Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3033322_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-2447
Den 2. juni 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 791 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 5. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 791 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren tage initiativ til, at der ydes økonomisk kompensation eller erstatning i sager, hvor bor-
gerne har handlet i god tro på baggrund af en myndighedstilladelse, men efterfølgende bliver pålagt at
flytte f.eks. en gylletank, jf. artiklen »Familie fik tilladelse for 23 år siden: Nu skal de fjerne gylletank på
grund af fire meter«, TV Midtvest, den 1. maj 2025?”
Svar
Jeg kan som udgangspunkt ikke udtale mig om omstændighederne i den konkrete sag, men jeg er blevet
orienteret om, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har truffet afgørelse om påbud ved-
rørende en gylletank opført i fredskov. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Grøn Areal-
omlægning og Vandmiljø, som oplyser:
”Offentlige
myndigheder er undergivet dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar. Det vil sige,
at en myndighed kan ifalde et erstatningsansvar, hvis den foretager en handling eller undladelse, som
resulterer i en skade, der medfører et tab for en person eller en virksomhed, f.eks. hvis myndigheden
træffer en afgørelse i strid med loven.
Da ejeren forud for etablering ikke havde indsendt en ansøgning til skovlovsmyndigheden, foreligger
der af den grund ikke et erstatningsansvar, da myndigheden ikke kunne træffe afgørelse i en sag, som
den ikke kendte til. Styrelsen kan heller ikke ifalde et erstatningsansvar for at føre tilsyn med loven,
herunder indlede en sag om at lovliggøre det ulovlige byggeri, da styrelsen blev opmærksom på forhol-
det.
Med hensyn til styrelsens afgørelse om påbud henvises i øvrigt til besvarelse af MOF alm. del
spørgs-
mål 790 (2024-25).
Et væsentligt element i styrelsens vurdering af evt. indrettelseshensyn er, hvorvidt lodsejeren har hand-
let i god eller ond tro, og i den forbindelse har tinglysning en stor betydning. Formålet med tinglysning
er således at sikre en bestemt ret eller rådighedsbegrænsning over en fast ejendom mod senere aftaleer-
hververe med henblik på, at både den nuværende ejer og kommende aftaleerhververe kan kende til disse.
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om initiativ til, at der ydes økonomisk kompensation eller erstatning i sager, hvor borgerne har handlet i god tro på baggrund af en myndighedstilladelse, men efterfølgende bliver pålagt at flytte f.eks. en gylletank
Styrelsen kan i den forbindelse oplyse, at tidligere ejer har underskrevet et tinglyst skøde, hvoraf det
fremgår, at en del af arealet på ejendommen er fredskov, som senere hen er blevet inddraget til etable-
ring af en gylletank. Styrelsen har med henvisning hertil vurderet, at lodsejer ikke var i god tro i forhold
til fredskovspligten, da denne fremgik af tingbogen på tidspunktet for opførelse af gylletanken.”
Jeppe Bruus
/
Jacob Kirk Jensen
2