Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3013036_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 1753
Den 1. maj 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 639 (alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 27. marts 2025. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 639 (alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvordan
vil ministeren sikre, at danske gartnerier har økonomisk mulighed for at investere i automa-
tisering, så de kan konkurrere med udenlandske producenter? Mener ministeren, at det vil være relevant
at udarbejde en fremtidssikrende handlingsplan for danske gartnerier?”
Svar
Danmark skal være et foregangsland, der viser vejen til at løse klimaudfordringerne i landbrugs- og fø-
devaresektoren. Det er samtidig afgørende, at vi bevarer en stærk og konkurrencedygtig fødevarepro-
duktion i Danmark
herunder også gartnerierhvervet.
Med
Aftale om Grøn skattereform for industri mv.
har vi taget et vigtigt skridt i den retning. Aftalepar-
tierne er enige om, at en ambitiøs CO₂-afgift
skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct.
frem mod 2030 og fremme energieffektivisering og grøn omstilling
inden for forudsigelige og langsig-
tede rammer.
Som det fremgår af aftalen, har gartnerierne umiddelbart gode muligheder for at omstille sig væk fra
fossile brændsler, eksempelvis ved brug af eldrevne varmepumper, biomasse eller fjernvarme. Samtidig
fremhæves det, at gartneriernes generelle konkurrencesituation gør det vanskeligt for dem at bære den
fulde økonomiske byrde ved omstillingen til vedvarende energi. Som det anføres i aftalen, skønnes en
høj CO₂-afgift
derfor primært at medføre produktionsnedgang
og ikke omstilling
medmindre der
ydes målrettet støtte. Derfor har aftalepartierne besluttet at afsætte 50 mio. kr. årligt i 2025 og 2026
samt 15 mio. kr. årligt i perioden 2027-2029 (2022-priser) til målrettet støtte af gartnerierne. Den kon-
krete udmøntning af midlerne vil ske på baggrund af et oplæg fra regeringen. Formålet er at understøtte
gartneriernes grønne omstilling, herunder investeringer i energieffektive teknologier, som kan bidrage
til både klimamål og styrket konkurrenceevne.
Derudover findes Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget samt Plantefonden, som begge
yder støtte til udvikling, innovation og initiativer, der fremmer afsætningen. Gennem disse fonde kan
gartnerierne ansøge om midler, som kan anvendes til projekter, der styrker sektorens konkurrenceevne.
Anerkendte producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren har desuden mulighed for at
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 640: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at danske frugt- og grøntproducenter ikke bliver trængt ud af markedet på grund af ulige konkurrencevilkår i forhold til andre EU-lande
søge tilskud til driftsprogrammer, der har til formål at styrke både produktion og afsætning hos deres
medlemmer.
Det er vigtigt løbende at vurdere behovet for en mere langsigtet og fremtidssikret indsats. Derfor over-
vejer jeg også, om en handlingsplan for danske gartnerier kan være et relevant redskab til at sikre, at
gartneribranchen både bidrager til den grønne omstilling og samtidig bevarer sin konkurrenceevne.
Jacob Jensen
/
Mark Olsen
2