Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3035698_0001.png
NOTAT
Affald og Data
J.nr. 2025 - 39559
Ref. chhau
Den 26. maj 2025
Miljøstyrelsens bidrag til besvarelse af MOF-spørgsmål 808
Problemstilling
Dette notat vil redegøre for reglerne for kommunale tilsyn i forbindelse med jordhåndtering samt
indeholde en oversigt over kommunale tilsyn.
Baggrund
Miljøstyrelsen er i forbindelse med besvarelse af MOF-spørgsmål 808 blevet bedt om at bidrage med
følgende oplysninger:
1.
En redegørelse for de gældende regler for kommunale tilsyn og kontrol med jordhåndtering
Miljøstyrelsens bidrag til bestillingen fremgår nedenfor.
Kommunale tilsyn
Kommunens tilsyn afhænger af, hvad der skal ske med jorden og ofte, hvorvidt jorden er forurenet.
Nedenstående er beskrevet ud fra en forudsætning om, at der er tale om forurenet jord, da forurenet
jord kan være underlagt ekstra krav til kontrol og tilsyn. Det forudsættes også, at der med
”jordhåndtering” ikke
alene refereres til selve flytningen af jorden, men også anvendelsen af jorden
efterfølgende. Derudover skal det nævnes, at der kan være regelsæt vedrørende jordhåndtering, som
ikke er underlagt Miljø- og Ligestillingsministeriets ressort. Såfremt dette er tilfældet, vil det oplyses
under det enkelte regelsæt.
1.
Jordflytningsbekendtgørelsen
Såfremt jorden flyttes fra bestemte områder, skal der ske anmeldelse af jordflytningen til kommunen,
jf. jordflytningsbekendtgørelsens § 4.
Det følger af jordforureningslovens § 65, stk. 1, nr. 1, at kommunen fører tilsyn med, at loven og de
regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Kommunen vil derfor skulle føre tilsyn med, at
reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen overholdes.
2.
Miljøbeskyttelsesloven
Anvendelse af jord
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 19, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene
grundvand, jord og undergrund, ikke, uden tilladelse, må
1)
Nedgraves i jorden,
2)
Udledes eller oplægges på jorden eller
3)
Afledes til undergrunden.
Det er kommunen, der giver denne tilladelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 4.
Miljøstyrelsen
• Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C •
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om de gældende regler om kommunale tilsyn og kontrol med jordhåndtering
3035698_0002.png
Kommunen fører generelt tilsyn med, at miljøbeskyttelsesloven og de regler, der er fastsat med
hjemmel i loven, overholdes, jf. miljøbeskyttelsesloven § 65, stk. 1.
Miljøgodkendelse
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 33, at virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på
den i miljøbeskyttelseslovens § 35 nævnte liste (listevirksomhed), ikke må anlægges eller påbegyndes,
før der er meddelt godkendelse heraf. Listevirksomheder må heller ikke udvides eller ændres
bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som
indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Terrænregulering ved
anvendelse af jord, der er klassificeret som affald, kan være omfattet af godkendelsespligt under
listepunkt K 206 i godkendelsesbekendtgørelsen. Hvis følgende tre betingelser er opfyldt, vil
terrænreguleringen være omfattet af godkendelsespligt:
•
Jorden skal være klassificeret som affald,
•
Der skal være tale om nyttiggørelse, og
•
Der skal være tale om et anlæg, som defineret i godkendelsesbekendtgørelsens § 2, pkt. 1: ”en
stationær teknisk enhed, inden for hvilken der gennemføres én eller flere af de aktiviteter, som
er nævnt
i bilag 1 og bilag 2.”
I forbindelse med vurderingen af om der er tale om et anlæg, kan nedenstående forhold lægges til
grund:
1.
Hvis der modtages jord fra flere forskellige steder og/eller i flere omgange fordelt over tid, vil
det pege i retning af, at der er tale om et anlæg.
2.
Modsat vil en udlægning, der kun finder sted én gang, trække i retning af, at der ikke er tale om
et anlæg.
3.
Hvis der er tale om, at materialet indeholder stoffer, koncentrationer eller mængder, der er
væsentlige i miljømæssig forstand, vil det indikere, at der er tale om et anlæg.
4.
Hvis det er nødvendigt med særlige foranstaltninger i form af bundmembran, perkolatdræn
m.m. for at oplagringen eller deponeringen kan etableres på miljømæssigforsvarlig måde, taler
det for, at der er tale om et anlæg.
5.
Kan materialet derimod udlægges uden nærmere vilkår
–
eller med meget simple vilkår
–
og
uden foranstaltninger af nogen art, vil det modsat tale for, at der ikke er tale om et anlæg.
Kommunen fører generelt tilsyn med, at miljøbeskyttelsesloven og de regler, der er fastsat med
hjemmel i loven, overholdes, jf. miljøbeskyttelsesloven § 65, stk. 1.
3.
Planloven
Det bemærkes, at disse regler ikke er underlagt Miljø- og Ligestillingsministeriets ressort, men er i
stedet underlagt By-, Land- og Kirkeministeriets ressort.
Det følger af planlovens § 35, at der, i landzoner, ikke uden tilladelse (læs: landzonetilladelse) fra
kommunen må foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af
bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.
Det følger af planlovens § 51, at kommunen påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er
fastsat med hjemmel i loven.
4.
Habitatbekendtgørelsen
Det bemærkes, at disse regler ikke er underlagt Miljø- og Ligestillingsministeriets ressort, men er i
stedet underlagt Ministeriet for Grøn Treparts ressort.
Det følger af habitatbekendtgørelsens § 6, at før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der
er nævnt i § 7, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre
planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om de gældende regler om kommunale tilsyn og kontrol med jordhåndtering
Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der
foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende områder. Viser vurderingen, at projektet vil
skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan der ikke meddeles tilladelse,
dispensation eller godkendelse til det ansøgte.
Nogle af de tilladelser, hvor ovenstående vurdering skal foretages, er:
1.
Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, jf. habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 6, nr. 2.
2.
Godkendelse af virksomheder m.v. efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, jf.
habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 6, nr. 6.
5.
Indsatsbekendtgørelsen
Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, at statslige myndigheder, regionsrådet og kommunen ved
administration af lovgivningen i øvrigt skal forebygge forringelse af tilstanden for
overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt
i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.
Konklusion
Kommunernes krav til tilsyn fremgår i flere forskellige regelsæt og afhænger af, hvor jorden kommer
fra, hvor og hvordan jorden udlægges og anvendes, samt om den er forurenet.
3