Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3023885_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 725 (MOF alm. del) stillet 14. april efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 725
”
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Fællesskab Imod Forurening om
PFAS-forurening i Danmark, jf. MOF alm. del - bilag 384 og besvare de i
henvendelsen stillede spørgsmål?”
Svar
PFAS-forurening er et voksende problem i Danmark
–
og på hele jordkloden
–
og påvirker både miljøet
og menneskers sundhed. I dag findes PFAS alle vegne, i jord, vand, luft og fødevarer, og stofferne kan
ophobe sig i både mennesker og dyr.
I maj 2024 indgik et bredt politisk flertal bestående af regeringen, Danmarksdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti og Alternativet en aftale om Danmarks første nationale handlingsplan for PFAS.
Handlingsplanen markerer den første samlede aftale om håndteringen af PFAS-udfordringen i
Danmark. Handlingsplanen sigter mod at reducere og forebygge yderligere forurening med PFAS, og
den spiller en vigtig rolle i arbejdet med at beskytte miljøet, borgerne og fremtidige generationer mod
risici ved PFAS.
Med aftalen afsættes der i alt 404 mio. kr. i perioden 2024 til 2027, herunder bl.a. 45 mio. kr. til et
PFAS-forsknings- og Leverancecenter. Forskningscenteret er et tværgående netværk af fire
universiteter hhv. Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og
Syddansk Universitet med tilknytning af en række nationale og internationale PFAS-forskere og andre
videnspersoner. Forskningscenterets primære opgave er at levere og understøtte forskningsbaseret
vidensopbygning gennem definerede projekter, og derudover skal centeret holde sig ajour med ny
viden, sikre vidensdeling samt levere rådgivning til myndighederne.
I forhold til handlingsplanens tiltag træder det danske forbud mod PFAS i tøj, sko og
imprægneringsmidler i kraft 1. juli med virkning fra 1. juli 2026. Jeg har underskrevet
bekendtgørelsen, som kan findes her:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/464
Handlingsplanen er delt ind i tre kategorier, hvor der fokuseres på at 1) oprense forurening, 2) afværge
yderligere spredning af PFAS og 3) inddæmme eksisterende PFAS-forurening, og indeholder de
indsatser, som alle Folketingets daværende partier er enige om at igangsætte og gennemføre på området
i årene 2024-27.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om kommentar til henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening om PFAS-forurening i Danmark
3023885_0002.png
Henvendelsen fra Fællesskab Imod Forurening vil indgå i det videre arbejde med PFAS, og nedenfor
besvares de konkrete spørgsmål, der stilles i henvendelsen:
Ad 1) Udledning af PFAS i form af afkast fra vores forbrændingsanlæg
Kan ministeren give en vurdering af mængden af PFAS, der årligt udledes via vores
forbrændingsanlæg?
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Udledningen af PFAS fra danske affaldsforbrændingsanlæg er estimeret i COWIs rapport ”Substance
flow analyses of PFASs in Denmark”, februar 2024.
Den samlede udledning af PFAA og deres forstadier fra forbrænding af affald og spildevandsslam
bliver i rapporten estimeret til 0,09 kg/år i røggassen, der udledes til luften, og 2,6 kg/år i alt med
indhold i spildevand, slagge, røggasser og restprodukter fra røggasrensning. De samlede danske
emissioner af PFAA og deres forstadier til luft er til sammenligning estimeret til 2,2 t/år.
PFAA og deres forstadier repræsenterer de stoffer, der generelt har været fokus på, og som kan
nedbrydes til stoffer, som der typisk måles for i form af PFAS22 og PFAS4. Disse omfatter ikke de
ultrakortkædede C2 og C3 PFCA’s såsom
TFA og PFPrA samt flourerede gasser.
Brancheforeningen Cirkulær har i 2024 offentliggjort målinger af 32 PFAS-forbindelser på 20
forbrændingsovne. Der blev fundet målbare koncentrationer af i alt syv PFAS-forbindelser på tre af
ovnene. Den højest målte koncentration var 0,027 µg/m3 (n,t) ved 11% ilt for PFPeA, og den laveste
var 0,00017 µg/m3 (n,t) ved 11% ilt for PFUnA. Den laveste detektionsgrænse for eksempelvis PFOS
var 0,000080 µg/m3 (n,t) ved 11% ilt, og blev ikke sporet.
Der foreligger hverken oplysninger om, hvilke affaldstyper, der blev forbrændt under målingerne, eller
om affaldets indhold af PFAS.”
Ad 2) Udledning af PFAS fra deponier/affaldsstationer/lossepladser
Kan ministeren give en vurdering af mængden af PFAS, der årligt udledes via vores
aktive deponier?
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Som
udgangspunkt opsamles perkolat, dvs. regnvand, der er sivet gennem det deponerede materiale,
fra deponierne og afledes til kommunalt renseanlæg. Besvarelsen tager derfor udgangspunkt i, at
perkolatet afledes til renseanlæg. Til oplysning er det de respektive kommuner, som er
spildevandsmyndighed og derfor fastsætter krav til deponierne vedr. afledt perkolat, herunder om
forrensning forud for afledning.
Et estimat af de mængder af PFAS, der årligt afledes fra danske deponeringsanlæg til kommunale
renseanlæg fremgår af tabel 87 i Miljøministeriets rapport "Substance flow analysis of PFASs in
Denmark"
1
, februar 2024. Dette estimat er dannet på baggrund af data fra Miljøstyrelsen, der som
miljømyndighed for deponeringsanlæggene fastsætter krav om deponiernes egenkontrol, herunder for
1
https://mim.dk/media/ae3o5ayj/substance-flow-analysis-of-pfas-20-feb.pdf
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om kommentar til henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening om PFAS-forurening i Danmark
3023885_0003.png
PFAS i perkolat. Miljøstyrelsen har fastsat krav om analyser for PFAS 22. På baggrund af PFAS-
analyser fra 54 anlæg og afledte perkolatmængder fra 48 anlæg, er der i rapporten lavet middelværdier
for afledt PFAS og en summeret perkolatmængde. Disse tal fremgår af tabel 84 i "Substance flow
analysis of PFASs in Denmark". Tabel 87 i rapporten angiver et estimat for de totale mængder PFAS,
der årligt ledes til renseanlæg fra deponeringsanlæg med perkolatopsamling. For PFAS 22 er estimatet
6,6 kg/år.”
Kan ministeren give en vurdering af mængden af PFAS, der årligt udledes via
fyldte/gamle deponier, der pt. ikke er taget målinger på?
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen
har føjet PFAS til egenkontrollen på de deponeringsanlæg til almindeligt affald, hvor
der er mistanke om, at det deponerede affald indeholder PFAS. Egenkontrollen omfatter
perkolatkontrol og/eller grundvandskontrol. Der er kun perkolatkontrol på anlæg indrettet til
opsamling af perkolat. Ældre anlæg kan være etableret, førend perkolatopsamling blev et krav, og her
er det således ikke muligt at foretage perkolatanalyser.
Miljøstyrelsen er myndighed for 33 ældre deponeringsanlæg, som er godkendt efter
miljøbeskyttelsesloven, men som lukkede ned, førend den danske deponeringsbekendtgørelse trådte i
kraft. I "Substance flow analysis of PFASs in Denmark" er der i tabel 88 lavet et estimat af de mængder
af PFAS, der udsiver fra ældre anlæg, hvor der ikke er fungerende perkolatopsamling. For PFAS 22 er
estimatet 1,2 kg/år. Estimatet for udsivning er en teoretisk mængde, og ikke nødvendigvis den
mængde, der reelt udsiver. Hvis Miljøstyrelsen i overvågningen af deponeringsanlægget konstaterer en
udsivning/forurening, vil Miljøstyrelsen som miljømyndighed følge op.
Et stort antal lossepladser ligger under regionens myndighedsområde og den offentlige indsats. Hertil
kommer et antal mindre deponeringsanlæg, godkendt efter godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt
K 207 og K 208, som ligger under kommunernes myndighedsområde. For estimater vedr. mængder
af PFAS fra disse deponier henvises til regioner og kommuner.”
Ad 3) Udledning af PFAS fra offentlige renseanlæg
Kan ministeren give en vurdering af mængden af PFAS, der årligt udledes via vores
renseanlæg?
Kan ministeren vurdere, om PFAS-udledningen fra vores renseanlæg forurener de
danske farvande i en sådan grad, at der er sundhedsrisici ved at spise fisk og
biprodukter?
Kan ministeren informere om navnene på de renseanlæg, der ikke indberetter deres
målinger?
Med hensyn til PFAS fra forsyningsejede renseanlæg er der i dag ikke krav om indberetning af
målinger for PFAS. En rapport fra COWI anslår, at der årligt udledes 886 kg PFAS fra forsyningsejede
renseanlæg. Det er det bedste skøn, vi har.
Kommunerne skal sikre, at gældende miljøkvalitetskrav og -kriterier skal overholdes. Jeg
offentliggjorde i 2023 for at understøtte kommunernes arbejde nye miljøkvalitetskriterier for PFAS.
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om kommentar til henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening om PFAS-forurening i Danmark
3023885_0004.png
Disse kriterier danner sammen med miljøkvalitetskravet for PFOS, udgangspunkt for de nye
vejledende grænseværdier for spildevand fra virksomheder, der tilsluttes kloakken, som Miljøstyrelsen
har sendt i høring.
Endelig har regeringen besluttet, at alle renseanlæg, der renser spildevand for over 10.000 personer, i
2025 og 2026 skal undersøge deres spildevand blandt andet for PFAS.
Kommunerne skal i de kommende år som en del af vandområdeplanerne opspore kilderne til de
stoffer, der forhindrer, at vores vandområder kommer i god tilstand
–
også for PFAS. Hensigten med
denne kildeopsporing er, at den sammen med den obligatoriske undersøgelse af spildevandet vil
medføre, at der bliver iværksat indsatser de steder, hvor der er for høje udledninger af PFAS, og hvor
det medfører, at vandmiljøet ikke er i god tilstand.
Ad. 4 Udledning af PFAS i form af slam fra vores renseanlæg
Det er vigtigt, at vi tager godt hånd om spildevandsslam, så vi passer på vores miljø, grundvand og
menneskers sundhed. Samtidig indeholder spildevandsslam fosfor, som er en værdifuld ressource og
som kan gøre god nytte på landbrugsjord. Affald til jord-bekendtgørelsens bilag 2 indeholder
grænseværdier for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller, som skal overholdes, hvis
slammet skal udbringes på jord. Regeringen vil desuden, som en del af PFAS-handlingsplanen,
fastsætte bindende grænseværdier for en række PFAS-stoffer i spildevandsslam.
Kan ministeren give en vurdering af mængden af PFAS, der årligt udledes via slam?
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Det fremgår ikke af henvendelsen, hvilke PFAS-forbindelser
som spørger ønsker svar på, hvorfor der
er taget udgangspunkt i PFAS
22
.
Miljøstyrelsens seneste afrapportering for slam (2023)
2
har et gennemsnit for PFAS
22
i
spildevandsslam på 107 µg/kg TS (den vejledende grænseværdi er på 400 µg/kg TS), dvs. 0,107
µg/tons TS.
Det fremgår også af ovenstående rapportering, at der er udbragt 74.000 tons tørstof spildevandsslam
på landbrugsjord. Det betyder, at der samlet set er udbragt 7.918 µg PFAS
22
, svarende til 7,92 mg
PFAS
22
, i planperioden 2022/2023 i hele Danmark.
På grund af fosforbegrænsninger, vil man ofte holde sig til at udbringe cirka 1 tons spildevandsslam
per hektar per planperiode. Dette betyder, at der per hektar per planperiode i gennemsnit bliver
udbragt 0,107 µg PFAS
22
fra spildevandsslam.”
Kan ministeren give en vurdering af mængden af PFAS-holdigt slam, der anvendes som
gødning på vores marker, samt et estimat på mængden af PFAS-holdigt slam, der
historisk er blevet anvendt?
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
2
Rapporteringen dækker planperioden 2022/2023
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om kommentar til henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening om PFAS-forurening i Danmark
3023885_0005.png
”Som nævnt i svaret på spørgsmålet ovenfor, blev der i planperioden 2022/2023 udbragt 74.000 tons
spildevandsslam på danske landbrugsjorde.
Det skal nævnes, at mængden af PFAS i spildevandsslam ikke er den samme år for år. Genanvend
Biomasse udgav i 2023 en rapport vedr. undersøgelse af CRUCIAL forsøget for PFAS påvirkning fra
spildevandsslam. Her fremgår det, at indholdet af PFAS i spildevandsslam har været støt faldende
siden i hvert fald 2003. Det vurderes således, at indholdet af PFAS i spildevandsslam ikke er konstant,
men er faldende.
Miljøstyrelsen har ikke lavet beregninger for de efterfølgende år, da man ikke har præcise
gennemsnitskoncentrationer for PFAS
22
for alle år.
Miljøstyrelsens affaldsstatistikker angiver, at følgende mængder af spildevandsslam er blevet anvendt
til jordbrugsformål
3
:
Affaldsstatistik og år
2022
4
2021
5
2020
6
2019
7
2018
8
Samlet
Mængde spildevandsslam
udbragt på landbrugsjord (ton)
74.000
84.000
99.000
100.000
86.000
443.000
Tabel: Udbragte mængder spildevandsslam i tons i årene 2018 - 2022
”
Kan ministeren oplyse om, hvor mange kommuner, der aktivt fjerner PFAS fra deres
slam (via pyrolyse)?
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”CIP-fonden
udgav i januar 2024 en rapport om vejen til effektiv CO
2
-lagring med biokul. Rapporten
indeholder en oversigt over pyrolyseanlæg i Danmark
9
.
Følgende pyrolyseanlæg håndterer, ifølge rapporten, spildevandsslam:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
3
Pyrolyseanlæg tilknyttet Odsherred Forsyning (Fårevejle)
Pyrolyseanlæg tilknyttet VandcenterSyd (Søndersø)
Demonstrationsanlæg i Skive
–
under etablering med forventet idriftsættelse i Q3-Q4 2025.
Harboøre Varmeværk
Pyrolyseanlæg tilknyttet Lemvig Vand
Pyrolyseanlæg tilknyttet Tårnby Forsyning
–
forventes klar til brug fra 2025
Det forudsættes, at alt spildevandsslam indeholder PFAS i en mængde der er lig med eller højere end det
nuværende niveau.
4
Tallet fremgår af
affaldsstatistikken fra 2022
på side 47
5
Tallet fremgår af
affaldsstatistikken fra 2022
på side 47
6
Tallet fremgår af
affaldsstatistikken fra 2022
på side 47
7
Tallet fremgår af
affaldsstatistikken fra 2022
på side 47
8
Tallet fremgår af
affaldsstatistikken fra 2022
på side 47
9
Se rapportens side 56
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om kommentar til henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening om PFAS-forurening i Danmark
3023885_0006.png
7.
Pyrolyseanlæg tilknyttet DIN Forsyning (Esbjerg)
–
forventes færdigt i 2026
Det bemærkes, at det ikke fremgår af listen, hvorvidt alt spildevandsslam fra hver forsyning bliver
pyrolyseret i anlæggene, eller om noget af spildevandsslammet fra de enkelte rensningsanlæg bliver
kørt andet sted hen. Derudover er det uklart, hvor mange forskellige kommuner, som de enkelte
pyrolyseanlæg modtager spildevandsslam fra.
Afslutningsvist skal det nævnes, at Fællesskab imod Forurening oplyser følgende i deres brev:
”Den eneste effektive måde at fjerne PFAS i slam er ved pyrolyse, hvor
gasserne brændes af ved
mindst 1100 grader.”
Miljøstyrelsen skal bemærke, at der også eksisterer andre teknologier, der kan fjerne PFAS fra
spildevandsslam. Miljøstyrelsen udgav i februar 2023 rapporten ”analyse
af fremtidig
slamhåndtering”.
Af rapporten fremgår det, at f.eks. monoforbrænding
10
kan destruere PFAS ved høje
temperaturer. ”
Ad 5) Udledning af PFAS via spildevand fra industrivirksomheder (med tilladelse fra Miljøstyrelsen)
Kan ministeren give en vurdering af mængder af PFAS, der årligt udledes af private
virksomheder efter aftale med Miljøstyrelsen?
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen har ikke meddelt udledningstilladelser
med udlederkrav til PFAS til særligt
forurenende virksomheder. For en række virksomheder er der meddelt påbud om screening for PFAS i
udløbsledninger af spildevand, hvor der grundet ny viden har været begrundet mistanke om, at
spildevandet kan indeholde PFAS. Analyseresultaterne har virksomhederne indberettet til den
offentlige database PULS. For nogle anlæg har screeningen vist, at det målte niveau er væsentlig under
miljøkvalitetskravet for det modtagende overfladevand, og der er derfor ikke sat udlederkrav til PFAS.
Det er dog stadigt, afhængigt af virksomhedstypen, fundet relevant fortsat at overvåge niveauet af
PFAS i spildevandet.
Miljøstyrelsen behandler desuden ansøgninger om tilladelse til udledning af PFAS til overfladevand,
men indtil der er truffet afgørelse, kan Miljøstyrelsen ikke udtale sig om de tilladte årlige udledte
mængder af PFAS fra de særligt forurenende virksomheder.”
Ad 6) Udledning af PFAS via spildevand fra industrivirksomheder med kommunale tilladelser
Kan ministeren give en vurdering af mængder af PFAS, der årligt udledes via private
virksomheder efter aftale med kommunerne?
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Kommunerne er både tilladelses-
og tilsynsmyndighed for industrivirksomheder med kommunale
udledningstilladelser. Der findes ikke nationale krav til indberetning af den udledte mængde PFAS i
10
Rapporten nævner specifikt monoforbrænding som en mulighed, hvorfor der ikke blot står ”forbrænding”
6
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om kommentar til henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening om PFAS-forurening i Danmark
3023885_0007.png
spildevand fra disse virksomheder. Miljøstyrelsen har derfor ikke grundlag for at foretage en vurdering
af den årlige mængde PFAS, der udledes fra industrivirksomheder med kommunale
udledningstilladelser.”
Ad 7) Udledning af PFAS via sprøjtemidler
Kan ministeren give en vurdering af mængder af PFAS, der årligt udledes via
landbrugets sprøjtemidler?
Der findes ingen opgørelse over udledning af PFAS fra sprøjtemidler. Der er kun oplysninger om det
samlede forbrug. Spørgsmålet om forbrug har været forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen
har på baggrund af jordbrugernes indberetning af sprøjtemiddelforbrug til
Miljøstyrelsens sprøjtejournalindberetningssystem (SJI) udarbejdet en oversigt over det indberettede
forbrug af aktivstoffer, der er defineret som PFAS. I Tabel 1 indgår forbrugte mængder for de seneste
fem planperioder (1. august til 31. juli året efter). For den seneste afsluttede planperiode (2023-2024)
er der indberettet i alt 213.272,9 kg aktivstoffer, der er defineret som PFAS. For de aktivstoffer, der er
defineret som PFAS, er der typisk tale om en enkelt CF
3
-gruppe, som udgør en lille eller mindre del af
aktivstoffernes kemiske struktur. De 213.273 kg PFAS-aktivstof er således ikke en reel opgørelse af
mængden af PFAS fra sprøjtemidler, men den samlede mængde af aktivstof, og den vægtmæssige
PFAS-andel (CF3-grupper) er således væsentligt mindre.
Tabel 1
Forbrugte mængder af aktivstof (kg) indberettet til SJI. Der er tale om aktivstofmængder beregnet
direkte på baggrund af jordbrugernes indberetninger, der er ikke foretaget kvalitetssikring af jordbrugernes
indberetninger.
Aktivstof
diflufenican
flonicamid
fluazinam
fluopyram
flupyrsulfuron-methyl
gamma-cyhalothrin
1
lambda-cyhalothrin
mefentrifluconazol
oxathiapiprolin
picolinafen
pyroxsulam
tau-fluvalinat
triflusulfuron-methyl
2
Total
2019-2020
35.405,7
740,5
7.962,0
42.205,7
0,3
0,1
2.217,9
2020-2021
45.021,8
647,1
7.090,5
46.302,0
0,02
0,3
2.775,7
23.076,3
2021-2022
41.834,4
896,3
7.985,6
46.887,8
0,3
2.855,6
25.901,5
884,0
3,1
2.276,5
6.590,6
182,3
136.297,9
2022-2023
40.869,6
2.317,4
81.465,6
30.938,4
0,5
3.328,0
23.675,3
1.615,8
1,6
2.517,8
9.722,0
184,1
196.636,1
2023-2024
37.914,1
1.643,8
82.968,4
50.308,9
1,3
2.781,3
24.010,7
1.632,5
1,0
4.199,9
7.622,9
188,2
213.272,9
8,6
2.501,7
5.338,0
371,4
96.751,6
9,8
2.412,4
8.025,7
180,9
135.542,4
1: EU-godkendelsen af gamma-cyhalothrin udløb 31. marts 2025, og anvendelsesfristen i Danmark er den 30. september 2026.
2: EU-godkendelsen af triflusulfuron-methyl udløb 20. november 2023, og anvendelsesfristen i Danmark var den 20. august
2024.”
Kan ministeren give en vurdering af, hvilke danske virksomheder fremstiller
hovedparten af disse sprøjtemidler, og hvilke mængder anvendes på dansk jord, og hvor
meget eksporteres?
7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om kommentar til henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening om PFAS-forurening i Danmark
3023885_0008.png
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Der
er kun én sprøjtemiddelproducent i Danmark, FMC Agricultural Solutions A/S (tidligere
Cheminova). Miljøstyrelsen har ikke oplysninger om mængden af sprøjtemidler, der eksporteres fra
virksomheden.
I tabel 2 ses en liste over de sprøjtemidler, hvor FMC Agricultural Solutions A/S er
godkendelsesindehaver. FMC i Danmark har i dag miljøgodkendelse til produktion eller håndtering (fx
til formulering af produkter) af aktivstofferne diflufenican, fluazinam og gamma-cyhalothrin.
Virksomheden har ikke på noget tidspunkt haft tilladelse til at producere aktivstoffet triflusulfuron-
methyl. Af listen fremgår sprøjtemidler, som har været tilladt at anvende i Danmark inden for de
seneste fem planperioder, og som indeholder aktivstoffer indeholdende en CF
3
-gruppe. Endvidere ses
af Tabel 3 de forbrugte mængder af aktivstoffer, der indgår i disse konkrete midler, som er indberettet
af jordbrugerne til SJI.
Tabel 2
Sprøjtemidler for hvilke FMC Agricultural Solutions A/S er godkendelsesindehaver, der indeholder
aktivstof defineret som PFAS. Midler på listen er godkendt eller har frist for anvendelse indenfor de seneste 5
afsluttede planår (det vil sige indenfor perioden 1/8 2019 - 31. juli 2024).
Produktnavn
Nexide CS (tidl. Corello)
Safari 50 WG
Saracen Delta
Vendetta
Zignal 500 SC (tidl. Zignal)
Registrerings-nr.
11-40
11-76
11-53
11-58
11-35
Aktivstoffer (PFAS)*
gamma-cyhalothrin
triflusulfuron-methyl
diflufenican
fluazinam
fluazinam
Frist for anvendelse
30-09-2026
20-08-2024
11-06-2020
**
**
*Enkelte produkter i tabellen indeholder flere aktivstoffer, disse aktivstoffer indgår ikke i tabellen, da de ikke er PFAS.
**Produktet er godkendt
Tabel 3
Forbrugte mængder af aktivstof (kg) der indgår i sprøjtemidler indberettet af jordbrugere til SJI, for
produkter hvor godkendelsesindehaver er FMC Agricultural Solutions A/S og hvor aktivstofferne er defineret som
PFAS. Der er tale om aktivstofmængder beregnet direkte på baggrund af jordbrugernes indberetninger, der er
ikke foretaget kvalitetssikring af jordbrugernes indberetninger.
Aktivstof
diflufenican
fluazinam
gamma-cyhalothrin
triflusulfuron-methyl
Total
”
2019-2020
2,1
3.052,2
0,1
371,1
3.425,4
2020-2021
3.103,0
0,3
180,8
3.284,1
2021-2022
3.404,9
0,3
182,3
3.587,4
2022-2023
10.174,4
0,5
183,9
10.358,9
2023-2024
9.401,7
1,3
188,2
9.591,1
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
8