Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3020009_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-2710
Den 13. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 696 (MOF alm. del) stillet 8. april 2025 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 696
”Hvilke
kilder er der til udledning af PFAS til de danske vandområder, og hvor stor en andel af den
udledte PFAS står hver enkelt kilde for?”
Svar
Miljøministeriet fik i 2024 COWI A/S til at undersøge import og brug af PFAS i Danmark. På baggrund
af den tilgængelige viden gav analysen et overblik over de største kilder til udledningen af PFAS i 2021,
og analysen viser, hvordan PFAS spredes i miljøet i Danmark. Rapporten kan findes på Miljø- og
Ligestillingsministeriets hjemmeside:
https://mim.dk/publikationer/2024/massestroemsanalyse-for-
pfas-i-danmark
Af rapporten fremgår, hvor meget PFAS, der udledes til det danske vandmiljø. Tallene er samlet i
nedenstående tabel.
Kilde
Samlet
PFAS*
Kg/år
369
181
6
11
1056
4,5
1,3
886
30
75
2620
Tøj
Tekstil (ud over tøj)
Skivoks
Olie- og gasindvinding
Brandslukningsskum
Lossepladser
Affald
Kommunale rensningsanlæg
Overløb kloak
Separate kloaksystemer
I alt
Pct.
14%
7%
0%
0%
40%
0%
0%
34%
1%
3%
100%
* PFAA og stoffer der kan nedbrydes til PFAA, Trifluoreddikesyre (TFA) og PFAS-polymerer
Af tabellen ses, at den største kilde til PFAS i vandmiljøet er brandslukningsskum, og at den
næststørste er de kommunale rensningsanlæg. Det kan oplyses, at Danmark i 2024 har indført et
forbud mod PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser, samt at et generelt EU-forbud mod PFAS
er på vej.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om, hvilke kilder der er til udledning af PFAS til de danske vandområder
Der er usikkerheder i analysen udført af COWI A/S. F.eks. angives udledningen af pesticider som
udledning til jord for at simplificere analysen. Der er ikke taget stilling til om pesticiderne nedbrydes,
udvaskes til overfladevand eller siver ned til grundvandet. Et andet eksempel er vurderingen af, hvad
der bidrager til PFAS i de kommunale rensningsanlæg. Her beskriver COWI på den ene side et studie,
der viser, at den største kilde er deponier, mens de teoretiske beregninger peger på, at byggevarer og
medicin er de største kilder. I den teoretiske beregning bidrager tøj, medicinsk udstyr og
transportsektoren også betydeligt til de kommunale rensningsanlæg. Det tyder således på, at tøj
bidrager til PFAS i vandmiljøet både ved direkte slitage og ved vask af tøjet. Her kan det oplyses, at et
dansk forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler er på vej som skal finde anvendelse fra 1.
juli 2026.
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
2