MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 597: Spm. om, hvordan DTU AQUA har forholdt sig til de data, der er indsamlet efter indførelsen af kravet om logbogsregistrering af al fangst i kvotefiskeriet efter stenbider i 2024

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

Downloaded from orbit.dtu.dk on: mar. 21, 2025

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25

MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 597

Offentligt

Rådgivning for stenbiderfiskeriet i 2025 og evaluering af stenbiderfiskeriet i 2024

Henriksen, Ole; Stounberg, Jonathan; Rindorf, Anna; Vinther, Morten

Publication date:

2024

Document Version

Publisher's PDF, also known as Version of record

Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Henriksen, O., Stounberg, J., Rindorf, A., & Vinther, M., (2024).

Rådgivning for stenbiderfiskeriet i 2025 og

evaluering af stenbiderfiskeriet i 2024,

No. 24/1016335, 11 p., Oct 02, 2024.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright

owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.



Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.



You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain



You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately

and investigate your claim.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 597: Spm. om, hvordan DTU AQUA har forholdt sig til de data, der er indsamlet efter indførelsen af kravet om logbogsregistrering af al fangst i kvotefiskeriet efter stenbider i 2024

Rådgivning for stenbiderfiskeriet i 2025 og

evaluering af stenbiderfiskeriet i 2024

RÅDGIVNINGSNOTAT FRA DTU AQUA

Til:

Forfatter(e):

Kvalitetssikring:

Dato:

J.nr.:

Indsatsområde på

ydelsesaftalen:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Att. Bæredygtigt fiskeri

Ole Henriksen og Jonathan Stounberg

Anna Rindorf og Morten Vinther

02.10.2024

24/1016335

Erhvervsfiskeri

Danmarks Tekniske Universitet

Institut for

Akvatiske Ressourcer

Henrik Dams Allé

Bygning 202

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 35 88 33 80

[email protected]

Side

Anmodning

I forbindelse med rådgivningen af stenbiderfiskeriet for 2025 har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri (FVM) anmodet DTU Aqua om følgende:

1. Gennemføre en evaluering af stenbiderfiskeriet for 2024 baseret på tilgængelige data og rele-

vante analyser.

2. Udarbejde et forslag til rådgivning for stenbiderfiskeriet i 2025, herunder forslag til fastsættelse

af fangstkvote.

DTU Aqua har udarbejdet et revideret datasæt for fangster af stenbider (1987-2023) ved at korrigere

for landingstilstanden til hel fisk, f.eks. fra renset eller rogn. De seneste år har der været rekordlave

fangster. DTU Aqua har desuden udviklet et nyt biomasseindeks baseret på data fra videnskabelige

togter. Indekset giver en samlet vurdering af biomassen i dansk farvand samt underopdelte bestands-

enheder for forskellige områder (Nordsø-Skagerrak og Kattegat-Bælthavet). Dette indeks viser en ty-

delig nedadgående tendens i biomassen over tid. Foreløbige bestandsvurderinger med SPiCT-model-

len har vist store usikkerheder, og modellen vurderes ikke at kunne godkendes i ICES-regi på nuvæ-

rende tidspunkt. Derfor præsenteres her rådgivning baseret på principperne for datasvage bestande.

For at forbedre rådgivningen fremover anbefales yderligere dataindsamling, herunder mere præcise

logbogsdata, bedre registrering af fiskeriindsatsen (garn og fisketid) samt flere andre forvaltningstiltag.

Baggrund og rammesætning

En af de centrale udfordringer ved forvaltningen af stenbiderfiskeriet har været variationen i rapporte-

ringen af landingstilstande gennem tiden, hvor landinger ofte er blevet indberettet med forskelligartede

beskrivelser, f.eks. som rogn, rensede fisk eller uspecificeret (Figur 1). Denne inkonsistens har gjort

det vanskeligt at opgøre fangsterne korrekt og sammenligne især landinger opdelt på ”Stenbider” og

”Kulso”, der angiveligt henholdsvis henviser til fangster af hanner og hunner, men ikke nødvendigvis

om det kun er kulsoens rogn eller hel fisken der landes.

Revideret datasæt for fangster

Side

Figur 1. De totale fangster i kg opgivet i de forskellige landingstilstande (farver, hvor de mest hyppige er 2

= Rogn, U = Urenset, R = Renset, X = Uspecificeret, I = Industri, se mere i tabel 1).

For at adressere dette problem er der nu udviklet et revideret fangstdatasæt, som korrigerer for de for-

skellige landingstilstande. Dette datasæt kombinerer afregningsdata og logbøger, hvor landingsdata

fra perioden 1987-2023 er blevet filtreret for de to artskoder ”Stenbider” og ”Kulso”. I landingsdataene

er der en tilstandskode, der beskriver, hvilken form landingen blev rapporteret i – f.eks. kode 2 for rogn

og kode R for rensede fisk (Figur 1). For at kunne sammenligne fangsterne over tid og sikre en korrekt

opgørelse, er disse forskellige landingstilstande blevet omregnet til ”hele” fisk ved brug af specifikke

omregningsfaktorer fra litteraturen (Durif et al. 2023), egen ekspertvurderinger og evalueringer fra fag-

fæller. Et tidligere notat af 27-02-24 fra DTU Aqua vurderede at en omregningsfaktor for rogn på 3.5

(28.5% af kropsvægten) ville kunne bruges, hvilket var baseret ud fra en gennemsnitlig vurdering af

opsummerede omregningsfaktorer fra en videnskabelig gennemgang af fiskeriet efter stenbider i

Nordatlanten (Kennedy et al. 2020). Efter samtaler med en af forfatterne (Søren L. Post, pers. kommu-

nikation, 2024) er DTU Aqua blevet opmærksom på at der kan være store regionale og tidsmæssige

forskelle i mængden af rogn i forhold til den totale kropsvægt som sandsynligvis ikke afspejles i gen-

nemgangen fra Kennedy et al. (2020). Derfor vurderer DTU Aqua at en omregningsfaktor på 4.3 (23%

Side

af kropsvægten, Durif et al. 2023) som også bruges i Norge er mere tidssvarende, indtil der er obser-

vationer der tilvejebringer en omregningsfaktor fra det danske fiskeri. Tabel 1 viser en oversigt over de

relevante landingstilstande og deres respektive omregningsfaktorer til ”hele” fisk.

Tabel 1: Relevante landingstilstande og deres omregningsfaktorer til ”hele” fisk.

Kode

Tilstand

Rogn

Røget

Industri

Renset med hoved

Renset u. hoved og

skind

Urenset

Uspecificeret

Under mindstemål

GUS

WHL

OTH

BMS

eulkode

ROE

OTH

IND

GUT

1.5

1.1

1.5

1.3

1.7

Omregningsfaktor Stenbider

Omregningsfaktor Kulso

4.3

Et særligt problem opstod med landingerne for kulso før 1990, hvor størstedelen af disse blev angivet

som uspecificerede, og meget lidt rogn blev rapporteret. For at kompensere for denne mangel er der

brugt et gennemsnit af forholdet mellem rogn og uspecificerede landinger fra perioden 1990-1995 til at

estimere, hvor stor en andel af de uspecificerede landinger før 1990 der sandsynligvis har været rogn.

Denne tidsperiode blev valgt, da prisen på rogn steg markant fra 1996, og vurderet ud fra værdien af

fangsterne, hvilket gør data fra 1990-1995 mere repræsentative for tidligere år. Uspecificerede landin-

ger, der ikke antages at være rogn betragtes som hele fisk for at sikre en ensartet beregningsmetode.

Datasættet udregnet af Fiskeristyrelsen som dannede grundlaget for kvoten i 2024, medtog ikke ren-

sede fisk for kulso, da det antages at fangsten er landet som renset fisk sammen med dertilhørende

rogn, og dermed vurderede at der var risiko for at fangster medregnes to gange. Denne antagelse kan

hverken afvises eller bekræftes ud fra den nuværende foreløbige analyse af data, da landingstilstande

for renset og rogn sjældent er rapporteret for samme tur, Derudover kunne den markante stigning i

værdi og vægt i landingerne for rogn efter 1996 sammenholdt med en faldende landingsvægt af ren-

sede fisk tyde på at der er mere udsmid end hidtil antaget, da rensede fisk med tiden ikke landes sam-

men med rogn af høj værdi. Grundet den lave forekomster af rensede fisk for kulso (gennemsnit på

8% af årlige rapporterede totalvægt, 2013-2023), forventes det ikke at have den store effekt i et revi-

deret datasæt for fangster. Dermed er disse fangster medtaget i det reviderede datasæt, som danner

grundlag for rådgivningen 2025. Overordnet set, så er der en vis usikkerhed omkring behandlingen af

kategorier som "uspecificeret", ”renset” og "industri". Disse kategorier vil blive undersøgt nærmere i de

følgende måneder. Datasættet anses for at være det bedste til dato, men forventes at blive forbedret i

fremtiden, i takt med at yderligere dataindsamling og analyser gennemføres.

En metode som inkluderer omregningsfaktorer, sikrer en mere præcis og pålidelig estimering af fang-

sterne over tid, hvilket vil forbedre fremtidige forvaltningsbeslutninger og rådgivning af stenbiderfiske-

riet. Dog er der usikkerheder forbundet med brugen af de specifikke omregningsfaktorer, som udgør

en væsentlig udfordring, da disse faktorer ofte er baseret på relevant litteratur, ekspertvurderinger og

fagfælleevaluerede data, som ikke nødvendigvis afspejler de særlige karakteristika for stenbiderbe-

stande i danske farvande. De omregningsfaktorer, der anvendes i dag, kan variere betydeligt og tage

Side

udgangspunkt i forskellige bestande og udregninger, jf. notat af 27-02-24, som ikke er repræsentative

for alle stenbiderbestande, f.eks. dværgformen i Østersøen. Derfor er det vigtigt selv at foretage detal-

jeret dataindsamling og estimere omregningsfaktorer baseret på lokale data, så man kan sikre en

mere præcis og pålidelig bestandsvurdering for dansk stenbiderfiskeri i fremtiden. DTU Aqua har søgt

midler til projekter, der har til formål at forbedre fangstdata gennem indsamling af biologiske data, hvil-

ket skal bidrage til at udvikle pålidelige omregningsfaktorer, der kan sikre en præcis bestandsvurde-

ring og dermed støtte en bæredygtig forvaltning af fiskeriet.

Figur 2. De rå fangster i kg (sorte søjler), fangster korrigeret for landingstilstand ved brug af omregnings-

faktorer til kg hel fisk (grå søjler) og korrigerede fangster uden rensede fisk for ”Kulso” (hvide søjler).

Fangsterne steg i gennemsnit med 39% efter korrektionen for de forskellige landingstilstande (9% til

64% i de enkelte år, sorte søjler i Figur 2). Fangsterne i det reviderede datasæt var i gennemsnit 5%

større sammenlignet med et datasæt hvor rensede fisk for ”Kulso” ikke var medregnet (hvide søjler i

Figur 2). Det reviderede datasæt kan hentes på DTU`s repositorie til publicering og indeksering af

forskningsdata, også kaldet DTU Data (https://doi.org/10.11583/DTU.27905307).

Evaluering af fiskeriet 2024

Som tidligere beskrevet i seneste notater af 04-07-22 og 06-10-23, er datagrundlaget vedr. stenbider

begrænset, og for fartøjer med og uden logbogspligt er der mangel på information for, hvor mange

garn der sættes og hvor længe det enkelt garn fisker. Ud af de 957 logbladsnumre hvor der er blevet

registreret fangst af stenbider har 30 registreret en fisketid, men ikke registreret en start og slut posi-

tion for fiskeoperationen. Det har derfor ikke været muligt at dokumentere indsatsen i fiskeriet og der-

med heller ikke fangst per fisketid.

Side

Fangster for 2024 er kun for perioden indtil medio september. 384 både har fanget stenbider i 2024,

hvoraf kun 72 både har fanget mere end 50 kg, hvilket er mere end en halvering af flåden fra 2023

(159 både med fangst over 50 kg). Det reviderede fangstdatasæt viser rekordlave fangster af stenbi-

der i de seneste to år med 29244 kg i 2023 og senest 24120 kg for 2024. Landingerne i 2024 repræ-

senterede et fald på henholdsvis 96% og 95% sammenlignet med gennemsnittet over en femårig

(2017-2022) og en tiårig (2013-2022) periode.

[Tekst] Der er foretaget indledende modelkørsler med bestandsmodellen SPiCT, som bruges for kate-

gori 2 bestande i ICES. SPiCT-modellen gør det muligt at estimere alle bestandsparametre og refe-

rencepunkter. Desværre er disse kørsler for stenbider forbundet med betydelige usikkerheder. En mo-

del som SPiCT fungerer bedst, hvis tidserien indeholder både nedgang og fremgang i bestanden og

fiskeriet, og ikke som for stenbider hvor tendensen kun er nedgang. På baggrund af disse usikkerhe-

der, og da de hidtidige modelkørsler har vist begrænset evne til at generere robuste resultater, vurde-

rer vi, at modellen sandsynligvis ikke ville blive godkendt i ICES-regi eller bestå en ekstern faglig gen-

nemgang og præsenterer derfor rådgivning baseret på metoder for datasvage bestande nedenfor.

SPiCT-modellen kan muligvis opnå mere sikre resultater hvis fangstdata revideres og kvalitetssikres

yderligere i fremtiden. De foreløbige resultater med SPICT viser dog på trods af usikkerheden en be-

stand, der er under de potentielle biomassereferencepunkter som de normalt fastsættes i denne type

model. Med en bestand under de potentielle biomassereferencepunkter vil rådgivningen have været

intet eller et meget lavt fiskeri og dermed bekræfter de foreløbige SPiCT-resultater den evaluering, der

præsenteres nedenfor.

Bestandsenheder for stenbider i danske farvande

I fiskeriforvaltning er en bestandsenhed en ”population” eller en ”delpopulation” af en art, som forvaltes

som en enhed baseret på artens biologiske og genetiske karakteristika. Bestandsenheder er vigtige,

fordi de tillader en mere præcis og bæredygtig forvaltning, som tager hensyn til populationsdynamik-

ker, reproduktion og migration. Forkerte bestandsenheder kan føre til overfiskning eller utilstrækkelig

beskyttelse af en del af en bestandsenhed. Genetik spiller en central metode til at identificere og op-

dele bestandene af fisk inden for en art, og der er nu udarbejdet standard guidelines i ICES for hvilken

information man skal bruge for at opdele en art i bestandsenheder.

Den nyeste viden om stenbiderens genetiske strukturer viser en tydelig genetisk adskillelse af stenbi-

der i Nordsø, Skagerrak, Østersøen, og Kattegat som danner distinkte genetiske bestandsgrupper

(Jansson et al. 2023). Skagerrak og dele af den østlige Nordsø har en større genetisk lighed med po-

pulationer i det østlige Atlanterhav, mens Kattegat udgør sin egen bestand, og Østersøen har sin egen

dværgform, der holder til i brakvand. Selvom der er mindre genetiske forskelle mellem stenbiderbe-

stande i Nordsøen og Skagerrak er der grund til at overveje en sammenlægning af disse områder i

forvaltningsmæssig sammenhæng, da fangster fra den åbne del af Nordsøen, er relativt begrænsede.

Der er betydelige udfordringer med at adskille Østersøbestanden fra fangster i det sydlige Kattegat og

Bælthavet, især på grund af manglende data om længdefordelinger. På nuværende tidspunkt er data

ikke tilstrækkelige til at skelne klart mellem disse bestande. Derfor kan en praktisk tilgang være at

gruppere Nordsø-Skagerrak og Kattegat-Bælthavet som hver sin bestandsenhed, indtil bedre data kan

forbedre denne opdeling.

Rådgivning af stenbider 2025

Side

Biomasseindeks for stenbider

DTU Aqua har udviklet et biomasseindeks for stenbider baseret på data indsamlet fra forskellige vi-

denskabelige togter, herunder IBTS og BITS i kvartal 1. Indekset er udregnet som et samlet biomas-

seindeks for hele det danske område, og der er yderligere blevet udregnet underopdelte biomassein-

deks for bestandsenhederne nævnt ovenfor, dvs. underområde Nordsø-Skagerrak og Kattegat-Bælt-

havet (inkl. Østersø). Indekset er udregnet ved brug af den såkaldte delta-GAM model, der ofte anven-

des ved bestandsvurdering og som tager højde for forskelle i dybde, tid, sted og redskabseffekter.

Denne inddeling i underbestande gør det muligt at evaluere stenbiderens relative biomasse i hvert del-

område og samlet

Indekset (1983-2024) viser en nedadgående trend over tid, i lighed med fangsterne, dog med stor va-

riation mellem år. Inden for de seneste fem år er der blevet registreret de tre laveste indekstal. Dette

gør sig gældende for alle bestandsopdelinger, og for totalindekset og Kattegat-Bælthavet er 2024 det

laveste niveau i hele tidsserien (Figur 3). Biomasseindekset kan hentes på DTU Data

(https://doi.org/10.11583/DTU.27905307).

Figur 3. Biomasseindeks for stenbider opdelt i et totalindeks, og underområder Nordsø-Skagerrak og Kat-

tegat-Bælthavet.

Anbefalet rådgivning

DTU Aqua har udarbejdet en rådgivning der er baseret på de tekniske retningslinjer udstukket af ICES

(ICES, 2022). Når man kun har et biomasseindeks for stenbider til rådighed, anvendes en forenklet

version baseret på faldet i biomasseindekset i det videnskabelige togter. Denne metode har en ten-

dens til at reducere fangstrådgivningen over tid, medmindre bestanden stiger kraftigt.

Side

Nedenfor skitseres kort hvordan reglen implementeres:

•

Fangstrådgivningen justeres baseret på en biomasseindeks (r).

Der er risiko for, at fangstrådgivningen reduceres over tid, hvis bestanden ikke stiger markant,

da den rådgivende fangst reduceres over tid for at minimere risikoen for bestandsoverudnyt-

telse.

Biomassens udvikling vurderes ved at sammenligne de to seneste års biomasseindeks med

de foregående tre års gennemsnit.

y+1

= A

× r × b × m

Hvor

y+1

er den anbefalet fangst for næste år,

er forholdet mellem de seneste to års biomasseindeks

og gennemsnit for de tre foregående år,

er en biomasse-sikkerhedsfaktor, der reducerer fangstråd-

givningen, når biomassen falder under en bestemt tærskelværdi (I

trigger

), m er en multiplikator, som an-

vendes for at sikre, at risikoen for at bestanden falder under en kritisk grænse (B

lim

) holdes under 5%.

En detaljeret gennemgang af formler for hver parameter (r,

og udregning af anbefalet fangst

kan findes i det vedlagte dokument for ICES rådgivningsregler. Metoden anvendes typisk til rådgivning

hvert andet år og bør ledsages af en multiplikator på 0,5 for at tage højde for usikkerheder.

Fangstmulighederne for danske farvande og underområder baseret på bestande (se ovenfor) resulte-

rer i en meget lav kvote (Tabel 2). For et samlet område for dansk fiskeri er fangstrådgivningen på

5205 kg. For hvert underområde, Nordsø-Skagerrak og Kattegat-Bælthavet, vil fangstmulighederne

være henholdsvis 3321 kg og 1970 kg. Det er dog sandsynligt at ICES ville inkludere en evaluering af

faldet over tre generationer,

hvilket ville føre til en anbefaling om 0 fangst i alle områder.

Tabel 2: Fangstmulighederne for dansk farvand baseret på de tekniske retningslinjer udstukket af hav-

forskningsrådet (ICES, 2022).

Farvand

Total

Nordsø-Skagerrak

Kattegat-Bælthavet

, fangst 2024 (kg)

24120

13796

10324

0.3327

0.948

0.1671

0.5

y+1

, fangst 2025 (kg)

5205

3321

1970

•

*Er

det seneste års indeks over

trigger

, så sættes

til 1.

Det er derfor DTU Aquas vurdering at der ikke bør landes stenbider i 2025.

Anvendelse af fangstinformation fra 2024

Til trods for at der blev indført strengere regler for hvad rapportingen af fangsten skulle indeholde i

2024, så er der væsentlige mangler i de tilgængelige data, som gør det udfordrende at beregne den

præcise fiskeriindsats. Selvom de fleste fartøjer rapporterer ankomst- og afgangstidspunkter, er der

betydelige uoverensstemmelser i de indrapporterede oplysninger om garnlængde og fisketid. Specifikt

er der ofte fejl i rapporteringen af antal garn og netlængde, hvilket resulterer i upræcise eller ufuld-

stændige data. Problemerne omfatter forvirring mellem felterne, hvor både det samlede antal garn og

længden af garnpaneler rapporteres som én værdi, eller hvor antallet af garn undlades, og kun læng-

den rapporteres. Dette gør det vanskeligt at beregne den samlede indsats korrekt. Derudover er der

Side

rapporteret ekstreme og urealistiske værdier i nogle af garnlængde-dataene, hvilket yderligere skaber

usikkerhed omkring den faktiske fiskeriindsats. Fiskeriet er desuden i stigende grad rykket til et tidli-

gere fiskeri i november og december, sandsynligvis på grund af konkurrence om de bedste fiskeplad-

ser tidligt på sæsonen, hvilket komplicerer dataindsamlingen for starten af sæsonen. At have data-

punkter fra kun ét år, som det er tilfældet her, kan ikke umiddelbart bruges i bestandsmodellen, da en

pålidelig bestandsmodel kræver en længere tidsserie. Der er behov for mere tid, detaljerede analyser

og grundige overvejelser for at håndtere de mange mangler i datasættet, før nøjagtige og pålidelige

beregninger af fangst-per-indsats kan foretages.

Anbefalinger til at forbedre rådgivningen

For at forbedre datagrundlaget og opnå en mere præcis bestandsvurdering for stenbider, anbefaler vi

følgende tiltag og indsamling af information:

•

Fiskeriets hovedsæson og justering af data: Da stenbiderfiskeriets hovedsæson strækker sig

over kalenderårene, anbefaler vi at justere beregningen af fiskeriåret, så det løber fra decem-

ber til november. Dette forvaltningstiltag vil bedre repræsentere en samlet fiskesæson og give

et mere retvisende billede af bestandens tilstand. I de senere år er en stigende del af fang-

sterne taget i november og december, hvilket potentielt medfører en større dødelighed på

hanner, der ankommer tidligere til gydepladserne end hunner. For at undgå dette vil det være

en fordel at begrænse fiskeriet til en periode fra januar til juni. For at undgå at redskaberne

udsættes inden start af sæsonen, med deraf følgende bifangst af bl.a. havfugle og havpatte-

dyr, kunne der overvejes en regulering af hvornår redskaberne må udsættes.

Antal garn og fisketid: For at få bedre indsigt i fiskeriindsatsen er det vigtigt at registrere, hvor

mange garn der sættes pr. tur, og hvor længe hvert garn fisker (såkaldt ”soak-time”). Denne

data vil hjælpe med at beregne den præcise fiskeriindsats, hvilket er afgørende for at forbedre

fangst-per-indsats (CPUE) beregningerne. Her kunne man etablere en referenceflåde af ud-

valgte fiskere til at indsamle data.

Samlet garnlængde pr. tur: En mere præcis måling af den samlede garnlængde og maske-

størrelse pr. tur er nødvendig for at vurdere fiskeriindsatsen mere detaljeret. Dette vil sikre en

bedre forståelse af, hvor stor en del af bestanden, der påvirkes af fiskeriet.

Indsamling af detaljerede biologiske data fra fiskere, som kan sikre mere præcise omregnings-

faktorer fra rogn og andre landingstilstande til hel fisk. Fiskere bør pålægges, når der i fremti-

den igen kan være et bæredygtigt fiskeri at levere prøver, der kan analyseres og bruges til at

kalibrere fremtidige modeller og kvoter.

Udvikling af spørgeskema: Et spørgeskema til fiskerne, landingshavne og auktioner kunne

være nyttigt til at indsamle information om fiskerimetoder, brugte redskaber og ændringer i

landingspraksis gennem tiden. Spørgeskemaet kan fokusere på, hvordan fiskerne har tilpas-

set sig forskellige forhold, hvilket vil give bedre indsigt i fiskeriets dynamikker og hjælpe med

at forstå variationer i landingerne.

Længdefordeling af fangster: Der er brug for mere detaljeret data om størrelsesfordelingen af

fangsterne for at kunne adskille bestande, såsom Østersøbestanden, som er genetisk forskel-

lig fra andre stenbiderpopulationer. Indlevering af fiskeprøver kan være en løsning.

Landingstiltag og rapportering: Det foreslås også at forbedre rapporteringen af landinger, spe-

cifikt at indsamle mere præcis information om landede mængder, især i relation til hunfisk og

•

Side

•

rogn samt forbedrede data for udsmid af hanner. Dette gælder også ovenstående information

omkring redskabskarakteristika for garn og fisketid.

Indsamling af detaljeret logbogsdata: Hvis der er fiskere, der ligger inde med detaljerede log-

bogsdata, som omfatter ovenstående punkter, opfordres både fiskeriet og styrelsen til at un-

dersøge mulighederne for at få adgang til denne data. Det vil kunne bidrage betydeligt til at

forbedre den nuværende datakvalitet og give et mere præcist billede af fiskeriindsatsen.

For at forbedre forvaltningen af stenbiderfiskeriet, som strækker sig over flere lande og invol-

verer bestande, der deles mellem blandt andet mellem Danmark og Sverige, anbefales det at

etablere et internationalt samarbejde. Medlemslande kan anmode om støtte fra ICES til at

fremme samarbejdet og udveksle data og “best practices” mellem landene. Et samarbejde på

tværs af lande og i ICES vil kunne forbedre datagrundlaget, reducere usikkerhederne i be-

standsvurderingerne og skabe mere effektive forvaltningsbeslutninger for hele regionen.

Disse anbefalinger vil bidrage til at forbedre både datakvaliteten og forståelsen af stenbiderens be-

standsdynamik, hvilket vil understøtte en mere præcis og bæredygtig forvaltning af fiskeriet.

Referencer

Durif, C., Holmin, A. J., Salthaug, A. & Eriksen, E. (2023), Bestandsinformsjon om rognkjeks 2023 og

kvoteråd 2024, Havforskningsinstituttet.

ICES (2022). ICES technical guidance for harvest control rules and stock assessments for stocks in

categories 2 and 3. ICES Technical Guidelines. Report. https://doi.org/10.17895/ices.ad-

vice.19801564.v2

Jansson, E., Faust, E., Bekkevold, D., Quintela, M., Durif, C., Halvorsen, K. T., ... & Glover, K. A.

(2023). Global, regional, and cryptic population structure in a high gene-flow transatlantic fish.

PLoS

One, 18(3),

e0283351.

Kennedy, J., Durif, C. M., Florin, A. B., Fréchet, A., Gauthier, J., Hüssy, K., ... & Hedeholm, R. B.

(2019). A brief history of lumpfishing, assessment, and management across the North Atlantic. ICES

Journal of Marine Science, 76(1), 181-191.

Side