MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1196: Spm., om kravsspecifikationen til COWI-rapporterne om erhvervsøkonomiske konsekvenser af miljøkvalitetskravene har været forbi departementschefsniveau eller afdelingschefsniveau

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

Rammeaftale 17.11 Managementsupport – Delaftale 3 Analyser og

evalueringer

Bilag D 1 Kundens opgavebeskrivelse

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S

Zeppelinerhallen | H. C. Hansens Gade 4, 2300 København S

Telefon +45 33 42 70 00 | CVR 17472437 | EAN 5790000275847

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1196: Spm., om kravsspecifikationen til COWI-rapporterne om erhvervsøkonomiske konsekvenser af miljøkvalitetskravene har været forbi departementschefsniveau eller afdelingschefsniveau

Rammeaftale 17.11 Managementsupport – Delaftale 3 Analyser og evalueringer

Bilag D 1 Kundens opgavebeskrivelse

Indhold

Opgavebeskrivelse ..................................................................................................................................... 3

1.1. Samfundsøkonomiske beregninger ved fastsættelse af miljøkvalitetskrav for sediment og/eller biota

1.1.1.

Opgavens formål og baggrund .................................................................................................... 3

1.2. Beskrivelse af opgaven ....................................................................................................................... 4

1.3. Opgavens udførselssted ................................................................................................................... 10

1.4. Opgavens organisatoriske rammer ................................................................................................... 10

1.5. Miljøstyrelsens kontaktdata ............................................................................................................... 11

1.6. Tidsplan ............................................................................................................................................. 11

Side

Rammeaftale 17.11 Managementsupport – Delaftale 3 Analyser og evalueringer

Bilag D 1 Kundens opgavebeskrivelse

Side

Rammeaftale 17.11 Managementsupport – Delaftale 3 Analyser og evalueringer

Bilag D 1 Kundens opgavebeskrivelse

1.1.

Opgavebeskrivelse

Samfundsøkonomiske beregninger ved fastsættelse af miljøkvalitetskrav for

sediment og/eller biota

Opgavens formål og baggrund

virksomheder med tilslutningstilladelse til renseanlæg

virksomheder med direkte udledninger,

renseanlæg samt

klapning af havsediment

1.1.1.

Formålet med denne opgave er, at der for

estimeres de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at fastsætte nye miljøkvalitetskrav i sediment

og/eller biota for 14 miljøfremmede stoffer.

Om kvalitetskriterierne

Miljøkvalitetskriteriene for de 14 miljøfremmede stoffer fremgår af DCE-rapporten (Assessment of

hazardous substances in Danish sediment and biota according to Norwegian, Swedish and Dutch quality

standards (Teknisk rapport nr. 146, DCE 1019):

De 14 miljøfremmede stoffer tilhører stofgrupperne:

metaller (arsen, kobber, krom, nikkel og zink),

PAH’er (benz[a]pyren, flouranthene), ikke-dioxinlignende PCB’er,

blødgørere (butylbenzylphthalat (BBP), di(2-ethylhexyl)adipat (DEHA), di-2-ethylhexyl

phthalate (DEHP) og diisononylphthalate (DINP)), samt

tributyltin (TBT) og hexachlorocyclohexane (HCH).

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at der pt. ligger forslag til sediment -og biotakriterier for kobber og

krom, der er betydelig lavere, end de anvendte værdier fra vores nabolande. Der er vigtigt, at der i

projektets indledende fase tages stilling til, om disse værdier skal anvendes i beregningerne i stedet for

de forslag, som fremgår af DCE-rapporten.

Eksempelvis er der for

krom

i DCEs -rapport anvendt et sedimentkriterie på 52 mg/kg TS (fersk) og 600

mg/kg TS (marint) til sammenligning med det danske forslag på 9,2 mg/kg TS (fersk og marint).

Ligeledes er der anvendt et biotakriterie på 4,3 mg/kg vv sammenlignet med det danske forslag til

biotakriterie (HKKsundhed) på 182,5 µg/l = 0,18 mg/kg vv.

For

kobber

er der i DCE-rapporten anvendt et sedimentkriterie på 190 mg/kg TS sammenlignet med det

danske forslag, der ligger mellem 2,5-3,4 mg/kg TS(biotilgængeligt)t og 0,76-3,2 mg/kg TS (added). Der

foreligger desuden dansk forslag til et biotakriterie på 0,56 mg/kg musling vådvægt. Vurderingen af

biotakriteriet for kobber indgår ikke i DCEs Assessment-rapport.

Side

Rammeaftale 17.11 Managementsupport – Delaftale 3 Analyser og evalueringer

Bilag D 1 Kundens opgavebeskrivelse

Om adgang til data

I efteråret 2019 foretog Miljøstyrelsen en indledende vurdering af konsekvenserne ved fastsættelse af

miljøkvalitetskrav i sediment og biota for de 14 miljøfremmede stoffer. Denne vurdering omfattede:

Et overblik over direkte udledninger fra renseanlæg og regnbetingede udledninger (RBU)til

overfladevand med forventet ikke-god tilstand

Kortlægning af, hvilke virksomheder, herunder deponier, der har en direkte udledning af en

eller flere af de 14 stoffer og om de udleder til vandområder med forventet ikke-god tilstand

En vurdering af efterlevelsesomkostningerne for klapning, hvor miljøkvalitetskravene

begrænsede indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer i det sediment, som kan tillades

klappet

Resultatet af relevante dele af dette arbejde - dvs. opgørelse over emissioner mv. for virksomheder hvor

staten er myndighed - fremgår af bilag 1. Leverandøren skal tage udgangspunkt i dette indledende

arbejde.

Om økonomi

Der er afsat 0,8 mio. kr. til opgaven, og leverandøren skal bidrage til en opgaveforståelse – og løsning,

således Miljøstyrelsen opnår det bedste grundlag med henblik på at vurdere, om der skal indføres

miljøkvalitetskriterier for et eller flere af de miljøforurenende stoffer for de afsatte midler.

Projektets resultater skal indgå som en del af grundlaget for at træffe en beslutning om, hvorvidt der skal

indføres miljøkvalitetskriterier for et eller flere af de nævnte stoffer.

1.2.

Beskrivelse af opgaven

Leverandøren skal anvende de miljøkvalitetskrav, der fremgår af den tekniske rapport fra DCE med mindre

der foreligger et dansk forslag til et andet kriterie.

Leverandøren skal:

1. Bidrage til at afgrænse opgaven med henblik på at kunne levere de beskrevne

samfundsøkonomiske konsekvenser

2. Fastlægge metode med fokus på:

a) Valg af scenarie

b) Forudsætninger for at beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af de

opstillede scenarier

c) Proces for at indsamle data til brug for de samfundsøkonomiske beregninger

d) Forslag til proces for at inddrage relevante aktører, herunder bl.a. Danva,

Vidensinstitutionerne, DI, Dansk Miljøteknologi, både i opstilling af scenarier og

indsamling af data

3. Indsamle de relevante data og gennemføre de samfundsøkonomiske beregninger

4. Formidle resultaterne på en let forståelig måde i en rapport samt udarbejde et excel regneark

med resultaterne og de anvendte forudsætninger, som Miljøstyrelsen kan basere det videre

arbejde på.

Ad 1: Bidrage til at afgrænse opgaven

Side

Rammeaftale 17.11 Managementsupport – Delaftale 3 Analyser og evalueringer

Bilag D 1 Kundens opgavebeskrivelse

Leverandøren skal med udgangspunkt i bl.a. den givne tidsramme (jf. nedenstående) bidrage til at

afgrænse opgaven, således det er muligt at opstille de mest hensigtsmæssige scenarier i forhold til at

anvende projektets resultater i det videre beslutningsforløb om, hvorvidt de 14 kvalitetskriterier skal

indføres.

Som en del af opgaveafgrænsningen skal Leverandøren som minimum forholde sig til nedenstående

spørgsmål:

Skal der beregnes konsekvenser for alle 14 miljøfarlige forurenende stoffer, eller kan der

fokuseres på udvalgte stoffer?

Hvordan fastsættes den emissionsværdi, som virksomhederne, herunder deponier og

renseanlæg skal overholde i relation til dette projekt?

Miljøstyrelsens forslag er, at der ved

god miljøtilstand

for det konkrete stof er virksomhedens

udløbskoncentration lig med værdien svarende vandkvalitetskravet (jf. DCE-rapporten, og nye

forslag til kriterier for krom og kobber) under hensynstagen til en maksimal fortynding på 10 i

vandområdet med henblik på udpegning af acceptabel blandingszone. Ved

ikke god

miljøtilstand

er virksomhedens udløbskoncentration den værdi, der svarer til laveste

koncentration opnået ved tilgængelig renseteknologi eller den laveste mulige detektionsværdi.

Dog skal konsulenten foretage en vurdering af, om disse værdier er for høje i forhold til, at

vandkvalitetskriteriet kan overholdes.

Er der udviklet renseteknologier for de enkelte stoffer, er teknologien på vej til at blive

implementeret eller under udvikling, eller findes der ingen teknologi? Hvordan skal

omkostninger til udvikling af ny teknologi indgå i beregningerne?

Hvordan skal substitution af stoffer, omlægning af teknik, installation af yderigere renseteknik

medtages i beregning af de samfundsmæssige konsekvenser?

Havbrug og akvakultur skal ikke indgå i opgaven

Ad 2 – Fastlægge metoden

Leverandøren skal udarbejde en metodebeskrivelse, som angiver, hvordan leverandøren forventer at

løse opgaven, herunder opstilling af scenarier, indsamling af data og gennemføre beregningerne.

Formålet er at afstemme, på hvilket grundlag opgaven bedst kan løses.

Metodebeskrivelsen skal som minimum indeholde punkterne 2a-2d, som er nærmere beskrevet nedenfor.

Miljøstyrelsen foreslår, at beregninger forudsætter, at virksomhederne skal overholde de nye krav

kvalitetskrav i takt med den regelmæssige revurderingsfrekvens. Alternativt kan udgifterne fordeles på 1,

5, 10 eller 20 år.

Det skal endvidere bemærkes, at der i de opdaterede datablade for kobber og krom jf. guidelines er

foretaget en tilbagebegning af den ækvivalente vandkoncentration ud fra biota-kriterierne (BKK og HKK).

Beregningen viser, at biota-kriterierne for de to stoffer ikke har betydning for fastsættelse af

vandkvalitetskravene, hvilket betyder, at opfyldelse af vandkvalitetskravene i sig selv vil sikre samme

beskyttelse som overholdelse af biotakriteriet. Ved regulering af udledninger, er det således som

udgangspunkt tilstrækkeligt af sikre overholdelse af vandkvalitetskravene for så vidt angår biotakravet.

Ad 2a) – forslag til scenarier

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der kan opstilles to forskellige scenarier:

Scenarie a, hvor der tages udgangspunkt i vandområder med hhv. forventet god miljøtilstand og

forventet ikke-god tilstand.

Side

Rammeaftale 17.11 Managementsupport – Delaftale 3 Analyser og evalueringer

Bilag D 1 Kundens opgavebeskrivelse

Scenarie b, hvor der tages udgangspunkt i at beregne omkostninger ved at sætte en

emissionsgrænseværdi for, hvor langt ned de enkelte virksomheder/renseanlæg/deponier skal reducere

udledningen af et eller flere af de relevante stoffer til hhv. renseanlæg eller direkte til et vandområde.

Det er Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, at scenarie a) frem for scenarie b) vil være at foretrække,

men vurderer dog, at scenarie b er mest realistisk. Miljøstyrelsen hører gerne konsulentens vurdering

af de foreslåede scenarier. Baggrunden er, at scenarie a) i højere omfang inddrager problematikken

omkring vandområder, hvor der ikke vil være målopfyldelse for god tilstand grundet de nye

miljøkvalitetskriterier.

Konsulenten skal være opmærksom på, at data om baggrundsniveauer i sediment for de 14 stoffer skal

indgå i vurderingen. Høje niveauer kan være et udtryk for ”fortidens synder”, idet stofferne har stor

affinitet for at sætte sig på/i sedimentet og forblive her, selvom vandfasen bliver renere. Konsulenten

skal derfor sikre, at der relevante høje baggrundsniveauer indgår i beregningerne. Miljøstyrelsen kan

levere data om relevante høje baggrundsniveauer fra NOVANA-overvågning (BERIT:

rapportudkastxxx).

Om scenarie a – udledning til vandområde

Der kan som udgangspunkt udvælges to vandområder 1) med forventet god tilstand og 2) med forventet

ikke-god tilstand, hvis et/flere/alle 14 miljøkvalitetskrav bliver indført.

Virksomhed 1

Virksomhed 4

Virksomhed 2

Renseanlæg

Vandområde

Forventet

a) God miljøtilstand

b) Ikke god miljøtilstand

Virksomhed 5

Virksomhed 3

Virksomhed 6

Kilder til de to vandområder i form af virksomheder med a) direkte udledning og med en b) tilslutning til

offentlig renseanlæg kan kortlægges, og inddeles i 3 grupper efter, hvorvidt der for den pågældende

branche er:

1) Udviklet en renseteknologi og denne anvendes i den aktuelle branche

2) Udviklet en renseteknologi, men denne anvende ikke i den aktuelle branche og

3) Mangler at blive udviklet en renseteknologi for den aktuelle branche

Side

Rammeaftale 17.11 Managementsupport – Delaftale 3 Analyser og evalueringer

Bilag D 1 Kundens opgavebeskrivelse

Kortlægningen af kilderne kan tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens forarbejde samt søgningerne på

https://dma.mst.dk/

efter virksomheder, som ligger i de valgte vandområder, som beregningerne tager

udgangspunkt i. Data fra virksomheder med direkte udledning kan hentes i PULS, og Miljøstyrelsen kan

hjælpe med at fremskaffe data. Data for virksomheder med tilslutningstilladelser findes ikke i PULS.

Leverandøren skal tage kontakt til disse respektive kommuner med henblik på at indhente

tilslutningstilladelserne. Alternativt kan tilslutningstilladelserne formentligt hentes hos virksomhederne.

Når kortlægningen af både kilder og stoffer er gennemført, skal leverandøren og Miljøstyrelsen aftale,

hvilke og hvor mange virksomheder og evt. relevante renseanlæg leverandøren efterfølgende skal

inddrage for at estimere virksomhedernes omkostninger til renseforanstaltninger.

De samfundsøkonomiske konsekvenser estimeres for hver gruppe af virksomheder, der udleder til hhv.

vandområder med god tilstand og vandområder med ikke-god tilstand.

Herudover estimeres tilsvarende de samfundsøkonomiske konsekvenser for virksomheder med en

tilslutningstilladelse til spildevand, der indeholder et eller flere af de 14 stoffer. Kan virksomheder med

direkte udledning ikke rense tilfredsstillende, skal leverandøren beregne, omkostningerne for de relevante

virksomheder, som kan overholde forslagene til vandkvalitetskriterierne ved at blive tilsluttet offentligt

renseanlæg, der udleder til det valgte vandområde, eller gennemfører substitution af de relevante stoffer,

omlægger produktionen, lukker mv.

Leverandøren skal endvidere inddrage, hvad det vil koste at udvikle og implementere mulig

renseteknologi eller andre reducerende foranstaltninger med henblik på, at virksomhedernes udledning

kan sikre, at vandkvalitetskraven kan overholdes.

Omkostningerne for stat og kommuner skal opgøres i form af nye udledningstilladelser, nedlukning af

virksomheder, øget kontrol mv.

Når omkostningerne for de konkrete virksomheder er beregnet, skal konsulenten på et fagligt grundlag

anslå, hvad omkostninger for det samlede erhvervsliv (opskalering) vil være, hvis det besluttes at

fastsætte miljøkvalitetskrav for de 14 stoffer.

Om scenarie b) – nul-udledning beregning for brancher

Med udgangspunkt i Miljøstyrelsen indledende vurdering skal leverandøren udvælge et antal brancher,

der alle anvender og udleder spildevandet med et eller flere af de 14 stoffer. Inden for hver branche

vælges et antal virksomheder med hhv. direkte udledning eller tilslutning til et renseanlæg, og hvor det

vurderes, at vandkvalitetskriterierne får betydning for deres fortsatte produktion. For hver af de aktuelle

virksomhederne skal der være et repræsentativt antal, hvor

teknologien er udviklet og implementeret,

teknologien er udviklet, men ikke implementeret og

teknologien endnu ikke er udviklet til at rense spildevandet tilstrækkeligt for de aktuelle stoffer.

Leverandøren skal beregne omkostningerne for hver af de udvalgte virksomheder/renseanlæg, hvis der

fastsættes miljøkvalitetskrav og hermed også nye krav til at rense, substituere, omlægge processer mv.

med henblik på at nedbringe emissionen af disse stoffer, inden spildevandet udledes.

Er der virksomhedsgrupper eller kategorier, der i dag har direkte udledning, men ikke kan rense eller

gennemføre andre reducerende foranstaltninger for de aktuelle stoffer, skal leverandøren beregne, hvad

det vil koste virksomheden at blive tilsluttet et offentligt renseanlæg, hvis dette kan rense tilstrækkeligt,

eller indføre andre reducerende foranstaltninger med henblik på at nedbringe emissionen.

Når leverandøren har beregnet de samfundsøkonomiske beregninger for de aftalte brancher, skal

leverandøren anslå, hvad det vil koste det samlede erhvervsliv at indføre miljøkvalitetskrav for de 14

Side

Rammeaftale 17.11 Managementsupport – Delaftale 3 Analyser og evalueringer

Bilag D 1 Kundens opgavebeskrivelse

stoffer. Leverandøren skal medtage omkostninger til udvikling og implementering af relevant

renseteknologi.

Teknologi udviklet og implementeret

Direkte udledning

Teknologi

udviklet,

implementeret

Teknologi ikke udviklet

Branche 1

Teknologi udviklet og implementeret

Tilslutning

renseanlæg

til Teknologi

udviklet,

implementeret

Teknologi ikke udviklet

men

ikke

men

ikke

Om scenarie c) – Deponering af sediment på land og i spulefelt i stedet for klapning

Ud over de to scenarier beskrevet ovenfor har Miljøstyrelsen i den indledende vurdering estimeret de

erhvervsøkonomiske konsekvenser ved fastsættelse af miljøkvalitetskrav for TBT, kobber, zink og arsen

ift. til fremtidigt klapning af havsediment. Der er her taget udgangspunkt i to forskellige scenarier, hvor det

materiale, der ikke længere kan dumpes enten bortskaffes i et spulefelt eller på et landdeponi.

Leverandøren skal vurdere, om disse scenarier er realistiske, eller om der er behov for at opstille

alternativer.

Konsulenten skal tage udgangspunkt i Miljøstyrelsen tidligere beregninger. Data skal opdateres og

vurdering af anvendelse af ny teknologi skal inddrages.

Hvis det danske forslag til sedimentkvalitetskriteriet for krom fastholdes, skal krom betragtes som et

problemstof for havnene på niveau med TBT og Kobber. Alene i Odense Havn og sejlrende, vil 60% af

alle prøver være overskredet for krom. Selv relativt uberørte områder kommer i farezonen når

baggrundsniveauet ligger i størrelsesordenen 7,8-30,7 mg krom pr. kg TS for det pågældende

vandområde.

Hvis det danske forslag til nye sedimentkvalitetskriterier for kobber fastholdes, vil 80% af sedimentet fra

Odense Havn og sejlrende ikke kunne klappes alene på grundlag af kobberkoncentrationen.

Ad 2b) forslag til proces for indsamling af data

Det er leverandørens ansvar at indsamle de nødvendige data til brug for opgavens løsning.

Miljøstyrelsen har i forbindelse med den indledende vurdering skaffet en del data for udledninger fra

renseanlæg og udledninger af industrispildevand, for virksomheder, hvor staten er myndighed, og for

klapning af havsediment. Alle data vedrører udledninger til vandområder med forventet ikke-god tilstand.

Disse data er baseret på sedimentkvalitetskrav i DCE rapporten.

Miljøstyrelsen bidrager gerne med yderligere data i det omfang, styrelsen har adgang til de data, som

leverandøren vurderer, der mangler.

Side

Rammeaftale 17.11 Managementsupport – Delaftale 3 Analyser og evalueringer

Bilag D 1 Kundens opgavebeskrivelse

Det forventes, at leverandøren i nødvendigt omfang har kendskab til renseteknologier og andre

reducerende foranstaltninger så som substitution, omlægning af processer etc. eller foreslår en proces

for, hvorfra data om relevante teknologier kan indhentes, evt. ved inddragelse af DI og Dansk

Miljøteknologi, Danva, vidensinstitutioner, andre relevante brancheorganisationer samt leverandører af

relevant renseteknologi.

Miljøstyrelsens indledende vurdering viser, at de foreslåede miljøkvalitetskrav vil medføre, at 75% (3,4

mio. m3) af havnenes oprensningsmaterialer fremover skal deponeres eller i spulefelt på land.

Beregningerne

foretaget

med

forudsætninger

fra

rapport

fra

2011

(https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2001/87-7944-673-6/html/default.htm.).

Det forventes, at leverandøren foretager en genberegning af andelen af sediment, som ikke længere vil

kunne dumpes, hvis der fastsættes miljøkvalitetskrav i sediment for bl.a. TBT, kobber, zink og arsen.

Genberegningen skal tage udgangspunkt i samtlige indberetninger af dumpet havbundsmateriale fra

årerne 2016-2018.

Leverandøren skal inddrage parametre så som transport af sediment på land og evt. en vurdering af, om

der er forskel på, hvor i landet det optagne sediment skal håndteres via andre bortskaffelsesmetoder end

klapning. Desuden skal leverandøren foretage en vurdering af, om de eksisterende deponier er ved at

være fyldt, og om der er behov for at etablere nye eller udvide den eksisterende deponeringskapacitet.

De eksisterende beregninger ønskes genberegnet på et bedre statistisk grundlag og med de senest

opdaterede økonomiske forudsætninger.

Der ønskes nye beregninger af ekstraomkostningerne ved deponering af op til 75% af den samlede årlige

mængde af materiale, som havnene hidtil har kunnet dumpet til havs (klapning og bypass).

Der ønskes anvendt samme beregningsmetode som anvendt i miljøprojekt nr. 633, 2011 om bortskaffelse

af havnesediment.

Ad 2c) Forslag til forudsætning for beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger

Den samfundsøkonomiske analyse skal tage udgangspunkt i principperne fra Finansministeriet

Transportministeriet

og Miljøministeriet

ved samfundsøkonomiske vurderinger af transport og

miljøprojekter. De erhvervsøkonomiske konsekvenser indgår i de samfundsøkonomiske konsekvenser

og er beskrevet i denne vejledning fra Erhvervsministeriet:

https://em.dk/media/10118/vejledning-om-

erhvervsoekonomiske-konsekvensvurderinger.pdf

I den samfundsøkonomiske analyse sammenholdes den nuværende situationen, hvor der ikke er indført

de 14 miljøkvalitetskrav (basisscenarie) med en række identificerede projektalternativer for hver af de 3

grupper af virksomheder. Leverandøren skal opstille disse scenarier.

Finansministeriet:

”Vejledning

samfundsøkonomiske

konsekvensvurderinger”

(2017)

https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/08/ny-vejledning-i-samfundsoekonomiske-

konsekvensvurderinger

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet: “Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet”

(2015)

Natur - Miljøministeriet: ”Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter” (2010)

Side

Rammeaftale 17.11 Managementsupport – Delaftale 3 Analyser og evalueringer

Bilag D 1 Kundens opgavebeskrivelse

Den samfundsøkonomiske konsekvens vurderes ved at sammenholde gevinster og omkostninger ved

basisscenariet med gevinster og omkostninger ved de udvalgte projektalternativer. Leverandøren skal

foreslå, hvilke gevinster og omkostninger for alle projektalternativerne samt for baseline der er relevante

at inddrage i beregningerne.

Leverandøren skal endvidere bidrage til at afdække de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster

i de sektorer, der forventes at blive berørt af de identificerede projektalternativer.

Leverandøren skal endvidere foretage en risiko og usikkerhedsanalyse, der tager et grundigere blik på

analysens forudsætninger, og hvordan de påvirker analysens resultater. Risiko- og usikkerhedsanalysen

vil kortlægge centrale risikofaktorer fx højere omkostninger, anden miljøbelastning eller konsekvenser for

erhvervslivet.

Følsomhedsanalyserne bør kvantitativt undersøge projektets robusthed over for ændringer i

nøgleantagelser. Udvælgelsen af input til usikkerhedsanalysen vil tage udgangspunkt i den gennemførte

risikovurdering. Følsomhedsanalysen vil kvantitativt undersøge nettonutidsværdiens robusthed over for

ændringer i nøgleantagelser. Usikkerhedsanalysen kan gennemføres som partielle analyser, hvor ét input

ændres af gangen, og konsekvensen for analysens resultater registreres. De relevante risici identificeres

ved at plotte alle de identificerede risici i forhold til sandsynligheden for at de indtræffer og konsekvensen,

hvis de indtræffer.

Ad 2d) – Forslag til proces for inddragelse af aktører

Leverandøren skal inddrage relevante aktører ved indhentning af data samt i forbindelse med kvalificering

af scenarier. Leverandøren skal med bistand fra Miljøstyrelsen stå for kontakten med kommuner,

virksomheder og relevante aktører.

Leverandøren skal i metodebeskrivelsen angive, hvem, hvordan og i hvilket omfang leverandøren

forventer at inddrage relevante aktører.

Ad 3 - Formidle resultater

Miljøstyrelsen forventer, at leverandøren leverer en rapport, som sættes op i Miljøstyrelsens

designskabelon.

Opbygningen af rapporten aftales nærmere med Miljøstyrelsen.

1.3.

Opgavens udførselssted

Opgaven udføres i Danmark. Møder mellem leverandør og Miljøstyrelsen forventes at blive afholdt via

Skype. Ud over de beskrevne møder i tidplanen under afsnit 1.6 kan efter behov aftales ad hoc møder i

kontraktperioden.

1.4.

Opgavens organisatoriske rammer

Internt i Miljøstyrelsen vil projektet være organiseret i en arbejdsgruppen bestående af repræsentanter

fra følgende relevante enheder: Vand & Friluftsliv, Vandforsyning, Erhverv, Virksomheder og

Miljøstyrelsens fagdatacentre. Desuden vil medarbejdere fra departementet være repræsenteret i

arbejdsgruppen.

Side

Rammeaftale 17.11 Managementsupport – Delaftale 3 Analyser og evalueringer

Bilag D 1 Kundens opgavebeskrivelse

1.5.

Miljøstyrelsens kontaktdata

Berit Borksted,

[email protected]

Side

Rammeaftale 17.11 Managementsupport – Delaftale 3 Analyser og evalueringer

Bilag D 1 Kundens opgavebeskrivelse

Bilag 1: Relevante dokumenter fra Miljøstyrelsens indledende arbejde med at vurdere de

økonomiske konsekvenser ved at indføre miljøkvalitetskriterier for en række nye stoffer

Side