Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3013079_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-146
Den 1. maj 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 638 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 27. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske Marianne
Bigum (SF)
Spørgsmål nr. 638 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Det fremgår af artiklen »Natur- og biodiversitetsrådgivere: Tilskudsordninger til naturpleje sikrer ikke
biodiversiteten«, altinget.dk, den 9. januar 2025, at undersøgelser har vist, at de nuværende støtteord-
ninger målrettet biodiversiteten ikke altid har den ønskede effekt. I artiklen præsenteres et forslag til en
ny tilskudsordning, som adresserer løsninger på de mål, som fremhæves i EU's biodiversitetsstrategi om
at stoppe tab af biodiversitet og sikre fremgang for arter og naturtyper. Vil ministeren kommentere på,
hvad ministeren mener om forslaget, herunder de konkrete indsatser, som der foreslås?
Svar
Jeg vil gerne kvittere for natur- og biodiversitetsrådgivernes råd og anbefalinger til, hvordan tilskuds-
ordninger til pleje af naturarealer kan forbedres.
Det fremgår af ”Aftale om et Grønt Danmark” af 24. juni 2024, at regeringen vil forbedre ordningen for
pleje af græs- og naturarealer med henblik på at forbedre vilkårene for biodiversitet. På baggrund heraf
har aftalekredsen bag ”Implementering
af et Grønt Danmark” og forligskredsen bag
”Landbrugsaftalen”
den 11. april 2025 tilsluttet sig, at tilskudsordningen til pleje af græs og naturarealer fra og med ansøg-
ningsrunden juli 2025 justeres således, at tilskud til maskinel slæt begrænses, så der i højere grad gives
tilskud til pleje af arealer i form af afgræsning. Med justeringen vil det fremover alene være muligt at få
tilskud til slæt på arealer, som har særlig betydning for ynglende og rastende engfugle. Samtidig ændres
perioden for slæt, så dette først kan ske efter 1. september, efter blomstring- og yngleperiode, så slæts
skadelige virkninger på naturen mindskes.
Det kan tilføjes, at der gennem en årrække løbende er arbejdet med ændringer af tilskudsordningen til
pleje af græs- og naturarealer, som sikrer, at landbrugeren har mulighed for at forvalte sine arealer sær-
ligt ekstensivt til gavn for biodiversiteten. Dertil er der arbejdet med at ændre regler, der har virket som
incitament til unødvendig intens udnyttelse af arealet.
Ministeriet er nu i gang med at afsøge muligheder for yderligere forbedringer af ordningen.
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om forslag til tilskudsordninger til naturpleje
Med hensyn til anbefalingerne om skovgræsning
er aftalekredsen bag ”Aftale om Implementering af et
Grønt Danmark” den 10. april 2025 blevet enige om en ambition
om at revidere skovloven med henblik
på at tilgodese natur og biodiversitet. Dette indebærer også en ændring af fredskovspligten, der skal give
plads til at kunne rumme forskellige skovtyper, herunder urørt skov. Ministeriet vil i den forbindelse se
på mulighederne for at forbedre rammerne for etablering af skovgræsning på fredskovspligtige arealer
med henblik på at øge skovenes biologiske mangfoldighed.
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum
2