Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-1981
Den 14. maj 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 715 (alm. del) fra Miljø- og Fødevareudvalget, stillet til mi-
nisteren for Grøn Trepart den 9. april 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udval-
get, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål 715
”Kan ministeren bekræfte, at kommunerne i 2015 fik besked
på ikke aktivt at kontrollere, om landmænd
overholder reglerne om ikke at sprøjte på 2 og 3 meters bræmmer ved vandløb, jf. vedlagte brev fra
NaturErhvervstyrelsen af 6. maj 2015 om håndtering af krydsoverensstemmelse, og Aarhus Kommunes
besvarelse af 10-dages forespørgsel vedr. udledning af miljøfarlige stoffer til Aarhus Bugten af 8. novem-
ber 2024? Ministeren bedes redegøre for baggrunden for ønsket om, at kommunerne ikke skal føre tilsyn
her med, samt om denne indstilling fortsat er gældende. I bekræftende fald bedes ministeren redegøre
for, hvorfor det stadig er gældende, og om ministeren påtænker at genindføre kommunernes aktive kon-
trol heraf.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), der oplyser
følgende:
”Ift.
kontrollen med specifikt 2-meters bræmmerne samt pesticid-kontrollen er det SGAV, der er den
nationale sektorkontrolmyndighed for disse krav på vegne af hhv. kommunerne og Miljøstyrelsen. Disse
krav kontrolleres således af SGAV og ikke af kommunerne eller andre myndigheder. Styrelsen er for-
pligtet til at sikre, at overtrædelser konstateret ifm. denne kontrol både bliver sanktioneret gennem det
strafferetlige system (ved at sende kontrolrapport fra sektorkontrollen til hhv. den pågældende kom-
mune og til Miljøstyrelsen, som har ansvaret for at sanktionere landbrugeren), og ved at styrelsen sank-
tionerer landbrugeren med støttetræk, når overtrædelserne samtidig er overtrædelser af konditionali-
tetskrav. Ift. 3-metersbræmmekravet, som alene er et GLM-krav under konditionalitet, er styrelsen som
myndighed for konditionalitet den eneste kontrolmyndighed for kravet. Styrelsen sanktionerer overtræ-
delser af kravet med støttetræk under konditionalitet.
Kommunerne fik i 2015 besked om, at kontrollen med krydsoverensstemmelse (KO), som var forgæn-
geren for konditionalitet, var blevet samlet og centraliseret til daværende NaturErhvervstyrelsen. Cen-
traliseringen trådte i kraft 1. januar 2015. Før centraliseringen af KO-kontrollen var kommunerne kon-
trolmyndighed for KO. Rigsrevisionen konstaterede imidlertid i en beretning fra 2011, at kommunernes
kontrol var uensartet. Derfor anbefalede Rigsrevisionen en centralisering af KO-kontrollen til styrelsen.
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk