MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

--AKT 11373455

E3LAC--

[

Klage

Skærbækværket 2024

Dato: 31. oktober 2024

Danmarks

Naturfredninsforening

Til: Miljø- og FØdevareklagenævnet

Klagefrist: 31-10-2024

Klage over miljøgodkendelse til Ørsted, Skærbækværket. Tilladelse til

direkte udledning af spildevand fra etableret vandrensningsanlæg til

Kolding Fjord

Miljøstyrelsen har den 3. oktober 2024 meddelt miljøgodkendelse til direkte udledning af spildevand til

Kolding Fjord. Spildevandet stammer fra røgkondensat, kølevand og kedelvand, som renses i

virksomhedens renseanlæg inden udledning til

fjorden.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at tilladelsen ikke er lovmedholdelig

ift.

Vandrammedirektivet, idet udledningen vil resultere i en merudledning af miljøfarlige stoffer til Kolding

Fjord, hvor indholdet af tungmetaller allerede er for højt.

DN anerkender, at der er planlagt omfattende rensning af spildevandet og der er gjort meget for at bringe

de udledte stofkoncentrationer ned. Det ændrer dog ikke på, at recipienten er sårbar og i dårlig økologisk

tilstand og ikke-god kemisk tilstand (altså i begge tilfælde laveste klasse), og indholdet af flere tungmetaller

er for højt i sediment og biota.

Det er vigtigt at have for øje, at miljøfarlige tungmetaller akkumuleres i sediment og/eller biota, hvor de

ophobes og kan udgøre en væsentlig risiko for dyre- og planteliv og menneskers sundhed.

I miljøgodkendelsen henvises der flere steder til Miljøstyrelsens vejledning med FAQ’er for udledning af

miljøfarlige forurenende stoffer, som blev offentliggjort den 11. marts 2024. Denne FAQ—vejledning

anvendes af miljømyndighederne i sagsbehandlingen af ansøgninger om udledningstilladelser, og den ligger

således til grund for administrationen i hele landet. DN vurderer at der er flere retningslinjer i FAQ’erne,

der strider mod formålet og bestemmelserne i vandrammedirektivet og vandkvalitetsdirektivet samt EU

domstolsafgørelser på området.

FAQ-vejledningen bidrager derfor efter DNs opfattelse til at forringe tilstanden i de danske vandområder og

dermed hindre målopfyldelse i 2027 jf. vandrammedirektivets forpligtelser, og den fastlægger

administrativt en retstilstand, som DN med denne klage ønsker at få klagenævnets stillingtagen til

gyldigheden af.

Vi henviser til notatet “Nogle kritiske bemærkninger til FAQ-vejledningen” af Ellen Margrethe Basse,

professor emerita, som underbygger vores klage.

Om den konkrete tilladelse

Kolding fjord, ydre, er i dårlig økologisk tilstand og ikke-god kemisk tilstand. I det tilstødende

vandområde, Lillebælt, Snævringen, skyldes den ikke-gode kemiske tilstand at der er konstateret

overskridelser af miljøkvalitetskrav for cadmium og bly i biota.

Danmarks Naturfredningsforening

•

Masnedøgade 20

•

2100 København ø

+4539 1740 00

•

www.dn.dk

•

[email protected]

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om fuldstændig oversigt over kommunikation, herunder mails, møder og telefonnotater mellem Miljøministeriet og hhv. Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet vedr. Skærbækværkets miljøgodkendelse

_____________

____________

Dato: 31. oktober2024

Danmarks

Naturfredningsforenin

Af Bilag E side 7, fremgår at særligt indholdet af arsen, cadmium og bly i biota (muslinger) er

problematisk i Kolding Fjord, ydre og det tilstødende vandområde, Lillebælt, Snævringen. Desuden

formodes at indholdet af kviksølv i fisk er overskredet, da kviksølv har en særlig tendens til at

ophobes i fødekæden, selvom miljøkvalitetskravet for biota (målt i muslinger) er overholdt.

For sedimerit gælder at der er overskridelser af kvalitetskriterierne for krom, nikkel og arsen.

Tabel 3 fra Bilag E side 11, viser den

forventede merudledning af

metaller.

Metaller som ophobes i sediment

og biota, og som bidrager til at

forværre

tilstanden

vandområdet

Tabel 3. De

forventede Årligt

udledte stofmængde fra SKV40 saint

iniddelkravværdierne for inetallerne.

Stof

Bly (Pb)

Cadinium (Cd)

Kviksolv (Hg)

Soiv

(Ag)

Nikkel (Ni)

lCrom ((Dr)

Arsen (As)

Årlig

mængde

[kg/år]

0,133

Udledt

koiiceutration

(pg/1]

0,5

0,2

0,037

2,5

0.05.1

på trods af de relativt lave udledte

koncentrationer.

0,0098

0,663

0,795

0,133

0,5

For vandfasen gælder at

koncentrationen af arsen i Kolding Fjord allerede overskrider miljøkvalitetskravet.

Dette betyder at enhver mertilledning af de pågældende tungmetaller derfor ikke kan accepteres,

da det vil bidrage til at hindre målopfyldelse.

Om FAQ-vejlednlngen

Miljøstyrelsen fastsætter blandingszoner for en række metaller jf. FAQ 43.

if. vandrammedirektivet og vandkvalitetsdirektivets bestemmelser er det ikke muligt at udpege

blandingszoner for at muliggøre udledning af miljøfarlige stoffer til et vandområde, der allerede

rummer for høje koncentrationer af de pågældende stoffer. Det giver på sin vis sig selv, da

fortynding ikke er muligt med det omgivende vand, og for stoffer der ophobes i sediment eller

biota vil koncentrationen på

sigt

øges.

3. Jf. FAO. 43 tillader miljøstyrelsen op til 5% overskridelse af det generelle miljøkvalitetskrav i

blandingszonens rand og en overskridelse af den maksimale koncentration er ikke en hindring for

udledning, så længe det sker inden for blandingszonen.

udpege

Vandkvalitetskravdirektivets artikel 4 stk. i fastslår derimod at: “Medlemsstaterne

blandingszoner omkring udledningspunkter. Koncentrationerne af et eller flere af de i bilag I, Del A,

anførte stoffer kan overskride de relevante miljokvalitetskrav inden for sådanne blandingszoner,

hvis de ikke påvirker det øvrige overfladevandområdes opfyldelse af disse krav”. En 5%

overskridelse på blandingszonens rand betyder de facto at overholdelse af miljøkvalitetskravet

forskydes ud til et vilkårligt “repræsentativt målepunkt” andetsteds i vandområdet.

Miljømyndigheden har en forpligtelse til at sikre at koncentrationer ikke stiger ved akkumulering i

sediment og biota. Særligt indhold af cadmium i biota ser ud til at have en stigende tendens og skal

overvåges. if FAQ 43 del Ill fremgår, at miljømyndigheden kun bør tillade en beregnet gennemsnitlig

årlig stigning af koncentrationen i sedimentet som følge af en udledning på mindst mulig og ikke

mere end i % af værdien for miljøkvalitetskravetforsediment.

Dette ville jo tillade en årlig

akkumulering i sedimentet op til 1% over MMK og er i strid med Miljø- og Fodevareklagenævnets

afgørelse af den 23. februar 2023. DN skal bemærke at FAQ 43 er lavet (revideret) efter nævnets

afgørelse. Hermed udgør denne vejledning Miljøministerlets bud på at omgå nævnets afgørelse. ON

skal også bemærke at der intetsteds i vandrammedirektivet, dets guidelines eller tilhørende Eli

domstolsafgørelser ses nogen bestemmelser om at overskridelser af miljøkvalitetskrav med

Danmarks Naturfredningsforening

•

Masnedøgado 20

•

2100 København ø

+4539 174000

•

www.dn.dk

•

[email protected]

Dato: 31. oober 2024

Danmarks

NaturfrednInsforening

hverken 5 eller i % af krawærdierne kan accepteres udenfor blandingszonens rand. En sådan

“bagatelgrænse” er en ren dansk opfindelse uden retlig baggrund.

I denne sag anvender Miljøstyrelsen jf. FAQ-vejledningen et repræsentativt målepunkt, hvor

udledningen ikke må resultere i en beregnet, målbar forringelse af kvalitetselementer. Der er

valgt

det nærmeste Novana-målepunkt, som ligger ca. i km væk fra udledningspunktet. Anvendelsen af

målepunktet er kontroversielt fordi det reelt resulterer i en meget stor blandingszone og den

teoretiske målbarhed er afhængig af analysemetoders detektionsgrænser, og det sikrer ikke mod

akkumulering i f. eks sediment. Metoden stemmer ikke overens med vandrammedirektivet, hvor

udvælgelsen af repræsentative målepunkter kræver et omfattende analyseprogram, som tager

højde for årstidsvariation, hydraulisk, naturlig og menneskelig påvirkning. Der skal altså foretages

mange konkrete analyser i vandområdet, og de forskellige miljøfarlige stoffer, kan få tildelt

forskellige repræsentative målepunkter ud fra de konstaterede koncentrationer.

Det er afslutningsvis DNs opfattelse at ved nye udledninger i varidområder, hvor MKK allerede er

overskredet, kan god tilstand i vandområdet kun nås (forbedres) hvis udledningen som minimum

overholder MKK i udledningspunktet eller hvis den øgede udledning (forringelsen) kan imødegås ved

begrænsninger i udledninger/aktiviteter andre steder i vandområdet.

Med venlig hilsen

Itt-

T1W

dn.dk,

•

Danmarks Naturfredningsforenlng

•

Masnedøgade 20

•

2100 København ø

+45 39 174000. www.dn.dk

•

[email protected]

AKT 11373455

BILAG 2

Basse om Miljøstyrelsens FAQer om miljøfarlige stoffer (08 06.2024)

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Risskov den 8.

juni

2024

Nogle kritiske bemærkninger til FAQ-vejledningen

1NDHOLDSOVERSIGT

DEN I NOTATET INVOLVEREDE LOVGIVNING OG PRAKSIS

VANDRAMMEDIREKTIVETS HHV. FAQ-VEJLEDNINGENS DEFINITION AF “FORURENING” OG

“FORRINGELSE” I SITUATIONER, HVOR INDHOLDET AF MFS ALLEREDE ER FOR HØJT

2.1. DIREKTIVERNES FORMÅL UDELUKKER EN UDLEDNING AF

MFS

TIL OMRÅDER MED FOR HØJE KONCENTRATIONER AF N

ELLER FLERE AF DE PÅGÆLDENDE STOFFER

2.2.

FAQ-VEJLEDNINGEN TILLADER UDLEDNING AF

MFS

TIL OMRÅDER, DER INDEHOLDER FOR HØJE KONCENTRATIONER AF tN

ELLER FLERE AF DE PÅGÆLDENDE STOFFER

2.2.1. FAQ 48’sfortolkning af “forurening” og “forringelse”

2.2.1. FAQ 48’sfortolkning af “øget forurening”

DIREKTIVERNES HHV. FAQ-VEJLEDNINGENS KRAV OM KENDSKAB TIL MFS-KONCENTRATIONER

DE I DIREKTIVERNE FORESKREVNE MALINGER, OVERVÅGNINGSFORPLIGTELSER OG ANALVSEKRAV IFT.

MFS

3.1.

MANGLENDE KENDSKAB TIL OG BEGRÆNSET OVERVÅGNING AF

MFS

I OVERFLADEVAND

3.2.

DEN FORUDSAITE VURDERING AF DEN KEMISKE HHV. DEN ØKOLOGISKE TILSTAND 1FF.

MFS

3.3.

DIREKTIVERNES HHV. FAQ-VEJLEDNINGENS KRAV IFT. MIUØKVALITET

DEFINITIONER AF MIUØKVALITETSKRAV I VANDKVAIITETSKRAVDIREKTIVET HHV. I FAQ-VEJLEDNINGEN

4.1.

4.2.

DIREKTIVERNES HHV. FAQ-VFJLEDNINGEN DEFINITION AF “GOD TILSTAND”

DIREKTIVERNES FORSTÅELSE HHV. FAQ-VEJLEONINGENS FORSTÅELSE AF ANVENDELSEN AF

BLANDINGSZONER

5.1.

DIREKTIVERNES REGLER OM BLANDINGSZONER

5.1.1.

5.1.2.

5.1.3.

5.2.

Oplysningerne i vandområdeplanerne om anvendelse afblandingszoner

Blandingszonerne som omfattet af indsatsprogrammet og krav om målopfyldelse

Krav om foretagelse af målinger, analyser, reduktion m.

‘.‘.

i direktiverne

KAN

DER UDLEDES TIL RLANDINGSZONER, DER ALLEREDE HAR FOR HØJE KONCENTRATIONER?

5.2.1. Svaret på det rejste spørgsmål er efter direktiverne: nej

5.2.2. FAQ-vejledningen besvarer spørgsmålet bekræftende

5.2.3. FAQ-vejledningen accepterer op til 5 %forøget koncentration udenfor blandingszonen

5.2.4. FAQ-vejledningens anvisninger om kontrolmålinger og egenkontrolvilkår

5.2.5. FAQ-vejledningens oplysninger om revurdering uden inddragelse af den kumulative

påvirkning

5.2.6. FAQ-vejledningens oplysninger om reduktion afblandingszoner

DIREKTIVERNES HHV. FAQ..VEJLEDNINGENS ANVENDELSE AF REPRÆSENTATIVE MALEPUNKTER 21

6.1.

ANVENDELSEN AF “REPRÆSENTATIVE MÅLEPUNKER” I VANDKVALITETSKRAVDIREKTIVET

6.2. ANVENDELSEN AF ET REPRÆSENTATiVT MÅLEPUNKT I FAQ-VEJLEDNINGEN

6.3. DEFINITIONEN I FAQ-VEJLEDNINGEN AF “Et REPRÆSENTATIVT MÅLEPUNKT”

KOMMISSIONENS BESVARELSE AF 10. AUGUST 2023

HENVENDELSEN FRA MINISTERIET

KOMMISSIONENS SVAR

PÅ

MINISTERIETS SPØRGSMÅL NR. i

7.2.

KOMMISSIONENS SVAR

MINISTERIETS SPØRGSMÅL NR. 2

7.3.

7.3.4. Henvisningen til vandkvalitetskravdirektivets artikel 3 og vandrammedirektivets bilag V,

punkt 1.3

7.3.5. Henvisningen til EU-Domstolens sag C-525/20

7.3.

KOMMISSIONENS SVAR

MINISTERIETS SPØRGSMÅL NR.3

DK-8240

Risskov

Denmark

Tel.: +45 2326 1829

e-mail:

[email protected]

www.basse.dk

Stenvadet

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Den i

notatet

involverede lovgivning og praksis

Der er i FAQ-vej ledningen og de regler, der henvises til

notatet, fokus på den retlige

regulering af udleciningen af miljøfarlige stoffer (MFS) til overfladevandornråder (dvs.

kystornråder, vandløb og søer). Det er centralt at inddrage til forståelse af reglerne, at

MFS’erne befinder sig i årtier i koncentrationer, der udgør en væsentlig risiko både for

vandmiljøet, for dyr- og plantelivet og for menneskers sundhed. Stofferne bliver ikke

bundet med vandet, der er inden for de udlagte blandingszoner, hvorfor de akkumuleres i

sedimenter og/eller biota (dvs. økosystemernes levende organismer).

I notatet sammenholdes vejledning nr. 9183 af 11. marts 2024 til bekendtgørelse om krav

til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer og overgangsvande, kystvande

og havområder (herefter FAQ-vej ledningen) med det, der følger af vandrammedirektivet1

og vandkvalitetskravdirektivet.2 EU-Domstolens relevante retspraksis inddrages ligeledes.

Vandkvalitetskravdirektivet inddrages, fordi det fastlægger de retligt bindende

miljøkvalitetskrav i dets bilag I, Del A, for en rækice miljøfarlige stoffer (herefter MFS),

der skal respekteres ved udledning af spildevand til overfladevand, medens del B angiver

de målemetoder, der skal anvendes. Direktivet indeholder også bestemmelser om de

nationale myndigheders mulighed for at anvende blandingszoner. Det er helt centrale

emner i FAQ-vejledningen. Vandkvalitetskravdirektivet er et datterdirektiv til

vandrammedirektivet, der

kun

indeholder

supplerende regler

til vandrammedirektivets

generelle regler om MFS og om anvendelse afblandingszoner. Datterdirektivets regler

skal fortolkes som formuleret til opfyldelse vandrammedirektivets generelle krav om

opfyldelse afmiljømål m.v.3 I den præambel, der indgår i det fælles ændringsdirektiv til

vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet, der blev vedtaget i 2013, fastslås

det, at kemisk forurening afoverfladevand udgør en trussel mod vandmiljøet i form af

akut og kronisk toksicitet i vandorganismer, akkumulering af forurenende stoffer i

økosystemer og

tab

af levesteder, ligesom stofferne udgør en trussel for biodiversitet og

menneskers sundhed. Det tilføjes, at det derfor er

vigtigt,

at årsagerne til forurening

identificeres, og at emissioneme af de forurenende stoffer i økonomisk og miljømæssig

henseende håndteres så effektivt som muligt ved kilden. MedLemsstaterne skal i den

forbindelse ifølge det, der fremgår af ændringsdirektivet, træffe foranstaltninger, der

ligger ud over de foranstaltninger, der allerede er truffet med henblik på at nå målene om

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/6OIEF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, som ændret ved Europa-Parlanientets og Rådets direktiv

2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, og ved Europa

Parlamentets og

Rådets

direktiv 2009/3 1/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1 05/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden

for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af

Rådets

direktiv 82/1 76fEØF, 83/51 3IE0F,

84/1 56IEØF, 84/49 IIEØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlaxnentets og Rådets direktiv

2000/60/EF. Direktivet er ændret

ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 201 3/39/EU afi 2. august

2013 om

ændring

afdirektiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for

vandpolitikken.

Der

kan

her henvises til vandkvalitetskravdirektivets formålsbestemmelse i

artikel

Betragtning nr. I

præamblen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 201 3/39fEU af 12. august 2013.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

en “god tilstand” i

vandrammedirektivet artikel 4, stk. 1,

litra a).

De danske myndigheder dvs, domstolene, klagenævnene, ministerierne og kommunerne

er alle forpligtede til at respektere EU-rettens indflydelse på reglemes rette fortollcning

og anvendelse. Det følger af loyalitetsprincippet, at medlemsstateme skal sikre en national

gennemførelse af de formål og konkrete forpligtelser/rettigheder m.v., der er fastlagt i

direktiveme. EU-Domstolen har med sin praksis fastlagt nogle retskilde- og

fortolkningsprincipper, som de nationale lovgivende og administrative myndigheder skal

respektere, når de udfører opgaver, der er omfattet af direktiverne. Domstolen inddrager

ilcke kun direktivemes formål og de relevante artiklers ordlyd. De definitioner, der indgår

i EU’s direktiver, er retligt bindende. Definitionerne skal endvidere anvendes med

udgangspunkt i den kontekst hvori de indgår herunder med respekt for de

grundlæggende forudsætninger, der er fastlagt i vandrammedirektivet, som direktivet er

blevet fortolket afEU-Domstolen. Domstolen

har

bl.a. bidraget

til

fortollcning af begrebet

“forurening”, der er relevante i FAQ-vejledningen,

jf.

herom nedenfor

afsnit 2. Begrebet

“udledning” er et andet begreb, der er blevet fortolket udvidende af EU-Domstolen. Det er

blevet fastslået, at indirekte udledning i vandmiljøet f.eks. den Iuftbårne påvirkning med

MFS,

er omfattet af de krav, der er formuleret i direktiverne.5

—

Der indgår følgende bekendtgørelser i den i notatet foretagne vurderingen af FAQ

vejledningen:

udledningsbekendtgørelsen,6 som fortolkes ved vejledningen

miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen,7 der indeholder

vandkvalitetskravdirektivets retligt bindende miljøkvalitetskrav i bilag

28,

der er

relevant ved stillingtagen til det, der står i vejledningen om miljøkvalitetskrav

til

MFS

indsatprogrambekendtgørelsen9 der har betydning ved stillingtagen til

vej ledningens fortoikning af begrebet “forringelse”.

Der er endvidere enkelte henvisninger i notatet til vejledning nr. 9210 af 18. april 2024

til

bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (herefter vejledning nr.

920 om indsatsprogrambekendtgørelsen).1° Vejledningen blev ændret i 2024 samtidig

Det fremgår bl.a. af C-23 1/97

van

Roozj,

der vedrørte en udledning af MFS-dampe i form af

arsen,

kobber

og bom fra materiale, der

var

træimprægneret. Fortolkningen blev begrundet

med,

at de farlige stoffer

ikke kun er farlige i flydende form, og at kravet om forudgående tilladelse finder anvendelse i alle de

tilfælde, hvor det er muligt at identificere den ansvarlige for en kilde til forurening afvandmiljøet.

Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om

krav

til udledning af visse forurenende stoffer til

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Bekendtgørelse nr. 796 af 13.

juni

2023 om fastlæggelse afmiljømål for vandløb, søer, overgangsvande,

‘

Bekendtgørelsens bilag 2, Del A, punkt 2 indeholder den liste af MFS, der indgår i

vandkvalitetskravdirektivets bilag 2,

Del B, punkt

3 (tabel

med angivelse af generelt kvalitetskrav og

maksiinumkoncentration for overfladevand hhv, kvalitetskrav til biota. I den samme Del B angives de

nationalt fastsatte kvalitetskrav for vand i tabel 3, medens de nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for

sediment og biota fremgår af tabel 4. en liste over de nationalt

fastsatte

miljøkvalitetskrav til andre

stoffer, som i Danmark henregnes til MFS.

nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

3. november 2023 indsendte jeg en

kritik

af udkastet til vejledningen uden at kritikken har fået

indflydelse på den endelige udformning. Jeg kan derfor henvise

til

hønngssvaret på

https://www.basse.dk/wp-contentluploadsffiMB-hoeringssvar.pdf

kystvande

og grundvand.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

med FAQ-vejledningen, idet begge vejledninger havde afsnit, der blev suspenderet i marts

2023 som konsekvens af den kritik af den danske gennemførelse af vandrammedirektivet,

som Miljø- og Fødevareklagenævnet udtalte i afgørelsen af 24. februar

202311

forståelse af forringelsesbegrebet.

Vandrammedirektivets hhv. FAQ.-vejledningens definition af

“forurening” og “forringelse”

situationer, hvor indholdet af MFS

allerede er for højt

FAQ-vejledningen er efter min vurdering præget af uklarhed på grund af kreative

fortolkningsbidrag og forsøg på samtidigt at skrive det rigtige og at fastslå noget ganske

andet i det, der reelt forudsættes at blive fulgt af de myndigheder, der skal anvende

vejledningen.

2.1. Direktivernes formål udelukker en udledning af MFS til områder med for høje

koncentrationer af én eller flere af de pågældende stoffer

Det er ét af de centrale formål med vandrammedirektivet at fastlægge en ramme for

beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som:12

“c) sigter mod en udvidet beskyttelse og forbedring afvandmiljøet bla.

gennem specfikke foranstaltninger til en progressiv reduktion af

udledninger, emissioner og tab afprioritered stoffer og standsning eller

udfasning afudledninger, emissioner og tab afprioriterede farlige stoffer

e) bidrager iii at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke og

derved bidrager lii:!...]

opfrldelse af målene i de relevante internationale aftaler, herunder de

mål, der tager sigte på at forebygge og eliminere forurening af

havmiljøet, ved enfællesskabsindsats i henhold til artikel 16, stk. 3, med

henblik på at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab af

prioriterede farlige stoffer med det endelige mål at opnå koncentrationer

i havmiljøet nær baggrunds værdierne for naturligt forekom inende stoffer

tæt

på nulfor menneskeskabte syntetiske stoffer”.

Det er vandkvalitetskravdirektivets formål at fastlægge miljøkvalitetskrav for prioriterede

stoffer og visse andre forurenende stoffer i overensstemmelse med den kompetence, der er

tillagt i vandrammedirektivet,13

“med henblik på at opnå god kemisk tilstandfor overfladevand og i

overensstemmelse med bestemmelserne og målene i artikel 4 i nævnte direktiv

Det fremgår af det citerede, at der ikke med vandkvalitetskravdirektivet er tale om en

fravigelse fra vandrammedirektivets retlige krav til opfyldelse af de i overensstemmelse

med direktivet formulerede miljømål tværtimod skal de regler, der er fastlagt i

vandkvalitetskravdirektivet der er et datterdirektiv til vandrammedirektivet gøre det

—

Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 22/0246 1.

u Citat fra vandrammedirektivets artikel I.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

muligt at sikre opfyldelsen

miljømålene senest ved den tredje

vandpianlægningsperiodes udløb den 22. december 2027. At det efter direktiverne

iik

muligt at udpege blandmgszoner i en situation, hvor der allerede er for høje

koncentrationer af de stoffer, der forudsættes udledt fra virksomheden fremgår af derfor

af formålet bag vandrammedirektivet og formålet bag vandkvalitetskravdirektivet.

—

Den nævnte klare forudsætning kommer også til udtryk I Kommissionens vejledende svar

“Technical Background

Document on

Identification ofMixing Zones”.’4

‘2)

What

should Member Stotes de jfthere is already an exceedence ej

the EQS in the receiving water body?

This

is a consenting policy issue rather than a mixing zone question and

while

recognised as a real problem

it should be dealt with under the

River Basin Management Planningprocess directly. lii plain terms

this

means that in circumstances where the upstream quality exceeds the EQS

just

upstream ofthe point ofdischarge afundamental review ofal!

permits above

this

point may be required.”

I Kommissionens

“Guidelines for the identflcation ofMixing Zones under the EQS

Directive (2008/105/EC)”, er der også taget stilling til konkrete spørgsmål, herunder om

der kan anvendes blandingszoner, når der er tale om udledning til recipienter, hvor

miljøkvalitetskravene allerede er overskredet. Svaret er det samme det er ikke retligt

muligt.15

—

2.2. FAQ-vejledningen tillader udledning af MFS til områder, der indeholder for

høje koncentrationer af én eller flere af de pågældende stoffer

I FAQ-vejlednings redegørelse for definitionen af begrebet “forurening” under punkt 1

“Hvilke stoffer er omfattet afbekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder?”

og under FAQA,

der bærer

overskriften

“Hvad betyder øget forurening iforhold

til

bekendtgørelse om krav

til udledning afvisse forurenende stoffer”

fastslås begge steder, at begrebet skal anvendes

i overensstemmelse med vandrammedirektivets retligt forpligtende definition.16

Nedenfor i notatets afsnit

5.2

redegøres der for de forudsætninger, der indgår i FAQ

vej ledningens punkt 9 og punkt 10 om udledning af

MFS

til blandingszoner, hvor

koncentrationeme af sådanne stoffer allerede er før bøje.

2.2.1. FAQ 48 ‘sfortolkning af ‘forurening” og ‘forringelse”

Det der imidlertid er nok så vigtigt for den konkrete sagsbehandler, der søger

fortolkningsbidrag i vejledningen, er det, at der under FAQ 48 oplyses følgende om

fortolkningen af begreberne “forurening” hhv. “forringelse”:

“I vandrammedirektivets artikel 2, nr. 33, er begrebet ‘forurening”

defineret som:

Citat fra

vandkvalitetskravdirektivets artikel

Kommissionens

Technical Background Document on 1dentflcation ofMixing Zone,s”,

side 4.

Den kiare konklusion inddrages nedenfor i afsnit 5 om anvendelse af blandingszoner.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

“Direkte eller indirekte udledn ing som følge afmenneskelige aktiviteter

afstoffer eller varme til lufi, vand eller jord, der kan skade menneskers

sundhed eller kvaliteten afvandøkosystemer eller terrestriske

økosystemer, som er direkte afhængige afvandøkosystemer, eller medføre

skade på materielle værdier ellerforringelse ellerforstyrrelse af

natuifaciliteter og anden legitim anvendelse af miljøet”

Et ‘forurenende stof’ er i vandrammedirektivets artikel 2, nr. 31

defineret som “ethvert stof der kan ford rsage forurening, herunder

navnlig stoffer nævnt i bilag VIII”.

Direktivets bilag VII indeholder en oversigt over de stoffer, for hvilke der

er EU-fastsatte miljøkvalitetskrav. I fortsættelse heraf må “forurening”

her forstås som en skade på kvaliteten af vandøkosystemer som følge af

udledn ing af visse forurenende stoffer.

Da m iljøkvalitetskrav udtrykker den koncentration af et forurenende stof

der ikke bør overskrides afhensyn til menneskers sundhed og miljøet,

.Ç 2, stk. 1,

nr.

bekendtgørelse om krav til udledning af visse

forurenende stoffer. må det lægges til grund. at der i et overfladevand,

hvori koncentrationer af forurenende stoffer ikke overskrider

miljøkvalitetskravene, ikke er forurening forstået som en forringet

tilstand i vandøkosystemer forårsage: af en udledning af visse s.j’[çL

ovenfor.

“(mine fremhævelser)

Dvs. FAQ-vejlediingen fastslår med det, som jeg har fremhævet i citatet, at der anvendes

et anderledes begreb for “forurening”, når der er tale om udledning af MFS end det, der

ellers forstås ved “forurening” i vandrammedirektivet. Det, som Miljøministeriet herefter

konstaterer med det citerede, er, at der ikke er tale om en “forurening”, når der udledes

MFS til et område, der ikke indeholder for høje koncentrationer af det pågældende

MFS.17

Definitionen af begrebet “forurening” er ikke kun kodificeret i vandrammedirektivets

artikel 2, nr. 31. Den indgår også i andre direktiver, herunder i IE-direktivets artikel 3, nr.

2.2.1. FAQ

48 ‘sfortolkning af “øget forurening”

I FAQ 48 anføres det endvidere, er der skal anvendes en anderledes definition af

“forurening”, når der er tale om “øget forurening” med farlige stoffer, som begrebet er

fastlagt i udledningsbekendtgørelsen:

“Begrebet “Øgetforurening” i ,Ç 6, stk, I, nr. 4, i bekendtgørelse om krav

til udledn ing af visse stoffer må derforforstås som en yderligere

forringelse alen tilstand i berørte overfladevande, som iforvejen er

forringet derved, at koncentrationer afforurenende stoffer overskrider

miljøkvaliteiskravene. Den nævnte bestemmelse, som fastsætter, at

udledningen ikke må medføre øget forurening, supplerer således

bekendtgørelsens

6, stk. 1, nr. 1, som fastsætter. at udledningen ikke må

‘‘

Der henvises endvidere til

§ 2, nr. 34, i

lov om vandpianlægning

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

medføre

overskridelse afmillakvalitetskrav hvilketjo forudsætter. at

mii]økvalitetskra

vene

ikke er overskredet

forvej. De

to bestemmelser

udmønter tilsammen miljømålet i

vandrammedirektivets artikel

stk. 1,

litra a, nr. i, om atforebyggeforringelse af tilstanden for alle

overfladevandområder.

“(mine fremhævelser)

—

Den af

Miljøministeriet

valgte definition af

“øgetforurening”

udledningsbekendtgørelsens

6, stk. 1, er helt central som grundlag for ministeriets

antagelse

af, at der ikke er noget til hinder for at tillade udledning til en recipient, der ikke

allerede indeholder for høje koncentrationer af et eller flere af MFS.

Udledningsbekendtgørelsens

6, stk. I fastslår.

“Mi

ijømyndigheden fastsætter vilkår i tilladelser, godkendelser eller påbud,

som sikrer,

)

at udledn ingen ikke medfører overskridelse i vandløb, søer.

overgangsvande, kystvande eller havområder afde miljøkvalireiskrav, der

fremgår afbilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse afmiljømdlfor

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand,

Ç 7, stk. 1,

at udledningen ikke hindrer opfyldelse afde miljømålfor

overfladevandområder, som fremgår af bekendtgørelse om miljømålfor

overfladevandområder og grundvandsforekomster,

at udledningen ikke hindrer opfyldelse afde miljømålfor havområder, som

erfastsat i medfør aflov om havstrategi,

at udledningen ikke medfører øget forureninz

dog stk. 5 og 6,

at koncentragionen for stoffer, der har tendens til at blive akkumuleret i

sedimenter eller biota, herunder navnlig stof nr. 2, 5, 6, 7, 12, 15, 16, 17,

18, 20, 21, 26, 28, 30, 34, 35, 36, 37, 43 og 44 opført i tabel 5 i bilag 2 til

bekendtgørelse om fastlæggelse afmiljømålfor vandløb, søer,

at der ikke sker smagsforringende påvirkning affisk og skaldyr som følge af

udledningen”

)

Det, der fremgår af det ovenfor fra FAQ 48 citerede, er at

6, stk. 1, nr. 4 læses

modsætningsvis, så forbuddet mod forringelse angives, ikke er relevant, når der er tale om

at tilføre MFS til et område, hvor der allerede er for høje koncentrationer af det

pågældende MFS. Den fortoikning er centralt som baggrund for ministeriets opfattelse af,

at der kan anvendes blandingszoner

områder, hvor der allerede er for bøje

koncentrationer af de MFS’er, der vil blive tilført området, hvis der meddeles en

spildevandstilladelse eller en miljøgodkendelse/revurderingsafgørelse til fortsat udledning

af de pågældende stoffer.

Den ovenfor fra FAQ 48 citerede fortollcnmg af begrebet

“forringelse”

har ikke støtte i

EU-Domstolens praksis. Hvad der skal forstås ved

‘forringelse”,

der efter

vandrammedirektivets artikel 4 skal forhindres, er fastslået i flere domme, der er afsagt af

EU-Domstolen. Der kan i den sammenhæng henvises til sag C-648/1 3

Kommissionen

mod Polen,

sag C-461/13

Weser,

sag

C-535118 Land Nordrhein-Wesçfalen,

sag

C-559/19

Doiiana,

sag C-346/l4

Kommissionen mod Østrig,

og sag C-525/20

Association France

Nature Environment.

Miljø- og Fødevareklagenævnets inddrog tre af dommene i den

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

afgørelse, som nævnet afsagde den 23. februar 2023 vedrørende ophævelse af den af

Horsens Konvnune meddelte VVM-tilladelse til en omfartsvej. Det er Weser-dommen,

Association France Nature Environnement-dommen og Land Nordrhein-Wesfalen

dommen.

I en dansk sammenhæng betyder den i FAQ 48 fastlagte

fortoikning

forringelsesbegrebet, at en udledning afMFS til en recipient ikke er omfattet afforbuddet

i indsatsprogrambekendtgørelsens

8, stk. 3 mod at meddele en afgørelse, hvis indholdet

af ét eller flere de relevante miljøfarlige stoffer allerede forekommer

for bøje

koncentrationer i recipienten. Det nævnte stk. 3 i

8 har følgende ordlyd:

“Myndigh eden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte

påvirkning af el overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor

miljømåler ikke er opfrldt, hvis afgørelsen

I) ikke vil kunne medføre en forringelse afoverfladt’vandområdets eller

grundvandsforekomstens tilstand, og

2) ikke vil kunne hindre opJjildelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem

de i indsazsprogrammetfastlagte foranstaltninger.

(min fremhævelse)

Direktivernes hhv. FAQ-vejledningens krav om kendskab til MFS

koncentrationer

Det er helt centralt ved en stillingtagen til det, der fremgår af FAQ-vejledningen at

fokusere på den betydelige forskel, der er tale om i de forudsætninger, der indgår i

direktiveme hhv, i FAQ-vej ledningen vedrørende relevansen af et kendskab til de

konkrete koncentrationer af MFS.

De i direktiverne foreskrevne målinger, overvågningsforpligtelser og analysekrav

ift. MFS

Det fremgår afvandrammedirektivets artikel 5,

stk. 1 ,jfr. bilag II

pkt.

1.4., at der som led

i basisanalysen af vandets status skal indsamles og opbevares oplysninger om type og

omfang af de specifikke menneskeskabte belastninger, som overfladevand vil kunne blive

udsat for. Der skal således indsamles oplysninger, der omfatter vurdering og identifikation

af signifikante punktkildeforurening, navnlig med stoffer nævnt i direktivets bilag VIII

“Vejledende liste over de

vigfigste

forurenende stoffer”.

Oplysningerne indsamles bl.a. fra

de indberetninger, der skal foretages under IE-direktivet. Der skal endvidere efter

vandrammedirektivets artikel 8, stk. i, litra ii) gennemføres målinger for vandets

økologiske og kemiske tilstand.

Vandkvalitetskravdirektivet foreskriver i artikel 5 som supplement til

vandrammedirektivets krav, at der skal udarbejdes en oversigt om MFS for hvert

vandområdedistrikt18 eller del af et vandområdedistrikt. Oversigterne skal oplyse om

emissioner, udledninger og

tab

af alle prioriterede og forurenende stoffer, der er opregnet

i direktivets bilag A, herunder de data, der er indsamlet med under vandrammedirektivets

artikel

og artikel 8.

Henvisningen i

citatet til vandrammedirektivets

bilag VII er forkert, idet bilag VII vedrører kravene til

indholdet af vandområdeplaner. Der må menes bilag VIII.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Der skal endvidere efter vandkvalitetskravdirektivets artikel 5, stk. 3,

jf.

vandrammedirektivets artikel 15, stk. i foretages monitering af den forurening, der er tale

om, ligesom der efter vandkvalitetskravdirektivets artikel 3, skal foretages en vurdering af

de tendenser, der er tale om og en offentliggørelse af de foranstaltninger, der er truffet.

Medlemsstateme pålægges endvidere mere specifikt i vandkvalitetskravdirektivs artikel 3,

stk. 6, i. pkt., at analysere de langsigtede udviklingstendenser for koncentrationen af de

prioriterede stoffer, som har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter og/eller biota.

Overvågningen skal indgå som et led i medlemsstaternes opfyldelse af de

overvågningsforpligtelser, der er fastlagt i vandrammedirektivets artikel 8.

I vandkvalitetskravdirektivets artikel 3, stk. 6, 2. pkt. pålægges medlemsstateme med

forbehold af vandrammedirektivets artikel 4, der indeholder den bindende forpligtelse til

at opfylde krav om tilvejebringelse af “god økologisk tilstand” og “god kemisk tilstand”,

forpligtelsen til at forebygge forringelse og forpligtelsen til at forbedre tilstanden, hvis

ikke den er god at træffe foranstaltninger til at sikre, at koncentrationen af de

prioriterede og visse andre stoffer, der er opregnet i direktivets bilag I, Del A, ilcke

væsentlig grad stiger i sedimenter og/eller relevant biota. Med det 3. punkt i artikel 3, stk.

6 pålægges medlemsstateme at vedtage overvågningsfrekvenser for sedimenter og/eller

biota, der gør det muligt at tilvejebringe tilstrækkelige data til en pålidelig analyse af de

langsigtede udviklingstendenser for de pågældende stoffer på EU-niveau.

—

Det fremgår af vandkvalitetskravdirektivets artikel 8 a, at medlemsstaterne kan beslutte at

fremlægge et kort, der præsenterer oplysningerne vedrørende den “kemiske tilstand” af

overfladevand for et eller flere af de MFS’er, der er opregnet i direktivets bilag I, Del A.

Sådanne kort kan indgå i vandområdeplanerne, uden at kortlægningen i øvrigt ændrer de

krav, der stilles til medlemsstateme om præsentationen af den “kemiske tilstand” af

overfladevandet som helhed og de krav, der er fastsat i vandrammedirektivets artikel 4,

stk. i,

litra

a) vedrørende miljømål og forpligtelser til beskyttelse og forbedring af

overfladevandets kvalitet. Kortlægningen berører heller ikke de forpligtelser, der er

opstillet i vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra k) vedrørende formulering af

indsatsprogrammer, der skal bidrage til at forbedre tilstanden, hvor den ikke er god.

Kortlægningen berører heller ikke den i vandramniedirektivets artikel 16, stk. 6 fastlagte

forpligtelse for Kommissionen og medlemsstateme til at iværksætte en særlig indsats i

forhold til de MFS’er, der er opregnet på vandkvalitetskravdirektivets bilag I, Del A, med

henblik på at sikre en progressiv reducering af forureningen med de prioriterede stoffer.

Som det fremgår nedenfor

afsnit 4 (vedrørende krav til miljøkvalitet) og afsnit 7 (vedr.

Kommissionens svar på Miljøministeriets henvendelse), er der endvidere i

vandkvalitetskravdirektivets artikel 3 og det tilhørende bilag I, del B henvist til det

overvågningsprogram, der er foreskrevet i vandrammedirektivets bilag V, punkt

1.3.19

Manglende kendskab til og begrænset overvågning af MFS i overfladevand

Det må konstateres, at der ikke i Danmark som led i de basisanalyser, der blev gennemført

forud for vedtagelse af den 3. vandpianlægnings i

juni

2023, er foretages en dækkende

Vanclkvalitetskravet henviser her til de ved vandramrnedirektivet beskrevne krav til de nationale

myndigheder udpegning af vandområdedistrikter.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

måling af de koncentrationer, der er af de forskellige MFS’er i overfladevand.

Det manglende kendskab kommer også til udtryk i Miljøministeriets

“Vandområdeplanerne 2021-2027” (VP3),

juni 2023 om status i 2.

vandplanlægningsperiode:2°

“Miljøfarlige forurenende stoffer

Indsatsprogrammet for planperioden 2015-2021 omfattede opsporing afpunkt kilder til

udledning af de mii]øfarlige forurenende stoffer, der i forbindelse med

vandområdeplanerne 2015-202 1 blev konstateret alforekomme i vandmiljøet i

koncentraiioner over miljøkvaliterskravene. Det vil sige vandområder, som ikke var i god

økologisk tilstandfor nationalt specfikke stoffer, eller som var i ikke-god kemisk tilstand

for EU-prioriterede stoffer. EU-Prioriterede stoffer er 45 miljøfarlige forurenende stoffer,

som er opført på en liste i vandrammedirektivets bilag 10. Om nødvendigt skulle

miljømyndighederne revidere gældende godkendelser og tilladelser, hvor der var hjemmel

hertil i sektorlovgivningen. Indsatsen

skulle gennemføres for de vandom råder, hvor der

blev konstateret overskridelser afmiljøkvalitetskravene. Miljømyndighederne gennemgik i

perioden april-september 2020 eksisterende godkendelser og tilladelser, og de forventes

efterfølgende at have foretaget eventuelle nødvendige revision er heraf Foruden denne

opsporing afpunktkilder har Miljøstyrelsen fået gennemført et projekt om kvantflcering

af tilførsel afmiljøfarligeforurenende stofferfra dfJuse kilder til vandmiljøet.

Er Siden offentliggørelsen af vandområdeplanerne 2015-2021 er miljøkvalitetskravfor et

yderligere antal miljøfarlige forurenende stoffer trådt i kraft og kan derved indgå ved

klassJicering afover.fladevandområdernes tilstand. Derudover er antallet af

målestationerfor så vidt angår miljøfarlige forurenende stoffer udvidet. Nærværende

vandområdeplaner er således baseret på et mere omfattende datagrundlag og dermed

mere sikker viden om forekomsten afmiljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet end

vandornrådeplanerne 2015-2021....

I ovenstående indgår ikke forekomst afmiljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke

datagrundlaget erforbedret i løbet af anden planperiode. I vandområdeplanerne 2015-

2021 udgjorde vandløb i god, ikke-god og ukendt økologisk tilstand med hensyn til

forekomst afnationalt specfikke stoffer henholdsvis 125, 42 og 18.725 km, mens de her i

vandområdeplanerne 2021-2027 udgør henholdsvis 190, 900 og 17.490 km. Vandløb i

god, ikke-god og ukendt kemisk tilstand, som bestemmes afforekomst afprioriterede

stoffer, udgjorde i vandområdeplanerne 2015-2021 henholdsvis 38, 163 og 18.690 km,

mens de her i vandområdeplanerne 2021-202 7 udgør henholdsvis 240, 870 og 17.460

Ian.”

At der er mange MFS ‘er, der ikke er kendskab til koncentrationen af i de danske

vandområder fremgår bl.a. af ministeriets vejledning nr. 9210 til

indsatsprogrambekendtgørelsen. Det oplyses:21

“I MiljøGIS tilknyttet vandomradeplanerne kan ses, hvilke vandomrder

der er i henholdsvis god, ikke-god og ukendt tilstand med hensyn til

I afsnit 7.2.1.

indgår der citater fra vandrammedirektivets bilag

afsnit

1.3,

som Kommissionen henviser

til

det svar, som Miljøministeriet modtog den 10. august 2023.

Citat fra Miljørninisteriets

Vandpianerne 2021.2027”,

side

hhv, fra side

11,

hvor der

det citerede fra

side 11 henvises til Tabel 1.1, der viser den procentvise fordeling af tilstandsklasser fordelt på naturlige

stærkt

modificerede eller kunstige vandløb nationalt og for de fire vandområdedistrikter.

“

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur, dr. (h.c.)

forekomst afmiljøfarligeforurenende stoffer. At et vandområde er i

ukendt tilstand betyder, at der enten ikke foreligger overvågningsdata for

området, eller at de eksisterende data ikke har kunnet vurderes, feks.

fordi der erforfå data ellerfor høj en kvantJikationsgrænse....

I tabellen nedenfor ses for hvilke stoffer, der i ét ellerflere tilfælde er

konstateret overskridelser afde fastsatte miljøkvalitetskrav i vandløb,

søer eller kystvande og territorialfarvande. I MiljøGIS ogpå

vandplandata.dk er der mulighedfor at tilgå information for pågældende

vandområder om for hvilket stof miljøkvaliteiskravet i givetfald er

overskredet, og hvilket stofindsatsen derfor skal rettes mod.

Kemisk tilstand

Vandløb Antracen, cadmium, kviksølv,

naphthalen, nonylphenoler,

PFOS

Antracen, bly, cadniium,

Søer

kviksølv, naphthalen,

nonylphenoler, PFOS

Kystvande Antracen, sum

BDE, bly,

cadmium, kviksølv,

naphthalen, nonylphenoler,

octylphenoler

økologisk tilstand

Allcylbenzensulfonat, barium,

kobber,

sum

methylnaphthalener, zink

Sum af methylnaphthalener,

vanadiuni

Sum af methylnaphthalener

Det fremgår endvidere afDCE’s “Novana. Tilstand og udvikling 2008-2019”

rapport nr.

466/2021, at der aktuelt kun foreligger aktuelt

estimerede baggrundkoncentrationer

for

enkelte stoffer.

Den begrænsede overvågning, der er foretaget af MFS-koncentrationerne i Danmark,

kommer bl.a. til udtiyk i Miljømmisteriets vejledning nr. 9210 til

indsatsprogrambekendtgørelsen, hvori man bl.a., kan læse følgende under punkt 4.3. om

indsatsen overfor miljøfarlige forurenende stoffer:

“Som en del afMiljøstyrelsens overvågningsprogram, som ligger til

grundfor vandområdeplanernes tilsiandsvurderinger, bliver

koncentrationen afmiljøforurenende stoffer målt i visse målsatte vandløb,

søer og kystvande”

(min fremhævelse)

Det er således

langt

fra alle vandområder, hvor der udføres en overvågning.

Den forudsatte vurdering af den kemiske hhv, den økologiske tilstand ift. MFS

I Miljøministeriets ovenfor nævnte vejledning nr. 9210 til indsatsprogrambekendtgørelsen

fastslås det, at det er op til den ansvarlige myndighed, der skal træffe afgørelse om en

miljøgodkendelse/revurderingsafgørelse eller en spildevandstilladelse herunder med

hvilke vilkår, afgørelsen meddeles at vurdere, om der kan udledes spildevand med MFS

til en recipient. Der oplyses følgende i vejledning nr. 920 om

indsatsprogrambekendtgørelsen:22

—

“Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for Iniliøfarli2e forurenende

stoffer

Vejledning nr.

920 side 2X.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet udfra forekomst af

prioriterede stoffer og økologiske tilstand vurderet udfra forekomst af nationalt

specfikke stoffer er vist i vandområdeplanens MiIjøGIS og vandplandata.dk.

Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fastsatte miljøkvaliteiskrav er

overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og det vurderes,

om disse overskrider relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan

er tale om en opdatering aftilstandsklassfikationen i vandområdeplanerne, kan

Rerningslinjerfor udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-202 7, Intern

arbejdsinstruks (Juni 2023), benyttes

en specfik opdateret vurderingfor det/de

konkrete stoffer til brugfor administration efter

8. Er tilstanden ukendt

grundet manglende overvågningsdata for området eller manglende

niljøkvaliretskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering

under inddragelse af metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder

anvendelig. Det kan fx være oplysn inger fra nationale

overvågn

ingsrapporter.

Dette svarer til den eksisterende praksis for håndtering af afgørelser om

tilladelser og godkendelser.”

Hvis det, der her citeres fra vejledning nr. 920 om indsatsprogrambekendtgørelsen,

sammenholdes med det, der er gengivet ovenfor i notatets afsnit 3.2. om det begrænsede

kendskab, der i dag er tale om i forhold til koncentrationerne af

MFS

i de danske

overfladevandområder, må konklusionen være, er der ikke er megen hjælp at hente i

FAQ-vejledningen for de kommunale myndigheder og deres rådgivere, hvis de ønsker at

sikre, at der ikke indtræder en situation, hvor den konkrete tilladte udledning af MFS sker

til et område, hvor koncentrationen af et eller flere af de relevante MFS’er allerede er for

højt.

Det manglende kendskab til et vandområdes konkrete status synes ministeriet imidlertid

ikke at finde problematisk. Det fastslås således i vejledning nr. 920 til

indsatsprogrambekendtgørelsen, at der ikke skal foretages nogen indsats i forhold til de

recipienter, hvor tilstanden er ukendt. Det oplyses i vejledningen:23

“MiIjØGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan ses, hvilke vandområder der er i

henholdsvis god, ikke-god og ukendt tilstand med hensyn tilforekomst afmiljofarlige

forurenende stoffer. At et vandområde er i ukendt tilstand betyder, at der enten ikke

foreligger overvågningsdata for området, eller at de eksisterende data ikke har kunnet

vurderes, feks. fordi der erforfå data eller for høj en kvantfikationsgrænse. L

vandområder med ukendt tilstand skal der ikke gennemføres en indsats”

(min

fremhævelse).

Direktivernes hhv. FAQ-vejledningens krav ift. miljokvalitet

Som

nævnt

ovenfor i notatets afsnit 1, skal de begreber, der indgår i

direktiverne anvendes

EU-konform. Derfor vil jeg her sammenholde de definitioner og forklaringer, der

anvendes i FAQ-vejledningen om miljøkvalitetsbegreber, med det, der fremgår om

begreberne og deres anvendelse i vandrammedirektivet og vandkvalitetskravdirektivet.

Citatet er fra vejledningen side

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Definitioner af miljokvalitetskrav i vandkvalitetskravdirektivet hhv. i FAQ

vejledningen

I vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del A, opregnes de relevante prioriterede stoffer

(MFS’er). Det angives, at der skal anvendes følgende definitioner:

AA-EQS: årsgennemsnit for koncentrationen baseret på de for de enkelte MFS’er

relevante kvalitetskrav

MAC-EQS: højeste tilladte koncentration for de enkelte MFS’er relevante

kvalitetskrav

I FAQ-vejledningen oplyses det under definitioner i punkt 9, hvad der skal forstås ved de

i vejledningen angivne to typer af “miljøkvalitetskrav”:

“Det generelle kvalitetskrav er miljøkvalitetskravet udtrykt som

årsgennemsnit, maksimumskoncentration er miljøkvalitetskravet udtrykt som

højeste tilladte koncentration”

Det er vanskeligt at sætte sig ind i, hvordan ministeriet med den under punkt 9 citerede

definition kan forudsætte, at der foreligger data om koncentrationen afMFS’er, der er

målt i repræsentative målepunlcter, samtidig med, at det kan konstateres i ministeriets

egne vejledninger m.v., at der ilcke foretages sådanne målinger af alle MFS’er, og at der

ikke foretages målinger i alle vandområder. Det er jo vanskeligt at forklare i lyset af, at

der er tale om ukendt tilstand i forhold til mange stoffer og vandområder, f. det ovenfor

anførte under punkt 3.2.

Under punkt 10 gentages det, at miljøkvalitetskrav for matricen vand i

udledningsbekendtgørelsen og i miljømåLsfastsættelsesbekendtgørelsen er angivet som

henholdsvis “generelt kvalitetskrav” og “maksimumkoncentration”. Det oplyses

endvidere, at:

“En maksimumkoncentration for et forurenende stofi et overfladevand angiver

det koncentrationsniveau, som ikke må overskrides udenfor en eventuel

blandingszone. (min fremhævelse)

“

Der er hverken i vandkvalitetskravdirektivets definition afmaksimumkoncentrationen

(MAC-EQS) eller i direktivets bestemmelser om blandingszoner noget grundlag for den

under punkt 10 citerede forståelse af maksimumlconcentrationen.24

Direktivernes hhv. FAQ-vej ledningen definition af “god tilstand”

Der er hverken i vandrammedirektivet eller i vandkvalitetskravdirektivet en særlig

definition for “god tilstand” i forhold til koncentrationen af MFS. Ved “god tilstand” for

overfladevand forstås efter vandrammedirektivets artikel 2, nr. 18, den tilstand, som et

overfladevandområde har nået, når både dets økologiske tilstand og dets kemiske tilstand i

det mindste er “god”.

I FAQ-vej ledningen indgår der under punkt 9 en redegørelse for den nationale forståelse

af”god tilstand” i forhold til MFS:

“

Vejledningens afsnit 4.3

“Indsat.ser overfor milføfarlige forurenende stoffer”,

side 27.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

“God

tilstandfor et forurenede stof med et generelt kvalitetskrav

forudsætter således, at det

aritm

etiske gennemsnit afsroJkoncentrationer,

der er målt i matricen vand ved hvert repræsentativt målepunki inden for

det enkelte vandområde i løbet af et enkelt

år,

ikke overstiger det

generelle kvalitetskrav.”

Da der ikke foretages målinger af ret mange MFS’er,jf. herom ovenfor i afsnit 3.2,

fremstår det citerede, der anvender flertaisformen “ved hvert

repræsentativt

målepunkt

indenfor det enkelte

vandområde i løbet

af el

år”,

som en formulering, der intet har med

virkeligheden at gøre. Der kan i øvrigt henvises til det, der fremgår nedenfor i notatets

afsnit 6 om den betydelige forskel, der er på FAQ-vejledningens anvendelse af et

repræsentativt målepunkt hhv, det, der er tale om i vandkvalitetskravdirektivets bilag I,

Del B, hvori begrebet “repræsentative målepunkter” indgår.

Direktivernes forståelse hhv. FAQ-vejledningens forståelse af

anvendelsen af blandingszoner

I dansk ret er anvendelsen afblandingszoner indføjet i udledningsbekendtgørelsen, der er

udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, og reglerne er fortolket i FAQ

vejledningen. Anvendelsen af blandingszoner er relevant i forbindelse med formulering af

miljøgodkendelser/reviirderingsafgørelser og spildevandstilladelser.

Direktivernes regler om blandingszoner

På EU-niveau er der i vandkvalitetskravdirektivets artikel 4 etableret mulighed for, at

medlemsstaterne inden for nogle retlige begrænsninger kan anvende blandingszoner,

hvori

der accepteres en udledning afMFS, der konkret overskrider de angivne maksimale

koncenfrationer til overfladevandområder, hvor der kan sikres en fortynding af

koncent-rationeme,

jf.

ovenfor i afsnit 2.1. om, at der ikke accepteres udledning til

vandområder, hvor koncentrationen af de relevante sMFS’er allerede er for høj.

De retlige rammebetingelser for anvendelse afblandingszoner fremgår af

vandkvalitetskravdirektivets i artikel 4. I bestemmelsens stk. I fastslås det, at:

Medlemsstaterne kan udpege blandingszoner omkring udledn ingspunkter.

Koncentrationerne af et ellerflere afde i bilag I, Del A, anførte stoffer kan

overskrjde de relevante miljøkvalitetskrav inden for sådanne blandingszner,

hvis de ikke påvirker det øvrige overfladevandområdes opfyldelse afdisse

krav.” (mine fremhævelser)

Anvendelsen afblandingszoner er således en mulighed efter direktivet. Den mulighed har

ikke alle medlemsstater benyttet sig af— formentlig fordi en anvendelse afblandingszoner

vil

kunne

vanskeliggøre opfyldelsen af de bindende krav om sikring afmiljømål inden

udløbet af den 3. vandplanlægningsperiode den 22. december 2027.

Det fremgår af ordlyden afvandkvalitetskravdirektivets

artikel

4, stk. 1,jf. citatet, at

overskridelse af miljøkvalitetskrav alene kan finde sted indenfor blandingszonen.

Ordlyden afudledningsbekendtgørelsens

8, stk. i der anvender formuleringen

“inden

for

sådanne blandingszoner”

er på linje med ordlyden af vandkvalitetskravdirektivets

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

artikel 4, stk.!.

Oplysningerne i vandområdeplanerne om anvendelse afblandingszoner

Det fastslås i vandkvalitetskravdirektivets artikel 4, stk. 2, 1. led, at de medlemsstater, der

udpeger blandingszoner, skal indføje oplysninger i deres vandområdeplaner om den

fremgangsmåde og de metoder, der er anvendt til at definere blandingszoner, ligesom der

skal indgå oplysninger i vandområdeplanerne om de foranstaltninger, der er truffet for at

mindske udstrækningen afblandingszonerne

fremtiden.

Som eksempler på sådanne foranstaltninger nævner artikel 4, stk. 2, litra b) oplysninger

om:

at der i indsatsprogrammet indgår bestemmelser om myndighedernes begrænsning

af prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, hvor bestemmelserne er

formuleret i overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra

k),

jf.

samme direktivs artikel 16,25

at der i forbindelse med myndighedernes obligatoriske revurdering af de i lE

direktivet26 omhandlede miljøgodkendelser senest 10 år efter at virksomhedens

anlægs- og driftsbetingelser senest blev godkendt eller revidere, skal tages højde

for det konkrete behov, der er for at mindske udstrækningen af de etablere

blandingszoner, og/eller

at der i indsatsprogranunets grundlæggende foranstaltninger ifl. punktkilder er

fastlagt forpligtelser for de ansvarlige myndigheder til at tage initiativer i

overensstemmelse med det, der fremgår af vandrammedirektivets artikel Ii, stk. 3,

litra g).

Blandingszonerne som omfattet af indsatsprogrammet og krav om målopfyldelse

Der skal efter vandrarnmedirektivets artikel 11, stk. 3, litra g) indgå grundlæggende

foranstaltninger, der iværksættes i forhold til udledninger fra punktkilder i form af krav

om forudgående regulering:

• såsom et forbud nod iilførsel afforurenende stoffer til vandet, eller krav

forhåndstilladelse eller registrering baseret på generelle bindende regler, der

indeholder emissionskontrolforanstaltningerfor de pågældendeforurenende

stoffer, herunder kontrolforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 10 og

16. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt

ajourføres.”

Det følger endvidere af vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra k),

jf.

direktivets

artikel 16, at der i de vedtagne indsatsprogrammer skal være tale om en understøttende

indsats, der skal igangsættes i regi af vandkvalitetskravdirektivet og dets bilag I, Del A i

forhold til forurening med MFS. Sådanne foranstaltninger fremhæves også i

vandkvalitetskravdirektivets artikel 4, stk. 2, litra b), der fastlægger de krav, der kan stilles

i forbindelse med etablering af blandingszoner. Der skal iværksættes foranstaltninger, der

sikrer en progressiv reduktion af forureningen med prioriterede stoffer og andre stoffer,

som ellers vil kunne forhindre medlemsstaterne i at opfylde de mål for

overfladevandområderne, der er opstillet i vandraminedirektivets artikel 4.

Der

redegøres

for

reglerne

om blandingszoner nedenfor i afsnit

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

VandkvaLitetskravdirektivets artikel 4, stk. 3 fastslår, at der skal være tale om en

koordinering af anvendelsen af blandingszoner med den generelle vandpianlægning,

herunder i indsatsprogrammet. Det fremgår således meget klart af de grundlæggende

forpligtelser om løbende forbedringer, der er angivet i vandrammedirektivets artikel 4,

stk. I, a litra ii) og iii) samt de forpligtelser, der fremgår af artikel 4,

stk.

1, litra a) nr. iv)

om indsatsen i forhold til reduktion af prioriterede og andre miljøfarlige stoffer, at de

nationale myndigheder

ikke

kan undlade at sikre bidrag til en reduktion, og at der ikke er

tale om, at blandingszoner kan holdes uden for forpligtelsen til at sikre en “god tilstand”

senest den 22. december 2027 i alt overfladevand. Denne forudsætning er helt central, når

der foretages en fortolkning at direktivreglerne om blandingszoner.

Der er således forudsat, at der indgår en præcis regulering i indsatsprogrammet

vedrørende reduktion af

MFS,

der udledes i situationer, hvor der udlægges

blandingszoner. Myndigheden skal i forbindelse med anvendelsen af blandingszoner

vurdere helt konkret hvad de kumulative effekter af de allerede tilladte udledninger samt

den diffuse luftbårne eller vandbårne emission af de

MFS,

der er oplistet på

vandkvalitetskravdirektivets bilag I, Del A, er for miljøkvaliteten

modtagende recipient.

Med hjemmel i vandkvalitetskravdirektivets artikel 4, stk. 4, er der af Kommissionen

udarbejdet “Tekniske retningslinjerfor udpegning af blandingszoner i henhold til art. 4,

stk. 4, i direktiv 2008/105/EF”,2’ hvori der redegøres for, hvordan de nationale

myndigheder, når de anvender blandingszoner, skal respektere pligten til at opnå “god

kemisk tilstand” og “god økologisk tilstand” i overensstemmelse med

vandrammedirektivets artikel 4.

Krav omforetagelse af målinger, analyser, reduktion mv. i direktiverne

Vandkvalitetskravdirektivets artikel 4 om anvendelse af blandingszoner skal endvidere

læses i sammenhæng med:

de basisanalyser og overvågninger, der skal udføres efter vandrammedirektivets

artikler 5 og 8, herunder med respekt for forpligtelseme til at opnå miljømålene i

artikel 4,

vandkvalitetskravdirektivets

artikel

stk.

3,28

der fastlægger medlemsstatemes

forpligtelse til at foretage analyser af de langsigtede udviklingstendenser for

koncentrationerne af de pnoriterede stoffer i bilag 1, del A, som har tendens til at

Hive akkumuleret i sedimenter og/eller biota, og

vandkvalitetskravdirektivets artikel 5,

stk.

329

der pålægger medlemsstaterne at

sende de oversigter, der udarbejdes over udledninger mv., til Kommissionen.

I de retningslinjer, der indgår som bilag “Technical Background Document on

Identification ofMixing Zones”, oplyses det, at:

)

der skal være tale om en løbende reduktion afblandingszonen, så der også inden

for blandingszonen opnås en god økologisk og kemisk tilstand senest den 22.

“Vandrammedirektivets

artikel 16 vedrører EU-institutionernes forpligtelser til at vedtage foranstaltninger,

der vedrører MFS’er.

e Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv

201 0/75/EU om industrielle emissioner.

EU-Kommissionens tekniske retningslinjer af 22. december 2010 for udpegning af blandingszoner i

henhold til art. 4, stk. 4 K(2010) 9369 endelig

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

)

december 2022

der skal foretages en monitering,

BAT kan

ikke fraviges, og der skal indføjes strengere emissionskontrolmålinger

tilstedeværelse af særligt beskyttede områder skal inddrages

en forlængelse af opfyldelsesfristen i forhold til sikring af, at det samlede

vandområdedistrikts vand har en “god tilstand” senest den 22. december 2027, kan

alene accepteres som en “misligholdelse” i overensstemmelse med

vancirammedirektivets artikel 4, stk. 7, og de deri nævnte betingelser.

Kan der udledes

til

blandingszoner, der allerede har for

høje koncentrationer?

Det fremgår som nævnt ovenfor i afsnit i vedrørende den eksisterende sammenhæng

mellem vandrammedirektivet (dvs. moderdirektivet) og vandkvalitetskravdirektivet, at

sidstnævnte direktiv som datterdirektiv kun indeholder

supplerende regler

til

vandrammedirektivets generelle regler om MFS og om anvendelse af blandingszoner som

led i vandrammedirektivets generelle krav, forudsætninger og principper. Det har

betydning for anvendelsen af blandingszoner.

Svaret på det rejste spørgsmål er efter direktiverne: nej

Med henvisning til det, der ovenfor i notatets afsnit 2.1., fastslås om, at det ikke er muligt

at udlede MFS til et vandområde, hvor der allerede forekommer for høje koncentrationer

af det pågældende stof, samt det der er beskrevet ovenfor i afsnit 5.1., kan det stillede

spørgsmål her besvares med et nej. Det er klart forudsat, at blandingszoner ikke kan

anvendes på en måde, hvor det ikke er muligt at sikre, at alt vand

herunder også det

vand, der er inden for blandingszonen vil være i “god tilstand” senest den 22. december

2027.

—

Det er kun muligt at undlade en opfyldelse af kravet om “god tilstand”, hvis det kan

dokumenteres, at der er tale om en situation, der er omfattet af vandrammedirektivets

artikel 4, stk. 7. Det fremgår også af det svar, som Kommissionen gav Miljøministeriet

den 10. august 2023,

jf.

herom nedenfor i

afsnit 7.

FÅ Q-vejledningen besvarer spørgsmålet bekræftende

Som det allerede er fremhævet i notatets afsnit 2.2. er der tale om en anderledes opfattelse

af reglerne i FAQ-vejledningen, end den, der her i afsnit 5.2.1. angives af fremgå af

direktiverne. Det oplyses i vejledningen under punkt 9 at:

en ny, ændret eller øget udledning må ikke påvirke opfyldelse afdet

generelle kvalitetskrav i overfladevand eller den del afet

overjiadevand, der ligger uden for en eventuelt udpeget blandingszone.

Det betyder, atforudfor meddelelse af

tilladelse til eller godkendelse

afudledningen skal det vurderes, hvordan udledningen vil påvirke

opfyldelse afdet generelle kvalitetskrav i overfladevand. Vilkårene i

tilladelser og godkendelser skal efter bekendtgørelse om krav til

udledning afvisse

foru

renende stoffer. sikre, at udledningen ikke påvirker

opfyldelse afmaksimumkoncentrationer og generelle kvalitetskrav i det

berørte overfladevand, se bekendtgørelsens

§‘

6 og 7”.

(mine

fremhævelser)

“...

—

Det forudsættes i det citerede, at:

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

der kan udledes MFS, selv om koncentrationen inden for en blandingszone er for

høj i forhold til det generelle miljøkvalitetskrav (AA-MAC)

myndighederne i forbindelse med deres vurdering af, om der kan meddeles en

tilladelse/godkendelse, kun skal tage stilling til, om det generelle

miljøkvalitetskrav

AA-MAC

vandet uden for blandingszonen bliver påvirket

ved vilkårsformuleringen skal sikre, at udledningen ikke i sig selv indebærer, at

der indtræder en overskridelse af den maksimale koncentration af stoffet (MAC

EQS) og det generelle kvalitetskrav (AA-MAC) uden for blandingszonen.

I FAQ-vejledningens

punkt

10 forudsættes det tilsvarende, at en oversknidelse af den

maksimale koncentration (MAC-EQS) af et konkret miljøfarligt stof jçjç har betydning

for, om der kan tillades udledning af stoffer inden for en blandingszone. Det fastslås:

“En

maksimumkoncentration for et forurenende stof i et overfladevand

angiver det koncentrationsniveau, som ikke må overskrides uden for en

eventuel blandingszone.”

(min fremhævelse)

FAQ-vejledningen accepterer op til 5

%forøget koncentration udenfor

blandingszonen

Under FAQ 43, punkt i “Miljøkvalitetskravfor

vand

overskredet

overjiadevandet”,

oplyses det, at:

“For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør

rniljømyndigheden derudover kun tillade

koncentralionsstigning på

mindst muligt og højst 5 % af værdien afstoffets generelle kvalitetskrav

for vand beregnet i randen afden maksimalt acceptable størrelse af

blandingszone.

(min fremhævelse)

Det citerede, der tillader en påvirkning af vandets kvalitet uden for blandingszonens rand i

form af en koncentrationsstigning på op til

%, mangler støtte i

vandkvalitetskravdirektivets artikel 4, stk. I og udledningsbekendtgørelsens

8, stk. I,

der begge anvender den helt klare

formulering

“indenfor sådanne blandingszoner”.

Under FAQ 43, punkt I oplyses det videre om de beregninger, der skal foretages:

“Hvis det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et

givet stof i vand allerede er overskredet i overjiadevandet, kan

miljømyndigheden kun give tilladelse til en udledning til vand eller

luft,

hvis den ved beregninger kan vise, at udledningen med sikkerhed ikke vil

påvirke opj5ldelse afmiljokvalitetskravet i overfladevandet udenfor den

udpegede blandingszone.

Der vil være overfladevande, hvor den i

forvejen

forekommende

koncentration er væsentlig højere end stoffets miljøkvalitetskrav, hvorfor

udledninger i votentielt høie koncentrationer ikke vil medføre en beregnet

koncentrationsstigning i overfladevandet.

Godkendelsesmyndigheden skal derfor ved godkendelsen sikre, at

udledningen i sig selv ikke vil hindre overholdelse afmiljøkvalitetskravet

for overfladevandet. Udledningen må derfor i sig selv ikke medføre en

overskridelse afmiljøkvaliretskrav i blandings-zonens rand. Til beregning

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

herafskal der ikke inddrages den iforvejen forekommende koncentration.

For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskytlelsesniveau bør

miljømyndigheden derudover kun tillade en koncentrationsstigningpå

mindst muligt og højst 5 % af værdien afstoffets generelle kvalitetskrav

for vand beregnet i randen afden maksimalt acceptable størrelse alen

blandingszone. (mine fremhævelser)

Det er

—

som det fremgår af citatet ministeriets opfattelse, at:

den ansvarlige myndighed godt kan tillade udledning af

MFS,

der allerede

forekommer i væsentlig højere koncentrationer end de miljøkvalitetskrav, der er

opstillet for det pågældende stof hvad enten det er det generelle

miljøkvalitetskrav (dvs. årsgennemsnittet AA-EQS) eller det er det maksimale

miljøkvalitetskrav (Mac-EQS)

den eksisterende koncentration skal

ikke

indgå i myndighedens konkrete vurdering

af grundlaget for at meddele spildevandstilladelsen eller miljøgodkendelsen

(hvilket jo meget klart udelukker en vurdering af den kumulative effekt af

udledningen)

der kan accepteres en koncentrationsstigning uden for blandingszonens rand på op

til

anvendelse af formuleringen “bør” giver mulighed for endnu højere overskridelser

—

FA Q-vejledningens anvisninger om kontrolmålinger og egenkontrolvilk4r

Det fremgår af FAQ 58 “Skal

derforetages kontrolmålinger i det overfladevand, der

udledes til?” vedrørende det bedømmelsesgrundlag, der skal anvendes, og de vilkår, der

skal indføjes i de afgørelser, der træffes om etablering af blandingszoner som en del af en

udledningstilladelse, at

miljømyndigheden vedfastsættelse afudlederkrav skal sandsynliggøre og

ved berezning vise, at den fremtidige udledning ikke vil påvirke opfrldelse af

miljøkvaliteiskrav for de udledte stoffer i det berørte overfladevand udenfor

en eventuel blandingszone. Bekendtgørelsen fastsætter ikke krav til den

(egen)kontrol afdet berørte overfladevand, en udleder skal gennemføre.

Omfanget og karakteren afudlederens egenkontrolfastlægges efter de regler og

den praksis, der erforfastsættelse afegenkontrol i de forskellige typer af

afgørelser om udledn ing.

“(mine fremhævelser)

—

Der anvendes i

overskriften for FAQ

en forudsætning om kontrolmålinger, medens den

konkrete vejledning forudsætter anvendelse af sandsynliggørelse og beregninger. Der

forudsættes ikke indføjet skærpede vilkår om egenkontrol, sådan som det fremgår af

Kommissionens ovenfor i afsnit 5.1.3. omtalte tekniske retningslinjer.

FAQ-vejledningens oplysninger

revurdering

uden inddragelse afden

kumulative påvirkning

I relation til revurdering af eksisterende godkendelser og spildevandstilladelser som led i

at f reduceret såvel den i recipienten forekommende koncentration af

MFS

i situationer,

hvor der

ikke

anvendes blandingszoner, som nedbringelse af koncentration af MFS i

situationer, hvor der anvendes blandingszoner, fastslås det i FAQ 54 “Hvordan kan en

revision, herunder en revurdering, afvirksomheders miljøgodkendelse henholdsvis

tilladelse

til

udledning afforurenende stoffer gennemføres?

at revurderingerne skal

baseres på anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT), og at:

“,

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

“Udledninger, der i sig selv hindrer opldelse afmiljøkvalitetskrav i et

overfladevand, skal reduceres og om nødvendigt helt ophøre. Det betyder, at det

i disse tilfælde beregningsmæssigt skal kunne eftervises, at udlednin gen uanset

tilladte overskridelser afmiljøkvalitetskrav i en eventuel blandingszone ikke

indebærer en overskridelse afmiljøkvalitetskravene i det øvrige overfladevand

uden for blandingszonen. Bemærk, at den i forvejen forekommende

koncentration, der skyldes andre kilder, ikke inddrages under dette punkt.”

(mine fremhævelser)

Det gentages således her, at den eksisterende koncentration i recipienten ikke skal indgå i

fastlæggelsen af de betingelser, der skal formuleres i den reviderede

godkendelse/tilladelse. I vandkvalitetskravdirektivets formålsbestemmelse, der henviser

til vandrammedirektivets krav om opfyldelse afmiljømål, er der derimod forudsat, at der

er recipienternes tilstand i forhold til koncentrationen afMFS, der er det relevante og ikke

de enkelte kilder. De opstillede miljømål og “god økologisk tilstand” og “god kemisk

tilstand” kan derfor kun realiseres, hvis der tages udgangspunkt i den kumulative effekt af

såvel samtlige emissioner og udledninger som den eksisterende tilstand i recipienten.

Samtidig forudsættes det ovenfor citerede fra vejledningens FAQ 54, at det ikke er

relevant at foretage skærpelser af meddelte miljøgodkendelser alene på grund af for høje

koncentrationer af miljøfarlige stoffer i det overfladevand, som virksomheden udleder til.

Den forudsætning indebærer, at der ikke forudsættes opnået en “god tilstand” i et

vandområde gennem formulering af skærpede vilkår til alle de virksomheder (kilder), der

har betydning for en ikke-god tilstand i vandområdet. Det, der forudsættes i det fra FAQ

53 citerede, indebærer endvidere, at hvis miljømyndighederne fulgte de krav, der er

fastslået ved Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 vil nye

virksomheder ikke kunne modtage en spildevandstilladelse/miljøgodkendelse, hvis der i

virksomhedens relevante spildevand indgår blot en meget begrænset mængde af det

konkrete MFS, der allerede forekommer i for høje koncentrationer i recipienten.

—

FA Q-vejledningens oplysninger

om reduktion afblandingszoner

Der oplyses ikke eksplicit i FAQ 43, der vedrører blandingszoner, indføjet oplysninger

om, at myndigheden skal indføje vilkår, der bidrager til at få reduceret blandingszonen,

sådan som det udtrykkeligt er foreskrevet i udledningsbekendtgørelsens

8, stk. 3 og

forudsat i de ovenfor i afsnit 5.1 .3.omtalte tekniske retningslinjer, som Kommissionen har

udstedt.

I udledningsbekendtgørelsens

8, stk. 3 og vandkvalitetskravdirektivs artikel 4, stk. 2,

litra b, der er retligt bindende, fastslås det, at der skal iværksættes foranstaltninger i

indsatsprogrammet, der kan mindske mængden af prioriterede stoffer og andre

miljøfarlige stoffer, herunder ved at udstrækningen afblandingszoner reduceres i

fremtiden, så der kan sikres opnåelse af “god tilstand”.

Det er også problematisk, at FAQ 64 blot ordret gengiver udledningsbekendtgørelsens

8, stk. 3 uden nogle supplerende vejledende oplysninger om, hvordan bestemmelsen

konkret skal forstås og anvendes.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Direktivernes hhv. FAQ-vejledningens anvendelse af repræsentative

målepunkter

Bandt de mest omdiskuterede bestemmelser i FAQ-vejledningen er angivelsen af

repræsentative målepunkter i FAQ 43 som grundlag for vurderingen af, om der kan

udledes konkrete

MFS

til en given recipient.

Da det er fremgået af det, der er oplyst ovenfor i afsnit 3.2., at der

ikke

dag

er et

kendskab til de aktuelle koncentrationer i de danske vandområder, bliver anvendelse af

repræsentative målepunkter allerede af den grund udfordret. Her skal der redegøres for,

hvordan ordet “repræsentative målepunkter” indgår i vandkvalitetskravdirektivet,

henholdsvis hvordan “repræsentativt målepunkt” anvendes i FAQ-vejledningen.

6.1. Anvendelsen af “repræsentative målepunker”

i vandkvalitetskravdirektivet

Det er i vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del B, at begrebet “repræsentativt

målepunkter” anvendes. Bemærk i citatet fra direktivets Del

der gengives nedenfor, at

der anvendes forudsætninger om, at der er tale om flere repræsentative punkter, der er

valgt, fordi der på de pågældende punkter er foretaget

gennemsnitlige målinger på forskellige tidspunktet afåret, og at

der sådanne målinger er foretaget på “hvert repræsentativt målepunkt”.

Der anvendes måleenheder, der vedrører årsgennemsnittet (AA-EQS) henholdsvis den

maksimale koncentration (MAC-EQS),jf. herom ovenfor

afsnit 3.1. Som enhed

anvendes der i forbindelse med stillingtagen til de gældende miljøkvalitetskrav

direktivets bilag 1, Del A, enheden

.tg/l

for udledning af MFS til overfladevand, der påvirker recipientens vand,

igfkg

våd vægt for udledning, der påvirker biota.

De krav til de udførte målinger og analyser, der angives i vandkvalitetskravdirektivets

bilag 1, Del B, skal forstås

lyset af de krav, der er opstillet

vandrammedirektivets

artikel 5,

jf.

bilag V

punkt

1.3. Vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del B,

har

følgende

ordlyd:

“B. Al’!VENDELSE AF DE I DEL A ANFØRTE MILJØKVALITETSKRA V (EQS)

Kolonne 4 og 5 i tabellen30: For et givet overfladevandområde betyder anvendelse afAA

EQS, at det aritmetiske gennemsnit afkoncentrationer. der er målt på forskellige

tidspunkter afåret, ved hvert repræsentativt målepunkt indenfor vandområdet ikke

overstiger kravværdien.

Beregningen afdet aritmetiske gennemsnit, den benyttede analysemetode og den

metode, hvorefter miljøkvalitetskravene anvendes, hvis der ikke er nogen

hensigtsmæssig analysemetode, som opfylder minimumsydeevnekriterierne, skal

være i overensstemmelse med gennemførelsesretsakter om vedtagelse af tekniske

specfikarioner for kemisk overvågning og kvalitet vedrørende analyseresultater i

overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF.

30 Kommissionens tekniske retningslinjer side 10, 2. sidste afsnit, 9. linje.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Kolonne 6 o.g 71 tabellen.31 For et givet overfladevandområde betyder anvendelse af

MA C-EQS, at den koncentration, der er målt ved hvert repræsentativt målepunki inden

for vandområdet, ikke er højere end kro vværdien.

Ioverensstemmelse med afsnit 1.3.4 i bilag Vtildirektiv 2000/60/EF kan

medlemsstaterne dog indføre statistiske metoder, som feks. percentil beregning, for

at opnå et acceptabelt konfidensniveau og en acceptabel præcision med henblik på

at fastslå, om MAC-EQS er overholdt. Hvis medlemsstaterne gør dette, skal de

statistiske metoder være i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser, der er

fastsat efter den undersøgelsesprocedure, der henvises til i artikel 9, stk. 2, i

nærværende direlctiv.

EQSfor vand fastsat i dette bilag er udtiykt som samlet koncentration i hele vandprøven.

Uansetførste afsnit er det tilfældet for så vidt angår cadmium, bly, kviksølv og

nikkel (i det følgende benævnt »metaller), at EQSfor vand gælderfor

koncentrationen i opløsning, dvs, den opløste fase af en vandprøve, der erfiltreret

gennem et 0,45 pm-filter eller behandlet tilsvarende eller, hvor det specfikt er

angivet, for den biotilgængelige koncentration.

Medlemsstaterne kan, når de vurderer overvågningsresultaterne i forhold til det

relevante EQS, tage hensyn til:

a) de naturlige baggrundskoncentrationer af metaller og metalforbindelser, hvis

sådanne koncentrationer gør det umuligt at overholde det relevante EQS

b) vandets hårdhed, pH, opløst organisk ku/stof eller andre kvalitetsparametre, der

påvirker meta Ilers hiotilgængelighed, idet den biotilgængelige koncentration

fastsættes på grundlag af hertil egnet modellering af biotilgængeligheden. «

Som det fremgår af det citerede fra Del B, er det i relation til udledning af MFS, der

påvirker vandets kvalitet (kolonne 4 og 5), relevant om det årlige gennemsnit (AA-EQS)

for koncentrationen hhv, i indvand og i andet overfladevand holder sig inden for de

opstillede grænseværdier. Det fremgår af det citerede, at der forudsættes at være tale om

en situation, hvor de nationale myndigheder som led i den forudsatte tilvejebringelse af et

kendskab til koncentrationerne i recipienten:32

har foretaget målinger af koncentrationerne af de enkelte MFS’er på forskellige

målepunkter,

at de udvælger repræsentative målepunkter ud fra de konstaterede koncentrationer,

at de anvender et aritmetisk gennemsnit af de opnåede måleresultater.

I forhold til den højest tilladelige koncentration (MAC-EQS) af de enkelte miljøfarlige

stoffer i det indvand hhv. overfladevand, der evt, skal modtage udledningen af MFS,

fastslås det ligeledes i Del B punkt 2, at det er de koncentrationer, der er målt for hvert

repræsentativt målepunkt, der er relevante, når myndighederne skal vurdere, om det er

muligt at udlede de pågældende stoffer inden for de opstillede grænseværdier.

Forståelsen af dette punkt 2 er i forbindelse med den revision, der blev foretaget af

31 Kommissionens tekniske retningslinjer, side 10, 1. afsnit, sidste linje.

Kolonne 4 vedrører AA-EQS indvand. Denne parameter er EQS udtrykt som årsgennemsnit (AA-EQS).

Medmindre andet er angivet, gælder det for den samlede koncentration af alle isomerer.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

direktivet i 2013, blevet præciseret med en henvisning til vandrammedirektivets bilag V

punkt 1.3.4., der fastlægger kravene til overvågningsfrekvenser m.v.

Man

kan bl.a. læse

følgende i det punkt, der henvises til i vandrammedirektivets bilag V:

“1.3.4. Overvågnings frekvens

I kontrolovervågningsperioden gælder defrekvenser, der er

anført

nedenfor,

for overvågningsparametre, der er indikatorerforfysisk

kemiske kvalitetselementer, medmindre større intervaller er berettigede

på grundlag af teknisk viden og eksperivurderinger. For biologiske eller

hydromorfologiske kvaliteiselementerforetages overvågningen mindst en

gang i kontrolovervågningsperioden.

Operationel overvågning: frekvensen afden overvågning, der er

nødvendigfor alle parametre, fastsættes af medlemsslaterne på en sådan

måde, at derfremkommer tilstrækkelig mange data til en pålidelig

vurdering af det relevante kvalitetselements tilstand. Som en retningslinje

bør overvågningen finde sted med intervaller, der ikke er længere end

dem, der er angivet i oversigten nedenfor, medmindre større intervaller vil

være berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger.

Frekvenserne vælges på en sådan måde, at der opnås et acceptabelt

pålideligheds- og præcisionsniveau. Vandområdeplanen skal indeholde

skøn over det pålideligheds- og præcisionsniveau, der er opnået i

overvågningssystemet.

Der vælges overvågningsfrekvenser, der tager hensyn til variabiliteten i

parametre, der er et resultat afbåde naturlige og menneskelige forhold.

De tidspunkter, hvorpå overvågningen foretages, udvælges på en sådan

måde, at årstidsvariationernes virkning på resultaterne minimeres, og det

sikres, at resultaterne afspejler ændringer i vandområdet, der skyldes

ændringer som følge af menneskelige belastninger. Supplerende

overvågning på forskellige årstider indenfor samme årforetages om

nødvendigt for at opfylde dette mål.”

Det citerede efterlader

ikke

nogen

tvivl om, at der stilles klare krav

til gennemførelse af

konkrete målinger, der skal tilvejebringe data, som gør det muligt at finde repræsentative

målepunkter for MAC-EQS.

Det, der tilføjes under punkt 3 i bilag I, Del B, som vedrører kvalitetskravet

(EQS),

der

skal forstås som udtryk for den samlede koncentration i hele vandprøven og de særlige

vilkår ift. at måle på cadmium, bly, kviksølv og nikkel (benævnt som metaller) skal jeg

blot kommentere på ved at

fastslå,

at det fremgår af DCE’s ovenfor nævnte

rapport,”Novana. Tilstand og udvikling 2008-2019” rapport nr. 466/2021, at der aktuelt

kun

foreligger estimerede baggrundkoncentrationer for

enkelte

stoffer.

—

6.2. Anvendelsen af et repræsentativt målepunkt i FAQ-vejledningen

I vejledningen under FAQ 43, punkt 1

“Miljøkvalitetskravfor

vand

overskredet

overfladevandet”

kan

man

læse følgende om anvendelse af ét repræsentativt målepunkt:

Miljømyndigheden skal derudover ved beregning sikre, at

udledningen til vand eller luft ikke medfører en stigning i koncentrationen

afpågældendeforurenende stofpå

repræsentativt målepunkt.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

beregningen skal indgå den iforvejen forekommende koncentration af

stoffet

det modragende overfladevand. Ved vurdering af om en beregnet

stigning i koncentrationen vil være målbar, kan miljømyndigheden tage

udgangspunkt i, hvad der kan måles med de ved overvågning af

overfladevand almindeligt anvendte analysemetoder, der opj5.’lder

kravene til analysemetoderfor kemisk analyse og kontrol ved

overvågning afoverfladevand, sediment og biota, som fastsat i

bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger...

Miljømyndigheden kan træffe afgørelse udfra defortyndingsmodeller,

der er henvist til i svar på spørgsmål 68 “Hvilken fortynding kan man

regne med efter en udledning? Disse modeller har dog en begrænsning i

deres rækkevidde. Ansøger kan også vælge for egen regning atfå udført

supplerende fortyndingsberegninger i større afstandfra

udledningspunktet, hvis del repræsentative målepunkt er placeret længere

væk fra udledningspunktet end rækkevidden for fortyndingsmodellerne,

der er henvist til i svaret på spørgsmål 68.

“(mine

fremhævelser)

“

Det fremgår

det citerede, at det i FAQ-vejledningen forudsættes, at den myndighed, der

skal træffe afgørelse, har forskellige muligheder, når det skal vurderes, om udledningen

vil indebære, at vandområdet på grund af den aktuelle tilladelse (og ikke ud fra den

samlede koncentration) kommer til at indeholde for høje koncentrationer af de relevante

stoffer. Det, der forudsættes, er endvidere:

at den ansvarlige myndighed foretager en beregning af, om der vil være tale om en

rnålbar stigning i koncentrationen i “et repræsentativt målepunkt”.

ved beregning af en evt. koncentrationsstigning kan myndigheden anvende

almindeligt anvendte analysemetoder, der lever op til bekendtgørelse nr.

529

af 14.

maj 2023 om kvalitetskrav til miljømålinger. Se i den sammenhæng FAQ

53,

hvori det fastslås, at der kan være udfordringer med anvendelsen af

analysemetoders detektionsgrænse

den ansvarlige myndighed kan også vælge at anvende en fortyndingsmetode, som

i vejledningen beskrives som metoder af begrænset anvendelighed

den ansvarlige myndighed kan endvidere overlade det til ansøgeren for egen

regning at foretagefortyndingsberegninger i større afstand fra udledningspunktet,

hvis der repræsentative målepunkt er placeret længere væk fra udledningspunktet

end rækkevidden af fortyndingsmodellerne

Der er således indlagt alternative valgmuligheder, der på ingen måde vil kunne tages som

udtryk for, at der foretages en måling i repræsentative målepunkter efter det i

vandkvalitetskravdirektivets bilag I, Del B

beskrevne

(som er citeret ovenfor).

I FAQ 43’s afsnittet “I. Miljøkvalitetskrav for biota er overskredet i overfladevandet”

fastslås det bI.a. om de frihedsgrader, som miljømyndigheder tillægges:

“Der kan dog være situationer, hvor det generelle kvalitetskrav vurderes

overholdt i overfladevandet, men hvor biotakravet vurderes overskredet.

Grundet sammenhængen mellem fastsættelse af biotakrave og det

generelle kvalitetskrav kan miljømyndigheden vedfastsættelse af

udlederkravfor en udledning antage, at udledningen ikke vil give

anledning til yderligere forringelse af tilstanden af biota, hvis

udledningen ikke medfører overskridelse af det generelle kvalitetskrav i

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

randen af en eventuel blandingszone.”

I vejledningens FAQ 43 afsnit

“III.

Miljøkvalitetskrav

for sediment er overskredet i

overfladevandet” kan man også læse om den fleksibilitet, der er tale om, ligesom der kan

læses om de forudsætninger, der lægges til grund i forhold til den samlede koncentration

af det pågældende stof i sedimenter. Det oplyses:

“Der vil være overjiadevande, hvor den iforvejen forekommende

koncentration er væsentlig højere end stoffets

miljøkvalitetskrav,

hvorfor

udledninger i potentielt høje koncentrationer ikke vil medføre en beregnet

koncentrationsstigning i sedimentet. Godkendelses- og tilladelses

myndigheden skal derfor ved sin afgørelse sikre, at udledningen i sig selv

ikke vil hindre opfrldelse af miljøkvalitetskravetfor overfladevandet.

Udledningen i sig selv må derfor ikke medføre en overskridelse af

miljøkvalitetskrav i sedimentet. Til beregning heraf

skal

der ikke

inddrages den i forvejen forekommende koncentration.

For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør

miljømyndigheden derudover kun tillade en beregnet gennemsnitlig

åriig

stigning afkoncentrationen i sedimentet som følze af en udledninpå

mindst mulig og ikke mere end I % af værdien for miljøkvaliteiskravet for

sediment. For udledninger til luft bør en beregnet koncentrationsstigning

som følge afdepositionen overalt i overfladevander være mindst mulig og

ikke mere end I % af værdien afstoffets miljøkvalitetskrav for sediment.

Koncentrationsstigningen er en stigning i koncentrationen i

overjiadevandet iforhold til den i forvejen forekommende

koncentration. “(mine fremhævelser)

Det fremgår af citerede, at der her accepteres overskridelser i koncentrationen af MFS i

sediment, som forårsages af den konkrete tilladelse. Der accepteres samtidig en stigning i

koncentrationen af det miljøfarlige stof på 1% af den eksisterende for høje koncentration.

Der må med andre ord ifølge FAQ 43 godt ud fra en væsentlighedsvurdering

accepteres en yderlig koncentration af stoffet som konsekvens af den aktuelle udledning.

Hvordan stemmer det med den faste EU-Domstolspraksis og med den afgørelse, som

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 23. februar 2023? At anvende en isoleret

vurdering af den konkrete udledning og tilmed acceptere en væsentlighedsvurdering er

helt klart ikke i overensstemmelse med det, der forudsættes efter den gældende

fortollcning af vandrammedirektivets artikel 4, stk, I, litra a.

—

6.3. Definitionen i FAQ-vejledningen af “et repræsentativt målepunkt”

vejledningens

FAQ

43,

der bærer overskriften

“Hvordan fastsættes kravværdierfor et

givet

stof i en udledning, når miljøkvalitetskravfor stoffet i forvejen er overskredet i

overfladevandet?”

kan

man læse flgende om, hvad der i vejledningen forstås ved et

repræsentativt målepunkt:

“Det repræsentative målepunkt vælges eller placeres udfra følgende:

Trin 1. Hvis der er en overvdgningsstation, der overvåges eller har været

overvågetfor miljøfarligeforurenende stoffer i det berørte

overfladevand, typisk et målsat overfladevandområde, anvendes denne

som målepunkt. Hvis der erflere overvågningsstationer med målinger af

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandet, vælges den station, der

vurderes at være mest repræsentativ for overfladevandet,

stationen

medflest og/eller nyeste data for miljøfarlige forurenende stoffer.

Overvågningsstationer kan fremsøges via dette link til miljødata.dk:

https://miljoedata.miljoeportal.dkl

Og ved atfihtrere under kemi (feks. på Miljøfarlige stoffer i vand

vandløb).

—

Trin 2. Hvis trin i ikke er muligt, men der er andre overvdgningsstationer

i overfladevandet, som anvendes til overvågning afmiljatilstanden i

vandon rådet, anvendes den station, der vurderes bedst at repræsentere

overfladevandet som helhed.

Trin 3. Hvis der ingen overvågningsstationer er i det berørte

o verflade vand, kan m iljømyndigheden an vende følgende kriterierfor

placering af et målepunkt til brug for beregninger:

a. Kysivande: Hvis dybdeforholdene kendes, placeres det teoretiske

ma’lepunkt for vand og sediment, hvor overfladevandet er dybest. Hvis

dybdeforholdene ikke kendes, placeres det fiktive målepunkt i

overfladevandets geografiske midtpunkt.

b. Søer: Hvis dybdeforholdene kendes, placeres det teoretiske målepunkt

for vand og sediment, hvor søen er dybest. Hvis dybdeforholdene ikke

kendes, placeres det fiktive målepunkt i søens geografiske midtpunkt.

c. Vandløb: Det teoretiske målepunkt placeres i midtpunktet for

vandløbssrrækningens eller vandløbsvan-dom rådets udstrækning under

hensyn til egnethed og repræsentativitet i forhold til strækningen eller

vandområdet

“.

Den angivne trinvise fremgangsmåde, hvor der reelt kun i første trin anvendes det, som

ministeriet beskriver som “et repræsentativt målepunkt”, afslører at der ikke reelt er tale

om en anvendelse af “et repræsentative måLepunkt”.

Det er efter det ovenfor citerede heller ikke indholdet af de pågældende stoffer

vandområdet, der er relevant ved stillingtagen til, om der foreligger noget, der kan

beskrives som “et repræsentativt målepunkt”. Der forudsættes efter det i FAQ 43

beskrevne om “metoden” ikke andet end, at der måske tidligere har været foretaget nogle

målinger på det pågældende sted af de relevante MFS’er ligesom myndighederne kan

vælge mellem ét af flere mulige “repræsentative målepunkter”, hvis der er foretaget

målinger tidligere.

Det er ikke, sådan som forudsat i vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del b, tale om

anvender samtlige de eksisterende repræsentative målepunkter.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

Miljøministeren rejste i 2023 tre spørgsmål over for Kommissionen med

skrivelse af 30.

juni 2023. Kommissionen gengav i

sit

svar af 10. august 2023, indledningsvis de rejste

spørgsmål, inden den besvarede de enkelte spørgsmål:

Kommissionens svar på ministeriets spørgsmål nr.

Miljøministeriet formulerede spørgsmål nr. I på følgende måde:

When the EQSfor a substance has already been exceeded and the water body

has thus been classfied in the lowest class

Does any addition ofa given substance to a water body constitute

deterioration (regardless of the amount/concentration) or

Kommissionens besvarelse af 10. august 2023 på henvendelsen fra

ministeriet

Willi! only constitute deterioration contrary to Articie 4

the discharge will

lead to an increase in the concentration ofa given substance in the water

body?”

Kommissionens besvarede spørgsmål nr. i med følgende:

“According to Article 2(35) of the WFD, ‘environmental quality standards’

(EQS) mean “the concentration ofa particular pollutant or group ofpollutants

in water, sedimeng ar biota which should not be exceeded in order to protect

human health and the environment. “EQS exceedances are Iherefore always to

be measured based an the concentration of that substance in the water body in

question. Therefore. where the measured concentration ofa given substance

already exceeds the relevant EQS. additional discharges of that substance to a

water body would lead to a deterioration in breach ofArticie 4 of the WFD (f

they would lead to a further increase in concentration of that substance in that

water body. “(min fremhævelse)

Det første og andet punktum

i Kommissionens besvarelse af

spørgsmål

nr. 1 fastslår, som

det fremgår af citatet, at det er koncentrationen af stoffet, der er afgørende. Svaret er

logisk i lyset af de

enheder,

der anvendes i vandkvalitetskravdirektivets bilag I, Del A,

jf.

herom ovenfor i notatets afsnit 6.1.

I det tredje punktum, som jeg har understreget

det citerede, fastslås det helt generelt, at

hvis koncentrationen af et MFS allerede er for høj i recipienten, er det

ikke

muligt inden

for vandrammedirektivets artikel

stk.

a, som forringelsesbegrebet er blevet fortolket

af EU-Domstolen, at give tilladelse

til

yderligere

udledn

ing

af det pågældende stof. Denne

udtalelse er helt i tråd med det, der fremgår af EU-Domstolens praksis, som blev fulgt af

Miljø- og Fødevareklagenævnet i den afgørelse, der blev truffet det 24. februar 2023 om

ophævelse af den VVM-tilladelse, som Horsens Kommune havde meddelt til etablering af en

omfartsvej.34 Nævnet udtalte:

Kolonne 5

vedrører

andet overfladevand. Indvande omfatter vandløb

og søer

dertil knyttede kuns(ige

eller

stærkt

modificerede vandområder.

34Kolonne 6 angiver MAC-EQS for indvand, og kolonne 7 angiver MAC-EQS andet overfladevand

2’

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & Jur. dr. (h.c.)

“Det er etflertal

i Miljø-

og Fødevareklagenævnets opfattelse på baggrund af

navnlig Weser- og Land Nordrhein- Westfalen-dommene, at forringelse af

tilstanden

forhold tilforurenende stoffer skalforslås således, at når

ni iljekvalitetskra vet for et forurenende stofallerede er overskredet, og

vandområdet dermed er i den lavest mulige tilslandsniveau, skal enhver

efterfølgende stigning afkoncentrationen afstoffet anses som en forringelse af

vandområdets tilstand i strid med vandrammedirektivels art. 4, stk. 1.

[.1

Derudover harflertallet lagt vcegtpå, at størrelsen af merrilførslen afkobber

ikke er afgørende, når kvalitetskravet allerede er overskredet, idet enhver

tnertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden, når tilstandsniveauet er det

lavest mulige.”

Kommissionens svar

på ministeriets spørgsmål nr. 2

Miljøministeriet formulerede spørgsmål nr. 2 på følgende måde:

“In order to establish an increase in concentration is it a requirement that ii

inust be measurable/detectable? In most situations, ii will be possible to

caiculate eve,z negligible additions does that constitute an increase and

therefore a deterioration?”

—

Det, der spørges om er som det fremgår af citatet hvorvidt der skal foretages konkrete

målinger, eller om det er tilstlEækkeligt at foretage beregninger. Læser man

Kommissionens besvarelse af spørgsmål nr. 2,jf. herom nedenfor, er det efter min

fortoikning klart, at det med svaret klart er forudsat, at der er tale om konkrete målinger,

der udføres i overensstemmelse med vandkvalitetskravdirektivets bilag I, del B og de

krav til et måleprogram, der er fastlagt i vandrammedirektivets bilag V, punkt 1.3, og at

det er de i vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, del A opstilling afmiljøkvatitetskrav for

de enkelte MFS’er, der skal tages udgangspunkt i ved de udførte målinger,

—

Kommissionens besvarede spørgsmål nr. 2 med følgende:

‘Under Directive 2008/105/EC2 (EQSD,), EQS are sel,for each listed substance, as

both maximum allowable concentration which can never be exceeded at

any

point

time, and as thresholds ofallowable concentrations averaged over one year (see Annex

1, part A).

This

neans

that, in order to assess over time whether the status ofa water body has

deteriorated,

is necessary not only to carrv out regular sanipling activilies to check

wheiher the maximum allowable concentrations are exceeded at anv point

time, but

also to assess whether the measured concentration values, averaged over one year,

exceed the threshold ofallowable annual averages (see Annex V. point 1.3 WFD and

Article 3 EQSD)

This also means that, in order to prevent possible deterioration of the chemical status of

a water body, eg.,

relation to

new projecis,

ii is necessary to estimate the expected

increase in concentration resulling

from

their implementation. It is clearfrom recent

jurisprudence of the EU Court ofJustice35 that,

Der kan

her henvises til

det, der fremgår af notatets afsnit 3 om

direktivernes krav

om kendskab til

koncentrationen af de enkelte stoffer,

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

‘where, in the context of the authorisation procedurefor a programme or

profect, the competen! national authorities determine that

is likely to cause

such deterioration, that programme or project may, even

that deterioration is

ofa temporary nature, be authorised only

the conditions laid down in Artiele

4(7) of that Directive arefulfihled

“.

The conditions laid out by Article 4(7) WFD need to be cumulativelyfulfihled and are as

follows:

allpracticable steps are taken to mitigate the negative impact of the project

on the status of the relevant water body;

the reasons for the project have been specfically set out and explained

(b)

in the river basin management plans (RBMPs) which Member States have to

adopt and subsequently report to the Commission

every six

years;

the project isjustfied on the basis of an overriding public interest

(c)

and/or its beneJ2ts to human health, maintenance of human safety or sustainable

development outweigh the benejits of reaching good water status; and

the objective pursued by the project cannot be achieved through

(d)

alternative measures which would be a signficantly better environmental

option, for reasons oftechnicalfeasibility or disproportionate cost.

As set out in

CIS

Guidance n°

3636,

for an Articie 4(7) exemption to be applicable, the

deterioration needs to resuht from activitiesfalling within the scope of,4rticle 4(7), i. e.

new modfications to the physical characteristics ofa surface water body, alterations to

the levet ofgroundwater and/or new sustainable human devetopmenr activities. Ifa

profeci does notfall within the scope ofArticie 4(7) (e.g. because II cannot be

consjdered as a new human sustainable development activity.),

cannot be allowed fit

is expected to result in breaches to the EQS. Such profecis can only be altowed ffurther

deterioration ofthe chemical status can be prevented, amongst others through

mitigation measures which may include naturebased solutions.

Finally,

is ofutmost importance to secure, in line with Articie 4(8) WFD, that the

longer-term objective of ach ieving good water status is not permanently excluded or

compromised in other water bodies within the same river basin disfrict and that

consistency is ensured with other EU environmental law.”

Henvisningen til vandkvalitetskravdirektivets artikel 3 og vandrammedirektivets

bilag V, punkt 1.3.

Som det fremgår

det ovenfor gengivne citat henviser Kommissionen til

vandkvalitetskravdirektivets artikel 3 og vandrammedirektivets bilag V, punkt 1.3.

I vandkvalitetskravdirektivets artikel 3 om miljøkvalitetskrav kan man bl.a. læse, at

kravene skal forstås og anvendes i overensstemmelse med de miljømål, der er fastlagt i

vandrammedirektivets artikel 4 for overfladevand. De analyser, der skal foretages til

silcring heraf, fremgår af artikel 3, stk. 3::

Stk. 3. Medlemsstaterne analyserer de langsigtede udviklingstendenser for

koncentrationerne afde prioriterede stoffer i bilag I, del A, som har tendens til at

Kommissionens Ref. Ares (2023) 7674714.

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

blive akkumuleret i sedimenter og/eller biota, idet der lægges særlig vægt på stof nr.

2, 5, 6,

12, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 26, 28 og 30, på grundlag afovervågningen af

vandtilstanden i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2000/60/EF. De træffer

medforbehold afartikel 4 i direktiv 2000/60/EFforanstaltninger til at sikre, at

sådanne koncentrationer ikke i væsentlig grad stiger i sedimenter og/eller relevant

biota.

Medlemsstaterne fastsætter o vervågningsfrekvensen for sedirn en ler og/eller biota,

således at der tilvejebringes tilstrækkelige data til en pålidelig analyse af de

langsigtede udviklingstendenser. Der bør som hovedregel foretages overvågning

hvert tredje år, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder el andel

interval.

Det fremgår af det citerede, at der skal foretages en overvågn ing af den konkrete

koncentration af MFS i alle overfladevande og at der

forhold til biota og eller sedimenter

skal tilvejebringes tilstrækkelige data til pålidelige analyser til vurdering af de langsigtede

tendenser.

Kommissionens henvisning til vandrammedirektivets bilag V punkt 1.3. er en henvisning

til direktivets krav om “Overva’gning afoverfladevands økologiske og kemiske tilstand”.

Det fastslås heri, at der skal etableres et overvågningsnet i overensstemmelse med kravene

i direktivets artikel 8. Nettet skal udformes på en sådan måde, at det giver et

sammenhængende og generelt overblik over den økologiske og kemiske tilstand inden for

hvert vandløbsopland. Medlemsstaterne skal endvidere udarbejde et eller flere kort, der

viser overvågningsnettet for overfladevand i vandområdeplanen. Det fastslås herefter:

“På grundlag af den karakterisering og vurdering aftniljøvirkninger, der

foretages i henhold til direktivets artikel 5 og bilag 11, udarbejder

medlemsstaterne for hver periode, for hvilken der gælder en vandområdeplan,

et kon trolovervågn ingsprogram og el operation elt overvågningsprogram.

Medlemsstaterne kan også i nogle tilfælde have behov for al udarbejde

undersøgelsesovervågn ingsprogrammer.

Medlemsstaterne o vervåger parametre, der er indikatorer for tilstandfor alle

relevante kvalitetselementer. Ved udvælgelsen afparametre for biologiske

kvalitetselemen ler iden tficerer nedlemsstaterne det passende taksonorniske

niveau, der er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig pålidelighed og præcision i

klassficeringen afkvalitetselementerne. Planen indeholder skøn over

pålideligheden og præcision en afovervågningsprogratninernes resultater.”

Under punkt 1.3.1. fastlægges kravene til udformning afkontrolovervågning, herunder

udvælgelse afovervågningspunkter. I den sammenhæng fastslås det_

“Kontrolovervågningen udføres på så mange overjiadevandområder, at der kan

gives en vurdering af den generelle tilstandfor overfladevande indenfor hvert

vandløbsopland eller delopland i vandområdedistriktet. Ved udvælgelsen af

disse vandom råder påser medlemsstaterne, hvor det er relevant, at

overvågningen foretages på punkter:

Udvælgelse afkvaliteiselementer

Kontrolovervågn ingen udføres for hvert overvågningsstedfor en periode på et

år i den periode, der er omfattet afvandområdeplanen, for:

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

en liste over prioriterede forurenende stoffer, der udledes i vandløbsoplandet

eller deloplandet, og

andre forurenende stoffer, der udledes i sign

kante mængder i

vandløbsoplandet eller deloplander

medmindre den forudgående kontrolovervågning har vist, at det pågældende

vandom råde har nået en god tilstand, og undersøgelsen afpå virkninger fra

menneskelig aktivitet i henhold til bilag II ikke har vist tegn på, at

på virkningerne af området er ændret. I sådanne tilfældeforetages

kontrolovervågning én gangfor hver tredje vandområdeplan.

[.1

Udvælgelse afovervågninssteder

Overvågningspunkterne udvælges for de prioriterede stoffer som specficeret

i den lovgivning, der indeholder de relevante miljøkvalitetskrav. Jalle andre

tilfælde, herunder iforbindelse med prioriterede stoffer, når der ikke findes

nogen specfik vejledning i lovgivningen, udvælges overvågningspunkterne

således:

-for vandområder, der er ifare som følge afsignflkante

punktkildebelastninger, skal der være så mange overvågningspunkter indenfor

hvert vandområde, at det er muligt at vurdere omfang og konsekvenser af

punktki!debelasrningerne. Når et vandom råde er genstandfor en række

punktkildebelastn

Inger,

kan overvågningspunkterne udvælges på en sådan

måde, at omfang og konsekvenser afdisse belastninger vurderes som en helhed

-for vandområder, der er ifare som følge afsignfikante dffuse belastninger,

skal der være så mange overvågningspunkter indenfor udvalgte vandområder,

at det er muligt at vurdere de dffuse belastningers omfang og konsekvenser.

Udvælgelsen afvandområderne foretages på en sådan måde, at de er

repræsen!ative for de relative risicifor de dffuse belastningers forekomst og for

de relative risici for manglende opnåelse af en god tilstand for overfladevand

-for vandorn råder, der er i fare som følge af

signfikant hydromorfologisk

belastning, skal der være så mange overvågningspunkter indenfor udvalgte

vandområder, at det er muligt at vurdere de dffuse belastningers omfang og

konsekvenser. Udvælgelsen af vandområderne skal være karakteristisk for den

generelle påvirkning fra den hydromorfologiske belastning, som alle

vandområderne er udsatfor.

Udvælgelse afkvalitetselementer

For at vurdere omfanget afden belastning, overfladevandomra’derne er udsat

for, overvåger medlemsstaterne de kvalitetselementer, der er indikatorerfor de

belastninger, vandområdet eller vandområderne er udsat for. For at vurdere

konsekvenserne afdisse belastninger, overvåger med!emsstaterne alt efter

relevans:

alle stoffer på listen over priorirerede stoffer, der udledes, og andre

forurenende stoffer, der udledes i signfikante mængder

1.3.3. Udformnins! afundersøgelsesovervågning

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

1.3.4.

Overvågningsfrekvens

Henvisn ingen til ELI-Domstolens sag C-525/20.

Kommissionen inddragelse af EU-Domstolens sag C-525/20

Association France Nature

Environment bidraget til at forstå de strenge krav, som er forudsat respekteret i

situationer, hvor de foretagne målinger viser overskridelser af de i

vandkvalitetskravdirektivets bilag 1, Del A angivne kvalitetskrav. Dommens præmis

45,

som Kommissionen citerer fra (det Kommissionen gengiver er fremhævet nedenfor i

citatet) lyder i sin helhed:

“Henset

til

samtlige ovenstående betragtninger

skal

de to forelagte spørgsmål besvares med, at

artikel

direktiv 2000/60 siwlfortolkes således, at den ikke giver medlemsstaterne mulighedfor,

når de vurderer, om

program eller

projekt erforeneligt medformålet om at forebygge

forringelser af vandkvaliteten. ikke

tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er

uden langsigtede konsekvenserfor vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart,

sådanne

virkninger efler deres art

kun

har ringe indvirkningpå tilstanden

det omhandlede vandområde,

og at de ikke

kan

medføre “forringelse” afområdet

nævnte bestemmelses forstand. Hvis de

konkrete nationale myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for

program eller

et projekt fastslår. at det

kan

medføre en sådan forringelse,

kan

proerammet eller projektet, selv

om denne forringelse

af midlertidig karakter,

kun

godkendes. hvis betinzelserne

direktivets

artikel 4. stk. 7. er opfyldt.” (detfremhævede indgår

Kommissionens svar på ministerens

spørgsmål 2)

Der kan efter Kommissionens henvisning til denne doms præmisser ikke være tvivl om, at

den forudsætter en streng fortoikning af forringelsesbegrebet.

Der indgår derfor også i det, som Kommissionen forklarer i svaret til ministeren, et citat

fra vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7 om de strenge betingelser, der skal iagttages,

hvis ikke der kan sikres en forvaltning, der opfylder de for vandområderne opstillede mål

om “god tilstand” senest i december 2027. Kommissionen fremhæver, at der skal være

tale om en opfyldelse af samtlige betingelser.

I slutningen af besvarelsen afmiljøministerens spørgsmål 2, kommer Kommissionen

herefter ind på de supplerende krav, der følger af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 8.

Bestemmelsen opstiller følgende begrænsning for at anvende bla. artikel 4, stk. 7 som

grundlag for ikke at opfylde kravene om at sikre en opfyldelse af de opstillede miljømål.

Artikel 4, stk. 8.

“En medlemsstat, som anvender stk. 3, 4, 5, 6 og

sørger for,

at anvendelsen ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse afmålene i

dette direktiv i andre forekomster af vand indenfor samme vandområdedistrikt,

og at den erforenelig med gennemførelsen af anden fællesskabslovgivning på

miljøområdet.”

Kommission fastslår således, at hvis myndighederne anvender undtagelsessituationen i

artikel 4, stk. 7, skal de sikre sig, at fravigelsen ikke får betydning for den forpligtelse, der

er til at sikre en målopfyldelse i form af “god tilstand” længere nede i

vandområdedistriktet. Kommissionen tilføjer som en supplerende forklaring en

henvisning til, at betingelserne i artikel 4, stk. 7 i øvrigt fremgår afCIS Guidance nr. 36,

især side 30 og side 52

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, dr. jur. & jur. dr. (h.c.)

7.3. Kommissionens svar

på ministeriets spørgsmål nr. 3

Miljøministeriet formulerede spørgsmål nr. 3 på følgende måde:

“At what scale shall the assessment be conducied at? (Water body levet or other

units?) Is Ihere a distinciion between surface water and bodies ofground

water?”

Formentlig skal miljøministerens spørgsmålet om, på hvilket niveau vurderingen af en

risiko for en forringelse skal foretages, læses i lyset af den interesse, som ministeriet har i

den af departementet udviklede model, hvor der ikke foretages en måling af hele

vandområdet, men blot måles i det, som ministeriet betegner som “et repræsentativt

målepunkt”.

Kommissionens besvarede spørgsmål nr. 3 med følgende:

“Under the WFD, the obligation to achieve good status and avoid deterioration

is set at the levet ofthe water body and ihus any assessment should be made al

the levet of the water body. However,

is necessary to take account of the

obligation set oul in Articie 4(8) WFD and avoid compromising the achievement

ofgood status in (downstream) water bodies in the wider river basin districi.

The Directive takes this approach for boih groundwater and surface water

bodies.”

Besvarelsen af spørgsmål nr. 3 skaL læses

lyset

af,

at det

klart

fremgår af

vandrammedirektivets artikler 5 og 8, at det er de enkelte vandområder, der skal

underkastes basisanalyser og overvågningsprogrammer herunder de ovenfor omtalte

krav til den måling og overvågning, der skal være tale om.

—

Ellen Margrethe Basse, Risskov den 8.

juni

2024

Ellen Margrethe Basse