Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3023027_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-2913
Den 16. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 717 (MOF alm. del) stillet 11. april 2025 efter ønske fra
Ikke-medlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 717
”Vil ministeren redegøre for, hvilke ændringer i dansk ret det reviderede byspildevandsdirektiv
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3019 af 27. november 2024 om rensning af
byspildevand) og dets udvidede producentansvar nødvendiggør, for at Danmark kan overholde
direktivet, herunder efterleve forureneren-betaler-princippet?”
Svar
Byspildevandsdirektivet skal være implementeret i dansk lovgivning senest den 31. juli 2027. Særlige
regler om det udvidede producentansvar skal være fastsat senest inden udgangen af 2028. Miljø- og
Ligestillingsministeriet har ansvaret for miljøreguleringen af spildevandshåndteringen i Danmark. Der
vil skulle foretages ændringer både i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen for at sikre
tilstrækkelig implementering af direktivet.
Dertil skal Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ændre den økonomiske regulering af
vandselskaberne, således at den bliver tilpasset mulighederne for finansiering gennem et udvidet
producentansvar.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk