Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2991405_0001.png
Cirkulær Økonomi og Affald
J.nr. 2021 - 27613
Ref. riruc
Samlede høringssvar til Miljøstyrelsens udkast til vejledende
udtalelse om anvendelse af biokul til jordbrugsformål
Miljøstyrelsen har samlet de høringssvar, der er blevet givet i forbindelse med ekstern høring af udkast til
vejledende udtalelse om anvendelse af biokul.
Høringssvarene kommer i følgende rækkefølge:
AquaGreen
CIP fonden
Danmarks Naturfredningsforening
Genanvend Biomasse
GEUS
KL
Landbrug og Fødevarer
NIRAS
Pyrolyse Danmark
Rådet for Grønomstilling
Roskilde Universitet
Styrelsen for Grøn arealomlægning og vandmiljø
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0002.png
CHWI, 2025-02-01
AquaGreens høringssvar til ”Udkast til Miljøstyrelsens vejledende udtalelse
om udbringning af biokul til jordbrugsformål”, journal nummer MST-2021-
27613
Side 2 afsnit 3:
”Det
er endnu uvist, hvordan biokul nedbrydes over tid, og hvordan det har betydning for
frigivelsen af sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer.”
Danske geologer,
har vist at kulstofstrukturen i biokul er inertinit, når den er tilstrækkeligt
pyrolyseret. Og det er velkendt fra petrokemisk/geologisk videnskab at denne struktur ikke
nedbrydes indenfor tusinder af år,
med mindre den afbrændes. Der er ikke længere usikkerhed om
biokuls permanens i jord. Det kan måles ved ”Random
reflectance”
måling hvor stor en del af
kulstoffet i et biokul der er permanent stabil. (Sanei H et al, Assessing biochar’s permanence: An
inertinite benchmark, International Journal
of Coal Geology, 2024).
Side 2 afsnit 4:
“Miljøstyrelsen har igangsat et forskningsprojekt, der skal belyse tilstedeværelsen og
udvaskningsgraden af miljøfarlige forurenende stoffer, der er i biokul produceret i Danmark på
danske biomasser, samt hvilke miljøfarlige forurenende stoffer, der kan dannes
under
pyrolyseprocessen. Det forventes, at projektet leverer gradvist resultater fra medio 2025 frem til
2027.
”
Der appelleres til at man allerede nu,
også inddrager resultater fra udenlandske studier, der i vidt
omfang viser at
biochar immobiliserer bl.a. tungmetaller så disse udvaskes i langt mindre grad, og
at biochar f.eks. kan bruges til at oprense jord
og spildevand for tungmetaller og PFAS. Det virker
snævert at man kun basere sig på
egne studier. F.eks giver
biochar fra slam
betydeligt mindre
tungmetal udvaskning end slam med
lavere tungmetal koncentrationer.
Roberts, D. A. (2017).
Slow pyrolysis enhances the recovery and reuse of phosphorus and reduces
metal leaching from biosolids.
Waste Management 64, 133-139.
Sylvan, I. (2023). Sludge-derived
char use for metal remediation in wastewater
-
dissertation.
Stockholm, Sweden: Mälardalen University Doctoral Dissertation 387, ISBN 978-91-7485-607-1.
Krahn M.K. et al.
(2023). Sewage sludge biochars as effective PFAS-sorbents. Journal of Hazardous
Materials 445.
___________________________________________________________________________
AquaGreen ApS • Risø Huse 50 • 4000 Roskilde • Denmark
☎
(+45) 53 660 888 • CVR-nr. 3745 8678
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0003.png
Mendez
A. et al. (2012).
Effects of sewage sludge biochar on plant metal availability after
application to a Mediterranean soil.
Chemosphere 89.
Side 3 afsnit 5:
”det
ikke kan udelukkes, at biokullets tilstedeværelse og gradvise nedbrydning over tid i jorden
medfører en irreversibel og permanent ændring af jordens struktur. I forlængelse af dette gøres der
også opmærksomt på, at eventuelle sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer, der er
stede i biokullet, vil blive frigivet bl.a. i forbindelse med nedbrydningen af biokullet.”
Der lægges stor vægt på nedbrydning af biokullet. I reference 6
i høringsudkastet
refereres til
Heikkenen et al 2019, i omtalen af at der sker
ændringer over tid
(”
”.
Det er problematisk at
”Heikkenen
et al artiklen”
omhandler
hydrochar og biochar fra
torrefaction,
som ikke er pyrolyserede, og som har en meget dårlig kulstof stabilitet. På den måde blander man
forskellige
termiske processer sammen, og anvender en for bred terminologi for
pyrolyse/biochar,
som er tiltænkt jordbrugsformål.
Det er vigtigt, at man definerer biochar til jordbrugsformål som biochar produceret ved
pyrolyse
ved 600 °C eller mere
i min. 5 minutter, for at være sikker på reduktion/eliminering
af organiske
forureninger.
Side 4 afsnit 3:
”Eftersom
udvaskningen og biotilgængeligheden af de sundhedsskadelige og miljøfarlige
forurenende stoffer endnu ikke er veldokumenteret, antager Miljøstyrelsen ud fra en konservativ
betragtning, at de miljøfarlige forurenende stoffer udvaskes fuldstændigt til recipienter, grundvand
og jord, og derved er fuldt tilgængelige for planter og jordens fauna.”
(Roberts et al. 2017) dokumenterer
at næsten intet af fire tungmetaller
(Zn, Cu, Cd, Al) udvaskes
fra slam
biochar, der er pyrolyseret ved 600 og 750 °C under oxidative accelererede betingelser
og
der er mere end 100 gange mindre
udvaskning af tungmetaller end fra slammet biocharen
stammede fra, så virker denne konservative betragtning meget konservativ.
Side 11 afsnit 2.
”Generelt
konstateres det, at der er manglende viden og dokumentation for især de langsigtede
agronomiske og miljømæssige påvirkninger af biokul i jord.”
Har miljøstyrelsen lavet et
internationalt litteraturstudie vedrørende dette?
___________________________________________________________________________
AquaGreen ApS • Risø Huse 50 • 4000 Roskilde • Denmark
☎
(+45) 53 660 888 • CVR-nr. 3745 8678
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0004.png
Bilag 2, side
11 afsnit 4:
”En
vidensbase, der ikke er entydig”
Det er vigtigt jf. ovenfor, at have en definition af biochar, via pyrolyseprocessen der anvendes,
der
kan
evt fremtidigt kan godkendes til brug på landbrugsjord. Denne må ikke blandes sammen med
f.eks. hydrochar fra HTC anlæg som indeholder massive organiske forureninger,
jf. kommentarer
ovenfor. Der bør i en vejledning etableres mindste krav til pyrolyseprocessen udover
måling af PAH-
niveau i biocharen.
Bilag 3 side 13
afsnit 1:
”Der
er altså en lang række forskellige typer sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer,
der potentielt kan være tilstede i biokul. Det er endnu uvist, hvordan og hvorvidt sundhedsskadelige
og miljøfarlige forurenende stoffer udvaskes fra biokul, samt biotilgængeligheden af de
sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer, der er i biokul.”
VOC’er og PAHer,
dioxiner kan
findes i biochar’en, hvis man ikke sørger for en tilstrækkelig
adskillelse af biochar og pyrolysegas, inden at biocharen tages ud af reaktoren og køles ned.
Biochar kvaliteten er derfor anlægsafhængig,
og det bør lovgivningen tage højde for. Man kan
forestille sig at man i biochar fra et givet anlæg skal måle både PAH og VOC’er indledningsvis,
og
hvis data er fine, kan man reducere analysekravene hen ad vejen.
PAH’er
og andre organiske forureninger
i biochar kan holdes på et meget lavt acceptabelt niveau.
Det afhænger af udstyrsdesign om PAHer i pyrolysegas kondenserer på biochar. Det bør styres med
biokul grænseværdier. AquaGreen har delt data, der viser PAH niveauer langt under
grænseværdierne for slam. Og at der sker en reduktion ift slams PAH niveau.
___________________________________________________________________________
AquaGreen ApS • Risø Huse 50 • 4000 Roskilde • Denmark
☎
(+45) 53 660 888 • CVR-nr. 3745 8678
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0005.png
Den anden fare er,
at man opererer med an al for bred definition af pyrolyse/termisk behandling
bag ved den biokul,
der er tiltænkt udbringning på landbrugsjord,
hvilket kan ende med at gøre
forholdene omkring gode anlæg, der producerer biochar uden organiske forureninger med
immobiliserede tungmetaller
alt for bureaukratiske.
Miljøstyrelsen bør tage
bestik af den danske industri,
der arbejder inden for feltet med langsom
pyrolyse. Det er denne biochar, der er aktuel at forholde sig til. Hvis man vil være teknologineutral,
så blander man æbler og pærer sammen (hydrochar og biochar)
og så vil man aldrig kommer frem
til at biocharen er sikker at bringe på landbrugsjord. Hvis man etablerer en definition af
pyrolyseprocessen til 600 C, i mere end 5 minutter,
med en validering af
at biocharen
ikke
indeholde flygtige organiske forbindelser
og PAHer, minimale organiske forureninger i øvrigt (langt
mindre end i biomassen de kommer fra), så bør sådanne anlæg
og deres biochar på sigt kunne
undgå en §19 godkendelse.
Som AquaGreen har vist ved vore data
reducerer vi PCB/PCDD/PCDF og PFAS og andre organiske
forbindelser
(lægemidler) mere end 95 % i forhold til biomassen,
der kommer ind (slam). Der
dannes
PAH’er,
som er en del af pyrolysegassen, og her skal udstyrsdesign undgå for høje
koncentrationer af disse i biochar’en, og disse bør altid måles, og der bør være en grænseværdi for
disse i biocharen der udbringes.
Bilag 3 side
14 afsnit 1:
”Dioxiner/furaner kan potentielt dannes under pyrolyse”
Som sagt ser AquaGreen en markant reduktion af disse stoffer ved slam pyrolyse til ikke
detekterbart eller meget lave værdier.
AquaGreen har i skriv til MST dateret 23-02-2024 delt data, der viser næsten fuldstændig
eliminering af dioxiner og PCB samt PFAS ved AquaGreens pyrolyse ved 650 °C. Mht PCB og
PCDD/F har vi data fra slam og biokul fra 2017:
___________________________________________________________________________
AquaGreen ApS • Risø Huse 50 • 4000 Roskilde • Denmark
☎
(+45) 53 660 888 • CVR-nr. 3745 8678
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0006.png
Vi ser det som noget man kunne etablere grænseværdier for, men som der også nævnes i
reference 6 er det en ”rather marginal risk for environmental use of biochar”.
___________________________________________________________________________
AquaGreen ApS • Risø Huse 50 • 4000 Roskilde • Denmark
☎
(+45) 53 660 888 • CVR-nr. 3745 8678
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0007.png
CIP Fonden
Gdanskgade 18
2150 København
Den 30. januar 2025
Miljøstyrelsen
Til: [email protected]
Cc:
[email protected], [email protected]
Høringssvar til udkast til vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
Kære Miljøstyrelse
CIP Fonden vil gerne takke for muligheden for at kunne indgive høringssvar til Miljøstyrelsens udkast til
vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål.
Overordnede bemærkninger
I CIP Fonden har vi arbejdet med projektet ”Vejen til effektiv CO2-lagring med biokul”, og har derigennem
også redegjort for behovet for at der fra centralt hold klargøres et regelsæt for anvendelse af biokul til
jordbrugsformål. Vi har i vores projekt understreget, at klare regler i forhold til anvendelse af biokul til
jordbrugsformål er en absolut nødvendighed i forhold til investeringsvillighed og markedsudrulning af
pyrolyse. Det er CIP Fondens klare vurdering, at fortsat uklarhed om reglerne i forhold til anvendelse af
biokul til jordbrugsformål vil betyde, at investeringsvilligheden vil være svækket, og at regeringens
målsætning i forhold til pyrolyse ikke kan indfries.
CIP Fonden finder derfor, at det er et godt og nødvendigt initiativ, at der midlertidigt udarbejdes en
vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål, som kan bistå kommunerne i forhold til
sagsbehandlingen af ansøgninger i forhold til miljøbeskyttelseslovens § 19. Det er samtidig vigtigt, at en
sådan vejledende udtalelse giver konkret vejledning, herunder afklarer de forhold, som kan afklares fra
central hånd.
Da biokul til jordbrugsformål er relativt nyt, bør der gøres en særlig indsats for at forebygge potentielt
negative miljø- og bæredygtighedskonsekvenser. CIP Fonden foreslår, at dette kan gøres gennem valg af
grænseværdier for biokullets indhold af forskellige stoffer. Her bør man anvende en forsigtig tilgang, hvor
man indledningsvist tager afsæt i de mest restriktive, eksisterende grænseværdier på tværs af
gødningsprodukter. En sådan tilgang kendes bl.a. fra Schweiz.
Det er CIP Fondens forståelse, at er der ikke er nogle naturfaglige begrundelser, der taler for, at
grænseværdier for biokul til jordbrugsformål skal fastsættes mere restriktivt end grænseværdier gældende
for andre gødningsprodukter. Eksempelvis gælder der i dag faste regler for anvendelse af biokul baseret på
affald. CIP Fonden finder, at de samme grænseværdier også bør kunne gælde for andre typer af biokul -
herunder biokul baseret på halm og husdyrgødning m.v.
Det fremgår af udkast til vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål, at Miljøstyrelsen
har igangsat et forskningsprojekt, der skal belyse tilstedeværelsen og udvaskningsgraden af miljøfarlige
forurenende stoffer, der er i biokul produceret i Danmark på danske biomasser, samt hvilke miljøfarlige
forurenende stoffer, der kan dannes under pyrolyseprocessen. CIP Fonden støtter om op, at der anvendes
ressourcer, som har til formål at vurdere indholdsstofferne i forskellige former af biokul. Dette kan være med
til at danne overblik over forskellige typer af biokuls potentialer til jordbrugsformål. CIP Fonden vil dog
samtidig opfordre til, at regler for anvendelse af biokul til jordbrugsformål, baseres på eksisterende
grænseværdier for øvrige gødningsstoffer, som pyrolyseværkerne skal overholde for biokul der anvendes til
jordbrugsformål.
CIP Fonden · Gdanskgade 18 · 2150 Nordhavn
www.cipfonden.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0008.png
CIP Fonden er ligeledes fortaler for, at der løbende indsamles viden – herunder resultater fra de igangsatte
flerårige markforsøg, og at denne viden løbende kan benyttes til at justere reglerne til, som det eksempelvis
kendes fra godkendelsesordningen for pesticider. Denne tilgang er desuden beskrevet som fremgangsmåde
i regeringens Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse, hvor det fremgår, at der foretages årlige
afrapporteringer fra de flerårige markforsøg, og at reguleringen dermed kan justeres, såfremt
forskningsresultaterne giver anledning til det.
Specifikke bemærkninger til udkast til vejledende udtalelse om udbringning af biokul til
jordbrugsformål
Side 1, afsnit 6: Her fremgår det, at ”Årsagen
er, at biokul indeholder stoffer, der kan
være skadelige for miljøet”.
Her burde det præciseres, at biokul
kan
indeholde stoffer
i en mængde,
der kan
være skadelige for miljøet”
Side 3, afsnit 4: Her fremgår det, at ”Det
kommer sig af, at biokul kan indeholde miljøfarlige forurenende
stoffer fra den originale biomasse eller nydannede miljøfarlige forurenende stoffer, der er opstået under
pyrolyseprocessen, se bilag 3. Det kan ikke udelukkes, at der er en risiko for, at biokul kan forurene grund-,
overflade-, drikkevand samt jord eller undergrund ved udbringning.”
Her bør det præciseres, at det er
mængden af de miljøfarlige forurenende stoffer, som kan bevirke forurening.
Side 3, afsnit 5: Her fremgår det, at ”Der
gøres opmærksom på, at det ikke kan udelukkes, at biokullets
tilstedeværelse og gradvise nedbrydning over tid i jorden medfører en irreversibel og permanent ændring af
jordens struktur. I forlængelse af dette gøres der også opmærksomt på, at eventuelle sundhedsskadelige og
miljøfarlige forurenende stoffer, der er stede i biokullet, vil blive frigivet bl.a. i forbindelse med nedbrydningen
af biokullet. Det kan medføre, at der kan ske en akkumulering af sundhedsskadelige og miljøfarlige
forurenende stoffer (f.eks. tungmetaller) i jorden.”
CIP Fonden finder, at man ved anvendelse af
grænseværdier gældende for andre gødningsstoffer, har taget højde for der kan ske en akkumulering af de
miljøfarlige stoffer (f.eks. tungmetaller) over tid. Der vil derfor principielt ikke være forskel på
akkumuleringsrisikoen anvendelse af eksempelvis biogødning (slam fra spildevand) og biokul, hvis man
anvender samme grænseværdier.
Side 3, afsnit 6. Her fremgår det, at ”Miljøstyrelsen
opfordrer umiddelbart til at fastholde et
forsigtighedsprincip i forbindelse med udbringning af biokul på landbrugsjorde. Opfordringen til
forsigtighedsprincip beror sig på, at de miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af biokul til
jordbrugsformål ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Der mangler dermed fortsat dokumentation i forhold til
indholdsstoffer i biokul samt hvilke langtidseffekter, der er på jorden og det øvrige miljø (herunder bl.a.
grund-, overflade- og drikkevand) som følge af udbringningen, se bilag 2.”
CIP Fonden finder, at
Miljøstyrelsen bør konkretisere, hvilke konkrete farer for forurening (potentiel risiko), hvor
forsigtighedsprincippet bør indgå i den kommunale risikostyring og sagsbehandling. CIP Fonden er ikke enig
i, at der fortsat mangler dokumentation i forhold til indholdsstoffer i biokul. CIP Fonden finder, at der i
udgangspunktet bør gælde samme grænseværdier for biokul til jordbrugsformål som for øvrige
gødningsstoffer der anvendes i jordbruget, og at pyrolyseværker bør dokumentere de relevante
indholdsstoffer til oplysning af den kommunale sagsbehandling. Såfremt forsigtighedsprincippet påberåbes i
en konkret afgørelse, må det bero på en hypotese om en konkret fare, og der bør i udgangspunktet gælde
samme risikovurdering og risikostyring for anvendelse af biokul til jordbrugsformål som andre
gødningsstoffer.
Side 4, afsnit 2 og 3: Her fremgår det, at ”Miljøstyrelsen
henviser til, at der bør tages ekstra hensyn til, i
hvilket område biokullet skal udbringes. Områder, der kan have særlig relevans for et forsigtighedsprincip, er
f.eks. indvindingsoplande til vandværker, områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), boringsnære
beskyttelses (BNBO)-, Natura2000- og deslignende områder.”
Som beskrevet ovenfor bør den konkrete farer
i forhold til det udpegningsgrundlaget fremgå af afgørelsen. CIP Fonden vil opfordre til, at det i den
vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål konkretiseres hvilke forurenende stoffer,
som potentielt er til farer for de oplistede områder.
Side 4 afsnit 4: Generelt i forhold til ”2. indhold af miljøfarlige og forurenende stoffer”. CIP Fonden vil
opfordre Miljøstyrelsen til at inddrage konkret viden fra de undersøgelser, som Miljøstyrelsen har igangsat i
forhold til at belyse tilstedeværelsen og udvaskningsgraden af miljøfarlige forurenende stoffer, der er i biokul
produceret i Danmark på danske biomasser. CIP Fonden finder herunder, at den vejledende udtalelse bør
CIP Fonden · Gdanskgade 18 · 2150 Nordhavn
www.cipfonden.dk
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0009.png
inkludere en konkret liste over de stoffer, som den kommunale sagsbehandling kan tage udgangspunkt i,
med henblik på fastsættelse af eventuelle grænseværdier m.v.
Side 4, afsnit 6: Det fremgår ikke, hvilket hensyn der varetages ved fastsættelse af mængden af tørstof. CIP
Fonden finder, at en maksimal tørstofmængde, bør sættes i forhold til efterlevelse af en grænseværdi for et
relevant miljøfarligt stof på baggrund af biokullets konkrete koncentration af det miljøfarlige stof.
Side 4, sidste afsnit: Det fremgår af afsnit 4, side 4, at
Miljøstyrelsen antager, at de miljøfarlige forurenende
stoffer udvaskes fuldstændigt til recipienter, grundvand og jord, og derved er fuldt tilgængelige for planter og
jordens fauna.
Såfremt anvendelse af biokul til jordbrugsformål begrænses i forhold til grænseværdier, som
også er gældende for andre gødningsstoffer, vil der være taget højde for akkumulering af miljøfremmede
stoffer m.v. i jorden m.v. Det kan derfor synes unødigt at begrænse antallet af udbringninger, såfremt en
grænseværdi overholdes per planperiode.
Side 6, afsnit 3: Det fremgår her, at
Miljøstyrelsen kan på nuværende tidspunkt ikke fastsætte konkrete
grænseværdier for biokul. Dette beror sig på, at der stadig er særlige opmærksomhedspunkter, der endnu
ikke er afdækket i faglitteraturen og i en dansk kontekst for nuværende. Det er derfor nødvendigt at fastsætte
grænseværdier for den pågældende type biokul baseret på en konkret vurdering. Dette er begrundet i, at
biokullets indholdsstoffer varierer grundet den anvendte biomasses sammensætning og pyrolyseprocessen,
samt der er særlige hensyn, der skal tages ift. anvendelsesområdet.
CIP Fonden vil gerne understrege
synspunktet om, at grænseværdierne for forskellige miljøfarlige stoffer som udgangspunkt bør være ens for
alle gødningsstoffer, hvorfor man også kan fastsætte grænseværdier for biokul til jordbrugsformål.
Såfremt at ovenstående bemærkninger fra CIP Fonden skulle give anledning til spørgsmål står vi naturligvis
til rådighed for besvarelse.
Med venlig hilsen
Projektleder
Nikolaj Ludvigsen
CIP Fonden · Gdanskgade 18 · 2150 Nordhavn
www.cipfonden.dk
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0010.png
Kære MST
Hermed høringssvar til Udkast til Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til
jordbrugsformål fra Danmarks Naturfredningsforening.
Danmarks Naturfredningsforening finder det afgørende, at der er videnskabelig evidens for, at
udbringning af biokul på landbrugsjord ikke har negative miljø- og sundhedskonsekvenser før
kommuner giver tilladelse hertil ifølge miljøbeskyttelseslovens § 19.
I Aftale om et Grønt Danmark står der under afsnittet
Styrket indsats for udvikling og
implementering af klimatiltag og teknologi;
Alle relevante parter, herunder ikke mindst staten, skal
understøtte, at der udvikles og implementeres klimateknologier og -tiltag, der kan reducere
udledninger, og som samtidig tager højde for, at der ikke forekommer uønskede miljø- og
sundhedsmæssige sideeffekter.
Det er altså afgørende at ny klimateknologi, herunder pyrolyse og udbringning af biokul på
landbrugsjord, ikke har uønskede miljø- og sundhedsmæssige sideffekter og at der er lægges
vægt på dette i Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til landbrugsformål.
Danmarks Naturfredningsforening tilfreds med formuleringerne i udkastet, hvor det understreges,
at biokul indeholder stoffer, der kan være skadelige for miljøet og hvor der refereres til bilag 3. Fx
beskrevet på side tre;
Det kan ikke udelukkes, at der er en risiko for, at biokul kan forurene grund-,
overflade, drikkevand samt jord eller undergrund ved udbringning.
Det er afgørende for Danmarks Naturfredningsforening, at vejledningen fastholder disse
bekymringer for miljø- og sundhedsrisici i forbindelse med udbringning af biokul på landbrugsjord.
Danmarks Naturfredningsforening bakker op om Miljøstyrelsens opfordring til at fastholde et
forsigtighedsprincip i forbindelse med udbringning af biokul på landbrugsjorder.
Danmarks Naturfredningsforening opfordrer alle kommuner til altid at følge Miljøstyrelsens
anbefaling om et forsigtighedsprincip, og dermed ikke give tilladelse til udbringning af biokul til
landbrugsformål førend alle miljø- og sundhedsmæssige risici er kortlagt.
Venlig hilsen
Daniel Hauberg
Klima- og landbrugspolitisk rådgiver__________________________
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Tlf.:
+45 39174000
Mobil:
+4529359690
E-mail:
[email protected]
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0011.png
31. januar 2025
Til Miljøstyrelsen
Sendt til:
[email protected]
med kopi til Rikke Rud Christiansen,
[email protected]
og May Ling Choong Knudsen,
[email protected]
Journalnummer MST-2021-2761
Høringssvar til
’Udkast
til vejledende udtalelse om udbringning af biokul
til jordbrugsformål’
Brancheforeningen Genanvend Biomasse (GB) takker for muligheden for at give høringssvar i
forhold til den vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål.
Genanvend Biomasse har rundsendt høringsmaterialet til medlemskredsen for input.
Brancheforeningen Genanvend Biomasse arbejder for at skabe og formidle viden om cirkulær
anvendelse af biomasse til gavn for klima og miljø. Derfor har ændringer i udbringning af biokul til
jordbrugsformål foreningens generelle interesse.
GB forstår, at den vejledende udtalelse er af midlertidig karakter, da der ifølge regeringens
pyrolysestrategi vil blive udarbejdet en bekendtgørelse med grænseværdier for udbringning af
biokul medio 2026. GB støtter, at der bliver fastsat grænseværdier og regler for udbringning af
biokul på landbrugsjord i Danmark.
Biokul fra spildevandsslam
Af regeringens pyrolysestrategi ”Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse” fra oktober 2024
fremgår på side 20, at udbringning af biokul fra pyrolyseanlæg for spildevandsslam i dag er
omfattet af Affald til jord bekendtgørelsen.
”Biokul,
der karakteriseres som affald, kan udbringes
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0012.png
efter reglerne i Affald til jord-bekendtgørelsen, hvis der som input er anvendt biomasse, der er
omfattet af bekendtgørelsen.”
Derfor er det forvirrende og misvisende, at biokul fremstillet af spildevandsslam fremgår af den
vejledende udtalelse. GB ønsker, at det klart fremgår af den vejledende udtalelse, at biokul fra
pyrolyse af spildevandsslam, som overholder kravene til grænseværdier i Affald til jord
bekendtgørelsen, kan udbringes efter denne bekendtgørelse og ikke efter en §19-godkendelse.
Den midlertidige vejledende udtalelse skal være handlingsorienteret
Efter gennemlæsning af den vejledende udtalelse må GB konstatere, at udtalelsen oplister alle
udfordringer og mulige forsigtighedshensyn, som den kommunale sagsbehandler skal medtage i
sagsbehandlingen. Desværre er der ikke angivet konkrete handlingsforslag. Hvis den vejledende
udtalelse skal give mening og være til nytte for sagsbehandlingen, må den give konkrete
handlingsforslag f.eks. inspiration til fastsættelse af mulige grænseværdier for biokul.
Genanvend Biomasse
håber, at høringssvaret vil blive brugt konstruktivt - og vi stiller os
naturligvis også til rådighed for en yderligere dialog om dette.
Vi forbeholder os ligeledes ret til at vende tilbage med yderligere information, hvis vi finder behov
herfor.
På Brancheforeningens vegne og med venlig hilsen
Bjarne F. Larsen
Formand for Genanvend Biomasse
Julie Lykke Jacobsen
Sekretariatsleder Genanvend Biomasse
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0013.png
Affald og Data
J.nr. 2021 - 27613
Ref. riruc, mlckn, chhau
Den 13. januar 2025
Udkast til Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning
af biokul til jordbrugsformål
Som led i regeringens
Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse
er der identificeret et behov for
styrket vejledning til kommunerne, indtil der evt. er fastlagt enkel og klar regulering af biokul.
Behovet er i forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger om tilladelse til udbringning af
biokul efter miljøbeskyttelseslovens § 19.
Miljøstyrelsen udtaler sig normalt ikke om konkrete og/eller verserende sager. En vejledende
udtalelse er udtryk for Miljøstyrelsens fortolkning af det pågældende regelsæt. Indholdet er alene
vejledende og har ikke nogen retsvirkning. I tilfælde af uenighed om forståelsen af reglerne,
træffes den endelige afgørelse af domstolene.
Nedenfor vil Miljøstyrelsen vejlede om udvalgte emner vedr. biokul og tilladelser efter
miljøbeskyttelseslovens § 19 i forbindelse med udbringning af biokul til jordbrugsformål.
Derudover vil Miljøstyrelsen også komme med eksempler på regelsæt, der er/kan være relevante
at inddrage i sagsbehandlingen. Listen over regelsæt er ikke udtømmende.
Definitioner der anvendes i nærværende vejledende udtalelse
Biokul:
Kulstofrigt materiale produceret ved pyrolyse af biomasse
Pyrolyse:
Termisk nedbrydning af biomasse uden tilstedeværelse af ilt
Jordbrugsformål:
Anvendelse af biokul til gødskning eller jordforbedring i jordbrug
Afgrænsning af formål og indhold med nærværende vejledende udtalelse
Denne vejledning har kun til formål at vejlede om de tilfælde, hvor biokulsudbringning til
jordbrugsformål kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Den vejledende udtalelse
vil ikke berøre regler, der fastslår, hvornår en tilladelse ikke er nødvendig. Ydermere vil denne
vejledende udtalelse ikke forholde sig til forvaltningsretlige regler i forhold til at træffe afgørelser.
Denne vejledende udtalelse sondrer ikke mellem, hvorvidt biokul defineres som affald eller
produkt, men tager udgangspunkt i, at udbringning af biokul på landbrugsjord ofte forudsætter
en tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven § 19. Årsagen er, at biokul indeholder stoffer, der kan
være skadelige for miljøet, og anvendelsen på landbrugsjord skal vurderes i hvert enkelte tilfælde.
Såfremt kommunen i det konkrete tilfælde vurderer, at biokul har en dokumenteret gødsknings-
eller jordforbedrende værdi, er biokullet derved omfattet af denne vejledning. Biokullet vil derfor
potentielt set kunne anvendes til jordbrugsformål efter konkret vurdering efter
miljøbeskyttelseslovens § 19. Hvis biokullet ikke har et jordbrugsformål, er biokullet ikke omfattet
af denne vejledende udtalelse. Som eksempel kan det nævnes, at biokul, der anvendes til
kulstoflagring uden jordbrugsformål, er derfor ikke omfattet af denne vejledende udtalelse.
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C •
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0014.png
Miljøstyrelsen vil i denne vejledende udtalelse tydeliggøre hvilke regelsæt og
opmærksomhedspunkter, der er af særlig relevans i forbindelse med udarbejdelsen af en § 19-
tilladelse for udbringning af biokul til jordbrugsformål.
Biokul og dets sammensætning
Biokul er det faste, kulstofrige materiale, der er tilbage, når biomasse bliver behandlet i et
pyrolyseanlæg. Biomassen kan f.eks. være halm, digestat fra biogasproduktion eller
spildevandsslam. Behandlingen hedder pyrolyse, som er en termisk proces, hvor biomasse
nedbrydes uden ilt tilstede. Pyrolyse sker ofte ved temperaturer over 500-600
o
C. Kombinationen
af de høje temperaturer og fraværet af ilt sikrer, at ca. 20-50 % af kulstoffet, som er tilstede i den
oprindelige biomasse, forbliver i biokullet, mens den øvrige del af kulstoffet omdannes til gas, der
potentielt kan opsamles og evt. omdannes til olie. Dermed udledes CO
2
ikke direkte til
atmosfæren, men bliver lagret stabilt i biokullet. Udledningen af CO
2
, der opstår ved efterfølgende
nedbrydning af biokullet forventes at foregå langsommere sammenlignet med den oprindelige
biomasse ved eksempelvis udbringning på landbrugsjord
1
.
Biokul adskiller sig fra den anvendte biomasse. Sammensætningen af biokullet samt
nedbrydningstiden og påvirkningen af nærmiljøet er markant og væsentlig anderledes end den
oprindelige biomasse. Der er fortsat usikkerhed omkring både nedbrydning, udvaskning og
biotilgængelighed af sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer i biokul, samt hvilke
sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer, der dannes under pyrolyseprocessen - se
bilag 3. Typen af biomasse og de specifikke betingelser, der er anvendt i pyrolyseprocessen, har en
stor betydning for, hvordan sammensætningen og de fysiske egenskaber af biokullet er. Som
eksempel er det dokumenteret, at en høj pyrolysetemperatur medfører, at kulstoffet er hårdt
bundet i biokullet, hvilket betyder, at kulstoffet bliver lagret længe i biokullet. Det er endnu uvist,
hvordan biokul nedbrydes over tid, og hvordan det har betydning for frigivelsen af
sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer.
Miljøstyrelsen har igangsat et forskningsprojekt, der skal belyse tilstedeværelsen og
udvaskningsgraden af miljøfarlige forurenende stoffer, der er i biokul produceret i Danmark på
danske biomasser, samt hvilke miljøfarlige forurenende stoffer, der kan dannes under
pyrolyseprocessen. Det forventes, at projektet leverer gradvist resultater fra medio 2025 frem til
2027.
Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø har igangsat et forskningsprojekt der gennem
flerårige markforsøg skal afdække langsigtede miljømæssige og dyrkningsmæssige effekter af
anvendelse af biokul i dansk landbrugsjord. Det forventes, at projektet leverer resultater gradvist i
perioden 2024-2033.
Lovgrundlag
Forhold til miljøgodkendelser
Miljøstyrelsen er blevet bekendt med, at flere kommuner, ved udbringning af biokul til
jordbrugsformål, i stedet for en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stiller krav om
miljøgodkendelse ved udbringning af biokul til jordbrugsformål. Dvs. en godkendelse i henhold til
miljøbeskyttelseslovens § 33.
1
“Knowledge Synthesis on Biochar in Danish agriculture”, DCA report no. 208, September 2022, DCA –
Danish Centre for Food and Agriculture”
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0015.png
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at marken ved udbringning af biokul til jordbrugsformål ikke
udgør et anlæg i godkendelsesbekendtgørelsens forstand. Nyttiggørelse af biokul på
landbrugsjord kan derfor ikke indføres under et listepunkt. Såfremt biokullet anvendes til andet
end jordbrugsformål, kan det potentielt være relevant at anvende miljøbeskyttelseslovens § 33.
Forhold til miljøbeskyttelseslovens § 19
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 19, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene
grundvand, jord eller undergrund, ikke uden tilladelse må
1. nedgraves i jorden
2. udledes eller oplægges på jorden
3. afledes til undergrund
Det betyder, at stoffer, produkter og materialer, der skal anvendes til jordbrugsformål, skal have
en konkret tilladelse hos kommunen, før udbringningen sker, såfremt der kan ske forurening af
grundvand, jord eller undergrund.
Udbringningen af biokul til jordbrugsformål kræver umiddelbart en tilladelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 19. Det kommer sig af, at biokul kan indeholde miljøfarlige forurenende
stoffer fra den originale biomasse eller nydannede miljøfarlige forurenende stoffer, der er opstået
under pyrolyseprocessen, se bilag 3. Det kan ikke udelukkes, at der er en risiko for, at biokul kan
forurene grund-, overflade-, drikkevand samt jord eller undergrund ved udbringning.
Det er ikke tilstrækkeligt at fastsætte ens krav i forskellige § 19-tilladelser ved udbringning af
biokul. Dette beror sig på, at de relevante krav afhænger af det pågældende biokuls
sammensætning (dvs. den anvendte biomasse og pyrolysebetingelser) samt anvendelsesområdets
miljøtilstand ved konkret vurdering. Det påhviler den enkelte kommune i det konkrete tilfælde at
vurdere, om biokul i den form det forekommer, kan tilføres den pågældende jord og i hvor store
mængder. Det er herunder nødvendigt at vurdere risikoen for forringelse af miljøtilstand i jord og
vand. Der gøres opmærksom på, at det ikke kan udelukkes, at biokullets tilstedeværelse og
gradvise nedbrydning over tid i jorden medfører en irreversibel og permanent ændring af jordens
struktur. I forlængelse af dette gøres der også opmærksomt på, at eventuelle sundhedsskadelige
og miljøfarlige forurenende stoffer, der er stede i biokullet, vil blive frigivet bl.a. i forbindelse med
nedbrydningen af biokullet. Det kan medføre, at der kan ske en akkumulering af
sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer (f.eks. tungmetaller) i jorden.
Miljøstyrelsen opfordrer umiddelbart til at fastholde et forsigtighedsprincip i forbindelse med
udbringning af biokul på landbrugsjorde. Opfordringen til forsigtighedsprincip beror sig på, at de
miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af biokul til jordbrugsformål ikke er tilstrækkeligt
dokumenteret. Der mangler dermed fortsat dokumentation i forhold til indholdsstoffer i biokul
samt hvilke langtidseffekter, der er på jorden og det øvrige miljø (herunder bl.a. grund-,
overflade- og drikkevand) som følge af udbringningen, se bilag 2.
Eksempler på miljømæssige relevante opmærksomhedspunkter for
risikovurdering af biokul i forbindelse med vurdering af tilladelse til
udbringning af biokul efter miljøbeskyttelsesloven § 19
Nedenfor har Miljøstyrelsen opstillet fire eksempler på opmærksomhedspunkter i en tilladelse
efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Punkterne kan med fordel anvendes i sammenhæng:
1.
Anvendelsesområder
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2.
3.
4.
Indhold af miljøfarlige forurenende stoffer
Tørstofbegrænsning
Antal udbringninger pr. areal
1. Anvendelsesområder
Udbringning af biokul til jordbrugsformål skal altid vurderes i forhold til anvendelsesområdet
tilstand. Dette kunne eksempelvis være i forhold til en habitatvurdering eller omkringliggende
vandmiljøer (grundvand, overfladevand, biota og sediment).
Miljøstyrelsen henviser til, at der bør tages ekstra hensyn til, i hvilket område biokullet skal
udbringes. Områder, der kan have særlig relevans for et forsigtighedsprincip, er f.eks.
indvindingsoplande til vandværker, områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD),
boringsnære beskyttelses (BNBO)-, Natura2000- og deslignende områder.
2. Indhold af miljøfarlige forurenende stoffer
Biokul kan indeholde forskellige miljøfarlige forurenende stoffer, se bilag 3. Indholdet kan variere
alt efter hvilken biomasse, der er anvendt, og de specifikke pyrolysebetingelser. Miljøstyrelsen
henviser til, at der laves en konkret vurdering af det pågældende biokuls egenskaber og dets
påvirkninger af arealet, det skal ud på. Her kan der f.eks. tages udgangspunkt i dets
indholdsstoffer og områdets sårbarhed over for de konkrete stoffer. Eftersom udvaskningen og
biotilgængeligheden af de sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer endnu ikke er
veldokumenteret, antager Miljøstyrelsen ud fra en konservativ betragtning, at de miljøfarlige
forurenende stoffer udvaskes fuldstændigt til recipienter, grundvand og jord, og derved er fuldt
tilgængelige for planter og jordens fauna.
Grænseværdi for indholdsstoffer i biokul vil bero sig på en konkret vurdering af indholdet af
stoffet, samt det areal biokullet skal anvendes på. Der er endnu ikke viden om, hvilke specifikke
stoffer der altid kan være til stede i biokullet, hvorfor man bl.a. vil skulle inddrage
indholdsstofferne i biomassen samt selve pyrolyseprocessen.
3. Tørstofbegrænsning
Når kommunen skal vurdere, hvorvidt udbringning af biokul til jordbrugsformål bør tillades, kan
kommunen vælge at begrænse mængden af biokul. Begrænsningen kan med fordel tage
udgangspunkt i en tørstofbegrænsning og antallet af udbringninger per areal.
Tørstofbegrænsning indebærer, at der maksimalt må tilføres jorden en vis mængde tørstof pr. ha.
pr. planperiode.
4. Antal udbringninger pr. areal
Miljøstyrelsen er på nuværende tidspunkt af den opfattelse, at det kan være hensigtsmæssigt at
begrænse antallet af udbringninger af biokul på de samme landbrugsjorde. Et sådant
forsigtighedsprincip beror sig på, at udvaskningsgraden og biotilgængeligheden af de miljøfarlige
forurenende stoffer fra biokul, samt hvordan disse og biokullet i sig selv påvirker jordmiljøet,
herunder arter, stadig er ukendt. Såfremt der bliver fremlagt ny viden vedr. biokul, kan det evt.
overvejes at revurdere begrænsningen.
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0017.png
Udarbejdelse af § 19-tilladelse
Ved udarbejdelse af en § 19-tilladelse i forbindelse med udbringning af biokul til jordbrugsformål
kan der tages afsæt i en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet fra 2013
2
. Afgørelsen fastslår at:
En § 19-tilladelse skal være konkret
Uanset om materialet anses for at have jordbrugsmæssig værdi, skal der foretages en
risikovurdering i forhold til alle relevante stoffer, også stoffer som ikke er optaget på affald til
jord-bekendtgørelsens bilag 2. For en lang række stoffer har Miljøstyrelsen fastsat
kvalitetskriterier for jord og grundvand
§ 19-tilladelser er omfattet af habitatbekendtgørelsen og der er således pligt til at tage stilling
til, om en udbringning i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke
et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt
Det følger herudover af indsatsbekendtgørelsens § 8, at bl.a. kommuner ved administration af
lovgivningen i øvrigt skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og
grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i
miljømålsbekendtgørelsen, ikke forringes. Kommunen vil derfor, ved vurderingen af om der kan
gives en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, skulle søge at forebygge forringelse af
overfladevandområder og grundvandsforekomster.
I bilag 3 er der oplistet fem grupper af sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer, som
kommunen som minimum bør forholde sig til. Disse fem grupper er særligt fremhævet, da de ofte
findes i biokul.
Kommunens tilladelse, meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 19, kan til enhver tid ændres af
kommunen eller tilbagekaldes uden erstatning jf. miljøbeskyttelsesloven § 20. Hvis en kommune
har meddelt tilladelse efter § 19, og det efterfølgende viser sig, at biokullet udgør en
forureningsrisiko for miljø, jord eller grundvand, skal kommunen vurdere, om tilladelsen skal
ændres eller tilbagekaldes. Af bemærkninger til loven fremgår det, at bestemmelsen bygger på det
grundprincip, at tilladelser efter § 19 principielt må betragtes som midlertidige, og at de til enhver
tid kan tilbagekaldes. Ændring og tilbagekaldelse sker uden erstatning.
Fremgangsmåde:
1.
Hvad er biokullets sammensætning?
Det er relevant i udarbejdelsen af en § 19-tilladelse for anvendelse af biokul til jordbrugsformål, at
der i sagsbehandlingen inkorporeres den anvendte biomasses oprindelse, samt under hvilke
procesbetingelser biokullet er dannet. Enhver biomasse, der behandles i et pyrolyseanlæg, vil
indeholde et baggrundsniveau af eksempelvis tungmetaller, dioxin eller dioxinlignende PCB, som
vil reflekteres i det producerede biokul. Der kan desuden være en potentiel risiko for, at der
dannes dioxiner og dioxinlignende PCB, såfremt biomassen har et højt indhold af klorFejl!
Bogmærke er ikke defineret..
Visse tungmetaller er også kendt for at opkoncentreres i
biokullet under pyrolyseFejl!
Bogmærke er ikke defineret..
2.
Vurdering af biokuls miljøpåvirkning
Ved vurdering af biokullet påvirkning på det pågældende udbringningsareal, kan følgende
regelsæt være relevante. Dette er ikke en udtømmende liste, da der i de specifikke sager kan være
2
Afgørelse i sag om tilladelse til udbringning af kompost bestående af gipspladeaffald, spildevandsslam og
have/parkaffald, NMK-10-00144
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
behov for at inddrage andre regelsæt. Se bilag 1 for gennemgang og forklaring af udvalgte
regelsæt.
Habitatbekendtgørelsen § 6 i forhold til beskyttelse af naturarter
Miljøvurderingsloven i forhold til om der er tale om et konkret projekt
Miljøbeskyttelseslovens § 21 b
Miljøbeskyttelseslovens § 24
Miljøbeskyttelseslovens § 26
Miljøbeskyttelseslovens § 27
Indsatsbekendtgørelsens § 8
Forordning 1907/2006 (REACH)
Forordning 2019/1021 (POP-forordningen)
Drikkevandskvalitetskriterier og jordkvalitetskriterier kan også være relevante at inddrage i
sagsbehandlingen.
3.
Hvilke grænseværdier skal kommunen være opmærksom på?
Miljøstyrelsen kan på nuværende tidspunkt ikke fastsætte konkrete grænseværdier for biokul.
Dette beror sig på, at der stadig er særlige opmærksomhedspunkter, der endnu ikke er afdækket i
faglitteraturen og i en dansk kontekst for nuværende. Det er derfor nødvendigt at fastsætte
grænseværdier for den pågældende type biokul baseret på en konkret vurdering. Dette er
begrundet i, at biokullets indholdsstoffer varierer grundet den anvendte biomasses
sammensætning og pyrolyseprocessen, samt der er særlige hensyn, der skal tages ift.
anvendelsesområdet. Både den danske pyrolysebranche, Miljøstyrelsen og Styrelsen for Grøn
Arealanvendelse og Vandmiljø er på nuværende tidspunkt ved at belyse anvendelsen af biokul til
jordbrugsformål i dansk kontekst.
4.
Kan der sættes andre begrænsninger i tilladelsen?
a.
Tørstofbegrænsninger
Det kan overvejes at indskrænke mængderne af biokul, der må udbringe pr. ha pr.
planperiode.
b.
Evt. ekstra vilkår
Såfremt der er tvivl om biokullets påvirkning af det enkelte miljø, skal det overvejes
1) hvorvidt biokullet skal kunne tillades udbragt i det enkelte område
2) om eventuelle negative påvirkninger kan imødegås ved begrænsninger på
maksimale antal udbringninger per areal
Derudover kan der tages ekstra hensyn til særligt udsatte områder f.eks. OSD,
BNBO, indvindingsoplande og Natura2000-områder, m.m.
c.
Kort med angivelse af udbringningsarealer
For at gøre det muligt for kommunen at vurdere udbringningens påvirkning af
sårbare arealer, naturområder, OSD, indvindingsoplande o. lign., anbefales det, at
der fremsendes kort med angivelse af udbringningsarealer
6
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0019.png
Bilag 1
Generelle regelsæt af relevans for udbringning af materiale på jord
Dette bilag vil have fokus på relevante regelsæt, der kan inddrages ved vurdering af f.eks.
anvendelse af biokul til jordbrugsformål.
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 19, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene
grundvand, jord eller undergrund, ikke uden tilladelse, må
1.
nedgraves i jorden
2. udledes eller oplægges på jorden, eller
3. afledes til undergrund.
Det betyder, at stoffer, produkter og materialer, der skal anvendes til jordbrugsformål, skal have
en konkret tilladelse hos kommunen, såfremt der kan ske forurening af grundvand, jord eller
undergrund.
Der er to undtagelser til ovenstående:
1.
Der er udarbejdet en bekendtgørelsen med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5
om hvornår en tilladelse er ufornøden, eller
2.
Der er tale om ”landbrugets almindelige udbringning af sædvanlige gødningsstoffer”.
Landbrugets almindelige udbringning af sædvanlige gødningsstoffer
Undtagelsen stammer fra ændringen af miljøbeskyttelsesloven i 1991. Ved denne lovændring
ændrede man miljøbeskyttelsesloven, så også jorden blev omfattet af bestemmelsens beskyttelse
og ikke kun grundvand og undergrund. Med tilføjelsen skrev man, at ”udspredning af sædvanlige
gødningsstoffer, bortset som hidtil fra slam, er således fortsat ikke omfattet af bestemmelserne i §
19”. Undtagelsen muliggør bl.a. at husdyrgødning og kunstgødning ikke behøver en konkret
tilladelse for at blive udbragt på landbrugsjorden. Miljøstyrelsen vurderer, at biokul ikke er
omfattet af denne undtagelse, da undtagelsen på nuværende tidspunkt kun gælder for
1.
fast og flydende husdyrgødning
2. kunstgødning
3. ensilagesaft
Derudover skal undtagelsen fortolkes ud fra, hvad der var sædvanligt i 1991 at udbringe på
marken.
Eksempler på regelsæt, der er relevante
Nedenfor fremgår en liste over regelsæt der skal iagttages ved meddelelse af en tilladelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 19. Miljøstyrelsen skal bemærke, at nedenstående ikke er en
udtømmende liste.
Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelseslovens § 19
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 19, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene
grundvand, jord og undergrund, ikke, uden tilladelse, må
1)
Nedgraves i jorden,
2)
Udledes eller oplægges på jorden eller
3)
Afledes til undergrunden
Miljøbeskyttelseslovens § 21 b
7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0020.png
Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke
foretages inden for en radius på 25 meter fra en boring, der indvinder grundvand til almene
vandforsyninger.
Indsatsbekendtgørelsen
Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, at statslige myndigheder, regionsrådet og
kommunalbestyrelsen ved administration af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden
for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er
fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke
forhindres.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et
overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis
afgørelsen
1)
Ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets eller
grundvandsforekomstens tilstand
2)
Ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i
indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger
Miljøvurderingsloven
Miljøvurderingsloven fastsætter krav om, at der skal gennemføres miljøvurderinger forud for
beslutninger, der kan påvirke miljøet væsentligt. Det gælder både for planer, programmer og
projekter.
Miljøstyrelsen har tidligere vejledt kommuner i forhold til sammenhængen mellem affald til jord-
bekendtgørelsen, miljøbeskyttelsesloven og miljøvurderingsloven.
Ved
vejledende udtalelse den 2. september 2022
om opbevaring og udbringning af afgasset
biomasse i relation til miljøvurderingsloven udtalte Miljøstyrelsen følgende:
”Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål fastsætter regler om i hvilket
omfang affald kan anvendes til jordbrugsformål uden skadelige virkninger på miljøet,
mennesker, planter og dyr. Anvendelse af affald på udbringningsarealer skal ligeledes
overholde gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler om fosfor og kvælstof. Af affald til jord
bekendtgørelsens §6 fremgår det, at ”Anvendelse af affald, som ikke er optaget på bilag 1, til
jordbrugsformål kræver tilladelse efter § 19 i lov om miljøbeskyttelse. Da anvendelsen dermed
reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og ikke generelle regler som i
gødningsanvendelsesbekendtgørelsen eller affald til jord bekendtgørelsen vil
udbringningsarealerne skulle undergå vurdering i henhold til miljøvurderingslovens bilag 2
punkt 11b, idet miljøpåvirkningen fra udbringningen af affaldet ikke er behandlet via fastsatte
bestemmelser i særlovgivningen (bekendtgørelser). Opføres der samtidig en beholder til
opbevaring af den afgassede biomasse (ikke husdyrbaseret), vil denne skulle indgå i den
samlede screening af projektet efter miljøvurderingsloven, så der ikke sker opdeling af projektet
i mindre dele (spørgsmål 2,4 og 5), jf. afsnit om opbevaringsanlæg ovenfor.” ”
Om end ovenstående vejledende udtalelse omhandlede afgasset biomasse, vil det være samme
fremgangsmåde for biokul, dvs. at fordi anvendelsen reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og
ikke generelle regler som i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen eller affald til jord
bekendtgørelsen vil udbringningsarealerne skulle undergå vurdering i henhold til
miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 11b, idet miljøpåvirkningen fra udbringningen af affaldet
ikke er behandlet via fastsatte bestemmelser i særlovgivningen (bekendtgørelser).
8
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0021.png
Miljøministeriet har udgivet vejledninger om miljøvurderingsloven som man kan læse
her.
Habitatbekendtgørelsen
Det følger af habitatbekendtgørelsens § 6, at der, før der træffes afgørelse i medfør af de
bestemmelser, der er nævnt i § 7, skal foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i
forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19 er omfattet af habitatbekendtgørelsens § 6, jf.
habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 6, nr. 2. Man skal dermed foretage en vurdering af, om en sådan
tilladelse i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-
område væsentligt.
Tilladelser, dispensationer, anmeldelser m.v. er i henhold til regler udstedt med hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5 omfattet af habitatbekendtgørelsens § 6, jf.
habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 6, nr. 3. Man skal derfor f.eks. i forbindelse med udbringning af
affald efter affald til jord-bekendtgørelsen foretage en vurdering af, om en sådan tilladelse i sig
selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område
væsentligt.
Såfremt man vurderer, at tilladelsen kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der
foretages en nærmere konsekvensvurdering af tilladelsens virkninger på Natura 2000-området
under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at
tilladelsen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde integritet, kan der ikke meddeles
en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19.
Forsigtighedsprincippet spiller her en central rolle ved vurderingen af planer og projekter efter
habitatbekendtgørelsen, både ved væsentlighedsvurderingen og ved konsekvensvurderingen.
Forsigtighedsprincippet skal anvendes allerede i forbindelse med væsentlighedsvurderingen, dvs.
ved vurderingen af, om en plan eller et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og
projekter kan antages at påvirke Natura 2000- områdes bevaringsmålsætninger væsentligt.
Forsigtighedsprincippet indebærer, at der skal udarbejdes en konsekvensvurdering, hvis en
væsentlig påvirkning af Natura-2000 områdes bevaringsmålsætninger ikke kan udelukkes. Den
blotte sandsynlighed eller risiko for en væsentlig påvirkning er tilstrækkelig til at udløse en
konsekvensvurdering. Hvis der ikke er risiko for at skade bevaringsmålsætningen for en lokalitet,
er der ikke tale om en væsentlig påvirkning. I tilfælde af tvivl om der er væsentlige påvirkninger af
Natura 2000-områdets integritet, skal der foretages en konsekvensvurdering
3
.
Affald til jord-bekendtgørelsen
Affald til jord-bekendtgørelsen fastslår i hvilket omfang, at affald kan anvendes til
jordbrugsformål uden skadelige virkninger på miljøet, mennesker, planter og dyr.
Bekendtgørelsen er kun relevant for affald. Såfremt der er tale om et produkt, finder
bekendtgørelsen derfor ikke anvendelse.
Idet denne vejledning kun har til formål at vejlede om de tilfælde, hvor biokuls udbringning til
jordbrugsformål kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, vil affald til jord-
bekendtgørelsen ikke berøres yderligere.
3
C-127/02, præmis 41-49
9
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
Bioaskebekendtgørelsen
Bioaskebekendtgørelsen har til formål at fastsætte regler for, i hvilket omfang bioaske kan
anvendes til jordbrugsformål, således at hensynet til miljøbeskyttelsen ikke tilsidesættes.
Bioaskebekendtgørelsen finder ikke anvendelse for udbringning af biokul, eftersom biokul ikke
kan betegnes som bioaske.
Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen
Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen fastsætter de generelle krav til udbringning af gødning på
landbrugsjorden.
POP-forordningen
Forordning har, til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod persistente organiske
miljøgifte (POP). Det er relevant at vurdere, hvorvidt anvendelsen af biokul indeholdende POP-
stoffer er i overensstemmelse med POP-forordningen.
10
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0023.png
Bilag 2
Opmærksomhedspunkter vedr. viden om biokul og dets påvirkning af
miljøet
Der er en voksende interesse i anvendelsespotentialet for pyrolyse og biokul. I en dansk
anvendelseskontekst omfatter dette brugen af biokul som gødning eller jordforbedringsmiddel,
samt som klimavirkemiddel til lagring af kulstof i jorden for at kunne reducere udledning af
drivhusgasser.
Pyrolyseteknologien er ikke en ny teknologi. Det er anvendelsen af biokul til jordbrugsformål
derimod. Klima- og jordbrugspotentialet for biokul er i stigende grad fremhævet og konkretiseret
af flere landbrugsorganisationer, brancheforeninger og forskningsverdenen. Generelt konstateres
det, at der er manglende viden og dokumentation for især de langsigtede agronomiske og
miljømæssige påvirkninger af biokul i jord.
Biokuls egenskaber afhænger i høj grad af hvilke biomasser og pyrolysevilkår (f.eks.
pyrolysetemperatur og opholdstid), der anvendes. Biokul adskiller sig væsentligt fra deres
oprindelige biomasse ved at indholdsstofferne optræder i en hårdt bundet form, der har en
markant og væsentlig anderledes nedbrydningstid og påvirkning af nærmiljøet end den
oprindelige biomasse. Biokul kan derfor ikke direkte sammenlignes med den anvendte biomasse.
Biokullets egenskaber bliver derudover også påvirket af en lang række andre faktorer som f.eks.
ændret klima og forskellige dyrkningspraksis. Betegnelsen 'biokul' dækker derfor over en række
materialer, der kan have vidt forskellige egenskaber. Dette gør det vanskeligt at generalisere
virkningerne af biokul i landbrugsjord.
Den eksisterende vurdering af biokuls anvendelsespotentiale til jordbrugsformål bygger primært
på:
1) Laboratorieforsøg under forsøgsvilkår, der ikke er direkte sammenligneligt med en reel
anvendelse på f.eks. aktiv dansk landbrugsjord
2) Empiriske data indhentet over en begrænset og relativt kort periode (under 1 år)
3) En vidensbase, der ikke er entydig og omfatter en bred karakterisering og deklaration af
forskellige typer biomasser og produktionsforhold, der har stor indflydelse for biokullets
indholdsstoffer og sammensætning, og derved også påvirkning ift. jordbrugsformål
4) Undersøgelser, der er frembragt i anden kontekst end dansk
Det er en generel opfattelse, at der ønskes forskning som prioriteres ud fra de relevante typer
biokul, der forventes at blive tilgængelige for danske landbrugsjorde
4
. Der ønskes særligt mere
viden omkring følgende:
Biokul som kulstoflagring i dansk landbrugsjord
Biokuls påvirkning af grundvand og jordkvalitet på kort og langt sigt med henblik på
udvaskning og tilgængelighed af sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer og
næringsstoffer
Biokul som gødning eller jordforbedringsmiddel i landbrugsjord på kort og langt sigt
Biokuls opførelse i landbrugsjord med forskellige drifts- og anvendelsesmål (også ved
ændret anvendelse end landbrugsjord)
4
Der er igangsat flere relevante forskningsprojekter til belysning af dette af hhv. Miljøstyrelsen, Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvorfra resultater
forventes at kunne benyttes til at kvalificere området.
11
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
Biokulsmængde som jorden kan tåle at modtage, inden den bliver overmættet af biokul
Miljøstyrelsen kan konstatere, at der fortsat mangler generel dokumentation indenfor
biokulsområdet. Kommunerne bør benytte sig af forsigtighedsprincippet i forbindelse med
ansøgninger om udbringning på landbrugsjorde, da det ikke kan udelukkes, at der er tale om en
irreversible aktivitet at udbringe biokul på landbrugsjorde – uanset om biokullet klassificeres som
affald, produkt eller CE-mærket gødningsprodukt. Miljøstyrelsen vil derfor vejlede kommunerne
om, at forholde sig til den specifikke biokulstype, der ønskes udbragt på landbrugsjord.
12
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0025.png
Bilag 3
Miljøfarlige forurenende stoffer i biokul
Biokul kan indeholde en lang række sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer. De
sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer kan både komme fra den anvendte
biomasse, men de kan også dannes under selve pyrolyseprocessen. Herunder er en ikke-
udtømmende liste af stoffer, der potentielt kan være tilstede i biokul:
Tungmetaller fra biomassen
Dioxiner/Furaner (PCDD/PCDF) – herunder særligt dioxinlignende PCB-forbindelser
Per- og polyfluoralkylforbindelser (PFAS)
Tjærestoffer – polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH)
Flygtige organiske forbindelser (Volatile organic compounds - VOC)
Der er altså en lang række forskellige typer sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer,
der potentielt kan være tilstede i biokul. Det er endnu uvist, hvordan og hvorvidt
sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer udvaskes fra biokul, samt
biotilgængeligheden af de sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer, der er i biokul.
Karakteristika, toksicitet samt persistens i jorden af hver gruppe af sundhedsskadelige og
miljøfarlige forurenende stoffer vil blive gennemgået herunder. Listerne er ikke udtømmende.
Tungmetaller
Toksicitet: Kræftfremkaldende, mutagene, skadelige for reproduktionsevnen,
hormonforstyrrende
Meget persistent: Nedbrydes ikke. Kan udvaskes til grundvand, overfladevand m.m. samt optages
i organismer.
Særligt relevant for: Alle typer biomasse
De tungmetaller, som ses i biokul er:
1.
Essentielle tungmetaller – disse er nødvendige for planter m.m., men de er toksiske ved høje
koncentrationer: Co, Cr, Cu, Fe, Mn, Ni, Zn
2. Ikke essentielle tungmetaller – disse er toksiske uagtet koncentration: Pb, Cd, Hg
Tungmetaller opkoncentreres/akkumuleres i biokul under pyrolyse. Dvs. at biomassen kan
indeholde lav koncentration af tungmetaller, men når materialet herefter gennemgår pyrolyse
akkumuleres tungmetallet i biokullet. Koncentrationen bliver dermed højere i biokullet, end det
var i den oprindelige biomasse. Det sker, da tungmetaller ikke nedbrydes under
pyrolyseprocessen. Der er nogle tungmetaller, som bliver flygtige under processen f.eks. Hg
(kviksølv) eller Cd (cadmium), hvorfor de kan findes i røggassen og i pyrolyseolien. Det forventes,
at både biomassen og driftsbetingelserne har betydning for koncentrationen og
biotilgængeligheden af tungmetallerne, men det er endnu uklart, hvordan det specifikke
tungmetal og biotilgængeligheden hænger sammen.
Dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB-forbindelser
Toksicitet: Kræftfremkaldende, skadelige for reproduktionsevnen, hormonforstyrrende
Meget persistent: Opkoncentreres i de øverste jordlag
5
Særligt relevant for: Alle typer biomasse
5
Miljøstyrelsens datablad om dioxiner og dioxin-lignende PCB
13
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0026.png
Dioxiner/furaner kan potentielt dannes under pyrolyse
6
. Det er især, hvis der er store mængder af
klor (Cl) tilstede i den anvendte biomasse
7
,
8
. Såfremt der udbringes biokul med jævne mellemrum
kan der potentielt ske en forurening med dioxinlignende-PCB, dioxiner/furaner over tid, såfremt
biokullet indeholder disse stoffer.
PFAS (> 10000 stoffer)
Toksicitet: Nogle PFAS-forbindelser er mistænkt for at være kræftfremkaldende, skadelig for
reproduktionsevnen, leverskade, hormonforstyrrende, kan have effekter på immunforsvaret
Persistent: Nedbrydes langsomt over tid
Særligt relevant for: Spildevandsslam og digestat fra biogasproduktion
PFAS kan potentiel findes i biokul, såfremt den anvendte biomasse har indeholdt PFAS. PFAS kan
i nogle tilfælde være tilstede i spildevandsslam og digestat fra biogasproduktion, men kan
potentielt også findes i andre typer biomasser. Det er dog endnu uvist hvad, der sker med PFAS
under pyrolyse. Der pågår stadig undersøgelser af nedbrydningen af PFAS under pyrolyse.
Grundet PFASs termiske stabilitet er der risiko for, at PFAS stadig er at finde i biokullet. Det er
forventet, at PFAS nedbrydes ved temperaturer over 1100
o
C i kombination med oxidativ
behandling. En oxidativ behandling betyder, at der er ilt tilstede eller aktiv iltning
9
. Pyrolyse
foregår imidlertid typisk ved 500-600
o
C uden ilt til stede
10
. Det betyder, at temperaturen
umiddelbart ikke er høj nok til fuldstændig nedbrydning af PFAS, samt at det sker uden en
oxidativ proces. Der er dermed risiko for, at der dannes kortere kæder af PFAS under pyrolyse,
som potentielt set vil kunne findes både i røggassen, pyrolyseolien og potentielt set også i
biokullet
11
.
PAH
Toksicitet: Kræftfremkaldende, mutagene, hormonforstyrrende, immunitetshæmmende, skader
på reproduktion og nervesystemer, udviklingsmæssige konsekvenser
Persistent: Nedbrydes langsomt over tid
PAH-forbindelser bliver dannet under pyrolyseprocessen uagtet biomassen
12
. PAH kan opstå,
hvis:
1. materialet ikke er tørret nok, inden det bliver pyrolyseret (forbehandling)
2. temperaturerne ikke er høje nok
Der findes en del forskning ift. PAH i biokul, som viser, at under de rette betingelser er det muligt
at reducere indholdet af PAH i biokul. Miljøstyrelsen opfordrer dog til, at kommunen stadig skal
være opmærksom på mængden af PAH i biokullet, da PAH vil dannes under pyrolyse.
6
7
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0304389420318227?via%3Dihub
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/10/978-87-93352-86-5.pdf
8
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/07/978-87-7038-072-0.pdf
9
https://www.researchgate.net/publication/338559818_Advanced_Treatment_Technologies_Efficacies_an
d_Mechanism_of_Per-_and_Poly-Fluoroalkyl_Substances_Removal_from_Water
10
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2023/02/978-87-7038-485-8.pdf
11
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9778349/
12
https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/vidensyntese-om-biokul-i-dansk-landbrug
14
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0027.png
Flygtige organiske forbindelser (VOC)
Toksicitet: Kræftfremkaldende, vejrtrækningspåvirkninger, påvirkning af mave-tarm- og
nervesystem
Ikke persistent: Afgasses fra biokullet kort tid efter produktion
VOC dannes under pyrolyseprocessen uagtet biomassen, hvor de enten bliver aflejret på
biokullets overflade, eller de findes inde i biokullets porer. Direkte efter produktion af biokul
bliver noget VOC frigivet til omgivelserne. Miljøstyrelsen opfordrer dog til, at kommunen stadig
skal være opmærksom på tilstedeværelsen af VOC i biokullet, da VOC vil dannes under pyrolyse.
15
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0028.png
Til
[email protected]
, cc.
[email protected]
&
[email protected]
KL's høringssvar til udkast til Miljøstyrelsens vejledende
udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
KL sender hermed høringssvar til udkast til Miljøstyrelsens vejledende
udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål.
Kulstoflagring gennem produktion og udbringning af biokul kan potentielt
være et væsentligt bidrag til den grønne omstilling. Jf. Aftale om et Grønt
Danmark, er der dog samtidigt regulatoriske og miljømæssige barrierer
for opskaleringen og udbredelsen af pyrolyseteknologi. KL finder det
derfor i udgangspunktet positivt, at der med udkastet til vejledende
udtalelse rettes opmærksomhed på en række miljømæssige
opmærksomheder, der kan være relevante ift. forebyggelse af jord- og
grundvandsforurening.
KL vurderer dog samtidigt, at det er utilstrækkeligt at adressere denne
nye opgave for kommunerne med en vejledende udtalelse, der ikke giver
entydige svar. Den vejledende udtalelse har ikke direkte retsvirkning,
men tillægges alligevel vægt ved sagsbehandling og i klagenævnet.
Kommunerne gives dermed ikke et sikkert retsgrundlag til balancering af
de klimapolitiske initiativer, der konkret er igangsat vedrørende pyrolyse,
og de miljømæssige risici.
Overordnede bemærkninger
KL bemærker, at der med den vejledende udtalelse rettes
opmærksomhed på en række usikkerheder og manglende viden om
potentielle miljøfare ved biokul. Skrivelsen opfordrer samtidigt til at
kommunerne udviser et forsigtighedsprincip i eventuelle tilladelsen og
lægger op til, at der foretages konkrete vurderinger af den enkelte
konkrete produktion af biokul. Endvidere skal kommunen vurdere det
miljømæssige samspil med den konkrete jordbund, der ønskes
udbringningstilladelse til.
Den vejledende udtalelse adresserer faren for en ”irreversibel og
permanent ændring af jordens struktur” samt fare for eventuel ”frigivelse
af sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer, der er stede i
biokullet”.
Den vejledende udtalelse kan umiddelbart læses således, at
kommunerne i den konkrete sagsbehandling i de enkelte tilladelser, skal
opnå et højere vidensniveau, end det har været muligt for Miljøstyrelsen
forud for den vejledende udtalelse. Det er på den baggrund KL’s
vurdering, at der er behov for en mere entydig tilkendegivelse af, hvilke
forhold der skal være gældende, før end det er miljømæssigt forsvarligt
Dato: 3. februar 2025
Sags ID: SAG-2025-00427
Dok. ID: 3538402
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3515
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0029.png
at give tilladelse til udbringning af biokul samt, hvordan kommunerne
konkret skal sikre dette. Såfremt Miljøstyrelsen ikke vurderer, at det
overordnet er miljømæssigt forsvarligt at udbringe biokul på baggrund af
kendt viden, bør dette tydeliggøres.
KL imødeser udarbejdelsen af relevant lovgivning og vejledning, der kan
understøtte en miljømæssig sikker udbringning af biokul, såvel som
produktion heraf. En opdateret miljølovgivning er ligeledes et af flere
relevante afklaringer, såfremt kommunerne skal planlægge for placering
af kommende pyrolyseanlæg, jf. KL’s høringssvar til
forslag til ændring af
lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov anvendelse af Danmarks
undergrund og lov om planlægning.
Specifikke bemærkninger
KL ser behov for, at der i skrivelsen skrives mere om, hvad en
udbringningsansøgning bør indeholde: Kan kommunerne eksempelvis
kræve analyse af biokullene som en del af ansøgningen? Kan der stilles
krav om faststofanalyser, eller udvaskningstest? Skal ansøger levere en
risikovurdering? Hvordan får kommunerne oplysninger om, hvilken
biomasse der er ”råvare” for biokullene og pyrolyseprocessen? Skal
ansøger levere en deklaration for biokullene?
KL bemærker, at ”Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at marken ved
udbringning af biokul til jordbrugsformål ikke udgør et anlæg i
godkendelsesbekendtgørelsens forstand. Nyttiggørelse af biokul på
landbrugsjord kan derfor ikke indføres under et listepunkt.” Det er uklart,
hvordan det harmonerer med nyttiggørelse af jord på landbrugsjord til
jordforbedring, der i dag betragtes som anlæg og godkendelsespligtigt
listepunkt. Det fremgår samtidigt af skrivelsen, at udbringning er omfattet
af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 11b – der omhandler anlæg til
bortskaffelse af affald.
KL tager forbehold for politisk behandling af høringssvaret.
KL imødeser den økonomiske høring.
Dato: 3. februar 2025
Sags ID: SAG-2025-00427
Dok. ID: 3538402
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3515
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Janne Sommer
Konsulent
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0030.png
Dato
Side
30. januar 2025
1 af 3
Miljøstyrelsen
Sendt til:
[email protected]
med kopi til Rikke Rud Christiansen,
[email protected]
og May Ling Choong Knudsen,
[email protected]
Høringssvar til høring over udkast til vejledende udtalelse om udbringning af
biokul til jordbrugsformål - journalnummer MST-2021-2761
Miljøstyrelsen har den 13. januar 2025 sendt udkast til vejledende udtalelse om udbringning af
biokul til jordbrugsformål i høring med høringsfrist 3. februar 2025.
Midlertidig vejledning og få mængder frem til medio 2026
Landbrug & Fødevarer forstår, at formålet med den vejledende udtalelse er af midlertidig karakter
og kun skal være gældende frem til medio 2026, hvor der ifølge regeringens Pyrolysestrategi
”Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse” fra oktober 2024 vil være udarbejdet en bekendtgørelse
for udbringning af biokul til jordbrugsformål med fastsatte grænseværdier for tungmetaller og andre
miljøfremmede stoffer. Landbrug & Fødevarer er meget positive overfor, at der bliver fastsat
grænseværdier og regler for udbringning, så biokul kan udbringes sikkert på landbrugsjord i hele
Danmark, og klimaeffekten af biokul kan udnyttes fuldt ud.
Af regeringens pyrolysestrategi fremgår, at udbringning af biokul til jordbrugsformål fra
pyrolyseanlæg baseret på spildevandsslam i dag er omfattet af Affald til jord bekendtgørelsen.
Derfor vil den vejledende udtalelse i praksis kun omfatte biokul fra pyrolyse af biomasse, som ikke
er omfattet af Affald til jord til bekendtgørelsen. Dette bør fremgå meget klart i den vejledende
udtalelse.
Landbrug & Fødevarer vurderer, at mængden af biokul (ikke baseret på spildevandsslam), som
skal udbringes i 2025 og 1.halvdel 2026 vil være begrænset til den allerede kendte kapacitet; som
primært består af et fuldskalaanlæg og en række pilotanlæg. Det vil primært være baseret på
halmbiomasse og fraseparerede fibre fra afgasset husdyrgødning. Derfor bør typen af biomasse
indskrænkes til disse to typer i den vejledende udtalelse.
Vejledning skal fremme udvikling – ikke være en bremse
Landbrug & Fødevarer mener, at der frem til medio 2026 er behov for en effektiv og klar vejledning
af de kommuner, som skal give en §19 tilladelse. Miljøstyrelsens udkast til vejledende udtalelse
opremser en masse miljøregler og hensyn, der bør tages med i betragtning ved behandling af en
ansøgning om en § 19 tilladelse. Omfanget af regler og hensyn, som Miljøstyrelsen inddrager i den
vejledende udtalelse, er meget omfattende. Der er ikke fokuseret på de typer biomasse, som vil
være relevante i forhold til produktion af biokul til jordbrugsformål frem mod medio 2026. Disse er,
som ovenfor nævnt, halm og fraseparerede fibre fra afgasning af husdyrgødning.
Desuden giver den vejledende udtalelse ikke sagsbehandlerne i kommunerne nogle konkrete
redskaber til hvilke grænseværdier og betingelser, som kan sættes i §19 tilladelserne. Landbrug &
Fødevarer er bekymret for, at udkast til vejledning kan sætte udviklingen i stå, fremfor at hjælpe
kommunerne i en overgangsfase.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0031.png
Side 2 af 3
Begrænsning af fosformængder er et centralt udbringningsprincip
Landbrug & Fødevarer undrer sig meget over, at vejledningen ikke sætter udbringningsmængden i
forhold til mængden af fosfor i biokul, som under alle omstændigheder er et relevant princip ved
udbringning på landbrugsjord, fordi der skal tages hensyn til fosforloftet. Dette loft er typisk af
størrelsesordenen 30 kg P/ha, hvilket svarer til 0,5 – 10 tons biokul/ha, afhængigt af biokullets
fosforindhold.
Behov for konkret og praksisnær vejledning
Miljøstyrelsens vejledning lægger vægt på alt det, som ikke er kendt viden. Men det hjælper ikke
sagsbehandleren i den konkrete situation. I stedet er det behov for henvisninger til, hvor
sagsbehandleren kan finde relevant viden.
Desuden savner Landbrug & Fødevarer vejledning til kommunerne om, hvor de kan søge
inspiration til fastsættelse af grænseværdier. Her ville det yderst relevant at henvise til
grænseværdier i Affald til jord bekendtgørelsen samt Bioaskebekendtgørelsen. Bekendtgørelsernes
grænseværdier er fastsat ud fra det kriterium, at der ikke må ske en ophobning af tungmetaller og
miljøfremmede stoffer i jorden som følge af anvendelse af affald til jordbrugsformål. Endvidere kan
der henvises European Biochar Cerfiticate, som har sat grænseværdier for udbringning på
landbrugsjord EBC agro. Nyeste guideline ligger her:
https://www.european-
biochar.org/media/doc/2/version_en_10_4.pdf
Her er også sat grænseværdier for stoffer, som kan opstå i processen såsom PAH’er og dioxin.
Derudover mener Landbrug & Fødevarer, at afsnittet om PFAS bør slettes, da det ikke er relevant
for pyrolyse af halm og fraseparerede fibre fra afgasset husdyrgødning. Udbringning af biokul
baseret på pyrolyse af spildevandsslam er reguleret i anden regulering og bør ikke inddrages i
denne vejledning, som nævnt ovenfor.
Brug kommunernes erfaring
En række kommuner har allerede givet velovervejede og fyldestgørende §19 tilladelser i 2023 og
2024 til udbringning af biokul. Landbrug & Fødevarer vil opfodre til, at Miljøstyrelsen inddrager
disse konkrete erfaringer i den vejledende udtalelse og offentliggør eksempler på §19 tilladelser,
som allerede er givet. Det vil i høj grad kunne hjælpe den enkelte kommunale sagsbehandler til at
udforme en §19 tilladelse.
Landbrug & Fødevarer støtter, at Miljøstyrelsen ifølge regeringens pyrolysestrategi vil
afholde informationsmøder og workshops for aktører, miljømyndigheder og øvrige
interessenter. Landbrug & Fødevarer vil i den forbindelse opfordre til, at Miljøstyrelsen nedsætter
en ERFA-gruppe bestående af de berørte kommuner, KL, Landbrug & Fødevarer og
biokulproducenter, hvor relevante problemer kan afklares frem mod medio 2026.
Konkrete bemærkninger:
S1:
Afgrænsning af formål og indhold med nærværende vejledende udtalelse.
Det bør tydeligt fremgå, at pyrolyse af biomasser/affald omfattet af Affald til jord bekendtgørelsen
ikke er omfattet af denne vejledende udtalelse. Herunder præciseres, at biokul til udbringning på
landbrugsjord baseret på spildevandsslam ikke er omfattet af den vejledende udtalelse
S2:
Forhold til miljøgodkendelser
Landbrug & Fødevarer er enige i, at udbringning af biokul ikke kræver en miljøgodkendelse.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0032.png
Side 3 af 3
S3:
Eksempler på miljømæssige relevante opmærksomhedspunkter for risikovurdering af biokul….
Udbringning af fosformængder per ha er et meget relevant opmærksomhedspunkt, som bør
medtages. Det vil ofte være den begrænsende faktor for udbringning af tørstofmængder.
S6:
Hvilke grænseværdier skal kommunen være opmærksom på?
Her vil det være relevant at henvise til, at der kan hentes inspiration til fastsættelse af
grænseværdier i Affald til jord bekendtgørelsen samt Bioaskebekendtgørelsen. Grænseværdierne i
disse bekendtgørelser er generelt fastsat ud fra et forsigtighedsprincip om, at der ikke må ske en
ophobning af metaller og miljøfremmede stoffer i jorden som følge af anvendelse af affald til
jordbrugsformål. Desuden kan der henvises til European Biochar Cerfiticate, som har sat
grænseværdier for udbringning på landbrugsjord EBC-agro. Nyeste guideline ligger her:
https://www.european-biochar.org/media/doc/2/version_en_10_4.pdf
Her er også sat grænseværdier for stoffer, som kan opstå i processen såsom PAH’er, dioxin mfl.
S14 PFAS
Landbrug & Fødevarer foreslår at slette afsnittet om PFAS, da denne vejledende udtalelse bør
indskrænkes til kun at omfatte biokul produceret af halm og fraseparerede fibre fra afgasset
husdyrgødning, hvor PFAS ikke er et problem.
Landbrug & Fødevarer uddyber gerne vores høringssvar, såfremt der er behov for det.
Med venlig hilsen
Birgitte Kjær
Chefkonsulent
Miljø & Bæredygtighed
M +45 4110 9741
E [email protected]
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0033.png
Dato: 3. februar 2025
Til Miljøstyrelsen, Affald og Data,
[email protected]
Journalnummer MST-2021-27613
kopi til Rikke Rud Christiansen,
[email protected]
og May Ling Choong Knudsen,
[email protected].
Høringssvar fra NIRAS
NIRAS takker for invitationen til at afgive høringssvar til Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af
biokul til jordbrugsformål. Vores høringssvar har baggrund i vores erfaringer med miljørådgivning.
Overordnet hilser vi en vejledning velkommen og forventer den vil kunne give grundlag for, at en ensartet og
fagligt funderet sagsbehandling kan finde sted.
NIRAS har følgende kommentarer:
Afsnit om Bilag 3:
NIRAS er enig i, at der er en risiko for, at biokul kan indeholde de miljøfarlige forurenende stoffer, der nævnes i
bilag 3.
NIRAS foreslår, den vejledende udtalelse inkluderer risikoen for, at pesticider, der sprøjtes på landbrugsarealer
efter udbringning af biokul, vil bindes til biokul anderledes end de bindes til jord, og at pesticidernes frigivelse
fra jord til grundvand og overfladevand vil ændres.
Udover vurdering af pesticider foreslår NIRAS, at der inkluderes risikovurdering for PFAS i evt. blanding med
pesticider og PFAS, som stammer fra luftdeposition.
Angående dioxiner og furaner: Vi foreslår at konkretisere nærmere, hvad der menes med
”store mængder
af
klor”
når der skrives,
at
”dioxiner/furaner
potentielt kan dannes under pyrolyse. Det er især hvis der er store
mængder af klor (Cl) tilstede i den anvendte biomasse.”
Litteraturkilde nr. 8, som der henvises til, nævner, at 0,75% chlor i affald kan medføre dannelse af uønskede
stoffer, selvom mængden
i litteraturkilden anses for at være ”et mindre indhold”: Litteraturkilde 8
skriver såle-
des: ”
Der er bl.a. i Sverige og Tyskland foretaget analyser af indholdet af chlor i den type affald, der forbrændes
på konventionelle anlæg. Der er fundet et mindre indhold på typisk <0,75 % chlor i hovedsagelig ikke-farligt og
forbrændingsegnet affald stammende fra f.eks. kogsalt eller PVC-materialer (Mark et al. 2015 og Fängmark et al.
1994).Tilstedeværelse af chlorforbindelser i røggassen fra forbrændingen vil kunne føre til dannelse af chlore-
rede dibenzo-p-dioxiner og -dibenzofuraner (PCDD/F) i røggassen under dennes afkøling fra 850 til 250°C, jo
mere des langsommere afkølingen sker”.
Da udkastet handler om biokul, både som produkt og som affald, skal prøvetagning være repræsentativ. NIRAS
foreslår, at man bruger dansk standard DS 3077:2024 om prøvetagning, for at sikre en ensartet prøvetagning på
tværs af aktører, og et troværdigt og entydigt resultat. Biokul er for analyselaboratorierne en relativt ny ma-
trice. Der kan opstå problemer med ekstraktion samt interferens, hvis der vælges en forkert metode, og der kan
dermed forekomme unøjagtige analyseresultater. NIRAS foreslår derfor at der med udgangspunkt i EBC (Euro-
pean Biochar Certification) træffes beslutning om, hvilke analysemetoder mv., der skal benyttes.
Projekt ID: NETW.N00115
Dokument ID: MY72664SRNVM-270469417-1646
1/2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0034.png
Forhold til miljøbeskyttelseslovens §19:
I slutningen af afsnittet opfordrer Miljøstyrelsen umiddelbart til at fastholde et forsigtighedsprincip i forbindelse
med udbringning af biokul på landbrugsjorde. Opfordringen til forsigtighedsprincip beror sig på, at de miljø-
mæssige konsekvenser af anvendelsen af biokul til jordbrugsformål ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Der
mangler dermed fortsat dokumentation i forhold til indholdsstoffer i biokul samt hvilke langtidseffekter, der er
på jorden og det øvrige miljø (herunder bl.a. grund-, overflade- og drikkevand) som følge af udbringningen.
NIRAS bemærker, at den vejledende udtalelse således lægger op til, at kommuner kan give tilladelse til, at bio-
kul udbringes på danske landbrugsjorde, selvom de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser endnu ikke er
tilstrækkeligt dokumenteret.
Set i lyset af tidligere tiders problemer med forurening, såsom PFAS-udsivning på marker fra brandsluknings-
skum, foreslår NIRAS, at det allerede nu gøres klart, hvem der vil have ansvaret for en efterfølgende oprensning,
hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt. Vil det være producenten af biokul, landmanden, der har udbragt
biokullet eller kommunen, der har givet tilladelse til udbringning af biokullet?
Projekt ID: NETW.N00115
Dokument ID: MY72664SRNVM-270469417-1646
2/2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0035.png
Miljøstyrelsen
[email protected]
Kopi:
Rikke Rud Christiansen,
[email protected]
May Ling Choong Knudsen,
[email protected]
Branchef oreningen f or pyrolyseaktører
i Danmark - Pyrolyse Danmark
CVR-nr44830620
www.pyrolysedanmark.com
København, 28/1-2025
Re.: MST-2021-27613: Høringssvar til udkast til vejledende udtalelse om udbringning
af biokul til jordbrugsformål
Kære Miljøstyrelse
Tak for invitationen til at indgive høringssvar på udkast til vejledende udtalelse om udbring-
ning af biokul til jordbrugsformål. Dette notat repræsenterer Pyrolyse Danmark, branchefor-
eningen for pyrolyseaktører i Danmark, der tæller følgende medlemmer:
AquaGreen ApS
Dall Energy ApS
Frichs Pyrolysis ApS
MASH Makes A/S
Organic Fuel Technology A/S
Stiesdal SkyClean A/S
Høringssvaret indledes med en overrodenet tilbagemelding efterfulgt af mere konkrete for-
slag til præciseringer af teksten.
Som vi forstår, er vejledningen en del af
Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse,
hvor der er
stillet til opgave at lave en styrket vejledning til kommuner i forbindelse med §19 tilladelser til
udbringning af biokul på landbrugsjord. Formålet med vejledningen skulle være at støtte
kommunerne i sagsbehandlingen med henblik på at strømline sagsbehandlingen på tværs af
kommunerne, når biokul ønskes anvendt til jordbrugsformål.
Vi støtter til fulde den stillede opgave. Vores erfaringer med ansøgning i adskillige kommu-
ner har dokumenteret forskelle i sagsbehandlingen. Det kan være forskellige krav til §19 an-
søgningens dokumentationsgrundlag, herunder om en VVM screeningsansøgning er påkræ-
vet og hvorvidt både høringsperiode og klagefrist har opsættende virkning på tidspunktet for
tilladelsens gyldighed.
Overordnet synes vi ikke at vejledningen tydeliggør, hvorledes kommunen skal forholde sig
ved ansøgning om spredning af biokul efter §19 tilladelse. Det kunne være ønskeligt om vej-
ledningen fremhæver, hvilken lovhjemmel som gør sig gældende, så ansøgninger behandles
ensartet blandt andet hvad angår grænseværdier, dosering og beskyttede områder.
Vi anbefaler, at vejledningen indeholder retningslinjer om §19 ansøgningens indhold og do-
kumentationsgrundlag. Især har vi oplevet unødigt bureaukrati ved VVM screeningsansøg-
ningen, hvor en del af oplysningerne i den generelle skabelon fra MST efter vores mening
har begrænset relevans og er tidskrævende og omstændige at finde. Det ville være nyttigt
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
med en skabelon, der er tilpasset til formålet, hvis en VVM screeningsansøgning er nødven-
dig. Vejledningen kunne måske også indeholde reference til allerede udstedte §19 tilladel-
ser, hvor VVM ikke var nødvendig.
Vejledningen kommenterer ikke på den nuværende forskel i forvaltningen af biokul på bag-
grund af, hvorvidt indgangsbiomassen er inkluderet på BEK. Nr. 1001 Bilag 1, eller om der
er tale om biokul baseret på materiale, som normalt vil betegnes som et sædvanligt gød-
ningsstof eller en restafgrøde. Biokul, hvor indgangsbiomassen er inkluderet på BEK. Nr.
1001 Bilag 1, er underlagt anmeldepligt, og ikke et krav om §19 tilladelse modsat biokul på
andre biomassetyper. Biomasser, som normalt vil betegnes som et sædvanligt gødningsstof
eller en restafgrøde, kan frit anvendes som gødningsmiddel under hensyntagen til de gæl-
dende gødsknings- og harmoniregler. Men at biokul baseret på disse materialer er underlagt
krav om §19 tilladelse virker ulogisk.
Særlige opmærksomhedspunkter:
•
Vejledningen forholder sig ikke til mængder som kan anvendes pr areal men pointe-
rer at
”Miljøstyrelsen opfordrer umiddelbart til at fastholde et forsigtighedsprincip i for-
bindelse med udbringning af biokul på landbrugsjorde”
(s.3) og
”Biokulsmængde som
jorden kan tåle at modtage, inden den bliver overmættet af biokul”
(s.10).
o
Doseringen af biokul vil ofte være afhængig fosforindholdet, som det opsum-
meres i Elsgaard L.
et al.
Knowledge synthesis on biochar in Danish agricul-
ture. 166 pg. – DCA advisory report No. 208: s 125
“In relation to Danish ferti-
lizer regulations, the P concentration in biochar will often be limiting for how
much biochar can be added per hectare. It was shown (Chapter 7) that for bi-
ochars derived from digestates, separated slurry and from sewage sludge, it
will only be possible to apply approx. 0.5 tonne biochar/ha/yr as an average
without exceeding the P ceiling of 30 kg P/ha. Thus, for large scale applica-
tion of biochar from such feedstocks further research should be prioritized in
order to develop production pathways that minimize the resulting P content in
the biochars. For biochar produced from straw as feedstock, calculations 125
according to the P ceiling indicate that typically 7-9 tonne biochar/ha/yr (but
up to 25 tonne biochar/ha/yr) can be applied without exceeding the P ceiling
of 30 kg P/ha (see Table 7.1).”
Dosering af biokul uden betydende fosforindhold vil begrænses af Affald til
jord bekendtgørelsen (BEK nr. 1001):
§ 25. Der må ikke med affald tilføres
jorden mere end 7 tons tørstof pr. ha pr. år, beregnet som et gennemsnit over
10 år. I parker og skove, hvor der ikke dyrkes fortærbare afgrøder, må der til-
føres 15 tons tørstof pr. ha pr. år, beregnet som et gennemsnit over 10 år.
Udkastet til den vejledende udtalelse kunne styrkes af at tydeliggøre de for
nuværende begrænsninger.
o
o
•
Bekymringen rejst i forhold til antal af udbringninger;
”Miljøstyrelsen er på nuværende
tidspunkt af den opfattelse, at det kan være hensigtsmæssigt at begrænse antallet af
udbringninger af biokul på de samme landbrugsjorde. (…) Såfremt der bliver fremlagt
ny viden vedr. biokul, kan det evt. overvejes at revurdere begrænsningen.”
(s. 4).
o
Antallet af udbringninger falder udenfor den hjemmel, som der findes for nu-
værende. Den nuværende, gældende tørstofbegrænsning i BEK nr. 1001 vil
begrænse totalmængden i samspil med næringsstofindholdet, som reguleres
af fosforloftet.
En fremtidig biokulbekendtgørelse kunne inkludere en ramme for antal af
spredninger, men en vejledning i nuværende regler må baseres på nuvæ-
rende regelsæt.
Ved at reducere antallet af udbringninger, reduceres muligheden for at nyttig-
gøre næringsstoffer i biomasserne.
o
o
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0037.png
•
Vejledningen synes ikke at være konsistent i forhold til risiko for udvaskning af miljø-
fremmede stoffer:
o
S. 4
”Eftersom udvaskningen og biotilgængeligheden af de sundhedsskade-
lige og miljøfarlige forurenende stoffer endnu ikke er veldokumenteret, anta-
ger Miljøstyrelsen ud fra en konservativ betragtning, at de miljøfarlige forure-
nende stoffer udvaskes fuldstændigt til recipienter, grundvand og jord, og der-
ved er fuldt tilgængelige for planter og jordens fauna.”
S. 11:
”Biokul adskiller sig væsentligt fra deres oprindelige biomasse ved at
indholdsstofferne optræder i en hårdt bundet form, der har en markant og væ-
sentlig anderledes nedbrydningstid og påvirkning af nærmiljøet end den op-
rindelige biomasse. Biokul kan derfor ikke direkte sammenlignes med den an-
vendte biomasse.”
Det er vigtige punkter som der findes en del litteratur studier på allerede som
kan lægge til inspiration og kan kommenteres af det opstartede studier på
Universiteterne eller tilsvarende igangværende forskningsprojekter som også
belyser dette.
I vejledningen foreslås at tydeliggøre hvilke stoffer som kan være bekym-
ringspunkter og hvilke grænseværdier som er gældende og derfor skal tages
til vurdering under behandlingen af en §19 ansøgning.
o
o
o
•
Vejledningen omtaler flygtige organiske forbindelser (VOC) som et opmærksomheds-
punkt. Det kunne støtte vejledningen, hvis det uddybes, hvilke stoffer der særligt bør
være i fokus og hvilke grænseværdier, som der kan anvendes.
RUC har lavet en overblik over forskellige landes biokulreguleringer, som måske kan tjene til
inspiration,
https://forskning.ruc.dk/files/107614983/Thomsen_2024_Political_regula-
tion_of_biochar_production_and_use_in_agricultural_soils_v3.pdf.
Sammenfattende ser vi en væsentlig risiko for, at den vejledende udtalelse om udbringning
af biokul til jordbrugsformål i sin nuværende form ikke vil tjene det ønskede formål. Vi frygter,
at den tværtimod vil medføre, at kommunerne foranlediges til at afvise §19 ansøgninger med
henvisning til forsigtighedsprincipper. Vi forventer ingen væsentlig strømlining af sagsbe-
handlingen i kommunerne, og den vejledende udtalelse risikerer derfor at give anledning til
yderligere forsinkelse i udrulningen af pyrolyse og biokul som virkemiddel i landbrugssekto-
ren. Hvis det går som frygtet, vil slutresultatet være, at det bliver vanskeligere at nå ambitio-
nerne i Aftale om et Grønt Danmark.
Forslag til præciseringer af vejledningen:
Side 1: ” Denne vejledning har kun til formål at vejlede om de tilfælde, hvor biokulsudbring-
ning til jordbrugsformål kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19.”
Det betyder, at vejledningen ikke gælder biokul lavet af slam. Det kan virke ulogisk at ude-
lukke slam, men det er også ulogisk, når vejledningen i øvrigt omtaler risikofaktorerne ved
slam.
Side 1; ”… indtil der evt. er fastlagt enkel og klar regulering af biokul.” håber vi kan rettes til
“…indtil der er fastlagt enkel og klar regulering af biokul.”
Side 1: ”… Årsagen er, at biokul indeholder stoffer…” bør rettes til ”… Årsagen er, at biokul
kan indeholde stoffer…”
Side 2: ”Det er endnu uvist, hvordan biokul nedbrydes over tid, og hvordan det har betydning
for frigivelsen af sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer.”
Danske geologer har vist, at kulstofstrukturen i biokul er inertinit, når den er tilstrækkeligt py-
rolyseret. Det er velkendt fra petrokemisk/geologisk videnskab, at denne struktur ikke ned-
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
brydes indenfor tusinder af år medmindre den afbrændes. Der er derfor ikke længere usik-
kerhed om biokuls permanens i jord. Det kan måles ved ”Random reflectance” måling, hvor
stor en del af kulstoffet i et biokul der er permanent stabil. (Sanei H et al, Assessing bio-
char’s permanence: An inertinite benchmark, International Journal of Coal Geology, ).
Side 2: “Pyrolyse sker ofte ved temperaturer over 500-600 C” bør rettes til ”Pyrolyse sker
ved temperaturer fra 350 C og ofte ved temperaturer over 500-600 C.”
Side 2: “Miljøstyrelsen har igangsat et forskningsprojekt, der skal belyse tilstedeværelsen og
udvaskningsgraden af miljøfarlige forurenende stoffer, der er i biokul produceret i Danmark
på danske biomasser, samt hvilke miljøfarlige forurenende stoffer, der kan dannes under py-
rolyseprocessen. Det forventes, at projektet leverer gradvist resultater fra medio 2025 frem
til 2027. ”
Vi appellerer til at man allerede nu også inddrager resultater fra udenlandske studier, der i
vidt omfang viser at biokul immobiliserer bl.a. tungmetaller, så disse udvaskes i langt mindre
grad, og at biokul f.eks. kan bruges til at oprense jord og spildevand for tungmetaller og
PFAS. Det virker snævert, at man kun baserer sig på egne studier. F.eks. giver biokul fra
slam betydeligt mindre tungmetaludvaskning end slam med lavere tungmetal koncentratio-
ner.
Kilder: Roberts, D. A. (2017). Slow pyrolysis enhances the recovery and reuse of phospho-
rus and reduces metal leaching from biosolids. Waste Management 64, 133-139.
Sylvan, I. (2023). Sludge-derived char use for metal remediation in wastewater - dissertation.
Stockholm, Sweden: Mälardalen University Doctoral Dissertation 387, ISBN 978-91-7485-
607-1.
Krahn M.K. et al. (2023). Sewage sludge biochars as effective PFAS-sorbents. Journal of
Hazardous Materials 445.
Mendez A. et al. (2012). Effects of sewage sludge biochar on plant metal availability after
application to a Mediterranean soil. Chemosphere 89.””
Side 3: ”Det ikke kan udelukkes, at biokullets tilstedeværelse og gradvise nedbrydning over
tid i jorden medfører en irreversibel og permanent ændring af jordens struktur. I forlængelse
af dette gøres der også opmærksomt på, at eventuelle sundhedsskadelige og miljøfarlige
forurenende stoffer, der er stede i biokullet, vil blive frigivet bl.a. i forbindelse med nedbryd-
ningen af biokullet.”
Der lægges stor vægt på nedbrydning af biokullet. I reference 6 i høringsudkastet refereres
til Heikkenen et al 2019. Det er problematisk at Heikenen et al artiklen omhandler hydrochar
og biokul fra torrefaction, som ikke er pyrolyseret, og som derfor har en anden kulstofstabili-
tet. På den måde blander man forskellige termiske processer sammen og anvender en for
bred terminologi for biokul. Det er vigtigt, at man definerer biokul til jordbrugsanvendelse
som biokul produceret ved pyrolyse ved minimum 550°C i minimum 5 minutter, for at være
sikker på reduktion af organiske forureninger. Biokul produceret med andre teknologiske løs-
ninger eller ved lavere temperaturer bør dokumentere reduktion af organiske forureninger.
Side 4: ” Grænseværdi for indholdsstoffer i biokul vil bero sig på en konkret vurdering af ind-
holdet af stoffet, samt det areal biokullet skal anvendes på.”
Det vil være hensigtsmæssigt med et eksempel til støtte for kommunernes sagsbehandling.
Side 4: “Der er endnu ikke viden om, hvilke specifikke stoffer der altid kan være til stede i
biokullet, hvorfor man bl.a. vil skulle inddrage indholdsstofferne i biomassen samt selve py-
rolyseprocessen.”
Hvorfor er det relevant at stille krav til indholdsstofferne i biomassen snarere end fokusere
på selve biokullet. Pyrolysetemperaturen er ikke i sig selv nogen garanti for indholdsstoffer
snarere en indikator for kulstoffets stabilitet.
Side 4: ”Eftersom udvaskningen og biotilgængeligheden af de sundhedsskadelige og miljø-
farlige forurenende stoffer endnu ikke er veldokumenteret, antager Miljøstyrelsen ud fra en
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
konservativ betragtning, at de miljøfarlige forurenende stoffer udvaskes fuldstændigt til reci-
pienter, grundvand og jord, og derved er fuldt tilgængelige for planter og jordens fauna.”
Roberts et al. 2017 dokumenterer, at næsten intet af 4 tungmetaller (Zn, Cu, Cd, Al) udva-
skes fra slambiokul, der er pyrolyseret ved 600°C og 750 °C under oxidative accelererede
betingelser, og der er mere end 100 gange mindre udvaskning af tungmetaller end fra slam-
met, som biokullet er produceret af, så virker denne konservative betragtning meget konser-
vativ.
Kilde: Roberts, D. A. (2017). Slow pyrolysis enhances the recovery and reuse of phosphorus
and reduces metal leaching from biosolids. Waste Management 64, 133-139.
Side 4: ” Tørstofbegrænsning indebærer, at der maksimalt må tilføres jorden en vis mængde
tørstof pr. ha. pr. planperiode.”
Det vil være hensigtsmæssigt med et vejledende tal for tørstofmængde til støtte for en ens-
artet kommunal sagsbehandling.
Side 4: ” Miljøstyrelsen er på nuværende tidspunkt af den opfattelse, at det kan være hen-
sigtsmæssigt at begrænse antallet af udbringninger af biokul på de samme landbrugsjorde.”
Det vil være hensigtsmæssigt med et vejledende tal for antallet af udbringninger til støtte for
en ensartet kommunal sagsbehandling.
Side 5: ” Hvad er biokullets sammensætning?”
Hvis biomassen alene består af afgrøderester og husdyrgødning, ville biomassen, hvis den
ikke blev pyrolyseret, typisk blive udbragt på landbrugsjord til jordbrugsformål. Vejledningen
vil betyde øget behov for analyser og dermed øgede omkostninger ved produktion af biokul.
Side 6: ” Drikkevandskvalitetskriterier og jordkvalitetskriterier kan også være relevante at
inddrage i sagsbehandlingen.”
Det vil være hensigtsmæssigt med konkrete eksempler for at støtte for en ensartet kommu-
nal sagsbehandling.
Side 6: ” Miljøstyrelsen kan på nuværende tidspunkt ikke fastsætte konkrete grænseværdier
for biokul.”
Vejledningen bør – trods den begrænsede viden – komme med konkrete anvisninger, hvis
vejledningen skal opfylde sit formål. Det kunne f.eks. være en reference til allerede udstedte
konkrete tilladelser.
Side 6: ” Det kan overvejes at indskrænke mængderne af biokul, der må udbringe pr. ha pr.
planperiode.”
Vejledningen bør – trods den begrænsede viden – komme med konkrete anvisninger, hvis
vejledningen skal opfylde sit formål. Det kunne f.eks. være en reference til allerede udstedte
konkrete tilladelser.
Side 11: ” Per- og polyfluoralkylforbindelser (PFAS)”.
Vi har ikke kendskab til noget studie, der dokumenterer dannelsen af PFAS som del af pyro-
lyseprocessen, men PFAS kan optræde i biomassen, og det bør præciseres i vejledningen.
Side 11: ”Generelt konstateres det, at der er manglende viden og dokumentation for især de
langsigtede agronomiske og miljømæssige påvirkninger af biokul i jord.”
Vi opfordrer Miljøstyrelsen til at støtte sig til fra international forskning, hvor der er en meget
stor mængde dokumentation for de langsigtede agronomiske og miljømæssige påvirkninger
af biokul i jord.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0040.png
Side 11: ” ”En vidensbase, der ikke er entydig.”
Det er vigtigt med en klar definition af biokul og minimumskrav til pyrolyseprocessen, da det
vil indsnævre karakteristiske egenskaber for biokul. F.eks. bør data fra hydrochar fra HTC-
anlæg bør ikke anvendes.
Side 13: ”Der er altså en lang række forskellige typer sundhedsskadelige og miljøfarlige foru-
renende stoffer, der potentielt kan være til stede i biokul. Det er endnu uvist, hvordan og
hvorvidt sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer udvaskes fra biokul, samt bi-
otilgængeligheden af de sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer, der er i bio-
kul.”
VOC’er og PAHer, dioxiner kan findes i biokul, hvis man ikke sørger for en tilstrækkelig ad-
skillelse af biokul og pyrolysegas, inden at biokullet tages ud af reaktoren og køles ned. Bio-
kulkvaliteten er derfor anlægsafhængig, og det bør vejledningen præcisere og tage højde
for. F.eks. kunne forestille sig, at biokul fra et givet anlæg indledningsvis skal måle både
PAH og VOC’er, men hvis analyseresultaterne er tilfredsstillende og processen stabil, bør
man reducere analysekravene hen ad vejen.
PAH’er og andre organiske forureninger i biokul kan holdes på et meget lavt niveau.
AquaGreen har delt data, der viser PAH-niveauer langt under grænseværdierne for slam, og
at der sker en reduktion PAH-indholdet i slam.
Den anden fare er at man opererer med an al for bred definition af pyrolyse/termisk behand-
ling bag ved den biokul der er tiltænkt udbringning på landbrugsjord, hvilket kan ende med at
gøre forholdene omkring gode anlæg, der producerer biokul uden organiske forureninger
med immobiliserede tungmetaller alt for bureaukratiske.
AquaGreen har tidligere vist en reduktion af PCB/PCDD/PCDF og PFAS og andre organiske
forbindelser (lægemidler) på mere end 95 % i forhold til biomassen, der kommer ind (slam).
Side 14: ”Dioxiner/furaner kan potentielt dannes under pyrolyse”
AquaGreen har i skriv til MST dateret den 23-02-2024 delt data, der viser næsten fuldstæn-
dig eliminering af dioxiner og PCB samt PFAS ved AquaGreens pyrolyse ved 650 °C. Mht.
PCB og PCDD/F viser resultater fra 2017 fra biokul lavet af slam tilsvarende store reduktio-
ner:
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0041.png
Vejledningen kunne styrkes med grænseværdier for disse stoffer i biokul., men som der
også nævnes i reference 6, er det en ”rather marginal risk for environmental use of biochar”.
Side 14: ” Miljøstyrelsen opfordrer dog til, at kommunen stadig skal være opmærksom på
mængden af PAH i biokullet, da PAH vil dannes under pyrolyse.”
Konkret vejledning efterspørges til hvordan kommunerne skal være opmærksomme. Et ek-
sempel på en konkret tilladelse kunne være gavnlig, hvis vejledningen skal sikre ensartet
sagsbehandling.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0042.png
A : Miljøstyrelsen
MST-2021-27613
3. februar 2025
Høringssvar til udkast til Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af
biokul til jordbrugsformål
Rådet for Grøn Oms lling (RGO) anerkender og hilser det velkomment, at der nu udarbejdes en vejledning,
der skal hjælpe kommunerne med at håndtere godkendelser af udbringning af biokul l jordbrugsformål.
Det er posi vt, at vejledningen tager udgangspunkt i et forsig ghedsprincip, hvilket er afgørende for at sikre
en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af biokul.
Det er dog uklart, hvilke regler der er gældende, hvis der ikke er tale om biokul l jordbrugsformål, men
eksempelvis biokul med formålet kulstoflagring. Det bør præciseres, hvordan sådant biokul er reguleret, og
hvilke krav der gælder for dets anvendelse.
RGO bemærker derudover, at PAH'er bør nævnes under biokuls sammensætning på side 5, da disse stoffer
jf. bilag 3 kan have betydning for vurderingen af biokuls miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser.
RGO finder det desuden uklart, om afsnit 3 på side 6 skal forstås således, at grænseværdierne i affald l
jord-bekendtgørelsen ikke kan anvendes som udgangspunkt når der udbringes biokul. Det bør præciseres,
om de e indebærer, at kommunerne selv skal fastsæ e grænseværdier, og i så fald, hvilke retningslinjer de
bør følge i denne proces.
Endelig finder RGO det problema sk, at der i Strategi og Arbejdsprogram for Pyrolyse tages udgangspunkt i,
at der i stor skala skal gives lskud l udbringning af biokul fra 2027, når der tages hensyn l de mulige
problema ske forhold, der nævnes i vejledningen. Som det beskrives
”er der altså en lang række forskellige
typer sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer, der poten elt kan være lstede i biokul”
(bilag
3). De e rejser bekymring for, at der vil være u lstrækkeligt vidensgrundlag l at vurdere de fulde
konsekvenser af biokuls anvendelse, især i betragtning af, at de flerårige markforsøg først afslu es i 2033 og
undersøgelserne af dannelsen af miljøfarlige stoffer i biokul, først færdiggøres i 2027.
Kontakt:
Trine Langhede, Rådgiver for Bioressourcer og Fødevarer: +45 3318 1931,
[email protected]
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0043.png
Roskilde, 30/01-2025
Roskilde University
Department of People and Technology
TRANSITIONS – Sustainability Transitions and Environmental Planning
Universitetsvej 1, Building 02.1, Room 065, DK-4000 Roskilde
+45 2235 4425 |
[email protected]
| ruc.dk
Til Miljøstyrelsen, Affald og Data, Journalnummer MST-2021-27613
CC Rikke Rud Christiansen og May Ling Choong Knudsen
Høringssvar fra RUC-IMT vedr
udkast til vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
Tak for muligheden for at give input til fremsendte udkast til vejledende udtalelse om udbringning af biokul.
Med udgangspunkt i et formål om at
gøre det nemmere at udbrede pyrolyseteknologien i Danmark,
og ud fra
projekterfaring fra arbejde med blandt andet danske kommuner finder jeg det meget væsentligt at lave en
vejledning. Det har vist sig at der i nogen kommuner er tvivl om behandlingen af P19 ansøgninger og deraf
afledte forskelle i praksis. Det er derfor meget velkomment at udgive en vejledning så alle kommuner ikke skal
starte forfra hver især. Med tanke på at der er sat gang i en proces med at afdække viden til at understøtte
målrettet regulering for produktion og anvendelse af biokul med en kort tidshorisont (2027), så finder jeg det
også væsentligt at antage en position baseret på et forsigtighedsprincip.
Overordnet set, finder jeg imidlertid at der er nogen balancer som med fordel kan justeres i forhold til at antage
et forsigtighedsprincip og samtidig understøtte fortsat udbringning af biokul i Danmark. Den rette balance bør
sikre at vejledningen hverken medfører et overvægt af forkerte godkendelser og skade på jordbrugssystemer
eller forkerte afvisninger og skade på de aktører som har bygget/ bygger anlæg og systemer op på foranledning
af midler og opfordring fra blandt andet Energistyrelsen. Der er to overordnede områder hvor jeg mener
udtalelsen med fordel kan justeres 1) Tone og ordvalget i dele af udtalelsen lægger pt op til en uhyre restriktiv
tilgang, og 2) Nogen mere konkrete anvisninger/ retningslinjer ift anbefalede grænseværdier, udbragte
mængder, intervaller for gentagelser mv ville kunne understøtte både ansøgningsprocedure og kommunens
behandling af ansøgninger. Det vil styrke balancen på begge områder at anbefale anvendelse af et sæt
minimums-fællesnævnere dannet af styrelsen på tværs af de foreslåede regelsamlinger fx affald-til-jord,
bioaskebekendtgørelse mv. Der er på baggrund af den videnskabelige litteratur jeg har læst ingen grund til at tro
at anvendelse af biokul i mindre doser til jordbrugsformål indebærer en væsentlig farlighed udover det der kan
måles og som er reguleret i relation til andre potentielt farlige jordbrugsmidler.
På følgende side samlet nogen få mere tekst- og afsnitsnære kommentarer.
Tobias P. Thomsen, Ph.D.
Lektor & forskningsgruppeleder
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0044.png
-
Det gentages flere steder at en tilladelse til udbringning af biokul medfører irreversible effekter på jorden. Det er
ikke entydigt sandt. Jo, det er sandt at det bliver svært at pille op igen. Men nogen af effekterne er kortvarige og
nogen langvarige. Og igen af dem er jo permanente. Til perspektivering af behovet for at vende processen kan det
overvejes i denne sammenhæng hvor store arealer i både Danmark og andre lande som har været brændt af –
bevidst eller som følge af naturbrænde, med totalt ukontrolleret ”biokul” produktion til følge. Dette har ikke
medført en værdipåvirkning af jordene som jeg er bekendt med?
Udtalelsen bør adressere den bagvendte situation i dansk lovgivning om at fx pyrolyseret spildevandsslam kan
udbringes uden at søge P19 tilladelse mens biokul lavet af rene plantematerialer ikke kan. Dette bliver særligt
bagvendt når den vejledende udtalelse anlægger en meget restriktiv tone for biokul af plantebiomasse. Den
tidligere vejledende udtalelse om pyrolyse som affalds-hygiejnisering giver jo udtryk for at biokul lavet af affald
skal have samme kvalitets- og anvendelseskrav som det affald det er lavet af. Derfor virker det ulogisk at der i
udtalelsen gives udtryk for at omdannelse af biomasse til biokul medfører nogen nye, uidentificerede risici som
ikke kan adresseres med grænseværdier og mængdebegrænsninger. En position taget ud fra et
forsigtighedsprincip kunne være at sige at med en konservativ og restriktiv tilgang bør selv biokul lavet af rene
plantebiomasser overholde de grænseværdier som gælder for anvendelse af affald eller biokul lavet af affald.
Det nævnes nogen gange at ”biokul indeholder stoffer, der kan være skadelige for miljøet” o.lign. Andre steder er
der skrevet et ekstra ”kan” ind fx ”biokul kan indeholde stoffer..”. Jeg mener at der konsekvent bør skrives at
”biokul kan indeholde..” da biokul er en kategori der dækker ekstremt bredt og der også findes eksempler på
biokul hvor der ikke har kunne måles indhold af nogen potentielt skadelige stoffer.
Sætningen ”Som eksempel kan det nævnes, at biokul, der anvendes til kulstoflagring uden jordbrugsformål, er
derfor ikke omfattet af denne vejledende udtalelse.” bør nok nuanceres/ udpensles for at gøre det tydeligt hvad
dette dækker. Det væsentlige fokus på biokuls BCR-effekt i Danmark kombineret med generelt høje
landbrugsudbytter gør at en hel del biokul der forventes udbragt i Dansk landbrugsjord reelt ikke har
jordbrugsformål, men primært skal sikre irreversibel kulstof-lagring. Alligevel må denne type anvendelse vel
forventes at skulle forholde sig til indholdet i den vejledende udtalelse.
Projektet som AU & KU laver for Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø gav ikke nogen resultater i
2024. Hvis vi er heldige kommer der måske noget indledende/litteraturbaseret ud i år, men ellers kan vi nok ikke
forvente egentlige resultater før 2026 og frem.
Afsnit på side 3
”Det er herunder nødvendigt at vurdere risikoen for forringelse af miljøtilstand i jord og vand. Der
gøres opmærksom på, at det ikke kan udelukkes, at biokullets tilstedeværelse og gradvise nedbrydning over tid i
jorden medfører en irreversibel og permanent ændring af jordens struktur. I forlængelse af dette gøres der også
opmærksomt på, at eventuelle sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer, der er stede i biokullet, vil
blive frigivet bl.a. i forbindelse med nedbrydningen af biokullet. Det kan medføre, at der kan ske en akkumulering
af sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer (f.eks. tungmetaller) i jorden.”
o
Dette afsnit er lidt svært at følge. Der gøres opmærksom på at indholdsstoffer
i biokul frigives som
følge af nedbrydning, men at dette samtidig skulle fører til både permanente ændringer og til en
akkumulering i jorden? Det kan næppe forventes at biokul medfører nogen permanent ændring af
jorden jf tidligere kommentar om mark- og naturbrænde. Jeg vil mene at langvarig er mere præcist.
Det er desuden uklart hvordan effekterne forbundet med tilførsel og nedbrydning af materiale
formodes at være anderledes/ farligere end for fx slam eller gylle eller biogasrestfiber som også
nedbrydes og som har ført til akkumulering af tungmetaller fx zink i landbrugsjord? Måske det som
der menes er at ”når X kg tungmetal tilføres jorden som fx gylle-biokul i stedet for som gylle, så
-
-
-
-
-
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
o
udvaskes det langsommere og er mindre plantetilgængeligt hvilket må formodes at føre til øget
akkumulering ”. Hvis dette er pointen så bør der vel - i en vejledende udtalelse der skal guide en
behandlingsproces, gøres opmærksom på at det ikke er entydigt dårligt at forhindre tungmetaller i at
blive vasket ud i vandmiljøer eller taget op i foder- og fødevareafgrøder?
Mere uklart fra side 4: ”Eftersom udvaskningen og biotilgængeligheden af de sundhedsskadelige og
miljøfarlige forurenende stoffer endnu ikke er veldokumenteret, antager Miljøstyrelsen ud fra en
konservativ betragtning, at de miljøfarlige forurenende stoffer udvaskes fuldstændigt til recipienter,
grundvand og jord, og derved er fuldt tilgængelige for planter og jordens fauna.”
-
Hvis den grundlæggende antagelse er i den vejledende udtalelse er at alle indholdsstoffer i biokul udvaskes til
recipeienter, grundvand og jord så kan en vurdering af effekterne i meget stor grad sidestilles med en vurdering af
effekterne ved udbringelse af den biomasse som biokullet er produceret af. Da kommunerne har erfaring med
disse biomasser i forvejen bliver det eneste nye at de skal fokusere på analyse af – og stillingtagen til, de skadelige
stoffer som der er risiko for at producere i pyrolysen - koblet med en anbefaling om totalmængder for ikke at
skabe for omfattende forstyrrelser igennem de egenskaber som selve kulstofmatricen kan have. Det kan
sammenlignes med at give jorden aktivt kul og det må forventes at kunne give en forstyrrelse af kemiske og
biokemiske processer. Det er dog ikke muligt at se sådanne effekter med mindre dosis er markant. Og effekterne
er ofte set at aftage ganske hurtigt.
Side 4: ”Såfremt der bliver fremlagt ny viden vedr. biokul, kan det evt. overvejes at revurdere begrænsningen.”.
Dette er et af de i den overordnede kommentar påpegede eksempler på en tone igennem ordvalg som lækker op
til en meget restriktiv tilgang. Hvis ny viden viser at en begrænsning er overflødig – måske endda
uhensigtsmæssig, så bør den revurderes. Et andet eksempel er på side 5 hvor der står ”I bilag 3 er der oplistet fem
grupper af sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer, som kommunen som minimum bør forholde sig
til. Disse fem grupper er særligt fremhævet, da de ofte findes i biokul.”. Det er næppe retvisende at påstå at der
ofte er PFAS i biokul. Med mindre tanken er at der er PFAS i alt efterhånden. Der vil typisk være mindre PFAS i
biokul end i den biomasse som biokullet er produceret af.
-
Bilag 2 og 3
-
Det undrer mig at det ikke nævnes at der i dag findes en EU gødningsbekendtgørelse hvori biokul indgår og at der
allerede nu er flere lande – også lige i nærheden fx Tyskland og Finland, hvor regulering af brug af biokul til
jordbrugsformål er på plads og i tråd med forordningen. Der findes rigtig meget viden om emnet allerede, og det
vil være godt at gøre kommunerne opmærksomme på at man andre steder har taget stilling og at det her ikke er
så mystisk og ukendt som det nogen gange bliver fremstillet.
Jeg undrer mig over at tungmetaller ikke er nævnt som ”særligt relevante” for slam, gylle, kød- og benmel og BRF
mv. Og at VOC er fremhævet i beskrivelsen når nu fokus er på effekter på jord, vand mv. VOC har mere relevans
for regulering af produktion af biokul samt for fx lagring og transport, end for slutanvendelse i jorden.
Risikovurderingen fra PFAS finder jeg lidt uklart formuleret. Langt størstedelen af PFAS i biomasse vil dampe af
ved pyrolysetemperaturer omkring 600-650 C. Men det nedbrydes først ved høje temperaturer. Som man finder i
brænderen. Derfor vil der forventeligt ikke findes meget af det oprindelige PFAS i biokullet, og hvis brænderen er
tilstrækkelig effektiv så vil meget lidt genfindes i den oprindelige form herefter. Det er helt rigtigt at der vil være
risiko for at genfinde PFAS og nedbrydningsprodukter i et olieprodukt, og det er stadig ikke afklaret hvordan,
hvornår og i hvilken udstrækning forskellig PFAS nedbrydes i forbrændingen. Men disse aspekter har næppe
relevans for udbringning af kullet, kun for produktionen samt for anvendelse af et eventuelt olieprodukt.
-
-
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0046.png
Affald og Data
J.nr. 2021 - 27613
Ref. riruc, mlckn, chhau
Den 13. januar 2025
Udkast til Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning
af biokul til jordbrugsformål
Som led i regeringens
Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse
er der identificeret et behov for
styrket vejledning til kommunerne, indtil der evt. er fastlagt enkel og klar regulering af biokul.
Behovet er i forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger om tilladelse til udbringning af
biokul efter miljøbeskyttelseslovens § 19.
Miljøstyrelsen udtaler sig normalt ikke om konkrete og/eller verserende sager. En vejledende
udtalelse er udtryk for Miljøstyrelsens fortolkning af det pågældende regelsæt. Indholdet er alene
vejledende og har ikke nogen retsvirkning. I tilfælde af uenighed om forståelsen af reglerne,
træffes den endelige afgørelse af domstolene.
Nedenfor vil Miljøstyrelsen vejlede om udvalgte emner vedr. biokul og tilladelser efter
miljøbeskyttelseslovens § 19 i forbindelse med udbringning af biokul til jordbrugsformål.
Derudover vil Miljøstyrelsen også komme med eksempler på regelsæt, der er/kan være relevante
at inddrage i sagsbehandlingen. Listen over regelsæt er ikke udtømmende.
Definitioner der anvendes i nærværende vejledende udtalelse
Biokul:
Kulstofrigt materiale produceret ved pyrolyse af biomasse
Pyrolyse:
Termisk nedbrydning af biomasse uden tilstedeværelse af ilt
Jordbrugsformål:
Anvendelse af biokul til gødskning eller jordforbedring i jordbrug
Afgrænsning af formål og indhold med nærværende vejledende udtalelse
Denne vejledning har kun til formål at vejlede om de tilfælde, hvor biokulsudbringning til
jordbrugsformål kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Den vejledende udtalelse
vil ikke berøre regler, der fastslår, hvornår en tilladelse ikke er nødvendig. Ydermere vil denne
vejledende udtalelse ikke forholde sig til forvaltningsretlige regler i forhold til at træffe afgørelser.
Denne vejledende udtalelse sondrer ikke mellem, hvorvidt biokul defineres som affald eller
produkt, men tager udgangspunkt i, at udbringning af biokul på landbrugsjord ofte forudsætter
en tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven § 19. Årsagen er, at biokul indeholder stoffer, der kan
være skadelige for miljøet, og anvendelsen på landbrugsjord skal vurderes i hvert enkelte tilfælde.
Såfremt kommunen i det konkrete tilfælde vurderer, at biokul har en dokumenteret gødsknings-
eller jordforbedrende værdi, er biokullet derved omfattet af denne vejledning. Biokullet vil derfor
potentielt set kunne anvendes til jordbrugsformål efter konkret vurdering efter
miljøbeskyttelseslovens § 19. Hvis biokullet ikke har et jordbrugsformål, er biokullet ikke omfattet
af denne vejledende udtalelse. Som eksempel kan det nævnes, at biokul, der anvendes til
kulstoflagring uden jordbrugsformål, er derfor ikke omfattet af denne vejledende udtalelse.
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C •
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0047.png
Miljøstyrelsen vil i denne vejledende udtalelse tydeliggøre hvilke regelsæt og
opmærksomhedspunkter, der er af særlig relevans i forbindelse med udarbejdelsen af en § 19-
tilladelse for udbringning af biokul til jordbrugsformål.
Biokul og dets sammensætning
Biokul er det faste, kulstofrige materiale, der er tilbage, når biomasse bliver behandlet i et
pyrolyseanlæg. Biomassen kan f.eks. være halm, digestat fra biogasproduktion eller
spildevandsslam. Behandlingen hedder pyrolyse, som er en termisk proces, hvor biomasse
nedbrydes uden ilt tilstede. Pyrolyse sker ofte ved temperaturer over 500-600
o
C. Kombinationen
af de høje temperaturer og fraværet af ilt sikrer, at ca. 20-50 % af kulstoffet, som er tilstede i den
oprindelige biomasse, forbliver i biokullet, mens den øvrige del af kulstoffet omdannes til gas, der
potentielt kan opsamles og evt. omdannes til olie. Dermed udledes CO
2
ikke direkte til
atmosfæren, men bliver lagret stabilt i biokullet. Udledningen af CO
2
, der opstår ved efterfølgende
nedbrydning af biokullet forventes at foregå langsommere sammenlignet med den oprindelige
biomasse ved eksempelvis udbringning på landbrugsjord
1
.
Biokul adskiller sig fra den anvendte biomasse. Sammensætningen af biokullet samt
nedbrydningstiden og påvirkningen af nærmiljøet er markant og væsentlig anderledes end den
oprindelige biomasse. Der er fortsat usikkerhed omkring både nedbrydning, udvaskning og
biotilgængelighed af sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer i biokul, samt hvilke
sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer, der dannes under pyrolyseprocessen - se
bilag 3. Typen af biomasse og de specifikke betingelser, der er anvendt i pyrolyseprocessen, har en
stor betydning for, hvordan sammensætningen og de fysiske egenskaber af biokullet er. Som
eksempel er det dokumenteret, at en høj pyrolysetemperatur medfører, at kulstoffet er hårdt
bundet i biokullet, hvilket betyder, at kulstoffet bliver lagret længe i biokullet. Det er endnu uvist,
hvordan biokul nedbrydes over tid, og hvordan det har betydning for frigivelsen af
sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer.
Miljøstyrelsen har igangsat et forskningsprojekt, der skal belyse tilstedeværelsen og
udvaskningsgraden af miljøfarlige forurenende stoffer, der er i biokul produceret i Danmark på
danske biomasser, samt hvilke miljøfarlige forurenende stoffer, der kan dannes under
pyrolyseprocessen. Det forventes, at projektet leverer gradvist resultater fra medio 2025 frem til
2027.
Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø har igangsat et forskningsprojekt der gennem
flerårige markforsøg skal afdække langsigtede miljømæssige og dyrkningsmæssige effekter af
anvendelse af biokul i dansk landbrugsjord. Det forventes, at projektet leverer resultater gradvist i
perioden 2024-2033.
Lovgrundlag
Forhold til miljøgodkendelser
Miljøstyrelsen er blevet bekendt med, at flere kommuner, ved udbringning af biokul til
jordbrugsformål, i stedet for en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stiller krav om
miljøgodkendelse ved udbringning af biokul til jordbrugsformål. Dvs. en godkendelse i henhold til
miljøbeskyttelseslovens § 33.
1
“Knowledge Synthesis on Biochar in Danish agriculture”, DCA report no. 208, September 2022, DCA –
Danish Centre for Food and Agriculture”
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0048.png
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at marken ved udbringning af biokul til jordbrugsformål ikke
udgør et anlæg i godkendelsesbekendtgørelsens forstand. Nyttiggørelse af biokul på
landbrugsjord kan derfor ikke indføres under et listepunkt. Såfremt biokullet anvendes til andet
end jordbrugsformål, kan det potentielt være relevant at anvende miljøbeskyttelseslovens § 33.
Forhold til miljøbeskyttelseslovens § 19
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 19, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene
grundvand, jord eller undergrund, ikke uden tilladelse må
1. nedgraves i jorden
2. udledes eller oplægges på jorden
3. afledes til undergrund
Det betyder, at stoffer, produkter og materialer, der skal anvendes til jordbrugsformål, skal have
en konkret tilladelse hos kommunen, før udbringningen sker, såfremt der kan ske forurening af
grundvand, jord eller undergrund.
Udbringningen af biokul til jordbrugsformål kræver umiddelbart en tilladelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 19. Det kommer sig af, at biokul kan indeholde miljøfarlige forurenende
stoffer fra den originale biomasse eller nydannede miljøfarlige forurenende stoffer, der er opstået
under pyrolyseprocessen, se bilag 3. Det kan ikke udelukkes, at der er en risiko for, at biokul kan
forurene grund-, overflade-, drikkevand samt jord eller undergrund ved udbringning.
Det er ikke tilstrækkeligt at fastsætte ens krav i forskellige § 19-tilladelser ved udbringning af
biokul. Dette beror sig på, at de relevante krav afhænger af det pågældende biokuls
sammensætning (dvs. den anvendte biomasse og pyrolysebetingelser) samt anvendelsesområdets
miljøtilstand ved konkret vurdering. Det påhviler den enkelte kommune i det konkrete tilfælde at
vurdere, om biokul i den form det forekommer, kan tilføres den pågældende jord og i hvor store
mængder. Det er herunder nødvendigt at vurdere risikoen for forringelse af miljøtilstand i jord og
vand. Der gøres opmærksom på, at det ikke kan udelukkes, at biokullets tilstedeværelse og
gradvise nedbrydning over tid i jorden medfører en irreversibel og permanent ændring af jordens
struktur. I forlængelse af dette gøres der også opmærksomt på, at eventuelle sundhedsskadelige
og miljøfarlige forurenende stoffer, der er stede i biokullet, vil blive frigivet bl.a. i forbindelse med
nedbrydningen af biokullet. Det kan medføre, at der kan ske en akkumulering af
sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer (f.eks. tungmetaller) i jorden.
Miljøstyrelsen opfordrer umiddelbart til at fastholde et forsigtighedsprincip i forbindelse med
udbringning af biokul på landbrugsjorde. Opfordringen til forsigtighedsprincip beror sig på, at de
miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af biokul til jordbrugsformål ikke er tilstrækkeligt
dokumenteret. Der mangler dermed fortsat dokumentation i forhold til indholdsstoffer i biokul
samt hvilke langtidseffekter, der er på jorden og det øvrige miljø (herunder bl.a. grund-,
overflade- og drikkevand) som følge af udbringningen, se bilag 2.
Eksempler på miljømæssige relevante opmærksomhedspunkter for
risikovurdering af biokul i forbindelse med vurdering af tilladelse til
udbringning af biokul efter miljøbeskyttelsesloven § 19
Nedenfor har Miljøstyrelsen opstillet fire eksempler på opmærksomhedspunkter i en tilladelse
efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Punkterne kan med fordel anvendes i sammenhæng:
1.
Anvendelsesområder
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2.
3.
4.
Indhold af miljøfarlige forurenende stoffer
Tørstofbegrænsning
Antal udbringninger pr. areal
1. Anvendelsesområder
Udbringning af biokul til jordbrugsformål skal altid vurderes i forhold til anvendelsesområdet
tilstand. Dette kunne eksempelvis være i forhold til en habitatvurdering eller omkringliggende
vandmiljøer (grundvand, overfladevand, biota og sediment).
Miljøstyrelsen henviser til, at der bør tages ekstra hensyn til, i hvilket område biokullet skal
udbringes. Områder, der kan have særlig relevans for et forsigtighedsprincip, er f.eks.
indvindingsoplande til vandværker, områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD),
boringsnære beskyttelses (BNBO)-, Natura2000- og deslignende områder.
2. Indhold af miljøfarlige forurenende stoffer
Biokul kan indeholde forskellige miljøfarlige forurenende stoffer, se bilag 3. Indholdet kan variere
alt efter hvilken biomasse, der er anvendt, og de specifikke pyrolysebetingelser. Miljøstyrelsen
henviser til, at der laves en konkret vurdering af det pågældende biokuls egenskaber og dets
påvirkninger af arealet, det skal ud på. Her kan der f.eks. tages udgangspunkt i dets
indholdsstoffer og områdets sårbarhed over for de konkrete stoffer. Eftersom udvaskningen og
biotilgængeligheden af de sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer endnu ikke er
veldokumenteret, antager Miljøstyrelsen ud fra en konservativ betragtning, at de miljøfarlige
forurenende stoffer udvaskes fuldstændigt til recipienter, grundvand og jord, og derved er fuldt
tilgængelige for planter og jordens fauna.
Grænseværdi for indholdsstoffer i biokul vil bero sig på en konkret vurdering af indholdet af
stoffet, samt det areal biokullet skal anvendes på. Der er endnu ikke viden om, hvilke specifikke
stoffer der altid kan være til stede i biokullet, hvorfor man bl.a. vil skulle inddrage
indholdsstofferne i biomassen samt selve pyrolyseprocessen.
3. Tørstofbegrænsning
Når kommunen skal vurdere, hvorvidt udbringning af biokul til jordbrugsformål bør tillades, kan
kommunen vælge at begrænse mængden af biokul. Begrænsningen kan med fordel tage
udgangspunkt i en tørstofbegrænsning og antallet af udbringninger per areal.
Tørstofbegrænsning indebærer, at der maksimalt må tilføres jorden en vis mængde tørstof pr. ha.
pr. planperiode.
4. Antal udbringninger pr. areal
Miljøstyrelsen er på nuværende tidspunkt af den opfattelse, at det kan være hensigtsmæssigt at
begrænse antallet af udbringninger af biokul på de samme landbrugsjorde. Et sådant
forsigtighedsprincip beror sig på, at udvaskningsgraden og biotilgængeligheden af de miljøfarlige
forurenende stoffer fra biokul, samt hvordan disse og biokullet i sig selv påvirker jordmiljøet,
herunder arter, stadig er ukendt. Såfremt der bliver fremlagt ny viden vedr. biokul, kan det evt.
overvejes at revurdere begrænsningen.
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0050.png
Udarbejdelse af § 19-tilladelse
Ved udarbejdelse af en § 19-tilladelse i forbindelse med udbringning af biokul til jordbrugsformål
kan der tages afsæt i en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet fra 2013
2
. Afgørelsen fastslår at:
En § 19-tilladelse skal være konkret
Uanset om materialet anses for at have jordbrugsmæssig værdi, skal der foretages en
risikovurdering i forhold til alle relevante stoffer, også stoffer som ikke er optaget på affald til
jord-bekendtgørelsens bilag 2. For en lang række stoffer har Miljøstyrelsen fastsat
kvalitetskriterier for jord og grundvand
§ 19-tilladelser er omfattet af habitatbekendtgørelsen og der er således pligt til at tage stilling
til, om en udbringning i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke
et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt
Det følger herudover af indsatsbekendtgørelsens § 8, at bl.a. kommuner ved administration af
lovgivningen i øvrigt skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og
grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i
miljømålsbekendtgørelsen, ikke forringes. Kommunen vil derfor, ved vurderingen af om der kan
gives en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, skulle søge at forebygge forringelse af
overfladevandområder og grundvandsforekomster.
I bilag 3 er der oplistet fem grupper af sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer, som
kommunen som minimum bør forholde sig til. Disse fem grupper er særligt fremhævet, da de ofte
findes i biokul.
Kommunens tilladelse, meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 19, kan til enhver tid ændres af
kommunen eller tilbagekaldes uden erstatning jf. miljøbeskyttelsesloven § 20. Hvis en kommune
har meddelt tilladelse efter § 19, og det efterfølgende viser sig, at biokullet udgør en
forureningsrisiko for miljø, jord eller grundvand, skal kommunen vurdere, om tilladelsen skal
ændres eller tilbagekaldes. Af bemærkninger til loven fremgår det, at bestemmelsen bygger på det
grundprincip, at tilladelser efter § 19 principielt må betragtes som midlertidige, og at de til enhver
tid kan tilbagekaldes. Ændring og tilbagekaldelse sker uden erstatning.
Fremgangsmåde:
1.
Hvad er biokullets sammensætning?
Det er relevant i udarbejdelsen af en § 19-tilladelse for anvendelse af biokul til jordbrugsformål, at
der i sagsbehandlingen inkorporeres den anvendte biomasses oprindelse, samt under hvilke
procesbetingelser biokullet er dannet. Enhver biomasse, der behandles i et pyrolyseanlæg, vil
indeholde et baggrundsniveau af eksempelvis tungmetaller, dioxin eller dioxinlignende PCB, som
vil reflekteres i det producerede biokul. Der kan desuden være en potentiel risiko for, at der
dannes dioxiner og dioxinlignende PCB, såfremt biomassen har et højt indhold af klorFejl!
Bogmærke er ikke defineret..
Visse tungmetaller er også kendt for at opkoncentreres i
biokullet under pyrolyseFejl!
Bogmærke er ikke defineret..
2.
Vurdering af biokuls miljøpåvirkning
Ved vurdering af biokullet påvirkning på det pågældende udbringningsareal, kan følgende
regelsæt være relevante. Dette er ikke en udtømmende liste, da der i de specifikke sager kan være
2
Afgørelse i sag om tilladelse til udbringning af kompost bestående af gipspladeaffald, spildevandsslam og
have/parkaffald, NMK-10-00144
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
behov for at inddrage andre regelsæt. Se bilag 1 for gennemgang og forklaring af udvalgte
regelsæt.
Habitatbekendtgørelsen § 6 i forhold til beskyttelse af naturarter
Miljøvurderingsloven i forhold til om der er tale om et konkret projekt
Miljøbeskyttelseslovens § 21 b
Miljøbeskyttelseslovens § 24
Miljøbeskyttelseslovens § 26
Miljøbeskyttelseslovens § 27
Indsatsbekendtgørelsens § 8
Forordning 1907/2006 (REACH)
Forordning 2019/1021 (POP-forordningen)
Drikkevandskvalitetskriterier og jordkvalitetskriterier kan også være relevante at inddrage i
sagsbehandlingen.
3.
Hvilke grænseværdier skal kommunen være opmærksom på?
Miljøstyrelsen kan på nuværende tidspunkt ikke fastsætte konkrete grænseværdier for biokul.
Dette beror sig på, at der stadig er særlige opmærksomhedspunkter, der endnu ikke er afdækket i
faglitteraturen og i en dansk kontekst for nuværende. Det er derfor nødvendigt at fastsætte
grænseværdier for den pågældende type biokul baseret på en konkret vurdering. Dette er
begrundet i, at biokullets indholdsstoffer varierer grundet den anvendte biomasses
sammensætning og pyrolyseprocessen, samt der er særlige hensyn, der skal tages ift.
anvendelsesområdet. Både den danske pyrolysebranche, Miljøstyrelsen og Styrelsen for Grøn
Arealanvendelse og Vandmiljø er på nuværende tidspunkt ved at belyse anvendelsen af biokul til
jordbrugsformål i dansk kontekst.
4.
Kan der sættes andre begrænsninger i tilladelsen?
a.
Tørstofbegrænsninger
Det kan overvejes at indskrænke mængderne af biokul, der må udbringe pr. ha pr.
planperiode.
b.
Evt. ekstra vilkår
Såfremt der er tvivl om biokullets påvirkning af det enkelte miljø, skal det overvejes
1) hvorvidt biokullet skal kunne tillades udbragt i det enkelte område
2) om eventuelle negative påvirkninger kan imødegås ved begrænsninger på
maksimale antal udbringninger per areal
Derudover kan der tages ekstra hensyn til særligt udsatte områder f.eks. OSD,
BNBO, indvindingsoplande og Natura2000-områder, m.m.
c.
Kort med angivelse af udbringningsarealer
For at gøre det muligt for kommunen at vurdere udbringningens påvirkning af
sårbare arealer, naturområder, OSD, indvindingsoplande o. lign., anbefales det, at
der fremsendes kort med angivelse af udbringningsarealer
6
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0052.png
Bilag 1
Generelle regelsæt af relevans for udbringning af materiale på jord
Dette bilag vil have fokus på relevante regelsæt, der kan inddrages ved vurdering af f.eks.
anvendelse af biokul til jordbrugsformål.
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 19, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene
grundvand, jord eller undergrund, ikke uden tilladelse, må
1.
nedgraves i jorden
2. udledes eller oplægges på jorden, eller
3. afledes til undergrund.
Det betyder, at stoffer, produkter og materialer, der skal anvendes til jordbrugsformål, skal have
en konkret tilladelse hos kommunen, såfremt der kan ske forurening af grundvand, jord eller
undergrund.
Der er to undtagelser til ovenstående:
1.
Der er udarbejdet en bekendtgørelsen med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5
om hvornår en tilladelse er ufornøden, eller
2.
Der er tale om ”landbrugets almindelige udbringning af sædvanlige gødningsstoffer”.
Landbrugets almindelige udbringning af sædvanlige gødningsstoffer
Undtagelsen stammer fra ændringen af miljøbeskyttelsesloven i 1991. Ved denne lovændring
ændrede man miljøbeskyttelsesloven, så også jorden blev omfattet af bestemmelsens beskyttelse
og ikke kun grundvand og undergrund. Med tilføjelsen skrev man, at ”udspredning af sædvanlige
gødningsstoffer, bortset som hidtil fra slam, er således fortsat ikke omfattet af bestemmelserne i §
19”. Undtagelsen muliggør bl.a. at husdyrgødning og kunstgødning ikke behøver en konkret
tilladelse for at blive udbragt på landbrugsjorden. Miljøstyrelsen vurderer, at biokul ikke er
omfattet af denne undtagelse, da undtagelsen på nuværende tidspunkt kun gælder for
1.
fast og flydende husdyrgødning
2. kunstgødning
3. ensilagesaft
Derudover skal undtagelsen fortolkes ud fra, hvad der var sædvanligt i 1991 at udbringe på
marken.
Eksempler på regelsæt, der er relevante
Nedenfor fremgår en liste over regelsæt der skal iagttages ved meddelelse af en tilladelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 19. Miljøstyrelsen skal bemærke, at nedenstående ikke er en
udtømmende liste.
Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelseslovens § 19
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 19, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene
grundvand, jord og undergrund, ikke, uden tilladelse, må
1)
Nedgraves i jorden,
2)
Udledes eller oplægges på jorden eller
3)
Afledes til undergrunden
Miljøbeskyttelseslovens § 21 b
7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0053.png
Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke
foretages inden for en radius på 25 meter fra en boring, der indvinder grundvand til almene
vandforsyninger.
Indsatsbekendtgørelsen
Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, at statslige myndigheder, regionsrådet og
kommunalbestyrelsen ved administration af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden
for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er
fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke
forhindres.
Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et
overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis
afgørelsen
1)
Ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets eller
grundvandsforekomstens tilstand
2)
Ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i
indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger
Miljøvurderingsloven
Miljøvurderingsloven fastsætter krav om, at der skal gennemføres miljøvurderinger forud for
beslutninger, der kan påvirke miljøet væsentligt. Det gælder både for planer, programmer og
projekter.
Miljøstyrelsen har tidligere vejledt kommuner i forhold til sammenhængen mellem affald til jord-
bekendtgørelsen, miljøbeskyttelsesloven og miljøvurderingsloven.
Ved
vejledende udtalelse den 2. september 2022
om opbevaring og udbringning af afgasset
biomasse i relation til miljøvurderingsloven udtalte Miljøstyrelsen følgende:
”Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål fastsætter regler om i hvilket
omfang affald kan anvendes til jordbrugsformål uden skadelige virkninger på miljøet,
mennesker, planter og dyr. Anvendelse af affald på udbringningsarealer skal ligeledes
overholde gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler om fosfor og kvælstof. Af affald til jord
bekendtgørelsens §6 fremgår det, at ”Anvendelse af affald, som ikke er optaget på bilag 1, til
jordbrugsformål kræver tilladelse efter § 19 i lov om miljøbeskyttelse. Da anvendelsen dermed
reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og ikke generelle regler som i
gødningsanvendelsesbekendtgørelsen eller affald til jord bekendtgørelsen vil
udbringningsarealerne skulle undergå vurdering i henhold til miljøvurderingslovens bilag 2
punkt 11b, idet miljøpåvirkningen fra udbringningen af affaldet ikke er behandlet via fastsatte
bestemmelser i særlovgivningen (bekendtgørelser). Opføres der samtidig en beholder til
opbevaring af den afgassede biomasse (ikke husdyrbaseret), vil denne skulle indgå i den
samlede screening af projektet efter miljøvurderingsloven, så der ikke sker opdeling af projektet
i mindre dele (spørgsmål 2,4 og 5), jf. afsnit om opbevaringsanlæg ovenfor.” ”
Om end ovenstående vejledende udtalelse omhandlede afgasset biomasse, vil det være samme
fremgangsmåde for biokul, dvs. at fordi anvendelsen reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og
ikke generelle regler som i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen eller affald til jord
bekendtgørelsen vil udbringningsarealerne skulle undergå vurdering i henhold til
miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 11b, idet miljøpåvirkningen fra udbringningen af affaldet
ikke er behandlet via fastsatte bestemmelser i særlovgivningen (bekendtgørelser).
8
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0054.png
Miljøministeriet har udgivet vejledninger om miljøvurderingsloven som man kan læse
her.
Habitatbekendtgørelsen
Det følger af habitatbekendtgørelsens § 6, at der, før der træffes afgørelse i medfør af de
bestemmelser, der er nævnt i § 7, skal foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i
forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19 er omfattet af habitatbekendtgørelsens § 6, jf.
habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 6, nr. 2. Man skal dermed foretage en vurdering af, om en sådan
tilladelse i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-
område væsentligt.
Tilladelser, dispensationer, anmeldelser m.v. er i henhold til regler udstedt med hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5 omfattet af habitatbekendtgørelsens § 6, jf.
habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 6, nr. 3. Man skal derfor f.eks. i forbindelse med udbringning af
affald efter affald til jord-bekendtgørelsen foretage en vurdering af, om en sådan tilladelse i sig
selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område
væsentligt.
Såfremt man vurderer, at tilladelsen kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der
foretages en nærmere konsekvensvurdering af tilladelsens virkninger på Natura 2000-området
under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at
tilladelsen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde integritet, kan der ikke meddeles
en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19.
Forsigtighedsprincippet spiller her en central rolle ved vurderingen af planer og projekter efter
habitatbekendtgørelsen, både ved væsentlighedsvurderingen og ved konsekvensvurderingen.
Forsigtighedsprincippet skal anvendes allerede i forbindelse med væsentlighedsvurderingen, dvs.
ved vurderingen af, om en plan eller et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og
projekter kan antages at påvirke Natura 2000- områdes bevaringsmålsætninger væsentligt.
Forsigtighedsprincippet indebærer, at der skal udarbejdes en konsekvensvurdering, hvis en
væsentlig påvirkning af Natura-2000 områdes bevaringsmålsætninger ikke kan udelukkes. Den
blotte sandsynlighed eller risiko for en væsentlig påvirkning er tilstrækkelig til at udløse en
konsekvensvurdering. Hvis der ikke er risiko for at skade bevaringsmålsætningen for en lokalitet,
er der ikke tale om en væsentlig påvirkning. I tilfælde af tvivl om der er væsentlige påvirkninger af
Natura 2000-områdets integritet, skal der foretages en konsekvensvurdering
3
.
Affald til jord-bekendtgørelsen
Affald til jord-bekendtgørelsen fastslår i hvilket omfang, at affald kan anvendes til
jordbrugsformål uden skadelige virkninger på miljøet, mennesker, planter og dyr.
Bekendtgørelsen er kun relevant for affald. Såfremt der er tale om et produkt, finder
bekendtgørelsen derfor ikke anvendelse.
Idet denne vejledning kun har til formål at vejlede om de tilfælde, hvor biokuls udbringning til
jordbrugsformål kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, vil affald til jord-
bekendtgørelsen ikke berøres yderligere.
3
C-127/02, præmis 41-49
9
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
Bioaskebekendtgørelsen
Bioaskebekendtgørelsen har til formål at fastsætte regler for, i hvilket omfang bioaske kan
anvendes til jordbrugsformål, således at hensynet til miljøbeskyttelsen ikke tilsidesættes.
Bioaskebekendtgørelsen finder ikke anvendelse for udbringning af biokul, eftersom biokul ikke
kan betegnes som bioaske.
Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen
Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen fastsætter de generelle krav til udbringning af gødning på
landbrugsjorden.
POP-forordningen
Forordning har, til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod persistente organiske
miljøgifte (POP). Det er relevant at vurdere, hvorvidt anvendelsen af biokul indeholdende POP-
stoffer er i overensstemmelse med POP-forordningen.
10
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0056.png
Bilag 2
Opmærksomhedspunkter vedr. viden om biokul og dets påvirkning af
miljøet
Der er en voksende interesse i anvendelsespotentialet for pyrolyse og biokul. I en dansk
anvendelseskontekst omfatter dette brugen af biokul som gødning eller jordforbedringsmiddel,
samt som klimavirkemiddel til lagring af kulstof i jorden for at kunne reducere udledning af
drivhusgasser.
Pyrolyseteknologien er ikke en ny teknologi. Det er anvendelsen af biokul til jordbrugsformål
derimod. Klima- og jordbrugspotentialet for biokul er i stigende grad fremhævet og konkretiseret
af flere landbrugsorganisationer, brancheforeninger og forskningsverdenen. Generelt konstateres
det, at der er manglende viden og dokumentation for især de langsigtede agronomiske og
miljømæssige påvirkninger af biokul i jord.
Biokuls egenskaber afhænger i høj grad af hvilke biomasser og pyrolysevilkår (f.eks.
pyrolysetemperatur og opholdstid), der anvendes. Biokul adskiller sig væsentligt fra deres
oprindelige biomasse ved at indholdsstofferne optræder i en hårdt bundet form, der har en
markant og væsentlig anderledes nedbrydningstid og påvirkning af nærmiljøet end den
oprindelige biomasse. Biokul kan derfor ikke direkte sammenlignes med den anvendte biomasse.
Biokullets egenskaber bliver derudover også påvirket af en lang række andre faktorer som f.eks.
ændret klima og forskellige dyrkningspraksis. Betegnelsen 'biokul' dækker derfor over en række
materialer, der kan have vidt forskellige egenskaber. Dette gør det vanskeligt at generalisere
virkningerne af biokul i landbrugsjord.
Den eksisterende vurdering af biokuls anvendelsespotentiale til jordbrugsformål bygger primært
på:
1) Laboratorieforsøg under forsøgsvilkår, der ikke er direkte sammenligneligt med en reel
anvendelse på f.eks. aktiv dansk landbrugsjord
2) Empiriske data indhentet over en begrænset og relativt kort periode (under 1 år)
3) En vidensbase, der ikke er entydig og omfatter en bred karakterisering og deklaration af
forskellige typer biomasser og produktionsforhold, der har stor indflydelse for biokullets
indholdsstoffer og sammensætning, og derved også påvirkning ift. jordbrugsformål
4) Undersøgelser, der er frembragt i anden kontekst end dansk
Det er en generel opfattelse, at der ønskes forskning som prioriteres ud fra de relevante typer
biokul, der forventes at blive tilgængelige for danske landbrugsjorde
4
. Der ønskes særligt mere
viden omkring følgende:
Biokul som kulstoflagring i dansk landbrugsjord
Biokuls påvirkning af grundvand og jordkvalitet på kort og langt sigt med henblik på
udvaskning og tilgængelighed af sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer og
næringsstoffer
Biokul som gødning eller jordforbedringsmiddel i landbrugsjord på kort og langt sigt
Biokuls opførelse i landbrugsjord med forskellige drifts- og anvendelsesmål (også ved
ændret anvendelse end landbrugsjord)
4
Der er igangsat flere relevante forskningsprojekter til belysning af dette af hhv. Miljøstyrelsen, Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvorfra resultater
forventes at kunne benyttes til at kvalificere området.
11
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
Biokulsmængde som jorden kan tåle at modtage, inden den bliver overmættet af biokul
Miljøstyrelsen kan konstatere, at der fortsat mangler generel dokumentation indenfor
biokulsområdet. Kommunerne bør benytte sig af forsigtighedsprincippet i forbindelse med
ansøgninger om udbringning på landbrugsjorde, da det ikke kan udelukkes, at der er tale om en
irreversible aktivitet at udbringe biokul på landbrugsjorde – uanset om biokullet klassificeres som
affald, produkt eller CE-mærket gødningsprodukt. Miljøstyrelsen vil derfor vejlede kommunerne
om, at forholde sig til den specifikke biokulstype, der ønskes udbragt på landbrugsjord.
12
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0058.png
Bilag 3
Miljøfarlige forurenende stoffer i biokul
Biokul kan indeholde en lang række sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer. De
sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer kan både komme fra den anvendte
biomasse, men de kan også dannes under selve pyrolyseprocessen. Herunder er en ikke-
udtømmende liste af stoffer, der potentielt kan være tilstede i biokul:
Tungmetaller fra biomassen
Dioxiner/Furaner (PCDD/PCDF) – herunder særligt dioxinlignende PCB-forbindelser
Per- og polyfluoralkylforbindelser (PFAS)
Tjærestoffer – polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH)
Flygtige organiske forbindelser (Volatile organic compounds - VOC)
Der er altså en lang række forskellige typer sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer,
der potentielt kan være tilstede i biokul. Det er endnu uvist, hvordan og hvorvidt
sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer udvaskes fra biokul, samt
biotilgængeligheden af de sundhedsskadelige og miljøfarlige forurenende stoffer, der er i biokul.
Karakteristika, toksicitet samt persistens i jorden af hver gruppe af sundhedsskadelige og
miljøfarlige forurenende stoffer vil blive gennemgået herunder. Listerne er ikke udtømmende.
Tungmetaller
Toksicitet: Kræftfremkaldende, mutagene, skadelige for reproduktionsevnen,
hormonforstyrrende
Meget persistent: Nedbrydes ikke. Kan udvaskes til grundvand, overfladevand m.m. samt optages
i organismer.
Særligt relevant for: Alle typer biomasse
De tungmetaller, som ses i biokul er:
1.
Essentielle tungmetaller – disse er nødvendige for planter m.m., men de er toksiske ved høje
koncentrationer: Co, Cr, Cu, Fe, Mn, Ni, Zn
2. Ikke essentielle tungmetaller – disse er toksiske uagtet koncentration: Pb, Cd, Hg
Tungmetaller opkoncentreres/akkumuleres i biokul under pyrolyse. Dvs. at biomassen kan
indeholde lav koncentration af tungmetaller, men når materialet herefter gennemgår pyrolyse
akkumuleres tungmetallet i biokullet. Koncentrationen bliver dermed højere i biokullet, end det
var i den oprindelige biomasse. Det sker, da tungmetaller ikke nedbrydes under
pyrolyseprocessen. Der er nogle tungmetaller, som bliver flygtige under processen f.eks. Hg
(kviksølv) eller Cd (cadmium), hvorfor de kan findes i røggassen og i pyrolyseolien. Det forventes,
at både biomassen og driftsbetingelserne har betydning for koncentrationen og
biotilgængeligheden af tungmetallerne, men det er endnu uklart, hvordan det specifikke
tungmetal og biotilgængeligheden hænger sammen.
Dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB-forbindelser
Toksicitet: Kræftfremkaldende, skadelige for reproduktionsevnen, hormonforstyrrende
Meget persistent: Opkoncentreres i de øverste jordlag
5
Særligt relevant for: Alle typer biomasse
5
Miljøstyrelsens datablad om dioxiner og dioxin-lignende PCB
13
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0059.png
Dioxiner/furaner kan potentielt dannes under pyrolyse
6
. Det er især, hvis der er store mængder af
klor (Cl) tilstede i den anvendte biomasse
7
,
8
. Såfremt der udbringes biokul med jævne mellemrum
kan der potentielt ske en forurening med dioxinlignende-PCB, dioxiner/furaner over tid, såfremt
biokullet indeholder disse stoffer.
PFAS (> 10000 stoffer)
Toksicitet: Nogle PFAS-forbindelser er mistænkt for at være kræftfremkaldende, skadelig for
reproduktionsevnen, leverskade, hormonforstyrrende, kan have effekter på immunforsvaret
Persistent: Nedbrydes langsomt over tid
Særligt relevant for: Spildevandsslam og digestat fra biogasproduktion
PFAS kan potentiel findes i biokul, såfremt den anvendte biomasse har indeholdt PFAS. PFAS kan
i nogle tilfælde være tilstede i spildevandsslam og digestat fra biogasproduktion, men kan
potentielt også findes i andre typer biomasser. Det er dog endnu uvist hvad, der sker med PFAS
under pyrolyse. Der pågår stadig undersøgelser af nedbrydningen af PFAS under pyrolyse.
Grundet PFASs termiske stabilitet er der risiko for, at PFAS stadig er at finde i biokullet. Det er
forventet, at PFAS nedbrydes ved temperaturer over 1100
o
C i kombination med oxidativ
behandling. En oxidativ behandling betyder, at der er ilt tilstede eller aktiv iltning
9
. Pyrolyse
foregår imidlertid typisk ved 500-600
o
C uden ilt til stede
10
. Det betyder, at temperaturen
umiddelbart ikke er høj nok til fuldstændig nedbrydning af PFAS, samt at det sker uden en
oxidativ proces. Der er dermed risiko for, at der dannes kortere kæder af PFAS under pyrolyse,
som potentielt set vil kunne findes både i røggassen, pyrolyseolien og potentielt set også i
biokullet
11
.
PAH
Toksicitet: Kræftfremkaldende, mutagene, hormonforstyrrende, immunitetshæmmende, skader
på reproduktion og nervesystemer, udviklingsmæssige konsekvenser
Persistent: Nedbrydes langsomt over tid
PAH-forbindelser bliver dannet under pyrolyseprocessen uagtet biomassen
12
. PAH kan opstå,
hvis:
1. materialet ikke er tørret nok, inden det bliver pyrolyseret (forbehandling)
2. temperaturerne ikke er høje nok
Der findes en del forskning ift. PAH i biokul, som viser, at under de rette betingelser er det muligt
at reducere indholdet af PAH i biokul. Miljøstyrelsen opfordrer dog til, at kommunen stadig skal
være opmærksom på mængden af PAH i biokullet, da PAH vil dannes under pyrolyse.
6
7
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0304389420318227?via%3Dihub
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/10/978-87-93352-86-5.pdf
8
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/07/978-87-7038-072-0.pdf
9
https://www.researchgate.net/publication/338559818_Advanced_Treatment_Technologies_Efficacies_an
d_Mechanism_of_Per-_and_Poly-Fluoroalkyl_Substances_Removal_from_Water
10
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2023/02/978-87-7038-485-8.pdf
11
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9778349/
12
https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/vidensyntese-om-biokul-i-dansk-landbrug
14
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om udarbejdelse af et høringsnotat ift. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål
2991405_0060.png
Flygtige organiske forbindelser (VOC)
Toksicitet: Kræftfremkaldende, vejrtrækningspåvirkninger, påvirkning af mave-tarm- og
nervesystem
Ikke persistent: Afgasses fra biokullet kort tid efter produktion
VOC dannes under pyrolyseprocessen uagtet biomassen, hvor de enten bliver aflejret på
biokullets overflade, eller de findes inde i biokullets porer. Direkte efter produktion af biokul
bliver noget VOC frigivet til omgivelserne. Miljøstyrelsen opfordrer dog til, at kommunen stadig
skal være opmærksom på tilstedeværelsen af VOC i biokullet, da VOC vil dannes under pyrolyse.
15