Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-2447
Den 2. juni 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 790 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 5. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 790 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvordan
vil ministeren sikre, at borgere og landmænd ikke kommer i klemme i sager, hvor myndighe-
derne selv har givet tilladelser, som siden viser sig at stride mod lovgivningen, jf. artiklen »Familie fik
tilladelse for 23 år siden: Nu skal de fjerne gylletank på grund af fire meter«, TV Midtvest, den 1. maj
2025?”
Svar
Jeg kan som udgangspunkt ikke udtale mig om omstændighederne i den konkrete sag, men jeg er blevet
orienteret om, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har truffet afgørelse om påbud ved-
rørende en gylletank opført i fredskov. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Grøn Areal-
omlægning og Vandmiljø, som oplyser:
”Styrelsen
for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø behandler sager efter skovloven, som bl.a. indeholder
et forbud mod byggeri og anlæg i fredskov. Det skal ses under henvisning til lovens formål om at bevare
og værne landets skove, herunder forøge skovarealet. Byggeri og anlæg i fredskov forudsætter således,
at styrelsen giver dispensation.
Det påhviler således enhver lodsejer at indhente de nødvendige tilladelser og dispensationer i henhold
til lovgivningen til opførelse af byggeri og anlæg. At en myndighed måtte give tilladelse efter de regler,
som vedkommende myndighed administrerer, indebærer således ikke, at man som lodsejer, fritages fra
at søge andre myndigheder om tilladelse eller dispensation efter den lovgivning, som den eller de myn-
digheder måtte være ansvarlig for. Hvis der er skov på det pågældende areal, vil det normalt fremgå af
ejendommens matrikeloplysninger og tingbogen, hvis skoven er fredskov. Oplysninger herom vil være
relevant at inddrage i forbindelse med etablering af byggeri og anlæg. Styrelsen kan i denne konkrete
sag oplyse, at det fremgår af et tinglyst skøde, underskrevet af tidligere ejer i 1999, at der på ejendommen
er ca. 3,5 hektar fredskov. Det er en del af dette areal, der tre år senere er blevet inddraget til etablering
af en gylletank, uden der er søgt om dispensation fra skovloven.
I den konkrete sag gav amtet efter ansøgning byggetilladelse, men lodsejeren ansøgte ikke skovlovsmyn-
digheden, som derfor ikke var vidende om projektet. I en anden sag har Højesteret tidligere taget stilling
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk