MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1196: Spm., om kravsspecifikationen til COWI-rapporterne om erhvervsøkonomiske konsekvenser af miljøkvalitetskravene har været forbi departementschefsniveau eller afdelingschefsniveau

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Hav- og Vandmiljø

J.nr. 2023 - 4931

Ref. kalth

Den 30. maj 2023

Kravsspecifikation for projekt om beregning af

erhvervsøkonomiske konsekvenser ved fastsættelse af nye

miljøkvalitetskrav

Der er tidligere foretaget en beregning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at fastsætte nye

miljøkvalitetskrav i sediment og/eller biota for 12 udvalgte miljøfarlige forurenende stoffer. Bilag 1.

Beregning af erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at fastsætte miljøkvalitetskrav for 14 stoffer.

Konsekvenserne er beregnet for spildevandsforsyningers renseanlæg, virksomheder med

tilslutningstilladelse til renseanlæg, virksomheder med direkte udledninger samt klapning af

havsediment.

Formålet med nærværende projekt er at opdatere de tidligere udførte beregninger, så de udvides til at

omfatte i alt 26 stoffer og stofgrupper, som Miljøstyrelsen har udarbejdet eller er ved at udarbejde

datablade for kvalitetskriterier for, og at kvalificere beregningsgrundlaget efter input fra Partnerskabet

for Miljøfarlige forurenende stoffer, og undersøge om der er udviklet mere effektive renseteknologier

siden 2020 og i givet fald inkludere dem i beregningerne.

En rapport fra 2022, Bilag 2.

Vurdering af renseeffektivitet for udvalgte blødgørere, PAH’er, pesticider

og lægemidler ved fastsættelse af miljøkvalitetskrav, som COWI udarbejdede for Miljøstyrelsen, viste,

at to af de 26 stoffer ikke i tilstrækkeligt omfang kan fjernes med de rensetrin, der er anvendt til

beregningerne i rapporten fra 2020. I nærværende projekt skal derfor så vidt muligt identificeres

alternative renseløsninger for disse stoffer, og omkostningerne ved disse teknologier skal beregnes.

Opgaven består af tre delopgaver

Delopgave 1:

Der skal udarbejdes et forbedret beregningsgrundlag for estimering af omkostninger for

spildevandsforsyningernes renseanlæg og virksomheder med tilslutningstilladelse til renseanlæg,

virksomheder med direkte udledninger samt klapning af havsediment jf. den oprindelige rapport fra

2020 (bilag 1).

Beregningsgrundlaget skal opdateres med følgende parametre:

•

I vurderingen af de økonomiske konsekvenser for spildevandsanlæg skal der tages hensyn til

middelflow, spidsbelastning, dimensionsgivende flow, primærtanke og fældningskemikalier

•

Omkostningsestimater skal i videst muligt omfang afspejle den aktuelle belastning for de

enkelte anlæg og inkludere eventuelle storskala-effekter på de marginale omkostninger.

•

Omkostningsberegningen skal udelukkende omfatte anlæg, der vil skulle foretage

investeringer eller ændre driften ved revidererede miljøkvalitetskrav. Det vil sige, at anlæg,

som allerede overholder krav til de nye stoffer, ikke skal inkluderes.

Miljøstyrelsen

•

Tolderlundsvej 5

•

5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00

• CVR

25798376

• EAN

5798000860810

•

[email protected]

•

www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1196: Spm., om kravsspecifikationen til COWI-rapporterne om erhvervsøkonomiske konsekvenser af miljøkvalitetskravene har været forbi departementschefsniveau eller afdelingschefsniveau

•

Korrektion af udlederkrav for de enkelte renseanlæg for recipienttype

(salt/fersk/miljøtilstand) og biotilgængelig del (metaller).

En kvalitativ beskrivelse af de samfunds- og miljøøkonomiske gevinster ved at fastsætte nye

krav med fokus på beskrivelse af typerne af miljø- og helbredsmæssige effekter og den

generelle samfundsøkonomiske værdi af disse.

I vurderingen af de økonomiske konsekvenser for klapning skal der foretages en vurdering af,

om den anvendte beregningsmetode fortsat der giver det mest retvisende billede. Der skal

ligeledes foretages et genbesøg af forudsætningerne for fastlæggelsen af de økonomiske

konsekvenser for klapning.

Som en del af det opdaterede beregningsgrundlag skal der på baggrund af rapporten, som COWI

udarbejdede for Miljøstyrelsen i 2022 (bilag 2), foretages en vurdering af, hvilke rensetrin, der er

nødvendige for at kunne håndtere de to stoffer (TFA og TCA), der ikke er inkluderet i de fire rensetrin

fra rapporten fra 2020. Der skal også foretages en vurdering af, hvorvidt der siden udarbejdelsen af

rapporten fra 2020 er udviklet nye rensemetoder, som vil kunne rense billigere eller mere effektivt end

de metoder, der blev peget på i den oprindelige rapport.

Delopgave 2:

Beregningerne skal opdateres, så de omfatter de 26 stoffer, Miljøstyrelsen har udarbejdet eller er ved

at udarbejde datablade for kvalitetskriterier for. Leverandøren skal anvende de udkast til datablade,

som Miljøstyrelsen har udarbejdet og stiller til rådighed for arbejdet. Der er tale om følgende 26

stoffer:

Tungmetaller: Cadmium, kviksølv, arsen, krom, kobber, bly, nikkel og zink

TBT

PCB: 28, 101, 138, 153 og 180

Blødgørere: di-n-octylphthalat (DNOP) og diisodecylphthalat (DIDP)

PAH-forbindelser: pyren, chrysen (triphenylen), benz(a)anthracen og phenanthren, benz[a]pyren og

fluoranthen

Pesticider: lindan (hexachlorcyclohexan, HCH), AMPA (nedbrydningsproduktet af glyphosat),

prosulfocarb (S-benzyl dipropyldithiocarbamat)

Lægemidlet sulfamethizol

Trichloreddikesyre (TCA)

Trifluoreddikesyre (TFA)

For krom skal der foretages en vurdering af, om det reviderede kvalitetskriterie for krom(III) i

databladet er udslagsgivende for de beregnede økonomiske omkostninger, og en vurdering af

betydningen for de samlede omkostninger ved i stedet at benytte kvalitetskriteriet for krom(VI), der er

væsentlig højere end det reviderede kvalitetskriterie for krom(III).

Delopgave 3: Kommissionen har 26. oktober 2022 fremsat forslag til optagelse af blandt andet

per- og

polyfluoralkylstoffer (PFAS)

–

sum af 24

på listen over prioriterede stoffer og forslag til

miljøkvalitetskrav herfor i vand og biota (Bilag 3. Datablad for sum af 24 PFAS). Omkostningerne ved

fastsættelse af miljøkvalitetskrav for PFAS svarende til de foreslåede kvalitetskriterier for 24 PFAS skal

beregnes.

Beregningerne skal være opdelt i følgende to scenarier

Scenarie 1:

Beregning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved fastsættelse af miljøkvalitetskrav for alle 26

stoffer.

Scenarie 2:

Beregning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved fastsættelse af miljøkvalitetskrav for de 26

stoffer under antagelse af forudgående implementering af det fjerde rensetrin jf. forslag til

byspildevandsdirektivet

(https://www.eu.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0541/index.htm).

I begge scenarier skal omkostningerne udspecificeres, så der skelnes mellem omstillingsomkostninger,

investeringsomkostninger og løbende omkostninger. Omstillingsomkostninger er udgifter, der kun

forekommer ved selve omstillingen til den nye regulering, f.eks. ændringer af kloakering tilknyttet

renseanlægget. Investeringsomkostninger dækker udgiften til ny teknologi og udstyr og angives som

en engangsudgift. Det skal i den forbindelse anføres, hvor længe den nye teknologi eller udstyr

forventes at holde. Løbende omkostninger opgøres som et årligt beløb til afholdelse af udgifter efter

indfasningen af reguleringen, f.eks. øgning i udgifter til strøm, prøvetagning, mandskab, bortskaffelse

af farligt affald eller lignende.

For begge scenarier skal det fremgå, hvilke stoffer der særligt påvirker omkostningerne. Det kan f.eks.

være et behov for investeringer eller øgede driftsomkostninger, der drives af få af de i alt 26 stoffer.

Det skal anføres, i hvilket år priserne er indhentet.

Krav til Leverandørens ydelser

Det forventes,

- at leverandøren inddrager underleverandører, hvor det er relevant for at sikre den højeste

kvalitet af leverancen.

- at leverandøren formidler resultaterne på en let forståelig måde i en rapport.

- at leverandøren leverer en rapport, som sættes op i Miljøstyrelsens designskabelon.

- at leverandøren kvalitetssikrer rapporten inden endelig levering til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen forudsætter, at kvalitetssikring gennemføres af mindst en anden kvalificeret

fagperson end de(n), der har fremskaffet og bearbejdet datamaterialet.

- at leverandøren redegør for tilgangens metodiske begrænsninger.

- at gennemførte beregninger leveres som del af leverancen.

Leveringsfrister/tidsplan

Leverandøren er ansvarlig for at udarbejde en tidsplan, der sikrer, at projektet bliver færdigt til den

aftalte tid.

Udkast til den endelige rapport til Miljøstyrelsens kommentering skal være færdig den 1. oktober

2023.

Forudsætninger vedr. den økonomiske ramme og den valgte vederlagsstruktur

Den maksimale ramme for projektet er 500.000 kr.

Betalingen sker, efter at Miljøstyrelsen har modtaget og godkendt den endelige rapport.

Rapportering og organisering

Leverandøren er ansvarlig for at udpege en projektleder, der er ansvarlig for projektets fremdrift og

kontakten til Miljøstyrelsen.

Der skal fra 1. august og frem til projektet er afsluttet afholdes statusmøder hver 14. dag med henblik

på at sikre fremdrift og koordinering af projektet. Miljøstyrelsen er ansvarlig for at indkalde til disse

møder.

Ud over de beskrevne møder i tidsplanen kan der efter behov aftales ad-hoc møder i kontraktperioden.

Internt i Miljøstyrelsen vil projektet være organiseret i en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter

fra relevante enheder. Desuden vil medarbejdere fra departementet være repræsenteret i

arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen kan gennem de faste møder inddrages i løbende faglige overvejelser i

forbindelse med projektet.

Miljøstyrelsen er ansvarlig for at sammensætte denne arbejdsgruppe.

Projektets resultater skal indgå som en del af grundlaget for Miljøministeriets beslutning om, hvorvidt

der skal indføres miljøkvalitetskrav for et eller flere af de nævnte stoffer.