MOF, Alm.del - 2024-25 - Supplerende svar på spørgsmål 162: Spm. om, hvilken udvikling der er sket i renseteknologier for danske dambrug siden 2016

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

Udvikling med hensyn til renseteknologier for

danske dambrug siden 2016.

Kortfattet notat om udvikling og hvad den har haft effekt på

RÅDGIVNINGSNOTAT FRA DTU AQUA

Til:

Forfatter:

Kvalitetssikring:

Dato:

J.nr. DTU Aqua:

Indsatsområde på

ydelsesaftalen:

Sidetal:

Miljø- og Ligestillingsministeriet, Miljøstyrelsen, Odense C

Per Bovbjerg Pedersen

Mathis von Ahnen

08.01.2024

24/1019614

Akvakultur

Danmarks Tekniske Universitet

Institut for

Akvatiske Ressourcer

Henrik Dams Allé

Bygning 202

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 35 88 33 80

[email protected]

MOF, Alm.del - 2024-25 - Supplerende svar på spørgsmål 162: Spm. om, hvilken udvikling der er sket i renseteknologier for danske dambrug siden 2016

Anmodning og rammesætning

Miljøstyrelsen v. funktionsleder Sune Bekker-Hansen har i mail af 12/12 2024 anmodet om:

”Overordnet set vil vi gerne vide hvilken udvikling der er sket med hensyn til renseteknologier for dan-

ske dambrug siden 2016. Tanken er et kortfattet notat, der kort beskriver hvad udvikling er der sket og

hvad den har haft effekt på. Det er fint med et notat på et par sider.”

Baggrund og rammesætning

Besvarelsen skal indgå i besvarelse af folketingsspørgsmål.

Notattekst

Baggrund

Med en ny bekendtgørelse: BEK nr. 1567 af 07/12/2016 Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og

samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug, ”Dambrugsbekendtgørelsen”, fastsatte Miljø- og Fø-

devareministeriet pr. 1/1 2017 gældende regler for dambrug i Danmark ifh. Miljøbeskyttelsesloven.

I bekendtgørelsen beskrives regler og indretningskrav, samt krav til udledning og BAT (Best Available

Technology) -værdier, som skal overholdes af ferskvandsdambrug alt efter størrelse (0-25 t/år, 25-230

t/år, > 230 t/år).

Større dambrug kan overgå til regulering efter såkaldte udlederkrav (Emissionsbaseret udledning),

hvor de via indretning og teknologi kan øge produktionen indenfor de fastsatte udlederkrav. En mulig-

hed, som de tidligere såkaldte ”Modeldambrug” allerede havde. Ifølge bekendtgørelsen skal alle dam-

brug med en fodertilladelse større end 100 t/år overgå til emissionsbaseret udledning indenfor en kor-

tere årrække.

Udvikling

Bekendtgørelsen åbnede således mulighed for at erhvervet kunne komme ud af den produktions-

mæssige ”spændetrøje”, som den hidtidige regulering alene på foderkvote havde udgjort.

For især de store/større dambrug, hvor hidtidig anlægsstørrelse, produktionsvolumen, beliggenhed

m.v. gjorde det muligt at udvide produktionen betydeligt og derved opnå forretningsmæssig mulighed

for at investere i nyt produktionsapparat, ny teknologi, nye bassiner, slutrensning m.v. er denne mulig-

hed blevet benyttet. For mindre og mellemstore dambrug har det typisk ikke været forretningsmæssigt

rentabelt at foretage de relativt store investeringer for en begrænset produktionsudvidelse, og mange

af disse er således forblevet på foderkvote.

I perioden 2016-2023 har denne udvikling medført følgende ændringer i produktionsvolumener og an-

tal anlæg som vist i tabel herunder:

MOF, Alm.del - 2024-25 - Supplerende svar på spørgsmål 162: Spm. om, hvilken udvikling der er sket i renseteknologier for danske dambrug siden 2016

Anlægstype

Traditionelle dambrug

Anlæg med lav recirkulation

Anlæg med middelhøj recirkulation

Anlæg med høj recirkulation

I alt

2016

14.170 t/år (138 anlæg)

3.747 t/år (14 anlæg)

8.996 t/år (16 anlæg)

5.966 t/år (38 anlæg)

32.879 t/år (206 anlæg)

2023

5.096 t/år (66 anlæg)

2.679 t/år (26 anlæg)

6.410 t/år (25 anlæg)

12.069 t/år (41 anlæg)

26.254 t/år (158 anlæg)

Kilde: Danmarks Statistik og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen: Statistik for akvakultur i Danmark.

Altså ca. 20 % reduktion i såvel produktion som antal anlæg i perioden fra 2016 til 2023, især bemær-

kelsesværdig for såkaldt traditionelle dambrug, der er mere end halveret i produktion og antal.

Der er i perioden blevet etableret enkelte, store landbaserede, lukkede anlæg med saltvand og

fuld=høj recirkulering, som typisk producerer laks, men også f.eks. kingfish og sandart. Disse anlæg er

indregnet i kategorien ”Anlæg med høj recirkulation”, men kan ikke henregnes til kategorien danske

dambrug, som der er forespurgt på. Selvom teknologiudvikling og -implementering på disse anlæg har

været ganske betydelig, er de derfor ikke nærmere beskrevet i dette notat, også fordi deres produkti-

onsform, produkt og volumen er væsensforskellig fra dambrug.

Teknologier

De grundlæggende principper og anvendte teknologier indenfor selve fiskeproduktionen er fundamen-

talt set de samme, som blev udviklet og implementeret i forbindelse med etableringen af de såkaldte

Modeldambrug, type I og III, i perioden 2004-2008

, men design, dimensionering og drift er blevet op-

timeret i betydelig grad. De nye anlæg er i væsentligt højere grad at betragte som en samlet enhed,

hvor de forskellige anlægskomponenter, -processer og den praktiske drift spiller sammen.

Der er således indenfor selve produktionsenheden sket optimering af f.eks. karudformning og vand-

flow, slamkegler og -tømning, mekanisk filtrering samt biofiltre og disses drift som tilsammen har ført til

forbedret vandkvalitet og forbedret drift.

Selv om der løbende sker udvikling og afprøvning af ny teknologi, som f.eks. proteinskimning, UV-

belysning, afgasning og partikelfjernelse kan udviklingen til dato inde på selve produktionsanlægget

nok bedst beskrives som fortsat tilpasning og optimering af kendte teknologier samt procesoptimering

for disse.

Inden for rensningsteknologier, her forstået som slutrensningsteknologier, der renser/efterbehandler

vandet inden udløb til recipient, er der derimod fortsat sket en betydelig udvikling og implementering af

nye processer og teknologier.

Pedersen et al.: Modeldambrug: Specifikationer og godkendelseskrav: Rapport fra faglig arbejdsgruppe. Arbejdsrapport 183,

2003

Svendsen et al.: Modeldambrug under forsøgsordningen. Faglig slutrapport for "Måle- og dokumentationsprojekt for model-

dambrug". DTU Aqua-rapport No. 193-08, 2008

MOF, Alm.del - 2024-25 - Supplerende svar på spørgsmål 162: Spm. om, hvilken udvikling der er sket i renseteknologier for danske dambrug siden 2016

Plantelaguner

Kendskabet til plantelagunernes drift, design og renseeffekter er blevet betydeligt bedre. Afhængig af

den hydrauliske belastning kan fjernelsesrater for næringsstofferne (kvælstof (N), fosfor (P) og orga-

nisk stof (BI

)) og disses forskellige former (opløst, partikulært) beregnes og forudsiges på basis af

driftsbetingelser

. Det er hermed i højere grad blevet muligt at konstruere og dimensionere plantela-

gunerne i forhold til renseeffekt. Udover forbedret kvælstoffjernelse medfører dette bedre rensning for

partikulært P og BI

Træflisfiltre

Træflisfiltre, en særdeles simpel, driftssikker og effektiv metode til at fjerne opløst kvælstof (nitrat) fra

dambrugenes afløbsvand er blevet udviklet og dokumenteret af DTU Aqua

. Sådanne træflisfiltre in-

stalleres/etableres typisk midtvejs i plantelagunerne, hvor træflisen og dets organiske stof indgår i sy-

nergetiske, mikrobiologiske processer, hvorunder nitrat-kvælstoffet reduceres til alm. atmosfærisk

kvælstof (N2) der afgasser. Drift og rensningskapacitet m.v. er nu veldokumenteret i praksis og adskil-

lige store træflisfiltre er blevet installeret på en række dambrug. Da de har en ganske betydelig effekt

på især kvælstoffjernelsen er resultatet en væsentlig mindre N-udledning pr. kg produceret fisk (dvs.

den specifikke udledning). Et af de hidtil største filtre er på 6.000 m

træflis og fjerner dagligt ~50 kg

kvælstof (N), der således ikke ledes til recipient.

Kombination af ovennævnte

Plantelaguner og træflisfiltre i kombination udgør en simpel og effektiv måde at rense afløbsvandet for

såvel partikulært N, P, og BI

som opløst kvælstof og til dels BI

Enkelte dambrug er på det seneste begyndt at gro træer på egne arealer, således at de på sigt kan

være mere eller mindre selvforsynende med træflis, der typisk holder +10 år i et flisfilter. Hermed bli-

ver konceptet ”fuldt cirkulært” indenfor egen matrikel.

Udover næringsstoffjernelsen bidrager såvel plantelaguner som træflisfiltre allerede efter 1 år ganske

betydeligt til biodiversiteten i området, idet der i de semi-tilgroede vådområder forefindes en talrig og

meget alsidig flora og fauna. Dette er ikke blevet fagligt beskrevet eller kvantificeret, men kan tydeligt

observeres på lokaliteterne. Det er endvidere påvist at træflisfiltre effektivt fjerner medicin- og hjælpe-

stoffer, skulle sådanne forefindes i afløbsvandet

Slamfældning

De større partikler, indeholdende især partikulært P og BI

fjernes fra produktionsenhederne via slam-

kegler og mekaniske filtre (tromlefiltre) og føres det til slamdepot.

Dalsgaard et al.: Nutrient removal in a slow-flowing constructed wetland treating aquaculture effluent. Aquaculture Environ-

ment Interactions 13, 2021

von Ahnen et al.: Optimizing nitrate removal in woodchip beds treating aquaculture effluents. Aquaculture 458, 2016

von Ahnen et al.: Performance of full-scale woodchip bioreactors treating effluents from commercial RAS. Aquacultural Engi-

neering 83, 2018

*von Ahnen et al.: Formaldehyde degradation in denitrifying woodchip bioreactors: Effects of temperature, concentration and

hydraulic retention time. Aquacultural Engineering 95, 2021

von Ahnen et al.: Removal of Residual Antibiotics from Aquaculture Effluents by Denitrifying Wood-chip Bioreactors.

http://dx.doi.org/10.2139/ssrn.4980227, 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Supplerende svar på spørgsmål 162: Spm. om, hvilken udvikling der er sket i renseteknologier for danske dambrug siden 2016

I perioden er metoder og processer til fældning af dambrugsslam blevet forbedret, nye fældningsmid-

ler er taget i brug og der er generelt blevet forøget fokus på effektiv fældning og optimeret fjernelse af

slammet (partikulært P og BI

) samt på forøgelse af tørstofindholdet i det tilbageholdte slam.

Samlet set har denne indsats ført til et betydeligt mere værdifuldt slam, som i dag hovedsageligt af-

hændes til biogas-produktion.

Foder

Selv om foder måske dårligt kan kaldes en teknologi, har forskning og udvikling indenfor foderområdet

også bidraget til et reduceret produktionsbidrag og dermed reducerede udledninger. De kommercielle

producenter har udviklet såkaldt recirkulationsfoder, der via receptoptimeringer medfører et reduceret

produktionsbidrag fra fiskene. Eksempelvis har DTU Aqua sammen med erhvervet og foderproducen-

ten Biomar påvist, at produktionsbidraget af fosfor kan reduceres, nærmest halveres, ved anvendelse

af enzymet fytase koblet med højt fordøjeligt fosfor i reduceret koncentration/mængde i foderet

Kommende renseteknologier

Indenfor selve produktionsenheden er der fremadrettet behov for forøget fokus (og -teknologi) til for-

bedring af vandkvaliteten, såvel den kemiske som den såkaldte mikrobielle vandkvalitet.

En forbedret vandkvalitet internt på anlægget vil føre til forbedret foderudnyttelse / bedre vækst og

forøget velfærd/sundhed for fiskene.

Indenfor slutrensning er der behov for simple teknologier til at fjerne opløst fosfor (ortho-fosfat) fra af-

løbsvandet. Netop nu undersøges muligheden for at anvende knust betonaffald til at binde opløst fos-

for og de kommende år vil vise, om dette er en praktisk anvendelig metode på dambrug.

Konklusion

Fra 2016 til 2023 er der sket en reduktion på ca. 20% i den danske akvakultur-produktion af fisk, og

den landbaserede produktion er faldet fra 32.879 t/år på 206 anlæg til 26.254 t/år på 158 anlæg.

Der er sket en betydelig reduktion i udledningen fra ferskvandsdambrug. Jævnfør Punktkilderappor-

terne 2016 (Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen) og 2023 (Styrelsen for Grøn arealomlæg-

ning og Vandmiljø) er udledningerne fra ferskvandsdambrug faldet betydeligt, som vist i nedenstående

tabel:

2016 (t/år)

750

1.300

2023 (t/år)

424

31,1

447

Reduktion

326 t/år - 43 %

33.9 t/år - 52 %

853 t/år – 66 %

Kvælstof (N)

Fosfor (P)

Organisk stof (BI

)

Indregnes den angivne produktion de pågældende år, fås følgende tal for specifik udledning (udled-

ning pr. kg produceret fisk):

Dalsgaard et al.: Reducing phosphorus emissions from net cage fish farming by diet manipulation. Journal of Environmental

Management 334, 2023

MOF, Alm.del - 2024-25 - Supplerende svar på spørgsmål 162: Spm. om, hvilken udvikling der er sket i renseteknologier for danske dambrug siden 2016

Kvælstof (N)

Fosfor (P)

Organisk stof (BI

)

2016 (g/kg produceret

fisk)

29,0

2,5

50,2

2023 (g/kg produceret

fisk)

20,0

1,5

21,1

Reduktion

9,0 g/kg - 31 %

1,0 g/kg - 42 %

29,1 g/kg – 58 %

Altså en meget betydelig reduktion i udledningen af næringsstoffer fra ferskvandsdambrug

over de 7 år fra 2016 til 2023, hvilket understreger såvel udvikling og implementering af rense-

teknologier og -processer som optimering af den tilhørende drift indenfor erhvervet.

De fuldt recirkulerede anlæg, der typisk er store, landbaserede og lukkede anlæg med saltvand til op-

dræt af især laks og f.eks. kingfish er højintensive enheder, der har relativt lavt vandskifte og høje

stofkoncentrationer i salint vand. Drift og slutrensning er dermed væsensforskellig fra ferskvandsdam-

brug og andre, intensive teknologier kan/skal finde anvendelse.