Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2990403_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 1012
Den 14. marts 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 469 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 17. februar. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 469 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Planlægger
ministeren at øge kontrollen med indholdet af uorganisk arsen i muslinger for alle muslin-
gefangstområder i Limfjorden, for at sikre at muslinger med et indhold over grænseværdien ikke ender
som fødevarer til konsum, jf. MOF alm. del
bilag 272?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen har ultimo 2024 identificeret relativt højt indhold af uorganisk arsen i muslinger
fanget i områderne 14, 15 og 35 i Limfjorden. I marts-april 2025 vil der blive udtaget prøver fra disse
områder for at verificere fundene. Når disse resultater foreligger, vil Fødevarestyrelsen vurdere behovet
for en mere omfattende kontrol f.eks. af yderligere fangstområder samt vurdere behov for lukning af
områder. Såfremt der fiskes muslinger i naboområderne, vil disse blive medtaget i Fødevarestyrelsens
vurderinger af behov for yderligere kontrol og evt. lukning af områder.
Der er pt. ingen maksimalgrænseværdier for uorganisk arsen i fiskerivarer. Der er EU-maksimalgræn-
seværdier under forhandling, som ventes at træde i kraft i sommeren 2025.”
Jacob Jensen
/
Jakob Haslund-Thomsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk