Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2977573_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 485
Den 12. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 372 (MOF alm. del) stillet 15. januar 2025 efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. 372
”Har
ministeren til hensigt at igangsætte en undersøgelse af både tidligere og aktuelle
forureningskilder, der bidrager til den kemiske forurening i Nyborg Fjord?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
"Miljøstyrelsen har ikke konkrete projekter eller planer om undersøgelser af tidligere eller aktuelle
forureningskilder til kemisk forurening af Nyborg Fjord.
Baggrunden er resultatet af Miljøstyrelsens tilstandsvurderinger, som er udført i forbindelse med
genbesøget af vandområdeplanerne, som blev sendt i høring den 20. december 2024.
Tilstandsvurderingen for Nyborg Fjord, som er udført i forbindelse med genbesøget af
vandområdeplanerne, viser, at der er ikke-god kemisk tilstand for EU-prioriterede stoffer, samt
ikke-god økologisk tilstand for nationalt specifikke stoffer. Årsagen er overskridelse for tre
tungmetaller; bly, cadmium og arsen i muslinger. Bly og cadmium er EU-prioriterede stoffer og er
årsag til vurderingen ikke-god kemisk tilstand, og arsen er et nationalt specifikt stof, der indgår i
vurdering af den økologiske tilstand.
For øvrige stoffer, der indgår i tilstandsvurderingen, ses ikke overskridelse af miljøkvalitetskravene.
Overvågning af muslinger i danske kystvande viser generelt overskridelse for cadmium og arsen i
alle vandområder. For bly er der overskridelse i 79 af 107 målte kystvandområder.
Overskridelserne i Nyborg Fjord vurderes således at være udtryk for en generel påvirkning i de
danske kystvande, og der er derfor ikke peget på indsatser overfor konkrete lokale kilder til at
nedbringe forureningen af Nyborg Fjord.
For så vidt angår trenden for metalkoncentrationsniveauer i marine muslinger fremgår blandt
andet følgende af sammenfatningen
i videnskabelig rapport ”Miljøfarlige forurenende stoffer 2023”
fra DCE
Nationalt Center for Miljø og Energi, som blev offentliggjort i december 2024:
”For
metalkoncentrationsniveauer i marine muslinger, varierer trenden over tid. Kviksølv og
cadmium har både stigende og faldende tendenser, kobber kun faldende og bly kun stigende
tendenser. Der er dog kun en til seks stationer med signifikante tidstrend fra det marine område,
men generelt var forventningen, at de alle skulle falde pga. regulering.”
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 372: MFU spm. om, ministeren har til hensigt at igangsætte en undersøgelse af både tidligere og aktuelle forureningskilder, der bidrager til den kemiske forurening i Nyborg Fjord?
Det er regeringens ambition, at der skal opnås god kemisk tilstand i alle farvande. Denne prioritering
afspejles i de opdaterede vandområdeplaner, hvor der for første gang er afsat et trecifret millionbeløb
på 144 mio. kr. til en række nødvendige og målrettede indsatser, der skal forbedre den kemiske
tilstand i vores vandmiljø. Konkret bliver overvågningen intensiveret, og der igangsættes håndtering af
jordforureninger, der truer vores vandmiljø.
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
2