Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3037962_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 1282
Den 12. marts 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 467 (MOF alm. del) stillet 13. februar 2025 efter ønske
fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 467
”Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser den nye Sundhedsstrukturreform vil
have for regionernes miljøindsats, herunder om reformen vil betyde, at regionerne
vil få færre ressourcer til miljøindsatser?”
Svar
Af den politiske aftale om sundhedsstrukturreformen fra november 2024 fremgår, at regionerne
beholder deres lovbestemte opgaver på miljøområdet, hvilket drejer sig om jordforurening og
råstofindvinding på land. Det fremgår videre af aftalen i et afsnit om klimatilpasning, at aftalepartierne
noterer sig, at regionerne i dag ikke har lovbundne opgaver eller ansvar for klimatilpasning, da det er
en fælles opgave mellem staten og kommunerne. De opgaver, som regionerne har påtaget sig som led i
arbejdet med udviklingsstrategier, bortfalder.
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
CVR 12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk