Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-2913
Den 16. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 719 (MOF alm. del) stillet 11. april 2025 efter ønske fra
Ikke-medlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 719
”Vil ministeren anslå de forventede omkostninger for spildevandsbranchen ved tilpasningen til de nye
grænseværdier for mikroforurenende stoffer, jf. byspildevandsdirektivet (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/3019 af 27. november 2024 om rensning af byspildevand?”
Svar
De samlede omkostninger ved efterlevelse af krav fra byspildevandsdirektivet om rensning af
mikroforurenende stoffer afhænger af, hvor mange anlæg, der ender med at blive omfattet af krav om
rensning. Hvis alle renseanlæg, der renser spildevand svarende til mindst 10.000 personer (PE), bliver
omfattet, er det vurderingen, at det vil føre til anlægsinvesteringer med en nutidsværdi på samlet ca.
2,1 mia. kr. frem mod 2045 og driftsudgifter på ca. 170 mio. kr. årligt, når det 4. rensetrin er
implementeret på alle omfattede anlæg. Da kravet indfases løbende, er omkostningerne lavere de
første år. Hertil kommer udgifter til overvågning mv. af spildevand. Det vurderes, at de samlede
omkostninger for spildevandsbranchen samlet set kan løbe op i ca. 400 mio. kr. om året fra 2045.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk