Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3012222_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-1759
Den 29. april 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 650 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 2. april 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Franciska
Rosenkilde (ALT).
Spørgsmål nr. 650 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Danmark har et system, hvor de største landbrug modtager den største del af den økonomiske støtte,
jf. »Landmanden Ib frygter for landdistrikterne: Hvorfor skal de store have mange millioner i støtte?«
dr.dk, den 28. maj 2024. Hvordan begrunder ministeren
denne praksis, i lyset af FN’s anbefalinger
om at støtte små og bæredygtige landbrug i højere grad?”
Svar
Den direkte landbrugsstøtte, også kendt som grundbetalingen, ydes i Danmark som et ens beløb pr.
hektar, og det er således de bedrifter med flest hektar, som absolut set modtager mest i landbrugsstøtte.
I tillæg hertil kan landbrugere søge tilskud til bl.a. grøn omstilling via landbrugsstøtten.
Medlemsstaterne kan inden for rammerne af forordningsgrundlaget for den fælles europæiske land-
brugspolitik (CAP) støtte mindre landbrug gennem hhv.
omfordelingsstøtte
og
støtte til mindre land-
brugere,
ligesom der er mulighed for at fastsætte et loft for landbrugsstøtte pr. bedrift (capping). Det
blev i
forbindelse med beslutning om udmøntning af EU’s landbrugsreform for perioden 2023 –
2027
besluttet ikke at anvende disse muligheder af forligskredsen bag
Aftale om grøn omstilling af dansk
landbrug
(landbrugsaftalen). Beslutningen blev understøttet af den daværende Landbrugsstyrelses ana-
lyser.
Styrelsens analyser viste, at indførelsen af
omfordelingsstøtte
i Danmark ville føre til omfordeling fra
unge til ældre landbrugere, idet de fleste landbrugere med arealer under gennemsnitsstørrelsen var over
65 år. Analyserne viste endvidere, at mindre bedrifter fik mere støtte pr. arbejdstime end store og at
andre indsatser i den danske CAP-plan tilsammen var mere gunstige for bedrifter, som var mindre end
den gennemsnitlige bedriftsstørrelse. Styrelsen vurderede, at kun få landbrugere ville søge om
støtte til
mindre landbrug,
og at ordningen ville være administrativt tung for både landbrugere og myndigheder.
Det var derudover vurderingen, at indførelse af capping ville favorisere bestemte størrelser af landbrug
og være administrativt vanskeligt at kontrollere.
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 650: MFU spm. om Danmarks system, hvor de største landbrug modtager den største del af den økonomiske støtte
Der er jf. ovenfor en række årsager til, at forligskredsen bag landbrugsaftalen ikke har valgt i højere grad
at støtte små landbrug i Danmark. Bæredygtig landbrugsproduktion understøttes imidlertid i stadig sti-
gende grad via landbrugsstøtten. Forligskredsen bag landbrugsaftalen samt aftalekredsen bag
Aftale om
implementering af et Grønt Danmark
blev i den forbindelse d. 11. april enige om at igangsætte initiati-
ver i 2024-2027 for yderligere 5,3 mia. kr.
fra EU’s landbrugsstøtte
til den omfattende omlægning af
dansk natur og landbrug med henblik på at reducere udledningen af kvælstof og hjælpe livet tilbage i
Danmarks fjorde og vandløb.
Jeppe Bruus
/
Jacob Kirk Jensen
2