Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 1753
Den 1. maj 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 641 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 27. marts 2025. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 641 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvordan
vil ministeren sikre, at forbrugerne bliver mere bevidste om oprindelseslandet for deres frugt
og grønt, så de i højere grad vælger danske produkter, når de handler i supermarkedet?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Det er allerede muligt for forbrugerne at finde oplysninger om oprindelsen på langt det meste frugt og
grønt, når de handler i supermarkedet. Stort set alle former for frisk frugt og grønt er omfattet af han-
delsnormerne for frugt og grønt, der er fastsat i EU-forordninger.
Ifølge handelsnormerne skal de omfattede frugter og grøntsager være mærket med oprindelseslandets
fulde navn, dvs. det land, hvor de er dyrket. Angivelsen af oprindelse skal i detailhandelsleddet være
tydelig og letlæselig og angivet på et fremtrædende sted på en måde, som ikke er vildledende for forbru-
geren.
Derudover kan virksomhederne på frivilligt grundlag supplere den obligatoriske angivelse af oprindelse
med illustrationer, billeder eller lignende. Illustrationer eller billeder kan f.eks. være i form af landkort,
flag eller andre nationale kendetegn, der også indikerer oprindelse. En sådan angivelse skal dog være i
overensstemmelse med bestemmelserne om frivillig fødevareinformation, herunder at angivelsen ikke
må være vildledende, uklar eller forvirrende.
Der er inden for frugt- og grøntsektoren mulighed for at søge tilskud til gennemførelse af driftsprogram-
mer, der skal styrke medlemmernes produktion og afsætning af frugt og grønt, herunder salgsfremstød,
kommunikation og markedsføring mv. Dette finansieres af EU-midler under den danske CAP-plan. Det
er derfor Fødevarestyrelsens vurdering, at muligheden for eventuelle kampagner til fremme af dansk
frugt og grønt bør afklares i dette regi, som dog ligger uden
for Fødevarestyrelsens ressort.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk