Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-2213
Den 23. april 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 576 (MOF alm. del) stillet den 19. marts 2025 efter ønske
fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 576
”Vil
ministeren iværksætte tiltag med henblik på at analysere kystvandenes tilstand med hensyn til
særligt miljøfremmede stoffer, så Danmark kan få udsættelse til opfyldelse af EU’s
vandrammedirektiv? Der henvises til svar fra EU-kommissionens daværende næstformand, som
omtalt i artiklen »Vandmiljømål skal opfyldes inden 2027«, effektivtlandbrug.dk, den 30. oktober
2024.”
Svar
Regeringen har med de opdaterede vandområdeplaner intensiveret overvågningen af miljøfarlige
stoffer med henblik på at sikre et større kendskab til den kemiske tilstand i vores vandmiljø. Der er
bl.a. udviklet modeller til tilstandsvurdering af metallerne cadmium, zink, kobber, bly og nikkel i
vandløb. Med de yderligere afsatte midler i genbesøget af den tredje vandområdeplan, er der samlet
afsat 69 mio. kr. til intensiveret overvågning af miljøfarlige stoffer i vores vandmiljø, og med PFAS-
handlingsplanen er der afsat 44 mio. kr. til overvågning af PFAS og andre miljøfarlige stoffer.
Udgangspunktet for genbesøget af vandplanerne er så vidt muligt at vise vejen til opfyldelse af
vandrammedirektivet. Ud fra den nuværende kendte viden præsenteres en samlet plan for, hvordan
der på sigt kan opnås god tilstand i vandløb, søer, kystvande og grundvand.
./.
Der henvises til vedlagte besvarelse af spørgsmål nr. 3 til beslutningsforslag B 89.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mim.dk