Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3009096_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-1909
Den 24. april 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 607 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 21. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 607 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Vil ministeren oplyse, hvor stort et landbrugsareal der skal afsættes for at blive selvforsynende på foder
(næringsstoffer) til det nuværende antal produktionsdyr i Danmark?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som oplyser:
”Det
fremgår af Københavns Universitets notat
Grønne proteinkilder til foderstoffer
fra 2023, at der
anvendes omkring 80 pct. af det danske landbrugsareal til at producere dyrefoder. I samme notat frem-
går det, at det samlede danske proteinforbrug til foder i 2021 var omkring 2.747.000 tons råprotein,
hovedsageligt fra græs og grøntfoder, oliekager samt korn og kornprodukter. Det samlede danskprodu-
cerede råprotein udgjorde 1.886.000 tons, svarende til 69 pct. af det samlede proteinbehov til foderfor-
brug, hvoraf korn og græsafgrøder gav de største bidrag. Hertil kom et forbrug baseret på importeret
foder på i alt 860.000 tons råprotein. Importeret soja bidrog med 69 pct. af den samlede proteinimport,
mens resten udgøres af fodermidler som eksempelvis solsikkeskrå, rapsskrå/kage og korn.
Hvor stort et landbrugsareal, det vil kræve at blive selvforsynende med foder, vil afhænge af, hvilken
afgrøde der anvendes. Aarhus Universitet har i artiklen
Gode muligheder for dansk selvforsyning med
protein fra 2020
estimeret, at hvis græs- og kløverproteiner skal erstatte importeret sojaprotein til fo-
der, vil det kræve, at der dyrkes kløvergræs til foderbrug på et areal svarende til cirka 980.000 ha med
nuværende teknologier. Oven i dette areal skal lægges et ukendt antal hektar til at erstatte de sidste 31
pct. foderprotein, som indgår i importerede fodermidler, såsom solsikkeskrå, rapsskrå/kage og korn.
Til sammenligning var det samlede danske areal med landbrug og gartneri i følge Danmarks Statistik
2.618.399 ha i 2021.”
Jeppe Bruus
/
Rasmus Lunden Bertelsen
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk