Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 3180
Den 2. juni 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 785 (MOF alm. del) stillet 5. maj 2025 efter ønske fra
Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 785
Vil ministeren oplyse, hvordan kravet om, at engangsplastflasker til drikkevarer i 2040 skal indeholde
mindst 65 pct. genanvendt plast, harmonerer med kravet om, at 40 pct. af den samlede emballage i
2040 skal udgøres af genbrugsemballage, der indgår i et genbrugssystem?
Svar
Kravet om 65 pct. genanvendt indhold af plastik i nye drikkevareemballager som fremgår af artikel 7,
stk. 2 henvender sig alene til den andel af drikkevareemballagerne, som er designet til engangsbrug og
lavet af plastik. Samtidig skal virksomheder, som sælger direkte til slutbrugere, i 2040 tilstræbe, at
mindst 40 pct. af den drikkevareemballage, uanset materiale, de sætter i omløb er i genbrugsemballage
og indgår i et genbrugssystem, jf. artikel 29 stk. 6.
Kravene henvender sig til to forskellige typer af drikkevareemballage. En genbrugsemballage til
drikkevarer af plastik er således ikke underlagt krav om at skulle bestå af 65 pct. genanvendt materiale.
Omvendt kan en genbrugsemballage af plastik godt indeholde 100 pct. genanvendt materiale og stadig
indgå i et genbrugssystem, så længe den opfylder de krav, der fremgår af artikel 11 vedr. krav til
genbrugsemballage.
Magnus Heunicke
/
Signe Vallebo
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk