Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2981074_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-869
Den 21. februar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 393 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 23. januar. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helene
Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 393 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, hvor stort et fald i produktion af grise og kvæg i hhv. 2030 og 2035, der forventes
ved en (isoleret) marginal afgiftssats pr. ton CO2e på 120 kr. i 2030 og 300 kr. i 2035? Der skal forud-
sættes den isolerede marginale afgiftssats pr. ton CO2e på 120 kr. i 2030 og 300 kr. i 2035, som er den
afgiftsmodel, som er aftalt i forbindelse med den grønne trepartsaftale i henholdsvis 2030 og 2035. Der
henvises til DREAM, der har udarbejdet beregningsmodellen, som også blev anvendt i den såkaldte
Svarrer-rapport, hvorefter den isolerede effekt af afgiften på produktion kan opgøres.”
Svar
Ud fra et scenarie hvor alene CO2e-afgiften på husdyr fra Aftale om et Grønt Danmark implementeres,
estimeres et fald i griseproduktionen på 2,3 og 3,1 procent i hhv. 2030 og 2035. Kvægproduktionen
forventes i dette scenarie at falde 3,3 og 6,2 procent i hhv. 2030 og 2035.
Besvarelsen lægger til grund, at den gennemsnitlige afgiftssats (beregnet uden adfærdsændringer) er
120 og 300 kr./ton CO2e i hhv. 2030 og 2035,
jf. Aftalen om et Grønt Danmark.
Den marginale afgifts-
sats er hhv. 300 og 750 kr/ton CO2e. Alle satser er opgjort i 2022-priser.
Jeppe Bruus
/
Lars Bødker Madsen
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk