Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3033356_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 3180
Den 2. juni 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 787 (MOF alm. del) stillet 5. maj 2025 efter ønske fra
Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 787
Vil ministeren oplyse indsamlingsprocenten for plastikemballage, herunder plastikflasker, for de andre
EU-lande?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsens
seneste offentliggjorte affaldsdata for Danmark er for dataåret 2022. Heraf fremgår
det, at den samlede mængde af plastik, der blev sat på markedet i Danmark, er opgjort til 211.000 tons.
Heraf blev der indsamlet 108.000 tons svarende til en indsamlingsprocent på ca. 51 pct.. De
indsamlede 108.000 tons omfatter ca. 20.000 tons plastikflasker, som blev indsamlet af Dansk
Retursystem. Dansk Retursystem oplyser, at det svarer til ca. 690 mio. plastikflasker.
Miljøstyrelsen ligger ikke inde med data om indsamlingsprocenten for hverken plastikemballage eller
plastikflasker i andre EU-lande. Eurostat offentliggør data om affald herunder emballage for alle EU-
lande. På deres hjemmeside kan man finde information om genanvendelsesprocenten for
plastikemballage. Hvad angår plastikflasker,
skal EU’s medlemslande, ifølge engangsplastikdirektivet,
indberette indsamlingen af plastflasker separat første gang i 2024 for kalenderåret 2022. Data fra
denne indrapportering er imidlertid endnu ikke tilgængelige på Eurostats hjemmeside.”
Magnus Heunicke
/
Signe Vallebo
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk