Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3008397_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-2213
Den 23. april 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 575 (MOF alm. del) stillet den 19. marts 2025 efter ønske
fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 575
”Vil
ministeren oplyse, hvordan Miljøstyrelsen vil revurdere miljøtilladelser til udledningen af
spildevand, hvor man ifølge EU’s vandrammedirektiv skal vurdere, om udledningen medfører en øget
koncentration af stoffer, når ikke alle udledningssteder har en tilladelse? Der henvises til
Rigsrevisionens »Beretning nr. 2 fra 2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand«,
Rigsrevisionen, 2023.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
./.
”Miljøstyrelsens
revurdering af eksisterende tilladelser til udledning af spildevand fra de særligt
forurenende virksomheder foregår efter de principper, som oplyst i besvarelsen af MOF-spørgsmål
573. Såfremt Miljøstyrelsen bliver bekendt med, at der pågår en udledning af spildevand uden
tilladelse fra en særligt forurenende virksomhed, vil Miljøstyrelsen foranledige, at de nødvendige
håndhævelsestrin iværksættes. Hermed er det ikke en revurdering, men en lovliggørelsesproces, som
skal sættes i gang, og hvor ansøgnings- samt oplysningskravene gøres gældende. Hvis udledningen
vurderes ikke at kunne lovliggøres, vil der blive meddelt standsningspåbud.
Kommunerne udsteder udledningstilladelser til øvrige virksomheder og spildevandsforsyningsejede
renseanlæg og regnbetingede udledninger (herunder overløb). Det er også kommunerne, der vurderer,
om en fornyet tilladelse er påkrævet på baggrund af væsentlige ændringer i mængden eller
sammensætningen af spildevandet.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med udledninger fra spildevandsforsyningernes renseanlæg og regn-
betingede udledninger. Hvis Miljøstyrelsen bliver bekendt med manglende udledningstilladelser til
disse udledninger, håndhæver styrelsen forholdet.”
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mim.dk