Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3031855_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-3117
Den 28. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 759 (MOF alm. del) stillet den 30. april 2025 efter ønske
fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 759
”På
hvilke konkrete områder lever Danmark, efter ministerens opfattelse, ikke op til
Vandrammedirektivets krav, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober
2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger og anden EU-
lovgivnings minimumskrav for så vidt angår udledning af farlige stoffer til vandmiljøet? Vil ministeren
oversende en udtømmende liste og beskrivelse samt en redegørelse for, hvordan og hvornår
minimumskravene vil være opfyldt?”
Svar
Regeringens ambition om at opnå god kemisk tilstand i alle vandområder er afspejlet i genbesøget af
vandområdeplanerne. Udgangspunktet for genbesøget er så vidt muligt at vise vejen til opfyldelse af
vandrammedirektivet.
Vandrammedirektivet stiller krav om, at alle vandområder skal være i god kemisk tilstand senest i
2027. Dette mål bliver ikke indfriet, men i stedet har regeringen med genbesøget af tredje
vandområdeplan fremlagt en plan for, hvordan vi skaber forudsætningerne inden 2027 for at kunne nå
i mål med alle kendte indsatser. I genbesøget af vandområdeplanerne fremgår det, hvor mange
vandområder, der i seneste måleperiode var henholdsvis i god, ikke-god eller ukendt kemisk tilstand.
Data for hvilke stoffer, der er registreret overskridelser af i de enkelte vandområder, kan tilgås på
følgende side:
https://vandplandata.dk.
./.
Der henvises desuden til besvarelserne af spørgsmål nr. 1, 3 og 9 til beslutningsforslag B 89.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk