Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3051635_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 3117
Den 9. juli 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 756 (MOF alm. del) stillet 30. april 2025 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 756
”Vil
ministeren endvidere fremsende et notat, der redegør for de væsentligste forskelle mellem
»strategi for implementering af generationsmålet« fra 2001 og den nuværende strategi?”
Endeligt svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Det
fremgår af Miljøstyrelsens virksomhedsregnskab for 2001, at styrelsen i 2001 planlagde og
udførte en række aktiviteter, som bidrog til gennemførelse af generationsmålet.
Miljøstyrelsen afrapporterede i 2001, at aktiviteterne i relation til "implementering af en strategi
for generationsmålet" var udført.
./.
I 2001 arbejdede Miljøstyrelsen med en strategi for implementering af generationsmålet. Det
resulterede i vedlagte debatoplæg
”Generationsmålet. ”Nul problematiske stoffer i 2020 –
hvordan når vi det?”
Debatoplægget indeholdt en opsamling af en række initiativer, der var igangsat eller var
undervejs. Det blev også understreget, at det tager tid at få udfaset brugen af menneskeskabte
miljøfremmede stoffer som f.eks. tributyltin og brugen af naturligt forekommende stoffer som
f.eks. cadmium og kviksølv. Eksempler på initiativer i debatoplægget var prioritering af stoffer,
der er svært nedbrydelige (persistente), ophobes i miljøet (bioakkumulerbare) og toksiske og
sammenhængen til arbejdet i havkonventionen OSPAR og prioritering af stoffer i EU’s
vandrammedirektiv.
Udfasning af stoffer skulle ske gennem:
1) Internationale konventioner, f.eks. POP (”Persistent
Organic Pollutants”).
Konvention blev vedtaget i 2001 og arbejdet i denne konvention fortsætter.
2) EU-regulering, herunder gennem den dengang forventede REACH forordning,
der blev fremsat i 2003 og vedtaget i 2006.
3) Nationale initiativer, f.eks. listen over uønskede stoffer, handlingsplaner for at
mindske brugen af phthalater og brommerede flammehæmmere og forbud mod
bly og blyforbindelse mm.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 756: Spm. om notat, der redegør for de væsentligste forskelle mellem »strategi for implementering af generationsmålet« fra 2001 og den nuværende strategi
Der er på baggrund af debatoplægget ikke arbejdet videre med en samlet strategi, men arbejdet
med de ovennævnte initiativer er fortsat.
I dag arbejder Miljøstyrelsen med flere forskellige initiativer ift. kemi og miljøfarlige forurenende
stoffer, herunder f.eks. initiativer besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Kemiindsatsen,
Biocidforordningen, Havstrategien, PFAS-handlingsplanen og Vandplanlægningen.
For Kemiindsatsen er det regeringen og aftalepartiernes mål løbende at forebygge og minimere
forekomsten af skadelige stoffer i miljø og mennesker. Eksempler på opgaver under den
nuværende indsats (2022-25), er forhandlinger af EU lovgivninger, der skal gennemføre
EU’s
Kemikaliestrategi og kortlægning og sundhedsmæssige vurderinger af forbrugerprodukter.
Derudover er der i indsatsen også fokus på EU-regulering af skadelige stoffer, herunder at forbyde
de mest skadelige stoffer i forbrugerprodukter, og Danmark er aktuelt medafsender på et forslag
til EU om en omfattende begrænsning mod alle PFAS-stoffer. Desuden er f.eks. miljøvurderinger
af kemikalier i vand (miljøkvalitetskriterier) også en del af indsatsen.
Biocidforordningen gennemfører en godkendelsesordning for en lang række produkter, der i 2001
kunne sælges og bruges uden vurdering af risiko for miljø og sundhed, herunder antifouling til
skibe og konserveringsmidler, der bruges i olieindvinding.
I indsatsprogrammet under Danmarks havstrategi II indgår indsatser vedr. forurenende stoffer
samt supplerende indsatser, der har til formål at skaffe data, viden eller en koordineret
forvaltning for at komme nærmere målet om god kemisk tilstand i havet.
Den nationale handlingsplan for PFAS i Danmark fokuserer på at beskytte borgerne mod
sundhedsrisici ved PFAS-eksponering i deres hverdag og sikre miljøet mod PFAS-forurening.
Planen sigter efter at beskytte drikkevandet, oprense punktkilder og forurenet jord, styrke
overvågningen af PFAS i miljøet og i fødevarer, samt regulere, udfase og forbyde PFAS i produkter
og industri og styrke kontrollen med PFAS i forbrugerprodukter. Der lægges også vægt på
vidensopbygning, samarbejde med erhvervslivet og klar information til borgerne. Planen
omfatter brede initiativer og fremtidige forpligtigelser med 21 initiativer fordelt på tre emner:
oprense, afværge og inddæmme.
Vandplanlægningen sker gennem vandområdeplanerne og tilhørende bekendtgørelser.
Vandområdeplanerne vedtages for en 6-årig periode. Det er vandområdeplanerne, der udstikker
de strategiske rammer for at sikre renere vand i vores kystvande, søer, vandløb og grundvand.
Planerne er udarbejdet i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv og har til formål at
opnå god økologisk og kemisk tilstand i alle vandområder. De bygger på overvågningen og
tilstandsvurderingerne, og indeholder konkrete miljømål og indsatsprogrammer
–
herunder
indsatser for miljøfarlige forurenede stoffer.”
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
2