Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-1846
Den 7. maj 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 680 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 2. april 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 680 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Vil ministeren forholde sig til det faktum, at DCE´s multikriteriemodel til vurdering af skovenes tilstand,
indebærer, at samtlige kriterier indenfor et målefelt skal være gunstige, for at målefeltet kan erklæres
for gunstig, når de opstillede kriterier i princippet er gensidigt udelukkende? Er ministeren enig i, at
gunstig bevaringstilstand nærmest er umulig at opnå, eftersom »one-out« betyder »all-out«? Hvis mi-
nisteren er enig, hvad vil ministeren så gøre ved det?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der oplyser følgende:
”Ved
brug af multikriteriemodellen foretages vurderinger af indikatorerne for skovene på stationsni-
veau. En station består af 10 prøvefelter og det er gennemsnitsværdier for disse prøvefelter, der an-
vendes. Det samlede areal for en sådan vurdering er ca. 700 m2.
Multikriteriemodellens ’one-out
all-out’
princip betyder, at alle indikatorer på en station skal være
gunstige for, at stationen samlet set kan vurderes som gunstig. Der anvendes ca. fem indikatorer for
de enkelte skovnaturtyper, herunder mængden af dødt ved og antallet af store hjemmehørende træer.
DCE har bl.a. udvalgt indikatorerne ud fra det forhold, at de er relevante og nødvendige, men ikke i
sig selv tilstrækkelige for en vurdering af tilstand. Det har været anført, at det i nogle tilfælde kan være
vanskeligt at opfylde alle indikatorer på den samme station, særligt ift. indikatoren for lysforhold i
skovene.
Indikatorerne
1
i multikriteriemodellen er umiddelbart ikke i sig selv gensidigt udelukkende. Dog skal
nævnes, at tilstanden i mange af de danske habitatskove påvirkes negativt af skovdrift, og hvor det i
de tilfælde bl.a. kan være vanskeligt både at have store træer (til skovdrift) og gunstige lysforhold på
de samme arealer.”
11
Bl.a. store hjemmehørende træer, træer med hulheder eller råd, dødt ved og insektbestøvede vedplanter.
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk