Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 5604
Den 18. september 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1192 (MOF alm. del) stillet 12. september 2025 efter
ønske fra Katrine Robsøe (RV).
Spørgsmål nr. 1192
”Hvordan
kunne ministeren under besvarelsen af samrådsspørgsmål BB og BC den 5. september
konkludere, at det kun var en enkelt medarbejdes »ikke-korrekte« opfattelse
–
og således ikke en
bredt gældende og politisk sanktioneret beslutning
–
at erhvervslivets omkostninger skulle udgøre en
del af grundlaget for, hvorvidt der skulle indføres miljøkriterier for en lang række farlige stoffer i vores
vandmiljø i 2020, jf. besvarelsen vedr. kravsspecifikation MOF alm. del
–
samrådsspm. BB og BC den
5. september 2025 samt »Nu kræver otte partier undersøgelse af hemmelig havforurening, men
Heunicke siger nej«, DR.dk den 5. september 2025?”
Svar
Der har tilsyneladende tidligere været en fejlagtig opfattelse blandt i hvert fald nogle medarbejdere i
ministeriet af, at erhvervsøkonomiske konsekvenser kunne bruges til at undlade at fastsætte
miljøkvalitetskrav, idet denne opfattelse er afspejlet i blandt andet notater og projektbeskrivelser. I
samrådet svares der på et konkret spørgsmål med henvisning til et konkret dokument.
Erhvervsmæssige konsekvenser må ikke udgøre en del af kriterierne for, om der skal fastsættes nye
miljøkvalitetskrav. Det er imidlertid relevant at vurdere erhvervsmæssige konsekvenser, herunder
hvilke brancher, der typisk udleder stoffer, som miljøkvalitetskrav skal finde anvendelse på i
forbindelse med udarbejdelse af en ny bekendtgørelse. Det følger bl.a. af Justitsministeriets vejledning
om administrative forskrifter, at forslagenes erhvervsøkonomiske konsekvenser skal vurderes, når der
udarbejdes lovforslag og udkast til bekendtgørelser.
Men erhvervsøkonomiske konsekvenser må ikke medføre, at der ikke bliver udstedt de
miljøkvalitetskrav, som skal udstedes i henhold til gældende regler. Erhvervsøkonomiske
konsekvenser har ikke haft betydning for, om miljøkvalitetskrav var med i det udkast til
bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand, der blev sendt i høring i december 2024. Alle de ca. 128 miljøkvalitetskriterier, der var klar
på daværende tidspunkt, og som ikke var omfattet af igangværende EU-forhandlinger, blev taget med.
././.
Jeg henviser i øvrigt til svar på §20 spørgsmål nr. 1489 og 1490.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk