MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om sikring af, at borgere og landmænd ikke kommer i klemme i sager, hvor myndighederne selv har givet tilladelser, som siden viser sig at stride mod lovgivningen

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2025-2447

Den 2. juni 2025

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 790 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

har stillet til ministeren for grøn trepart den 5. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans

Kristian Skibby (DD).

Spørgsmål nr. 790 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

”Hvordan

vil ministeren sikre, at borgere og landmænd ikke kommer i klemme i sager, hvor myndighe-

derne selv har givet tilladelser, som siden viser sig at stride mod lovgivningen, jf. artiklen »Familie fik

tilladelse for 23 år siden: Nu skal de fjerne gylletank på grund af fire meter«, TV Midtvest, den 1. maj

2025?”

Svar

Jeg kan som udgangspunkt ikke udtale mig om omstændighederne i den konkrete sag, men jeg er blevet

orienteret om, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har truffet afgørelse om påbud ved-

rørende en gylletank opført i fredskov. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Grøn Areal-

omlægning og Vandmiljø, som oplyser:

”Styrelsen

for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø behandler sager efter skovloven, som bl.a. indeholder

et forbud mod byggeri og anlæg i fredskov. Det skal ses under henvisning til lovens formål om at bevare

og værne landets skove, herunder forøge skovarealet. Byggeri og anlæg i fredskov forudsætter således,

at styrelsen giver dispensation.

Det påhviler således enhver lodsejer at indhente de nødvendige tilladelser og dispensationer i henhold

til lovgivningen til opførelse af byggeri og anlæg. At en myndighed måtte give tilladelse efter de regler,

som vedkommende myndighed administrerer, indebærer således ikke, at man som lodsejer, fritages fra

at søge andre myndigheder om tilladelse eller dispensation efter den lovgivning, som den eller de myn-

digheder måtte være ansvarlig for. Hvis der er skov på det pågældende areal, vil det normalt fremgå af

ejendommens matrikeloplysninger og tingbogen, hvis skoven er fredskov. Oplysninger herom vil være

relevant at inddrage i forbindelse med etablering af byggeri og anlæg. Styrelsen kan i denne konkrete

sag oplyse, at det fremgår af et tinglyst skøde, underskrevet af tidligere ejer i 1999, at der på ejendommen

er ca. 3,5 hektar fredskov. Det er en del af dette areal, der tre år senere er blevet inddraget til etablering

af en gylletank, uden der er søgt om dispensation fra skovloven.

I den konkrete sag gav amtet efter ansøgning byggetilladelse, men lodsejeren ansøgte ikke skovlovsmyn-

digheden, som derfor ikke var vidende om projektet. I en anden sag har Højesteret tidligere taget stilling

Ministeriet for Grøn Trepart

•

Vester Voldgade 123

• 1552

København V

[email protected]

•

www.mgtp.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om sikring af, at borgere og landmænd ikke kommer i klemme i sager, hvor myndighederne selv har givet tilladelser, som siden viser sig at stride mod lovgivningen

til, at kommunens byggetilladelse til en bygning på fredskovspligtigt areal ikke gav ejeren krav på lov-

liggørende dispensation i medfør af skovloven (U.2007.456H).

Efter skovlovens forarbejder og fast praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet skal loven administreres

restriktivt. Dispensation kan gives, hvis der er samfundsmæssige hensyn, som er vigtigere end hensynet

til at bevare fredskoven. Her tænkes bl.a. på etablering af vejanlæg og ledningsanlæg til forsyning med

el, gas og vand, altså anlæg som typisk tjener en større kreds end den enkelte lodsejer.

Afgørelsen om påbud er truffet i medfør af skovlovens håndhævelsesbestemmelser, hvor det bl.a. frem-

går, at styrelsen drager omsorg for, at et forhold, der er ulovligt efter loven eller regler, der er fastsat

efter loven, lovliggøres. Eftersom der er tale om en lovliggørelsessag, har styrelsen ved sagsbehandlingen

som følge af proportionalitetsprincippet vurderet, om forholdet kunne retlig lovliggøres, herunder om

styrelsen havde fortabt sin mulighed for at kræve gylletanken fjernet som følge af passivitet fra styrelsens

side, eller om ejeren af andre årsager havde haft grund til at indrette sig i tillid til, at byggeriet ikke ville

blive krævet fjernet af styrelsen (indrettelseshensyn). Styrelsen vurderede ikke, at det var tilfældet. I den

samlede vurdering er også indgået spørgsmålet om evt. værdispild ved fysisk lovliggørelse.

Styrelsen bemærker afslutningsvis, at gylletanken for en væsentlig del ligger på fredskovspligtigt areal,

svarende til ca. 9 meter på det stykke, som ligger mest inde i fredskov. Udsagnet om 4 meter stammer

fra presseomtale.”

Jeg har forståelse for, at sagen kan give undren og frustration hos borgeren, når gylletanken har stået

der i så mange år. Jeg har bedt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om at styrke den eksi-

sterende indsats overfor ansøgere og kommuner om skovloven, herunder hvilke forpligtelser der er ved

fredskovspligtige arealer. Vi går samtidig i gang med at revidere skovloven, så den bliver mere tidssva-

rende, og at reglerne opleves som rimelige og forståelige.

Jeppe Bruus

Jacob Kirk Jensen