Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Sagsnr. 2025 - 4223
Den 17. september 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1204 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 12. september 2025. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Marianne Bigum (SF) og Claus Jørgensen (SF).
Spørgsmål nr. 1204 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Landbrugs-
og fiskeristyrelsen har givet 28 individuelle tilladelser til at lande én tun. Danmarks tildelte
kvote er kun på 5000 kg. For nylig blev der landet en tun på 367 kg i Gilleleje. Hvis alle 28 fartøjer fanger
så store tun, er der risiko for, at der landes tun for næsten det dobbelte af kvoten. Vil ministeren redegøre
for, om ministeren holder øje med de samlede fangster i realtid og om ministeren med straksregulering
kan og vil stoppe fiskeriet, når den tilladte grænse på 5000 kg er nået? Ministeren bedes også redegøre
for den faglige vurdering af, hvorfor der er givet 28 tilladelser, hvilket svarer til en gennemsnitsvægt på
178 kg, når mange af de blåfinnede tun i Øresund vejer 200-350kg”
Svar
Tilladelser til lystfiskeri efter tun er udstedt efter lodtrækning i henhold til bekendtgørelse nr. 1032 af 25.
juli 2025 om lystfiskeri efter almindelig tun i 2025. Af tilladelserne fremgår, at Landbrugs- og Fiskeri-
styrelsen lukker for fiskeriet, når den danske kvote skønnes at være opfisket, og at samtlige udstedte
tilladelser derefter bortfalder.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har løbende holdt øje med fangsterne af tun, idet de deltagende lystfi-
skere skal melde både afsejling, ankomst og eventuel fangst til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Senest
12 timer efter landing skal der desuden indsendes uafhængig dokumentation på landet vægt.
Den samlede tun-kvote til de deltagende lystfiskere udgjorde 5.000 kg. Da 3.750 kg af kvoten var fanget,
blev der iværksat skærpede indmeldingskrav. Herefter skulle lystfiskerne meddele Landbrugs- og Fiske-
ristyrelsen, når de havde tun på krogen, og igen når de havde taget tunen ombord.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er derfor for hver enkelt tun, der blev fanget siden d. 11. september 2025,
straks blevet telefonisk orienteret om fangsterne. Fangsterne er løbende registreret med henblik på at
stoppe fiskeriet, når kvoten var opfisket.
Baseret på fangsten af tun frem til den 11. september, da kvoteoptaget var på 4.385 kg., var middelvægten
for landede tun på 292 kg. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vurderede på den baggrund, at der var to tun
tilbage på kvoten. De to sidste tun blev fanget søndag d. 14. september. Kl. 20:30 blev den sidste tun
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
•
CVR 41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk