Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3011913_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 1172
Den 29. april 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 632 (Alm. del) fra Miljø- og Fødevareudvalget, stillet til mi-
nisteren for grøn trepart den 25. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmus-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 632
”Er
ministeren villig til at rykke datoen for den tidligste udbringning af gylle til den 1. marts, og hvad vil
konsekvensen være for øget kapacitet i gylletanke, hvis perioden for udbringning afkortes med 1 må-
ned?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der oplyser følgende:
”Hvis
det skal give faglig mening at udvide lukkeperioden indtil den 1. marts, skal det kunne begrundes
med, at husdyrgødning, der er lovligt udbragt i februar, har en uforholdsmæssigt stor udvaskning af
næringsstoffer, i forhold til husdyrgødning udbragt i marts og april.
Udover udvaskningen af kvælstof er der dog også andre forhold, der bør tages i betragtning. F.eks. vil
ammoniakfordampningen fra husdyrgødning være lavere desto koldere gennemsnitstemperatur der er,
hvilket kunne tale for en tidlig udbringning af husdyrgødningen.
Der kan også være praktiske årsager, der er relevante i en vurdering af om lukkeperioden skal forlænges.
F.eks. at der skal være arbejdskraft og maskiner til at køre store mængder husdyrgødning ud på mar-
kerne i løbet af relativt kort tid.
Det er ikke muligt at opgøre, hvor meget kapaciteten for opbevaring af gylle skal forøges, hvis lukkepe-
rioden forlænges med en måned. Antagelig vil en forlængelse ikke medføre store ændringer i behovet
for opbevaringskapacitet. Det må forventes, at landbrugerne allerede i dag planlægger med opbevaring
indtil den 1. marts eller senere, fordi det ikke er unormalt, at der opstår problemer som frost eller vand-
mættet jord i foråret, der forhindrer udbringning af husdyrgødning. Landbrugerne kan således ikke på-
regne, at de kan udbringe husdyrgødning i løbet af februar, så derfor vil de normalt allerede med de
nugældende regler skulle sikre sig opbevaringskapacitet til en længere periode end indtil den 1. februar.
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 632: Spm. om ministeren er villig til at rykke datoen for den tidligste udbringning af gylle til den 1. marts, og hvad vil konsekvensen være for øget kapacitet i gylletanke
Endelig skal det bemærkes, at der kan være andre forhold der gør, at landbrugere kører gødning ud
tidligt på året. Når jorden er tøet op, kan der opstå situationer, hvor de øverste jordlag fryser om natten,
og tør op om dagen. Disse jorder med overfladisk nattefrost regnes ikke som frossen jord efter gødnings-
anvendelsesbekendtgørelsens regler, og der må derfor køres gylle ud på dem. Fordelen ved at køre fly-
dende husdyrgødning ud på jorder, hvor overjorden er frosset om natten, er, at man kan hindre struk-
turskader på jorden (traktose).
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil nu bede Aarhus Universitet om en vurdering af
udvaskningen i februar set i forhold til marts og april med henblik på at vurdere, om næringsstofud-
vaskningen kan være markant større ved gødningstildeling i februar.”
Jeppe Bruus
/
Louise Skouby
2