krav kan godkendes, har Miljøstyrelsen foretaget et sæt af beregninger for hvert metal. I beregningen indgår indholdet i

udledningen (både årsgennemsnit og den maksimale koncentration), den i forvejen forekommende koncentration i

vandområdet samt den naturlige baggrundskoncentration.

Den naturlige baggrundskoncentration er fundet via Miljøstyrelsens FAQ 21 eller i Miljøstyrelsens datablade for fast

sættelse af miljøkvalitetskrav. Den i forvejen forekommende koncentration i vandområdet er fastsat på baggrund af

virksomhedens måling og Miljøstyrelsens måleprogram “Metaller i hawand 2021”. Metodikken har været at under

søge, hvor meget udledningen

fra

SKV4O må forøge koncentrationen, og dernæst at undersøge, om dette afskærings

niveau kan nås efter en afstand på henholdsvis 0 m, 3 m eller 35 m

fra

udledningspunktet. Metodikken er gennemgået

for både den gennemsnitlige koncentration og den maksimale koncentrationen. Vurdering for vandfasen af hvert enkelt

metal følger herunder.

Arsen: Det generelle kvalitetskrav for

arseri

vurderes ikke at være opfyldt i forvejen i vandområdet. Der udledes renset

spildevand

med

en koncentration, der ligger under det generelle kvalitetskrav for arsen og under maksimumkoncentra

tionen, og miljøkvalitetskravene forventes at kunne overholdes i udledningspunktet. Udledningen vurderes ikke at have

betydning for opfyldelse af det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for arsen i vandområdet.

Cadmium, bly, krom og nikkel: De generelle kvalitetskrav for cadmium, bly, krom og nikkel vurderes at være opfyldt i

forvejen i vandområdet. Med de fastsatte krawærdier for de 4 metaller kan miljøkvalitetskravene for vand for de 4 me

taller overholdes i udledninasounktet.

Kobber, kobolt, molybdæn og sølv: De generelle kvalitetskrav for de 4 metaller vurderes at være opfyldt i forvejen

vandområdet. Miljøstyrelsen vurderer, at miljøkvalitetskravene for kobber, kobolt, molybdæn og sølv uden for en 3 m

zone fra udledningspunktet kan overholdes med god margin med de fastsatte kravværdier for de 4 metaller.

Zink: Det generelle kvalitetskrav vurderes at være opfyldt i forvejen i varidområdet, men maksimumkoncentrationen af

zink vurderes at være overskredet ved enkelte målinger. Der udledes vand med zinkkoncentrationer over det generelle

kvalitetskrav og maksimumkoncentrationen. Beregningerne viser, at det generelle kvalitetskrav for zink kan overholdes

uden for en 3 m zone fra udledningspunktet samt at koncentratiorisforøgelsen uden for en zone på 3 m fra udlednings

punktet ikke har betydning for opfyldelse af maksimumkoncentrationen af zink i vandområdet.

Tallium: Det generelle kvalitetskrav for tallium vurderes at være opfyldt i forvejen i vandområdet. Miljøstyrelsen vurde

rer, at miljøkvalitetskravene for tallium uden for en 35 m zone fra udledningspunktet kan overholdes.

Kviksølv: Der er ikke fastsat et generelt miljøkvalitetskrav for koncentrationen i vand, da kvalitetskravet ikke beskytter

mod kroniske effekter af kviksølv som følge af fødekædeophobning og human konsum af

fisk

og skaldyr. For vandfa

sen er der alene fastsat en maksimumkoncentration for kviksølv, som vurderes at være opfyldt i forvejen i vandområ

det. Miljøstyrelsen vurderer, at maksimumkoncentrationen uden for en zone på 3 m fra udledningspunktet kan overhol

des med god margin med den fastsatte krawærdi for kviksølv.

Ovennævnte gennemgang viser, at de ansøgte krawærdier for metaller kan godkendes i forhold til opfyldelse af miljø-

kvalitetskrav for vand i det modtagende vandområde under hensyn til udpegning af en blandingszone for nogle af stof

ferne på maksimalt 3 meter og for tallium 35 meter. Miljøstyrelsens FAQ for blandingszoner beskriver, at en blandings

zone som udgangspunkt skal begrænses til maksimalt 100 m fra udledningsstedet i fjorde og lukkede kystvande. De

udpegede blandingszoner vurderes derfor at være acceptable med god margin.

Da de udpegede blandingszoner er af begrænset udstrækning og da den i forvejen forekommende koncentration i

vandområdet indgår i beregningerne, tages der ved fastsættelse af krawærdieme for udledninger af røggaskondensat

hensyn til eventuelle kumulative forhold for eksisterende udledninger fra neutralisatiorisbassin og overfladevand regu

leret

revurdering og miljøgodkendelse af 5. juli 2022 for Skærbækværket.

Vurdering for biota

For biota gælder, at Miljøstyrelsen vurderer, at der

de angivne målestationer på Figur I er

forvejen forekommende

koncentrationer, der overskrider miljøkvalitetskravene

biota (fisk) for kviksølv. For arsen gælder, at de i forvejen fore

kommende koncentrationer overskrider miljøkvalitetskriterierne i alle 3 vandområder. Desuden vurderer Miljøstyrelsen,

at de i forvejen forekommende koncentrationer af cadmium og bly i biota i Kolding Fjord, ydre, ligger over miljøkvali

tetskravene i målinger fra 2012 og 2022, og at de i forvejen forekommende koncentrationer af cadmium og bly i biota i

Kolding Fjord, indre, ligger under miljøkvalitetskravene for alle år med prøvetagning tilbage til 2010.

For stationen

Lillebælt gælder, at de i forvejen forekommende koncentrationer af cadmium og bly i biota er årsag til

manglende målopfyldelse for kemisk tilstand. For nikkel og krom gælder, at de i forvejen forekommende koncentratio

ner i alle tre vandområder ligger under kvalitetskritenerne på nær en måling for krom fra 2012 i det modtagende vand-

område.

9S2OOO4

VEJLBNOSOO1

VE)KOYFSOO3

Figur 1. NOVANA-prøvetagningsstationer for biota idet modtagende og de to tilstødende vandområder.

I følge Miljøstyrelsens FAQ om udledning at miljøfarlige forurenende stoffer fremgår det i FAQ 33, at ved fastsættelse

af det generelle kvalitetskrav for vand tages hensyn til beskyttelse mod sekundær forgiftning af biota og beskyttelse

ved human konsum. Dermed vil overholdelse af generelle kvalitetskrav for vand som hovedregel også sikre samme

beskyttelse som miljøkvalitetskravet for biota og

dermed

sikre overholdelse af miljøkvalitetskrav for biota. Det fremgår

endvidere af FAQ 50, at udlederkrav som sikrer, at en udledning ikke medfører overskridelse af det generelle kvalitets

krav for vand i overfladevandområdet uden for en acceptabel blandingszone, som udgangspunkt samtidig

vil

sikre, at

udledningen ikke medfører en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i biota.

Som tidligere beskrevet gælder det for bly, cadmium, krom, arsen og nikkel, at miljøkvalitetskravene for vand for de 5

metaller overholdes i udledningspunktet. For stoffer uden miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier for biota er der udpe

get blandingszoner for kobber, kobolt, sølv, molybdæn og zink på op til 3 meter og for tallium op til 35 meter i forhold til

de generelle miljøkvalitetskrav. Uden for disse stofspecifikke blandingszoner vil overholdelse af de generelle miljøkvali

tetskrav i vand sikre beskyttelse mod sekundær forgiftning af biota og beskyttelse ved human konsum og ikke medfø

rer væsentlig stigninger i koncentrationen af stofferne i biota.

Specielt for kviksølv gælder, at der ikke er fastsat et generelt kvalitetskrav for vand. Derfor har Miljøstyrelsen lavet en

supplerende vurdering, som er beskrevet i Miljøstyrelsens FAQ omkring miljøfarlige forurenende stoffer. Miljøstyrelsen

vurderer, at udledningen af kviksølv fra SKV4O ikke vil forårsage en væsentlig stigning af kviksølv i biota, og udlednin

gen af kviksølv fra SKV4O vil ikke være til hinder for målopfyldelse i det modtagende og i de tilstødende vandområder.

Vurdering for sediment

De målte koncentrationer fra overvågningsstationerne på

Figur 2

viser, at der ikke i forvejen er overskridelser af miljø

kvalitetskravene for cadmium og bly i sedimentet i det modtagende og de tilstødende vandområder. Miljøstyrelsen vur

derer, at der i forvejen er overskridelser af kvalitetskriteneme for krom, nikkel og arsen i sedimentet i det modtagende

og de tilstødende vandområder. Der findes ikke miljøkvalitetskrav eller kvalitetskritener for indholdet af kviksølv i sedi

ment, så til vurderingen af kviksølv-koncentrationen i sediment anvender Miljøstyrelsen den i ECHA (European Chemi

cals Agency) angivne PNEC-værdi (predicted no effect concentration) for kviksølv på 9,3 mg/kg TS, som stammer fra

EU’s datablad for kviksølv. Desuden finder Miljøstyrelsen, at det er relevant at inddrage OSPARs vejledende ERL

værdi (Effect Range Low). ERL (adapteret fra amerikanske retningslinjer) angiver et kriterium, over hvilken koncentrati

onen af metal anses fra at skifte fra acceptabel

til

uacceptabel miljøtilstand. ERL-værdien for sediment for kviksølv er

0,15 mg/kg TS. Vurderingen af kviksølv-koncentrationen viser, at koncentrationen af kviksølv i sedimentet i Kolding

Fjord, ydre og Kolding Fjord, indre ikke oversknder overskrider ECHA-værdien i sediment, og ligger lige over ERL-vær

dien.

For metallerne uden miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier i sediment anvendes stoffernes individuelle PNEC-værdier

fra ECHA til sammenligning med de i forvejen forekommende koncentrationer fra overvågningsstationeme. De i forve

jen forekommende koncentratiorier af kobber og zink ligger under stoffemes PNEC-værdier i det modtagende vandom

råde, og det har ikke været muligt at finde de i forvejen forekommende koncentrationer i sediment for kobolt, molyb

dæn og tallium i det modtagende vandområde.

beskriver, at der ikke er risiko for sediment i forhold til tallium, og derfor er tallium kun vurderet i forhold til overholdelse

af vand kvalitetskrav i det ovenstående.

Vurdering af tilførslen af miljøfarlige forurenende stoffer

Ud over de ovenstående analyser og vurderinger af udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer har Miljøstyrelsen

lavet en vurdering af påvirkningen fra stofferne med miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier for biota eller sediment;

kviksølv, bly, cadmium, nikkel, arsen, krom og sølv. For at kunne vurdere påvirkningen fra de udledte stofmængder er

det nødvendigt at se på, hvor stor den øvrige tilførsel til vandområdet er inklusiv punktkilder, diffus belastning og atmo

sfærisk deposition. Den øvrige tilførsel kvantificeres for hele Kolding Fjord (Kolding Fjord, ydre, og Kolding Fjord, in

dre), idet der er udløb fra Kolding

og andre vandløb i bunden af Kolding Fjord, og der sker således en nettotransport

af vand ud af Kolding Fjord. Den øvrige tilførsel til Lillebælt inddrages ikke i nedenstående kvantificering på grund af

nettotransporten af vand ud af Kolding Fjord.

Det samlede overblik over tilførsel af metaller fra punktkilder, diffus belastning og atmosfærisk deposition til Kolding

Fjord ses i Tabel 3. Den relative udledning fra SKV4O i forhold til den anslåede samlede tilførsel til hele Kolding Fjord

er for bly 0,5%, cadmium 1,4%, kviksølv 1,1%, nikkel 0,2%, arsen 0,08% og krom 1,0%. For sølv er datagrundlaget så

begrænset, at det ikke er muligt at lave en retvisende beregning af den relative udledning fra SKV4O. Miljøstyrelsen

vurderer, at den øvrige tilførsel til Kolding Fjord er underestimeret, og eksempelvis har det ikke været muligt at kvantifi

cere mængden af indstrømmende grundvand til Kolding Fjord. Denne kilde er væsentlig i forhold til kviksølv, og ifølge

den nævnte rapport fra Miljøstyrelsen udgør kviksølv i indstrømmende grundvand cirka 40 % af den samlede tilførsel

af kviksølv til Hovedvandområde 1.11, hvor Kolding Fjord ligger. På baggrund af dette vurderer Miljøstyrelsen, at det

relative bidrag fra udledningen fra SKV4O er overestimeret.

Tabel 3. Samlet overblik over de ovenfor nævnte kilder til tilførsel af de relevante metaller til Kolding Fjord. DL

detektionsgrænsen.

under

Stof

Bly(Pb)

Cadmium (Cd)

Kviksølv (Hg)

Nikkel (Ni)

Krom (Cr)

Punktkilder

[kg/år]

1,480

0,027

0,054

1,160

0,822

Diffus be-

lastning

[kg/år]

3,3

0,24

345

Atmosfærisk

deposition

[kg/år]

6,891

0,315

0,085

2,846

2,247

Samlet

[kg/år]

26,37

3,642

0,379

349

76,47

Aktuel sag (SKV4O)

[kg/år]

0,133

0,053

0,0041

0,795

lv (Ag)

Arsen (As)

0,296

164,9

1,393

166,5

0,133

1,5

j15

0,663

Miljøstyrelsen har beregnet, at udledningen ikke vil medføre en beregnet stigning

koncentrationen i vandområdet,

som vil medføre en målbar stigning i den resulterende koncentration i vandområdet efter udledning (se Bilag E).

Overorrinet konklusion

Miljøstyrelsen vurderer overordnet, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger fra udledningen fra SKV4O på vand,

biota og sediment i det modtagende vandområde Kolding Fjord, ydre, eller i de tilstødende vandområder, Kolding

Fjord, indre, og Lillebælt, Snævringen. Vandområdernes tilstand vil ikke blive forringet som følge af udledningen fra

SKV4O, og udledningen vil ikke hindre opfyldelse af de fastlagte miljømål omkring god økologisk og god kemisk til

stand.

Se Miljøgodkendelsen samt Bilag D vedr. udpegning af blandingszoner.

32. Tænkes anlægget etableret

tæt

befolket område:

33. Kan anlægget påvirke:

Historiske landskabstræk:

Kulturelle landskabstræk:

Arkæologiske værdier/landskabstræk:

Æstetiske landskabstræk:

Geologiske landskabstræk:

Kendetegn ved den potentielle mli

jøpåvlrknlng

Kvælstof: Se pkt. 31.

Miljøfarlige fowrenende stoffer: Se pkt. 31.

Habitatområder. skaldvrvande. Se

okt.

30.

34. Er området, hvor anlægget tænkes

placeret, sårbar overfor den forventede

miljøpåvirkning:

35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i

område, der sammen med det ansøgte

medfører en påvirkning af miljøet (Ku

mulative forhold):

For metaller: Se pkt. 31 og pkt. 11

36. Er der andre kumulative forhold?

Blandingszoner. Se Miljøgodkendelsen og Bilag D.

Miljøpåvirkningen vil ikke påvirke mennesker.

Udledningen foregår i Kolding Fjord, som grænser op til både Fredericia og Kolding Kommuner.

38. Den forventede miljøpåvirknings

geografiske udstrækning i areal:

39. Omfanget af personer der forventes

berørt af miljøpåvirkningen:

40. Vil den forventede miljøpåvirkning

række ud over kommunen?

41. Vil den forventede miljøpåvirkning

berøre nabolande:

Påvirkningen er hverken i sig selv eller i kumulation med andre væsentlig.

Påvirkning med næringsstof: Se pkt. 31.

Påvirkning med metaller: Se pkt. 31 og pkt. 11

Påvirkningen som følge af temperatur: se pkt. 31.

42. Forventes miljøpåvirkningerne at

kunne være væsentlige-.

Enkeltvis:

Eller samlet:

43. Må den samlede miljøpåvirkning be

teanes som komoleks:

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at udledningen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af det modtagende eller de

tilstødende vandområder.

Påvirkningen er varig i den forstand, at den vil pågå i den tid, hvor anlægget kører. Hvis anlægget nedlægges eller

rensningen forbedres, vil påvirkningen stoppe.

Påvirkningen er hyppig i den forstand, at den vil pågå i al den tid, anlægget kører og udledningen finder sted.

44. Er der stor sandsynlighed for miljø

Dåvirkninaen:

45. Er påvirkningen af miljøet

—

Varig:

Hyppig:

Reversibel:

Udledningen af nænngsstof er reversibel, idet kvælstof ikke ophobes, men eksempelvis med tiden vil kunne omdannes

til N2 og afgasse til atmosfæren. Udledningen af metaller er ikke reversibel, idet metallerne bliver i havmiljøet.

Konklusion

Screeningen viser, at projektet ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Projektet medfører udledn ing af spil

devand, der indeholder kvælstof og miljøfarlige forurenende stoffer i form af metaller til Kolding Fjord. Samlet set, sker

der ikke en merpåvirkning

med

kvælstof

til

lorden, idet virksomhedens øvrige påvirkning er nedbragt tilsvarende, som

følge af en reduktion i luftbåren emission af kvælstof fra virksomheden.

På baggrund af ovenstående redegørelse vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke vil være væsentlig påvirkning fra udled

ningen fra SKV4O på vand, biota og sediment i det modtagende vandområde Kolding Fjord, ydre, eller i de tilstødende

vandområder, Kolding Fjord, indre, og Lillebælt, Snævringen. Vandområdernes tilstand vil ikke blive forringet som

følge af udledningen fra SKV4O, og udledningen vil ikke hindre opfyldelse af de fastlagte miljømål omkring god økolo

gisk og god kemisk tilstand.

Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af den udførte myndighedssereening

jf.

reglerne i miljøvurderingsloven (VVM

screening), at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt.

Giver resultatet af screeningen anled

ning til at antage, at det anmeldte pro

jekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt,

således at der er WM-pligtigt:

Miljøstyrelsen Virksomheder, Ref: DOGPE, HASKR, den

2024

oktober

--AKT 11147313-- BILAG 5-- [Bilag E Vurdering efter bestemmelserne i indsatsbekendtgørelsens

]

Bilag E

—

NOTAT

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Virksomheder

J.nr. 2019-1037

Ref. DOGPE, HASKR

3. oktober

2024

Notat om overholdelse af bestemmelserne i indsatsbekendtgørelsens’

§8 for påvirkning fra miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i

udledning af renset røggaskondensatvand fra SKV40

Notatet indeholder en vurdering af

påvirkningen

af vandmiljøet fra den

ansøgte

direkte udledning afmiljøfarlige forurenende stoffer, som forventes udledt med

det rensede røggaskondensatvand fra Skærbækværkets projekt SKV40, der

omfatter etablering af biomassefrrede kedler. Vurderingen er foretaget efter

bestemmelserne i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter1 (8) og tilhørende vejledning2, samt bekendtgørelsen om

miljømål for overfladevandområder3. Desuden inddrages Miljøstyrelsens FAQ for

miljøfarlige forurenende stoffer4, som giver vejledning til bl.a. bekendtgørelse om

krav til udledning af visse forurenende stoffer5.

Foreliggende nationale overvågningsdata fra det modtagende og de tilstødende

vandområder viser samlet set, at der i forvejen allerede er en overskridelse af

miljøkvalitetskravene for biota (muslinger) for metallerne cadmium og bly.

For kviksølv stammer overvågningsdata ligeledes fra muslinger, mens

miljøkvalitetskravet for kviksølv er fastsat specifikt for fisk. Miljøstyrelsen

har

derfor antaget ud fra kviksølvs særlige evne til at opkoncentrere i fødenettet at

miljøkvalitetskravet i de berørte vandområder

vil

kunne være overskredet i fisk.

Der er ikke registeret overskridelser af miljøkvalitetskrav i sediment for cadmium,

bly eller sølv. Dog er sølv inddraget i dette notat, således at alle metaller i

udledningen med fastsatte miljøkvalitetskrav for biota eller sediment er blevet

vurderet af Miljøstyrelsen.

Senest er der også fastsat kvalitetskriterier for nikkel, krom og arsen for biota

og sediment6, og vurderingen af påvirkningen fra disse tre metaller indgår også i

BEK

nr.

797

13/06/2023:

Bekendtgørelse

om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter

2VEJ nr.

9210

18/04/2024:

Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter

3BEK nr. 819 af

15/06/2023:

Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster

4https://mst.dk/erhverv/rent-mijoe-og-sikker-forsyning/spildevand/miljoefremmede-og-

forurenende-stoffer

BEK nr.

1433

21/11/2017:

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer

til

vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande

og havområder.

kvalitetskriterier/kvalitetskriterier-for-mijoefarlige-forurenende-stoffer-i-vandmiljoeet

notatet. Foreliggende nationale overvågningsdata fra det modtagende og de

tilstødende vandområder viser, at der i forvejen samlet set allerede er en

overskridelse af kvalitetskriteriet i biota for krom(III)

(2012)

og arsen, og at der i

forvejen allerede er overskridelser af kvalitetskriterierne i sediment for både krom,

nikkel og arsen.

Arsen og zink er desuden inddraget i vurderingen i forhold til miljøkvalitetskravet

for vand, idet målinger af den i forvejen forekommende koncentration af de to

stoffer i vandfasen i flere vandområder viser, at der kan forekomme overskridelse

af det generelle kvalitetskrav og maksimumkoncentrationen for vand.

Som uddybet i vejledningen til indsatsbekendtgørelsen i afsnit 8.3 gælder, at for

enhver type af påvirkning fastsætter bekendtgørelsens § 8, stk. 3, at myndigheden

kun kan træffe afgørelse, som indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et

vandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en

forringelse af vandområdets tilstand, og ikke hindrer opfyldelse afdetfastlagte

miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.

Det følger af vejledningen, at ved vurdering af om en udledning forventes at ville

medføre en forringelse af berørte vandområders tilstand, gælder, at hvis

miljøkvalitetskravet for det pågældende stof allerede er overskredet, må en ny

udledning ikke føre til yderligere overskridelse af stoffet i det samlede

vandområde. Der antages, at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil

kunne påvises ud fra et repræsentativt overvågningspunkt i det berørte eller

tilstødende vandområde.

Miljøstyrelsen har således i dette notat vurderet betydningen af påvirkningen af

det modtagende og de tilstødende vandområder fra tilførslen af metaller med

fastsatte miljøkvalitetskrav og kvalitetskriterier for

biota

og sediment fra

udledningen af det rensede røggaskondensatvand fra SKV40. Notatet skal ses i

sammenhæng med miljøgodkendelsens afsnit om “Udlederkrav for metaller” side

2-45,

hvor overholdelse af miljøkvalitetskrav for

vand

(vandfasen) for samtlige

metaller i udledningen er gennemgået. Desuden er notatet i resume gengivet i

miljøgodkendelsens afsnit “Påvirkning af biota og sediment” side 45-59, hvor

påvirkningen for samtlige metaller i udledningen ligeledes er gennemgået. Da det

vurderes, at der kan være er overskridelse af miljøkvalitetskravet for vand for

arsen og zink i forvejen i det modtagende og tilstødende vandområder er

betydningen af påvirkning i forhold vandfasen for disse to metaller også belyst i

nærværende notat.

I de efterfølgende afsnit beskrives først det modtagende og de tilstødende

vandområder (afsnit

i).

Herefter beskrives vandområdernes miljømål (afsnit

tilstand (afsnit i forhold til den gældende vandområdeplan

(2021-2027),

herunder hvilke stoffer, der er årsag til manglende opfyldelse

miljømålet.

afsnit

foretages en supplerende vurdering af tilstanden i biota og sediment

for de stoffer, der ikke er dækket

den gældende vandområdeplan

(2021-2027),

samt inddragelse af seneste overvågningsdata.

afsnit

redegøres for betydning af

påvirkningen fra tilførslen af de ovennævnte miljøfarlige forurenende stoffer for

vandfasen, biota og sediment, efterfulgt

en opsamling og konklusion i afsnit 7.

Beskrivelse afvandområderne

1.1

Det rnodtagende vandområde

Kolding Fjord, ydre

Udledningen sker

til

vandområde

125,

“Kolding Fjord, ydre”. Området er en del af

hovedvandopland

1.11

Lillebælt/Jylland. Vandområdets overfladeareal er

10,09

km2,

og det er beskrevet som “Fjord karakteriseret ved lagdeling og

overfladesalinitet” (typologi FjLSa-T17) i den gældende vandområdeplan

(2021-

2027). I henhold til den tidligere vandområdeplan

(2015-2021)

er vandområdet

beskrevet med “højere saitholdighed, ofte lagdelt, relativ stor afstrømning til

området” (typologi P3-1ordtype). Vandudskiftningen i området er iflg.

ansøgningsmaterialet

100

% på

dage.

Udledningen fra virksomheden foregår på ca. 7 meters dybde, umiddelbart ud for

Skærbækværkets havn. Kolding Fjord er her bred (ca

1,5

km) og dyb (generelt

10-

15 m dyb), og der er ca.

km fra udledningspunktet til den dybe del af Lillebælt

(20

m dybdekurve). Der er i VVM-redegørelsen regnet med, at

vandudskiftningstiden i Kolding Fjord er på

10-14

dage. Nordvest for

udledningspunktet findes et lavvandet område, Gudsø Vig. Afstanden fra

udledningspunktet til

m dybdekurven i Gudsø Vig er ca.

km.

De tilstødende vandområder

Kolding Fjord, indre

Området grænser mod vest op til vandområde

124,

“Kolding Fjord, indre”, som er

beskrevet som en “Fjord karakteriseret ved ferskvandspåvirkning og sediment”

(typologi FjFSe2-T28) i den gældende vandområdeplan

(2021-2027).

Vandområdets overfladeareal er på 4,83

km2.

I henhold til den tidligere

vandområdeplan

(2015-2021)

er vandområdet beskrevet som “Fjordtype (P3),

højere saltholdighed, ofte lagdelt, relativ stor afstrømning til området”. Afstanden

fra udledningspunktet til Kolding Fjord, indre er Ca.

km.

1.2

Lillebælt, Snævringen

Vandområdet Kolding Fjord, ydre grænser mod øst op til vandområde

231

Lillebælt, Snævringen, som har et areal på

59,72

km’

i henhold til den gældende

vandområdeplan

(2021-2027).

Typologien er ikke oplyst, men forkortelsen er

BVuL-T39. I henhold til den tidligere vandområdeplan

(2015-2021)

vandområdet typologisk en åbentvandstype (OW2), beskrevet som “vandområde

der er i læfor vind og bølgepåvirkning (beskyttet), lavvandet, varierende høj

saltholdighed, lille tidevandsforskel.” Afstanden fra udledningspunktet til

Lillebælt, Snævringen er Ca.

1,2

km.

Miljøinål

Ifølge bekendtgørelse af lov om vandplanlægning7 skal alle overfladevandområder

have god tilstand senest d.

22.

december

2015,

dog med mulighed for at forlænge

fristerne for målopfyldelse i op til to planperioder. I særlige tilfælde er der

mulighed for at udpege et vandområde med mindre strenge miljømål end “god

tilstand”. Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvand8

fastlægger de konkrete miljømål for hvert vandområdedistrikt.

LBK nr.

126

26/01/2017:

Bekendtgørelse af lov

om vandplanlægning

BEK nr. 819 af

15/06/2023:

Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster

Den gældende vandområdeplan

(2021-2027)

Miljømålet for Kolding Fjord, ydre, Kolding Fjord, indre og Lillebælt, Snævringen

er fastsat

til

god økologisk tilstand og god kemisk tilstand.

For

vandområderne er imidlertid anvendt vandrammedirektivets

undtagelsesbestemmelse for udskydelse af tidsfristen for opfyldelse af miljømålet.

Miljømålet for god økologisk tilstand skal være opfyldt efter

22.

december

2027,

miljømålet for god kemisk tilstand skal være opfyldt senest

22.

december

2027.

3 Tilstand for vandområdernejf. vandområdeplaner

I Danmark foretages klassificering af tilstanden i vandområder i kystvande i

forhold

til

miljøfarlige forurenende stoffer alene på baggrund af overvågningsdata

i biota og sediment, og om der sker opfyldelse af miljøkvalitetskravene for disse

matricer.

Den kemiske tilstand i et vandområde vurderes på baggrund af opfyldelse af

miljøkvalitetskrav for de EU-prioriterede stoffer, hvilket inkluderer EU-fastsatte

miljøkvalitetskrav samt eventuelt nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for de EU

prioriterede stoffer. I relation til udledningen fra

SKV40

er de relevante EU

prioriterede stoffer kviksølv, cadmium, bly og nikkel.

øvrige stoffer med nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav (ikke EU-prioriterede

stoffer) indgår som kvalitetselement i vurderingen af den økologiske tilstand.

Det skal nævnes, at klassificeringen af tilstanden for miljøfarlige stoffer i

vandområdeplanerne alene foretages på baggrund af miljøkvalitetskrav fastsat i

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande og grundvand9. Fastsatte kvalitetskriterier anvendes ikke som grundlag

for klassificeringen af tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer.

Tilstandsvurderingerne i den gældende vandområdeplan

på overvågningsdata fra perioden

2010-2019.

Tilstandjf. gældende vandområdeplan

(2021 -2027)

(2021-2027)

er baseret

De følgende vurderinger stammer fra basisanalysen til den gældende

vandområdeplan, som kan ses på Miljøstyrelsens MiljøGIS på mst.dk samt på

www.vandplandata.dk.

For det modtagende vandområde Kolding Fjord, ydre, fremgår det, at

økologiske tilstand er dårlig. Vurderingen er baseret på følgende

kvalitetselementer: fytoplankton dårlig, rodfæstede planter ringe, bentiske

invertebrater ukendt og stoffer med nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav god

tilstand. Den kemiske tilstand for området er ikke-god, hvilket skyldes indholdet af

antracen

i sediment.

For det tilstødende vandområde Kolding Fjord, indre, gælder det, at

økologiske tilstand er dårlig, hvilket baseres på følgende vurderinger af

kvalitetselementerne: fytoplankton ringe, rodfæstede planter dårlig, bentiske

invertebrater moderat og stoffer med nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav ikke-

god tilstand, hvilket skyldes overskridelse af miljøkvalitetskravene for summen af

methylnaphthalener i sediment. Den kemiske tilstand er ikke-god, hvilket skyldes

overskridelse af miljøkvalitetskrav

for nonylphenoler

anthracen i sediment.

nr. 796 af

13/06/2023.

Bekendtgørelse om fastlæggelse

af miljømål for vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande

og grundvand

BEK

______________

For det tilstødende vandområde Lillebælt, Snævringen, gælder det, at i!i

økologiske tilstand er ringe. hvilket baseres på følgende vurderinger af

kvalitetselementerne: fytoplankton ringe, rodfæstede planter ringe, bentiske

invertebrater ukendt og nationalt specifikke stoffer god tilstand. Den kemiske

tilstand er ikke-god, hvilket skyldes overskridelser af miljøkvalitetskravene for

cadmium

bly

i biota.

4 Supplerende vurdering af overholdelse af miljøkvalitetskrav- og

kriterier for biota

Der er i bekendtgørelsen om fastlæggelse af miljømål fastsat et EU

miljøkvalitetskrav for kviksølv i biota og nationale miljøkvalitetskrav for cadmium

og bly i biota. Desuden foreligger der på Miljøstyrelsens hjemmeside også

nationalt fastsatte kvalitetskriterier for nikkel, krom og arsen i biota10.

I det nedenstående har Miljøstyrelsen vurderet, om der er overholdelse af de

gældende miljøkvalitetskrav for biota for

kviksølv, cadmium

bly,

samt om der

er overholdelse af kvalitetskriterierne for biota for

krom, nikkel

arsen

i det

modtagende og de to tilstødende vandområder. Inddragelse af fastsatte

kvalitetskriterier for biota følger af bekendtgørelse om krav til udledningen af visse

forurenende stoffer (BEK

1433/2017).

Ud over data fra

2010-2019,

der er anvendt

til tilstandsvurderingen i den gældende vandområdeplan, inddrages også de nyeste

overvågningsdata fra perioden

2010

til

2022.

Stationerne i Kolding Fjord samt Lillebælt, hvorfra de nyeste overvågningsdata for

biota fra

2010

til

2022

stammer fra, ses på Figur

Stationerne

VEJ0003150

ligger

i Kolding Fjord, indre, VEJKOYF5003 ligger i Kolding Fjord, ydre og

VEJLBNO5001 ligger i Lillebælt, Snævringen.

Zr.

95260027-

VEi0003150

95200046

VEJLBNO5001

95260032-

VEJKOYFSOO3

:oidrnçj

Figur 1.

tdd4?

NOVANA-prøvetagningsstationer for biota i det modtagende og de to

tilstødende vandområder.

Der er

analyseret

for indhold af metaller i bløddele i muslinger, og en oversigt over

målte metal-koncentrationer ses i Tabel

Omregningen fra koncentration i

tørvægt til vådvægt er foretaget med det målte tørstofindhold i muslingerne.

‘°https://mst.dk/erhverv/sil&er-kemi/kemilcalier/graensevaerdier-og

kvalitetskriterier/kvalitetskriterier-for-mijoefarlige-forurenende-stoffer-i-vandmijoeet

Tabeli. Indhold af metaller i biota fra to NOVANA stationer i Kolding Fjord

(VEJ000315O og VEJKOYF5003) og en i Lillebælt (VEJLBNO5001).

MKK

miljøkvalitetskrav,

IFFK

i forvejen forekommende koncentration, VV

vådvægt,

under detektionsgrænsen.

BKK

biota-kvalitetskriterium,

sekundær forgiftning. HKK

biota-kvalitetskriterium, human konsum. Data

er hentet fra www.miljødata.dk. *Datablad for cadmium fra august

2023

opdateret med disse

BKK

HKK

værdier, men miljøkvalitetskravet i BEK 796

er gældende pt.

Biota (‘ig/kg W)

Stof

MKK/kvalitetskriterie

I FFK

jf.

overvågningsdata (station, årstal, koncentration)

VEJ0003150

VEJKOYF5003

VEJ0003150

Cadmium

(Cd)

MKK: 160

BKK: 18*

HKK: 50*

VEJKOYF5003

VEJ0003150

VEJLBNO5001

VEJKOYF5003

VEi0003150

VEJKOYF5003

VEJ000315O

VEJKOYF5003

Bly (Pb)

MKK: 110

VEJ0003150

VEJLBNO5001

VEJKOYF5003

VEi0003150

VEJKOYF5003

VEJ00031SO

VEJKOYF5003

Kviksølv

(Hg)

MKK:20

VEJ000315O

VEJLBNOSOO1

VEJIBNO5001

VEJLBNO5001

VEJKOYF5003

VEi0003150

VEJKOYF5003

VEJ000315O

BKK: 2300

HKK: 450

VEJKOYF5003

VEJ000315O

VEJLBNO5001

VEJKOYFSOO3

VEJ00031SO

VEJKOYF5003

VEJ0003150

Krom (Cr)

HKK: 182,5

VEJKOYF5003

VEJ0003150

VEJLBNO5001

2010

2012

2014

2018

2020

2011

2018

2021

2022

2010

2012

2014

2018

2020

2011

2018

2021

2022

2010

2012

2014

2018

2020

2011

2018

2021

2022

2010

2012

2014

2018

2020

2011

2018

2021

2022

2010

2012

2014

2018

2020

2011

2018

2021

135

208

138

161

163

180

227

245

138

153

150

121

14,5

264

367

133

212

158

161

232

203

259

140

204

161

151

Nikkel (Ni)

VEJKOYF5003

VEJ0003150

VEJKOYF5003

VEJ00031SO

BKK: 33

HKK: 0,074

VEJKOYF5003

VEJ0003150

VEJLBNO5001

VEJKOYF5003

2022

2010

2012

2014

2018

2020

2011

2018

2021

2022

995

1754

1091

1190

1215

1427

2516

2989

2270

Arsen (As)

Målingerne viser, at indholdet af cadmium i biota ligger over miljøkvalitetskravet i

Kolding Fjord, ydre i

2012

2022,

og under miljøkvalitetskravet i Kolding Fjord,

indre for alle år. Indholdet af bly i biota ligger over miljøkvalitetskravet i Kolding

Fjord, ydre i

2012

2022,

og under miljøkvalitetskravet i Kolding Fjord, indre for

alle år. For stationen i Lillebælt, Snævringen gælder, at miljøkvalitetskravene for

biota for både cadmium og bly er overskredet i

2011

til

2021.

For nikkel gælder det, at samtlige måleresultater ligger under BKK og

HKK

for alle

tre stationer. Generelt gælder det for krom, at alle målingerne ligger under

HKK

på

nær for

2012

i Kolding Fjord, ydre. Det skal nævnes, at Miljøstyrelsen

sammenligner med kvalitetskriteriet for krom(III), da det ligger lavere end

kvalitetskriteriet for krom(VI). Denne sammenligning er konservativ, idet

målingerne er foretaget som en samlet værdi for krom(III) og krom(VI). For arsen

gælder det, at samtlige måleresultater ligger over

BKK

HKK

for alle tre

stationer.

For kviksølv gælder, at alle målingerne ligger under miljøkvalitetskravet for biota

på

‘ig/kg VV for alle tre stationer. Dog bemærker Miljøstyrelsen, at NOVANA

overvågningen er foretaget i muslinger, mens miljøkvalitetskravet for kviksølv

specifikt gælder for flskjf. bekendtgørelse nr. 796 af

13/06/2023.

Ophobning af

kviksølv i fødenettet betyder typisk, at en given koncentration på ét trofisk niveau

(f.eks. muslinger) vil resultere i en højere koncentration i et højere trofisk niveau

(f.eks. fisk). I denne sammenhæng må det forventes, at koncentrationen af

kviksølv i fisk, på grund af stoffets særlige tendens

til

at ophobes i fødenettet,

derfor ville kunne være overskredet, hvis der var blevet foretaget overvågning i fisk

(se afsnit

6.3.2

Biota, side

19).

På baggrund af ovenstående vurderer Miljøstyrelsen, at der er behov for en

nærmere vurdering af betydningen af udledningen af kviksølv, cadmium, bly,

arsen og krom til vurdering af, om udledningen i relation til overholdelse af

biotakrav/kriterier

kan

være

til

hinder for målopfyldelse i det modtagende og de

tilstødende vandområde eller forringer tilstanden i vandområderne.

Det skal nævnes, at ovenstående vurdering er foretaget ved sammenligning

mellem enkeltværdier af de målte koncentrationer og de gældende

miljøkvalitetskrav og kvalitetskriterier og ikke inddrager eksempelvis

dataudvælgelse og beregning af middelværdier eller korrektioner i forhold til

trofisk niveau jf. retningslinjer for klassificering af tilstanden for miljøfarlige

forurenede stoffer11. Miljøstyrelsen anser dog ovenstående vurdering som

https://mst.dk/media/afanmqfw/retningslinjer-for-udarbejdelse-af-vp3.pdf

retningsgivende taget de væsentlige forskelle ved sammenligning af værdierne i

betragtning.

5 Supplerende vurdering af overholdelse af miljøkvalitetskrav- og

kriterier i sediment

Der foreligger pt. ikke EU-fastsatte miljøkvalitetskrav for indhold af miljøfarlige

forurenende stoffer i sediment for de prioriterede stoffer, men der er i

bekendtgørelse nr. 796 af

13/06/2023

fastsat nationale miljøkvalitetskrav i

sediment for de prioriterede stoffer cadmium og bly samt for sølv. Desuden

foreligger der kvalitetskriterier på Miljøstyrelsen hjemmeside for sediment for

nikkel, krom og arsen.

Miljøstyrelsen har derfor herunder konkret vurderet, om der er overholdelse af de

gældende miljøkvalitetskrav for sediment for

cadinium, bly

sølv

samt

kvalitetskriterier for sediment for

krom, nikkel

arsen

i det modtagende og de

tilstødende vandområder. Inddragelse af de nationalt fastsatte kvalitetskriterier

for sediment følger af bekendtgørelse om krav til udledningen af visse forurenende

stoffer (BEK

1433/2017).

I vurderingen indgår de nyeste overvågningsdata fra

2010

til

2013

fra fem

overvågningsstationer i det modtagende og de tilstødende vandområder,

VEJKOLF5002, VEJKOLF5001, RIB0003149, RIB0003239 og VEJLBN5002 (se

Figur

for placering af stationerne).

Sediment stationer

95200045-

VEJLBNO59J

I60024

VEJKOIF5002

95260021-

R1B0003149

95260022-

R1B0003239

•

95260023-

VEJKOLF5001

Figur

NOVANA-prøvetagningsstationer

for sediment i det modtagende og de

to tilstødende vandområder. Stationerne RIB0003i49 og RIB0003239 ligger i

Kolding Fjord, indre, VEJKOY5001 og VEJKOY5002 ligger i Kolding Fjord,

ydre, og VEJLBNO5002 ligger i Lillebælt, Snævringen.

oversigt

over de målte metal-koncentrationer ses i Tabel

Det var ikke muligt

at finde overvågningsdata for indhold af sølv i sedimentet fra det modtagende og

de tilstødende vandområder. Kviksølv er inddraget for fuldstændighedens skyld.

Tabel

Indhold af metaller i sediment på fire NOVANA stationer i Kolding

Fjord samt en station i Lillebælt (VEJLBNO5002).

MKK

miljøkvalitetskrav,

IFFK

i forvejen forekommende koncentration, TS

tørstof. Data fra

NOVANA stationerne er hentet fra www.miljødata.dk. Den naturlige

baggrundskoncentration er fastsat som

%-fraktiler afovervågningsdata fra

perioden

2010-2019

i henhold til FAQ

21.

Sediment (mg/kg TS)

MKK/kvalitetskriterie

IFFK (sediment)

jf.

overvågningsdata

(station, årstal, koncentration)

R1B0003239

MKK: 3,8 (tilføjet naturlig

Cadmium (Cd)

baggrund på 0,068 mg/kg

TS)

VEJKOLF5002

VEJKOLF5001

R1B0003239

R1B0003149

VEJLBNO5002

R1B0003239

VEJKOLF5002

Bly (Pb)

MKK; 163

VEJKOLF5001

R1B0003239

R1B0003149

VEJLBNO5002

Sølv (Ag)

MKK: 13 (260.f,)

Intet

R1B0003239

VEJKOLF5002

Kviksølv (Hg)

Se ovenstående tekst

VEJKOLF5001

R1B0003239

R1B0003149

VEJLBNO5002

R1B0003239

Kriterie: 6,8 (tilføjet

Nikkel (Ni)

naturlig baggrund på 2,28

mg/kg TS)

VEJKOLF5002

VEJKOLF5001

R1B0003239

R1B0003149

VEJLBNO5002

R1B0003239

Kriterie: 9,2 (tilføjet

Krom (Cr)

naturlig baggrund på 5,96

mg/kg TS)

VEJKOLF5002

VEJKOLF5001

R1B0003239

R1B0003149

VEJLBNO5002

R1B0003239

Kriterie: 0,4 (tilføjet

Arsen (As)

naturlig baggrund på 1,6

mg/kg TS)

VEJKOLF5002

VEJKOLF5001

R1B0003239

R1B0003149

VEJLBNOSOO2

2010

2011

2013

2011

2010

2011

2013

2011

2010

2011

2013

2011

2010

2011

2013

2011

0,283

0,12

0,096

0,287

0,148

0,048

38,3

33,2

27,3

33,6

33,3

49,5

89,8

53,7

37,9

71,3

53,2

79,3

14,8

10,6

12,7

17,5

15,5

25,1

2010

2011

2013

2011

2010

2011

2013

2011

0,86

1,11

0,71

1,35

1,16

0,17

32,5

28,3

36,1

30,7

20,5

De målte koncentrationer viser, at der ikke i forvejen er overskridelser af

miljøkvalitetskravene for cadmium og bly i sedimentet i det modtagende og de

tilstødende vandområder. Derimod er der i forvejen overskridelser af

kvalitetskriterierne for krom, nikkel og arsen i sedimentet i det modtagende og de

tilstødende vandområder.

På baggrund al ovenstående er der behov for en vurdering al betydningen al

merudledning al kram, nikkel og arsen til vurdering af, om udledningen kan være

til

hinder for målop1rldelse i det modtagende og de tilstødende vandområder eller

forringer tilstanden i vandområderne. Sølv inkluderes også i vurderingen, idet det

ikke

har

været muligt at skaffe data for i forvejen forekommende koncentrationer i

sedimentet i det modtagende og de tilstødende vandområder.

Udover de nævnte stoffer inddrages kviksølv også i vurderingen, da kviksølv er

særlig giftig og

har

tendens til at ophobe sig i sediment, og da kviksølv vurderes at

overskride biotakravet i vandområdet. Data for indholdet af kviksølv i sedimentet i

det modtagende og de tilstødende vandområder ses i Tabel

Der findes imidlertid

ikke miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier for indholdet af kviksølv i sediment,

så til vurderingen af kviksølv-koncentrationen i sediment anvender Miljøstyrelsen

den i ECRA12 (European Chemicals Agency) angivne PNEC-værdi (predicted no

mg/kg TS, som stammer fra EU’s datablad

effect concentration) for kviksølv på

for kviksølv. Desuden finder Miljøstyrelsen, at det er relevant at inddrage

OSPARs

vejledende ERL-værdi (Effect Range Low).

ERL

(adapteret fra amerikanske

retningslinjer) angiver et kriterium, over hvilken koncentrationen af metal anses

fra at skifte fra acceptabel til uacceptabel miljøtilstand. ERL-værdien for sediment

for kviksølv er

0,15

mg/kg TS. Vurderingen afkviksølv-koncentrationen i

sedimentet viser, at der ikke er overskridelse af ECHA-værdien eller OSPARs

ERL

værdi i det modtagende vandområde, men at der er overskridelser i Kolding Fjord,

indre.

Det skal nævnes, at ovenstående vurdering er foretaget ved sammenligning

mellem enkekværdier af de målte koncentrationer og de gældende

miljøkvalitetskrav- og kriterier og ikke inddrager eksempelvis dataudvælgelse og

beregning al middelværdier jf. retningslinjer for klassificering af tilstanden for

miljøfarlige forurenede stoffer. Miljøstyrelsen anser dog ovenstående vurdering

som retningsgivende taget de væsentlige forskelle ved sammenligning af værdierne

i betragtning.

6 Vurdering af påvirkningen fra

tilførslen

af miljøfarlige forurenende

stoffer

På

baggrund al konklusionerne fra de ovenstående afsnit gennemføres i dette

afsnit en vurdering al betydningen af påvirkninger fra tilførslen af kviksølv, bly

cadmium grundet overskridelser af miljøkvalitetskrav for biota samt nikkel, krom

og arsen grundet overskridelser af kvalitetskriterierne for biota og/eller sediment.

Desuden inkluderes sølv i vurderingen, idet der findes et kvalitetskrav for indhold

al sølv i sediment, og idet den foreliggende viden omkring sølv er begrænset i

denne sag.

6.1 Stofmængder

De forventede tilførte stofmængder og koncentrationer fra udledning fra SKV40 er

vist i nedenstående Tabel 3. Beregningerne af stofmængderne er foretaget på

baggrund al de fastsatte kravværdier for stofkoncentrationen i udledningen samt

den maksimale årlige udledte spildevandsmængde.

https://echa.europa.eu/de/registration-dossier/-/registered-dossier/5169/6/1

Tabel 3. De forventede

årligt

udledte stofmængde fra SKV40 samt

middelkravværdierne for metallerne.

Stof

Bly (Ph)

Årlig mængde

[kg/år)

0,133

0,053

0,0098

Udledt koncentration

[ig/l]

0,5

0,2

0,037

2,5

Cadmium (Cd)

Kviksølv (Hg)

Sølv(Ag)

Nikkel (Ni)

Krom (Cr)

Arsen (As)

0,663

0,795

0,133

0,5

For at kunne vurdere de udledte stofmængders betydning, er det nødvendigt at se

på, hvor stor den øvrige tilførsel til vandområdet er inklusiv punktkilder, diffus

belastning og atmosfærisk deposition. Den øvrige tilførsel kvantificeres for hele

Kolding Fjord (Kolding Fjord, ydre, og Kolding Fjord, indre), idet der er

vandudveksling mellem de to områder. Der er en nettotransport af vand ud af

Kolding Fjord til Lillebælt, og derfor inddrages tilførsel af stoffer fra Lillebælt til

Kolding Fjord ikke i nedenstående kvantificering.

Punktkilder

Det

kan via

miljøgis på mst.dk konstateres, at der ikke er punktkilder med direkte

udledning

til

Kolding Fjord. Yderst i Kolding Fjord findes et havbrug, og inderst i

Kolding Fjord er der registreret en erhvervshavn, en lystbådehavn samt et

spulefelt. Desuden er der yderst i Kolding Fjord registreret to lystbådehavne og en

erhvervshavn. Havne og spulefelter er historisk set kilder

til

tungmetaller fra

eksempelvis skibsmaling og havnerelaterede aktiviteter, men der indgår ingen data

for evt. kildestyrke eller flow fra de specifikke havne og spulefelt i det foreliggende

sagsmateriale, og Miljøstyrelsen har ikke vurderet det relevant at eftersøge

yderligere oplysninger.

I oplandet

til

Kolding Fjord er der en række punlctkilder fordelt på et

ferskvandsdambrug, et

aktivt

renseanlæg (Ågård Renseanlæg), et stort antal

regnbetingede udløb (RBU) og et stort antal ukloakerede ejendomme. Det har ikke

været muligt at opgøre udledningen fra

RBU

og de ukloakerede ejendomme.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen fra disse er indeholdt i den samlede

udledning

via

overfladevand, som er beregnet ud fra overvågningsdata for

koncentrationen af miljøfarlige forurenende stoffer i vandløbsvand og

afstrømnmgsdata fra området (se afsnit herunder om diffus belastning).

Udledningen af metaller fra Ågård Renseanlæg i oplandet

kan

beregnes via typetal

for renseanlæg opsamlet gennem NOVANA-programmet13, og den årlige

vandmængde udledt fra renseanlægget fra

2011-2016,

jf. Tabel 4. Ud over data for

Ågård Renseanlæg er der oplysninger om kobber fra akvakultur, men der er ingen

registreret udledning af de 7 relevante stoffer fra akvakultur. De beregnede

udledninger af metaller fra

Ågård

Renseanlæg til Kolding Fjord vurderes at være

overestimerede, da der forventeligt sker en vis sedimentation af metaller i

vandløbene, og hele den beregnede stofmængde vil derfor ikke nå frem

til

det

Kolding Fjord.

13hs•//mst/media/g112lo/floegletformfljoefarligeforureflefldestofferi

spildevand-fra-renseanlaeg.pdf

Tabel 4. Beregnet udledning af metaller fra Ågård Renseanlæg

til

Kolding

Fjord.

Stof

Bly

Cadmium

Kviksølv

Sølv

Nikkel

Krom

Arsen

Udledt mængde [kg/år]

1,48

0,027

0,054

Under detektionsgrænsen

1,16

0,822

0,296

Diffus belastning

Metaller er naturligt forekommende i en

vis

baggrundskoncentration, men

metaller kan tilføres jordoverfiaden fra f.eks. urenheder fra kunstgødning, fra gylle

(zink og kobber) og fra slam fra spildevandsrensning. Der er derfor en

vis

tilførsel

af metaller til kystvande via tilstrømmende overfladevand.

Via afrapportering fra NOVANA-overvågningsprogrammet

kan

der findes data for

koncentrationen af en række af de relevante metaller, i både belastede og ikke-

belastede områder af Danmark. Det har ikke været muligt at foretage en vurdering

af arealanvendelsen omkring Kolding Fjord, og i det følgende er der taget

udgangspunkt i en antagelse om, at oplandet til Kolding Fjord ikke er specielt

belastet med metaller. Denne antagelse er

gjort

alene ud fra et ønske om at

foretage en så konservativ som muligt vurdering af SKV40’s udledning.

Afstrømningen af overfladevand til Kolding Fjord er på knapt

150

mio. m pr år

(kilde: Miljøstyrelsen Østjylland). Med baggrund i nævnte typetal og

afstrømningens samlede størrelse er der foretaget en overslagsberegning for

tilførslen af metaller via diffus belastning til Kolding Fjord (se tabel 5).

Miljøstyrelsen bemærker, at typetallene fra NOVANA overvågningen er angivet

som den opløste fraktion for metallerne

(<0,45

jim filtrat). Udover den opløste

fraktion vil der også være en vis mængde af de 7 tungmetaller bundet til den

partikulære fraktion, som også vil udvaskes til Kolding Fjord via diffus belastning.

Dette betyder, at den anslåede udledte mængde af tungmetaller via diffus

belastning er underestimeret, og den relative betydning af udledningen fra SKV4O

er således overestimeret.

Tabel 5. Tilførsel af metaller

til Kolding Fjord med naturligt tilstrømmende

vand beregnet på baggrund afmiddelværdien fra NOVANA-overvågningen af

koncentrationen af stofferne i ubelastet dansk vandløbsvand1 For sølv er

benyttet den naturlige baggrundskoncentration som anslået i MST’s datablad

for fastsættelse af MKK.

Stof

Koncentration

i ubelastet

vandløbsvand

[.tg/l]

0,12

0,022

Årlig tilført

stofmængde

til fjorden

[kg/år]

i8,o

3,30

0,24

Bly(Pb)

Cadmium (Cd)

Kviksølv (Hg)

14https://dce2.au.dk/pub/sr142.pdf

0,0016

Sølv(Ag)

Nikkel (Ni)

Krom (Cr)

Arsen (As)

0,01

2,3

0,49

1,1

1,50

345

73,4

164,9

Atmosfærisk deposition

Den atmosfæriske deposition til Kolding Fjord kan for en række af stofferne

beregnes ud fra typetal fra to rapporter15,16 samt størrelsen på Kolding Fjord (1498

hektar) (se Tabel 6).

Tabel 6. Den årlige

atmosfæriske deposition

generelt til vand og

specifikt til

Kolding Fjord.

Deposition på

vand [JIg/m2/år]

460

Stof

Bly (Pb)

Cadmium (Cd)

Kviksølv (Hg)

Sølv (Ag)

Nikkel (Ni)

Krom (Cr)

Arsen

(As)

Kolding Fjord

(kg/år)

6,89

0,32

5,7

0,085

190

150

2,85

2,25

1,39

Det

har

ikke været muligt at finde data for den generelle deposition for sølv på

vand.

Samlet overblik over kilder

til

metaller i Kolding Fjord

Det samlede overblik over tilførsel af metaller fra punktkilder,

diffus

belastning og

atmosfærisk deposition til Kolding Fjord ses i Tabel 7. Den relative udledning fra

SKV40 i forhold til den anslåede samlede udledning fra de nævnte kilder til hele

Kolding Fjord er for bly

0,5%,

cadmium

1,4%,

kviksølv

1,1%,

nikkel

0,2%,

krom

1,0%

og arsen 0,08%. For sølv er datagrundlaget så begrænset, at det ikke er

muligt at lave en retvisende beregning af den relative udledning fra SKV40.

Tabel 7. Samlet overblik over de ovenfor nævnte ldlder til tilførsel af de

relevante metaller til Kolding Fjord. DL

under detektionsgrænsen.

nettobetragtning (se afsnit

6.3.2

Biota, side

20).

Stof

Bly

(Ph)

Cadmium

(Cd)

Kviksølv

(Hg)

Nikkel (Ni)

Krom (Cr)

Sølv (Ag)

Arsen (As)

Punktkild

Diffus

Atmosfærisk

er [kg/år]

1,480

0,027

0,054

belastning deposition

[kg/år]

6,891

0,315

0,085

2,846

2,247

Samlet

Aktuel

sag

[kg/år]

26,371

3,642

0,379

(SKV40) [kg/år]

0,133

0,053

0,0041*

0,795

0,663

0,133

3,3

0,24

i,i6o

0,822

345

349

1,5

164,9

76,469

1,5

166,5

0,296

1,393

deposition

2015,

NOVANA https://dce2.au.dk/pub/SR2o4.pdf

forurenende-stoffer-fra-diffuse-kilder-til-vandmiljoeet-dhi-september-2o2o.pdf

I en rapport fra Miljøstyrelsen omkring tilførsel af miii øfarlige forurenende stoffer

fra diffuse kilder til vandmiljøet fra

202017

inddeies de diffuse kilder i to grupper:

Direkte kilder, hvor primært deposition fra luften og tilførsler via

indstrømmende grundvand er vigtige. Kystvandene modtager bidrag fra

deposition, afstrømning fra landområder og fra vandløb og udveksler stoffer med

tilstødende marine områder.

Indirekte kilder, hvor oplandet til vandområdet belastes med miljøfarlige

forurenende stoffer fra f.eks. slam, gødning og luft. Ferskvandet bliver

efterfølgende belastet med en del af disse stoffer, som følge af nin-off og erosion

fra oplandet.

Det fremgår af de to ovenstående punkter, at kvantificeringen af diffuse kilder til

vandmiljøet er kompleks, og de anslåede mængder i Tabel 7 vurderes derfor at

udgøre en begrænset mængde af den faktiske udledning af metaller til Kolding

Fjord. Eksempelvis har det ikke været muligt at kvantificere mængden af

indstrømmende grundvand til Kolding Fjord. Denne kilde er væsentlig i forhold til

kviksølv, og ifølge den nævnte rapport fra Miljøstyrelsen udgør kviksølv i

indstrømmende grundvand cirka

% af den samlede tilførsel af kviksølv til

Hovedvandområde

1.11,

hvor Kolding Fjord ligger.

6.2 Tidsmæssig udvikling

Den tidsmæssige udvilding for indholdet af bly, cadmium, kviksølv, krom, nikkel

og arsen i biota og sediment i Kolding Fjord fra

2007

til

2022/2013

ses i Figur 3 og

Figur 4. For bly og krom ses en tendens med faldende i koncentrationerne i biota i

Kolding Fjord fra

2007

til

2022.

Indholdet af nikkel er svingende, indholdet af

arsen

og cadmium er stigende, mens indholdet af

kviksølv

ligger på samme niveau

over årene (Figur 3). Koncentrationerne af krom og nikkel i sediment fra Kolding

Fjord viser overordnet tendenser til at falde fra

2007

til

2013.

Koncentrationerne

af cadmium er svingende, mens koncentrationerne af bly, arsen og kviksølv

overordnet ligger på samme niveau over årene (Figur 4).

400

350

300

--__/

—Bly

Nikkel

—Chrom

250

Arsen

•

200

Kviksølv

‘

.7Z\V/

.-.

2007

2010

2012

2014

2018

2020

2022

2007

2010

2012

2014

2018

2020

2022

Årstal

Figur

3. Koncentrationer af bly,

krom, nikkel,

arsen, cadmium og

kviksølv

biota fra NOVANA-stationer i Kolding Fjord

fra

2007

til

2022.

Bemærk at

værdierne for arsen

skal

ganges med en faktor io for at beskrive de målte

koncentrationer. Enkelte

årstal

figurerer to gange på X-aksen, hvilket er et

udtryk for at der er flere stationer, der er prøvetaget på det

givne år,

og X

aksen er således

ikke

fortløbende.

forurenende-stoffer-fra-diffuse-kilder-til-vandmiljoeet-dhi-september-2o2o.pdf

160

—.—-Cadmium

\,,,fJksv

::‘

—......—-——--——

2007

21037

2010

2011

2013

2007

21027

2010

2011

2013

Årstal

Figur

Koncentrationer

bly,

krom, nikkel, arsen, cadmium og kviksølv

sediment fra NOVANA-stationer

Kolding Fjord

fra

2007

til

2020.

Flere

årstal

figurerer flere gange på X-alcsen, hvilket er et udtryk for at der er flere

stationer, der er prøvetaget på det

givne

år,

og X-alcsen er således

ikke

fortløbende.

6.3

Vurdering afpåvirkningens betydning

På baggrund af ovenstående vurderes det, om indholdet af de 7 metaller (bly,

cadinium, kviksølv, nikkel, krom, sølv og arsen)

samt

zink i udledningen vil kunne

medføre uacceptable stigninger i koncentrationen i vand, biota og sediment.

Herunder også en vurdering af, hvorvidt en stigning af det pågældende stof

vil

kunne medføre en

målbar

stigning i et repræsentativt målepunkt (afsnit 6.3.4), jf.

FAQ43.

6.3.1

Vandfase

Udledningen af de 7

metaller vil

med de fastsatte kravværdier ske, så bly,

cadmium, nikkel og arsen

vil

udledes med en koncentration som er lavere end det

generelle miljøkvalitetskrav og maksimumkoncentrationen for vand for de

pågældende stoffer. For

kviksølv, krom og sølv gælder, at den resulterende

koncentration udenfor en blandingszone på maksimalt 3 meter vil overholde det

generelle miljøkvalitetskrav og maksimumkoncentrationen for vand for de

pågældende stoffer.

Da det for

arsen og zink vurderes, at miljøkvalitetskravet for

vand i forvejen er overskredet i det modtagne vandområde gennemgås de to stoffer

nærmere i dette afsnit.

For koncentrationen af

arsen i vandfasen vurderes, at både det generelle

kvalitetskrav og maksimumkoncentrationen er overskredet i forvejen i det

modtagende vandområde. Den i forvejen forekommende koncentration af arsen i

vandområdet Kolding Fjord, ydre er målt til

1,3

ig/l ved en enkeltmåling. Med

baggrund

i måleprogrammet “Metaller i havvand

2021”

sættes denne imidlertid til

et højere niveau på

1,7

ig/l med den højeste enkeltmålinger på

2,7

ig/l. Det

generelle kvalitetskrav (1,6 ig/l) og maksimumkoncentrationen

(2,1

jig/l) for arsen

vurderes derfor

ikke

at være opfyldt i forvejen i vandområdet (se afsnit om arsen i

miljøgodkendelsen side 35).

Der skal

derfor

som grundlag for fastsættelse af kravværdier til

arsen i

udledningen, herunder evt. udpegning af en blandingszone, ske anvendelse af

FAQ 43, i hvilken det er præciseret, at

‘for

at sikre et tilstrækkeligt og ensartet

miljøbeskyttelsesniveau bør miljømyndigheden derudover kun tillade en

koncentrationsstigning på mindst muligt og højst 5 % af værdien afstoffets

generelle kvalitetskravfor vand beregnet i randen afden maksimalt tilladte

størrelse blandingszone,jf. FAQ 67 Koncentrationsstigningen er en stigning i

koncentrationen i overfladevandet iforhold til den iforvejenforekommende

koncentration.... Miljømyndigheden skal derudover ved beregning sikre, at

udledningen til vand eller luft ikke medfører en stigning i koncentrationen af

pågældende forurenende stofpå et repræsentativt målepunkt”.

Kravværdierne for arsen i udledningen fra SKV40 er fastsat til

0,5

ig/1

som

middelkrav, og er dermed betydeligt lavere end det generelle kvalitetskrav på 1,6

‘ig/I, og den maksimale kravværdi på

2,0

ig/l ligger under

maksimumkoncentrationen på

2,1

ig/l. Der er således ikke brug for at udpege en

blandingszone for arsen omkring udledningspunktet. Udledningen af arsen vil

således ikke påvirke opfyldelsen af miljøkvalitetskrav i det modtagende

vandområde, men vil derimod fortynde vandet nær udledningspunktet og sænke

koncentrationen af arsen. Udledningen vil derfor heller ikke medføre en stigning i

vandfasen i et repræsentativt målepunkt, se afsnit 6.3.4. Udledningen vil heller

ikke sig selv (uden inddragelse af den i forvejen forekommende koncentration)

medføre en overskridelse af miljøkvalitetskravet.

For zink findes der ikke miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier for biota og

sediment, men det vurderes, at der kan forekomme overskridelse af

maksimumkoncentrationen af zink i vandfasen i det modtagne vandområde. Den i

forvejen forekommende koncentration af zink i vandet i vandområde Kolding

Fjord, ydre er målt til

1,4

jig/l som enkeitmåling. Med baggrund i

måleprogrammet “Metaller i havvand

2021”

sættes denne imidlertid til et højere

niveau på

3,0

ig/l. Den højeste værdi afdatasættet er målt til 9,7 ig/l. Det

generelle kvalitetskrav for zink (8,8 ig/l) er således opfyldt i det modtagne

jig/l) vurderes ikke at

vandområde, men maksimumkoncentrationen for zink

være opfyldt i forvejen i vandområdet i forvejen (se afsnit om zink i

miljøgodkendelsen side

42).

Det medfører, at fastsættelsen af den maksimale

kravværdi til zink i udledningen skal ske under anvendelsen af FAQ 43.

Kravværdierne i udledningen for zink er sat til

ig/l som middelkrav og

22,5

som maksimalt krav. Beregningerne viser, at det generelle kvalitetskrav for

zink uden for en 3 m zone fra udledningspunktet kan overholdes. Miljøstyrelsen

har lagt vægt på, at den maksimalt acceptable størrelse af blandingszonen i forhold

til fastsættelse af et maksimal udlederkrav alene inddrager den umiddelbare

fortynding omkring udledningspunktet, og derfor sættes maksimalt til en radius på

3 meter.

Fortyndingsberegningerne viser, at med et maksimalt krav på

22,5

ig/l vil

bidraget fra udledningen af fra zink 3 m fra udledningspunktet udgøre

0,43

jig/l,

svarende til en koncentrationsstigning på 4, % af generelle kvalitetskrav for zink.

Til sammenligning kan nævnes, at bidraget fra udledningen af zink 35 m fra

udledningspunktet kan beregnes til

0,064

1g/l svarende til en

koncentrationsstigning på

0,7

% af det generelle kvalitetskrav for zink. Det

vurderes, at koncentrationsforhøjelsen fra udledningen uden for en zone på 3 m

fra udledningspunktet ikke har betydning for opfyldelse af

maksimumkoncentrationen for zink i vandområdet.

Der er desuden foretaget en beregning af målbarhed for udledningen af zink.

Målbarhed ved et repræsentativt målepunkt er beskrevet nærmere i afsnit 6.3.4.

Beregningen viser, at koncentrationsstigningen af zink ved det repræsentative

målepunkt i forhold til maksimumkoncentrationen ikke vil medføre en målbar

stigning i den resulterende koncentration i vandfasen. Det er vurderet, at

udledningen af zink i sig selv (uden inddragelse af den i forvejen forekommende

koncentration) heller ikke vil medføre en overskridelse af miljøkvalitetskravet i

randen af en blandingszone.

Beregninger og vurderinger i forhold til overholdelse af de i vandfasen gældende

generelle kvalitetskrav og maksimumkoncentrationer for alle relevante metaller i

udledningen findes beskrevet i Miljøgodkendelsen (se også bilag D til

Miljøgodkendelsen i forhold til udpegning afblandingszoner for alle stofferne).

6.3.2 Biota

I følge Miljøstyrelsens FAQ om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

fremgår det i FAQ 33, at ved fastsættelse af det generelle kvalitetskrav for vand

tages hensyn til beskyttelse mod sekundær forgiftning af biota og beskyttelse ved

human konsum. Dermed vil overholdelse af generelle kvalitetskrav for vand som

hovedregel også sikre samme beskyttelse som miljøkvalitetskravet for biota og

dermed sikre overholdelse af miljøkvalitetskrav for biota. Det fremgår endvidere af

FAQ

50,

at udlederkrav som sikrer, at en udledning ikke medfører overskridelse af

det generelle kvalitetskrav for vand i overfladevandområdet uden for en acceptabel

blandingszone, som udgangspunkt samtidig vil sikre, at udledningen ikke

medfører en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i biota.

Som tidligere beskrevet er det vurderet, at der i forvejen er overskridelse af

miljøkvalitetskrav/-kriterier af metallerne cadmium, bly, krom, arsen og kviksølv

i biota.

For metallerne cadmium, bly og krom er miljøkvalitetskravet for vand overholdt i

vandområdet, og kravværdierne til disse stoffer er fastsat således, at den

resulterende koncentration af stofferne i udledningspunktet eller uden for en

blandingszone på maksimalt 3 meter overholder det generelle kvalitetskrav for de

pågældende stoffer i vandfasen i det modtagende vandområde. Det vurderes

derfor, at de fastsatte kravværdier til udledningen af disse stoffer som følge af FAQ

33 også vil sikre beskyttelse afbiota.

For arsen er miljøkvalitetskravet for vand og kvalitetskriteriet for biota i forvejen

ikke overholdt i vandområdet. Det følger af FAQ 43 under retningslinje (II), at hvis

både miljøkvalitetskravet for biota og det generelle kvalitetskrav for vand for et

givet stof allerede er overskredet i overfladevandet, kan myndigheden fastsætte

udlederkrav for en udledning som anført ovenfor under (I). Hvis retningslinjen

under (I) er overholdt, kan myndigheden lægge til grund, at udledningen ikke vil

medføre yderligere forringelse af tilstanden i biota og ikke vil hindre målopfyldelse

for et målsat vandområde, samt at udledningen ikke medfører en væsentlig

stigning i koncentrationen af stoffet i biota. Retningslinjen under (I) vurderes at

være opfyldt, da kravværdien (middel) for arsen i udledningen som ovenfor

beskrevet er fastsat betydeligt lavere end det generelle kvalitetskrav for arsen.

Særligt for kviksølv gælder, at der ikke er fastsat et generelt miljøkvalitetskrav for

vand. Det fremgår af EUs datablad for fastsættelse af miljøkvalitetskrav, at der

ikke er grundlag for at fastsætte en værdi for vandkoncentration, som sikrer

beskyttelse mod kroniske effekter af kviksølv som følge af fødekædeophobning

(sekundær forgiftning) og human konsum af fisk og skaldyr, og der er derfor

fastsat separate miljøkvalitetskrav for biota. Derfor skal der for kviksølv laves en

supplerende vurdering, som er beskrevet i Miljøstyrelsens FAQ 46. Følgende bør

bl.a. inddrages ved fastsættelse af udlederkrav for et forurenende stof, hvor der

ikke er fastsat et generelt kvalitetskrav for vand, men en maksimumkoncentration

eller et miljøkvalitetskrav for biota:

Den udledte stofmængde og koncentration i forhold til andre tilførsler af det

forurenende stof fra punktkilder, diffus belastning og atmosfærisk deposition

til overfladevandområdet.

Udledningens betydning for koncentrationen af det forurenende stof i

overfladevandet.

Forventes der en faldende tendens i tilførslen af det forurenende stof til

overfladevandet grundet indsatser/reguleringer?

Hvad sker der med det forurenende stof i overfladevandet, herunder med

hensyn til transport (evt, til andet overfladevand) og form (opløsning, binding,

kemisk reaktion, sedimentation, ophobning, akkumulering, immobilisering,

nedbrydning/omsætning mv.)?

Opvejes påvirkningen som følge af andre indsatser og reguleringer, således at

påvirkningen ikke er til hinder for opfyldelse af miljøkvalitetskravene i

overfladevandområdet eventuelt i overfladevandet uden for en eventuelt

udpeget blandingszone.

Er udledningen en del af et samlet projekt, der indebærer, at den totale

udledning af det forurenende stof fra virksomheden til overfladevandet

reduceres f.eks. pga. af bedre luftrensning?

Vil påvirkningen kunne registreres ved målinger, se eventuelt svar på

Spørgsmål 43 Hvordan fastsættes kravværdierfor et givetforurenende stof i

en udledning, når miljøkvalitetskravenfor stoffet iforvejen er overskredet i

overfladevandet?

Den udledte mængde kviksølv fra SKV40 udgør op mod

% af den samlede

tilførsel af kviksølv til Kolding Fjord fra de kilder, der er redegjort for i dette notat

(se afsnit 6.1 Stofinængder). Der er ikke i Miljøstyrelsens FAQ defineret, hvornår

et projekts bidrag til et vandområdes totale bidrag af kviksølv kan anses som

værende væsentlig. Miljøstyrelsen vurderer, at estimeringen af den samlede

kviksølvtilførsel til Kolding Fjord er lavt sat i forhold til den faktiske tilførsel, og at

den beregnede udledning af kviksølv fra SKV40 baseret på en worst-case

kravværdi svarende til

% af den samlede udledning til Kolding Fjord, er højt

estimeret. Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af kviksølv fra SKV40 er

ubetydelig sammenholdt med de andre tilførsler til Kolding Fjord.

Ad 3)

Der ses stabile koncentrationer af kviksølv fra

2007

og frem i sediment og biota fra

overvågningsdata i Kolding Fjord (se Figur 3 og Figur 4). Miljøstyrelsen kender

ikke til projekter, som specifikt omhandler at reducere tilførslen af kviksølv til

Kolding Fjord, og derfor inddrager Miljøstyrelsen nogle generelle betragtninger fra

overvågningen af kviksølv i det danske miljø.

I henhold til en rapport fra

201018

fremgår det: “at det danske forbrug afkviksølv

erfaldet meget de sidste årtier og er nuforholdsvist beskedent. En rapportfra

2003

opgør kviksølvforbruget til

2.100 -5.000

kg/år, mens importen af kviksølv

og kviksølvholdige varer har været afstørrelsen

2.000 -3.800

kg/år, og

eksporten medfærdigvarer har været ubetydelig (Skårup et al.

2003).

Udfra

NOVANA-overvågningsdata fra punktkilder er det vurderet, at udledninger af

spildevandfra rensningsanlæg i perioden

1998 2003

bidrager med Ca. 66 kg

per år (middelkoncentration på

0,09

,ug/l) til det danske vandmiljø (Boutrup et

al.

2009).

En generel nedadgående tendensfor kviksølvniveauerne i det marine

Kviksølvforbindelser, HCBD

HCCPD

i det danske vandmiljø

2010,

DMU

Aarhus

Universitet

miljø ses dog ikke endnu, hverken indenfor havkonventionerne Oslo Paris

konventionernes (OSPAR) eller Helsinki konventionens (HELCOM) områder, der

dels dækker det Nordatlantiske område inkl

usiv Kattegat og en række danske

fjorde, dels Østersøen inklusiv de indre danskefarvande (OSPAR

2009;

HELCOM

2010).

Stat-usfor analyserne afden tidslige udvikling for kviksølv i det

marine miljø i Østersøen og Kattegat viser, atfor perioden 1998 2oo7er der

kun fundet 5 statistisk signzfikante tendenser over tid på35 mulige stationer,

hvoraf de

trends var stigende, og 3 varfaldende (HELCOM

2010)”.

Desuden fremgår det

DCE’s

afrapportering om NOVANA-programmet fra

201519,

som gælder for hele landet, at

“ved vurdering afden tidslige udvikling af

metallerne i miljøet blev der i udløbfra renseanlæg fundet signfikant reduktion i

udledning af bly, cadmium, kviksølv, nikkel og zinkfra perioden

2004-2006

til

perioden

2011-2013”.

“Ifersk overfladevand er datagrundlaget endnu for de

fleste metallerfor begrænset til, at det kan beskrive en tidslig udvikling. I

vandløb er derfundet signfikantfaldende metalkoncentrationer ifem og

signjfikant stigende koncentrationer i tre ud af

vandløb. Ved to afstationerne

med stigende koncentrationer var der tale om stigende

kviksølvkoncentrationer. I marine områder er derfundet sig nWkant

stigende indhold afcadmium i muslinger ved

% og ifiskelever ved

% af de

undersøgte stationer. Der erfundet signfikantfaldende indhold af kviksølv ved

Ca.

% afde undersøgte stationer.”

I DCE rapporten2° ‘Marine Områder

2021’

om NOVANA-programmet står om

kviksølv:

“12021

var kviksølvkoncentrationen

i23

% af muslingeprøverne over

EQS (tabel

11.3).

Det er det laveste niveau i mange år. Den tidslige udvikling kan

følges på omkring ti stationer pr. år, de øvrige stationer tagesforskellige steder

fra år til år. Principielt er EQS kun gyldig forfisk, og ved anvendelse iforhold til

muslinger skal der,jf vejledningenfor anvendelse afEQS

(EU2014),

omregnes

til det relevante trofiske niveau. Det skal bemærkes, at en korrektion til

muslingers trofiske niveau vil medføre en EQS afstørrelsesordenen 3,5 pg/kg VV,

som er under den lavest målte koncentration i muslinger

(

sug/kg Vl’9. Det

indikerer, at der er en generel risiko for økosystemeffekter afkviksølv i det

danske havmiljø”.

Desuden står der i

rapporten:

“Indholdet af kviksølv ifisk

oversteg i alle ni analyserede muskeiprøver baggrundsværdien påi pg/kg

vådvægt og EQS-værdien

på2O

kgI

vådvægt (tabel

11.6).

Resultaterne var på

op til

gange EQS-værdien. Den højeste værdi var i skrubberfra Kalvebod

(Hvidovre Havn). Da også indholdet af kviksølv i blåmuslingerfra Grådyb

tidevandsområde i Vadehavet var markant højere end EQS (ca. en faktor tre)

vurderes det, at kviksølv stadig udgør en væsentlig miljørisikoforfiskespisende

fugle og pattedyr i de danskefarvande, men ikke som fødevarefor mennesker.

Der blev i OSPAR og HELCOMfundet syv signfikante tidstrendsfor kviksølv ud

danske dataserie (noglefra samme station medforskellige organer

(Lever/muskel) eller arter). To af disse vistefaldende tendens og fem stigende

tendens (OSPAR

(2022)

og HELCOM

(2022))”.

I den nyeste DCE rapport fra

2021

konkluderes, at

“kviksølvkoncentrationerne i

muslinger og fisk indikerer, at der er en generel risikofor økosystemeffekter af

kviksølv i det danske havmiljø med væsentlig miljørisikoforfiskespisendefugle

og pattedyr”.

19Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVÅNA. Tilstand og udvikling

2012. http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

2004-

Særligt for Kolding Fjord vurderer Miljøstyrelsen, at på baggrund af de stabile

koncentrationer fra

2007

og frem i sediment og biota fra Kolding Fjord forventer

Miljøstyrelsen ikke, at niveauerne af kviksølv i Kolding Fjord vil ændres væsentligt

i de kommende år. Miljøstyrelsen bemærker, at der generelt er et faldende forbrug

i Danmark af kviksølv.

Ad 4)

Kviksølv udledes efter rensningen hovedsagligt på opløst form, og der kan antages

at være en stor opblanding i Kolding Fjord efter udledningen. Over tid vil kviksølv

bindes til partikler i vandfasen, og disse kan synke ned og sedimentere i området

nær udledningspunktet. Det ses af Figur 3, at der ikke er observeret stigninger i

kviksølvkoncentrationen i biota i Kolding Fjord fra

2007

og frem til

2022.

Den

eksisterende kviksølvtilførsel til Kolding Fjord giver således ikke anledning til

stigende kviksølvkoncentrationer i biota. Miljøstyrelsen anslår konservativt, at

udledningen fra SKV40 vil svare til cirka

% af den samlede tilførsel af kviksølv til

Kolding Fjord fra de kilder, der er beskrevet i afsnit 6.1. Miljøstyrelsen vurderer, at

denne begrænsede merudledning ikke vil give anledning til øget opkoncentrering i

biota i Kolding Fjord.

Kviksølv kan transporteres ud af Kolding Fjord til Lillebælt over tid enten som

opløst eller bundet til partikler. Som følge af nettovandtransporten ud af Kolding

Fjord må det formodes, at en vis andel af det udledte kviksølv over tid føres ud i

vandområde Lillebælt, Snævringen. I de nedenstående sedimentvurderinger

(afsnit 6.3.3) antages det konservativt, at hele stofmængden fra udledningen

forbliver i det modtagende vandområde (Kolding Fjord, ydre) og slutteligt ender i

sedimentet.

Ad 5 og 6)

Miljøstyrelsen vurderer overordnet, at der ikke sker en påvirkning fra udledningen

af renset røggaskondensatvand fra SKV40, og at udledningen ikke er til hinder for

opfyldelsen af miljøkvalitetskravene i det modtagende vandområde Kolding Fjord,

ydre. Røggaskondenseringen fjerner ca.

% af den hidtidige udledning af

kviksølv til luften fra virksomheden svarende til ca.

700

g/år og som følge heraf ca.

6 g/år som ville være afsat via deposition til Kolding Fjord. Der er derfor ikke

behov for at opveje en eventuel påvirkning ved hjælp af andre indsatser og

reguleringer.

Ad 7)

Under dette punkt vurderer Miljøstyrelsen, om påvirkningen fra udledningen af

kviksølv vil kunne registreres ved målinger. Miljøstyrelsen anvender en tilsvarende

metodik, som anvendes ved klassificering af tilstanden af miljøfarlige forurenende

stoffer i vandområderne. I denne klassificering foretages der en afrunding af

måledata til det sidste betydende ciffer i stoffets miljøkvalitetskrav21. I

nedenstående vurdering foretages en afrunding af beregnede resulterende

koncentrationer til det sidste betydende ciffer i forhold til stoffets

detektionsgrænse på

0,001

jtg/l i henhold til Analysekvalitetsbekendtgørelsen

(BEK nr. 8ii af

19/06/2024).

Denne metodik anvendes for kviksølv, idet der ikke

findes et generelt kvalitetskrav for kviksølv.

Til vurdering af om udledningen af kviksølv fra Skærbækværket vil kunne

registreres ved målinger i vandet på et repræsentativt målepunkt indgår

https://mst.dk/media/afanmqfw/retningslinjer-for-udarbejdelse-af-vp3.pdf, side

koncentrationen af kviksølv i udledningen på

0,037

ig/l samt den i forvejen

forekommende koncentration af kviksølv i Kolding Fjord på

0,0012

ig/1. Som

repræsentativt målepunkt anvendes en vandkemistation i Kolding Fjord, ydre,

hvor der tidligere har været overvågning,

95260005

Kolding Fjord

(19712-1997).

Ved en fortynding på mindst 6oo gange, som forekommer i en afstand på cirka

6oo meter fra udledningspunktet, vil den beregnede koncentrationsstigning

grundet udledningen være 0,00006 jtg/l. På baggrund af afrunding til det sidste

betydende ciffer i stoffets detektionsgrænse på

0,001

tg/l (Marin overvågning i

vand fra Analysekvalitetsbekendtgørelsen BEK nr. 8ii af

19/06/2024)

vil den

beregnede stigning i den resulterende koncentration ikke være målbar. Desuden

vurderer Miljøstyrelsen, at stigningen i den beregnede resulterende koncentration

ikke kan kvantificeres med de nuværende analysemetoder i henhold til

Analysekvalitetskravbekendtgørelsen (den absolutte usikkerhed er

0,003

ig/l på

målinger af kviksølv i marint vand).

Udover ovenstående vurdering af om udledningen vil kunne registreres ved

målinger bemærker Miljøstyrelsen, at den tilførte kviksølvmængde medfører en

forhøjelse af koncentration af kviksølv nær det repræsentative målepunkt, som

ligger på niveau med den anslåede naturlige baggrundskoncentration af kviksølv i

marint vand. Flere videnskabelige artikler og rapporter behandler fastsættelse af

naturlig baggrundskoncentration for kviksølv i marine områder, og eksempler på

koncentrationer for naturlig baggrund af kviksølv spænder mellem

0,5

ng/l

0,3

ng/l (data fra et åbent havområde),

0,7—3

ng/l (data fra kystnært

vandområde/estuarie)23 samt

0,1 0,4

ng/1 (data fra Atlanterhavet)24. Den laveste

baggrundskoncentration stammer fra

OSPAR

og svarer til

100

pg/l. Den

beregnede koncentrationsstigning fra Skærbækværkets udledning er på

62 pg/l

cirka 600 m fra udledningspunktet. Denne værdi ligger under den anslåede laveste

baggrundskoncentration på

100

pg/l.

—

Miljøstyrelsen vurderer, at påvirkningen fra udledningen af kviksølv ikke vil kunne

registreres ved målinger ved det repræsentative målepunkt, som ligger cirka 6oo

m fra udledningspunktet.

Samlet set, baseret på ovenstående 7 punkter vurderes det, at udledningen af

kviksølv fra SKV40 ikke vil forårsage en væsentlig stigning af kviksølv i vand,

sediment eller biota, og udledningen af kviksølv fra SKV40 vil ikke forringe

tilstanden eller være til hinder for målopfyldelse i vandområderne Kolding Fjord,

indre, og Kolding Fjord, ydre.

6.3.3

Sediment

I dette afsnit er der lavet en individuel vurdering for de stoffer

udledningsvandet,

hvor der er fastsat et miljøkvalitetskrav for sediment, eller hvor der foreligger et

kvalitetskriterie. Derudover er kviksølv

inkluderet i

vurderingen, idet kviksølv er

særlig giftig og har tendens til at ophobe sig

sediment. Som det fremgår af

Miljøstyrelsens FAQ om miljøfarlige forurenende stoffer (FAQ 35),

så

sikrer en

overholdelse af miljøkvalitetskrav for vand ikke en overholdelse af

miljøkvalitetskrav for sediment. Der skal derimod laves en særskilt vurdering

af,

om miljøkvalitetskravet for sediment overholdes, hvilket skyldes, at

Stein et al.,

Critical Reviews

in Environmental Science and

Technology,

26(1):1-43 (1996)

23Australian and New Zealand Guidelines for Fresh and Marine Water Quality (vol

(2000)

24osppj

Agreement on Background Concentrations for Contaminants in Seawater, Biota

and Sediment. (OSPAR Agreement

2005-6) (2005).

eksponeringsvejene for sedimentlevende organismer ofte er forskellige fra

eksponeringsvejene for vandlevende organismer.

Den nedenstående vurdering er foretaget med udgangspunkt i følgende FAQer:

• FAQ

Hvor finder man økotoksikologiske data for stoffer, der ikke er fastsat

miljøkvalitetskrav eller udarbejdet kvalitetskriterier for?

• FAQ 43; Hvordan fastsættes kravværdier for et givet stof i en udledning, når

miljøkvalitetskrav for stoffet i forvejen er overskredet i overfladevandet?

• FAQ

Hvordan beregnes stigningen i koncentrationen af et stof i sediment

som følge af en udledning?

• FAQ 45; Hvordan sikres det, at miljøgodkendelse eller tilladelse

til

en ny

udledning ikke medfører overskridelse af miljøkvalitetskravet for sediment?

• FAQ

Hvordan sikres det, at en ny udledning ikke medfører væsentlig

koncentrationsstigning i sediment?

Det antages, at hele den totale årlige udledte stofmængde tilføres sedimentet nær

udledningspunktet. Denne antagelse er meget konservativ og overestimerer

sedimentationen nær udlednmgspunktet, idet renseanlægget vil Ijerne en stor del

af den partikulært bundne stoffraktion, og størstedelen af stofmængden vil findes

på opløst form og blive fordelt i vandfasen ved udledningen. Det antages

endvidere, at stofmængden fordeles og sedimenterer i et jævnt lag i et begrænset

område svarende til et cirkulært område med en radius på

400

meter omkring

udledningspunktet svarende til et areal på

0,5 km2.

Desuden antages det, at stoffet

fordeles vertikalt i cm sediment (FAQ 44), at tørstofindholdet i sedimentet er

% afvådvægten (målt i Kolding Fjord, indre og Kolding Fjord, ydre), og at

massefylden af sedimentet i Kolding Fjord, ydre, er

1,5

kg/l baseret på et notat fra

DCE25 og Miljøstyrelsen26.

Som tidligere beskrevet er der i forvejen forekommende koncentrationer af krom,

nikkel og arsen i Kolding Fjord, ydre og Kolding Fjord, indre, der overskrider

kvalitetskriterierne for sediment. Til vurdering af udledning til et område, hvor

miljøkvalitetskravene er overskredet, anvendes FAQ 43, del III, hvoraf det

fremgår, at miljømyndigheden kun bør tillade en “beregnet gennemsnitlig årlig

stigning afkoncentrationen i sedimentet som følge af en udledning på mindst

mulig og ikke mere end

% af værdienfor miljøkvalitetskravetfor sediment”.

I Tabel 8 fremgår det, at bidraget fra udledningen vil

udgøre under

% af

kvalitetskriteriet for krom, nikkel og arsen under antagelse af, at hele

stofmængden spredes på et område med en radius på

400

meter omkring

udledningspunktet. Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen afkrom, nikkel og

arsen er ubetydelig og ikke vil medføre en væsentlig stigning af krom, nikkel og

arsen i sedimentet i det modtagende eller de tilstødende vandområder.

25Overvågning af marine

sedimenter

2020,

DCE,

2021.

Omfang og konsekvenser af

forskellige strategier for håndtering af forurenede

sedimenter, Miljøstyrelsen,

2005.

Tabel 8. Beregning af den procentuelle stigning i det modtagende vandområde

fra udledningen i en

radius af

400

meter fra udledningspunktet. For kviksølv

sammenlignes med ERL-værdien på

0,15

mg/kg TS og ECHA-værdien på 9,3

mg/kg TS.

MKK

med

tilføjet

naturlig baggrundskoncentration baseret på

information i

FAQ21,

IFFK

I forvejen forekommende koncentration i Kolding

Fjord, ydre og Kolding Fjord, indre.

Udledt

Bidrag fra udledningen af

MKKsediment,

mængde stoffet til sed,mentet (mg/kg kval,tetskriterium ERL (mg/kg TS),

(gflr)

TS)

(mg/kg TS)

ECHA (mg/kg TS

0,0141

132,5

163

Stigning som % at

MKKsediment, ERI

eller ECHA

(%)

0,01

Bly

Chrorn

Kviksølv

[Nikkel’

—-

IFFK (mg/kg TS)

3272

61,18

01868

33,14

14,22

à,àåT

79S

9,81

0,0848

0,0010

0,0848

0,0)07

0,0141

15,16

0,15

9,08

o,is

lSølv

Arsen’

795

662,5

132,5

0,56

0,70

001

0,93

0,14

0,71

For bly og cadmium gælder det, at de i forvejen forekommende koncentrationer i

sedimentet i Kolding Fjord, ydre og Kolding Fjord, indre, ikke overskrider

miljøkvalitetskravene for sediment. Til vurdering af udledning

til

et område, hvor

miljøkvalitetskravene ikke er overskredet, anvendes FAQ

51,

hvoraf det fremgår, at

“hvis den gennemsnitlige årlige stigning afkoncentrationen af et givet stof i

sedimentet somfølge af en udledning udgør 5 % eller mere af

miljøkvalitetskravetfor sediment, bør den betragtes som værende væsentlig”.

Det fremgår af Tabel 8, at bidraget fra udledningen af bly og cadmium udgør langt

under

5 %

af miljøkvalitetskravene for sediment under antagelse af, at hele

stofmængden spredes på et område med en radius på

400

meter omkring

udledningspunktet. Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af bly og cadmium er

ubetydelig og ikke

vil

medføre en væsentlig stigning af bly og cadmium i

sedimentet i det modtagende eller de tilstødende vandområder.

For sølv findes der meget begrænset viden om eksisterende forhold i Kolding

Fjord, men målinger af sølv i vandfasen fra måleprogrammet “Metaller i havvand

2021”

viser, at koncentrationen generelt ligger under detektionsgrænsen på

0,2

ig/l og dermed også under det generelle miljøkvalitetskrav på

0,21

ig/l (se

Miljøgodkendelsen for yderligere information). I forhold til vurderingen af

stigningen af sølvkoncentrationen som følge af udledningen fra SKV40 anvendes

en konservativ tilgang, hvor det antages, at den i forvejen forekommende

koncentration i sedimentet i Kolding Fjord, ydre og Kolding Fjord, indre, er

overskredet. Som følge heraf skal FAQ 43 anvendes, og det ses i Tabel 8, at

stigningen i sølvkoncentrationen svarer til under

af miljøkvalitetskravet for

sølv i sediment. Denne beregning er lavet under antagelse af, at hele stofmængden

spredes på et område med en radius på

400

meter omkring udledningspunktet.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af sølv er ubetydelig og ikke

vil

medføre en

væsentlig stigning af sølv i sedimentet i det modtagende eller de tilstødende

vandområder.

For kviksølv gælder, at der ikke findes et miljøkvalitetskrav for sediment, og derfor

anvender Miljøstyrelsen ECHA og ERL-værdierne som sammenligningsgrundlag

(se tidligere i teksten for mere information om ECHA og ERL-værdierne). Den i

forvejen forekommende koncentration

af kviksølv i sedimentet i Kolding Fjord,

ydre og Kolding Fjord, indre overskrider ikke ECHA-værdien i sediment, og ligger

lige over ERL-værdien for sediment, og Miljøstyrelsen anvender FAQ 43, hvoraf

det fremgår, at miljømyndigheden kun bør tillade en “beregnet gennemsnitlig

årlig stigning af koncentrationen i sedimentet som følge af en udledning på

mindst mulig og ikke mere end

% af værdienfor miljøkvalitetskravetfor

sediment”.

Det fremgår af Tabel 8, at bidraget fra udledningen af kviksølv udgør under

% af

ECHA og ERL-værdierne for sediment under antagelse af, at hele stofmængden

spredes i et begrænset område svarende til et cirkulært område med en radius på

400

meter omkring udledningspunktet svarende til et areal på

0,5 km2.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af kviksølv er ubetydelig og ikke vil

medføre en væsentlig stigning af kviksølv i sedimentet i det modtagende eller de

tilstødende vandområder.

For alle stoffer gælder, at udledningen i sig selv (uden inddragelse af den i forvejen

forekommende koncentration) ikke vil medføre overskridelser af stoffernes

respektive miljøkvalitetskrav i sedimentet i det modtagende eller de tilstødende

vandområder.

6.3.4 Målbarhed ved et repræsentativt målepunkt

For overfladevande, hvor kvalitetskrav eller kvalitetskriterier for vand eller

sediment er overskredet, må der ikke tillades tilførsler, der medfører, at “en

beregnet stigning i koncentrationen vil være målbar” ved en repræsentativ

målestation jf. FAQ 43. Dette gælder for arsen og zink i vand og arsen, krom og

nikkel i sediment. Sølv inddrages, da indholdet af sølv i sedimentet i det

modtagende vandområde ikke kendes, og kviksølv inddrages på grund af stoffets

høje toksicitet, og da der ikke findes et generelt miljøkvalitetskrav for vand.

Miljøstyrelsen vurderer, at en stigning i den resulterende koncentration i det

modtagende vandområde Kolding Fjord, ydre, som følge af udledningen fra

Skærbækværket, vil kunne vurderes med samme metode, som anvendes ved

klassificering af tilstanden af miljøfarlige forurenende stoffer i vandområderne i

forbindelse med vandområdeplanerne. I denne klassificering foretages der en

afrunding af måledata til det sidste betydende ciffer i stoffets miljøkvalitetskrav

(uden tilføjet naturlig baggrundskoncentration)27.

Vandfasen

Der findes ingen overvågningsstationer i Kolding Fjord, ydre for måling af

miljøfarlige forurenede stoffer i vandfasen, da overvågningen af miljøfarlige

forurenende stoffer i vandfasen i marine vandområder ikke er en del af NOVANA

programmet. Der findes imidlertid en vandkemistation i Kolding Fjord, ydre, hvor

der tidligere har været overvågning,

95260005

Kolding Fjord

(19712-1997).

Denne overvågningsstation vælges som det repræsentative punkt for vandfasen.

Stationen er beliggende ca. 600 meter fra udledningspunktet. Fortyndingen her i

forhold til udledningen fra SKV40 kan estimeres til minimum 6oo gange på

baggrund af den hydrauliske modelberegning for fortyndingen i vandområdet. I

henhold til den ovenfor beskrevne tilgang, må udledningen ikke medføre en

beregnet koncentrationsstigning ved det repræsentative målepunkt svarende til

koncentrationerne angivet i tabellen nedenfor (se Tabel 9).

Der er ikke behov for at regne på målbarheden for arsen i vandfasen på trods af, at

den i forvejen forekommende koncentration i vandområdet overskrider det

generelle kvalitetskrav og maksimumkoncentrationen i vandfasen, idet den

udledte arsenkoncentration ligger under det generelle kvalitetskrav og

side

maksimumkoncentration. Der vil som følge heraf ikke være en stigning i den

resulterende koncentration af arsen i vandområdet efter udledning. Den

beregnede koncentrationsstigning for arsen i det repræsentative punkt er da også

negativ, idet udledningen vil fortynde den i forvejen forekommende koncentration

af arsen i vandområdet.

Det fremgår af Tabel 9, at den beregnede koncentrationsstigning af zink ved den

repræsentative målestation i forhold til maksimumkoncentrationen ikke vil

medføre en målbar stigning i den resulterende koncentration i vandfasen.

Tabel 9

Angivelse af hvilken

beregnet koncentrationsstigning der må være i det

repræsentative målepunkt, før end der

Hit,

metode anvendt ved

tilstandsvurderingerne vurderes at være en

målbar

koncentrationsstigning, i

den resulterende koncentration i vandområdet. i.r.

ikke

relevant.

Parameter

Generelt

kvalitets

krav

Maksimumkon

centration

Koncentrationsstigning, der Beregnet

ikke vil medføre en målbar

koncentrationsstigning i

stigning i den resulterende

det repræsentative

koncentration (tg/I)

(

målepunkt (pg/l) (i

gælder både for

forhold til det generelle

maksimumkoncentration og kvalitetskrav)

generelt kvalitetskrav)

0,049

-0,002

i.r.

Beregnet

koncentrationsstigning

det repræsentative

målepunkt

forhold til

maksimumkoncentratio

nen)

-0,0012

0,021

Arsen

Zink

0,6*

7,8*

1,1*

8,4*

Angivet uden tilføjelse af naturlig baggrund.

Biota

Ifølge FAQerne skal der ikke vurderes på målbarhed i biota.

Sediment

I det berørte vandområde Kolding Fjord, ydre findes to overvågningsstationer, der

har været overvåget for indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet,

VEJKOLF5001

(20011,

2018)

og VEJKOLFF5002

(2011,

2018).

Som

repræsentativt målepunkt vælges den nærmeste overvågningsstation

VEJKOLF5001, der ligger cirka

km fra udledningspunktet. I henhold til den

ovenfor beskrevne tilgang, må udledningen ikke medføre en beregnet

koncentrationsstigning ved det repræsentative målepunkt svarende til

koncentrationerne angivet i tabellen nedenfor (se Tabel io).

Det fremgår af tabellen, at den beregnede koncentrationsstigning ved den

repræsentative målestation beliggende cirka

km fra udledningspunktet vil være

så lav, at den ikke vil medføre en målbar stigning i den resulterende koncentration

af de 5 metaller i sedimentet. Der er regnet på en koncentrationsstigning, der vil

forekomme 6oo meter fra udledningspunktet. Det er valgt at beregne

koncentrationsstigningen i afstanden 600 m, da det er den omtrentlige afstand

hvor den beregnede koncentrationsstigning med sikkerhed ikke vil kunne måles.

Hvis den beregnede koncentrationsstigningen ikke er målbar i en afstand af 600 m

fra udledningspunktet, vil den heller ikke være målbar ved det repræsentative

målepunkt i en afstand af

km.

Tabel io Angivelse af

hvilken

beregnet koncentrationsstigning der må være i

det repræsentative målepunkt, før end der

iht.

metode anvendt ved

tilstandsvurderingerne vurderes at være en koncentrationsstigning, der vil

medføre en

målbar

stigning i den resulterende koncentration

vandområdet.

SEDIMENT

Parameter

Sedimentkvalitetskrav

eller —kriterie, ERL-værdi

(mg/kg TS)

0,4

Beregnet koncentrationsstigning, der ikke

vil medføre en målbar stigning i den

resulterende koncentration (mg/kg TS)

0,049

0,49

0,0049

Beregnet koncentrationsstigning i

et område med en radius på 600

m (mg/kg TS)

0,006

0,038

0,031

0,0005

Arsen

Krom

Nikkel

Sølv

Kviksølv

9,2

6,8

0,15

7 Opsamling og konklusioner

I det ovenstående er der foretaget en systematisk gennemgang af metaller med

miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier i vand (for arsen og zink), sediment og

biota. Gennemgangen følger anvisningen angivet i afsnit

8.3.2

i vejledningen

til

bekendtgørelsen om indsatsprogrammer. Alle beregninger er foretaget på

baggrund af den resulterende koncentration i vand, sediment eller biota som følge

af udledning fra SKV40, dvs. udledningen i kumulation med de i forvejen

forekommende koncentrationer. Alle vurderinger og beregninger er foretaget

konservativt ud fra et forsigtighedsprincip.

Bly

Overvågningsdata fra Kolding Fjord viser, at indholdet af bly i biota ligger over

miljøkvalitetskravet i Kolding Fjord, ydre i

2012

2022,

og under

miljøkvalitetskravet i Kolding Fjord, indre for alle år. Overvågningsdata viser, at

indholdet af bly i sediment ligger under miljøkvalitetskravet for sediment.

Som beskrevet under i afsnit

6.1

Stofmængder (Tabel 7), så har Miljøstyrelsen lavet

en opgørelse af den samlede tilførsel af bly til Kolding Fjord. Miljøstyrelsen

vurderer, at opgørelsen underestimerer den faktiske tilførsel til Kolding Fjord, idet

det ikke har været muligt at kvantificere hele den diffuse belastning til fjorden (den

partikulære fraktion) samt mængden af indstrømmende grundvand til Kolding

Fjord. På baggrund af dette vurderer Miljøstyrelsen, at det relative bidrag fra

udledningen fra SKV40 er overestimeret. Der vil blive udledt

0,133

kg bly/år fra

SKV40, og dette svarer til maksimalt

0,5%

af den samlede tilførsel af bly til

Kolding Fjord fra de kilder, der er beskrevet i afsnit 6.1.

Som det fremgår af Miljøgodkendelsen, så vil det generelle miljøkvalitetskrav og

maksimumkoncentrationen for bly i vandfasen være overholdt i

udledningspunktet. En overholdelse af det generelle miljøkvalitetskrav sikrer, at

udledningen ikke

vil

medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i

biota.

For sediment gælder, at bidraget af bly i udledningen udgør langt under 5 % af

miljøkvalitetskravet for sediment under antagelse

af,

at hele stofmængdenspredes

i et begrænset område svarende til et cirkulært område med en radius på

400

meter omkring udledningspunktet svarende til et areal på

0,5 km2.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af bly fra SKV40 vil være ubetydelig med

de fastsatte kravværdier til udlednmgen. Desuden vurderer Miljøstyrelsen, at

udledningen ikke vil medføre en væsentlig stigning af bly i biota og sediment i

Kolding Fjord, ydre og ikke vil være til hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Cadmium

Overvågningsdata fra Kolding Fjord viser, at indholdet af cadmium i biota ligger

over miljøkvalitetskravet i Kolding Fjord, ydre i

2012

2022,

og under

miljøkvalitetskravet i Kolding Fjord, indre for alle år. Overvågningsdata viser, at

indholdet af cadmium i sediment ligger under miljøkvalitetskravet.

Som beskrevet under afsnittet i afsnit 6.i Stofmængder (Tabel 7), så har

Miljøstyrelsen lavet en vurdering af den samlede tilførsel af cadmium til Kolding

Fjord, som vurderes at underestimere den faktiske tilførsel af cadmium til fjorden.

På baggrund af dette vurderer Miljøstyrelsen, at det relative bidrag fra

udledningen fra

SKV40

er overestimeret. Der vil blive udledt

0,053

cadmium/år fra SKV40, og dette svarer til maksimalt

1,4

% af den samlede tilførsel

af cadmium til Kolding Fjord fra de kilder, der er beskrevet i afsnit 6.i.

Som det fremgår af Miljøgodkendelsen, så vil det generelle miljøkvalitetskrav og

malcsimumkoncentrationen for cadmium i vandfasen være overholdt i

udledningspunktet. En overholdelse af det generelle miljøkvalitetskrav sikrer, at

udledningen ikke vil medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i

biota. Udledningen vil ikke medføre en målbar stigning i koncentrationen af

cadmium i vand ved en repræsentativ målestation.

For sediment gælder, at bidraget af cadmium i udledningen udgør langt under 5 %

af miljøkvalitetskravet for sediment under antagelse af, at hele stofmængden

spredes i et begrænset område svarende til et cirkulært område med en radius på

400

meter omkring udledningspunktet svarende til et areal på

0,5 km2.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledniugen af cadmium fra SKV40 er ubetydelig og

ikke vil medføre en væsentlig stigning af cadmium i biota og sediment i Kolding

Fjord, ydre og ikke vil være til hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Kviksølv

Der er stort fokus på udledning af kviksølv til det danske havmiljø, og derfor har

Miljøstyrelsen lavet en supplerende vurdering af kviksølv i forhold til indhold i

biota og sediment. Overvågningsdata i muslinger fra Kolding Fjord viser, at

indholdet af kviksølv i biota generelt ligger under miljøkvalitetskravet i Kolding

Fjord, indre og Kolding Fjord, ydre. På grund af kviksølvs tendens til at

opkoncentreres i de høje trofiske niveauer antager Miljøstyrelsen, at

koncentrationen af kviksølv i fisk vil være overskredet, hvis der var blevet foretaget

overvågning i fisk. Der findes ikke miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier for

kviksølv i sediment. Overvågningsdata for indholdet af kviksølv i sediment fra

Kolding Fjord, ydre, viser, at koncentrationen af kviksølv ligger under ECHA

værdien og ERL-værdien.

Som beskrevet under i afsnit

6.1

Stofmængder (Tabel 7) så har Miljøstyrelsen lavet

en opgørelse af den samlede tilførsel af kviksølv til Kolding Fjord, som vurderes at

underestimere den faktiske tilførsel af kviksølv til fjorden. På baggrund af dette

vurderer Miljøstyrelsen, at det relative bidrag fra udledningen fra SKV40 er

overestimeret. Der vil blive udledt cirka 4 g kviksølv/år fra

SKV40,

og dette svarer

% af den samlede tilførsel af kviksølv

til

Kolding Fjord fra de

kilder, der er beskrevet i afsnit 6.1.

til

maksimalt

1,1

Som det fremgår af Miljøgodkendelsen, så

vil

maksimumkoncentrationen for

kviksølv i vandfasen være overholdt 3 meter fra udledningspunktet, og der

udpeges en blandingszone for kviksølv på meter.

Der er lavet en detaljeret supplerende analyse af kviksølv i forhold

til

overholdelse

af miljøkvalitetskravet for biota. På baggrund af analysen vurderer Miljøstyrelsen,

at det ansøgte middeikrav vil sikre, at udledningens påvirkning på biota er

acceptabel og i tilstrækkeligt omfang sikrer beskyttelse mod kroniske effekter af

kviksølv som følge af fødekædeophobning og human konsum af fisk og skaldyr.

For sediment gælder, at bidraget af kviksølv i udledningen udgør under

ERL

værdien og langt under

af ECHA-værdien under antagelse af, at hele

stofmængden spredes i et begrænset område svarende til et cirkulært område med

en radius på

400

meter omkring udledningspunktet svarende

til

et areal på

0,5

km2

Miljøstyrelsen har beregnet, at det som følge af udledningen ikke vil være muligt at

registrere en påvirkning ved målinger på et repræsentativt målepunkt nær

udledningspunktet i hverken vand eller sediment.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af kviksølv fra SKV40 er ubetydelig og

ikke vil medføre en væsentlig stigning af kviksølv i biota og sediment i Kolding

Fjord, ydre og ikke vil være

til

hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Miljøstyrelsen bemærker yderligere, at røggaskondenseringen Ijerner ca.

% af

den hidtidige udledning til luften af kviksølv fra virksomheden svarende til ca.

700

g/år og som følge heraf ca. 6 g/år, som ville være afsat via deposition til Kolding

Fjord.

Nikkel

Der er på Miljøstyrelsens hjemmeside fastsat kvalitetskriterier for nikkel i biota og

sediment. Miljøstyrelsen har derfor i dette notat lavet en vurdering af nikkel, idet

tilstandsvurdering af nikkel ikke indgår i den gældende vandområdeplan

(2021-

27).

Overvågningsdata fra Kolding Fjord viser, at indholdet af nikkel i biota for

samtlige måleresultater ligger under kvalitetskriteriet. Overvågningsdata for nikkel

i sediment viser, at de i forvejen forekommende koncentrationer overskrider

kvalitetskriteriet for nikkel i sedimentet i Kolding Fjord.

Som beskrevet i afsnit 6.1 Stofmængder (Tabel 7)

har

Miljøstyrelsen lavet en

opgørelse af den samlede tilførsel af nikkel til Kolding Fjord, som vurderes at

underestimere den faktiske tilførsel af nikkel til fjorden. På baggrund af dette

vurderer Miljøstyrelsen, at det relative bidrag fra udledningen fra

SKV40

overestimeret. Der vil blive udledt

0,795

kg nikkel/år fra SKV40, og dette svarer til

maksimalt

0,2

% af den samlede tilførsel af nikkel til Kolding Fjord fra de kilder,

der er beskrevet i afsnit 6.1.

Som det fremgår af Miii øgodkendelsen, så vil det generelle miljøkvalitetskrav og

maksimumkoncentrationen for nikkel i vandfasen være overholdt i

udledningspunktet. En overholdelse af det generelle miljøkvalitetskrav sikrer, at

udledningen ikke vil medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i

biota. For sediment gælder, at bidraget af nikkel i udledningen udgør under

kvalitetskriteriet for sediment under antagelse

af,

at hele stofmængden spredes i et

begrænset område svarende til et cirkulært område med en radius på

400

meter

omkring udledningspunktet svarende til et areal på

0,5 km2.

Miljøstyrelsen har beregnet, at der som følge af udledningen ikke vil være en

målbar stigning i nikkelkoncentrationen ved et repræsentativt målepunkt nær

udledningspunktet i sediment.

Miljøstyrelsen vurderer, at udlednmgen af nikkel fra SKV40 er ubetydelig og ikke

vil medføre en væsentlig stigning af nikkel i biota og sediment i Kolding Fjord,

ydre og ikke vil være til hinder for målop11delse i vandområdet.

Krom

Der er på Miljøstyrelsens hjemmeside fastsat kvalitetskriterier for krom i biota og

sediment. Miljøstyrelsen har derfor i dette notat lavet en vurdering af krom, idet

tilstandsvurdering af krom ikke indgår i den gældende vandområdeplan

(202 1-

2027). Overvågningsdata fra Kolding Fjord viser, at indholdet afkrom i biota for

samtlige måleresultater ligger under kvalitetskriteriet på nær et datapunkt fra

2012.

Overvågningsdata for krom i sediment viser, at de i forvejen forekommende

koncentrationer overskrider kvalitetskriteriet for krom i sedimentet i Kolding

Fjord.

Som beskrevet i afsnit 6.1 Stofmængder (Tabel 7) har Miljøstyrelsen lavet en

opgørelse af den samlede tilførsel af krom til Kolding Fjord, som vurderes at

underestimere den faktiske tilførsel af krom til 1orden. På baggrund af dette

vurderer Miljøstyrelsen, at det relative bidrag fra udledningen fra SKV40 er

overestimeret. Der vil blive udledt

0,795

kg krom/år fra SKV40, og dette svarer til

maksimalt

% af den samlede tilførsel af krom til Kolding Fjord fra de kilder, der

er beskrevet i afsnit 6.1.

Som det fremgår af Miljøgodkendelsen, så vil det generelle miljøkvalitetskrav og

maksimumkoncentrationen for krom i vandfasen være overholdt i

udledningspunktet. En overholdelse af det generelle miljøkvalitetskrav sikrer, at

udledningen ikke vil medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i

biota. For sediment gælder, at bidraget af krom i udledningen udgør under

kvalitetskriteriet for sediment under antagelse af, at hele stofmængden spredes i et

begrænset område svarende til et cirkulært område med en radius på

400

meter

omkring udledningspunktet svarende til et areal på

0,5 km2.

Miljøstyrelsen har beregnet, at der som følge af udledningen ikke vil være en

målbar stigning i kromkoncentrationen ved et repræsentativt målepunkt nær

udledningspunktet i sediment.

Miljøstyrelsen vurderer, at udlednmgen af krom fra SKV40 er ubetydelig og ikke

vil medføre en væsentlig stigning af krom i biota og sediment i Kolding Fjord, ydre,

og ikke vil være til hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Sølv

Generelt findes der begrænset viden om sølv i det marine miljø. Miljøstyrelsen har

forsøgt at indhente data til vurdering af den relative udledning af sølv fra SKV40 i

forhold til den samlede udledning til Kolding Fjord. Det har ikke været muligt at

fremskaffe fyldestgørende informationer til beregning af den relative procentuelle

udledning af sølv fra SKV40.

Som det fremgår af Miljøgodkendelsen, så vil det generelle miljøkvalitetskrav og

maksimumkoncentrationen for sølv i vandfasen være overholdt 3 meter fra

udledningspunktet, og der udpeges en blandingszone for sølv på 3 meter. En

overholdelse af det generelle miljøkvalitetskrav sikrer, at udledningen ikke vil

medføre en væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i biota. Det har ikke

været muligt at finde sølvkoncentrationer i sediment fra det modtagende

vandområde Kolding Fjord, ydre, eller fra de tilstødende vandområder. Derfor har

Miljøstyrelsen i vurderingen konservativt antaget, at der i forvejen er overskridelse

af miljøkvalitetskravet for sediment i Kolding Fjord, ydre. For sediment gælder, at

bidraget af sølv i udledningen udgør under

af miljøkvalitetskravet for sediment

under antagelse af, at hele stofmængden spredes i et begrænset område svarende

til et cirkulært område med en radius på

400

meter omkring udledningspunktet

svarende til et areal på

0,5 km2.

Miljøstyrelsen har beregnet, at der som følge af udledningen ikke vil være en

målbar stigning i sølvkoncentrationen ved et repræsentativt målepunkt nær

udledningspunktet i sediment.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af sølv fra

SKV40

er ubetydelig og ikke vil

medføre en væsentlig stigning af sølv i sedimentet i Kolding Fjord, ydre og ikke vil

være til hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Arsen

Der er på Miljøstyrelsens hjemmeside fastsat kvalitetskriterier for arsen i biota og

sediment. Miljøstyrelsen har derfor i dette notat lavet en vurdering af arsen, idet

tilstandsvurdering af arsen ikke indgår i den gældende vandområdeplan

(2 021-

20 27). Overvågningsdata fra Kolding Fjord viser, at indholdet af arsen i biota for

samtlige måleresultater ligger over kvalitetskriteriet. Overvågningsdata for arsen i

sediment viser, at de i forvejen forekommende koncentrationer overskrider

kvalitetskriteriet for arsen i sedimentet i Kolding Fjord.

Som beskrevet i afsnit 6.1 Stofmængder (Tabel 7) har Miljøstyrelsen lavet en

opgørelse af den samlede tilførsel af arsen til Kolding Fjord, som vurderes at

underestimere den faktiske tilførsel af arsen til uorden. På baggrund af dette

vurderer Miljøstyrelsen, at det relative bidrag fra udledningen fra

SKV40

overestimeret. Der vil blive udledt

0,1325

kg arsen/år fra SKV40, og dette svarer til

maksimalt o,o8 % af den samlede tilførsel af arsen til Kolding Fjord fra de kilder,

der er beskrevet i afsnit 6.1.

Den i forvejen forekommende koncentration af arsen vurderes til at være

overskredet i det modtagende vandområde. Som det fremgår af

Miljøgodkendelsen, så vil den gennemsnitlige koncentration af arsen i det udledte

vand have en koncentration, der er lavere det generelle kvalitetskrav og

malcsimumkoncentrationen for arsen. Der vil således ikke være behov for at

udpege en blandingszone omkring udledningspunkt for arsen. En overholdelse af

det generelle miljøkvalitetskrav sikrer, at udledningen ikke vil medføre en

væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i biota. For sediment gælder, at

bidraget af arsen i udledningen udgør under

af kvalitetskriteriet for sediment

under antagelse

af,

at hele stofmængden spredes i et begrænset område svarende

til et cirkulært område med en radius på

400

meter omkring udledningspunktet

svarende til et areal på

0,5

km2.

Miljøstyrelsen har beregnet, at der som følge af udledningen ikke vil være en

målbar stigning i arsenkoncentrationen ved et repræsentativt målepunkt nær

udledningspunktet i hverken vand eller sediment.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af arsen fra SKV40 er ubetydelig og ikke

vil medføre en væsentlig stigning af arsen i biota og sediment i Kolding Fjord, ydre,

og ikke vil være til hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Zink

Der findes ikke miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterier for zink i sediment eller

biota, men zink er inkluderet i dette notat, da der er vurderet, at der kan

forekomme overskridelse af maksimumkoncentrationen for zink i vandfasen i de

berørte vandområder.

Som det fremgår af Miljøgodkendelsen, så vil det generelle kvalitetskrav være

overholdt uden for en 3 m zone fra udledningspunktet. Det vurderes også, at

koncentrationsforhøjelsen fra udledningen uden for en zone på 3 m fra

udledningspunktet ikke har betydning for opfyldelse af

maksimumkoncentrationen af zink i vandområdet. Der udpeges således en

blandingszone for zink på 3 meter.

Miljøstyrelsen har beregnet, at der som følge af udledningen ikke vil være en

målbar stigning i zinkkoncentrationen ved et repræsentativt målepunkt nær

udledningspunktet i vand.

Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af zink fra SKV40 er ubetydelig og ikke vil

medføre en væsentlig stigning af zink i vandfasen i Kolding Fjord, ydre, og ikke vil

være til hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Overordnet konklusion

På baggrund af ovenstående redegørelse vurderer Miljøstyrelsen, at udledningen

af renset røggaskondensatvand fra SKV40 med indhold af cadmium, kviksølv, bly,

arsen, nikkel, krom, sølv og zink ikke vil påvirke opfyldelsen af

miljøkvalitetskravene for vand, biota og sediment i det modtagende vandområde

Kolding Fjord, ydre, eller i de tilstødende vandområder, Kolding Fjord, indre, og

Lillebælt, Snævringen. Miljøstyrelsen lægger til grund, at beregningerne viser, at

udledningen ikke vil påvirke opfyldelsen af miljøkvalitetskravene for vand uden for

en acceptabel blandingszone, at det generelle miljøkvalitetskrav for vand yder

samme beskyttelse som miljøkvalitetskravet for biota, og at det kan vurderes, at

stigningen af koncentration af kviksølv i biota ikke er væsentlig. Desuden viser

beregningerne, at der ikke vil forekomme væsentlige stigninger af koncentrationen

af stofferne i sedimentet, og at udledningen ikke vil medføre målbare

koncentrationsstigninger i sediment gældende for arsen, krom, nikkel, sølv og

kviksølv og vand gældende for arsen og zink ved et repræsentativt målepunkt.

Påvirkningen som følge af udledningen fra SKV40 med indhold af arsen,

cadmium, kviksølv, bly, nikkel, krom, sølv og zink vurderes derfor ikke at medføre

en forringelse af tilstanden eller hindre opfyldelse af de fastlagte miljømål for god

økologisk og god kemisk tilstand for de konkrete vandområder.