Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 2213
Den 23. april 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 574 (MOF alm. del) stillet 19. marts 2025 efter ønske fra
Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 574
”Vil
ministeren sikre, at der sker gennemførelse af målinger af spildevandet fra de særligt forurenende
virksomheder og målinger af vandkvaliteten i de berørte vandområder, så myndighederne og
offentligheden får indsigt i, om de forældede miljøtilladelser, f.eks. fra 1981, er et problem for
havmiljøet? Der henvises til artiklen »Ikke kun Cheminova: Langt flere virksomheder må udlede
miljøfarlige stoffer i strid med loven«, Ing.dk, den 17. september 2024.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Angående
målinger i spildevand:
Miljøstyrelsen fastsætter allerede i dag krav til egenkontrolprogram til udledninger fra særligt
forurenende virksomheder. Egenkontrolprogrammet bruges til at dokumentere, at virksomheden
overholder de fastsatte udlederkrav. Ved en revurdering genbesøges egenkontrolprogrammet ift.
målefrekvens, målemetoder og detektionsgrænser, men også ift., om der er ny viden om problematiske
stoffer i det udledte vand. Denne praksis vil fortsætte ved de revurderinger, Miljøstyrelsen udfører
fremadrettet.
Angående målinger i de berørte vandområder:
Overvågningen af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand hører under Styrelsen for Grøn
arealomlægning og Vandmiljøs ressortområde. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
gennemfører kontrolovervågning og/eller operationel overvågning for relevante miljøfarlige
forurenende stoffer i alle kystvande og territorialfarvande, hvorfor Miljøstyrelsen i forbindelse med
genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 har kunnet vurdere tilstanden for prioriterede stoffer
og nationalt specifikke stoffer i alle de marine vandområder.
I 2025 skal Miljøstyrelsen udarbejde en basisanalyse, som skal kortlægge, hvor og for hvilke stoffer,
der er risiko for manglende målopfyldelse som følge af betydelige punktkildebelastninger eller
betydelige diffuse belastninger. I de vandområder og for de stoffer, som vurderes som værende i risiko
for manglende målopfyldelse, skal der jævnfør overvågningsbekendtgørelsen (BEK nr. 792 af
13/06/2023) gennemføres operationel overvågning i tillæg til kontrolovervågningen.”
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mim.dk