MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25

MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 813

Offentligt

Til:

Cc:

•_-

Fra:

Titel: Afgørelse på udiedningstilladelse til røggaskondensat fra

Skærbækværket er påkaget af DN

Sendt: 31-10-2024 16:12

2024.pdf;

Bilag:

Basse om Miljøstelsens FAQ’er om miljøfarlige stoffer (08.06.2024).pdf; Klage Skærbækværket

[email protected])

@mst.dk)

([email protected])

Hej

Efter aftale sender jeg til departementet til orientering, at DN har påklaget Miljøstyrelsen afgørelse om

udledningstilladelse til røggaskondensat fra Skærbækværket. Vedhæftet finder I klagen, og I kan se, at

bruger Basses notat, og anmoder klagenævnet om at tage stilling til om faq43 er

strid med

vandrammedirektivet eller ej.

Miljøstyrelsen virksomheder har 3 uger fra i dag til at give bemærkninger til klagen.

Venlig hilsen

,II

+45

ir—

—

I I

+45_

5 Iinst-ik

Miljø, og Llgestilhngsministerlet

Miljøstyrelsen

Toldedundsvej 3

5000 Odense C

Sådan håndtere v dine pesonoplysninger

fl +45 72 54 40 00

rnst@madk I wmsLdk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse

ill:

@mIm.dkJmim.dk)

mst.dk)

Fra:

L—.-

udledningstilladelse til røggaskondensat

fra

Skærbækværket er paklaget af DN

Titel: Sv: Afgørelse på

Sendt: 01-11-2024 12:15

.z:

Hej

Som du kan se af mailen nedenunder er jeg ved at indkalde til et møde, hvor

har indkaldt til tirsdag d. 5. nov. fra 12.00-12.30. Vil det være muligt for1_

n skal deltage. Jeg

Venlig hilsen

+45

r..,......W1,l

I ÷45.,D..rs25 lZ.@mt

Miljø. 09 Ligestilllngsmlnisterlet

Miljøstyrelsen

TolderlundsveJ 3 I 5000

Odense

C I lif. +45 725440

I [email protected]

wwmstdk

Sådan hntrIj1Ina persnnnplysnlnger

—jj

Til:

_,.....iJ...Iffim

[email protected])

@mst.dk)@[email protected])

Cc:

mlm.dk)

T...

Fra:

SV: Afgørelse på udlednlngstiliadelse til røggaskondensat fra Skærbækværket er påklaget af DN

Titel:

(MST ld

E.malltitel: SV: Afgørelse på udlednlngstilladelse til røggaskondensat

fra

Skærbækværket er påklaget af DN

nr.: 11369610)

01.11-2024 12:05

Sendt:

—

Kærj,J

en bliver indkaldt

Kan forstå på I at I er ved at

sætte et møde op om sagen. Vil du søge for, at

(CC denne mail) for at få ham booket

? Du skal tale med hans sekretær

Mange tak.

—

Bh.

Venlig hilsen

Tei

+45

+45mim.dk

Miljø- og Llgestilungsmlnlsterlet

Departementet

Frederlksholms Kanal 26

11220

København K

Tlf.

+45 38 14 21 42

[email protected] ww.mim.dk

Eaabook

Ti1ter

Inslagram

Ukdfl

Yoiitube

PdalIiispo1ltik

mst.dk>

.‘

<Ij

Fra:

11111111

—

Sendt: 31. oktober 2024 16:13

@mim.dk>

..S

Til: fl1111111

Cc: ,,@mst.dk>

Emne: Afgørelse på udledningstilladelse til røggaskondensat fra Skærbækværket er påklaget af DN (MST Id

nr.: 11369610)

—

Hej

Efter aftale sender

jeg

til

departementet til

orientering,

at DN har påklaget Miljøstyrelsen afgørelse om

udledningstllladelse til røggaskondensat fra Skærbækværket. Vedhæftet finder

klagen, og

kan se, at DN

bruger Basses notat, og anmoder klagenævnet om at tage stilling

til

om faq43 er

strid med

vandrammedirektivet eller ej.

Miljøstyrelsen virksomheder har 3 uger fra

dag til at give bemærkninger til klagen.

Venlig hflsen

+45

iIUI

i P?

.45 L....._

-----•

@msdk

Miljø- og Llgestlillngsmlnlsterlet

Miljøstyrelsen

TolderlundsveJ 3

5000 Odense C

Tlf. +45725440 00

mstfmstdk www.mstdk

Sådan håndtrer vi dkie personaplysninger

mlm.dk)

Til:

@mlm.dk

j mst.dk)

Fra: L

Skærbækværket

Titel: Sv: Deltagere til møde om svar til klagenævnet på DN’s klage over udledningstilladelse

til

Sendt: 01-11-2024 14:46

Hej igen

Det skal selvfølgelig være et online møde:)

frem

Sig til hvis du mangler nogle oplysninger. Antog det var nok med navnene, så du kunne søge dem

mailsystemet.

Venlig

hilsen

+45

1—_

—

l455

l@mstdk

mstdk

Miljø- og Llgostllllngsminlsterlet

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej

3 I

5000 Odense C

Tlf. +4572

5440

msItmsI

Sådan håndterer vi

dine

personoplysninger

Til:

@mim.dk @mim.dk)

Cc:

[email protected])

I-

(‘@mst.dk)

Fra:

Skærbækværket

Titel: Deltagere til møde om svar til klagenævnet på DNs klage over udledningstilladelse til

Sendt: 01-11-2024 14:43

Hej

til

Jeg skal bede dig indkalde følgende til mødet omkring “drøftelse af DN’s klage over udledningstilladelse

Skærbækværket og koordinering af svar til kiagenævnet”.

rL”

tekst til mødeindkaldelsen

over Miljøstyrelsens

Efter aftale med indkaldes der hermed til et skypemøde for at drøfte ON’s klage

udiedningstilladelse til røggaskondensat meddelt til Skærbækværket.

vet, og der henvises til Ellen

Oa klagen primært går på om FAQ’erne er I

overensstemmelse med

Vandrammedirekti

departementet hvad Miljøstyrelsen

M. Basses notat (se vedhæftede),

så

skal det drøftes mellem Miljøstyrelsen og

skal svare Klagenævnet.

Miljøstyrelsen har

3 uger fra d. 31.

okt.

2024

til at indsende bemærkninger til klagen.

•__er mødeleder

Venlig

hilsen

@mst.dk

Miljø- og Llgestllllngsmlnlatorlot

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 3

5000 Odense C

TH. +4572544000

Sådan håndlarar vi dine personoplysnlnger

nisUmst.dk wawmstslk

_____

Til:

mlm.dk

mlm.dk)

@mst.dk)

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

J_.. [email protected]

l. (

Sv: Deltagere

til

møde om svar til klagenævnet på DN’s klage over udlednlngstliladelse til Skærbækværket

06-11-2024 10:11

Mlljoestyrelsens-FAQer-om-mlijoefarllge-stoffer-22.10.2024.pdf;

Hej

_jI

lavet et

DN har vedlagt Ellen Margrethe Bases notat

fra

juni til klagen om skærbækværket, men Ellen har

opdatere tnotat 22.

okt.

2024. Jeg har dd. snakket med klager og klager vedkender det var en fejl

2022. Vil du

vedlægge det fra juni, og at vores svar gerne må tage udgangspunkt i hendes notat fra okt.

tilføje det til mødeindkaldelsen kl. 11.10 i dag?

Notat af 22. okt. 2024 er vedhæftet mailen.

Venlig hilsen

-I

+45

+45__I_

Jmsldk

11.r

Miljø-

Llgestlllingsmlnlsterlet

Miljøstyrelsen I Tolderfundsvej 3 5000 Odense C Tlf. +4572

5440

00 I mst@mstdk

www

mstdk

Sådan

håndterer vi dine

personnpIyningar

Til:

Cc:

Fra:

@[email protected])

ljmst.dk)

Deltagere til

møde om svar ti! klagenævnet på DN’s klage over udledriingstllladelse til Skærbækværket

Titel:

Sendt: 01-11-2024 14:43

Heji

stilladelse til

Jeg sliede dig indkalde følgende til mødet omkring “drøftelse af DN’s klage over udledning

Skærbækværket og koordinering af svar til klagenævnet”.

‘iii

aLI

tekst til mØdeindkaldelsen

elsens

Efter aftale medindkaldes der hermed til et skypemøde for at drøfte DN’s klage over Miljøstyr

udledningstilladelse til røggaskondensat meddelt til Skærbækværket.

og der henvises til Ellen

Da klagen primært går på om FAQ’erne er i overensstemmelse

med Vandrammedirektivet,

departementet hvad Miljøstyrelsen

M. Basses notat (se vedhæftede), så skal det drøftes mellem Miljøstyrelsen og

skal svare Klagenævnet.

Miljøstyrelsen har 3 uger fra d. 31. okt. 2024 til at Indsende bemærkninger til klagen.

er mødeleder

Venlig hilsen

+45

_.—

LJ$

mstdk

Miljø- og Llge8tIIIlngsmInisterIet

MIljøstyrelsen

Toldedundsvej 3

5000 Odense C

Sådpn hAndterer vi dine pernnoplysrihiger

Tlf. +4572544000

[email protected]

wwwmst.dk

Ellen Margrethe Basse

Professor emerlta, dr. jur. &

jur.

dr. (h.c.)

Risskov den 22. oktober 2024

Nogle kritiske bemærkninger til FAQ-vejledningen

INDHOLDSOVERSIGT

DEN

1.1.

1.2.

1.3.

1.4.

NOTATET INVOLVEREDE LOVGIVNING OG

PRAKSIS

—

R.2

VANDRAMMEDIREKTIVET OG VANDKVALFTETSKRAVD?REKI1VET HERUNDER DERES FORMÅL IFT. FARLIGE STOFFE

ANDRE EU-RETSFORSKRIFTERAF REI.EVANS

FORTOLKNINGSBINDINGER VED DE GÆLDENDE DIREKT1VBESTEMMELSER

DANSKE BEKENDTGØRELSER OG VEILEDNINGER, DER

INDGÅR

I NOTATET

VANDRAMMEDIREKTIVETS DEFINm0N HHV. FAQ-VEJLEDNINGENS FORTOLKNING AF

“FORURENING,

“ØGET FORURENING” OG “FORRINGELSE”

2.1. FAQ-FORTOLKNINGEN AF “FORURENING” OG “FORRINGELSE” wr.

MFS

MED EN KRITiSK VURDERING

—

2.2.

3.1.

3.2.

FAQ-FORTOLKNINGEN AF “ØGET FORURENING” OG “FORRINGELSE”

—

MED EN KRITISK KOMMENTAR

DIREK1IVERNES HHV. FAQ-VEJLEDNINGENS KRAV IFl. MIUØKVALITETEN

DEFINITIONER AF MIUØKVAUTETSKRAV I VANOKVAUTETSKRAVDIREKTIVET HHV. I FAQ-VEJLEDNINGEN

DIREKTIVERNES KRAV HHV. FAQ-VEJLEDNINGEN DEFINON AF “GOD TILSTAND”

DIREKT1VERNES HHV. FAQ-VFJLEDNINGENS KRAV OM KENDSKAB 111. KONCENTRATIONEN AF MFS

4.1.

DIREKTIVERNES KARAKTERISERINGS-, OVERVÅGNINGS- OG ANALYSEKRAV M.V

4.1.1.

4.1.2.

4.2.

4.3.

Særligt om overvågningsforpligtelserne

Supplerende overvågnlngsforpligtelser i vondkvalitefskravdirektivet

MANGLENDE KENDSKAB TIL OG BEGRÆNSET DANSK OVERVÅGNING AF

MFS

I OVERFIADEVANO

DEN AF MINISTERIET FORUDSATFE VURDERING AF TILSTANDEN IFT.

MFS

DIREKTIVERNES HHV. FAQ-VEJIEDNINGENS ANVENDELSE AF REPRÆSENTATIVE MÅLEPUNKTER

5.1.

ANGIVELSEN AF “REPRÆSENTATIVE MALEPUNKER” I VANDKVAIJTETSKRAVOIREKTIVET

5.2.

OPLYSNINGER OM ANVENDELSE AF T REPRÆSENTATIVT MÅLEPUNKT I FAQ-VEJLEONINGEN

5.3.

FAQ-VEJLEDNINGEN ANVISNINGER OM UDPEGNING AF “ET REPRÆSENTATIVT MÅLEPUNK’

MV. 20

DIREKTIVERNES FORSTÅELSE HHV. FAQ-VEJLEDNINGENS FORSTÅELSE AF ANVENDELSEN AF

BLANDINGSZONER

VANDKVAUTETSKRAVDIREKTIVETS REGLER OM BI.ANDINGSZONER

6.1.

6.1.1.

61.2.

6.1.3.

6.2.

STOFFER?

Krav om oplysninger Ivondområdeplanerne om anvendelse ofbiandingsioner

lndsatsprogrambestemmelser og målopfyldelse ved anvendelse afblandingszoner

Krav om kendskab til koncentration og om gennemførelse af analyser m.v

NTE

KAN

DER UDLEDES

MFS

TIL BLANDINGSZONER, DER ALLEREDE HAR FOR HØJE KONCENTRATIONER AF DE RELEVA

Vandkvalitetskrovdirektivet og de supplerende retningslinjer besvarer spørgsmålet

6.2.1.

benægtende

6.2.2. FAQ-vejledningen besvarer spørgsmålet bekræftende

6.2.3. FAQ-vejledningen accepterer op til 5 %forøget koncentration udenfor blandingsionen 33

6.2.4. FAQ-vejledningens anvisninger om kontrolmålinger og egenkontrolvilkår

6.2.5. FAQ-veJlednlngens oplysninger om revurdering uden lnddragelse af kumulativ påvirkning .35

6.2.6. FAQ-vejledningens oplysninger om reduktion afblandingszoner

KOMMISSIONENS BESVARELSE AF 10. AUGUST 2023 PÅ

HENVENDELSEN FRA MINISTERIET

KOMMISSIONENS SVAR

PÅ

MINISTERIETS SPØRGSMÅL NR.

KOMMISSIONENS SVAR

MINISTERIETS SPØRGSMÅL NR.

KoMMIssIoNENs SVAR

PÅ

MINISTERIETS SPØRGSMÅL NR.3

7.1.

7.2.

7.3.

Stenvadet

DK-8240

Risskov

Denmark

Tel.: +45 2326 1829

e-mail: [email protected]

www.basse.dk

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

1. Den

notatet involverede lovgivning og praksis

Notatet vedrører Miljø- og Ligestillingsministeriets vejledning nr. 9183 af 11.

marts

2024

til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer og

overgangsvande,

kystva.nde

og havområder. Bekendtgørelsen bærer betegnelsen “udled

ningsbekendtgørelsen” og vejledningen betegnes som “FAQ-vejledningen”. De regler, der

henvises til i notatet,

har

fokus på den retlige regulering af udledningen af prioriterede og

visse andre forurenende stoffer til overfladevandområder (dvs. kystområder, vandløb og

søer).

I notatet sammenholdes FAQ-vejledningen med det, der følger afvandrammedirektivet’

og vandkvalitetskravdirektivet.2 ligesom ordlyden afudledningsbekendtgørelsen

en vis

udstrækning inddrages i kritikken af vejledningen.

Udledningsbekendtgørelsen indeholder kun en stillingtagen til udledning til overflade-

vand. Der er derfor ikke i FAQ-vej ledningen en stillingtagen til udledningen af farlige

stoffer til grundvandet.3

1.I.Vandrammedirektivet og vandkvalitetsk.ravdirektivet herunder deres formål

ift. farlige stoffer

Vandrammedirektivet fastlægger de retlige rammer for beskyttelse og forbedring af van

dets kvalitet gennem en overordnet planlægning, der skal gennemføres af medlemssta

terne som den overordnede ramme for den nationale forvaltning af

grundvand

og overfla

devand. Det fremgår afdirektivets artikel 1:

—

“Direktivets overordnedeformd I er at fastlægge

ramme for beskyttelse af

vandløb og søer, overgangs vande, kysivande og grundvand, som:...

c) sigter mod en udvidet beskyttelse og forbedritig af vandmiljøet bla, gennem

specifikke foranstaltnin.er til en

progressiv reduktion afudledninger, emissio

ner og tab afprioriterede stoffer og standsning eller udfasn ing afudledninger,

emissioner og tab afpriorilerede farlige stoffer...

“(mine fremhævelser)

De prioriterede stoffer er defineret i vandrammedirektivets artikel 2, nr. 30 som:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF

23. oktober

2000 om fastlæggelse af en

ramme for

Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, som ændret

ved

Europa-Parlarnentets

Rådets

direktiv

2008/1 05/EF af 16. december 2008 om

miljøkvalitetskrav

inden for vandpolitikken, og ved

Europa-Par

lamentets

Rådets direktiv 2009/3 1/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af

kuldioxid.

Europa-Parlaxnentets og

Rådets

direktiv 2008/105/EF af

16. december 2008 om miljekvalitetskrav inden

for

vandpolitikken,

om ændring og senere ophævelse af

Rådets direktiv 8211 761E0F, 83/51 3fE0F,

84/1 56/EØF, 84/49

1/EØF og 86/2SOfEØF og om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv

2000/60/EF. Direktivet er ændret

ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2013/39/EU afl2. august

2013 om ændring afdirektiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for

vandpolitikken.

“Tidsskrift

for Miljø, Klima og Energi” hæfte 6, 2024, publiceres der en

artikel

forrtngelsesbegrebets

betydning i

forhold

til grundvandet,

som jeg

har skrevet sammen

med advokat Flemming Elbæk.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

stoffer, der er identificeret i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, og som er

opført på listen i bilag X

Vandrammedirektivets bilag X, der i definitionen angives at indeholde den opdaterede li

ste over de prioriterede stoffer, indeholder ikke i sig selv en sådan tekst. Listen indgår i

dag i det datterdirektiv, der er udstedt med hjemmel i vandramrnedirektivets artikel 16,

som der henvises til i definitionen.

Vandkvalitetskravdirektivet indeholder de retligt bindende miljøkvalitetskrav (EQS), til

de prionterede stoffer i bilag I, Del A, medens Del B angiver de målemetoder, der skal

anvendes til at sikre, at kvalitetskravene respekteres. Direktivet indeholder også den be

stemmelse om de nationale myndigheders mulighed for at anvende blandingszoner, der er

central i FAQ-vej ledningen.4 Det fastslås i direktivets formålsbestemmelse,

jf.

artikel I

med henvisning til vandrammedirektivets artikel 4:

“Dette direktivJasllcegger miljokvalileiskra vfor priorilerede stoffer og visse

andreforurenende stoffer,

artikel 16 i direktiv 2000/60/EF, med henblik.p[.(

opnå en god kemisk tilstand för overfladevand og i overensstemmelse med be

stemmelserne og målene i artikel 4 i nævnte direktiv

(min fremhævelse)

“.

Det fremgår af det citerede, at der ikke med vandkvalitetskravdirektivet er tale om en fra

vigelse fra vandrammedirektivets retlige krav til opfyldelse af de i overensstemmelse med

direktivets artikel 4 formulerede miljømål samt de to parallelle principper om forbedring

af tilstanden, hvis den ikke er god og forbud mod forringelse af tilstanden. Tværtimod

skal de regler, der er fastlagt i vandkvahtetskravdirektivet,

både

bidrage til at sikre opfyl

delsen af miljømålene senest ved den tredje vandplanlægningspenodes udløb den 22. de

cember 2027,

de skal de bidrage til at sikre, at der i forhold til de pnoriterede stoffer,

der udgør særlige udfordringer, sikres en skærpet overvågning og indsats for at undgå, at

koncentrationerne af stofferne i overfladevand overstiger de fastlagte miljøkvalitetskrav.

I 2013 blev både vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet ændret ved et fælles

direktiv.6 I den præambel, der indgår i det fælles ændringsdirektiv, fastslås det, at kemisk

forurening af overfladevand udgør en trussel mod vandmiljøet i form af

akut

og kronisk

toksicitet i vandorganismer, akkumulering af forurenende stoffer i økosystemer og tab af

levesteder, ligesom stofferne udgør en trussel for biodiversitet og menneskers sundhed.

Det tilføjes, at det derfor er vigtigt, at årsagerne til forurening identificeres, og at emissio

nerne af de forurenende stoffer i økonomisk og miljømæssig henseende håndteres så ef

fektivt som muligt ved kilden. Medlemsstateme skal i den forbindelse ifølge det, der

fremgår af ændnngsdirektivet, træffe foranstaltninger,

der ligger ud

over de foranstaltnin

ger, der allerede er truffet med henblik på at nå målene om en “god tilstand” i vandram

medirektivet artikel 4, stk. 1, litra a).

Det er helt centrale

emner

i FAQ-vejledningen, se herom nedenfor

afsnit

Citat fra vandkvalitetskravdirektivets artikel

Betragtning nr.

præaxnblen

til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

201

3/39/Eli af

12. august 2013.

Eflen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

1.2.Andre EU-retsforskrifter af relevans

I notatet inddrages der andre af EU’s retsforskrifter, der er relevante til forståelse af de be

greber og forpligtelser, der er tale om. Det gælder bI.a. IE-direktivet7 og PRTR

forordningen,8 der begge indgår i et samspil med vandrammedirektivet og vandkvalitets

kravdirektivet.

I.3.Fortolkningsbindinger ved de gældende direktivbestemmelser

Det følger af loyalitetsprincippet,9 at medlemsstaterne skal sikre en national gennemfø

relse af de formål og konkrete forpligtelser/rettigheder m.v., der er fastlagt i direktiveme.

De definitioner, der indgår i EU’s direktiver, er retligt bindende ved gennemførelsen af

direktiverne.

Vandrammedirektivet (og EU’s øvrige retsakter) indeholder i én af de første artikler ef

ter den artikel, der angiver det formål, der skal opfyldes, og retsaktens anvendelsesområde

en række definitioner, der er centrale ved gennemførelsen af forpligtelserne på nationalt

niveau. Definitioneme skal bidrage til at sikre en ensartet national gennemførelse. Dom

stolen har bl.a. fortolket begrebet “forurening”.

—

der

Det fremgår bla. al sag C-231/97

von Rooij.

der vedrørte en udlednusg af dampe af arsen, kobber og krom fra materiale,

farlige stof

var trælmprægneret. lmprægnerlngen var foretaget under tryk. Domstolen slog fast, at den indirekte udledning al

fer til vandmiljøet fra de lmprægnerede pæle var omfattet af kravet om tilladel5e I det dengang gældende akvatiske direktiv

(der i dag erstattet af vandkvalitetskravdirektivet). Fortolkningen blev begrundet med, at de farlige stoffer ikke kun er farlige

flydende form, og at kravet om forudgående tilladelse finder anvendelse

alle de tilfælde, hvor det er muligt at Identifice

kilden til forurening af vandmiljøet. Dommen i sag C-232197

Nederhoff

fastslog Domstolen tilsvarende, at placering af bund

til

garnspæle. der er behandlet med creosot og andre farlige stoffer, på grund al den indirekte udiedning af de farlige stoffer

vandmiljø. forudsætter en tilladelse.

Domstolen har endvidere i en række domme fortolket begrebet “forringelse”, der er cen

tralt i beskyttelsen af vandet efter vandrammedirektivets

artikel 4. De danske myndighe

der dvs, domstolene, klagenævnene, ministerierne og kommunerne er alle

forpligtede

til at respektere EU-Domstolens fortoikning. I afsnit 2 ses der på FAQ-vejledningens egen

fortoikning af begrebet “forurening” og begrebet “forringelse”.

—

1.4.Danske bekendtgørelser og vejledninger, der indgår i notatet

FAQ-vejledningen er Miljøministeriets anvisninger til andre myndigheder

herunder især

kommunerne og til de mange rådgivere, der bistår myndighederne og erhvervslivet, om,

hvordan udledningsbekendtgørelse&° skal fortolkes og anvendes.

—

Udledningsbekendtgørelsen er udstedt

med hjemmel

i miljøbeskvltelsesloven.1’ Bekendt

gørelsen fastsætter krav til de myndigheder, der skal vurdere en konkret udledning af

‘

Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IE-direktivet).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 om oprettelse af et europæisk register over

udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR-forordningen.

Princippet

er fastslået i Traktaten om Den Europæiske Union artikel 4, stk. 3. Det

fastslås

i bestemmelsens

2. punktum: “Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller scerligeforanstaitningerfor at sikre opfrl

delsen afde forpligtelser, derfølger aftraklaterne eller afretsakter vedtaget afEU-institutionerne

Bekendtgørelse nr. 1433 af 21, november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vand

løb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder (udledningsbekendtgørelsen).

Det er nu lovbekendtgørelse nr. 928 af 28. juni2024 om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven).

“.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

forurenende stoffer

til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder,

jf. dens

kendelser og påbud,

1, stk.

1. Den finder anvendelse på spildevandstilladelser, miljøgod

jf. §

I, stk. 2, der henviser til de relevante regler

i miljøbeskyttelsesloven. I bekendtgørel

sens

2 er

der angivet en række definitioner, herunder en definition af”forurenende

stof”.12 Der er ingen

definitioner af “forurening” eller af “øget forurening”.

Begrebet

“forurening” er

derimod defineret

vandrammedirektivet, og definitionen er

gentaget i

vandplanlægningslovens

2, nr.

33.

Se herom

notatets afsnit 2.

Kriteriet “øget forurening” indgår

udledningsbekendtgørelsens

6, stk.

I, nr.

4. Den be

stemmelse anvender ministeriet som et centralt

specielt

fortolkningsbidrag, der in

debærer en indskrænkende anvendelse af

samme

bekendtgørelses

8, stk. 3,

jf.

herom ne

denfor i afsnit

2.2.

—

øv-rige

bekendtgørelser, som inddrages i det følgende og som har betydning for det,

der

står

i FAQ-vejledningen

er udstedt

med

hjemmel

vandpianlægningsloven

som led

gennemførelsen af vandrammedirektivet. Det er:

Miljømålsfasrsæuelsesbekendtgørelsen’3

der

i bilag 2,

Del B indeholder opregnin

gen af de stoffer,

der

i FAQ-vej ledningen under

ét betegnes som miljøfarlige stof

fer (MFS).

o Der indgår i miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens bilag 2 nogle stoffer,

der er udpeget af Danmark selv som MFS. Miljøkvalitetskravene til de

“nationale” stoffer fremgår af bilag 2, Del

B tabel I og tabel 2.

o De i vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del A, opregnede prioriterede

stoffers miljøkvalitetskrav er angivet i bekendtgørelsens bilag

2, Del B, ta

bel 3,

Miljøma’lsbekendtgørelsen,14

der i forhold til de enkelte vandområder fastlægger

miljømålene, herunder om opnåelse af”god økologisk tilstand” og “god kemisk

tilstand”.

o Bekendtgørelsen er dermed den, der fastslår de i vandrammedirektivets ar

tikel 4, stk. 1, litra a)

nr.

resultatforpligtelser

forhold til overfladevand,

der skal opnås senest den 22. december 2027.

Bekendtgørelsen nævnes ikke i FAQ-vejledningen.’5

o I notatets afsnit 2.2. redegøres der for, hvordan FAQ-vejledningen efter

min opfattelse har forvekslet reglerne i miljemålsbekendtgørelsen med reg

lerne i miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen.

—

tldledningsbekendtgørelsens § 2, nr. 1.

Bekendtgørelse nr. 796 af 13.juni 2023

om fastlæggelse afmiljømål for vandløb, seer, overgangsvande,

kystvande

og grurtdvand (niiljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse

nr. 819 af 15.

juni

2023 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom

ster (miljømålsbekendtgarelsen).

‘

I notatet vil jeg

min

kritik af ministeriets fortolkning af udledningsbekendtgørelsens § 6,

stk.

1, nr. 1

fremhæve,

ministeriet

her blander

forpligtelserne

i forhold til opfyldelsen af de

miljømål,

der er gen

nemført ved niiljømålsbekendtgørelsen, sammen med forpligtelsen

til ikke

at overskride de miljøkvali

tetskrav, der er formuleret i miljomålsfastsættelsesbekendtgørelsen til opfyldelse afvandkvalitetskravdi

rektivet, jfr. herom nedenfor i afsnit 2.2.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

‘1

Der

er endvidere enkelte henvisninger i

notatet

til

vejledning nr. 9210 af 18.

april

2024

til

bekendtgørelse om indsatsprograxnmer for vandområdedistrikter (herefter vejledning nr.

920 om indsatsprogrambekendtgørelsen).’6 Indsatsprogrambekendtgørelsen

er udstedt

til

gennemførelse af

vandrammedirektivets

artikel 11 samt

gennemførelsen

af forbuddet

i dl

rektivets artikel 4 imod forringelse af

vandets

tilstand.’7

Vejledning

til

bekendtgørelse nr.

9210 blev

ændret

i 2024

samtidig med

FAQ-vejledningen,

idet

begge vejledninger havde

afsnit,

der blev

suspenderet

afmiljøministeren

marts

2023 som

konsekvens af den kritik

af den danske gennemførelse

afvandrammedirektivet,

som Miljø- og Fødevareklagenæv

net udtalte

afgørelsen

af 24. februar

202318

om forståelse af forringelsesbegrebet.

2. Vandrammedirektivets definition hhv. FAQ-vejlednlngens for-

tolkning af “forurening”, “øget forurening” og “forringelse”

FAQ-vejledningen er efter min

vurdering

præget af uklarhed på

grund af

kreative fortolk

ningsbidrag og forsøg på

samtidigt

at skrive det

rigtige

og at fastslå noget ganske andet i

det, der reelt

forudsættes

at blive fulgt af de

myndigheder,

der

skal

anvende vejledningen.

Det er særlig tydeligt i vejledningen angivelse af hvad der

skal

forstås

ved begrebet “for

urening”.

I vejlednings redegøres

der

for definitionen af begrebet “forurening” under

punkt

“Hvilke stoffer er omfattet afbekendtgørelse om

krav til udledning af visseforurenende

stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havomrdder?”19

og under E

der

bærer overskriften

“Hvad betyder øget forurening iforhold

til

bekendtgørelse om

krav til udledning af visse forurenende stoffer”.

Det

fastslås

begge steder, at begrebet “forurening” skal

anvendes i

overensstemmelse

med

vandramrnedirektivets retligt forpligtende definition, som er gentaget i vandpianlægnings

loven, idet det oplyses:’°

“I vandrammedirektivets artikel 2, nr. 33, er begrebet ‘forurening” defi

neret

som:

“Direkte eller

indirekte

udledning somfølge af

menneskelige

aktiviteter af

stoffer eller varme til luft, vand ellerjord, der kan skade menneskers sund

hed eller kvaliteten af vandøkosystemer eller

terrestriske

økosystemer, som

er direkte afhængige afvandøkosystemer, eller medføre skade på materielle

værdier ellerforringelse eller forstyrrelse afnaftsrfaciliteter og anden legi

tim anvendelse afmiljøet”

“T)en 3.

november

2023

indsendte jeg en kritik af udkastet til vejledningen uden

kritikken

har

f)et

ind

flydelse på den endelige

udformning. Jeg kan derfor

henvise til

høringssvaret på

tps://www.basse4k/wp-content/uøloads/EMB-hoeringssvar.pdf

‘7Bekendtgerelse nr.

797 at

13. juni2023

indsatsprogrammer

for

vandområdedistrikter (indsatspro

gtambekendtgørelsen.

‘8Miljø- ogFødevareklagenævnets sagsnr.

22/02461.

19FAQ-vejledningen

side 6, hvor

der

henvises til den gennemførelse at vandrammedirektivets

definition,

der er

foretaget

med vandpianlægningslovens

§2,

nr.

34.

‘°Citat fra

FAQ-vejledningen side

33, hvor der er FAQ 48,

der

er tale om.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. Jur. & jur. dr. (h.c.)

Betydningen af en sådan EU-konform definition ag “forurening” modificeres imidlertid i

vejledningen.

2.1. FAQ-fortolkningen af “forurening” og “forringelse” ift. MFS

med en

kritisk

vurdering

For den konkrete sagsbehandler, der søger fortolkningsbidrag i vejledningen, er det rele

vant, at den ovenfor gengivne definition ganske vist citeres under FAQ 48, men at der i

forlængelse heraf oplyses følgende

:21

—

“Et ‘jorurenende stof’ er i vandrammedirektivets artikel 2, nr. 31 defi

neret som

“ethvert stof der

kan forårsage forurening. herunder

navnlig stoffer nævlu

ibilag VII!”.

Direktivets bilag VII indeholder en oversigt over de stoJfrr,for hvilke der

er EU-fastsatte tniljøkvalitetskrav. Iforisæuelse heraf må “/orurenin”

her forsta’s som en skade

på

kvaliteten af vandokosystemer som følgç[

udledu

ing af visse forurenende stof/kr.

Da iniljokvalitetskrav

udt,ylcker

den koncentration af et forurenende stoj.

(ler ikke bor overskrides af

hensyn

ti! menneskers sundhed og miljøet.

ii’

2, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse om krav til udledning afvisseforure

iiende .stoJfrr må det læMes tij,gynd, at der i et overfladevand, hvori

koncentrationer af forurenende stoflr ikke overs krider

,ti

jl’økvalitetskra

vene, ikke er forurenin2 forstået som en forrinet tilstand i vandøko’

stetner forårsaget af

en udledning

af visse stof/èr,

ovenfor.

“(mine

fremhævelser)

Dvs. FAQ-vejledningen fastslår med citatet, at der anvendes et anderledes begreb for

“for

urening”, når der er tale om udledning af de forurenende stoffer, der i vandrammedirekti

vets bilag VIII er fremhævet at være særligt problematiske, end den udledning af mindre

problematiske stoffer, som forudsættes at være omfattet af begrebet “forurening”. Også

forringelsesbegrebet tillægges i citatet en noget speciel betydning.

Det kan af mange grunde imidlertid fastslås, at den fortoikning af”forurening” og “fomn

gelse”, der indgår i det fra FAQ-vejledningen citerede, hvorefter begreberne tillægges et

særligt (og mindre strengt) indhold, når der er tale om farlige stoffer,

ikke er holdbar.

Imod en sådan særlig fortolkning

af’forurening”

kan bl.a. anføres:

1) Definitionen af begrebet “forurening” er en i PU

generelt og konsekvent anvendt

på tværs af EU’s miljødirektiver. Ud over at være fastlagt som en bindende defini

tion i vandrammedirektivets artikel 2, nr. 31, indgår definitionen i IE-direktivets

artikel 3, nr. 2, der

vedrører reguleringen af de store godkendelsespligtige

Citat

fra

FAQ-vejledningen side 33.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

virksomheders udledninger.22 Støjrarnmedirektivet23 henviser til definitionen, som

det er fastlagt i IE-Direktivet, og definitionen anvendes ved fortoikning

forure

nmgsbegrebet også i øvrigt, herunder ved fortolkningen

luftkvalitetsdirektivet

og affaldsrammedirektivet.

Som det er omtalt ovenfor i afsnit 1.3., har EU-Domstolen allerede fastslået en

ud-

vidende

fortoikning

af begrebet “forurening” i sag C-231/97

van

Roozj,

og sag C

232/97

Nederhoff

der begge vedrørte udledning af de farlige stoffer til vandmiljø

og ikke en indskrænkende fortolkning som ministeriet forudsætter.

Formålsbestemmelserne

vandrammedirektivet og i vandkvalitetskravdirektivet,

de mange skærpelser, de to direktiver fastslår ift. prioriterede stoffer, og det

forsig

tighedsprincip,

der indgår i Traktaten om den Europæiske Union (artikel 191

TFEU) samt i direktiverne, taler alle imod ministeriets indskrænkende fortollcning.

Det fremgår bl.a. af ordlyden af vandrammedirektivets artikel 2, nr. 31, at der

“navnlig”

ved initiativer

ifl.

begrænsning af forurening skal lægges vægt på den

forurening, der forårsages af de stoffer, der opregnes i bilag VIII. Ordlyden, der

skal læses i sammenhæng med direktivets formål, indebærer, at en forurening, der

forårsages af de stoffer, der er opregnet i bilaget,

skærper

forpligtelsen for med

lemsstaterne til at forhindre eller forebygge den forurening, der forårsages af de

oplistede farlige stoffer.

Bilag Vl1I i vandrammedirektivet, som argumentationen støttes på, er ikke det re

levante bilag, når der som situationen er i FAQ-vej ledningen skal foretages en

vurdering af de forpligtelser, som medlemsstaterne

har ift.

at begrænse udlednin

gen afprioriterede og andre farlige stoffer. Her er det i stedet vandkvalitetskravdi

rektivets Bilag I. Del A, der er relevant.24

—

ertale om en

“forringelse”,

hvis blot

ikke

Ministeriets fortoikning fører til, at der i

for de problematiske stoffer opstillede miljøkvalitetskrav

ilcke

overskrides. Forringelses

begrebet bliver herved snævret ind til kun at vedrøre de farlige stoffer. Det er en klar mis

forståelse, da det er de kriterier, der er opstillet i vandrammedirektivets bilag V for hen

holdsvis økologisk og kemisk tilstand, der er de relevante kriterier. De prioriterede stoffer

er “kun” en del afkriterierne. Den i FAQ 48 fastslåede forståelse af”forringelse” er også

klart i strid med EU-Domstolens klare praksis. Der kan

den sammenhæng henvises til

sag C-648/1 3

Kommissionen mod Polen,

sag C-46 I / 13

Weser,

sag C-53 5/18

Land Nord

rhein-Westfa!en, sag C-559/l9 Doiïana, sag C-346/14

Kommissionen mod

Østrig,

og sag

C-525/20

Association

France Nature Environment. Miljø- og Fødevareklagenævnets ind-

drog

tre

af dommene i den afgørelse, som nævnet afsagde den 23. februar 2023 vedrø

rende ophævelse af den af Horsens Kommune meddelte VVM-tilladelse til en omfartsvej.

Se herom bla. Ellen

Margrethe Basse

“Erhvervsmiljøretten. Miljøgodkendelser,

mii]økvalitetskrav og

proces- og

digi:aliseringskrav”,

Jurist- og økonomforbundets

Forlag, 2017, side 571 f. om begreberne

“emission og forurening”, der indgk som fælLes på

tværs

af EU’s

direktiver.

Støjrainmedirektivets artikel

3, nr. 1, definerer

“ekstern støj” som:

“uønskede

eller skadelige udendørs-

lyde fremkommet ved menneskers aktiviteter, herunder

støj

fra transport, vej-, jernbane- ellerflytrafik og

fra industrianlæg som defineret i bilag I til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret

forebyggelse og bekæmpelse afforurening”.

Dvs,

en henvisning til IPPC-direktivets forureningsbegreb,

som i dag

afløst af IE-direktivets.

Se herom nedenfor i afsnit 6.

EHen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Det er

Weser-dornmen, Association France Nature Environnetnent-dommen

Land

Nordrhein- Westfalen-dommen.

Kklusion: De farlige stoffer, der befinder sig i årtier i koncentrationer, og som udgør en

væsentlig risiko både for vandmiljøet, for dyr og for menneskers sundhed, forudsættes i

FAQ-vejledningen med den angivne fortoikning at kunne behandles mere lempeligt end

andre stoffer, hvilket er uden støtte i direktiverne. Samtidig ændres forringelsesbegrebet i

vejledningen i strid med fast EU-Domstolspraksis.

2.2. FAQ-fortolkningen af”øget forurening” og “forringelse”

med en

kritisk kom

mentar

I FAQ 48 anføres det yderligere, er der skal anvendes en anderledes definition af”forure

ning”, når der er tale om “øget forurening” med farlige stoffer. Fortolkningen støttes på

ordlyden af udledningsbekendtgørelsens

6, stk. 1, nr. I og nr.

der fastslår:

—

“Ivliljømyndigheden fastsætter vilkår i tilladelser, godkendelser eller påbud,

som sikrer,

Nr.

I) at udledningen ikke niedfi.rer overskridelse

vandløb, søer, overgangs

vande, kystvande eller havområder /de iniljakvalitctskrav. derfretngår afbi

lag 2 til bekendtgørelse omfr.stlæggelse afrniljonålJi.r vandløb, søer, over

gangs’ande, kyst vande og grundvand,

Ç 7. stk. l,[.

Nr. 4) al udledningen ikke 1nedftirerfggfgy,,?i,I fi. dog stk. og 6...

(min

fremhævelse)

I FAQ-vejledningen konstateres det med henvisning til udledningsbekendtgørelsens

stk. I, nr.

625

og de ovenfor citerede bestemmelser i

6, stk.

1:26

“Da miljokvalitetskrav uduykker den koncentration af’et forurenende stof der

ikke bør overskrides af hensyn til menneskers sundhed og miljøet.

2, stk. I,

nr. 6, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer, nia det

lægges til grund, at der i el overfladevand, hvori koncentrationer af forurenende

stoffer ikke ove,’skrider miljøkvalitetskravene, ikke er forurening forstået som en

fpjringet tilstand i vandøkosystemer forårsaget af en udledning af visse

stof1r,

ovenfor.

Begrebet “øget forurening” i

6, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelsen om krav til ud-

ledning af visse stoffer må derfor forstås som en yderligere forringelse af en til

stand i berørte overfladevande, som iforvejen er forringet derved, at koncen fra

lioner afforurenende stoffer overskrider miljøkvalitetskravene. Den nævnte be

stemmelse, sotnfasfsæuer, at udledningen ikke må medføre øget f’orurening,

supplerer således bekendtgørelsens

6, stk. i, nr. i, som fastsætter, at udled

ningen ikke må medføre overskridelse af mil/økvalileiskrav hvilket jo

—

forurenende stof eller gruppe afforuren ende stoffer i vand, sediinent eller biota, som

ikke

bør

overskri

des afhensyn til beskyttelsen afmenneskers sundhed og miljøet.”

Citat fra FAQ-vejledningen side 33f.

§ 2,

stk. 1, nr. 6 indgår der følgende definition af niiljøkvalitetskrav:

“Den

koncentration

et bestemt

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Lorudsætter, at miljokvaliteiskravene ikke er overskredet i forvejen. De

stemmelser udmønter tilsammen miljømålet i vandrammedirektivets artikel 4.

stk. I, litra a, nr. i, om at forebygge forringelse af tilstanden for alle overflade

vandområder. “(mine fremhævelser)

Det her fra FAQ 48 citerede afslører, at ministeriet blander vandrammedirektivets artikel

4, der opstiller miljømål om “god tilstand”, og som indeholder forbuddet mod forringelse,

sammen med vandkvalitetskravdirektivets miljøkvalitetskrav, der er relateret til priorite

rede stoffer. Som det fremgår af citatet, er det miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens bi

lag 2, der henvises til i udledningsbekendtgørelsens

6, stk. 1, nr. 1, dvs, bekendtgørel

sen, der gennemfører vandkvalitetskravdirektivets bestemmelser om farlige stoffer og

ikke, sådan som det forudsættes sidst i citatet. miljømålene i vandrammedirektivets artikel

4, der i dansk ret er gennemført med miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen.

—

myndighederne

Ministeriets fortolkning af 6, stk. 1, nr. 4 stemmer heller ikke

ifølge vandkvalitetskravdirektivets artikel I,

jf.

herom ovenfor i afsnit 1, skal sikre at

samtlige de krav, der er opregnet i

6, stk. 1, respekteres gennem de vilkår, der indføjes i

godkendelser, tilladelser og påbud, dvs.

sker en overskridelse af de miljøkvalitets

a. vilkårene skal sikre, at der i

krav, der er opstillet i miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens bilag 2,

jf. §

6,stk. l,nr. l,og

b. vilkårene skal bidrage til opf,’ldelsen af de miljømål, der er fastlagt i miljø

målsbekendtgørelsen til gennemførelse af vandrammedirektivets artikel 4,

stk. 1, litra a) nr. i),jf.

6, stk. 1, nr. 2, og

c. vilkårene skal bidrage til opfyldelsen af “god tilstand” i havet i overens

stemmelse med det, der følger af havstrategiloven og “Danmarks Havsstra

tegi 1I”,jf.

6, stk. I, nr. 3, og

d. vilkårene skal forhindre, at der sker en akkumulation i sediment eller

biota.27

Konklusion: Fortolkningen af”øget forurening”, som Miljøministeriet har foretaget, et

ikke holdbar. Den er samtidig centralt som baggrund for det, der står i FAQ-vej ledningen

om blandingszoner,

jf.

herom nedenfor i afsnit 6.

3. Direktivernes hhv. FAQ-vejledningens krav ift. miljokvaliteten

Som nævnt ovenfor i notatets afsnit

er de begreber, der indgår i direktiverne, retligt bin

dende for de nationale myndigheder. Derfor vil jeg her sammenholde de definitioner og

forklaringer, der anvendes i FAQ.vejledningen af miljøkvalitetsbegreber, med det, der

fremgår om begreberne og deres anvendelse i vandrammedirektivet og vandkvalitetskrav

direktivet.

Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at de farlige stoffer

ikke

bliver bundet til vandet, hvorfor

stofferne ak.kumuleres i sedimenter og/eller biota (dvs. økosystemernes levende organismer).

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

3.1.Definitioner af miljokvalitetskrav i vandkvalitetskravdirektivet hhv, i FAQ

vej ledningen

I vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del A, opregnes de relevante

prioriterede stoffer.

Det angives, at der skal anvendes følgende definitioner:

AA-EOS: årsgennernsnit for koncentrationen baseret på de for de enkelte MFS’er

relevante kvalitetskrav

MAC-EQS: højeste tilladte koncentration for de enkelte MFS’er relevante kvali

tetskrav

I FAQ-vejledningen oplyses det i punkt 9 under det, der betegnes som definitioner, at vej

ledningen anvender følgende to typer af “miljøkvalitetskrav”:

“Det generelle kvalitetskrav er iniljøkvalitetskra vel udtrykt som årsgennem

snit, maksimumskoncentration er miljøkvalitetskravet udtrykt som højeste

tilladte koncentration”

I FAQ-vejledningen under punkt 10 gentages det, at miljøkvalitetskrav for matricen vand

i udledningsbekendtgørelsen og i miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen er angivet som

henholdsvis “generelt kvalitetskrav” og “maksimumkoncentration”. Det oplyses endvi

dere, at:28

‘En ,nak.wmumkoncenirarion

for

elJörut-enende stof i et ovetjiadevand

angiver

det

kon

entralionsniveau, som

ikke

overskrides udcii

en eventuel

blau-

din

oH:

(min

fremhævelse)

‘

Der er hverken i vandkvalitetskravdirektjvets definition af maksimumkoncentrationen

(MAC-EQS) eller i direktivets bestemmelser om blandingszoner noget grundlag for den

under punkt 10 citerede forståelse afmaksimumkoncentrationen.29

3,2.Direktivernes krav hhv. FAQ-vejledningcn definition af “god

tilstand”

Der er hverken i vandrammedirektivet eller i vandkvalitetskravdirektivet en særlig defini

tion for “god tilstand” i forhold til koncentrationen af farlige stoffer. Reglerne om sådanne

stoffer har et anderledes indhold.

I vandrammedirektivets bilag VIII er der opregnet 12 kategorier af “forurenende stoffer”,

der betegnes som “vigtigste forurenende stoffer”. Opregningen er relevant i relation til

E1J-institutionernes forpligtelser til at fastsætte særlige krav i forhold til beskyttelse af

henholdsvis grundvand og overfladevand i datterdirektiver, ligesom opregningen har be

tydning for medlemsstaternes forpligtelser til at indsamle yderligere oplysninger om stof

ferne og deres betydning for vandrniljøet, dyrelivet og menneskers sundhed m.v. til ikke

at forringe grundvandets tilstand, hvor nogle af de forurenende stoffer forudsættes at blive

karakteriseret som “farlige stoffer”.

Medlemsstaterne skal efter grundvandsdirektivet, der er gennemført med hjemmel i vand

rammedirektivets artikel 17, ved deres identifikation af”farlige stoffer”, især tage hensyn

FAQ-vejledningen side 10 vedrørende definitionen af maksimuinkoncentrationen.

Der redegøres for reglerne om blandingszoner nedenfor

i afsnit 6.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr, (h.c.)

til de familier eller grupper af forurenende stoffer, der er nævnt i punkt 1-6 i vandramme

direktivets bilag yul.30 I vanclkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del A, er der taget stilling

til, hvilke prioriterede stoffer, der skal iværksættes særlige forpligtelser over for, herunder

ved en respekt for de opstillede miljøkvalitetskrav og de skærpede kontrolforanstaitnin

ger, der er opstillet i bilag 1, Del B.

I FAQ-vej ledningen indgår der derimod under punkt 9 en redegørelse for den nationale

forståelse af “god tilstand” i forhold til MFS:

“God tilstandJbr et forurenede stof med et generelt kvalitetskrav forud

sætter således, at det arilm etiske gennemsnit afsioJkoncentrationer. der

er målt i matricen vand ved hvert repræsentativt målepunki indenfor del

enkelte vandområde i løbet af et enkelt år, ikke overstiger det generelle

kvalitetskrav.”

Konklusion: Definitionen er en ren dansk opfindelse!

Der kan

øvrigt henvises til det, der fremgår nedenfor i notatets afsnit 4 og afsnit 5 om

den betydelige forskel, der er på FAQ-vejledningens anvendelse af et repræsentativt måle-

punkt hhv, det, der er tale om i vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del B, og vandram

medirektivets bilag V, som opstiller krav om tilvejebringelse af

konkret

viden om koncen

trationen af de enkelte stoffer.

4. Direktivernes hhv. FAQ-vejledningens krav om kendskab til kon

centrationen af MFS

Det er helt centralt ved en stillingtagen til det, der fremgår af FAQvejledningen at foku

sere på den betydelige forskel, der er tale om i de forudsætninger, der indgår i direktiveme

hhv,

i FAQ-vejledningen vedrørende relevansen af

et dokumenteret kendskab

til de kon

krete koncentrationer af MFS.

4.1

.Direktivernes karakteriserings-, overvågnings- og analysekrav m.v.

Kriterierne for karakterisering af overfladevandområder skulle under den første vandpian

lægningsperiode (VP 1) foretages i overensstemmelse med vancirammedirektivets krav til

basisanalyser, der er beskrevet i bilag I. Under bilagets punkt. 1.3 angives kriterierne for

typespecifikke referenceforhold for overfladeområder, og kriterierne for identifikation af

belastninger fremgår af

punkt

1.4. Den

vurdering,

der skal foretages af miljøpåvirkninger,

er beskrevet under punkt 1.5.

Det fremgår af endvidere af direktivets

artikel

stk.

jfr. bilag

II pkt. 1.4., at der som

led i basisanalysen af vandets status skal indsamles og opbevares oplysninger om type og

omfang af de

specifikke

menneskeskabte belastninger, som overfladevand vil kunne blive

udsat for. Den tilstand, som overfladevandet

aktuelt

har

ved planperiodens

start,

skal

I den artikel, der er skrevet af Flemming Elbæk og mig, som bringes

Tidsskrift for Miljø,

Klima

Energi”

hæfte 6 i

2024

uddybes de kvalitetskrav og nationale tærskelværdier,

der er

tale

om i

grund

vandsdirektivet.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

karakteriseres ud fra de kriterier, der er opstillet,31 og vurderingen (karakteriseringen) skal

baseres på den foretagne basisanalyse.32 Der skal således indsamles oplysninger, der om

fatter vurdering og identifikation af signifikante punktkiLdeforurening, navnlig med stoffer

nævnt i direktivets bilag VIII “Vejledende liste over de vigtigste forurenende stoffer”.

lysningerne indsamles bla. fra de indberetninger, der skal foretages under IE-direktivet og

under PRTR-forordningen (forordningen om oprettelse af et europæisk register over ud-

ledning og overførelse af forurenende stoffer).

Vandrammedirektivet opstiller endvidere i artikel

krav til karakterisering af

overflade-

vandet og i artikel 8 konkrete krav til den

løbende overvågning og monitering

af vandets

tilstand.33

4.1. 1. Særligt om overva’gningsforpligtelserne

Oplysningerne vedrørende tilrettelæggelsen af overvågningen i vandrammedirektivets bi

lag V, er meget præcise. Der er tale om følgende krav:

“1.3. Overvågning aLp.yrfladevands økologiske og kemiske tilstand

Overvågningsneuetfbr oveifladevond oprettes i overensstemmelse itied

kro

i’ene

i artikel 8.

Overl’ågningsne!!e

ud]ormes

sådan måde.

dci

giver el

sam—

ntenhængende og generelt overblik over

den

iko!ogivke

kemiske tilstand

den Jör hvert vandløb.ropland og giver ,nulighel /or

klassificering

af vando,nrå

derne

ijeni klasser i

o’.erensstenitnelse med

nornigii’ende definitioner

punkt

1.2. Medleinssiaterne udarbejder el eller

flere

kort. (ler viser

overvågningsiie!lCt

for

overflade l(1?I(l

vclfl(lOflI?ådL’plahlefl.

På grundlag aj

den

karakierixering

vurdering al

iiiiljøvirkiiinger,

der

joreta

ges i henhold til d.rek livets artikel 5 og bilag I!, udarbejder

,nedlemsslaterne

Jur

hver periode. Jbr hvilken der gælder

en vandoniradL’plan,

el kontrolovervåg

n ingsprograni og et operation eli

vervågn

ingsprogratn. Medleinsstaterne kan

også i nogle tilfrelde

have

behov

for at udarbejde undersøgelsesovervågnings

programmer.

Medlemsstaterne overvågerparanletre, der er indikatorerfor tilstandfor alle

relevante kvalitetselenienter. Ved udvælgelsen afparameire Jbr biologiske kvalt

tetselemen ler identficerer nredlemsstaterne det passende taksonoiniske niveau,

der er nødvendigt for al opnå tilstrækkelig pålidelighed og præcision i klassfi

ceringen afkvalitetselementerne. Planen indeholder skøn over pdlideligh eden

og præcisionen afo

vervågn

ingsprogramrn ernes resultater.

1.3.1. Udformning aT kontrolovervågniti

Det fremgår

afvandrammedirektivets artikel 5,jf. bilag II.

Kravene fremgår af

vandrammedirektivets

bilag 11 punkt 2.1. og 2.2.

Som der redegøres for nedenfor i afsnit 5, indgår der i vandrammedirektivets bilag V bLa. krav til udvæl

gelse af måleptmkter samt til, hvor ofte der skal foretages målinger.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Mål

Medlemssta terne udarbejder kontrolovervågningsprogrammer, der skal levere

information med henblik på

supplering og validering afproceduren for vurdering af miljøvirkninger be

skrevet i bilag II

en effektiv udformning affremtidige overvågningsprogrammer

vurdering af langtidsændringer i de naturlige forhold, og

vurdering af langlidsændringer som følge af omfattende menneskelig aktivitet.

Resultaterne af denne overvågning gennemgås og anvendes sammen med miljø

vurderingsproceduren beskrevet i bilag liii! at fastsætte krav til overvågnings

programmer i de foreliggende og efterfølgende vandoinrådeplaner.

Wçjgelse gfoveågnjtigspunkter

Kontrolovervågningen udføres på så mange overfladevandotn råder, at der kan

gives en vurdering aj den generelle tilstandfor ovetjiadevande indenfor hvert

vandløbsopland eller delopland i vandområdedistrikiet. Ved udvælgelsen af

disse vando,nråder påser inedle,nsstaterne, hvor det er relevant,

overi’ågnin

gen foretages på punkter:

hvor vandforingen er sigmfi kant indenfor vandområdedistriktet som helhed,

herunder punkter på store vandløb, h vor afsirømningsområdel er på mere end

2500km2

hvor vandvoluminet er sign/ikant indenfor vandoinrådedistriktet. herunder

store søer og reservoirer

hvor betydelige vandom råder kiydser en rnedlemsstats grænse

på steder, der er udpeget i henhold hi beslutning 77/795/EØF om udveksling

af oplysninger, og

på sådanne andre steder, hvor det er nødvendigt for al kunne vurdere, hvor stor

en forureningsbelastning derføres over medlemsstaters grænser, og hvor stor

en mængde, derføres ud i havmiljøet.

Udvælgelse afkvalitetselementer

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Kon

trolovervågningen

udføres for h ven

overvågn ingssted for en periode på et

år i den periode,

der

er omfatter af vandområdeplanen. for:

parametre, der er indikalorer for alle biologiske kvaliietsele,nenter

parametre,

der er

indikatorer for alle hydroniorfologiske kvalitetselementer

parametre, der er indikatorer for alle generelle fysisk-kemiske kvalitetselemen

(er

liste over prioriteredeJårurenende stoJJer. der udledes i vandlobsop/andet

el/er

deloplandet.

andre Jbrurenende

sioJjer,

der udledes i signiji kante mængder i

e’andløbsep

landet eller deloplandet

niedtnindre den

forudgående’

kontrolovervågning

har

vist,

det

pågældende

vandområde

har

nået

en god

tilstand,

og undersøgelsen qf

påvirkningerfra

menneskelig aktivitet i henhold til bilag II ikke har vist tegn på.

påvirknin

gerne afområdet er ændret. /

sådaiine tilfælde Jåretages kontrolov’rvagning

én

gang for hver tredje’ va iidområdeplan

De krav, der her er citeret

fra

vandrammedirektivets bilag V, punkt 1.3.1., er relevant i det

følgende i to sammenhænge. Det gælder:

i afsnit 5. I. om kravene til de data, der indsamle fra repræsentative målepunkter,

hvor de afEU-Domstolen i sagen 535/18

Land Nordrhein-Westfalen

formulerede

krav til dokumentationskrav belyses, og

i afsnit 7.2, hvor Kommissionens svar på ministeriets spørgsmål 2 gengives.

4. 1.2. Supplerende overvågningsforpligtelser i vandkva!itetskravdirektivet

Efter vandkvalitetskravdirektivets

artikel

3, skal der foretages en vurdering af de tenden

ser, der er tale om. Medlemsstaterne pålægges at indsamle oplysninger om koncentratio

nen af de pnoriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, som de forekommer i

hvert vandområdedistrikt eller dele af et vandområdedistrikt. Oversigterne skal oplyse

om emissioner, udiedninger og tab af alle prioriterecie og forurenende stoffer, der er op-

regnet i direktivets bilag A. Myndighederne skal endvidere foretage en offentliggørelse af

de foranstaltninger, der er truffet.

I direktivets artikel 3, stk. 3 fastslås det, at der skal foretages følgende:

Medlemsstaterne analyserer de langsigtede udviklingstendenserfor konceniratio

nerne

af de

prioriterede stoffer i bilag!, del A.

som har

tendens til at blive

akkuinu

leret i

sedimeni’er og/eller biota, idet der lægges særlig vægt på

stofnr. 2, 5, 6, 7,

Vandkvalitetskravet henviser her til de ved

vandrammedirektivet beskrevne krav

til de nationale myndig

heder udpegnng af vandornrådedistrikter.

Eflen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

12, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 26, 28 og 30, på grundlag af overvågningen afvandtil

standen i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2000/60/EF. De træffer medfor

behold al artikel 4 i direktiv 2000/60/EFforanstaltninger til at sikre, at sådanne

koncentrationer ikke i væsentlig grad stiger i sedimenter og/eller relevant biota.

Medlemsstaterne fastsætter overva’gn ingsfrekvensen for sedim en ler og/eller biota,

således at der tilvejebringes tilstrækkelige data til en pålidelig analyse afde lang

sigtede udviklingstendenser. Der bør som hovedregelforerages overvågning hvert

tredje år, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet inter

val.”

Det fremgår af det citerede, at der skal foretages en overvågning af den konkrete koncen

tration af MFS i alle overfladevande, og at der i forhold til biota og eller sedimenter skal

tilvejebringes tilstrækkelige data til pålidelige analyser til vurdering af de langsigtede ten

denser.

Medlemsstaterne pålægges i vandkvalitetskravdirektivs artikel 3, stk. 6, 1. pkt., at analy

sere de langsigtede udviklingstendenser for koncentrationen af de prioriterede stoffer, som

har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter og/eller biota.

I artikel 3, stk. 6, 2. pkt. pålægges medlemsstaterne forpligtelsen til at forebygge forrin

gelse og forpligtelsen til at forbedre tilstanden, hvis ikke den er god at træffe foranstalt

ninger til at sikre, at koncentrationen af de prioriterede og visse andre stoffer, der er op-

regnet i direktivets bilag 1, Del A, ikke i væsentlig grad stiger i sedimenter og/eller rele

vant biota.35 Med det 3. punkt i artikel 3, stk. 6 pålægges de nationale myndigheder at

vedtage overvågningsfrekvenser for sedimenter og/eller biota, der gør det muligt at tilve

jebringe tilstrækkelige data til en pålidelig analyse af de langsigtede udviklingstendenser

for de pågældende stoffer på EU-niveau.

Som det fremgår ovenfor i afsnit 3 vedrørende krav til miljøkvalitet og nedenfor i afsnit

7.2. om Kommissionens svar på ministeriets spørgsmål 2, henvises der i vandkvalitets

kravdirektivets artikel 3 og i bilag 1, Del B til det overvågningsprogram, der er foreskre

vet i vandrammedirektivets bilag V, punkt 1.3. som er gengivet ovenfor.

Vandkvalitetskravdirektivet foreskriver i artikel 5

som supplement

til vandramniedirekti

vet, at medlemsstateme skal udarbejde en oversigt over koncentrationen af de prioriterede

stoffer, der er oplistet på direktivets bilag I Del A. Der kan ifølge artikel

stk. 1, være

tale om data, der er indsamlet med under vandrammedirektivets artikel 5 og artikel 8, lige

som data kan hidrøre fra den indberetning, der foretages under PRTF-forordningen. Der

skal efter direktivets artikel 5, stk.

3,jf.

vandrammedirektivets artikel 15, stk. 1, foretages

monitering af den forurening, der er tale om fra prioriterede og visse andre forurenende

Samtidig med at de respekterer vandrammedirektivets

artikel

der indeholder den bindende forpligtelse

til at opt’lde krav om tilvejebringelse af “god økologisk tilstand” og “god kemisk tilstand”, som også er

fremhævet

vandkvalitetskravdirektivets formålsbestemmelse, jf. artikel 1.

Nedenfor i notatets afsnit 7.2.

gengives der citater

fra Kommissionens svar, som Miljøministeriet modtog

den 10.

august

2023, hvori der henvises til vandrammedirektivets bilag V, afsnit 1.3 og vandkvalitets

kravdirektivets artikel

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & Jur. dr. (h.c.)

stoffer. Overvågningen skal indgå som et led i medlemsstaternes opf’ldelse af de over

vågningsforpligtelser, der er fastlagt i vandrammedirektivets artikel 8.

Det fremgår afvandkvalitetskravdirektivets artikel 8 a, at medlemsstaterne kan beslutte at

fremlægge et kort, der præsenterer oplysningerne vedrørende den “kemiske tilstand” af

overfladevand for et eller flere af de prioriterede stoffer, der er opregnet i direktivets bilag

I, Del A. Sådanne kort kan indgå i vandområdeplanerne,

uden

at kortlægningen i øvrigt

ændrer i forhold til de krav, der stilles til medlemsstaterne i vandrammedirektivets artikel

4, stk. 1, litra a) vedrørende opfyldelse af miljømål (herunder til den kemiske tilstand) og

forpligtelser til beskyttelse og forbedring af overfladevandets kvalitet. Kortlægningen

rører heller

ikke

de forpligtelser, der er opstillet i vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3,

litra k) vedrørende formulering af indsatsprogrammer, der kan bidrage til at forbedre til

standen, hvor den ikke er god. Kortlægningen

berører heller

ikke den i vandrammedirek

tivets artikel 16, stk. 6 fastlagte forpligtelse for Kommissionen og medlernsstaterne til at

iværksætte en særlig indsats i forhold til de pnoriterede stoffer, der er opregnet på vand

kvalitetskravdirektivets bilag I, Del A, med henblik på at sikre en progressiv reducering af

forureningen med de prioriterede stoffer.

4.2.Manglende kendskab til og begrænset dansk overvågning af MFS i overflade-

vand

Det må konstateres, at der ikke i Danmark som led

de basisanalyser, der blev gennemført

forud for vedtagelse af den 3. vandpianlægnings 1juni 2023, er foretages en dækkende

måling af de koncentrationer, der er af de forskellige MFS’er

overfladevand.

Det manglende kendskab kommer til udtryk

Miljøministeriets

“Vandomra’deplanerne

2021-2027”

(VP3), juni 2023, hvor der oplyses om, hvordan status var under den anden

vandplanlægningsperiode (2015-2021) og hvad der er foregået siden:37

“Miljøfarligç forurenende stoffer

Indsaisprogrammei for planperioden 2015-2021 omfauede opsporing afpUnktkilder til

udledning afde miljøfarlige forurenende stoffer, der i forbindelse med vandområdepla

nerne 2015-2021 blev konstateret at forekomme i vandmiljøet i koncentralioner over mii

jøkvalitetskravene. Del vil sige vandområder, som ikke var i god økologisk tilstand for na

tionalt specifikke stoffer, eller som var i ikke-god kemisk tilstandfor EU-prioriterede stof

fer. EU-Prioriterede stoffer er 45 miljøfarlige forurenende stoffer, som er opført

på

en li

ste i vandrammedirektivets bilag 10. Om nødvendigt skulle miljømyndighederne revidere

gældende godkendelser og tilladelser, hvor der var hjemmel hertil i sektorlovgivningen.

Indsatsen skulle gennemføres for de vandområder, hvor der blev konstateret overskridel

ser afmi!jøkvalitetskravene. Miljømyndighederne gennemgik i perioden april-september

2020 eksisterende godkendelser og tilladelser, og de forventes efterfølgende at have fore

taget eventuelle nødvendige revision er heraf Foruden denne opsporing afpunktkilder har

Miljøstyrelsen fået gennemført et projekt om kvantflcering aftilførsel afmiljøfarlige for

urenende stofferfra d/Juse kilder til vandmiljeet.

Citatet

fra Miljøministeriets

“Vandpianerne 2021.2027”,

side

9 hhv, fra side 11. Idet, der citeres fra

side 11, henvises der til ministeriets Tabel 1.1,

der viser den procentvise

fordeling af tilstandskiasser for

delt

på naturlige og stærkt modificerede eller kunstige vandløb nationalt og for de fire vandområdedi

strikter.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Siden offentliggørelsen afvandområdeplanerne 2015-202 I er miljøkvalitetskrav for et

yderligere antal miljøfarlige forurenende stoffer trådt

kraft og kan derved indgå ved

klass(ficering afover-fladevandområdernes tilstand. Derudover er antallet afmålestatio

nerfor så vidt angår miljøfarlige forurenende stoffer udvidet. Nærværende vandområde

planer er således baseret på et mere omfattende datagrundlag og dermed mere sikker vi

den om forekomsten afmiljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljeet end vandområdepla

nerne 2015-2021....

I ovenstående indgår ikkeforekomst afmiljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke data-

grundlaget erforbedret i løbet afanden planperiode. I vandområdeplanerne 20)5-2021

udgjorde vandløb i god, ikke-god og ukendt økologisk tilstand med hensyn tilforekomst af

nationalt spefikke stoffer henholdsvis 125, 42 og 18.725 km, mens de her i vandområde

planerne 2021-202 7 udgør henholdsvis 190, 900 og 17.490 km. Vandløb i god, ikke-god

og ukendt kemisk tilstand, som bestemmes afforekomst afprioriterede stoffer, udgjorde i

vandområdeplanerne 2015-2021 henholdsvis 38, 163 og 18.690 km, mens de her i vand

områdeplanerne 2021-2027 udgør henholdsvis 240, 870 og 17.460km.”

At der er mange prioriterede stoffer og andre MFS’er

de danske vandområder, der ikke

er et eksisterende kendskab til koncentrationen af, fremgår bla. af ministeriets vejledning

nr. 9210 til indsatsprogrambekendtgørelsen. Det oplyses

heri:38

“1 MiljøGiS tilknyttet vandotnrådeplanerne kan ses, hvilke vando,nråder

der er i henholdsvis god. ikke-god og ukendt tilstand ,ned hensyn til fore

kornst afmiljøfarlige forurenende stoffer. At et vandom råde er

ukendt

tilstand betyder, at der enten ikke foreligger overvågningsdata for områ

det, eller at de eksistere,zde data ikke har kunnet vurderes, feks. fordi der

erforfå data eller for høj en kvanfikationsgrænse...

I tabellen nedenfor ses for hvilke stoffer, der i ét eller flere tilfælde er

konstateret overskridelser afde fastsatte mfljøkvalitetskrav i vandløb,

søer eller kystvande og territorialfarvande. I Mi1jøGIS og på vandplan

data.dk er der mulighed for at tilgå information for pågældende vandom

råder om for hvilket stof miljøkvalitetskravet i givet fald er overskredet,

og hvilket stof indsatsen derfor skal rettes mod.

Kemisk tilstand

Vand-

Antracen, cadmium, kviksølv,

naph-

thalen, nonylphenoler, PFOS

løb

økologisk tilstand

Alkylbenzensulfonat, ba

rium, kobber, sum af

methylnaphthalener, zink

Antracen, bly, cadmium, kviksølv, Sum afmethylnaphthalener,

Søer

vanadium

naphthalen, nonylphenoler, PFOS

Kyst- Antracen, sum af BDE, bly, cadmium, Sum af methylnaphthalener

vande kviksølv, naphthalen, nonylphenoler,

octylphenoler

Vejledning nr. 920 side

28.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Det fremgår endvidere af DCE’s

“Novana.

Tilstand og udvikling 2008-2019”

rapport nr.

466/2021, at der aktuelt kun foreligger aktuelt

estimerede baggrundkoncentrationer

for

enkelte stoffer.

Den begrænsede overvågning, der er foretaget af MFS-koncentrationerne i Danmark,

kommer bl.a. til udtryk i Miljøministeriets vejledning nr. 9210 til indsatsprogrambekendt

gørelsen, hvori man bla., kan læse følgende under punkt 4.3. om indsatsen overfor MFS:

• ‘Som

en del

Miljøstyrelsens overvågningsprogram. som ligger til

grund for vandområdeplanernes tilstandsvurderinger, bliver koncentrwi

onen afmiljøJorurenende stojJer målt i visse målsaUe vandlob, søer og

kysivande” (min fremhævelse)

Konklusion: Det er således langt fra i alle vandområder, der udføres en

overvågning af

MFS, og det er ikke alle stoffer, der måles for.

4.3.Den af ministeriet forudsatte vurdering af tilstanden jfr. MFS

I M iljøministeriets ovenfor nævnte vejledning nr. 9210 til indsatsprogrambekendtgørelsen

fastslås det, at det er op til den ansvarlige myndighed, der skal træffe afgørelse om en mil

jøgodkendelse/revurderingsafgørelse eller en spildevandstilladelse herunder med hvilke

vilkår, afgørelsen meddeles at vurdere, om der kan udledes spildevand med MFS til en

recipient. Der oplyses følgende i vejledning nr. 920 om indsatsprogrambekendtgørelsen:39

—

‘‘i4ttzg aj

kemisk ti/stand o’ okoloisk tilstand for

fnhljojarlls’eJorurL’nende

sto/’/èr

Oveijladevandoinråderiies kemiske tilstand er vurderet udfra forekonis

afprso

riterede stoJjer og økologiske tilstand vurderet udfra Jbrekomst af nationalt spe

cii ikke stoJfrr er vist i vandonrådeplaneus MiiioG1S og vand1,landata.dk. Det

fremgår her konkret, for hvilke stoffrr. de fastsatte ,niljokvalitetskrav er over

skredet. Der inddrages eventuelle

nyere

overvågningsdata, og det vurderes, om

disse overskrider relevante miljakvaliteiskrav. Selv om der ikke som sådan er

tale

en opdarering af tilstandsklassjfikationen i vandom rådeplanerne,

kan

Retningslinjerfor udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027, intern ar

bejdsinsiruks (Juni 2023, benyttes i en specfik opdaterer vurdering for det/de

konkrete stoffrr til brugfor administration efter

8. Er tilstanden ukendt grun

det manglende o vervågningsda ta for området eller manglende miljøkva litets

krav,

må

myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddra

gelse af metoder og aheriiaüve vurderingskrilerier, som den finder anvendelig.

Det kan fx være oplysninger

fra nationale

vervågn

ingsrapporter. Dette svarer

til den eksisterende praksis for håndtering af afgørelser

tilladelser og god

kendelser.”

Når det, der her citeres fra vejledning nr. 920 om indsatsprogrambekendtgørelsen, sam

menholdes med det, der er gengivet ovenfor i notatets afsnit 3.2. om det begrænsede

kendskab, der i dag er tale om i forhold til koncentrationerne af MFS i de danske overfla

devandområder, må konklusionen være, er der ikke altid er megen hjælp at hente i FAQ

Citatet er fra vejledningen side 43 f.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr, (h.c.)

vejledningen for de kommunale myndigheder og deres rådgivere, hvis de ønsker at sikre,

at der ikke indtræder en situation, hvor den konkrete tilladte udledning af MFS sker til et

område, hvor koncentrationen af et eller flere af de relevante MFS’er allerede er for højt.

Det fastslås i vejledning nr. 920 til indsatsprogrambekendtgørelsen, at der ikke skal fore

tages nogen indsats i forhold til de recipienter, hvor tilstanden er ukendt. Det oplyses i

vejledningen:40

“MiljøGiS tilknyttet vandområdeplanerne kan ses, hvilke vandområder der er i henholds

vis god, ikke-god og ukendt tilstand med hensyn tilforekomsi afmiljøfarlige forurenende

stoffer. At et vandområde er i ukendt tilstand betyder,

der enten ikke foreligger over-

vågn ingsdata for området, eller at de eksisterende data ikke har kunnet vurderes, feks.

fordi der erforfå data ellerfor høj en kvantfikationsgrænse. I vandområder med ukendt

tilstand skal der ikke gennemføres en indsats”

(min

fremhævelse).

Konklusion: Det manglende kendskab til et vandområdes konkrete status forudsættes af

ministeriet at begrunde, at de myndigheder, der har kompetence til at træffeafgørelser om

spildevandstilladelser, miljøgodkendelser og påbud, ikke skal bekymre sig om recipien

tens mulighed for at modtage flere stoffer.

Bandt de mest omdiskuterede bestemmelser i FAQ-vejledningen er angivelsen i FAQ 43

af repræsentative målepunkter som grundlag for vurderingen af, om der kan udledes kon

krete MFS til en given recipient.

Direktivernes hhv. FAQ-vejledningens anvendelse af repræsentative

målepunkter mv.

Da det er fremgået af det, der er oplyst ovenfor i afsnit 4.2., at der ikke i dag er et kend

skab til de aktuelle koncentrationer i alle de miljøfarlige stoffer i de danske vandområder,

bliver anvendelse af repræsentative målepunkter allerede af den grund udfordret. Her skal

der redegøres for, hvordan ordet “repræsentative målepunkter” indgår i vandkvalitetskrav

direktivet, som Danmark er forpligtet til at gennemføre EU-konformt, henholdsvis hvor

dan “repræsentativt målepunkt” opfattes og anvendes i FAQ-vejledningen.

EU-Domstolens principielle dom i sagen

C-535/l

Land Nordrhein-Westfalen

inddrages

ligeledes, da den har betydning ved stillingtagen til de krav, der stilles til medLemsstater

nes dokumentationsforpligtelser.

5.1. Angivelsen af “repræsentative målepunker” i vandkvalitetskravdirektivet

Det er

vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del B, at begrebet “repræsentativt måle-

punkter” indgår som en del af de krav, der stilles til rnedlemsstateme om at de skal tilveje

bringe et datagrundlag, der

gør

det muligt for dem at kende den aktuelle koncentration af

prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer i overfladevandet.

Vejledningens afsnit 4.3

“Indsatser overfor miljøfarligeforurenende stoffer”,

side

27.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Bemærk i citatet fra direktivets Del B, der gengives nedenfor, at der anvendes forudsæt

ninger om, at der er tale om flere repræsentative punkter, der er udvalgt, fordi der på de

pågældende punkter er foretaget

gennemsnitlige ind/inger på Jorskellige tidspunktet af året,

og at

sådanne målinger er foretaget på

“hvert repræsentativt målepunkt”.

Der er efter direktivet tale om anvendelse måleenheder, der vedrører årsgennemsnittet

(AA-EQS), henholdsvis måleenheder, der vedrører den maksimale koncentration (MAC

EQS). Som enhed anvendes der i forbindelse med stillingtagen til de gældende miljøkvali

tetskrav i direktivets bilag 1, Del A, enheden

igJ1

for udledning af MFS til overfladevand, der påvirker recipientens vand,

kg/kg våd vægt for udledning, der påvirker biota.

De krav til de udførte målinger og analyser, der angives i vandkvalitetskravdirektivets bi

lag I, Del B, skal forstås i lyset af de krav, der er opstillet i vandrammedirektivets artikel

jf.

bilag V punkt 1.3., der omtales nedenfor.

Vandkvahtetskravdirektivets bilag 1, Del 13, har følgende ordlyd:4’

B. ANVENDELSE AF DE I

DEL 4

ANFØRTE MIIJØK VA LITE TSKRA V (EQ)

Kolonne

4 og 5 i

tabellen4’. For

givet ovej1adevandområde betyder anvendelse

A.4-

EQS,

aritmeti.sLe

gennem.nfl

aj koncentrationer, der er ,nåli på frskellige tids

putikier aj åre!,

ved

hvert

repre ‘entatit’t

,na/epunk! inde’nJor va,zdo,nrådei ikke

()VL’):vtigcr

kro vva.’rdie,i

Beregningen af det aritmetiske gennemsnit, den beiirttede analvemetode og den

metode, hvorefter ini!jøkvalireLvkravene anvendes, hvis der ikke er trogen hensigt.s

mæssig analysemetode. som opfylder min imumsydeevnekriterierne, skal være i over

enssteinnelse med gennemJrelsesretsaker o,n vedtagelse af tekniske

specfikatio

iterJr kemisk overvågning og kvalitet vedrarende analyseresultater i overensste’n

indse med [vanrammedirekiivetJ.

Kolonne 6 o,e 7 i tabellen:4’ For et givet overjkzdevandområde betyder anvendelse af

MAC-EQS, at den koncentration, der er pitålt ved hvert repræsentativt målepunkt inden

for ,‘andområdei, ikke er højere end kro vværdien.

I overensstemmelse med afsnit 1.3.4 i bilag Viii [vandramnmnedirektiveij kan med

len1sstaterne dog indføre statistiske metoder, som feks. percentil beregning, for at

opnå et acceptabelt konfidensniveau og en acceptabel præcision med henblik på at

‘

for klarhedens skyld derfor foretaget en erstatning til [vandrammedirektivet]

Kolonne 4 vedrører AA-EQS indvand. Medmindre andet er angivet, gælder det for den samlede koncen

tration af alle isomerer.

Kolonne

vedrører

andet overfladevand. Indvande omfatter vandløb og

søer

dertil knyttede kunstige

ler

stærkt modificerede vandområder.

‘‘

Kolonne 6

angiver

MAC-EQS

for

indvand, og kolonne

7 angiver MAC-EQS andet

overfladevand

Henvisningen

til i bilaget til direktiv 2000(60/EF er en henvisning til

vandrannnedirektivet.

I citatet er der

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

fastslå, om MA C-EQS er overholdt. Hvis medlemsstaterne gør dette, skal de statisti

ske metoder være i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser, der erfastsat

efter den undersøgelsesprocedure, der henvises til i artikel 9, stk. 2, i nærværende

direktiv.

EQSfor vandfastsat i dette bilag er udtrykt som samlet koncentration i hele vandprøven.

Uanset første afsnit er det tilfældet for så vidt angår cadmium, bly, kviksølv og nik

kel (i det følgende benævnt »metallere), at EQSfor vand gælder for koncentrationen

i opløsning, dvs, den opløste fase af

vandprøve, der erfihtreret gennem et 0.45

pin-filter eller behandlet tilsvarende eller, hvor det spec/ikt er angivet, for den bio-

tilgængelige koncentration.

Medlemsstaterne kan, når de vurderer overvågningsresultaterne i forhold til det re

levante EQS, tage hensyn til:

a) de naturlige baggrundskoncentrationer af metaller og metalforbindelser, hvis så

danne koncentrationer gør det umuligt at overholde det relevante EQS

b) vandets hårdhed, pH, opløst organisk kulstof eller andre kvaliietsparametre, der

påvirker metallers biotilgængelighed, idet den biotilgængelige koncentration fast

sættes på grundlag af hertil egnet modellering aJbiotilgængeligheden.

Som det fremgår af det citerede fra vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del B, er det i re

lation til udledning afprioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer (MFS), der

påvirker vandets kvalitet (kolonne 4 og

5),

relevant

det

årlige gennemsnit (AA-EQS)

for koncentrationen

hhv, i indvand og i andet overfladevand holder sig inden for de opstil

lede grænseværdier. Det fremgår af det citerede, at der forudsættes at være tale om en si

tuation, hvor de nationale myndigheder som led i den forudsatte tilvejebringelse af et

kendskab til koncentrationerne i recipienten:”

har foretaget målinger af koncentrationerne af de enkelte MFS’er på forskellige

målepunkter,

at de udvælger repræsentative målepunkter ud fra de konstaterede koncentrationer,

at de anvender et aritmetisk gennemsnit af de opnåede måleresultater.

I forhold til

den højest tilladelige

koncentration (MAC-EQS) af de enkelte miljøfarlige

stoffer i det indvand hhv. overfladevand, der skal modtage udledningen af MFS, fastslås

det ligeledes i Del B punkt 2, at det er

de koncentrationer,

der er målt

for

hvert

repræsen

tativt målepunkt, der er relevante, når myndighederne skal vurdere, om det er muligt at

udlede de pågældende stoffer indenfor de opstillede grænseværdier.

Forståelsen

af dette

punkt 2 er i forbindelse med den revision, der blev foretaget afdirektivet i 2013, blevet

præciseret med en henvisning til vandrammedirektivets bilag V punkt

1.3.4.,

der

“Der kan her henvises til det, der fremgår af notatets afsnit 4 om direktivemes krav om kendskab til kon

centrationen af de enkelte stoffer.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

fastlægger kravene til overvågningsfrekvenser mv. Man kan bla. læse følgende i det

punkt, der henvises til i vandrammedirektivets bilag V:

“I 3.4. Overvdgnin2s frekvens

I konirolovervågningsperioden gælder dejrekvenser, der er anført neden

Jbr, for overvågningspa rarne!,e, der er indikarorerforfysisk-ketniske

kvalitetselemenrer, medmindre større intervaller er beretrigede på grund

lag af teknisk viden og eksper(vurderinger. For biologiske eller hydro

morfologiske kvalitetselenzenterloretages overvågningen mindst en gang

i konrrolovervågningsperioden.

Operationel overvågn ing: frekvensen af den overvågning, der er nødven

dig for alle parametre. fastsættes aJ medlemsstaterne på en sådan måde.

at der fremkommer tilstrækkelùz mange data til en påli ii vurdering af

det relevante kvaliteiselements tilstand. Som en retningslinje bor overvåg

ningen finde sted med intervaller, der ikke er længere end den?, der er an

givet i oversigten nedenJr, med,,, indre større intervaller vil vt’re hereiti

gede på grundlag af tekmi i.vk vide, og ekspert vurderinger.

Frekvenserne vælges på en sådan måde,

der opnås et acceptabel! påli

deligheds— og

prt’cisiotisIliveatI.

Vandomnrådeplane;i skal indeholde skøn

over det pdlideligheds- og præcisiomisniveau, der er opnået i overvåg

nlngssyslemnL’r.

l)er vælges ovcmvågiiiiigsJrekveisem. der tager ht’nsyii til variahilitetun

parametre, der

resultiu afbåde

miarurlige

nenneskeIige forhold.

De tidspunkter, hvorpå overvågningen fineagcs, udvælges på en

sådan

,nåde, at årstidsvariaiionernes

virkning

på resultaterne

mninimeres,

og det

sikres, at resultaterne afrpejler

ændringer i vandonirådel,

der skyldes æn

dringer

som

følge af

menneskelige

belastninger. Supplerende o vervåg

ning

på forskellige årstider indenfor samme årforetages

nødvendigt

for at opfylde dette ,nål.

Det citerede efterlader ikke nogen tvivl om, at der stilles klare krav til gennemførelse af

konkrete målinger, der skat tilvejebringe data, som gør det muligt at finde repræsentative

målepunkter for MAC-EQS, der tilvejebringer et dækkende billede af vandets tilstand.

Som det fremgår ovenfor i afsnit 3.1. indeholder vandrammedirektivet præcise krav til

overvågningen afoverfladevandet. Den retlige betydning, som de nævnte regler har for

nationale myndigheders forpligtelser til at foretage konkrete målinger i flere repræsenta

tivt udvalgte målepunkter, kan udledes af EU-Domstolens præmisser i sagen C-535/18

Land Nord rhein-Westfalen.

I dommens præmisser er der i alt væsentligt tale om en genta

gelse af de præmisser, der indgår i C-46 I / 13

Weser,

der vedrører fomngelsesbegrebets be

tydning i forhold til overfladevand, Dommen i sagen C-535/18

Land Nordrhein-Westfalen

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

vedrører grundvandets tiLstand,45 men Domstolen har i den praksis, der er udviklet vedrø

rende forringelsesbegrebet fastslået, at betragtningerne, der er langt til grund i forhold til

overfladevand, også kan anvendes i forhold til grundvand og omvendt.46

I sagen C-535/18 Land Nordrhein-Westfalen fastslog Domstolen, at medlemsstaterne skal

tilvejebringe et dækkende billede af vandets tilstand ved at samle data fra samtlige de re

præsentative overvågningspunkter, der er i det relevante vandområde.47 I præmisser henvi

ses der til, at overvågningspunlcterne skal udvælges i overensstemmelse med det, der er

opstillet af krav i vandrammedirektivets bilag V, og at det heraf fremgår, at målepunkteme

skal udvælges på en måde, der sikrer et sammenhængende og omfattende overblik over

vandets kemiske tilstand i hvert vandløbsopLand. Det understreges, at navnlig de enkelte

overvågningssteders rolle og betydning for overvågningen af vandets kvalitet er af central

betydning, og at manglende overholdelse af et kvalitetselement på et enkelt overvågnings

punkt derfor vil være nok til, at det må konstateres, at der foreligger en forringelse af en

vandforekomsts tilstand. Det tilføjes, at der med henblik på at sikre sammenhæng og

overblik er fastsat forskellige kriterier for udvælgelsen af kontrolsteder i bilag V, der, som

skal give repræsentative overvågningsdata.49 Manglende overholdelse af et kvalitetsele

ment på et enkelt overvågningspunkt indebærer således ifølge Domstolen, at der forelig

ger en forringelse af den kemiske tilstand for i det mindste en betydelig del af et relevante

vandornråde.5°

5.2. Oplysninger om anvendelse af ét repræsentativt målepunkt i FAQ-vejledningen

I vejledningen under FAQ 43, punkt I “Miljøkvaliterskrav for vand er overskredet i over

fladevandet”, kan man læse følgende om anvendelse af ét repræsentativt målepunkt:

A’filjømyndigheden skal derudover ved beregning sikre, at udlednin

gen

til vand eller luft ikke medfører en stigning i koncentrationen afpå

gældende forurenende stofpå el repræsentativt målepunkt. I beregningen

skal indgå den iforvejenforekomtnende koncentration afstoffet i det

modtagende overfladevand. Ved vurdering af om en beregnet stigning

koncentrationen vil være målbar, kan miljøniyndigheden tage udgangs

punkt i, hvad der kan måles med de ved overvågning afoverfladevand al

mindeligt anvendte analysemeroder, der opJjilder kravene til analyserne

toder for kemisk analyse og kontrol ved overvågning afoverfladevand,

sediment og biota, som fastsat i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljø-

målinger....

Miljømyndigheden kan træffe afgørelse udfra defortyndingsmodeller,

der er henvist til i svar på spørgsmål 68 “fivilkenfortynding kan man

regne med efter en udledn ing?” Disse modeller har dog en be.grænsning i

For så vidt

angår

beskyttelsen afgrundvandet imod forringelse henvises der til vandrammedirektivets ar

tikel 4, stk. 1, litra b, nr. i).

EU-Domstolen har gentagne gange fastslået, at der

ikice

er forskel på, hvordan forpligtelserne skal fortol

kes ift. overfladevand og grundvand

107

Dominens

præmis

112.

48Dommenspræmis 113.

Domstolen præmis 114.

Dommens præmis 115.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

deres rækkevidde. Ansøger kan ogsc vælge for egen regning alfa udført

supplerende fortyndingsberegninger i større afstandfra udledningspunk

tel, hvis det repræsentative målepun kl er placeret længere væk fra udled

ningspunktel end række vidden forfort indingsmodellerne. der er henvist

til i svaret på spørgsmål 68 “(mine

fremhævelser)

Det fremgår af det citerede, at det

FAQ-vejledningen

forudsættes, at den myndighed, der

skal træffe afgørelse, har forskellige muligheder, når det skal vurderes, om udledningen

vil indebære, at vandområdet på

gnrnd

af den aktuelle tilladelse (og

ikke

ud fra den sam

lede kumulative koncentration) kommer til at indeholde for høje koncentrationer af de re

levante stoffer. Det, der forudsættes, er endvidere:

at den ansvarlige myndighed foretager en beregning

af,

om der vil være tale om en

målbar stigning i koncentrationen i “et repræsentativt målepunkt”

ved beregning af en evt. koncentrationsstigning kan myndigheden anvende almin

deligt anvendte analysemetoder, der lever op til bekendtgørelse nr. 529 af 14. maj

2023 om kvalitetskrav til miljømålinger51

den ansvarlige myndighed kan også vælge at anvende en fortyndingsmetode, som

vejledningen beskrives som metoder af begrænset anvendelighed

den ansvarlige myndighed kan endvidere overlade det til ansøgeren for egen reg

ning at foretagefortyndingsberegninger i større afstand fra udledningspunktet, hvis

der repræsentative målepunkt er placeret længere væk fra udledningspunktet end

rækkevidden af fortyndingsmodellerne

Der er således indlagt alternative valgmuligheder for den myndighed, der skal træffe afgø

relse om en konkret udledning af MFS, der på ingen måde vil kunne tages som udtryk for,

at der foretages en måling i repræsentative målepunkter efter det i vandkvalitetskravdirek

tivets bilag 1, Del B beskrevne (som er citeret ovenfor).52

I FAQ 43’s afsnittet “I. Miljøkvalitetskrav for biota er overskredet i overjiadevandet”

fastslås det bla. om de frihedsgrader, som miljømyndigheder tillægges:

“Dci kan dog

være

situationer, hvor det generelle kvalitetskrav vurderes

overholdt i overflade vandet, men hvor bio takra vel vurderes overskredet.

Grundet sammenhængen inc/lem fastsættelse afbiotakravet og det gene

relle kvalitetskrav kan ni i ljoni’ndigh eden vedfastsættelse af ud/edcrkra v

for en udledning antage, al udledningen ikke vil

give

anledning til yderli

gere forringelse af tilstanden afbiota, hvis udledningen ikke medfører

overskridelse af del generelle kvalitetskrav i randen ajen eventuel bla,,

dingszone.”

Se i den sammenhæng

FAQ 53,

hvori

det fastslås, at der kan være udfordringer med anvendelsen afana

lysemetoders detektionsgrænse.

Det, der tilføjes under punkt 3

vandkvalitetskravdirektivets bilag

Del B, som vedrører kvaliteiskravet

(EQS), der skal forstås som uduyk for den samlede koncentration i hele vandprøven og de særlige vil

kår

ift.

at måle på cadmium, bly,

kviksølv

og nikkel (benævnt som metaller) skal jeg blot kommentere

på ved at fastslå, at det fremgår afDCE’s ovenfor nævnte

rapport,“Novana. Tilstand og udvikling 2008-

2019”

rapport nr. 466/2021, at der aktuelt

kun foreligger estimerede baggrundkoncentrationer

for en

kelte stoffer.

—

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. &jur. dr. (h.c.)

I vej ledningens FAQ 43 afsnit “III. Miljøkvalitetskrav for sediment er overskredet i over

fladevandet”

kan man også læse om den fleksibilitet, der er tale om, ligesom der kan læ

ses om de forudsætninger, der lægges til grund i forhold til den samlede koncentration af

det pågældende stof i sedimenter. Det oplyses:

‘Der vil være overfladevande, hvor den iforvejenforekomnende koncen

Iration er væsentlig højere end stoffets miljøkvalitetskrav, hvorfor udled

finger ipotentielt høje koncentrationer ikke vil medføre en beregnet kon

centrationsstigning i sedimentet. Godkendelses- og tilladelses myndighe

den skal derfor ved sin afgørelse sikre, at udledningen i sig selv ikke vil

hindre opjj.’ldelse af miljøkvalitetskravet for overfladevandet. Udlednin

gen i sig selv må derfor ikke medføre en overskridelse afmiljøkvalitets

krav i sedimentet. Til beregning herafskal der ikke inddrages den iforve

jen forekommende koncentration.

For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljobesk-yttelsesniveau bør mii

jømyndigheden derudover kun tillade en beregnet gennemsnitlig årlig

sligning af koncentrationen i sedimentet som følge af en udledning på

mindst mulig o ikke mere end i % af værdien for mil/økvalitetskra vel for

sediment. For udledninger til lufi bør en beregnet koncentrationsstigning

som følge af depositionen overalt i overfladevandet være mindst mulig og

ikke mere end i % af værdien af stoffës rniljoki.,alitetskrav for sediment.

Koncenirationsstigningen er en stigning i koncentrationen i overflade-

vandet i for hold til den i forvejen forekommende koncentration.

(mine

fremhævelser)

‘

Det fremgår af citerede, at der her accepteres overskridelser i koncentrationen af MFS i

sediment, som forårsages af den konkrete tilladelse. Der accepteres samtidig en stigning i

koncentrationen af det miljøfarlige stof på 1% af den eksisterende for høje koncentration.

Konklusion: Der må med andre ord ifølge FAQ 43 godt ud fra en væsentlighedsvurde

ring accepteres en yderlig koncentration af stoffet som konsekvens af den aktuelle ud-

ledning. At anvende den i øvrigt isolerede vurdering af den konkrete udledning og tilmed

acceptere en væsentlighedsvurdering er helt klart ikke i overensstemmelse med det, der

forudsættes efter den gældende fortolkning af vandrammedirektivets artikel 4, stk. I, litra

a).

—

5.3. FAQ-vejledningen anvisninger om udpegning af “et repræsentativt målepunkt”

I vej ledningens FAQ 43, der bærer overskriften “Hvordan fastsættes kravværdierfor et

givet stof i en udledning, når miljøkvalitetskrav for stoffet i forvejen er overskredet i over

jladevandet?”,

kan man læse følgende om, hvad der i vejledningen angives en

konkret

visning på, hvordan der kan udvælges et repræsentativt målepunkt:

“Det repræsentative ma’lepunkt vælges eller placeres udfra følgende:

Trin 1. Hvis der er en overvågningsstation, der overvåges eller har været

overvåget for miljøfarlige forurenende stoffer i det berørte overflade-

vand, typisk e målsat overfladevandområde, anvendes denne som måle-

punkt. Hvis der erflere overvågningsstationer med målinger af

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandet, vælges den station, der

vurderes

være mest reprcesentativfor overfladevandet,fr stationen

med flest og/eller nyeste data får milfofarlige forurenende stoffer. Over

vågningssta(ioner

kan fremsøges

via dette link til miljodata.dk:

https://niiljoedata. niiljoeportal.

dk!

Og ved aljiltrere under kemi

(feks.

på lvfiljøfar/ige stoffer i vand

lob,i.

—

vand

Trin 2. Hvis

trin

I ikke er mulig!,

men

der er andre overvågningssiationer

i overfladevandet. som anvendes til

overvågning

aJmiljotilstanden i

vandområde, anvendes den station, der vurderes bedst at repræsentere

overfladevandet

SO?fl

helhed.

Trin 3. Hvis der ingen overvågningssationer er i det berørte overflade-

vand, kan

miljømyndigheden anvende

følgende kriterier

får

placering aj

et inålepunkt til brug for beregninger:

a. Kysivande I-h’is

dvhdeJorholdene

kendes, placeres (let teoretiske

måle

punkt/år vand og sediment,

hvor ovemfiadevandet

dybest. ffvis

dybde

Jårholdene ikke kendes,

placeres det fiktive målepunkt

i overfladevandets

geografiske nidipunki.

b. Søer: Hvis dybdeJårholdL’nc’ kendes,

placeres det teoretiske

t?lålC/)Unkt

får

vand

seditnent, hvor Soen

dybest.

Hvis dybde/orholdene ikke

kendes, placeres de/fiktive nzå/eninkt i soen.r geografiske midtpunkt

c. Vand/øl):

Det teoretiske mnålepunkt

placeres i midtpunktet

får

vand

lobsstrækningens eller vand/obs

van-dområdets

udstrækning under

hen

syn

til egnethed og mc’/;ræsemiWlivite i forhold til strækningen eller vand-

området

Den angivne trinvise fremgangsmåde, hvor der reelt kun i første trin anvendes det, som

ministeriet beskriver som “et repræsentativt målepunkt”, afslører at der ikke reelt er tale

om en anvendelse af “et repræsentative målepunkt”.

Det er efter det ovenfor citerede heller ikke indholdet af de pågældende stoffer i vandom

rådet, der er relevant ved stillingtagen til, om der foreligger noget, der kan beskrives som

“et repræsentativt målepunkt”. Der forudsættes efter det i FAQ 43 beskrevne om “meto

den” ikke andet end, at der måske tidligere har været foretaget nogle målinger på det på

gældende sted af de relevante MFS’er ligesom myndighederne kan vælge mellem ét af

flere mulige “repræsentative målepunkter”, hvis der er foretaget målinger tidligere.

—

Konklusion: Det er ikke, sådan som forudsat i vandkvalitetskravdirektivets bilag i, Del B,

jf.

vandrammedirektivets bilag V, punkt 1.3, tale om anvender data fra samtlige de eksi

sterende repræsentative målepunkter, som kan sikre tilvejebringelse af et dækkende bil

lede.

Ellen Margrethe Basse

Professor ementa, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Direktivernes forståelse hhv. FAQ-vejledningens forståelse af an

vendelsen af blandingszoner

I dansk ret er anvendelsen af blandingszoner indføjet i udledningsbekendtgørelsen, der

som nævnt ovenfor er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Anvendelsen af

blandingszoner er relevant i forbindelse med formulering afmiljøgodkendelser/revurde

ringsafgørelser og spildevandstilladelser. Reglerne er fortolket i FAQ-vejledningen, der

her sammenholdes med direktivreglerne.

6.1 .Vandkvalitetskravdirektivets regler om blandingszoner

På EU-niveau er der i vandkvalitetskravdirektivets artikel 4 etableret mulighed for, at

med)emsstaterne inden for nogle retlige begrænsninger kan anvende blandingszoner. Reg

len er bl.a. fortolket i Kommissionens “Techn ical

Background

Document on Identification

ofMixing

Zones”.

Der accepteres under nærmere angivne klare betingelser, at der kan foretages en udled

ning af prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer til overfladevandområder,

hvor der i udledningen indgår stoffer, der konkret overskrider de angivne maksimale kon

centrationer. De retlige ramrnebetingelser for anvendelse af blandingszoner fremgår bl.a.

af vandkvalitetskravdirektivets artikel 4, stk. stk. 1, der fastslår, at:

“Medlemsstaterne kan udpege blandingszoner omkring udledningspunkter.

Koncentrationerne af et ellerflere afde i bilag I, Del A. anførte stoffer kan

overskride de relevante miljøkvaliterskrav inden for sådanne blandingszo,ç

hvis de ikke på virker det øvrige overfladevandotnrådes opfyldelse af disse

krav.’

(mine

fremhævelser)

Det fremgår afordlyden af artikel 4, stk. l,jf. citatet, at overskridelse afmitjøkvalitets

krav alene kan finde sted indenfor blandingszonen.

Ordlyden afudledningsbekendtgørelsens

§ 8,

stk. I anvender formuleringen “indenfor

sådanne blandingszoner”

er på linje med ordlyden afvandkvalitetskravdirektivets arti

kel 4, stk. 1.

—

6.1.!. Krav om oplysninger i vandområdeplanerne om anvendelse afblandingszoner

Det fastslås i vandkvalitetskravdirektivets artikel 4, stk. 2, I. led, at de medlemsstater, der

udpeger blaridingszoner, skal indføje oplysninger i deres vandområdeplaner om den frem

gangsmåde og de metoder, der er anvendt til at definere blandingszoner, ligesom der skal

indgå oplysninger i vandområdeplaneme om de foranstaltninger, der er truffet for at

mindske udstrækningen af blandingszoneme i fremtiden. Som eksempler på sådanne for

anstaltninger nævner artikel 4, stk. 2, litra b) oplysninger om:

at der i indsatsprogrammet indgår bestemmelser om myndighedernes begrænsning

af prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, hvor bestemmelserne er

Kommisionens retningslinjerne er fra december

2010

de er

tilgængelige på intemettet.

—

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

formuleret i overensstemmelse med vand.rammedirektivets artikel II, stk. 3, litra

k), jf. sidstnævnte direktivs artikel I 6,

at der i forbindelse med myndighedernes obligatoriske revurdering af de i lE

direlctivet omhandlede miljøgodkendelser, der skal foretages senest 10 år efter at

virksomhedens anlægs- og driftsbetingelser senest blev godkendt eller revideret,55

skal tages højde for det konkrete behov, der er for at mindske udstrækningen af de

etablere blandingszoner, og/eller

at der i indsatsprogrammets grundlæggende foranstaltninger ift. punktkilder er

fastlagt forpligtelser for de ansvarlige myndigheder til at tage initiativer i overens

stemmelse med det, der fremgår afvandrammedirektivets artikel II, stk. 3, litra

g).

Konklusion: Der er således forudsat i vandkvalitetskravdirektivet, at der indgår præcise

oplysninger i vandområdeplaneme vedrørende reduktion af de prioriterede stoffer og visse

andre forurenende stoffer (dvs. MFS), der udledes i situationer, hvor der udlægges blan

dingszoner.

6.1.2. Indsalsprogrambestemmelser og ma’lopfrldelse ved anvendelse afblandingszoner

Der skal efter vandrammedirektivets artikel II, stk. 3, litra g) indgå grundlæggende foran

staltninger, når der anvendes blandingszoner. Foranstaltningerne iværksættes i forhold til

udledninger fra punktkilder i form af

krav

om forudgående regulering:

L&vo,n el forbud tiod tilførsel

aJJorureneule

.vloJJer

til ,..‘c,ndet, eller krav om

forhåndstillaclelse eller registrering baseret pd generelle bindende regler, der

indeholder emissionskoiurolJi.ranstaltningerför

(le /)ågaldende forurenende

swffrr, herunder

&ontro!foranstalininger

i o

vL’rens.vle!nmelse

med artikel 10 og

16. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt

ajourjores.

Det følger endvidere af vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra k),jf. direktivets arti

kel 16, at der i de vedtagne indsatsprogrammer skal være tale om en understøttende ind

sats, der skal igangsættes i regi af vandkvalitetskravdirektivet og dets bilag 1, Del A i for

hold til forurening med MFS. Sådanne foranstaltninger fremhæves også i vandkvalitets

kravdirektivets artikel 4, stk. 2, litra b), der fastlægger de krav, der kan stilles i forbindelse

med etablering af blandingszoner. Der skal iværksættes foranstaltninger, der sikrer en pro

gressiv reduktion af forureningen med prioriterede stoffer og andre stoffer, som ellers vil

kunne forhindre medlemsstateme i at opfylde de mål for overfladevandområderne, der er

opstillet i vandram.medirektivets artikel 4.

Vandkvalitetskravdirektivets artikel 4, stk. 3 fastslår, at der skal være tale om en koordi

nering af anvendelsen af blandingszoner med den generelle vandplanlægning, herunder i

det, der er foreskrevet i det indsatsprogram, medlemsstaterne skal udarbejde efter

Vandrammedirektivets artikel 16 vedrører EU-institutionemes forpligtelser til at

vedtage foranstaltninger,

der vedrører udledningen til og koncentrationen afprioriterede stoffer og andre forurenende stoffer i

overfladevand.

Se vedrørende revurderingsforpligtelserne

i IE-direktivets artikel

21, stk. i, Ellen Margrethe Basse “Er

hvervsmiljøretten” (op. cit.), side 802ff.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

vandrammedirektivets artikel 11. Det fremgår også meget klart

de grundlæggende for

pligtelser om løbende forbedringer, der er angivet i sidstnævnte direktivets artikel 4, stk.

1, litra a, nr. ii)56 og nr. iii)57 samt ikke mindst af de forpligtelser, der fremgår af artikel 4,

stk. 1, litra a) nr. iv) om indsatsen i forhold til reduktion af pnoriterede og andre miljø-

farlige stoffer, at de nationale myndigheder ikke

kan

undlade at iværksætte bidrag til en

reduktion.

Konklusion: Der er således forudsat, at der nationalt vedtages præcise bestemmelser i ind

satsprogrammet vedrørende reduktion af de prioriterede stoffer og visse andre forure

nende stoffer (dvs. MFS), der udledes i situationer, hvor der udlægges blandingszoner.

6.1.3.

Krav om

kendskab til koncentration og om gennemførelse af analyser m.v.

Vandkvalitetskravdirektivets artikel 4, der opstiller

rammerne

for anvendelse afbian

dingszoner, skal læses

sammenhæng med:

kravene om udarbejdelse af basisanalyser, karaktensering og overvågning af over

fladevandets tilstand, der skal udføres efter vandrammedirektivets artikler 5 og 8,

herunder med respekt for forpligtelserne til at opnå miljømålene “god tilstand”, til

at forbedre den, hvis den

ikke

er god, og til

ikke

at fomnge tilstanden som forplig

telserne er fastslået i artikel

4,60

3,61

der fastlægger

forpligtelserne i vandkvalitetskravdirektivets artikel 3, stk.

medlemsstaternes forpligtelse til at foretage analyser af de langsigtede udviklings

tendenser for koncentrationerne af de prioriterede stoffer i bilag 1, del A, som har

tendens til at blive akkumuleret i sedimenter og/eller biota, og

vandkvalitetskravdirektivets artikel 5, stk.

3,62

der pålægger medlemsstateme at

sende de oversigter, der udarbejdes over udledninger m.v., til Kommissionen.

‘

vandrammedirektivets

artikel

4, stk. I,

litra a, nr. ii)

fastslås det:

“medlemssraterne beskytter,forbedrer

og rey(aurerer alle overf7adevandområder medforbehold af anvendelse af nr. iii) for kunstige og stærkt

modificerede vandomrâder, med henblik

på

at opnå god tilstandfor overfladevand i overensstemmelse

med bestemmelserne i bilag Vsenest 15 år efter datoen for dette direktivs ikraftfræden, medforbehold af

eventuelle frisforlængelser i henhold til stk. 4 og anvendelse afstk. 5, 6 og 7.

dog stk. 8.”

I vandrammedirektivets artikel 4, stk. i, litra a, nr.

iii)

fastslås

det:

“medlemsstaterne be.skytter ogforbed

rer alle kunstige og stærkt modflcerede vandområder med henblik på at opnå et godt økologisk potenti

ale og

god kemisk tilstandfor

overfladevand i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag Vsenest 15

år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, medforbehold af eventuelle frisforlængelser i henhold til

stk.

anvendelse af stk. 5, 6 og 7,

dog stk. 8”.

vandrammedirektivets artikel 4,

stk.

1, litra a, nr. iv) fastslås det:

“medlemsstaterne iværksætter de nød

vendige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 16, stk. I og 8. med henblik

på

en progressiv

reduktion afforurening med prioriterede stoffer samt standsning eller udfasn ing af emissioner. udlednin

ger og tab afyrionterede farlige stoffer med forbehold af de for de berørte parter relevante interijgiç

nale aftaler, som der henvises til i artikel 1.”

(min

fremhævelse)

Vedrørende

den i

direktiverne

forudsatte indsamling af dokumentation

for koncentrationen af de prionte

rede stoffer og visse

andre

forurenende stoffer (MFS), se ovenfor i afsnit 4.1. og afsnit 5.1.

Forpligtelsen til at respektere vandranimedirektivets

artikel

4 fremgår af vandkvalitetskravdirektivets for

rnålsbestemmelse,

jf.

artikel 1,

der er

nævnt

ovenfor i afsnit 1.1.

Se vedrørende vandkvalitetskravdirektivets

artikel

3 ovenfor i afsnit 4.2.2. Der henvises til

kravene

Kommissionens

“Technical Background Document on Identfication ofMixing

Zones”,

side 10, 2. sidste

Kommissionens

“Technical Background Document on Identification ofMixing Zones”,

side 10, 1, afsnit,

sidste linje.

afsnit, 9. linje.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr.

jur.

& jur. dr. (h.c.)

6.2.Kan der udledes MFS til blandingszoner, der allerede har for høje koncentratio

ner af de relevante stoffer?

Det fremgår som nævnt ovenfor i afsnit I vedrørende den eksisterende sammenhæng mel

lem vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet, at sidstnævnte direktiv som dat

terdirektiv kun indeholder

supplerende regler

til vandrammedirektivets generelle regler

om MFS, og ikke indeholder fravigelser fra moderdirektivets krav.

6.2.1.

Vandkvalitetskravdirektiver og de supplerende retningslinjer besvarer spørgsmålet

ben ægtende

Da det

meget klart fremgår af vandkvalitetskravdirektivets bestemmelser herunder di

rektivets formålsbestemmelse, jf. artikel I at vandrammedirektivets artikel 4 skal re

spekteres, vil det ikke være muligt at udlede prioriterede stoffer og visse andre forure

nende stoffer (dvs. MFS) til et vandområde, der dermed forhindres i at opfylde miljornålet

god tilstand.

—

I Kommissionens “Technical Background Docurnent on Identficaiion of Mixing Zones”

er der taget stilling til konkrete spørgsmål, herunder om der kan anvendes blandingszoner,

når der er tale om udledning til recipienter, hvor miljøkvalitetskravene allerede er over

skredet. Man kan læse følgende:63

2) What should ïiemher States do

Ihere

is already

an exceedence

the EQS

in the

receiving Haler body?

This

is a

consenhing

policy

issue

iatl,er

ihais a

mixing

on qu vijoli and

while

is recogitised ar a

real

,)POblefll

shoi:ld be

dealt

willi

wi r (b

Rieer

Flasin Maitageineni Planning process dirc’ctl. In plain

tei tn.

tlii

,iieans

that

ifl

circumstances wlie,e

the

iip.Strea,fl qua1it cxc ceds the

FQS

just

upsireans

the

point

ojdisc’harge a

junclatnc’ntal ieview of

alt

Jer

outs above this point

,na

he required.

I de

retningslinjer, der indgår i

“Technical Background Document on Idenification of Mi

xing

Zones”,

oplyses det også, at:

1) der skal være tale om en løbende reduktion af blandingszonen, så der også inden

for blandingszonen opnås en god økologisk og kemisk tilstand senest den 22. de

cember 2022

2) der skal foretages en monitering i overensstemmelse med direktivkravene, som der

redegjort

for ovenfor i afsnit 4.1. og afsnit 5.1.,

3) BAT kan ikke fraviges, og der skal indføjes strengere emissionskontrolmålinger

4) tilstedeværelse af særligt beskyttede områder (dvs. Natura 2000-områder) skal ind

drages

5) en forlængelse afopfyldelsesfristen i forhold til

sikring af,

at det samlede vandom

rådedistrikts vand har en “god tilstand” senest den 22, december 2027, kan alene

accepteres som en “misligholdelse” i overensstemmelse med vandrammedirekti

vets artikel 4, stk. 7, og de

deri

nævnte betingelser.

Kommissionens

“Technical Background

Docurnent

on identijication

ofMixing

Zones”,

side

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Myndigheden skal derfor i forbindelse med anvendelsen af blandingszoner ifølge direkti

vet vurdere helt konkret,

1) hvilke

prioriterede, der er oplistet på vandkvalitetskravdirektivets bilag I, Del A,

og de nationalt tilføjede farlige stoffer (tilsammen SMF), der ansøges om udled

ningaf

hvordan

koncentrationen

de pågældende stoffer der allerede er i den modtagne

recipient

herunder

vurderet ud fra de fastlagte miljøkvalitetskrav

3) hvad de kumulative effekter af de allerede tilladte udledninger af de pågældende

stoffer samt den diffuse luftbårne eller vandbåme emission af stofferne vil inde

bære for overholdelsen af de i direktivets bilag

Del A, opstillede miljøkvalitets

krav for hvert enkelt stof i den modtagende recipient

den kumulative effekt

efter en meddelt tilladelse vil være inden for de opstil

lede miljøkvalitetskrav.

—

Konklusion: Vandkvalitetskravdirektivets regler giver ikke noget grundlag for, at der kan

udledes flere prioriterede stoffer til et overfladevand, hvor koncentrationen af det pågæl

dende stof allerede er højere end de opstillede miljøkvalitetskrav til det pågældende stof.

Der er endvidere en pligt til løbende at nedbringe koncentrationen til opfyldelse af

kravet

om god tilstand i vandrammedirektivets artikel

6.2.2. FA Q-vejledn ingen besvarer spørgsmålet bekræftende

I FAQ-vej ledningen oplyses det under

punkt

9, at:

fly,

ændret eller øge! udledning tnå ikke påvirke opjj’ldelse Q[4t

generelle kvalitetskrav i overfladevand eller den del af et overflade-

vand, der ligger uden for en eventuelt udpeget blandin,gszone. Det bety

der, at forudfor meddelelse af en tilladelse til eller godkendelse afudled

ningen skal det vurderes, hvordan udledn ingen vil på virke opfiddelse af

det generelle kvalitetskrav i overjiadevand. Vilkårene i tilladelser og god

kendelser skal efter bekendtgørelse om krav til udledning afvisseforure

tiende stoffer sikre, at udledningen ikke påvirker opfrldelse afmaksinium

koncentrationer og Lenerelle kvalitetskrav i det berørte overfladevand, se

bekendtgørelsens .Ç 6 og 7”.

(mine fremhævelser)

—

Det

forudsættes i det citerede, at:

der

kan udledes

MFS, selv om koncentrationen

indenfor

blandingszone afkon

krete stoffer er for

høj

i forhold

til

det generelle miljøkvalitetskrav (AA-MAC)

•

myndighederne i forbindelse med deres vurdering af, om der kan meddeles en til

ladelse/godkendelse, kun skal tage stilling til, om det generelle miljøkvalitetskrav

AA-MAC i vandet

udenfor

blandingszonen bliver påvirket

ved villcårsformuleringen skal sikre, at udledningen ikke i sig selv indebærer, at

der indtræder en overskridelse af den maksimale koncentration af stoffet (MAC

EQS) og det generelle kvalitetskrav (AA-MAC) uden for blandingszonen

den kumulative effekt forudsættes

ikke

at være relevant.

Citat

fra FAQ-vejledningen side 9 f.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

I FAQ-vejledningens punkt 10 forudsættes det tilsvarende, at en overskridelse af den

maksimale koncentration (MAC-EQS) af et konkret miljøfarligt stof çiçç

har betydning

for, om der kan tillades udledning af stoffer inden for en blandingszone. Det fastslås:65

“En maksimumkoncentration for etforurenende stof i et overfladevand angi

ver det koncentrationsniveau, som ikke må overskrides udenfor en eventuel

blandingszone.”

(min

fremhævelse)

FAQ-vejledningen accepterer op til 5 %forøget koncentration udenfor blan

dingszonen

Under FAQ

43, punkt I

“Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i overfladevandet”,

6.2.3.

oplyses det, at:66

For

sikre et tilstrækkeligt og ensartet iniljøbeskyuelsesniveau bør mii

jomyndigheden

derudover kun tillade en koncentrationsstiningp4

,nindst

muligt

og..jst 5 af værdien afstoffets generelle kvalitetskrav

for vand beregnet i randen af den rnakviin alt acceptable størrelse af

blandingszone. (min fremhævelse)

Det citerede, der tillader en påvirkning af vandets kvalitet udenfor blandingszonens rand

form af en koncentrationsstigning på op til 5

mangler støtte i vandkvalitetskravdirekti

vets artikel 4, stk. I og i udledningsbekendtgørelsens

8, stk. 1, der begge anvender den

helt klare formulering “indenfor sådanne blandingszoner”.

Under FAQ 43, punkt 1, oplyses det videre om de beregninger, der skal foretages:6’

‘l-lvi.ç det geei’elle kvalitetskrav eller ,naksi,nu,nkoncentrationen for el

givet

stof i

vand allerede er overskredet i o’erfladevandet, kan iniljøniyn

digliede,i

kuit

give tilladelse til en udledning til vand eller luft. hvis den

ved beregningç kan

vise, at udlcdnin

gen ned sikkerhed ikke vil påvirke

opfyldelse al tniljøkvalitetskra

vel

i overjiadevandet udenfor den udpe

gede blandingszone.

Der vil være overjiadevande, hvor den i forvejen forekommende koncen

tration er væsentlig højere end stoffets niljøkvalitet.s’krav. hvorfor udled

iin.ger ipotentielt høje koncentrationer ikke vil medføre en beregnet kon

centralionsstigning i o verfladevandet.

Godkendelses’nyndigheden skal derfor ved godkendelseii sikre, al udled

ningen i sig selv ikke vil hindre overholdelse af miljokvalitetskravet for

overJladevande. Udlediiingen

må

derfor i sig selv ikke medføre

over

skridelse afm iljøkvalitetskra v i blandings

-zon ens rand.

Til beregn ing

hei’af skal der ikke inddrages den i forvejen forekommende koncentration.

Citat fra

FAQ-vejledningen side 11.

Citat

fra FAQ-vejledningen side 28.

67Citat fra

FAQ-vejledningen side 28.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyuelsesniveau bør mii

jømyndigheden derudover kun tillade en koncentrazionssrigning på

mindst muligt og hø/st 5

af værdien afstoffets generelle kvalitetskrav

for vand beregnet i randen afden maksimalt acceptable størrelse af en

biandingszone.

(mine frernhævelser)

Det er

—

som det fremgår af citatet ministeriets opfattelse, at:

Der skal tages udgangspunkt i

beregninger

og ikke

konkrete målinger, der er

retaget i repræsentative målepunkter m.v., sådan som det foreskrives i direktiveme

den ansvarlige myndighed godt kan tillade udledning af MFS til recipienter, der

allerede forekommer i væsentlig højere koncentrationer end de miljøkvalitetskrav,

der er opstillet for det pågældende stof hvad enten det er det generelle miljøkva

litetskrav (dvs. årsgennernsnittet AA-EQS) eller det er det maksimale miljøkvali

tetskrav (Mac-EQS)

den eksisterende koncentration skal ikke indgå i myndighedens konkrete vurdering

af grundlaget for at meddele spildevandstilladelsen eller miljøgodkendelsen (hvil

ket jo meget klart udelukker en vurdering af den kumulative effekt af udledningen)

der kan accepteres en koncentrationsstigning uden for blandingszonens rand på op

til5%.

anvendelse af formuleringen “bør” (og ikke skal) giver mulighed for endnu højere

overskridelser

—

6.2.4. FAQ-vejledningens anvisninger

om kontrolmålinger og egenkontrolvilkår

Det fremgår afFAQ 58

“Skal der foretages kontrolmålinger i det overjiadevand, der ud-

ledes til? hvad der skal indgå som bedømmelsesgrundlaget, og hvilke vilkår, der skal

indføjes i de afgørelser, der træffes om etablering af blandingszoner som en del af en ud

ledningstilladelse. Det fastslås, at:68

“,

miljømyndigheden ved fastsættelse afudlederkrav skal sandsynliggøre og

ved beregning vis, at den fremtidige udtedning ikke vil påvirke opfyldelse af

miljøkvaliteiskravfor de udledte stoffer i det berørte overfladevand

en eventuel blandingszone. Bekendtgørelsen fastsætter ikke krav til den

‘egenjkontrol afdet berørte overflade vand, en udleder skal gennemføre. Omfan

get og karakteren afudlederens egen kontrolfastlægges efter de regler og den

praksis, der erforfastsættelse afegenkontrol i deforskellige typer alafgørelser

•

...

om udledning. (mine fremhævelser)

Dvs., at der ikke stilles krav om en dokumentation for, at udledningen ikke vil medføre en

overskridelse af de opstillede miljøkvalitetskrav i den modtagne recipient.

Der anvendes i overskriften for FAQ

en forudsætning om kontrolmålinger, medens den

konkrete vejledning forudsætter anvendelse af sandsynliggørelse og beregninger.

Der forudsættes ikke indføjet skærpede vilkår om egenkontrol, sådan som det fremgår af

Kommissionens ovenfor i afsnit 6.1.3. omtalte tekniske retningslinjer.

Citat fra FAQ-vejledningen side 58.

Ellen Margrethe Basse

Professor ementa, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

FAQ-vejledningens oplysninger om revurdering uden inddragelse afkumulativ

påvirkning

I FAQ 54

tages der

stilling til

“Hvordan kan en revision, herunder en revurdering, af virk

som heders miljøgodkendelse henholdsvis tilladelse til udledning afforurenende stoffer

gennemføres?

Det oplyses,

revurderingerne

skal baseres på anvendelse af bedste til

gængelige

teknik

(BAT), og at:69

6.2.5.

“.

Udledninger, der i sig selv hindrer opfyldelse

afniiljøkvali:eiskrav i et over

fladevand, skal reduceres og

om nødvendigt helt ophøre. Det betyder, at det i

disse tilfælde beregningsmæssigt skal kunne

eflervises, al udledningen

uanset

Ulladte overskridelser afm iljøkvalitetskra v

i en

ven

tue! blandingszone ikke

indebærer en overskridelse afm iIjøkvaliterskra vene i det øvrige overflade vand

uden for blandingszonen. Bemærk, at den i forvejen /àrekonunende koncentra

tion, der skyldes andre kilder, ikke inddrages under dette punkt.

“(mine

frem

hævelser)

Det fastslås således her, at den eksisterende koncentration i recipienten ikke skal indgå i

fastlæggelsen af de betingelser, der skal formuleres i den reviderede godkendelse/tilla

delse. Samtidig forudsættes det, at det ikke er relevant at foretage skærpelser af meddelte

miljøgodkendelser alene på grund af for høje koncentrationer af miljofarlige stoffer i det

overfladevand, som virksomheden udleder til. Vejledningen er ikke i overensstemmelse

med de krav, der fremgår afvandkvalitetskravdirektivet,jf. herom ovenfor,

Den forudsætning, som Miljøministeriet her tager udgangspunkt i, indebærer endvidere, at

der ikke forudsættes opnået en “god tilstand” i et vandområde gennem formulering af

skærpede vilkår til alle de virksomheder (kilder), der har betydning for en ikke-god til

stand i vandområdet. Det er i strid med vandkvalitetskravdirektivets formålsbestemmelse

(artikel 1), der henviser til vandrammedirektivets artikel 4 om opfyldelse afmiljømål. Det

er i direktivet forudsat, at der er recipienternes tilstand i forhold til koncentrationen af

MFS, der er det relevante og ikke de enkelte kilder. De i vandrammedirektivet opstillede

miljømål om tilvejebringelse af”god økologisk tilstand” og “god kemisk tilstand” kan

kun realiseres, hvis der tages udgangspunkt i den kumulative effekt af såvel samtlige

emissioner og udledninger, som den eksisterende tilstand i recipienten.

Det, der forudsættes i det her

fra

FAQ 53 citerede, indebærer i øvrigt, at hvis miljømyn

dighederne fulgte de krav, der er fastslået ved Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

af 23. februar 202370 (hvad de ikke gør i den foreliggende FAQ-vejledning), vil nye virk

somheder ikke kunne modtage en spildevandstilladelse/miljøgodkendelse, hvis der i virk

somhedens relevante spildevand indgår blot en meget begrænset mængde af det konkrete

MFS, der allerede forekommer i for høje koncentrationer i recipienten.

I vandkvalitetskravdirektivs artikel 4, stk. 2, litra b, der er retligt bindende, fastslås det, at

de rnedlemsstater, der anvender blandingszoner, skal sikre, at der i vandområdeplanen er

oplysninger om foranstaltninger, der iværksættes som en del af indsatsprogrammet, der er

6.2.6.

FA Q-vejledningens oplysninger om reduktion afblandingszoner

Citat

fra

FAQ-vejledningen

side

37.

Miljø- og Fødevareklagenævnets

sagsnr.

22/02461.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

påbud

vandrammedirektivets artikel 11. Det kan også

sikres en reduktion gennem revur

dering af konkrete miljøgodkendelser.

Den nationale gennemførelse skal af den forpligtelse skal formentlig findes i udlednings

bekendtgørelsens

8, stk. 3, der fastslår:

Vedfasiscettelse af vilkår, der baseres på udpegning af en blandingszone

medfør afstk. I, skal der indgå fora nstalrninger med henblik på at mindske ud-

strækningen afblandingszonen i fremtiden.

Der oplyses imidlertid ikke eksplicit i FAQ 43, der vedrører blandingszoner, at myndighe

den skal indføje vilkår, der bidrager til at få reduceret blandingszonen, sådan som det ud

trykkeligt er foreskrevet i udledningsbekendtgørelsens

8, stk. 3 og forudsat i de ovenfor

i afsnit 6.l.3.omtalte tekniske retningslinjer, som Kommissionen har udstedt.

Det er også problematisk, at FAQ 64 blot ordret gengiver udledningsbekendtgørelsens

8, stk. 3 uden at det ledsages af nogle supplerende vejledende oplysninger om, hvordan

bestemmelsen konkret skal forstås og anvendes.

7. Kommissionens besvarelse af 10. august 2023 på henvendelsen fra

ministeriet

Miljøministeren rejste i 2023 tre spørgsmål over for Kommissionen med skrivelse af 30.

juni 2023. Kommissionen gengav i sit svar af 10. august 2O23’ indledningsvis de rejste

spørgsmål, inden den besvarede de enkelte spørgsmål:

7.1.Kommissionens svar på ministeriets spørgsmål

nr.

Miljøministeriet formulerede spørgsmål nr. I på følgende måde:

“When the EQSfor a subsiance has already been exceeded and the water body

has thus been classfied

iii

the lowest class

Does any addition ofa given substance to a water body constilute deteriora

lion (regardless of the amount/concentration) or

Will

only constitute deterioration contra ry to Article 4 [the discharge will

lead to an increase in the concentration ofa given substance in the water

body?’

Kommissionens besvarede spørgsmål nr. 1 med følgende:

“According to Articie 2(35) of the WFD, ‘en vironmental quality standards’

‘EQS,) mean “the concentration ofa particular pollutant ar group ofpollutants

in water, sediment ar biota which should flot be exceeded in order to proteci hu

man health and the environment. EQS exceedances are therefore always to be

measured based an the concentration of that substance in the water body in

question. There Tore, where the measured concentration ofa given substance

Kommissionens Ref. Ares (2023) 7674714.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

already exceeds the relevant EQS, additional discharges of that substance to a

water body would lead to a deterioration én breach ofArticie 4 of the WFD [

they would lead to a [uriher increase én concentration of that subs lance én that

water body

(min fremhævelse)

Det første og andet

punktum

i Kommissionens besvarelse af spørgsmål nr. I fastslår, som

det fremgår afcitatet, at det er koncentrationen af stoffet, der er afgørende. Svaret er lo

gisk i lyset af de miljøkvalitetskrav og målemetoder, der anvendes i vandkvalitetskravdt

rektivets Bilag 1, Del A og Del B samt i vandrammedirektivets bilag V er relateret til det,

der maksimalt må være til stede i recipienten.

I det tredje punktum, som jeg har understreget i det citerede, fastslås det helt generelt, at

hvis koncentrationen af et MFS allerede er for høj i recipienten, er det ikke muligt inden

for vandrammedirektivets artikel 4, stk. i, litra a), sådan som forringelsesbegrebet er ble

vet fortolket afEU-Domstolen, at give tilladelse til yderligere udledning af det pågæl

dende stof. Denne udtalelse er helt i tråd med det, der fremgår af Eli-Domstolens praksis,

som blev

fulgt

af Miljø- og Fødevareklagenævnet i den afgørelse, der blev truffet det 24. fe

bruar 2023 om ophævelse af den VVM-tilladelse, som Horsens Kommune havde meddelt til

etablering af en omfartsvej.72 Nævnet udtalte:

‘Det er et flertal i Miljø- og F’ødevareklageiza!vnets opfattelse på baggrund al

navn lig Weser- og Land Nordrhein- Westfalen-do,nmene, at forringelse af til

standen i forhold tilforurenende stoJjer ska/forstås .våledes, at når miljøkvali—

teisk,us’etJr

ctJbrurenende

St oj

allerede

overskredet, og vandområdet de,

med

er i den lavest mulige tilstandsniveau. skal enhver efteijelgende stigning

koncentralionen af

stoffet

anses von enjorringel.ve af vandoinrådets

tilsand

strid gned vandruminedirektivets art 4, s(k. i.

[.7

Derudover har flertallet lagt vccg pa,

al størrelsen ajmL’rtilJørsten

aJkobber

ikke er afgørende. ndr

kvalit

et.vk,a

vel

allerede er overskredet, idet en/iver ,ner

tilforsel vil betyde

en jörringe/se

af il.vtanden, nar gil.vtandsniveauet er det la

vest mulige.

7.2.Kommissionens

svar på ministeriets spørgsmål nr.

Miljøministeriet formulerede spørgsmål nr. 2 på følgende måde:

a requirement that

nius be ,neasurable/detectable? hi mos! siluations,

will be possible to caicu

tate even negligible additions does I/ja! constitute an increase and iherefore a

delerioration?”

“In order

to establish

an increase én concepitralion

—

Det, der spørges om er som det fremgår af citatet hvorvidt der skal foretages konkrete

målinger,

eller

om det er tilstrækkeligt at foretage beregninger. Læser man Kommissio

nens besvarelse af spørgsmål nr. 2, jf. der er citeret nedenfor, er det efter min

fortoikning

klart, at det med svaret klart er forudsat, at der er tale om en forpligtelse til at foretage

konkrete målinger, der udføres i overensstemmelse med vandkvalitetskravdirektivets bi

lag 1, Del B og de krav til et måleprogram, der er fastlagt i vandrammedirektivets bilag V,

—

Miljø- og Fedevareklagenævnets

sagsnr. 22/02461.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

punkt 1 .3,

jfr.

herom ovenfor, og at det er de i vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del A

angivne miljøkvalitetskrav for de enkelte prionterede stoffer, der skal tages udgangspunkt

overholdelsen af ved de udførte målinger.

Kommissionens besvarede spørgsmål nr. 2 med følgende:

‘Under Directive 2008/1 05/EC2 (EQSD), EQS are set, for each listed substance, as

boih maximum allowable concentration which can never be exceeded al any

point

time, and as thresholds ofallowable concentrations averaged over one year (see Annex

I, partA).

This means that, ifl order to assess over time whether the status ofa water body has de

teriorated, it is necessary flot only to carry out regular sampling activities to check

whether the maximum allowa ble concentrations are exceeded at an)’ point in time, but

also to assess whether the measured conceniration values, averaged over one year, ex

ceed the threshold ofallowable annual averages (see Annex V, point 1.3 WFD and Arti

de 3 EQSP).

This also means that, in order to pre vent possible deterioration of the chemical status of

a water body, e.g.,

iii

relation to new projects,

is necessary to eslimale the expecled

increase in concentration resulting from Iheir implementation. It is clear from recentju

risprudence of the EU Court of Justice73 that,

‘where, in the context of the authorisation procedure for a programme or pro

jeci, the competent national auhorities determine that fi is likely to cause such

deterioration, that programme or projeci may, even

that deterioration is ofa

tempot-ary nai’ure, be authorised only

the conditions laid down in ,4rticle 4(7)

o,fthat Direetive arefuljUled

The conditions laid out by Articie 4(7,) WFD need to be curnulativelyfulfilled and are as

follows:

(a) al! practicable steps are taken to mitigate the negative impadi of the projedt

on the status of the relevant water body;

the reasons for the projedi have been specfically set out and explained

(b)

in the river basin management plans (RBMPs) which Member States have to

adopi and subsequently report to the Commission every six years;

the project isjustified on the basis of an overriding public interesi

(c)

and/or its benefits to human health, maintenance ofhutnan safety or sustainable

developinent outweigh the benejils ofreaching good water status; and

“

Kommissionens note:

Case C-525/20 ‘Association France Nature Environnement contre Premier mini

stre, Ministre de la Transition écologique

sofidaire’. conciusions

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

the objective

pursued by the

project cannol be achieved through alter

(d)

native measures which would be a significantly beuer environtnental option, for

reasons of technicalfeasibility or disproportionate cost.

As set out in CIS Guidance n° 3674,for an Article

4(7)

exemplion to

be applicable, the

deierioration needs to resultfrorn activities Ja/ting within

the

scope of Articie 4(7,), le.

new nodj?cations to the

physical characterisé’ics

ofa

surface water

body,

alterations

the levet ofgroundwater and/or new sustainable human development activities.

a pro

ject does noi ja/I within the scope ofArticie 4(7) (eg. because

cannot be considered as

a new human suswinable developtnent activity,), it cannot be allowed if

is expected to

result in breaches to the EQS. Such projecis can only be allowed ifjirther deteriorat ion

ojihe chemical status can be prevented, amongst others through mitigation ,neasures

which may inciude naturebased solutions.

Finally, ii is ojulmost inportance to secure,

ifl

line with Articie 4(8) WFD, that the

longer-term objec’ive ofachieving good Water status

flot permanent ly excluded or

compro,nised in other water bodies within the same river basin disirict and thai con

sisteny is ensured willi other EU

environmental low.

Som det fremgår af det ovenfor gengivne citat henviser Kommissionen tit vandkvalitets’

kravdirektivets artikel

375

og vandrammedirektivets bilag V, punkt

1376

ved besvarelsen

af spørgsmålet om dokumentationen i forhold til koncentrationen afprioriterede stoffer i

recipienten.

Kommissionen inddragelse af EU-Domstolens sag C-525/20

Association France Nature

Environment bidraget til at forstå de strenge krav, som er forudsat respekteret i situatio

ner, hvor de foretagne målinger viser overskridelser at’ de i varidkvalitetskravdirektivets

bilag I, Del A angivne kvalitetskrav. Dommens præmis

45,

som Kommissionen citerer fra

(det Kommissionen gengiver er fremhævet nedenfor i citatet) lyder i sin helhed:

“Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de to forelagte spørgsmål besvares med, at

artikel 4 i direktiv 2000/60 skalfortolkes således, at den ikke giver rnedlemsstaterne mulighed for,

når de vurderer, om el program eller et projekt erforeneligt med formålet om atforebyggeforrin

gelser af vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkiiinger, som er uden

langsigtede konsekvenserfor vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne virkninger

efler deres art kun har ringe indvirkning på tilstanden idet omhandlede vandområde, og at de ikke

kan medføre “forringelse” af området i nævnte bestemmelses forstand. Hvis de konkrete nationale

myndigheder inden for rammerne aftiltadelsesproceduren for et program eller et projekt fastslår,

at det kan medføre en sådan forringelse, kan programmet eller projektet, selv om denne forringelse

er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne

direktivets artikel 4, stk. 7, er op

l 2)

fyJ4i” (detfrem hævede indgår i Kommissionens svar på ministerens spørgsmå

Kommissionens note:

See in particularpages 30 and 52 of Guidance n° 36 established in theframework

of the Common Implementation Sfrategy.

“

Vandkvalitetskravdirektivets artikel 3 er behandlet ovenfor

i afsnit 6.1.3.

Kommissionens henvisning til

vandrarnrnedirektivets

bilag V

punkt

1.3. er en henvisning til

direktivet

krav

“Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand”,

der er citeret ovenfor

i afsnit

3.1.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. Jur. & jur. dr. (h.c.)

Der kan efter Kommissionens henvisning til denne doms præmisser ikke være tvivl om, at

den forudsætter en streng fortolkning af forringelsesbegrebet.

Der indgår derfor også i det, som Kommissionen forklarer i svaret til ministeren, et citat

fra vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7 om de strenge betingelser, der skal iagttages,

hvis

ikke

der kan sikres en forvaltning, der opfylder de for vandområderne opstillede mål

om “god tilstand” senest i december 2027. Kommissionen fremhæver, at der skal være

tale om en opfyldelse af samtlige betingelser.

I slutningen af besvarelsen af miljøministerens spørgsmål 2, kommer Kommissionen her

efter ind på de supplerende krav, der følger af vandrammedirektivets artikel 4,

stk.

8. Be

stemmelsen opstiller følgende begrænsning for at anvende bl.a. artikel 4,

stk.

7 som

grundlag for

ikke

at opfylde kravene om at sikre en opfyldelse af de opstillede miljømål.

Artikel 4, stk. 8. “En medlemsstat, som anvender stk. 3, 4, 5, 6 og 7, sørger for,

at anvendelsen ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af målene i

dette direktiv i andre forekomster af vand indenfor samme vandområdedistriki,

og at den erforenetig med gennemførelsen afandenfcellesskabslovgivningpå

miljøornrådet.”

Kommission fastslår således, at hvis myndighederne anvender undtagelsessituationen i ar

tikel 4,

stk.

7, skal de sikre sig, at fravigelsen ikke

får

betydning for den forpligtelse, der

er til at sikre en målopfyldelse i form af”god tilstand” længere nede i vandområdedistrik

tet. Kommissionen tilføjer som en supplerende forklaring en henvisning til, at betingel

serne i artikel 4, stk. 7 i øvrigt fremgår afCIS Guidance nr. 36, især side 30 og side 52

7.3.Kommissionens svar på ministeriets spørgsmål nr. 3

Miljøministeriet formulerede spørgsmål nr. 3 på følgende måde;

“At what scale shall the assessmem be conducted at? (Water body levet or other

units?.) Is there a distinction between suiface water and bodies ofground wa

ler?”

Formentlig skal miljøministerens spørgsmålet om, på hvilket niveau vurderingen af en ri

siko for en forringelse skal foretages, læses i lyset af den interesse, som ministeriet har i

den afdepartementet udviklede model, hvor der ikke foretages en måling af hele vandom

rådet, men blot måles i det, som ministeriet betegner som “et repræsentativt målepunkt”.

Kommissionens besvarede spørgsmål nr. 3 med følgende:

“Under the WFD, the obligation to ach ieve good status and avoid dererioration

is set at the levet of the water body and thus any assessment should be made al

the level of the water body. However, It is necessary to take account of the obli

gatiofi set out in Articie 4(8) WFD and avoid comprom ising the achievement of

good status in (downsfream) water bodies in the wider river basin district.

The Directive takes this approach for both groundwater and surface water bod-

jes.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Besvarelsen af spørgsmål nr. 3 skal læses i lyset af, at det klart fremgår afvandrammedi

rektivets artikler 5 og 8, at det er de enkelte vandområder, der skal underkastes basisana

lyser og overvågningsprogrammer herunder de ovenfor omtalte krav til den måling og

overvågning, der skal være tale om.

Ellen Margrethe Basse

Til:

[email protected])

mst.dk)

•]

Titel: Vs: Anmodning om bemærkninger fra Nævnenes

Hus til

sagen om Skærbæk Værket

Sendt: 28-11-2024 10:14

Bilag: Anmodriing-orn-bemærkninger.pdf;

rrrlL

fmêm .dk),!

FRL

@mst.dk) 1_L

Fra:

Kære Alle 3

Hermed brevet fra Nævnet om anmodning om bemærkninger til vores afgørelse om Skærbæk

Værket.

Venlig hilsen

&J[It1-I11T-..

+45

+45A

Imstdk

Miljøniinisteriet

Miljøstyrelsen Lyseng Allé ii 8270 Højbjerg I lif. +45 72 54 40 00 I mst@msLdlç I

w.ms1dk

Så1an ttåridtrer Miljøstyrelsen

Vttksomheder dine

personoplysninger

Sådan håndterer vi dine personoplysniiiger

[email protected])

Til:

_j(mst.dk)

Fra:

Titel: Anmodning om bemærkninger fra Nævnenes Hus

Sendt: 28-11-2024 10:05

‘

—

T.o.

mvJØå

-ø

—

-Q

—GI

ccl

411

If..

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected]),

_1J1J

[email protected])

Notat om forståelsen af Kommissionens brev

03-12-2024 15:55

Miljø- og LlgestiIlingsminlsteriets

notat

af 2. december 2024

EU-Kommlssionens brev af 10.

august

2023.pdf;

Kære begge

Hermed notat om forståelse af Kommissionens brev.

Venlig

hilsen

mim.dk

Miljø- og Ugestllllngsmlnlstorlet

Departementet

Frederikshotms

Kanal

26 11220 København K

Tlf.

+45 38 14 21 42

[email protected] w.mim.dk

Facbook

I It1er

Instagrm linkdIn

Youtube

Pivatlivspnlitik

Li.1w1i

Har du mulighed for at sende mig det endelige svar til nævnet?

‘1

L”

Takker@

enhig

hhsen

+45

-45

—

[email protected]

Miljø- og Llgestlllingsmlnlsterlet

Departementet

Frederlkshotms Kanal 26 1220 København 1<

Tlf. +45 38 14 21 42

[email protected] j www.mim.dk

Eacbook Tw*tr lnstagram

Unkedin

Y1u

Pdta1vspoIftik

Til:

fmim.dk)

Fra:

Svar til nævnet

SV:

Titel:

E-malltitel: SV: Svar til nævnet (MST Id nr.: 11833497)

Sendt:

19-12-2024 14:24

Takker. Rigtig god jul til digi

Venlig hilsen

f9 T

_Ji

ZTmst.dk)

+45

—

,.145JJ_

mim.dk

Departementet

Frederiksholms Kanal 2611220 København K) Tlf. +4538 1421 42 [email protected]

www.mim.dk

Facebnok

Twitter Instagram

Youtube

Privatlivspolitik

Fra:

Miljø- og Llgestllllngsminlaterlet

bUNI

—

.,@mst.aK>

Sendt: 19. december 2024 14:23

Til: IILR_

[email protected]>

Emne: Sv: Svar til nævnet (MST id nr.: 11833497)

Hej

Vedhæftet er svaret sendt til klagenævnet.

Venlig hilsen

S_.

+45,

rnttIII

+45

J•

‘@msLdk

Miljø. og Llgestiiiingsminlsterlot

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 3

5000 Odense C

Tlf. +45 72 54 40 00

mst@msUik

vwansLdk

Sådan

liåndterer vi

inepnp1sn1ngsr

ms1sik)

Til:

_@mirndk)

Fra:

Titel: Svar til nævnet

Sendt: 19-12-2024 14:18

Kære ‘L.T

Har du mulighed for at sende mig det endelige svar

til

nævnet?

Takker

Venlig hilsen

+45JI ljnmk

Miljø. og

Llgestilhingsm(fllsterlet

Departementeti Fredenksholms Kanal 2611220 København

Tlf. +4538 1421 421 [email protected] ww.mimd

Eacebnk Twifler

lntagrazu

LiokeJJn

Youtubn

Pria11hsjxiliflk