Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3016909_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-1846
Den 7. maj 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 682 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 2. april 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 682 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, i hvilket omfang urørt skov og naturnationalparkerne påvirker klimaet, og
hvor stor klimabelastningen er herfra, herunder også i det perspektiv, at belastningen forstærkes af, at
den negative CO
2
-effekt af urørt skov og naturnationalparkerne sker hurtigt, mens den positive effekt af
skovrejsningen, jf. »Aftale om et Grøn Danmark« af 24. juli 2024, tager tid at løbe i gang?”
Svar
Der er i dag udpeget ca. 75.000 hektar urørt skov i Danmark som led i
Natur- og biodiversitetspakken
fra 2020, herunder skove i de kommende 15 naturnationalparker, der lægges urørt.
Københavns universitet, IGN, har
tidligere vurderet, at der med en såkaldt ”frozen policy”-forudsætning
om 75.000 hektar urørt skov, set i forhold til normal skovdrift, vil være en merudledning i 2025 på ca.
0,3 mio. tons CO
2
e årligt i LULUCF-regnskabet, som over tid ændres til et meroptag i 2030 og 2050 på
hhv. ca. 0,2 og 0,3 mio. ton CO
2
e årligt. Vurderingen er baseret på forskellige forudsætninger og anta-
gelser om bl.a. forvaltningen i de urørte skove. For nærmere redegørelse af beregningen fra Københavns
Universitet henvises til tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 514 (Alm. del) af den 24. februar 2022 fra
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Med Aftale om et Grønt Danmark skønnes, at klimaeffekten af etablering af 250.000 hektar skov er ca.
0,1 mio. ton CO2 i 2030 og 0,5 mio. ton CO2 i 2035.
Jeppe Bruus
/
Jacob Kirk Jensen
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk