Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2991341_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-1072
Den 17. marts 2025
Ministeren for Grøn Treparts besvarelse af spørgsmål nr. 505 fra Miljø- og Fødevareudvalget MOF alm.
del, stillet den 25. februar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 505
”Kolding
Kommune har de seneste 2 år kontrolleret de 18 største kvægbrug ift. opbevaring af ensilage
og udsprinkling af ensilagesaft. I 2024 konstateredes uoverensstemmelser på 11 af 18 kvægbrug og i
2025 var der uoverensstemmelser på 10 ud af de samme kvægbrug. I enkelte tilfælde var der også kon-
stateret problemer i tidligere år. Det betyder, at et kvægbrug med 1.000 malkekøer forurener som en
mindre provinsby, og i nogle tilfælde står udledningen på i flere måneder. Mener ministeren, at lovgiv-
ningen er indrettet således, at den virker præventivt, når forureningen ser ud til at fortsætte på trods af
tilsyn
eller påtænker ministeren lovændringer, som stiller kommunerne stærkere over for dem, der
gentagne gange forurener?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som oplyser følgende:
”Styrelsen
har ikke forudgående kendskab til de fremlagte tal, men styrelsen finder, at det er et problem,
hvis reglerne vedrørende ensilage og udsprinkling af ensilagesaft ikke bliver overholdt.
Det er kommunerne, der har tilsyns- og håndhævelsesopgaven ift. reglerne for opbevaring af ensilage og
udsprinkling af ensilagesaft. Håndhævelses- og sanktionsmuligheder består f.eks. af indskærpelser, på-
bud og politianmeldelse. Styrelsen har ikke kendskab til, at kommunerne finder deres håndhævelses-
og sanktionsmuligheder utilstrækkelige ift. opbevaring af ensilage.
Ift. reglerne for opbevaring af ensilage, så fremgår disse af bekendtgørelse om miljøregulering af dyre-
hold og om opbevaring af gødning (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Reglerne vedrører bl.a. indret-
ningskrav til ensilageopbevaringsanlæg, herunder at ensilageopbevaringsanlæg skal være indrettet så-
ledes, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted.
Det er styrelsens vurdering, at reglerne om opbevaring af ensilage er tilstrækkelige ift. at forebygge for-
urening fra opbevaring af ensilage.
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 505: MFU spm. om udsivning af ensilagesaft
Angående udsprinkling af ensilagesaft fremgår reglerne herom af bekendtgørelse om anvendelse af gød-
ning (gødningsanvendelsesbekendtgørelsen). Her er f.eks. krav om, hvornår ensilagesaft må udbringes,
at udbringningen ikke må give anledning til unødige gener m.v. Styrelsen har igangsat et arbejde med
at vurdere, om der er et behov for tilpasning af reglerne om udsprinkling af ensilagesaft, herunder indgå
i dialog med kommunerne om tilsynet med reglerne.”
Jeppe Bruus
/
Rasmus Lunden Bertelsen
2