Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 2928
Den 23. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 739 (MOF alm. del) stillet 23. april 2025 efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 739
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan en kommune skal forholde sig, hvis den modtager en
ansøgning om udbringning af biokul på landbrugsjord eller andre arealer? Vil ministeren
endvidere oplyse, hvilke regler der skal ligges til grund for en miljøtilladelse, hvilke
grænseværdier der skal overholdes, og hvordan overholdelse af grænseværdierne skal
kontrolleres? Der henvises til, at Miljøstyrelsen i sit »udkast til vejledende udtalelse om
udbringning af biokul til jordbrugsformål« angiver, at »Miljøstyrelsen opfordrer umiddelbart til
at fastholde et forsigtighedsprincip i forbindelse med udbringning af biokul på landbrugsjorde.
Opfordringen til forsigtighedsprincip beror sig på, at de miljømæssige konsekvenser af
anvendelsen af biokul til jordbrugsformål ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Der mangler
dermed fortsat dokumentation i forhold til indholdsstoffer i biokul samt hvilke langtidseffekter,
der er på jorden og det øvrige miljø (herunder bl.a. grund-, overflade- og drikkevand) som følge af
udbringningen«”
Svar
I dag kræver udbringning af biokul på landbrugsjord en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §
19, stk.1. Det skyldes, at biokul kan indeholde stoffer, der kan forurene grundvand, jord eller
undergrund. Kommunerne træffer, jf. § 19, stk. 4, afgørelse om tilladelser efter § 19, stk. 1.
En kommune, der modtager en ansøgning om § 19-tilladelse, skal jf. miljøbeskyttelsesloven
behandle ansøgningen på et oplyst grundlag. Det er således kommunen, der bl.a. skal tage stilling
til, om der er tilstrækkelig viden om biokullet i det konkrete tilfælde, om forholdene på lokaliteten
er egnede til udbringning af biokul samt øvrige forhold, som kommunen vurderer, skal være i
orden som grundlag for, at de kan give en § 19-tilladelse. Kommunerne kan også stille krav om at
få tilstrækkelig viden om fx indholdsstoffer i den biokul, ansøgeren ønsker at udbringe.
Kommunerne har lokalt kendskab til fx følsomme områder, Natura 2000 områder og tilstanden
for overflade- og grundvand i deres kommune og kan dermed tage de konkrete forhold i
betragtning i forbindelse med deres sagsbehandling. Hertil kan kommunen desuden vælge at
sætte et passende loft over mængden af biokul pr. areal over en vis periode som udtryk for et
forsigtighedsprincip.
Miljøstyrelsens kommende, vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
skal støtte kommunerne i deres arbejde. Den vejledende udtalelse vil bl.a. pege på eksisterende
regulering, som kommunerne kan støtte sig til, når de skal vurdere en ansøgning om udbringning
af biokul til jordbrugsformål.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mim.dk