Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 3117
Den 9. juli 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 755 (MOF alm. del) stillet 30. april 2025 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 755
”Vil
ministeren oplyse, om det fortsat er en målsætning for en Socialdemokratisk ledet regering, at
arbejde for dette ultimative mål, som genfindes i modificeret udgave i Vandrammedirektivet (Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger) eller opgav Socialdemokratiet dette mål sammen med
regeringsmagten og Svend Aukens miljøministerpost i 2001?”
Endeligt svar
Det er lagt til grund for besvarelsen, at det ultimative mål, som der spørges til, er det ultimative mål
om at nedbringe koncentrationen i havmiljøet til nær baggrundsniveauerne for naturligt
forekommende stoffer og til nær nul for menneskeskabte stoffer, som er nævnt i MOF alm. del
–
spørgsmål nr. 754.
Målet om at nedbringe koncentrationen af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet indgår i
vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF). Det fremgår af direktivets indledende betragtninger, at
direktivets endelige mål er at opnå en eliminering af prioriterede farlige stoffer og at bidrage til at opnå
koncentrationer i havmiljøet, der er tæt på baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer.
Direktivets overordnede formål, jf. artikel 1, er at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandområder
og grundvand, som bidrager til blandt andet opfyldelse af målene i de relevante internationale aftaler,
herunder de mål, der tager sigte på at forebygge og eliminere forurening af havmiljøet, med henblik på
at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer med det endelige
mål at opnå koncentrationer i havmiljøet nær baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer
og tæt på nul for menneskeskabte syntetiske stoffer.
Det er regeringens ambition, at der skal opnås god kemisk tilstand i alle farvande. Denne prioritering
afspejles i de opdaterede vandområdeplaner, hvor der for første gang er afsat et trecifret millionbeløb
til en række nødvendige og målrettede indsatser, der skal forbedre den kemiske tilstand i vores
vandmiljø. Konkret bliver overvågningen intensiveret, og der igangsættes håndtering af
jordforureninger, der truer vores vandmiljø.
./.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mim.dk