Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 2111
Den 28. maj 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 730 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 15. april 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 730 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren tage initiativ til at undersøge, om der kan være miljø- eller el-tekniske forhold
–
f.eks.
fra nærliggende infrastrukturanlæg som Revsing Omformerstation - når der kommer alarmerende mel-
dinger som i sagen fra Vejen, hvor køer
blev observeret drikkende urin? Der henvises til artiklen ”Land-
mand med urindrikkende køer risikerer nu politianmeldelse” bragt på TVsyd 10/4-25.”
Svar
Elnettet hører ikke under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort. Til brug for besvarel-
sen af spørgsmålet har jeg derfor indhentet en udtalelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
der henviser til Energinet, som er ansvarlige for driften af Revsing Omformerstation. Energinet har op-
lyst følgende:
”Det
er en ulykkelig situation, som Energinet tager meget alvorligt. Der er derfor gennemført omfattende
undersøgelser på stedet. En bred vifte af eksperter på området, herunder uvildige eksperter fra Dan-
marks Tekniske Universitet (DTU) og Force Technology har ikke kunne påvise en entydig sammenhæng
mellem Energinets omformerstation og køernes mistrivsel. Omformerstationen er forbundet til Viking
Link kablerne, der transporterer strøm mellem Danmark og England. Der er blevet målt felter og jord-
strømme på Energinets 400 kV AC-og HVDC-systemet og eksperterne har lavet målinger hos landman-
den, både når Viking Link har været i drift, og når Viking Link har været ude af drift og derved slukket,
for at efterligne forholdene før HVDC-stationen blev etableret. Der er målt meget små og ikke entydige
forskelle i værdierne når anlægget har været slukket og ikke slukket. De målte forskelle ligger under de
værdier, som dyrene, i henhold til internationale standarder og litteratur, burde kunne mærke. Imidler-
tid har det ikke været muligt entydigt at fastlægge en anden årsag. Baseret på eksperternes observatio-
ner, undersøgelser og målinger, er det Energinets vurdering, at problemstillingerne i stalden med over-
vejende sandsynlighed ikke kommer fra Energinets omformerstation.”
Slutteligt kan jeg oplyse, at det til enhver tid er den besætningsansvarliges ansvar at sørge for, at dyrenes
velfærd er tilgodeset. I henhold til gældende dyrevelfærdslovgivning skal det blandt andet sikres, at der
tages hensyn til dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, herunder ved van-
ding af dyrene.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk