Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3028675_0001.png
--AKT 11373455
--
E3LAC--
[
Klage
-
Skærbækværket 2024
I
--
Dato: 31. oktober 2024
Danmarks
Naturfredninsforening
Til: Miljø- og FØdevareklagenævnet
Klagefrist: 31-10-2024
Klage over miljøgodkendelse til Ørsted, Skærbækværket. Tilladelse til
direkte udledning af spildevand fra etableret vandrensningsanlæg til
Kolding Fjord
Miljøstyrelsen har den 3. oktober 2024 meddelt miljøgodkendelse til direkte udledning af spildevand til
Kolding Fjord. Spildevandet stammer fra røgkondensat, kølevand og kedelvand, som renses i
virksomhedens renseanlæg inden udledning til
fjorden.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at tilladelsen ikke er lovmedholdelig
ift.
Vandrammedirektivet, idet udledningen vil resultere i en merudledning af miljøfarlige stoffer til Kolding
Fjord, hvor indholdet af tungmetaller allerede er for højt.
DN anerkender, at der er planlagt omfattende rensning af spildevandet og der er gjort meget for at bringe
de udledte stofkoncentrationer ned. Det ændrer dog ikke på, at recipienten er sårbar og i dårlig økologisk
tilstand og ikke-god kemisk tilstand (altså i begge tilfælde laveste klasse), og indholdet af flere tungmetaller
er for højt i sediment og biota.
Det er vigtigt at have for øje, at miljøfarlige tungmetaller akkumuleres i sediment og/eller biota, hvor de
ophobes og kan udgøre en væsentlig risiko for dyre- og planteliv og menneskers sundhed.
I miljøgodkendelsen henvises der flere steder til Miljøstyrelsens vejledning med FAQ’er for udledning af
miljøfarlige forurenende stoffer, som blev offentliggjort den 11. marts 2024. Denne FAQ—vejledning
anvendes af miljømyndighederne i sagsbehandlingen af ansøgninger om udledningstilladelser, og den ligger
således til grund for administrationen i hele landet. DN vurderer at der er flere retningslinjer i FAQ’erne,
der strider mod formålet og bestemmelserne i vandrammedirektivet og vandkvalitetsdirektivet samt EU
domstolsafgørelser på området.
FAQ-vejledningen bidrager derfor efter DNs opfattelse til at forringe tilstanden i de danske vandområder og
dermed hindre målopfyldelse i 2027 jf. vandrammedirektivets forpligtelser, og den fastlægger
administrativt en retstilstand, som DN med denne klage ønsker at få klagenævnets stillingtagen til
gyldigheden af.
Vi henviser til notatet “Nogle kritiske bemærkninger til FAQ-vejledningen” af Ellen Margrethe Basse,
professor emerita, som underbygger vores klage.
Om den konkrete tilladelse
1.
Kolding fjord, ydre, er i dårlig økologisk tilstand og ikke-god kemisk tilstand. I det tilstødende
vandområde, Lillebælt, Snævringen, skyldes den ikke-gode kemiske tilstand at der er konstateret
overskridelser af miljøkvalitetskrav for cadmium og bly i biota.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København ø
+4539 1740 00
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0002.png
_____________
____________
Dato: 31. oktober2024
Danmarks
Naturfredningsforenin
Af Bilag E side 7, fremgår at særligt indholdet af arsen, cadmium og bly i biota (muslinger) er
problematisk i Kolding Fjord, ydre og det tilstødende vandområde, Lillebælt, Snævringen. Desuden
formodes at indholdet af kviksølv i fisk er overskredet, da kviksølv har en særlig tendens til at
ophobes i fødekæden, selvom miljøkvalitetskravet for biota (målt i muslinger) er overholdt.
For sedimerit gælder at der er overskridelser af kvalitetskriterierne for krom, nikkel og arsen.
Tabel 3 fra Bilag E side 11, viser den
forventede merudledning af
metaller.
Metaller som ophobes i sediment
og biota, og som bidrager til at
forværre
tilstanden
i
vandområdet
r.
Tabel 3. De
forventede Årligt
udledte stofmængde fra SKV40 saint
iniddelkravværdierne for inetallerne.
Stof
Bly (Pb)
Cadinium (Cd)
Kviksolv (Hg)
Soiv
(Ag)
Nikkel (Ni)
lCrom ((Dr)
Arsen (As)
Årlig
mængde
[kg/år]
0,133
Udledt
koiiceutration
(pg/1]
0,5
0,2
0,037
2,5
0.05.1
på trods af de relativt lave udledte
koncentrationer.
0,0098
0,663
0,795
0,795
0,133
3
3
0,5
For vandfasen gælder at
koncentrationen af arsen i Kolding Fjord allerede overskrider miljøkvalitetskravet.
Dette betyder at enhver mertilledning af de pågældende tungmetaller derfor ikke kan accepteres,
da det vil bidrage til at hindre målopfyldelse.
Om FAQ-vejlednlngen
2.
Miljøstyrelsen fastsætter blandingszoner for en række metaller jf. FAQ 43.
if. vandrammedirektivet og vandkvalitetsdirektivets bestemmelser er det ikke muligt at udpege
blandingszoner for at muliggøre udledning af miljøfarlige stoffer til et vandområde, der allerede
rummer for høje koncentrationer af de pågældende stoffer. Det giver på sin vis sig selv, da
fortynding ikke er muligt med det omgivende vand, og for stoffer der ophobes i sediment eller
biota vil koncentrationen på
sigt
øges.
3. Jf. FAO. 43 tillader miljøstyrelsen op til 5% overskridelse af det generelle miljøkvalitetskrav i
blandingszonens rand og en overskridelse af den maksimale koncentration er ikke en hindring for
udledning, så længe det sker inden for blandingszonen.
udpege
Vandkvalitetskravdirektivets artikel 4 stk. i fastslår derimod at: “Medlemsstaterne
blandingszoner omkring udledningspunkter. Koncentrationerne af et eller flere af de i bilag I, Del A,
anførte stoffer kan overskride de relevante miljokvalitetskrav inden for sådanne blandingszoner,
hvis de ikke påvirker det øvrige overfladevandområdes opfyldelse af disse krav”. En 5%
overskridelse på blandingszonens rand betyder de facto at overholdelse af miljøkvalitetskravet
forskydes ud til et vilkårligt “repræsentativt målepunkt” andetsteds i vandområdet.
4.
Miljømyndigheden har en forpligtelse til at sikre at koncentrationer ikke stiger ved akkumulering i
sediment og biota. Særligt indhold af cadmium i biota ser ud til at have en stigende tendens og skal
overvåges. if FAQ 43 del Ill fremgår, at miljømyndigheden kun bør tillade en beregnet gennemsnitlig
årlig stigning af koncentrationen i sedimentet som følge af en udledning på mindst mulig og ikke
mere end i % af værdien for miljøkvalitetskravetforsediment.
Dette ville jo tillade en årlig
akkumulering i sedimentet op til 1% over MMK og er i strid med Miljø- og Fodevareklagenævnets
afgørelse af den 23. februar 2023. DN skal bemærke at FAQ 43 er lavet (revideret) efter nævnets
afgørelse. Hermed udgør denne vejledning Miljøministerlets bud på at omgå nævnets afgørelse. ON
skal også bemærke at der intetsteds i vandrammedirektivet, dets guidelines eller tilhørende Eli
domstolsafgørelser ses nogen bestemmelser om at overskridelser af miljøkvalitetskrav med
ê
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgado 20
2100 København ø
+4539 174000
www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0003.png
Dato: 31. oober 2024
Danmarks
NaturfrednInsforening
hverken 5 eller i % af krawærdierne kan accepteres udenfor blandingszonens rand. En sådan
“bagatelgrænse” er en ren dansk opfindelse uden retlig baggrund.
5.
I denne sag anvender Miljøstyrelsen jf. FAQ-vejledningen et repræsentativt målepunkt, hvor
udledningen ikke må resultere i en beregnet, målbar forringelse af kvalitetselementer. Der er
valgt
det nærmeste Novana-målepunkt, som ligger ca. i km væk fra udledningspunktet. Anvendelsen af
målepunktet er kontroversielt fordi det reelt resulterer i en meget stor blandingszone og den
teoretiske målbarhed er afhængig af analysemetoders detektionsgrænser, og det sikrer ikke mod
akkumulering i f. eks sediment. Metoden stemmer ikke overens med vandrammedirektivet, hvor
udvælgelsen af repræsentative målepunkter kræver et omfattende analyseprogram, som tager
højde for årstidsvariation, hydraulisk, naturlig og menneskelig påvirkning. Der skal altså foretages
mange konkrete analyser i vandområdet, og de forskellige miljøfarlige stoffer, kan få tildelt
forskellige repræsentative målepunkter ud fra de konstaterede koncentrationer.
Det er afslutningsvis DNs opfattelse at ved nye udledninger i varidområder, hvor MKK allerede er
overskredet, kan god tilstand i vandområdet kun nås (forbedres) hvis udledningen som minimum
overholder MKK i udledningspunktet eller hvis den øgede udledning (forringelsen) kan imødegås ved
begrænsninger i udledninger/aktiviteter andre steder i vandområdet.
Med venlig hilsen
Itt-
T1W
-
-
dn.dk,
-
Danmarks Naturfredningsforenlng
Masnedøgade 20
2100 København ø
+45 39 174000. www.dn.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0004.png
--
AKT 11373455
--
BILAG 2
--
Basse om Miljøstyrelsens FAQer om miljøfarlige stoffer (08 06.2024)
J
--
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Risskov den 8.
juni
2024
Nogle kritiske bemærkninger til FAQ-vejledningen
1NDHOLDSOVERSIGT
1.
DEN I NOTATET INVOLVEREDE LOVGIVNING OG PRAKSIS
2
VANDRAMMEDIREKTIVETS HHV. FAQ-VEJLEDNINGENS DEFINITION AF “FORURENING” OG
2.
4
“FORRINGELSE” I SITUATIONER, HVOR INDHOLDET AF MFS ALLEREDE ER FOR HØJT
2.1. DIREKTIVERNES FORMÅL UDELUKKER EN UDLEDNING AF
MFS
TIL OMRÅDER MED FOR HØJE KONCENTRATIONER AF N
4
ELLER FLERE AF DE PÅGÆLDENDE STOFFER
2.2.
FAQ-VEJLEDNINGEN TILLADER UDLEDNING AF
MFS
TIL OMRÅDER, DER INDEHOLDER FOR HØJE KONCENTRATIONER AF tN
5
ELLER FLERE AF DE PÅGÆLDENDE STOFFER
2.2.1. FAQ 48’sfortolkning af “forurening” og “forringelse”
2.2.1. FAQ 48’sfortolkning af “øget forurening”
3.
DIREKTIVERNES HHV. FAQ-VEJLEDNINGENS KRAV OM KENDSKAB TIL MFS-KONCENTRATIONER
DE I DIREKTIVERNE FORESKREVNE MALINGER, OVERVÅGNINGSFORPLIGTELSER OG ANALVSEKRAV IFT.
MFS
3.1.
MANGLENDE KENDSKAB TIL OG BEGRÆNSET OVERVÅGNING AF
MFS
I OVERFLADEVAND
3.2.
DEN FORUDSAITE VURDERING AF DEN KEMISKE HHV. DEN ØKOLOGISKE TILSTAND 1FF.
MFS
3.3.
DIREKTIVERNES HHV. FAQ-VEJLEDNINGENS KRAV IFT. MIUØKVALITET
DEFINITIONER AF MIUØKVALITETSKRAV I VANDKVAIITETSKRAVDIREKTIVET HHV. I FAQ-VEJLEDNINGEN
4.1.
4.2.
DIREKTIVERNES HHV. FAQ-VFJLEDNINGEN DEFINITION AF “GOD TILSTAND”
5
6
8
8
9
11
12
13
13
14
14
4.
DIREKTIVERNES FORSTÅELSE HHV. FAQ-VEJLEONINGENS FORSTÅELSE AF ANVENDELSEN AF
5.
BLANDINGSZONER
5.1.
DIREKTIVERNES REGLER OM BLANDINGSZONER
5.1.1.
5.1.2.
5.1.3.
5.2.
Oplysningerne i vandområdeplanerne om anvendelse afblandingszoner
Blandingszonerne som omfattet af indsatsprogrammet og krav om målopfyldelse
Krav om foretagelse af målinger, analyser, reduktion m.
‘.‘.
i direktiverne
KAN
DER UDLEDES TIL RLANDINGSZONER, DER ALLEREDE HAR FOR HØJE KONCENTRATIONER?
15
15
16
17
5.2.1. Svaret på det rejste spørgsmål er efter direktiverne: nej
5.2.2. FAQ-vejledningen besvarer spørgsmålet bekræftende
5.2.3. FAQ-vejledningen accepterer op til 5 %forøget koncentration udenfor blandingszonen
5.2.4. FAQ-vejledningens anvisninger om kontrolmålinger og egenkontrolvilkår
5.2.5. FAQ-vejledningens oplysninger om revurdering uden inddragelse af den kumulative
påvirkning
5.2.6. FAQ-vejledningens oplysninger om reduktion afblandingszoner
6.
17
17
18
19
19
20
DIREKTIVERNES HHV. FAQ..VEJLEDNINGENS ANVENDELSE AF REPRÆSENTATIVE MALEPUNKTER 21
21
6.1.
ANVENDELSEN AF “REPRÆSENTATIVE MÅLEPUNKER” I VANDKVALITETSKRAVDIREKTIVET
23
6.2. ANVENDELSEN AF ET REPRÆSENTATiVT MÅLEPUNKT I FAQ-VEJLEDNINGEN
25
6.3. DEFINITIONEN I FAQ-VEJLEDNINGEN AF “Et REPRÆSENTATIVT MÅLEPUNKT”
KOMMISSIONENS BESVARELSE AF 10. AUGUST 2023
Å
HENVENDELSEN FRA MINISTERIET
KOMMISSIONENS SVAR
MINISTERIETS SPØRGSMÅL NR. i
7.2.
KOMMISSIONENS SVAR
A
MINISTERIETS SPØRGSMÅL NR. 2
7.3.
27
27
28
7.
7.3.4. Henvisningen til vandkvalitetskravdirektivets artikel 3 og vandrammedirektivets bilag V,
29
punkt 1.3
32
7.3.5. Henvisningen til EU-Domstolens sag C-525/20
7.3.
KOMMISSIONENS SVAR
Å
MINISTERIETS SPØRGSMÅL NR.3
33
DK-8240
Risskov
I
Denmark
Tel.: +45 2326 1829
I
e-mail:
[email protected]
I
www.basse.dk
Stenvadet
6
I
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0005.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
+
Den i
notatet
involverede lovgivning og praksis
Der er i FAQ-vej ledningen og de regler, der henvises til
i
notatet, fokus på den retlige
regulering af udleciningen af miljøfarlige stoffer (MFS) til overfladevandornråder (dvs.
kystornråder, vandløb og søer). Det er centralt at inddrage til forståelse af reglerne, at
MFS’erne befinder sig i årtier i koncentrationer, der udgør en væsentlig risiko både for
vandmiljøet, for dyr- og plantelivet og for menneskers sundhed. Stofferne bliver ikke
bundet med vandet, der er inden for de udlagte blandingszoner, hvorfor de akkumuleres i
sedimenter og/eller biota (dvs. økosystemernes levende organismer).
I notatet sammenholdes vejledning nr. 9183 af 11. marts 2024 til bekendtgørelse om krav
til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer og overgangsvande, kystvande
og havområder (herefter FAQ-vej ledningen) med det, der følger af vandrammedirektivet1
og vandkvalitetskravdirektivet.2 EU-Domstolens relevante retspraksis inddrages ligeledes.
Vandkvalitetskravdirektivet inddrages, fordi det fastlægger de retligt bindende
miljøkvalitetskrav i dets bilag I, Del A, for en rækice miljøfarlige stoffer (herefter MFS),
der skal respekteres ved udledning af spildevand til overfladevand, medens del B angiver
de målemetoder, der skal anvendes. Direktivet indeholder også bestemmelser om de
nationale myndigheders mulighed for at anvende blandingszoner. Det er helt centrale
emner i FAQ-vejledningen. Vandkvalitetskravdirektivet er et datterdirektiv til
vandrammedirektivet, der
kun
indeholder
supplerende regler
til vandrammedirektivets
generelle regler om MFS og om anvendelse afblandingszoner. Datterdirektivets regler
skal fortolkes som formuleret til opfyldelse vandrammedirektivets generelle krav om
opfyldelse afmiljømål m.v.3 I den præambel, der indgår i det fælles ændringsdirektiv til
vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet, der blev vedtaget i 2013, fastslås
det, at kemisk forurening afoverfladevand udgør en trussel mod vandmiljøet i form af
akut og kronisk toksicitet i vandorganismer, akkumulering af forurenende stoffer i
økosystemer og
tab
af levesteder, ligesom stofferne udgør en trussel for biodiversitet og
menneskers sundhed. Det tilføjes, at det derfor er
vigtigt,
at årsagerne til forurening
identificeres, og at emissioneme af de forurenende stoffer i økonomisk og miljømæssig
henseende håndteres så effektivt som muligt ved kilden. MedLemsstaterne skal i den
forbindelse ifølge det, der fremgår af ændringsdirektivet, træffe foranstaltninger, der
ligger ud over de foranstaltninger, der allerede er truffet med henblik på at nå målene om
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/6OIEF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, som ændret ved Europa-Parlanientets og Rådets direktiv
2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, og ved Europa
Parlamentets og
Rådets
direktiv 2009/3 1/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid.
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1 05/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden
for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af
Rådets
direktiv 82/1 76fEØF, 83/51 3IE0F,
84/1 56IEØF, 84/49 IIEØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlaxnentets og Rådets direktiv
2000/60/EF. Direktivet er ændret
ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 201 3/39/EU afi 2. august
2013 om
ændring
afdirektiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for
vandpolitikken.
Der
kan
her henvises til vandkvalitetskravdirektivets formålsbestemmelse i
artikel
I.
Betragtning nr. I
i
præamblen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 201 3/39fEU af 12. august 2013.
I
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0006.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
en “god tilstand” i
vandrammedirektivet artikel 4, stk. 1,
litra a).
De danske myndigheder dvs, domstolene, klagenævnene, ministerierne og kommunerne
er alle forpligtede til at respektere EU-rettens indflydelse på reglemes rette fortollcning
og anvendelse. Det følger af loyalitetsprincippet, at medlemsstateme skal sikre en national
gennemførelse af de formål og konkrete forpligtelser/rettigheder m.v., der er fastlagt i
direktiveme. EU-Domstolen har med sin praksis fastlagt nogle retskilde- og
fortolkningsprincipper, som de nationale lovgivende og administrative myndigheder skal
respektere, når de udfører opgaver, der er omfattet af direktiverne. Domstolen inddrager
ilcke kun direktivemes formål og de relevante artiklers ordlyd. De definitioner, der indgår
i EU’s direktiver, er retligt bindende. Definitionerne skal endvidere anvendes med
udgangspunkt i den kontekst hvori de indgår herunder med respekt for de
grundlæggende forudsætninger, der er fastlagt i vandrammedirektivet, som direktivet er
blevet fortolket afEU-Domstolen. Domstolen
har
bl.a. bidraget
til
fortollcning af begrebet
“forurening”, der er relevante i FAQ-vejledningen,
jf.
herom nedenfor
i
afsnit 2. Begrebet
“udledning” er et andet begreb, der er blevet fortolket udvidende af EU-Domstolen. Det er
blevet fastslået, at indirekte udledning i vandmiljøet f.eks. den Iuftbårne påvirkning med
MFS,
er omfattet af de krav, der er formuleret i direktiverne.5
Der indgår følgende bekendtgørelser i den i notatet foretagne vurderingen af FAQ
vejledningen:
udledningsbekendtgørelsen,6 som fortolkes ved vejledningen
miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen,7 der indeholder
vandkvalitetskravdirektivets retligt bindende miljøkvalitetskrav i bilag
28,
der er
relevant ved stillingtagen til det, der står i vejledningen om miljøkvalitetskrav
til
MFS
indsatprogrambekendtgørelsen9 der har betydning ved stillingtagen til
vej ledningens fortoikning af begrebet “forringelse”.
-
-
-
Der er endvidere enkelte henvisninger i notatet til vejledning nr. 9210 af 18. april 2024
til
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (herefter vejledning nr.
920 om indsatsprogrambekendtgørelsen).1° Vejledningen blev ændret i 2024 samtidig
Det fremgår bl.a. af C-23 1/97
van
Roozj,
der vedrørte en udledning af MFS-dampe i form af
arsen,
kobber
og bom fra materiale, der
var
træimprægneret. Fortolkningen blev begrundet
med,
at de farlige stoffer
ikke kun er farlige i flydende form, og at kravet om forudgående tilladelse finder anvendelse i alle de
tilfælde, hvor det er muligt at identificere den ansvarlige for en kilde til forurening afvandmiljøet.
6
Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om
krav
til udledning af visse forurenende stoffer til
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder.
Bekendtgørelse nr. 796 af 13.
juni
2023 om fastlæggelse afmiljømål for vandløb, søer, overgangsvande,
Bekendtgørelsens bilag 2, Del A, punkt 2 indeholder den liste af MFS, der indgår i
vandkvalitetskravdirektivets bilag 2,
Del B, punkt
3 (tabel
5)
med angivelse af generelt kvalitetskrav og
maksiinumkoncentration for overfladevand hhv, kvalitetskrav til biota. I den samme Del B angives de
nationalt fastsatte kvalitetskrav for vand i tabel 3, medens de nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for
sediment og biota fremgår af tabel 4. en liste over de nationalt
fastsatte
miljøkvalitetskrav til andre
stoffer, som i Danmark henregnes til MFS.
nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
3. november 2023 indsendte jeg en
kritik
af udkastet til vejledningen uden at kritikken har fået
indflydelse på den endelige udformning. Jeg kan derfor henvise
til
hønngssvaret på
https://www.basse.dk/wp-contentluploadsffiMB-hoeringssvar.pdf
kystvande
og grundvand.
3
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0007.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
med FAQ-vejledningen, idet begge vejledninger havde afsnit, der blev suspenderet i marts
2023 som konsekvens af den kritik af den danske gennemførelse af vandrammedirektivet,
som Miljø- og Fødevareklagenævnet udtalte i afgørelsen af 24. februar
202311
om
forståelse af forringelsesbegrebet.
Vandrammedirektivets hhv. FAQ.-vejledningens definition af
“forurening” og “forringelse”
i
situationer, hvor indholdet af MFS
allerede er for højt
FAQ-vejledningen er efter min vurdering præget af uklarhed på grund af kreative
fortolkningsbidrag og forsøg på samtidigt at skrive det rigtige og at fastslå noget ganske
andet i det, der reelt forudsættes at blive fulgt af de myndigheder, der skal anvende
vejledningen.
2.1. Direktivernes formål udelukker en udledning af MFS til områder med for høje
koncentrationer af én eller flere af de pågældende stoffer
Det er ét af de centrale formål med vandrammedirektivet at fastlægge en ramme for
beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som:12
“c) sigter mod en udvidet beskyttelse og forbedring afvandmiljøet bla.
gennem specfikke foranstaltninger til en progressiv reduktion af
udledninger, emissioner og tab afprioritered stoffer og standsning eller
udfasning afudledninger, emissioner og tab afprioriterede farlige stoffer
e) bidrager iii at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke og
derved bidrager lii:!...]
opfrldelse af målene i de relevante internationale aftaler, herunder de
mål, der tager sigte på at forebygge og eliminere forurening af
havmiljøet, ved enfællesskabsindsats i henhold til artikel 16, stk. 3, med
henblik på at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab af
prioriterede farlige stoffer med det endelige mål at opnå koncentrationer
i havmiljøet nær baggrunds værdierne for naturligt forekom inende stoffer
og
tæt
på nulfor menneskeskabte syntetiske stoffer”.
-
Det er vandkvalitetskravdirektivets formål at fastlægge miljøkvalitetskrav for prioriterede
stoffer og visse andre forurenende stoffer i overensstemmelse med den kompetence, der er
tillagt i vandrammedirektivet,13
“med henblik på at opnå god kemisk tilstandfor overfladevand og i
overensstemmelse med bestemmelserne og målene i artikel 4 i nævnte direktiv
Det fremgår af det citerede, at der ikke med vandkvalitetskravdirektivet er tale om en
fravigelse fra vandrammedirektivets retlige krav til opfyldelse af de i overensstemmelse
med direktivet formulerede miljømål tværtimod skal de regler, der er fastlagt i
vandkvalitetskravdirektivet der er et datterdirektiv til vandrammedirektivet gøre det
--
12
Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 22/0246 1.
u Citat fra vandrammedirektivets artikel I.
4
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0008.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
+
muligt at sikre opfyldelsen
af
miljømålene senest ved den tredje
vandpianlægningsperiodes udløb den 22. december 2027. At det efter direktiverne
iik
er
muligt at udpege blandmgszoner i en situation, hvor der allerede er for høje
koncentrationer af de stoffer, der forudsættes udledt fra virksomheden fremgår af derfor
af formålet bag vandrammedirektivet og formålet bag vandkvalitetskravdirektivet.
Den nævnte klare forudsætning kommer også til udtryk I Kommissionens vejledende svar
i
“Technical Background
Document on
Identification ofMixing Zones”.’4
‘2)
What
should Member Stotes de jfthere is already an exceedence ej
the EQS in the receiving water body?
This
is a consenting policy issue rather than a mixing zone question and
while
it
is
recognised as a real problem
it should be dealt with under the
River Basin Management Planningprocess directly. lii plain terms
this
means that in circumstances where the upstream quality exceeds the EQS
just
upstream ofthe point ofdischarge afundamental review ofal!
permits above
this
point may be required.”
I Kommissionens
“Guidelines for the identflcation ofMixing Zones under the EQS
Directive (2008/105/EC)”, er der også taget stilling til konkrete spørgsmål, herunder om
der kan anvendes blandingszoner, når der er tale om udledning til recipienter, hvor
miljøkvalitetskravene allerede er overskredet. Svaret er det samme det er ikke retligt
muligt.15
2.2. FAQ-vejledningen tillader udledning af MFS til områder, der indeholder for
høje koncentrationer af én eller flere af de pågældende stoffer
I FAQ-vejlednings redegørelse for definitionen af begrebet “forurening” under punkt 1
“Hvilke stoffer er omfattet afbekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende
stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder?”
og under FAQA,
der bærer
overskriften
“Hvad betyder øget forurening iforhold
til
bekendtgørelse om krav
til udledning afvisse forurenende stoffer”
fastslås begge steder, at begrebet skal anvendes
i overensstemmelse med vandrammedirektivets retligt forpligtende definition.16
Nedenfor i notatets afsnit
5.2
redegøres der for de forudsætninger, der indgår i FAQ
vej ledningens punkt 9 og punkt 10 om udledning af
MFS
til blandingszoner, hvor
koncentrationeme af sådanne stoffer allerede er før bøje.
2.2.1. FAQ 48 ‘sfortolkning af ‘forurening” og ‘forringelse”
Det der imidlertid er nok så vigtigt for den konkrete sagsbehandler, der søger
fortolkningsbidrag i vejledningen, er det, at der under FAQ 48 oplyses følgende om
fortolkningen af begreberne “forurening” hhv. “forringelse”:
“I vandrammedirektivets artikel 2, nr. 33, er begrebet ‘forurening”
defineret som:
IS
Citat fra
vandkvalitetskravdirektivets artikel
1.
Kommissionens
Technical Background Document on 1dentflcation ofMixing Zone,s”,
side 4.
Ib
Den kiare konklusion inddrages nedenfor i afsnit 5 om anvendelse af blandingszoner.
5
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0009.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
“Direkte eller indirekte udledn ing som følge afmenneskelige aktiviteter
afstoffer eller varme til lufi, vand eller jord, der kan skade menneskers
sundhed eller kvaliteten afvandøkosystemer eller terrestriske
økosystemer, som er direkte afhængige afvandøkosystemer, eller medføre
skade på materielle værdier ellerforringelse ellerforstyrrelse af
natuifaciliteter og anden legitim anvendelse af miljøet”
Et ‘forurenende stof’ er i vandrammedirektivets artikel 2, nr. 31
defineret som “ethvert stof der kan ford rsage forurening, herunder
navnlig stoffer nævnt i bilag VIII”.
Direktivets bilag VII indeholder en oversigt over de stoffer, for hvilke der
er EU-fastsatte miljøkvalitetskrav. I fortsættelse heraf må “forurening”
her forstås som en skade på kvaliteten af vandøkosystemer som følge af
udledn ing af visse forurenende stoffer.
Da m iljøkvalitetskrav udtrykker den koncentration af et forurenende stof
der ikke bør overskrides afhensyn til menneskers sundhed og miljøet,
jf
.Ç 2, stk. 1,
nr.
6,
i
bekendtgørelse om krav til udledning af visse
forurenende stoffer. må det lægges til grund. at der i et overfladevand,
hvori koncentrationer af forurenende stoffer ikke overskrider
miljøkvalitetskravene, ikke er forurening forstået som en forringet
tilstand i vandøkosystemer forårsage: af en udledning af visse s.j’[çL
jI
ovenfor.
“(mine fremhævelser)
Dvs. FAQ-vejlediingen fastslår med det, som jeg har fremhævet i citatet, at der anvendes
et anderledes begreb for “forurening”, når der er tale om udledning af MFS end det, der
ellers forstås ved “forurening” i vandrammedirektivet. Det, som Miljøministeriet herefter
konstaterer med det citerede, er, at der ikke er tale om en “forurening”, når der udledes
MFS til et område, der ikke indeholder for høje koncentrationer af det pågældende
MFS.17
Definitionen af begrebet “forurening” er ikke kun kodificeret i vandrammedirektivets
artikel 2, nr. 31. Den indgår også i andre direktiver, herunder i IE-direktivets artikel 3, nr.
2.
2.2.1. FAQ
48 ‘sfortolkning af “øget forurening”
I FAQ 48 anføres det endvidere, er der skal anvendes en anderledes definition af
“forurening”, når der er tale om “øget forurening” med farlige stoffer, som begrebet er
fastlagt i udledningsbekendtgørelsen:
“Begrebet “Øgetforurening” i ,Ç 6, stk, I, nr. 4, i bekendtgørelse om krav
til udledn ing af visse stoffer må derforforstås som en yderligere
forringelse alen tilstand i berørte overfladevande, som iforvejen er
forringet derved, at koncentrationer afforurenende stoffer overskrider
miljøkvaliteiskravene. Den nævnte bestemmelse, som fastsætter, at
udledningen ikke må medføre øget forurening, supplerer således
bekendtgørelsens
§
6, stk. 1, nr. 1, som fastsætter. at udledningen ikke må
‘‘
Der henvises endvidere til
§ 2, nr. 34, i
lov om vandpianlægning
6
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0010.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
medføre
overskridelse afmillakvalitetskrav hvilketjo forudsætter. at
mii]økvalitetskra
vene
ikke er overskredet
i
forvej. De
to bestemmelser
udmønter tilsammen miljømålet i
vandrammedirektivets artikel
4,
stk. 1,
litra a, nr. i, om atforebyggeforringelse af tilstanden for alle
overfladevandområder.
“(mine fremhævelser)
Den af
Miljøministeriet
valgte definition af
“øgetforurening”
i
udledningsbekendtgørelsens
§
6, stk. 1, er helt central som grundlag for ministeriets
antagelse
af, at der ikke er noget til hinder for at tillade udledning til en recipient, der ikke
allerede indeholder for høje koncentrationer af et eller flere af MFS.
Udledningsbekendtgørelsens
§
6, stk. I fastslår.
“Mi
ijømyndigheden fastsætter vilkår i tilladelser, godkendelser eller påbud,
som sikrer,
)
at udledn ingen ikke medfører overskridelse i vandløb, søer.
overgangsvande, kystvande eller havområder afde miljøkvalireiskrav, der
fremgår afbilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse afmiljømdlfor
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand,
jf
Ç 7, stk. 1,
at udledningen ikke hindrer opfyldelse afde miljømålfor
overfladevandområder, som fremgår af bekendtgørelse om miljømålfor
overfladevandområder og grundvandsforekomster,
at udledningen ikke hindrer opfyldelse afde miljømålfor havområder, som
erfastsat i medfør aflov om havstrategi,
at udledningen ikke medfører øget forureninz
jf
dog stk. 5 og 6,
at koncentragionen for stoffer, der har tendens til at blive akkumuleret i
sedimenter eller biota, herunder navnlig stof nr. 2, 5, 6, 7, 12, 15, 16, 17,
18, 20, 21, 26, 28, 30, 34, 35, 36, 37, 43 og 44 opført i tabel 5 i bilag 2 til
bekendtgørelse om fastlæggelse afmiljømålfor vandløb, søer,
at der ikke sker smagsforringende påvirkning affisk og skaldyr som følge af
udledningen”
)
)
)
)
)
Det, der fremgår af det ovenfor fra FAQ 48 citerede, er at
§
6, stk. 1, nr. 4 læses
modsætningsvis, så forbuddet mod forringelse angives, ikke er relevant, når der er tale om
at tilføre MFS til et område, hvor der allerede er for høje koncentrationer af det
pågældende MFS. Den fortoikning er centralt som baggrund for ministeriets opfattelse af,
at der kan anvendes blandingszoner
i
områder, hvor der allerede er for bøje
koncentrationer af de MFS’er, der vil blive tilført området, hvis der meddeles en
spildevandstilladelse eller en miljøgodkendelse/revurderingsafgørelse til fortsat udledning
af de pågældende stoffer.
Den ovenfor fra FAQ 48 citerede fortollcnmg af begrebet
“forringelse”
har ikke støtte i
EU-Domstolens praksis. Hvad der skal forstås ved
‘forringelse”,
der efter
vandrammedirektivets artikel 4 skal forhindres, er fastslået i flere domme, der er afsagt af
EU-Domstolen. Der kan i den sammenhæng henvises til sag C-648/1 3
Kommissionen
mod Polen,
sag C-461/13
Weser,
sag
C-535118 Land Nordrhein-Wesçfalen,
sag
C-559/19
Doiiana,
sag C-346/l4
Kommissionen mod Østrig,
og sag C-525/20
Association France
Nature Environment.
Miljø- og Fødevareklagenævnets inddrog tre af dommene i den
7
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0011.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
afgørelse, som nævnet afsagde den 23. februar 2023 vedrørende ophævelse af den af
Horsens Konvnune meddelte VVM-tilladelse til en omfartsvej. Det er Weser-dommen,
Association France Nature Environnement-dommen og Land Nordrhein-Wesfalen
dommen.
I en dansk sammenhæng betyder den i FAQ 48 fastlagte
fortoikning
af
forringelsesbegrebet, at en udledning afMFS til en recipient ikke er omfattet afforbuddet
i indsatsprogrambekendtgørelsens
§
8, stk. 3 mod at meddele en afgørelse, hvis indholdet
af ét eller flere de relevante miljøfarlige stoffer allerede forekommer
i
for bøje
koncentrationer i recipienten. Det nævnte stk. 3 i
§
8 har følgende ordlyd:
“Myndigh eden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte
påvirkning af el overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor
miljømåler ikke er opfrldt, hvis afgørelsen
I) ikke vil kunne medføre en forringelse afoverfladt’vandområdets eller
grundvandsforekomstens tilstand, og
2) ikke vil kunne hindre opJjildelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem
de i indsazsprogrammetfastlagte foranstaltninger.
(min fremhævelse)
Direktivernes hhv. FAQ-vejledningens krav om kendskab til MFS
koncentrationer
Det er helt centralt ved en stillingtagen til det, der fremgår af FAQ-vejledningen at
fokusere på den betydelige forskel, der er tale om i de forudsætninger, der indgår i
direktiveme hhv, i FAQ-vej ledningen vedrørende relevansen af et kendskab til de
konkrete koncentrationer af MFS.
De i direktiverne foreskrevne målinger, overvågningsforpligtelser og analysekrav
ift. MFS
Det fremgår afvandrammedirektivets artikel 5,
stk. 1 ,jfr. bilag II
pkt.
1.4., at der som led
i basisanalysen af vandets status skal indsamles og opbevares oplysninger om type og
omfang af de specifikke menneskeskabte belastninger, som overfladevand vil kunne blive
udsat for. Der skal således indsamles oplysninger, der omfatter vurdering og identifikation
af signifikante punktkildeforurening, navnlig med stoffer nævnt i direktivets bilag VIII
“Vejledende liste over de
vigfigste
forurenende stoffer”.
Oplysningerne indsamles bl.a. fra
de indberetninger, der skal foretages under IE-direktivet. Der skal endvidere efter
vandrammedirektivets artikel 8, stk. i, litra ii) gennemføres målinger for vandets
økologiske og kemiske tilstand.
Vandkvalitetskravdirektivet foreskriver i artikel 5 som supplement til
vandrammedirektivets krav, at der skal udarbejdes en oversigt om MFS for hvert
vandområdedistrikt18 eller del af et vandområdedistrikt. Oversigterne skal oplyse om
emissioner, udledninger og
tab
af alle prioriterede og forurenende stoffer, der er opregnet
i direktivets bilag A, herunder de data, der er indsamlet med under vandrammedirektivets
artikel
5
og artikel 8.
Henvisningen i
citatet til vandrammedirektivets
bilag VII er forkert, idet bilag VII vedrører kravene til
indholdet af vandområdeplaner. Der må menes bilag VIII.
8
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0012.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
+
Der skal endvidere efter vandkvalitetskravdirektivets artikel 5, stk. 3,
jf.
vandrammedirektivets artikel 15, stk. i foretages monitering af den forurening, der er tale
om, ligesom der efter vandkvalitetskravdirektivets artikel 3, skal foretages en vurdering af
de tendenser, der er tale om og en offentliggørelse af de foranstaltninger, der er truffet.
Medlemsstateme pålægges endvidere mere specifikt i vandkvalitetskravdirektivs artikel 3,
stk. 6, i. pkt., at analysere de langsigtede udviklingstendenser for koncentrationen af de
prioriterede stoffer, som har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter og/eller biota.
Overvågningen skal indgå som et led i medlemsstaternes opfyldelse af de
overvågningsforpligtelser, der er fastlagt i vandrammedirektivets artikel 8.
I vandkvalitetskravdirektivets artikel 3, stk. 6, 2. pkt. pålægges medlemsstateme med
forbehold af vandrammedirektivets artikel 4, der indeholder den bindende forpligtelse til
at opfylde krav om tilvejebringelse af “god økologisk tilstand” og “god kemisk tilstand”,
forpligtelsen til at forebygge forringelse og forpligtelsen til at forbedre tilstanden, hvis
ikke den er god at træffe foranstaltninger til at sikre, at koncentrationen af de
prioriterede og visse andre stoffer, der er opregnet i direktivets bilag I, Del A, ilcke
i
væsentlig grad stiger i sedimenter og/eller relevant biota. Med det 3. punkt i artikel 3, stk.
6 pålægges medlemsstateme at vedtage overvågningsfrekvenser for sedimenter og/eller
biota, der gør det muligt at tilvejebringe tilstrækkelige data til en pålidelig analyse af de
langsigtede udviklingstendenser for de pågældende stoffer på EU-niveau.
Det fremgår af vandkvalitetskravdirektivets artikel 8 a, at medlemsstaterne kan beslutte at
fremlægge et kort, der præsenterer oplysningerne vedrørende den “kemiske tilstand” af
overfladevand for et eller flere af de MFS’er, der er opregnet i direktivets bilag I, Del A.
Sådanne kort kan indgå i vandområdeplanerne, uden at kortlægningen i øvrigt ændrer de
krav, der stilles til medlemsstateme om præsentationen af den “kemiske tilstand” af
overfladevandet som helhed og de krav, der er fastsat i vandrammedirektivets artikel 4,
stk. i,
litra
a) vedrørende miljømål og forpligtelser til beskyttelse og forbedring af
overfladevandets kvalitet. Kortlægningen berører heller ikke de forpligtelser, der er
opstillet i vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra k) vedrørende formulering af
indsatsprogrammer, der skal bidrage til at forbedre tilstanden, hvor den ikke er god.
Kortlægningen berører heller ikke den i vandramniedirektivets artikel 16, stk. 6 fastlagte
forpligtelse for Kommissionen og medlemsstateme til at iværksætte en særlig indsats i
forhold til de MFS’er, der er opregnet på vandkvalitetskravdirektivets bilag I, Del A, med
henblik på at sikre en progressiv reducering af forureningen med de prioriterede stoffer.
Som det fremgår nedenfor
i
afsnit 4 (vedrørende krav til miljøkvalitet) og afsnit 7 (vedr.
Kommissionens svar på Miljøministeriets henvendelse), er der endvidere i
vandkvalitetskravdirektivets artikel 3 og det tilhørende bilag I, del B henvist til det
overvågningsprogram, der er foreskrevet i vandrammedirektivets bilag V, punkt
1.3.19
Manglende kendskab til og begrænset overvågning af MFS i overfladevand
Det må konstateres, at der ikke i Danmark som led i de basisanalyser, der blev gennemført
forud for vedtagelse af den 3. vandpianlægnings i
juni
2023, er foretages en dækkende
19
Vanclkvalitetskravet henviser her til de ved vandramrnedirektivet beskrevne krav til de nationale
myndigheder udpegning af vandområdedistrikter.
9
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0013.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
måling af de koncentrationer, der er af de forskellige MFS’er i overfladevand.
Det manglende kendskab kommer også til udtryk i Miljøministeriets
“Vandområdeplanerne 2021-2027” (VP3),
juni 2023 om status i 2.
vandplanlægningsperiode:2°
“Miljøfarlige forurenende stoffer
Indsatsprogrammet for planperioden 2015-2021 omfattede opsporing afpunkt kilder til
udledning af de mii]øfarlige forurenende stoffer, der i forbindelse med
vandområdeplanerne 2015-202 1 blev konstateret alforekomme i vandmiljøet i
koncentraiioner over miljøkvaliterskravene. Det vil sige vandområder, som ikke var i god
økologisk tilstandfor nationalt specfikke stoffer, eller som var i ikke-god kemisk tilstand
for EU-prioriterede stoffer. EU-Prioriterede stoffer er 45 miljøfarlige forurenende stoffer,
som er opført på en liste i vandrammedirektivets bilag 10. Om nødvendigt skulle
miljømyndighederne revidere gældende godkendelser og tilladelser, hvor der var hjemmel
hertil i sektorlovgivningen. Indsatsen
skulle gennemføres for de vandom råder, hvor der
blev konstateret overskridelser afmiljøkvalitetskravene. Miljømyndighederne gennemgik i
perioden april-september 2020 eksisterende godkendelser og tilladelser, og de forventes
efterfølgende at have foretaget eventuelle nødvendige revision er heraf Foruden denne
opsporing afpunktkilder har Miljøstyrelsen fået gennemført et projekt om kvantflcering
af tilførsel afmiljøfarligeforurenende stofferfra dfJuse kilder til vandmiljøet.
Er Siden offentliggørelsen af vandområdeplanerne 2015-2021 er miljøkvalitetskravfor et
yderligere antal miljøfarlige forurenende stoffer trådt i kraft og kan derved indgå ved
klassJicering afover.fladevandområdernes tilstand. Derudover er antallet af
målestationerfor så vidt angår miljøfarlige forurenende stoffer udvidet. Nærværende
vandområdeplaner er således baseret på et mere omfattende datagrundlag og dermed
mere sikker viden om forekomsten afmiljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet end
vandornrådeplanerne 2015-2021....
I ovenstående indgår ikke forekomst afmiljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke
datagrundlaget erforbedret i løbet af anden planperiode. I vandområdeplanerne 2015-
2021 udgjorde vandløb i god, ikke-god og ukendt økologisk tilstand med hensyn til
forekomst afnationalt specfikke stoffer henholdsvis 125, 42 og 18.725 km, mens de her i
vandområdeplanerne 2021-2027 udgør henholdsvis 190, 900 og 17.490 km. Vandløb i
god, ikke-god og ukendt kemisk tilstand, som bestemmes afforekomst afprioriterede
stoffer, udgjorde i vandområdeplanerne 2015-2021 henholdsvis 38, 163 og 18.690 km,
mens de her i vandområdeplanerne 2021-202 7 udgør henholdsvis 240, 870 og 17.460
Ian.”
At der er mange MFS ‘er, der ikke er kendskab til koncentrationen af i de danske
vandområder fremgår bl.a. af ministeriets vejledning nr. 9210 til
indsatsprogrambekendtgørelsen. Det oplyses:21
“I MiljøGIS tilknyttet vandomradeplanerne kan ses, hvilke vandomrder
der er i henholdsvis god, ikke-god og ukendt tilstand med hensyn til
°
I afsnit 7.2.1.
indgår der citater fra vandrammedirektivets bilag
V,
afsnit
1.3,
som Kommissionen henviser
til
i
det svar, som Miljøministeriet modtog den 10. august 2023.
Citat fra Miljørninisteriets
Vandpianerne 2021.2027”,
side
9
hhv, fra side
11,
hvor der
i
det citerede fra
side 11 henvises til Tabel 1.1, der viser den procentvise fordeling af tilstandsklasser fordelt på naturlige
og
stærkt
modificerede eller kunstige vandløb nationalt og for de fire vandområdedistrikter.
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0014.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur, dr. (h.c.)
+
forekomst afmiljøfarligeforurenende stoffer. At et vandområde er i
ukendt tilstand betyder, at der enten ikke foreligger overvågningsdata for
området, eller at de eksisterende data ikke har kunnet vurderes, feks.
fordi der erforfå data ellerfor høj en kvantJikationsgrænse....
I tabellen nedenfor ses for hvilke stoffer, der i ét ellerflere tilfælde er
konstateret overskridelser afde fastsatte miljøkvalitetskrav i vandløb,
søer eller kystvande og territorialfarvande. I MiljøGIS ogpå
vandplandata.dk er der mulighedfor at tilgå information for pågældende
vandområder om for hvilket stof miljøkvaliteiskravet i givetfald er
overskredet, og hvilket stofindsatsen derfor skal rettes mod.
Kemisk tilstand
Vandløb Antracen, cadmium, kviksølv,
naphthalen, nonylphenoler,
PFOS
Antracen, bly, cadniium,
Søer
kviksølv, naphthalen,
nonylphenoler, PFOS
Kystvande Antracen, sum
af
BDE, bly,
cadmium, kviksølv,
naphthalen, nonylphenoler,
octylphenoler
økologisk tilstand
Allcylbenzensulfonat, barium,
kobber,
sum
af
methylnaphthalener, zink
Sum af methylnaphthalener,
vanadiuni
Sum af methylnaphthalener
Det fremgår endvidere afDCE’s “Novana. Tilstand og udvikling 2008-2019”
rapport nr.
466/2021, at der aktuelt kun foreligger aktuelt
estimerede baggrundkoncentrationer
for
enkelte stoffer.
Den begrænsede overvågning, der er foretaget af MFS-koncentrationerne i Danmark,
kommer bl.a. til udtiyk i Miljømmisteriets vejledning nr. 9210 til
indsatsprogrambekendtgørelsen, hvori man bl.a., kan læse følgende under punkt 4.3. om
indsatsen overfor miljøfarlige forurenende stoffer:
“Som en del afMiljøstyrelsens overvågningsprogram, som ligger til
grundfor vandområdeplanernes tilsiandsvurderinger, bliver
koncentrationen afmiljøforurenende stoffer målt i visse målsatte vandløb,
søer og kystvande”
(min fremhævelse)
Det er således
langt
fra alle vandområder, hvor der udføres en overvågning.
Den forudsatte vurdering af den kemiske hhv, den økologiske tilstand ift. MFS
I Miljøministeriets ovenfor nævnte vejledning nr. 9210 til indsatsprogrambekendtgørelsen
fastslås det, at det er op til den ansvarlige myndighed, der skal træffe afgørelse om en
miljøgodkendelse/revurderingsafgørelse eller en spildevandstilladelse herunder med
hvilke vilkår, afgørelsen meddeles at vurdere, om der kan udledes spildevand med MFS
til en recipient. Der oplyses følgende i vejledning nr. 920 om
indsatsprogrambekendtgørelsen:22
“Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for Iniliøfarli2e forurenende
stoffer
22
Vejledning nr.
920 side 2X.
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0015.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet udfra forekomst af
prioriterede stoffer og økologiske tilstand vurderet udfra forekomst af nationalt
specfikke stoffer er vist i vandområdeplanens MiIjøGIS og vandplandata.dk.
Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fastsatte miljøkvaliteiskrav er
overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og det vurderes,
om disse overskrider relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan
er tale om en opdatering aftilstandsklassfikationen i vandområdeplanerne, kan
Rerningslinjerfor udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-202 7, Intern
arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes
i
en specfik opdateret vurderingfor det/de
konkrete stoffer til brugfor administration efter
§
8. Er tilstanden ukendt
grundet manglende overvågningsdata for området eller manglende
niljøkvaliretskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering
under inddragelse af metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder
anvendelig. Det kan fx være oplysn inger fra nationale
overvågn
ingsrapporter.
Dette svarer til den eksisterende praksis for håndtering af afgørelser om
tilladelser og godkendelser.”
Hvis det, der her citeres fra vejledning nr. 920 om indsatsprogrambekendtgørelsen,
sammenholdes med det, der er gengivet ovenfor i notatets afsnit 3.2. om det begrænsede
kendskab, der i dag er tale om i forhold til koncentrationerne af
MFS
i de danske
overfladevandområder, må konklusionen være, er der ikke er megen hjælp at hente i
FAQ-vejledningen for de kommunale myndigheder og deres rådgivere, hvis de ønsker at
sikre, at der ikke indtræder en situation, hvor den konkrete tilladte udledning af MFS sker
til et område, hvor koncentrationen af et eller flere af de relevante MFS’er allerede er for
højt.
Det manglende kendskab til et vandområdes konkrete status synes ministeriet imidlertid
ikke at finde problematisk. Det fastslås således i vejledning nr. 920 til
indsatsprogrambekendtgørelsen, at der ikke skal foretages nogen indsats i forhold til de
recipienter, hvor tilstanden er ukendt. Det oplyses i vejledningen:23
“MiIjØGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan ses, hvilke vandområder der er i
henholdsvis god, ikke-god og ukendt tilstand med hensyn tilforekomst afmiljofarlige
forurenende stoffer. At et vandområde er i ukendt tilstand betyder, at der enten ikke
foreligger overvågningsdata for området, eller at de eksisterende data ikke har kunnet
vurderes, feks. fordi der erforfå data eller for høj en kvantfikationsgrænse. L
vandområder med ukendt tilstand skal der ikke gennemføres en indsats”
(min
fremhævelse).
Direktivernes hhv. FAQ-vejledningens krav ift. miljokvalitet
Som
nævnt
ovenfor i notatets afsnit 1, skal de begreber, der indgår i
direktiverne anvendes
EU-konform. Derfor vil jeg her sammenholde de definitioner og forklaringer, der
anvendes i FAQ-vejledningen om miljøkvalitetsbegreber, med det, der fremgår om
begreberne og deres anvendelse i vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet.
23
Citatet er fra vejledningen side
43
f.
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0016.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
+
Definitioner af miljokvalitetskrav i vandkvalitetskravdirektivet hhv. i FAQ
vejledningen
I vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del A, opregnes de relevante prioriterede stoffer
(MFS’er). Det angives, at der skal anvendes følgende definitioner:
AA-EQS: årsgennemsnit for koncentrationen baseret på de for de enkelte MFS’er
relevante kvalitetskrav
MAC-EQS: højeste tilladte koncentration for de enkelte MFS’er relevante
kvalitetskrav
I FAQ-vejledningen oplyses det under definitioner i punkt 9, hvad der skal forstås ved de
i vejledningen angivne to typer af “miljøkvalitetskrav”:
“Det generelle kvalitetskrav er miljøkvalitetskravet udtrykt som
årsgennemsnit, maksimumskoncentration er miljøkvalitetskravet udtrykt som
højeste tilladte koncentration”
Det er vanskeligt at sætte sig ind i, hvordan ministeriet med den under punkt 9 citerede
definition kan forudsætte, at der foreligger data om koncentrationen afMFS’er, der er
målt i repræsentative målepunlcter, samtidig med, at det kan konstateres i ministeriets
egne vejledninger m.v., at der ilcke foretages sådanne målinger af alle MFS’er, og at der
ikke foretages målinger i alle vandområder. Det er jo vanskeligt at forklare i lyset af, at
der er tale om ukendt tilstand i forhold til mange stoffer og vandområder, f. det ovenfor
anførte under punkt 3.2.
Under punkt 10 gentages det, at miljøkvalitetskrav for matricen vand i
udledningsbekendtgørelsen og i miljømåLsfastsættelsesbekendtgørelsen er angivet som
henholdsvis “generelt kvalitetskrav” og “maksimumkoncentration”. Det oplyses
endvidere, at:
“En maksimumkoncentration for et forurenende stofi et overfladevand angiver
det koncentrationsniveau, som ikke må overskrides udenfor en eventuel
blandingszone. (min fremhævelse)
Der er hverken i vandkvalitetskravdirektivets definition afmaksimumkoncentrationen
(MAC-EQS) eller i direktivets bestemmelser om blandingszoner noget grundlag for den
under punkt 10 citerede forståelse af maksimumlconcentrationen.24
Direktivernes hhv. FAQ-vej ledningen definition af “god tilstand”
Der er hverken i vandrammedirektivet eller i vandkvalitetskravdirektivet en særlig
definition for “god tilstand” i forhold til koncentrationen af MFS. Ved “god tilstand” for
overfladevand forstås efter vandrammedirektivets artikel 2, nr. 18, den tilstand, som et
overfladevandområde har nået, når både dets økologiske tilstand og dets kemiske tilstand i
det mindste er “god”.
I FAQ-vej ledningen indgår der under punkt 9 en redegørelse for den nationale forståelse
af”god tilstand” i forhold til MFS:
Vejledningens afsnit 4.3
“Indsat.ser overfor milføfarlige forurenende stoffer”,
side 27.
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0017.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
“God
tilstandfor et forurenede stof med et generelt kvalitetskrav
forudsætter således, at det
aritm
etiske gennemsnit afsroJkoncentrationer,
der er målt i matricen vand ved hvert repræsentativt målepunki inden for
det enkelte vandområde i løbet af et enkelt
år,
ikke overstiger det
generelle kvalitetskrav.”
Da der ikke foretages målinger af ret mange MFS’er,jf. herom ovenfor i afsnit 3.2,
fremstår det citerede, der anvender flertaisformen “ved hvert
repræsentativt
målepunkt
indenfor det enkelte
vandområde i løbet
af el
år”,
som en formulering, der intet har med
virkeligheden at gøre. Der kan i øvrigt henvises til det, der fremgår nedenfor i notatets
afsnit 6 om den betydelige forskel, der er på FAQ-vejledningens anvendelse af et
repræsentativt målepunkt hhv, det, der er tale om i vandkvalitetskravdirektivets bilag I,
Del B, hvori begrebet “repræsentative målepunkter” indgår.
Direktivernes forståelse hhv. FAQ-vejledningens forståelse af
anvendelsen af blandingszoner
I dansk ret er anvendelsen afblandingszoner indføjet i udledningsbekendtgørelsen, der er
udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, og reglerne er fortolket i FAQ
vejledningen. Anvendelsen af blandingszoner er relevant i forbindelse med formulering af
miljøgodkendelser/reviirderingsafgørelser og spildevandstilladelser.
Direktivernes regler om blandingszoner
På EU-niveau er der i vandkvalitetskravdirektivets artikel 4 etableret mulighed for, at
medlemsstaterne inden for nogle retlige begrænsninger kan anvende blandingszoner,
hvori
der accepteres en udledning afMFS, der konkret overskrider de angivne maksimale
koncenfrationer til overfladevandområder, hvor der kan sikres en fortynding af
koncent-rationeme,
jf.
ovenfor i afsnit 2.1. om, at der ikke accepteres udledning til
vandområder, hvor koncentrationen af de relevante sMFS’er allerede er for høj.
De retlige rammebetingelser for anvendelse afblandingszoner fremgår af
vandkvalitetskravdirektivets i artikel 4. I bestemmelsens stk. I fastslås det, at:
Medlemsstaterne kan udpege blandingszoner omkring udledn ingspunkter.
Koncentrationerne af et ellerflere afde i bilag I, Del A, anførte stoffer kan
overskrjde de relevante miljøkvalitetskrav inden for sådanne blandingszner,
hvis de ikke påvirker det øvrige overfladevandområdes opfyldelse afdisse
krav.” (mine fremhævelser)
Anvendelsen afblandingszoner er således en mulighed efter direktivet. Den mulighed har
ikke alle medlemsstater benyttet sig af— formentlig fordi en anvendelse afblandingszoner
vil
kunne
vanskeliggøre opfyldelsen af de bindende krav om sikring afmiljømål inden
udløbet af den 3. vandplanlægningsperiode den 22. december 2027.
Det fremgår af ordlyden afvandkvalitetskravdirektivets
artikel
4, stk. 1,jf. citatet, at
overskridelse af miljøkvalitetskrav alene kan finde sted indenfor blandingszonen.
Ordlyden afudledningsbekendtgørelsens
§
8, stk. i der anvender formuleringen
“inden
for
sådanne blandingszoner”
er på linje med ordlyden af vandkvalitetskravdirektivets
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0018.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
+
artikel 4, stk.!.
Oplysningerne i vandområdeplanerne om anvendelse afblandingszoner
Det fastslås i vandkvalitetskravdirektivets artikel 4, stk. 2, 1. led, at de medlemsstater, der
udpeger blandingszoner, skal indføje oplysninger i deres vandområdeplaner om den
fremgangsmåde og de metoder, der er anvendt til at definere blandingszoner, ligesom der
skal indgå oplysninger i vandområdeplanerne om de foranstaltninger, der er truffet for at
mindske udstrækningen afblandingszonerne
i
fremtiden.
Som eksempler på sådanne foranstaltninger nævner artikel 4, stk. 2, litra b) oplysninger
om:
at der i indsatsprogrammet indgår bestemmelser om myndighedernes begrænsning
af prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, hvor bestemmelserne er
formuleret i overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra
k),
jf.
samme direktivs artikel 16,25
at der i forbindelse med myndighedernes obligatoriske revurdering af de i lE
direktivet26 omhandlede miljøgodkendelser senest 10 år efter at virksomhedens
anlægs- og driftsbetingelser senest blev godkendt eller revidere, skal tages højde
for det konkrete behov, der er for at mindske udstrækningen af de etablere
blandingszoner, og/eller
at der i indsatsprogranunets grundlæggende foranstaltninger ifl. punktkilder er
fastlagt forpligtelser for de ansvarlige myndigheder til at tage initiativer i
overensstemmelse med det, der fremgår af vandrammedirektivets artikel Ii, stk. 3,
litra g).
-
-
-
Blandingszonerne som omfattet af indsatsprogrammet og krav om målopfyldelse
Der skal efter vandrarnmedirektivets artikel 11, stk. 3, litra g) indgå grundlæggende
foranstaltninger, der iværksættes i forhold til udledninger fra punktkilder i form af krav
om forudgående regulering:
• såsom et forbud nod iilførsel afforurenende stoffer til vandet, eller krav
om
forhåndstilladelse eller registrering baseret på generelle bindende regler, der
indeholder emissionskontrolforanstaltningerfor de pågældendeforurenende
stoffer, herunder kontrolforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 10 og
16. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt
ajourføres.”
Det følger endvidere af vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra k),
jf.
direktivets
artikel 16, at der i de vedtagne indsatsprogrammer skal være tale om en understøttende
indsats, der skal igangsættes i regi af vandkvalitetskravdirektivet og dets bilag I, Del A i
forhold til forurening med MFS. Sådanne foranstaltninger fremhæves også i
vandkvalitetskravdirektivets artikel 4, stk. 2, litra b), der fastlægger de krav, der kan stilles
i forbindelse med etablering af blandingszoner. Der skal iværksættes foranstaltninger, der
sikrer en progressiv reduktion af forureningen med prioriterede stoffer og andre stoffer,
som ellers vil kunne forhindre medlemsstaterne i at opfylde de mål for
overfladevandområderne, der er opstillet i vandraminedirektivets artikel 4.
25
Der
redegøres
for
reglerne
om blandingszoner nedenfor i afsnit
5.
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0019.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
VandkvaLitetskravdirektivets artikel 4, stk. 3 fastslår, at der skal være tale om en
koordinering af anvendelsen af blandingszoner med den generelle vandpianlægning,
herunder i indsatsprogrammet. Det fremgår således meget klart af de grundlæggende
forpligtelser om løbende forbedringer, der er angivet i vandrammedirektivets artikel 4,
stk. I, a litra ii) og iii) samt de forpligtelser, der fremgår af artikel 4,
stk.
1, litra a) nr. iv)
om indsatsen i forhold til reduktion af prioriterede og andre miljøfarlige stoffer, at de
nationale myndigheder
ikke
kan undlade at sikre bidrag til en reduktion, og at der ikke er
tale om, at blandingszoner kan holdes uden for forpligtelsen til at sikre en “god tilstand”
senest den 22. december 2027 i alt overfladevand. Denne forudsætning er helt central, når
der foretages en fortolkning at direktivreglerne om blandingszoner.
Der er således forudsat, at der indgår en præcis regulering i indsatsprogrammet
vedrørende reduktion af
MFS,
der udledes i situationer, hvor der udlægges
blandingszoner. Myndigheden skal i forbindelse med anvendelsen af blandingszoner
vurdere helt konkret hvad de kumulative effekter af de allerede tilladte udledninger samt
den diffuse luftbårne eller vandbårne emission af de
MFS,
der er oplistet på
vandkvalitetskravdirektivets bilag I, Del A, er for miljøkvaliteten
i
modtagende recipient.
Med hjemmel i vandkvalitetskravdirektivets artikel 4, stk. 4, er der af Kommissionen
udarbejdet “Tekniske retningslinjerfor udpegning af blandingszoner i henhold til art. 4,
stk. 4, i direktiv 2008/105/EF”,2’ hvori der redegøres for, hvordan de nationale
myndigheder, når de anvender blandingszoner, skal respektere pligten til at opnå “god
kemisk tilstand” og “god økologisk tilstand” i overensstemmelse med
vandrammedirektivets artikel 4.
Krav omforetagelse af målinger, analyser, reduktion mv. i direktiverne
Vandkvalitetskravdirektivets artikel 4 om anvendelse af blandingszoner skal endvidere
læses i sammenhæng med:
de basisanalyser og overvågninger, der skal udføres efter vandrammedirektivets
artikler 5 og 8, herunder med respekt for forpligtelseme til at opnå miljømålene i
artikel 4,
vandkvalitetskravdirektivets
artikel
3,
stk.
3,28
der fastlægger medlemsstatemes
forpligtelse til at foretage analyser af de langsigtede udviklingstendenser for
koncentrationerne af de pnoriterede stoffer i bilag 1, del A, som har tendens til at
Hive akkumuleret i sedimenter og/eller biota, og
vandkvalitetskravdirektivets artikel 5,
stk.
329
der pålægger medlemsstaterne at
sende de oversigter, der udarbejdes over udledninger mv., til Kommissionen.
-
-
-
I de retningslinjer, der indgår som bilag “Technical Background Document on
Identification ofMixing Zones”, oplyses det, at:
)
der skal være tale om en løbende reduktion afblandingszonen, så der også inden
for blandingszonen opnås en god økologisk og kemisk tilstand senest den 22.
“Vandrammedirektivets
artikel 16 vedrører EU-institutionernes forpligtelser til at vedtage foranstaltninger,
der vedrører MFS’er.
e Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv
201 0/75/EU om industrielle emissioner.
EU-Kommissionens tekniske retningslinjer af 22. december 2010 for udpegning af blandingszoner i
henhold til art. 4, stk. 4 K(2010) 9369 endelig
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0020.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
)
)
)
)
december 2022
der skal foretages en monitering,
BAT kan
ikke fraviges, og der skal indføjes strengere emissionskontrolmålinger
tilstedeværelse af særligt beskyttede områder skal inddrages
en forlængelse af opfyldelsesfristen i forhold til sikring af, at det samlede
vandområdedistrikts vand har en “god tilstand” senest den 22. december 2027, kan
alene accepteres som en “misligholdelse” i overensstemmelse med
vancirammedirektivets artikel 4, stk. 7, og de deri nævnte betingelser.
Kan der udledes
til
blandingszoner, der allerede har for
høje koncentrationer?
Det fremgår som nævnt ovenfor i afsnit i vedrørende den eksisterende sammenhæng
mellem vandrammedirektivet (dvs. moderdirektivet) og vandkvalitetskravdirektivet, at
sidstnævnte direktiv som datterdirektiv kun indeholder
supplerende regler
til
vandrammedirektivets generelle regler om MFS og om anvendelse af blandingszoner som
led i vandrammedirektivets generelle krav, forudsætninger og principper. Det har
betydning for anvendelsen af blandingszoner.
Svaret på det rejste spørgsmål er efter direktiverne: nej
Med henvisning til det, der ovenfor i notatets afsnit 2.1., fastslås om, at det ikke er muligt
at udlede MFS til et vandområde, hvor der allerede forekommer for høje koncentrationer
af det pågældende stof, samt det der er beskrevet ovenfor i afsnit 5.1., kan det stillede
spørgsmål her besvares med et nej. Det er klart forudsat, at blandingszoner ikke kan
anvendes på en måde, hvor det ikke er muligt at sikre, at alt vand
herunder også det
vand, der er inden for blandingszonen vil være i “god tilstand” senest den 22. december
2027.
Det er kun muligt at undlade en opfyldelse af kravet om “god tilstand”, hvis det kan
dokumenteres, at der er tale om en situation, der er omfattet af vandrammedirektivets
artikel 4, stk. 7. Det fremgår også af det svar, som Kommissionen gav Miljøministeriet
den 10. august 2023,
jf.
herom nedenfor i
afsnit 7.
FÅ Q-vejledningen besvarer spørgsmålet bekræftende
Som det allerede er fremhævet i notatets afsnit 2.2. er der tale om en anderledes opfattelse
af reglerne i FAQ-vejledningen, end den, der her i afsnit 5.2.1. angives af fremgå af
direktiverne. Det oplyses i vejledningen under punkt 9 at:
en ny, ændret eller øget udledning må ikke påvirke opfyldelse afdet
generelle kvalitetskrav i overfladevand eller den del afet
overjiadevand, der ligger uden for en eventuelt udpeget blandingszone.
Det betyder, atforudfor meddelelse af
en
tilladelse til eller godkendelse
afudledningen skal det vurderes, hvordan udledningen vil påvirke
opfyldelse afdet generelle kvalitetskrav i overfladevand. Vilkårene i
tilladelser og godkendelser skal efter bekendtgørelse om krav til
udledning afvisse
foru
renende stoffer. sikre, at udledningen ikke påvirker
opfyldelse afmaksimumkoncentrationer og generelle kvalitetskrav i det
berørte overfladevand, se bekendtgørelsens
§‘
6 og 7”.
(mine
fremhævelser)
“...
Det forudsættes i det citerede, at:
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0021.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
-
-
-
der kan udledes MFS, selv om koncentrationen inden for en blandingszone er for
høj i forhold til det generelle miljøkvalitetskrav (AA-MAC)
myndighederne i forbindelse med deres vurdering af, om der kan meddeles en
tilladelse/godkendelse, kun skal tage stilling til, om det generelle
miljøkvalitetskrav
AA-MAC
i
vandet uden for blandingszonen bliver påvirket
ved vilkårsformuleringen skal sikre, at udledningen ikke i sig selv indebærer, at
der indtræder en overskridelse af den maksimale koncentration af stoffet (MAC
EQS) og det generelle kvalitetskrav (AA-MAC) uden for blandingszonen.
I FAQ-vejledningens
punkt
10 forudsættes det tilsvarende, at en oversknidelse af den
maksimale koncentration (MAC-EQS) af et konkret miljøfarligt stof jçjç har betydning
for, om der kan tillades udledning af stoffer inden for en blandingszone. Det fastslås:
“En
maksimumkoncentration for et forurenende stof i et overfladevand
angiver det koncentrationsniveau, som ikke må overskrides uden for en
eventuel blandingszone.”
(min fremhævelse)
FAQ-vejledningen accepterer op til 5
%forøget koncentration udenfor
blandingszonen
Under FAQ 43, punkt i “Miljøkvalitetskravfor
vand
er
overskredet
i
overjiadevandet”,
oplyses det, at:
“For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør
rniljømyndigheden derudover kun tillade
en
koncentralionsstigning på
mindst muligt og højst 5 % af værdien afstoffets generelle kvalitetskrav
for vand beregnet i randen afden maksimalt acceptable størrelse af
en
blandingszone.
(min fremhævelse)
Det citerede, der tillader en påvirkning af vandets kvalitet uden for blandingszonens rand i
form af en koncentrationsstigning på op til
5
%, mangler støtte i
vandkvalitetskravdirektivets artikel 4, stk. I og udledningsbekendtgørelsens
§
8, stk. I,
der begge anvender den helt klare
formulering
“indenfor sådanne blandingszoner”.
Under FAQ 43, punkt I oplyses det videre om de beregninger, der skal foretages:
“Hvis det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et
givet stof i vand allerede er overskredet i overjiadevandet, kan
miljømyndigheden kun give tilladelse til en udledning til vand eller
luft,
hvis den ved beregninger kan vise, at udledningen med sikkerhed ikke vil
påvirke opj5ldelse afmiljokvalitetskravet i overfladevandet udenfor den
udpegede blandingszone.
Der vil være overfladevande, hvor den i
forvejen
forekommende
koncentration er væsentlig højere end stoffets miljøkvalitetskrav, hvorfor
udledninger i votentielt høie koncentrationer ikke vil medføre en beregnet
koncentrationsstigning i overfladevandet.
Godkendelsesmyndigheden skal derfor ved godkendelsen sikre, at
udledningen i sig selv ikke vil hindre overholdelse afmiljøkvalitetskravet
for overfladevandet. Udledningen må derfor i sig selv ikke medføre en
overskridelse afmiljøkvaliretskrav i blandings-zonens rand. Til beregning
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0022.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
herafskal der ikke inddrages den iforvejen forekommende koncentration.
For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskytlelsesniveau bør
miljømyndigheden derudover kun tillade en koncentrationsstigningpå
mindst muligt og højst 5 % af værdien afstoffets generelle kvalitetskrav
for vand beregnet i randen afden maksimalt acceptable størrelse alen
blandingszone. (mine fremhævelser)
Det er
-
-
-
-
som det fremgår af citatet ministeriets opfattelse, at:
den ansvarlige myndighed godt kan tillade udledning af
MFS,
der allerede
forekommer i væsentlig højere koncentrationer end de miljøkvalitetskrav, der er
opstillet for det pågældende stof hvad enten det er det generelle
miljøkvalitetskrav (dvs. årsgennemsnittet AA-EQS) eller det er det maksimale
miljøkvalitetskrav (Mac-EQS)
den eksisterende koncentration skal
ikke
indgå i myndighedens konkrete vurdering
af grundlaget for at meddele spildevandstilladelsen eller miljøgodkendelsen
(hvilket jo meget klart udelukker en vurdering af den kumulative effekt af
udledningen)
der kan accepteres en koncentrationsstigning uden for blandingszonens rand på op
til
5
%.
anvendelse af formuleringen “bør” giver mulighed for endnu højere overskridelser
-
FA Q-vejledningens anvisninger om kontrolmålinger og egenkontrolvilk4r
Det fremgår af FAQ 58 “Skal
derforetages kontrolmålinger i det overfladevand, der
udledes til?” vedrørende det bedømmelsesgrundlag, der skal anvendes, og de vilkår, der
skal indføjes i de afgørelser, der træffes om etablering af blandingszoner som en del af en
udledningstilladelse, at
miljømyndigheden vedfastsættelse afudlederkrav skal sandsynliggøre og
ved berezning vise, at den fremtidige udledning ikke vil påvirke opfrldelse af
miljøkvaliteiskrav for de udledte stoffer i det berørte overfladevand udenfor
en eventuel blandingszone. Bekendtgørelsen fastsætter ikke krav til den
(egen)kontrol afdet berørte overfladevand, en udleder skal gennemføre.
Omfanget og karakteren afudlederens egenkontrolfastlægges efter de regler og
den praksis, der erforfastsættelse afegenkontrol i de forskellige typer af
afgørelser om udledn ing.
“(mine fremhævelser)
Der anvendes i
overskriften for FAQ
58
en forudsætning om kontrolmålinger, medens den
konkrete vejledning forudsætter anvendelse af sandsynliggørelse og beregninger. Der
forudsættes ikke indføjet skærpede vilkår om egenkontrol, sådan som det fremgår af
Kommissionens ovenfor i afsnit 5.1.3. omtalte tekniske retningslinjer.
FAQ-vejledningens oplysninger
om
revurdering
uden inddragelse afden
kumulative påvirkning
I relation til revurdering af eksisterende godkendelser og spildevandstilladelser som led i
at f reduceret såvel den i recipienten forekommende koncentration af
MFS
i situationer,
hvor der
ikke
anvendes blandingszoner, som nedbringelse af koncentration af MFS i
situationer, hvor der anvendes blandingszoner, fastslås det i FAQ 54 “Hvordan kan en
revision, herunder en revurdering, afvirksomheders miljøgodkendelse henholdsvis
tilladelse
til
udledning afforurenende stoffer gennemføres?
at revurderingerne skal
baseres på anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT), og at:
“,
IC
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0023.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
“Udledninger, der i sig selv hindrer opldelse afmiljøkvalitetskrav i et
overfladevand, skal reduceres og om nødvendigt helt ophøre. Det betyder, at det
i disse tilfælde beregningsmæssigt skal kunne eftervises, at udlednin gen uanset
tilladte overskridelser afmiljøkvalitetskrav i en eventuel blandingszone ikke
indebærer en overskridelse afmiljøkvalitetskravene i det øvrige overfladevand
uden for blandingszonen. Bemærk, at den i forvejen forekommende
koncentration, der skyldes andre kilder, ikke inddrages under dette punkt.”
-
-
(mine fremhævelser)
Det gentages således her, at den eksisterende koncentration i recipienten ikke skal indgå i
fastlæggelsen af de betingelser, der skal formuleres i den reviderede
godkendelse/tilladelse. I vandkvalitetskravdirektivets formålsbestemmelse, der henviser
til vandrammedirektivets krav om opfyldelse afmiljømål, er der derimod forudsat, at der
er recipienternes tilstand i forhold til koncentrationen afMFS, der er det relevante og ikke
de enkelte kilder. De opstillede miljømål og “god økologisk tilstand” og “god kemisk
tilstand” kan derfor kun realiseres, hvis der tages udgangspunkt i den kumulative effekt af
såvel samtlige emissioner og udledninger som den eksisterende tilstand i recipienten.
Samtidig forudsættes det ovenfor citerede fra vejledningens FAQ 54, at det ikke er
relevant at foretage skærpelser af meddelte miljøgodkendelser alene på grund af for høje
koncentrationer af miljøfarlige stoffer i det overfladevand, som virksomheden udleder til.
Den forudsætning indebærer, at der ikke forudsættes opnået en “god tilstand” i et
vandområde gennem formulering af skærpede vilkår til alle de virksomheder (kilder), der
har betydning for en ikke-god tilstand i vandområdet. Det, der forudsættes i det fra FAQ
53 citerede, indebærer endvidere, at hvis miljømyndighederne fulgte de krav, der er
fastslået ved Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 vil nye
virksomheder ikke kunne modtage en spildevandstilladelse/miljøgodkendelse, hvis der i
virksomhedens relevante spildevand indgår blot en meget begrænset mængde af det
konkrete MFS, der allerede forekommer i for høje koncentrationer i recipienten.
FA Q-vejledningens oplysninger
om reduktion afblandingszoner
Der oplyses ikke eksplicit i FAQ 43, der vedrører blandingszoner, indføjet oplysninger
om, at myndigheden skal indføje vilkår, der bidrager til at få reduceret blandingszonen,
sådan som det udtrykkeligt er foreskrevet i udledningsbekendtgørelsens
§
8, stk. 3 og
forudsat i de ovenfor i afsnit 5.1 .3.omtalte tekniske retningslinjer, som Kommissionen har
udstedt.
I udledningsbekendtgørelsens
§
8, stk. 3 og vandkvalitetskravdirektivs artikel 4, stk. 2,
litra b, der er retligt bindende, fastslås det, at der skal iværksættes foranstaltninger i
indsatsprogrammet, der kan mindske mængden af prioriterede stoffer og andre
miljøfarlige stoffer, herunder ved at udstrækningen afblandingszoner reduceres i
fremtiden, så der kan sikres opnåelse af “god tilstand”.
Det er også problematisk, at FAQ 64 blot ordret gengiver udledningsbekendtgørelsens
8, stk. 3 uden nogle supplerende vejledende oplysninger om, hvordan bestemmelsen
konkret skal forstås og anvendes.
§
2(
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0024.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
+
Direktivernes hhv. FAQ-vejledningens anvendelse af repræsentative
målepunkter
Bandt de mest omdiskuterede bestemmelser i FAQ-vejledningen er angivelsen af
repræsentative målepunkter i FAQ 43 som grundlag for vurderingen af, om der kan
udledes konkrete
MFS
til en given recipient.
Da det er fremgået af det, der er oplyst ovenfor i afsnit 3.2., at der
ikke
i
dag
er et
kendskab til de aktuelle koncentrationer i de danske vandområder, bliver anvendelse af
repræsentative målepunkter allerede af den grund udfordret. Her skal der redegøres for,
hvordan ordet “repræsentative målepunkter” indgår i vandkvalitetskravdirektivet,
henholdsvis hvordan “repræsentativt målepunkt” anvendes i FAQ-vejledningen.
6.1. Anvendelsen af “repræsentative målepunker”
i vandkvalitetskravdirektivet
Det er i vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del B, at begrebet “repræsentativt
målepunkter” anvendes. Bemærk i citatet fra direktivets Del
B,
der gengives nedenfor, at
der anvendes forudsætninger om, at der er tale om flere repræsentative punkter, der er
valgt, fordi der på de pågældende punkter er foretaget
gennemsnitlige målinger på forskellige tidspunktet afåret, og at
der sådanne målinger er foretaget på “hvert repræsentativt målepunkt”.
-
-
Der anvendes måleenheder, der vedrører årsgennemsnittet (AA-EQS) henholdsvis den
maksimale koncentration (MAC-EQS),jf. herom ovenfor
i
afsnit 3.1. Som enhed
anvendes der i forbindelse med stillingtagen til de gældende miljøkvalitetskrav
i
direktivets bilag 1, Del A, enheden
.tg/l
for udledning af MFS til overfladevand, der påvirker recipientens vand,
igfkg
våd vægt for udledning, der påvirker biota.
-
-
De krav til de udførte målinger og analyser, der angives i vandkvalitetskravdirektivets
bilag 1, Del B, skal forstås
i
lyset af de krav, der er opstillet
i
vandrammedirektivets
artikel 5,
jf.
bilag V
punkt
1.3. Vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del B,
har
følgende
ordlyd:
“B. Al’!VENDELSE AF DE I DEL A ANFØRTE MILJØKVALITETSKRA V (EQS)
Kolonne 4 og 5 i tabellen30: For et givet overfladevandområde betyder anvendelse afAA
EQS, at det aritmetiske gennemsnit afkoncentrationer. der er målt på forskellige
tidspunkter afåret, ved hvert repræsentativt målepunkt indenfor vandområdet ikke
overstiger kravværdien.
Beregningen afdet aritmetiske gennemsnit, den benyttede analysemetode og den
metode, hvorefter miljøkvalitetskravene anvendes, hvis der ikke er nogen
hensigtsmæssig analysemetode, som opfylder minimumsydeevnekriterierne, skal
være i overensstemmelse med gennemførelsesretsakter om vedtagelse af tekniske
specfikarioner for kemisk overvågning og kvalitet vedrørende analyseresultater i
overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF.
30 Kommissionens tekniske retningslinjer side 10, 2. sidste afsnit, 9. linje.
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0025.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Kolonne 6 o.g 71 tabellen.31 For et givet overfladevandområde betyder anvendelse af
MA C-EQS, at den koncentration, der er målt ved hvert repræsentativt målepunki inden
for vandområdet, ikke er højere end kro vværdien.
Ioverensstemmelse med afsnit 1.3.4 i bilag Vtildirektiv 2000/60/EF kan
medlemsstaterne dog indføre statistiske metoder, som feks. percentil beregning, for
at opnå et acceptabelt konfidensniveau og en acceptabel præcision med henblik på
at fastslå, om MAC-EQS er overholdt. Hvis medlemsstaterne gør dette, skal de
statistiske metoder være i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser, der er
fastsat efter den undersøgelsesprocedure, der henvises til i artikel 9, stk. 2, i
nærværende direlctiv.
EQSfor vand fastsat i dette bilag er udtiykt som samlet koncentration i hele vandprøven.
Uansetførste afsnit er det tilfældet for så vidt angår cadmium, bly, kviksølv og
nikkel (i det følgende benævnt »metaller), at EQSfor vand gælderfor
koncentrationen i opløsning, dvs, den opløste fase af en vandprøve, der erfiltreret
gennem et 0,45 pm-filter eller behandlet tilsvarende eller, hvor det specfikt er
angivet, for den biotilgængelige koncentration.
Medlemsstaterne kan, når de vurderer overvågningsresultaterne i forhold til det
relevante EQS, tage hensyn til:
a) de naturlige baggrundskoncentrationer af metaller og metalforbindelser, hvis
sådanne koncentrationer gør det umuligt at overholde det relevante EQS
b) vandets hårdhed, pH, opløst organisk ku/stof eller andre kvalitetsparametre, der
påvirker meta Ilers hiotilgængelighed, idet den biotilgængelige koncentration
fastsættes på grundlag af hertil egnet modellering af biotilgængeligheden. «
Som det fremgår af det citerede fra Del B, er det i relation til udledning af MFS, der
påvirker vandets kvalitet (kolonne 4 og 5), relevant om det årlige gennemsnit (AA-EQS)
for koncentrationen hhv, i indvand og i andet overfladevand holder sig inden for de
opstillede grænseværdier. Det fremgår af det citerede, at der forudsættes at være tale om
en situation, hvor de nationale myndigheder som led i den forudsatte tilvejebringelse af et
kendskab til koncentrationerne i recipienten:32
har foretaget målinger af koncentrationerne af de enkelte MFS’er på forskellige
målepunkter,
at de udvælger repræsentative målepunkter ud fra de konstaterede koncentrationer,
og
at de anvender et aritmetisk gennemsnit af de opnåede måleresultater.
-
-
-
I forhold til den højest tilladelige koncentration (MAC-EQS) af de enkelte miljøfarlige
stoffer i det indvand hhv. overfladevand, der evt, skal modtage udledningen af MFS,
fastslås det ligeledes i Del B punkt 2, at det er de koncentrationer, der er målt for hvert
repræsentativt målepunkt, der er relevante, når myndighederne skal vurdere, om det er
muligt at udlede de pågældende stoffer inden for de opstillede grænseværdier.
Forståelsen af dette punkt 2 er i forbindelse med den revision, der blev foretaget af
31 Kommissionens tekniske retningslinjer, side 10, 1. afsnit, sidste linje.
Kolonne 4 vedrører AA-EQS indvand. Denne parameter er EQS udtrykt som årsgennemsnit (AA-EQS).
Medmindre andet er angivet, gælder det for den samlede koncentration af alle isomerer.
32
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0026.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
direktivet i 2013, blevet præciseret med en henvisning til vandrammedirektivets bilag V
punkt 1.3.4., der fastlægger kravene til overvågningsfrekvenser m.v.
Man
kan bl.a. læse
følgende i det punkt, der henvises til i vandrammedirektivets bilag V:
“1.3.4. Overvågnings frekvens
I kontrolovervågningsperioden gælder defrekvenser, der er
anført
nedenfor,
for overvågningsparametre, der er indikatorerforfysisk
kemiske kvalitetselementer, medmindre større intervaller er berettigede
på grundlag af teknisk viden og eksperivurderinger. For biologiske eller
hydromorfologiske kvaliteiselementerforetages overvågningen mindst en
gang i kontrolovervågningsperioden.
Operationel overvågning: frekvensen afden overvågning, der er
nødvendigfor alle parametre, fastsættes af medlemsslaterne på en sådan
måde, at derfremkommer tilstrækkelig mange data til en pålidelig
vurdering af det relevante kvalitetselements tilstand. Som en retningslinje
bør overvågningen finde sted med intervaller, der ikke er længere end
dem, der er angivet i oversigten nedenfor, medmindre større intervaller vil
være berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger.
Frekvenserne vælges på en sådan måde, at der opnås et acceptabelt
pålideligheds- og præcisionsniveau. Vandområdeplanen skal indeholde
skøn over det pålideligheds- og præcisionsniveau, der er opnået i
overvågningssystemet.
Der vælges overvågningsfrekvenser, der tager hensyn til variabiliteten i
parametre, der er et resultat afbåde naturlige og menneskelige forhold.
De tidspunkter, hvorpå overvågningen foretages, udvælges på en sådan
måde, at årstidsvariationernes virkning på resultaterne minimeres, og det
sikres, at resultaterne afspejler ændringer i vandområdet, der skyldes
ændringer som følge af menneskelige belastninger. Supplerende
overvågning på forskellige årstider indenfor samme årforetages om
nødvendigt for at opfylde dette mål.”
Det citerede efterlader
ikke
nogen
tvivl om, at der stilles klare krav
til gennemførelse af
konkrete målinger, der skal tilvejebringe data, som gør det muligt at finde repræsentative
målepunkter for MAC-EQS.
Det, der tilføjes under punkt 3 i bilag I, Del B, som vedrører kvalitetskravet
(EQS),
der
skal forstås som udtryk for den samlede koncentration i hele vandprøven og de særlige
vilkår ift. at måle på cadmium, bly, kviksølv og nikkel (benævnt som metaller) skal jeg
blot kommentere på ved at
fastslå,
at det fremgår af DCE’s ovenfor nævnte
rapport,”Novana. Tilstand og udvikling 2008-2019” rapport nr. 466/2021, at der aktuelt
kun
foreligger estimerede baggrundkoncentrationer for
enkelte
stoffer.
6.2. Anvendelsen af et repræsentativt målepunkt i FAQ-vejledningen
I vejledningen under FAQ 43, punkt 1
“Miljøkvalitetskravfor
vand
er
overskredet
i
overfladevandet”
kan
man
læse følgende om anvendelse af ét repræsentativt målepunkt:
Miljømyndigheden skal derudover ved beregning sikre, at
udledningen til vand eller luft ikke medfører en stigning i koncentrationen
afpågældendeforurenende stofpå
et
repræsentativt målepunkt.
I
2:
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0027.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
beregningen skal indgå den iforvejen forekommende koncentration af
stoffet
i
det modragende overfladevand. Ved vurdering af om en beregnet
stigning i koncentrationen vil være målbar, kan miljømyndigheden tage
udgangspunkt i, hvad der kan måles med de ved overvågning af
overfladevand almindeligt anvendte analysemetoder, der opj5.’lder
kravene til analysemetoderfor kemisk analyse og kontrol ved
overvågning afoverfladevand, sediment og biota, som fastsat i
bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger...
Miljømyndigheden kan træffe afgørelse udfra defortyndingsmodeller,
der er henvist til i svar på spørgsmål 68 “Hvilken fortynding kan man
regne med efter en udledning? Disse modeller har dog en begrænsning i
deres rækkevidde. Ansøger kan også vælge for egen regning atfå udført
supplerende fortyndingsberegninger i større afstandfra
udledningspunktet, hvis del repræsentative målepunkt er placeret længere
væk fra udledningspunktet end rækkevidden for fortyndingsmodellerne,
der er henvist til i svaret på spørgsmål 68.
“(mine
fremhævelser)
Det fremgår
af
det citerede, at det i FAQ-vejledningen forudsættes, at den myndighed, der
skal træffe afgørelse, har forskellige muligheder, når det skal vurderes, om udledningen
vil indebære, at vandområdet på grund af den aktuelle tilladelse (og ikke ud fra den
samlede koncentration) kommer til at indeholde for høje koncentrationer af de relevante
stoffer. Det, der forudsættes, er endvidere:
at den ansvarlige myndighed foretager en beregning af, om der vil være tale om en
rnålbar stigning i koncentrationen i “et repræsentativt målepunkt”.
ved beregning af en evt. koncentrationsstigning kan myndigheden anvende
almindeligt anvendte analysemetoder, der lever op til bekendtgørelse nr.
529
af 14.
maj 2023 om kvalitetskrav til miljømålinger. Se i den sammenhæng FAQ
53,
hvori det fastslås, at der kan være udfordringer med anvendelsen af
analysemetoders detektionsgrænse
den ansvarlige myndighed kan også vælge at anvende en fortyndingsmetode, som
i vejledningen beskrives som metoder af begrænset anvendelighed
den ansvarlige myndighed kan endvidere overlade det til ansøgeren for egen
regning at foretagefortyndingsberegninger i større afstand fra udledningspunktet,
hvis der repræsentative målepunkt er placeret længere væk fra udledningspunktet
end rækkevidden af fortyndingsmodellerne
-
-
-
-
Der er således indlagt alternative valgmuligheder, der på ingen måde vil kunne tages som
udtryk for, at der foretages en måling i repræsentative målepunkter efter det i
vandkvalitetskravdirektivets bilag I, Del B
beskrevne
(som er citeret ovenfor).
I FAQ 43’s afsnittet “I. Miljøkvalitetskrav for biota er overskredet i overfladevandet”
fastslås det bI.a. om de frihedsgrader, som miljømyndigheder tillægges:
“Der kan dog være situationer, hvor det generelle kvalitetskrav vurderes
overholdt i overfladevandet, men hvor biotakravet vurderes overskredet.
Grundet sammenhængen mellem fastsættelse af biotakrave og det
generelle kvalitetskrav kan miljømyndigheden vedfastsættelse af
udlederkravfor en udledning antage, at udledningen ikke vil give
anledning til yderligere forringelse af tilstanden af biota, hvis
udledningen ikke medfører overskridelse af det generelle kvalitetskrav i
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0028.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
randen af en eventuel blandingszone.”
I vejledningens FAQ 43 afsnit
“III.
Miljøkvalitetskrav
for sediment er overskredet i
overfladevandet” kan man også læse om den fleksibilitet, der er tale om, ligesom der kan
læses om de forudsætninger, der lægges til grund i forhold til den samlede koncentration
af det pågældende stof i sedimenter. Det oplyses:
“Der vil være overjiadevande, hvor den iforvejen forekommende
koncentration er væsentlig højere end stoffets
miljøkvalitetskrav,
hvorfor
udledninger i potentielt høje koncentrationer ikke vil medføre en beregnet
koncentrationsstigning i sedimentet. Godkendelses- og tilladelses
myndigheden skal derfor ved sin afgørelse sikre, at udledningen i sig selv
ikke vil hindre opfrldelse af miljøkvalitetskravetfor overfladevandet.
Udledningen i sig selv må derfor ikke medføre en overskridelse af
miljøkvalitetskrav i sedimentet. Til beregning heraf
skal
der ikke
inddrages den i forvejen forekommende koncentration.
For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør
miljømyndigheden derudover kun tillade en beregnet gennemsnitlig
åriig
stigning afkoncentrationen i sedimentet som følze af en udledninpå
mindst mulig og ikke mere end I % af værdien for miljøkvaliteiskravet for
sediment. For udledninger til luft bør en beregnet koncentrationsstigning
som følge afdepositionen overalt i overfladevander være mindst mulig og
ikke mere end I % af værdien afstoffets miljøkvalitetskrav for sediment.
Koncentrationsstigningen er en stigning i koncentrationen i
overjiadevandet iforhold til den i forvejen forekommende
koncentration. “(mine fremhævelser)
Det fremgår af citerede, at der her accepteres overskridelser i koncentrationen af MFS i
sediment, som forårsages af den konkrete tilladelse. Der accepteres samtidig en stigning i
koncentrationen af det miljøfarlige stof på 1% af den eksisterende for høje koncentration.
Der må med andre ord ifølge FAQ 43 godt ud fra en væsentlighedsvurdering
accepteres en yderlig koncentration af stoffet som konsekvens af den aktuelle udledning.
Hvordan stemmer det med den faste EU-Domstolspraksis og med den afgørelse, som
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 23. februar 2023? At anvende en isoleret
vurdering af den konkrete udledning og tilmed acceptere en væsentlighedsvurdering er
helt klart ikke i overensstemmelse med det, der forudsættes efter den gældende
fortollcning af vandrammedirektivets artikel 4, stk, I, litra a.
6.3. Definitionen i FAQ-vejledningen af “et repræsentativt målepunkt”
I
vejledningens
FAQ
43,
der bærer overskriften
“Hvordan fastsættes kravværdierfor et
givet
stof i en udledning, når miljøkvalitetskravfor stoffet i forvejen er overskredet i
overfladevandet?”
kan
man læse flgende om, hvad der i vejledningen forstås ved et
repræsentativt målepunkt:
“Det repræsentative målepunkt vælges eller placeres udfra følgende:
Trin 1. Hvis der er en overvdgningsstation, der overvåges eller har været
overvågetfor miljøfarligeforurenende stoffer i det berørte
overfladevand, typisk et målsat overfladevandområde, anvendes denne
som målepunkt. Hvis der erflere overvågningsstationer med målinger af
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0029.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandet, vælges den station, der
vurderes at være mest repræsentativ for overfladevandet,
fr
stationen
medflest og/eller nyeste data for miljøfarlige forurenende stoffer.
Overvågningsstationer kan fremsøges via dette link til miljødata.dk:
https://miljoedata.miljoeportal.dkl
Og ved atfihtrere under kemi (feks. på Miljøfarlige stoffer i vand
vandløb).
Trin 2. Hvis trin i ikke er muligt, men der er andre overvdgningsstationer
i overfladevandet, som anvendes til overvågning afmiljatilstanden i
vandon rådet, anvendes den station, der vurderes bedst at repræsentere
overfladevandet som helhed.
Trin 3. Hvis der ingen overvågningsstationer er i det berørte
o verflade vand, kan m iljømyndigheden an vende følgende kriterierfor
placering af et målepunkt til brug for beregninger:
a. Kysivande: Hvis dybdeforholdene kendes, placeres det teoretiske
ma’lepunkt for vand og sediment, hvor overfladevandet er dybest. Hvis
dybdeforholdene ikke kendes, placeres det fiktive målepunkt i
overfladevandets geografiske midtpunkt.
b. Søer: Hvis dybdeforholdene kendes, placeres det teoretiske målepunkt
for vand og sediment, hvor søen er dybest. Hvis dybdeforholdene ikke
kendes, placeres det fiktive målepunkt i søens geografiske midtpunkt.
c. Vandløb: Det teoretiske målepunkt placeres i midtpunktet for
vandløbssrrækningens eller vandløbsvan-dom rådets udstrækning under
hensyn til egnethed og repræsentativitet i forhold til strækningen eller
vandområdet
“.
Den angivne trinvise fremgangsmåde, hvor der reelt kun i første trin anvendes det, som
ministeriet beskriver som “et repræsentativt målepunkt”, afslører at der ikke reelt er tale
om en anvendelse af “et repræsentative måLepunkt”.
Det er efter det ovenfor citerede heller ikke indholdet af de pågældende stoffer
i
vandområdet, der er relevant ved stillingtagen til, om der foreligger noget, der kan
beskrives som “et repræsentativt målepunkt”. Der forudsættes efter det i FAQ 43
beskrevne om “metoden” ikke andet end, at der måske tidligere har været foretaget nogle
målinger på det pågældende sted af de relevante MFS’er ligesom myndighederne kan
vælge mellem ét af flere mulige “repræsentative målepunkter”, hvis der er foretaget
målinger tidligere.
Det er ikke, sådan som forudsat i vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del b, tale om
anvender samtlige de eksisterende repræsentative målepunkter.
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0030.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
Miljøministeren rejste i 2023 tre spørgsmål over for Kommissionen med
skrivelse af 30.
juni 2023. Kommissionen gengav i
sit
svar af 10. august 2023, indledningsvis de rejste
spørgsmål, inden den besvarede de enkelte spørgsmål:
Kommissionens svar på ministeriets spørgsmål nr.
i
Miljøministeriet formulerede spørgsmål nr. I på følgende måde:
When the EQSfor a substance has already been exceeded and the water body
has thus been classfied in the lowest class
Does any addition ofa given substance to a water body constitute
deterioration (regardless of the amount/concentration) or
-
Kommissionens besvarelse af 10. august 2023 på henvendelsen fra
ministeriet
-
Willi! only constitute deterioration contrary to Articie 4
f
the discharge will
lead to an increase in the concentration ofa given substance in the water
body?”
Kommissionens besvarede spørgsmål nr. i med følgende:
“According to Article 2(35) of the WFD, ‘environmental quality standards’
(EQS) mean “the concentration ofa particular pollutant or group ofpollutants
in water, sedimeng ar biota which should not be exceeded in order to protect
human health and the environment. “EQS exceedances are Iherefore always to
be measured based an the concentration of that substance in the water body in
question. Therefore. where the measured concentration ofa given substance
already exceeds the relevant EQS. additional discharges of that substance to a
water body would lead to a deterioration in breach ofArticie 4 of the WFD (f
they would lead to a further increase in concentration of that substance in that
water body. “(min fremhævelse)
Det første og andet punktum
i Kommissionens besvarelse af
spørgsmål
nr. 1 fastslår, som
det fremgår af citatet, at det er koncentrationen af stoffet, der er afgørende. Svaret er
logisk i lyset af de
enheder,
der anvendes i vandkvalitetskravdirektivets bilag I, Del A,
jf.
herom ovenfor i notatets afsnit 6.1.
I det tredje punktum, som jeg har understreget
i
det citerede, fastslås det helt generelt, at
hvis koncentrationen af et MFS allerede er for høj i recipienten, er det
ikke
muligt inden
for vandrammedirektivets artikel
4,
stk.
i
a, som forringelsesbegrebet er blevet fortolket
af EU-Domstolen, at give tilladelse
til
yderligere
udledn
ing
af det pågældende stof. Denne
udtalelse er helt i tråd med det, der fremgår af EU-Domstolens praksis, som blev fulgt af
Miljø- og Fødevareklagenævnet i den afgørelse, der blev truffet det 24. februar 2023 om
ophævelse af den VVM-tilladelse, som Horsens Kommune havde meddelt til etablering af en
omfartsvej.34 Nævnet udtalte:
Kolonne 5
vedrører
andet overfladevand. Indvande omfatter vandløb
og søer
og
dertil knyttede kuns(ige
eller
stærkt
modificerede vandområder.
34Kolonne 6 angiver MAC-EQS for indvand, og kolonne 7 angiver MAC-EQS andet overfladevand
2’
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0031.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & Jur. dr. (h.c.)
“Det er etflertal
i Miljø-
og Fødevareklagenævnets opfattelse på baggrund af
navnlig Weser- og Land Nordrhein- Westfalen-dommene, at forringelse af
tilstanden
i
forhold tilforurenende stoffer skalforslås således, at når
ni iljekvalitetskra vet for et forurenende stofallerede er overskredet, og
vandområdet dermed er i den lavest mulige tilslandsniveau, skal enhver
efterfølgende stigning afkoncentrationen afstoffet anses som en forringelse af
vandområdets tilstand i strid med vandrammedirektivels art. 4, stk. 1.
[.1
Derudover harflertallet lagt vcegtpå, at størrelsen af merrilførslen afkobber
ikke er afgørende, når kvalitetskravet allerede er overskredet, idet enhver
tnertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden, når tilstandsniveauet er det
lavest mulige.”
Kommissionens svar
på ministeriets spørgsmål nr. 2
Miljøministeriet formulerede spørgsmål nr. 2 på følgende måde:
“In order to establish an increase in concentration is it a requirement that ii
inust be measurable/detectable? In most situations, ii will be possible to
caiculate eve,z negligible additions does that constitute an increase and
therefore a deterioration?”
Det, der spørges om er som det fremgår af citatet hvorvidt der skal foretages konkrete
målinger, eller om det er tilstlEækkeligt at foretage beregninger. Læser man
Kommissionens besvarelse af spørgsmål nr. 2,jf. herom nedenfor, er det efter min
fortoikning klart, at det med svaret klart er forudsat, at der er tale om konkrete målinger,
der udføres i overensstemmelse med vandkvalitetskravdirektivets bilag I, del B og de
krav til et måleprogram, der er fastlagt i vandrammedirektivets bilag V, punkt 1.3, og at
det er de i vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, del A opstilling afmiljøkvatitetskrav for
de enkelte MFS’er, der skal tages udgangspunkt i ved de udførte målinger,
Kommissionens besvarede spørgsmål nr. 2 med følgende:
‘Under Directive 2008/105/EC2 (EQSD,), EQS are sel,for each listed substance, as
both maximum allowable concentration which can never be exceeded at
any
point
in
time, and as thresholds ofallowable concentrations averaged over one year (see Annex
1, part A).
This
neans
that, in order to assess over time whether the status ofa water body has
deteriorated,
it
is necessary not only to carrv out regular sanipling activilies to check
wheiher the maximum allowable concentrations are exceeded at anv point
in
time, but
also to assess whether the measured concentration values, averaged over one year,
exceed the threshold ofallowable annual averages (see Annex V. point 1.3 WFD and
Article 3 EQSD)
This also means that, in order to prevent possible deterioration of the chemical status of
a water body, eg.,
in
relation to
new projecis,
ii is necessary to estimate the expected
increase in concentration resulling
from
their implementation. It is clearfrom recent
jurisprudence of the EU Court ofJustice35 that,
Der kan
her henvises til
det, der fremgår af notatets afsnit 3 om
direktivernes krav
om kendskab til
koncentrationen af de enkelte stoffer,
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0032.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
+
‘where, in the context of the authorisation procedurefor a programme or
profect, the competen! national authorities determine that
it
is likely to cause
such deterioration, that programme or project may, even
f
that deterioration is
ofa temporary nature, be authorised only
f
the conditions laid down in Artiele
4(7) of that Directive arefulfihled
“.
The conditions laid out by Article 4(7) WFD need to be cumulativelyfulfihled and are as
follows:
o
allpracticable steps are taken to mitigate the negative impact of the project
on the status of the relevant water body;
the reasons for the project have been specfically set out and explained
(b)
in the river basin management plans (RBMPs) which Member States have to
adopt and subsequently report to the Commission
every six
years;
the project isjustfied on the basis of an overriding public interest
(c)
and/or its beneJ2ts to human health, maintenance of human safety or sustainable
development outweigh the benejits of reaching good water status; and
the objective pursued by the project cannot be achieved through
(d)
alternative measures which would be a signficantly better environmental
option, for reasons oftechnicalfeasibility or disproportionate cost.
As set out in
CIS
Guidance n°
3636,
for an Articie 4(7) exemption to be applicable, the
deterioration needs to resuht from activitiesfalling within the scope of,4rticle 4(7), i. e.
new modfications to the physical characteristics ofa surface water body, alterations to
the levet ofgroundwater and/or new sustainable human devetopmenr activities. Ifa
profeci does notfall within the scope ofArticie 4(7) (e.g. because II cannot be
consjdered as a new human sustainable development activity.),
it
cannot be allowed fit
is expected to result in breaches to the EQS. Such profecis can only be altowed ffurther
deterioration ofthe chemical status can be prevented, amongst others through
mitigation measures which may include naturebased solutions.
Finally,
it
is ofutmost importance to secure, in line with Articie 4(8) WFD, that the
longer-term objective of ach ieving good water status is not permanently excluded or
compromised in other water bodies within the same river basin disfrict and that
consistency is ensured with other EU environmental law.”
Henvisningen til vandkvalitetskravdirektivets artikel 3 og vandrammedirektivets
bilag V, punkt 1.3.
Som det fremgår
af
det ovenfor gengivne citat henviser Kommissionen til
vandkvalitetskravdirektivets artikel 3 og vandrammedirektivets bilag V, punkt 1.3.
I vandkvalitetskravdirektivets artikel 3 om miljøkvalitetskrav kan man bl.a. læse, at
kravene skal forstås og anvendes i overensstemmelse med de miljømål, der er fastlagt i
vandrammedirektivets artikel 4 for overfladevand. De analyser, der skal foretages til
silcring heraf, fremgår af artikel 3, stk. 3::
Stk. 3. Medlemsstaterne analyserer de langsigtede udviklingstendenser for
koncentrationerne afde prioriterede stoffer i bilag I, del A, som har tendens til at
b
Kommissionens Ref. Ares (2023) 7674714.
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0033.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
blive akkumuleret i sedimenter og/eller biota, idet der lægges særlig vægt på stof nr.
2, 5, 6,
7,
12, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 26, 28 og 30, på grundlag afovervågningen af
vandtilstanden i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2000/60/EF. De træffer
medforbehold afartikel 4 i direktiv 2000/60/EFforanstaltninger til at sikre, at
sådanne koncentrationer ikke i væsentlig grad stiger i sedimenter og/eller relevant
biota.
Medlemsstaterne fastsætter o vervågningsfrekvensen for sedirn en ler og/eller biota,
således at der tilvejebringes tilstrækkelige data til en pålidelig analyse af de
langsigtede udviklingstendenser. Der bør som hovedregel foretages overvågning
hvert tredje år, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder el andel
interval.
Det fremgår af det citerede, at der skal foretages en overvågn ing af den konkrete
koncentration af MFS i alle overfladevande og at der
i
forhold til biota og eller sedimenter
skal tilvejebringes tilstrækkelige data til pålidelige analyser til vurdering af de langsigtede
tendenser.
Kommissionens henvisning til vandrammedirektivets bilag V punkt 1.3. er en henvisning
til direktivets krav om “Overva’gning afoverfladevands økologiske og kemiske tilstand”.
Det fastslås heri, at der skal etableres et overvågningsnet i overensstemmelse med kravene
i direktivets artikel 8. Nettet skal udformes på en sådan måde, at det giver et
sammenhængende og generelt overblik over den økologiske og kemiske tilstand inden for
hvert vandløbsopland. Medlemsstaterne skal endvidere udarbejde et eller flere kort, der
viser overvågningsnettet for overfladevand i vandområdeplanen. Det fastslås herefter:
“På grundlag af den karakterisering og vurdering aftniljøvirkninger, der
foretages i henhold til direktivets artikel 5 og bilag 11, udarbejder
medlemsstaterne for hver periode, for hvilken der gælder en vandområdeplan,
et kon trolovervågn ingsprogram og el operation elt overvågningsprogram.
Medlemsstaterne kan også i nogle tilfælde have behov for al udarbejde
undersøgelsesovervågn ingsprogrammer.
Medlemsstaterne o vervåger parametre, der er indikatorer for tilstandfor alle
relevante kvalitetselementer. Ved udvælgelsen afparametre for biologiske
kvalitetselemen ler iden tficerer nedlemsstaterne det passende taksonorniske
niveau, der er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig pålidelighed og præcision i
klassficeringen afkvalitetselementerne. Planen indeholder skøn over
pålideligheden og præcision en afovervågningsprogratninernes resultater.”
Under punkt 1.3.1. fastlægges kravene til udformning afkontrolovervågning, herunder
udvælgelse afovervågningspunkter. I den sammenhæng fastslås det_
“Kontrolovervågningen udføres på så mange overjiadevandområder, at der kan
gives en vurdering af den generelle tilstandfor overfladevande indenfor hvert
vandløbsopland eller delopland i vandområdedistriktet. Ved udvælgelsen af
disse vandom råder påser medlemsstaterne, hvor det er relevant, at
overvågningen foretages på punkter:
Udvælgelse afkvaliteiselementer
Kontrolovervågn ingen udføres for hvert overvågningsstedfor en periode på et
år i den periode, der er omfattet afvandområdeplanen, for:
3(
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0034.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
-
en liste over prioriterede forurenende stoffer, der udledes i vandløbsoplandet
eller deloplandet, og
-
andre forurenende stoffer, der udledes i sign
fi
kante mængder i
vandløbsoplandet eller deloplander
medmindre den forudgående kontrolovervågning har vist, at det pågældende
vandom råde har nået en god tilstand, og undersøgelsen afpå virkninger fra
menneskelig aktivitet i henhold til bilag II ikke har vist tegn på, at
på virkningerne af området er ændret. I sådanne tilfældeforetages
kontrolovervågning én gangfor hver tredje vandområdeplan.
[.1
Udvælgelse afovervågninssteder
Overvågningspunkterne udvælges for de prioriterede stoffer som specficeret
i den lovgivning, der indeholder de relevante miljøkvalitetskrav. Jalle andre
tilfælde, herunder iforbindelse med prioriterede stoffer, når der ikke findes
nogen specfik vejledning i lovgivningen, udvælges overvågningspunkterne
således:
-for vandområder, der er ifare som følge afsignflkante
punktkildebelastninger, skal der være så mange overvågningspunkter indenfor
hvert vandområde, at det er muligt at vurdere omfang og konsekvenser af
punktki!debelasrningerne. Når et vandom råde er genstandfor en række
punktkildebelastn
Inger,
kan overvågningspunkterne udvælges på en sådan
måde, at omfang og konsekvenser afdisse belastninger vurderes som en helhed
-for vandområder, der er ifare som følge afsignfikante dffuse belastninger,
skal der være så mange overvågningspunkter indenfor udvalgte vandområder,
at det er muligt at vurdere de dffuse belastningers omfang og konsekvenser.
Udvælgelsen afvandområderne foretages på en sådan måde, at de er
repræsen!ative for de relative risicifor de dffuse belastningers forekomst og for
de relative risici for manglende opnåelse af en god tilstand for overfladevand
-for vandorn råder, der er i fare som følge af
en
signfikant hydromorfologisk
belastning, skal der være så mange overvågningspunkter indenfor udvalgte
vandområder, at det er muligt at vurdere de dffuse belastningers omfang og
konsekvenser. Udvælgelsen af vandområderne skal være karakteristisk for den
generelle påvirkning fra den hydromorfologiske belastning, som alle
vandområderne er udsatfor.
Udvælgelse afkvalitetselementer
For at vurdere omfanget afden belastning, overfladevandomra’derne er udsat
for, overvåger medlemsstaterne de kvalitetselementer, der er indikatorerfor de
belastninger, vandområdet eller vandområderne er udsat for. For at vurdere
konsekvenserne afdisse belastninger, overvåger med!emsstaterne alt efter
relevans:
alle stoffer på listen over priorirerede stoffer, der udledes, og andre
forurenende stoffer, der udledes i signfikante mængder
-
1.3.3. Udformnins! afundersøgelsesovervågning
3
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0035.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
1.3.4.
Overvågningsfrekvens
Henvisn ingen til ELI-Domstolens sag C-525/20.
Kommissionen inddragelse af EU-Domstolens sag C-525/20
Association France Nature
Environment bidraget til at forstå de strenge krav, som er forudsat respekteret i
situationer, hvor de foretagne målinger viser overskridelser af de i
vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del A angivne kvalitetskrav. Dommens præmis
45,
som Kommissionen citerer fra (det Kommissionen gengiver er fremhævet nedenfor i
citatet) lyder i sin helhed:
“Henset
til
samtlige ovenstående betragtninger
skal
de to forelagte spørgsmål besvares med, at
artikel
4
i
direktiv 2000/60 siwlfortolkes således, at den ikke giver medlemsstaterne mulighedfor,
når de vurderer, om
et
program eller
el
projekt erforeneligt medformålet om at forebygge
forringelser af vandkvaliteten. ikke
at
tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er
uden langsigtede konsekvenserfor vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart,
al
sådanne
virkninger efler deres art
kun
har ringe indvirkningpå tilstanden
i
det omhandlede vandområde,
og at de ikke
kan
medføre “forringelse” afområdet
i
nævnte bestemmelses forstand. Hvis de
konkrete nationale myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for
el
program eller
et projekt fastslår. at det
kan
medføre en sådan forringelse,
kan
proerammet eller projektet, selv
om denne forringelse
er
af midlertidig karakter,
kun
godkendes. hvis betinzelserne
i
direktivets
artikel 4. stk. 7. er opfyldt.” (detfremhævede indgår
i
Kommissionens svar på ministerens
spørgsmål 2)
Der kan efter Kommissionens henvisning til denne doms præmisser ikke være tvivl om, at
den forudsætter en streng fortoikning af forringelsesbegrebet.
Der indgår derfor også i det, som Kommissionen forklarer i svaret til ministeren, et citat
fra vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7 om de strenge betingelser, der skal iagttages,
hvis ikke der kan sikres en forvaltning, der opfylder de for vandområderne opstillede mål
om “god tilstand” senest i december 2027. Kommissionen fremhæver, at der skal være
tale om en opfyldelse af samtlige betingelser.
I slutningen af besvarelsen afmiljøministerens spørgsmål 2, kommer Kommissionen
herefter ind på de supplerende krav, der følger af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 8.
Bestemmelsen opstiller følgende begrænsning for at anvende bla. artikel 4, stk. 7 som
grundlag for ikke at opfylde kravene om at sikre en opfyldelse af de opstillede miljømål.
Artikel 4, stk. 8.
“En medlemsstat, som anvender stk. 3, 4, 5, 6 og
7,
sørger for,
at anvendelsen ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse afmålene i
dette direktiv i andre forekomster af vand indenfor samme vandområdedistrikt,
og at den erforenelig med gennemførelsen af anden fællesskabslovgivning på
miljøområdet.”
Kommission fastslår således, at hvis myndighederne anvender undtagelsessituationen i
artikel 4, stk. 7, skal de sikre sig, at fravigelsen ikke får betydning for den forpligtelse, der
er til at sikre en målopfyldelse i form af “god tilstand” længere nede i
vandområdedistriktet. Kommissionen tilføjer som en supplerende forklaring en
henvisning til, at betingelserne i artikel 4, stk. 7 i øvrigt fremgår afCIS Guidance nr. 36,
især side 30 og side 52
3:
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse
3028675_0036.png
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)
+
7.3. Kommissionens svar
på ministeriets spørgsmål nr. 3
Miljøministeriet formulerede spørgsmål nr. 3 på følgende måde:
“At what scale shall the assessment be conducied at? (Water body levet or other
units?) Is Ihere a distinciion between surface water and bodies ofground
water?”
Formentlig skal miljøministerens spørgsmålet om, på hvilket niveau vurderingen af en
risiko for en forringelse skal foretages, læses i lyset af den interesse, som ministeriet har i
den af departementet udviklede model, hvor der ikke foretages en måling af hele
vandområdet, men blot måles i det, som ministeriet betegner som “et repræsentativt
målepunkt”.
Kommissionens besvarede spørgsmål nr. 3 med følgende:
“Under the WFD, the obligation to achieve good status and avoid deterioration
is set at the levet ofthe water body and ihus any assessment should be made al
the levet of the water body. However,
it
is necessary to take account of the
obligation set oul in Articie 4(8) WFD and avoid compromising the achievement
ofgood status in (downstream) water bodies in the wider river basin districi.
The Directive takes this approach for boih groundwater and surface water
bodies.”
Besvarelsen af spørgsmål nr. 3 skaL læses
i
lyset
af,
at det
klart
fremgår af
vandrammedirektivets artikler 5 og 8, at det er de enkelte vandområder, der skal
underkastes basisanalyser og overvågningsprogrammer herunder de ovenfor omtalte
krav til den måling og overvågning, der skal være tale om.
Ellen Margrethe Basse, Risskov den 8.
juni
2024
Ellen Margrethe Basse
3: