Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3018563_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 1829
Den 9. maj 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 707 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 9. april 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 707 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Af
tabel 6.2 i »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni
2020 om dyretransporter« (MOF, alm. del - svar på spørgsmål 659) fremgår en oversigt over anvendte
sanktioner ved returlogbogskontrollen. Oversigten viser, at udenlandske transporter hvert år modtager
et højt antal sanktioner. På side 8 fremgår det samtidigt, at sanktioneringsprocenten for returlogbogs-
kontrollen svinger fra 11,4 - 22,1 pct. Vil ministeren redegøre for, hvordan de tal konkret hænger sam-
men?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
"Fødevarestyrelsen bemærker, at de nævnte oplysninger ikke umiddelbart kan sammenholdes.
Sanktioneringsprocenten på side 8 refererer til, hvor stor en andel af kontroller af returlogbøger, der har
givet anledning til en sanktion set på baggrund af det samlede antal af kontroller af returlogbøger inden
for det enkelte år. De angivne tal er opgjort samlet for danske og udenlandske transportvirksomheder.
Der henvises til besvarelsen af MOF 708 for en særskilt opgørelse af sanktioneringsprocenten for hen-
holdsvis danske og udenlandske transportvirksomheder.
Tabel 6.2 viser antallet af sanktioner og den anvendte sanktionstype, når kontrollen af returlogbøger har
givet anledning til en sanktion og dermed indgår i den andel, der udgør sanktioneringsprocenten. Kon-
troller af returlogbøger, der ikke har givet anledning til en sanktion, fremgår således ikke af tabel 6.2.
Det bemærkes desuden, at opgørelserne for kontrollen af returlogbøger generelt viser data for det år,
hvor kontrollen er udført, uagtet hvornår transporten har fundet sted. Dette fremgår af noter til de ta-
beller, hvor returlogbøger indgår i evalueringen."
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 707: Spm. om sanktioneringsprocenten for returlogbogskontrollen for dyretransporter svinger fra 11,4 - 22,1 pct.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2