Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-2537
Den 5. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 671 (MOF alm. del) stillet 1. april 2025 efter ønske fra
Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 671
”Vil
ministeren redegøre for begrebet kemisk iltforbrug (COD) som miljøparameter, herunder
bidrage med en teknisk forklaring på, hvad der måles ved:
- COD (standard kemisk iltforbrug),
- COD (modificeret partikelbundet, evt. også betegnet som COD-partikulært eller
partikelbundet COD), og
- kemisk iltforbrug (uden yderligere specifikation)?
Redegørelsen skal angive hvilke fraktioner af organisk stof, der indgår i de respektive analyser,
hvilke analysemetoder der anvendes (herunder anvendelse af kaliumdichromat, filtrering mv.),
hvilke gældende grænseværdier eller normer der findes i relevant national og EU-retslig
regulering, samt hvordan myndighedernes kontrol med COD-parametre er tilrettelagt, herunder
målefrekvens, prøvetagningssteder og ansvarlige instanser.
”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har svaret følgende:
”Redegørelse af begrebet kemisk iltforbrug COD herunder analysemetoder for
COD
Kemisk iltforbrug eller ”Chemical Oxygen Demand” (COD) er et kriterium, der anvendes til at
bestemme omfanget af organisk forureningsbelastning i spildevand. COD refererer til den
mængde oxygen i spildevand, der kræves til nedbrydning af organiske stoffer som bl.a.
miljøfarlige forurenende stoffer og materiale, der er dannet af levende og døde planter og dyr.
Organiske stoffer kan i sig selv være giftige, men de ikke-giftige organiske stoffer er også
problematiske, da de udgør en fødekilde for mikroorganismer. Mikroorganismerne kræver en
betydelig mængde opløst ilt for at
”fordøje”
maden, hvilket kan føre til dårlige iltforhold i vandet
med dertil hørende negative effekter på dyr og fauna. Et højt COD er udtryk for en høj grad af
forurening med organiske stoffer, mens et lavt COD er udtryk for en lav grad af forurening.
Regelgrundlaget for prøvetagning og udførelse af kemiske og mikrobiologiske miljømålinger er
fastlagt i bekendtgørelse nr. 811 af 19. juni 2024 om kvalitetskrav til miljømålinger.
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. analysekrav til analyse af COD i perkolat fra deponeringsanlæg,
spildevand, renset og urenset, overvågning af jordvand, drænvand mm. og fersk overfladevand.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
mim@mim.dk
•
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 671: Spm. om redegørelse for begrebet kemisk iltforbrug (COD) som miljøparameter
Metodedatablade for måling af COD angiver, at der skal anvendes oxidation med
kaliumdichromat i svovlsur opløsning. Prøverne må ifølge metodedatabladene ikke filtreres inden
analyse. Det betyder, at hele fraktionen af organisk materiale indgår i de danske målinger.
COD-målinger udført efter de danske metodedatablade giver dermed resultater for det maksimale
iltforbrug nødvendigt for at oxidere organiske stoffer i en hel prøve (både i den opløste og
partikulære fraktion). Det kan refereres til som ”COD (standard kemisk iltforbrug)”, fordi det
anvendte oxidationskemikalie (kemiske kilde til ilt) er kaliumdichromat, som betragtes som
”standard” i dag.
Redegørelse for national og EU-lovgivning ift. COD, herunder grænseværdier,
myndighedskontrol med COD-værdier, målefrekvens, prøvetagningssteder og
ansvarlige instanser
a) COD i spildevand fra forsyningsselskabernes renseanlæg, i regnbetingede udledninger
(overløb og almindelig belastet overfladevand) samt i spildevand fra virksomheder
Forsyningsselskabernes renseanlæg
Der kan fastsættes individuelle grænseværdier for koncentrationen af COD i
udledningstilladelser til konkrete punktkildeudledninger efter miljøbeskyttelseslovens §
28, ligesom det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 30, at der kan påbydes krav til
koncentrationen af COD ud fra en konkret vurdering.
Herudover fremgår det af spildevandsbekendtgørelsens § 22, stk. 1, at indholdet af COD
i spildevand fra forsyningsselskabernes renseanlæg over 1.000 PE (personækvivalenter),
som udledes til vandløb eller søer, ikke må overstige 75 mg/l. Der kan samtidig fastsættes
strengere krav i en tilladelse til spildevandsudledning efter miljøbeskyttelseslovens § 28,
eller der kan påbydes strengere krav i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 30.
Det fremgår af spildevandsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, at der skal stilles krav om, at
renseanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab med en godkendt kapacitet på
mere end 30 PE, skal udtage egenkontrolprøver i afløb og tilløb. Disse egenkontrolprøver
skal analyseres for COD. Egenkontrolprøverne skal udtages og måles i overensstemmelse
med bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, og egenkontrolprøver skal være
jævnt fordelt over året eller fordelt i forhold til anlæggets drifts- og belastningsmønster.
Herudover fremgår det af spildevandsbekendtgørelsens bilag 1, at der skal tages et
stigende antal egenkontrolprøver i afløb og tilløb, desto større godkendt PE-
renseanlægget har. Eksempelvis skal forsyningsejede renseanlæg mellem 31-99 PE alene
udtage to afløbsprøver per år, mens renseanlæg over 50.000 PE skal udtage 24 prøver i
afløb og 12 prøver i tilløb per år.
Med egenkontrolprøver forstås prøver, hvor prøveudtagning og måling forestås eller
rekvireres af ejeren af spildevandsanlægget.
Det fremgår af spildevandsbekendtgørelsens § 24, stk. 1, at Miljøstyrelsen kontrollerer,
om krav til udledning af COD, fastsat i en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, er
overholdt. Kontrollen foretages mindst én gang årligt som en beregning baseret på alle
egenkontrolprøver, der er udtaget fra renseanlæggets afløb månedligt i 12 måneder.
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 671: Spm. om redegørelse for begrebet kemisk iltforbrug (COD) som miljøparameter
Det fremgår af spildevandsbekendtgørelsens § 32, stk. 1, at kommunen er
tilladelsesmyndighed for spildevandsudledninger, som stammer fra spredt bebyggelse.
Ved spredt bebyggelse forstås enkelte eller fælles udledninger fra ejendomme med en
samlet spildevandsbelastning på 30 PE eller derunder. Kommunen skal i tilladelsen stille
udlederkrav til renseniveau, der mindst opfylder det renseniveau, der er fastsat for
området i spildevandsplanen. Herudover skal der ved meddelelse af nye tilladelser efter
miljøbeskyttelseslovens § 28 eller påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 stilles krav til
renseklasse og udledning, som overholder det reduktionskrav, der er fastsat for COD i
spildevandsbekendtgørelsens bilag 3.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3019 af 27. november 2024 om
rensning af byspildevand (Byspildevandsdirektivet) (Bilag 1, del C) stiller krav til, at COD-
koncentrationer i udledninger fra spildevandsselskabernes renseanlæg på 2000 PE og
derover ikke må overstige en grænseværdi på 125 mg/l eller skal overholde en reduktion
på 75 pct., at der til måling af COD skal anvendes kaliumdichromatmetode, og at analyse
skal foretages på homogeniseret, ufiltreret, udekanteret prøve. For anlæg på 2000-
10.000 PE, der udleder til kystvande, og som udfører tertiær rensning og for anlæg, der
udleder til mindre følsomme områder, finder forpligtigelsen først anvendelse fra 31. dec.
2037. Byspildevandsdirektivet skal være implementeret i national ret senest den 31. juli
2027.
COD i spildevand tilsluttet forsyningsselskabernes renseanlæg
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, at kommunen giver tilladelse til
tilslutning af spildevand til forsyningsselskabernes renseanlæg fx fra industrielle kilder.
Kommunen skal således fastsætte og føre kontrol med vilkår, der sikrer, at
renseanlæggene kan opfylde deres tilladelse til indhold af COD i spildevandet.
COD i regnbetingede udledninger (overløb og almindelig belastet overfladevand)
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, at kommunen giver
udledningstilladelse til overløb og almindelig belastet overfladevand, herunder stiller og
fører kontrol med eventuelle vilkår for COD.
COD i spildevand fra særligt forurenende virksomheder med direkte udledninger
Miljøstyrelsen er i Godkendelsesbekendtgørelsens § 5 stk. 2 tilsyns- og
godkendelsesmyndighed for udledningstilladelser til de særligt forurenende
virksomheder. De særligt forurenende virksomheder skal begrænse forureningen, så det
svarer til de bedste tilgængelige teknikker (BAT). EU fastsætter miljøkravene til de
europæiske virksomheder, som er omfattet af IE-direktivet ud fra, hvad der kan opnås
med de ”bedste tilgængelige teknikker”. På engelsk ”Best Available Techniques” eller
BAT. Miljøkravene bliver formuleret som BAT-konklusioner og indgår i de såkaldte
BREF-dokumenter
(”BAT Reference Documents”). BREF-dokumenterne
bliver revideret
hvert 8. år. Der er udarbejdet BREF-dokumenter og fastsat BAT for ca. 30
industrisektorer.
Miljøstyrelsen fastsætter udlederkrav, analysemetode og analysefrekvens i
overensstemmelse med BAT, medmindre lokale forhold kræver skærpede krav ud over
BAT. Hvad der er vurderet BAT ift. udlederkrav og analysefrekvens for COD for de ca. 30
industrisektorer varierer. I BREF-dokumenterne er der ikke fastlagt en europæisk norm-
standard, som analysemetoden skal følge.
3
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 671: Spm. om redegørelse for begrebet kemisk iltforbrug (COD) som miljøparameter
Hvis der ikke er fastsat krav til overvågning for COD i det relevante BREF-dokument, og
Miljøstyrelsen finder det relevant at fastsætte udlederkrav til parameteren grundet lokale
forhold, følges grænseværdier for COD til renseanlæg i spildevandsbekendtgørelsens
bilag 3, med mindre lokale forhold kræver skærpede udlederkrav.
COD i spildevand fra øvrige virksomheder med direkte udledninger
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, at kommunen giver
udledningstilladelse til øvrige virksomheder med direkte udledninger til overfladevand,
herunder stiller og fører kontrol med eventuelle vilkår for COD.
b) COD i overfladevand
I vandrammedirektivets liste over vigtigste forurenede stoffer (Bilag VII) er angivet
’stoffer, som har negativ indflydelse på iltbalancen (og kan måles ved parametre som
BOD, COD)’. Direktivet har ikke fastsat grænseværdier for COD. ”
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
4
