Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 3180
Den 2. juni 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 786 (MOF alm. del) stillet 5. maj 2025 efter ønske fra
Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 786
Vil ministeren redegøre for, hvordan producenter af flaskevand og læskedrikke fremadrettet skal
emballere deres produkter, såfremt det f.eks. ikke længere er tilladt at anvende krympefolie til 12-stk.-
pakninger og folie til indpakning af hele paller?
Svar
Emballageforordningen stiller en række krav, der skal opfyldes for forskellige emballagetyper.
Samtidig indføres der konkrete forbud mod specifikke emballagetyper og -praksisser, herunder bl.a.
multipakemballage af engangsplast, såsom krympefolie, der bliver forbudt pr. 1. januar 2030, jf. artikel
25.
Baggrunden for dette forbud er, at denne form for emballage anses for at være unødvendig, og at den
tilskynder forbrugerne til at købe mere end ét produkt, fremfor at forbrugeren selv kan vælge, hvor
mange denne ønsker at købe af det pågældende produkt. Der er således tale om såkaldt
bekvemmelighedsemballage og ikke emballage, der opfylder en funktion ift. beskyttelse af produktet jf.
forordningens bilag V.
Dog skal det nævnes, at såfremt en multipakemballage er nødvendig for at understøtte håndteringen af
produktet, er den undtaget forbuddet, jf. emballageforordningens bilag V, punkt. 1.
Ift. folie eller wrap til indpakning af hele paller, underlægges virksomheder jf. artikel 29, at hhv. 40
pct. af al transportemballage og 100 pct. af den interne transportemballage i 2030 skal være
genbrugelig i et genbrugssystem. Plastikfolie/wrap til indpakning af paller er specifikt nævnt som en
delmængde heraf.
Magnus Heunicke
/
Signe Vallebo
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk