Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3070587_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-5298
Den 21. september 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1182 (MOF alm. del) stillet 10. september 2025 efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1182
”Mener ministeren, at en afgørelse fra Klagenævnet danner præcedens ift. sagsbehandlingen af de
danske havbrugs miljøgodkendelser? Og mener ministeren, at Miljøstyrelsen på den baggrund kan
give nye miljøgodkendelser under den afgørende forudsætning, at miljømålene for kystvandområderne
er nået ved udgangen af 2027? Der henvises til afgørelsen i 20/00460, hvor Miljø- og
Fødevareklagenævnet hjemviser en tilladelse til udledning sf spildevand fra Holsted Rensningsanlæg
til Holsted Å med den begrundelse, at man ikke kan give en tilladelse/miljøgodkendelse under
forudsætning af forventede reduktioner af f.eks. organisk materiale i fremtiden, og til svar på MOF
alm. del
spm. 885, hvoraf det fremgår, at vilkårene i havbrugstilladelserne for bl.a. kvælstof- og
fosforudledninger kan videreføres i nye miljøgodkendelser, fordi udledningerne er indregnet i baseline
for VP3
Vandområdeplanerne 2021-27
(genbesøget)?”
Svar
Miljøstyrelsen er miljøgodkendelses- og tilsynsmyndighed for havbrug. Jeg har derfor forelagt
spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Afgørelser fra Miljø-
og Fødevareklagenævnet har betydning for Miljøstyrelsens sagsbehandling i
forhold til forståelse og fortolkning af gældende love og regler. Nævnets afgørelser indgår således i
sagsbehandlingen af både igangværende og kommende sager. Miljøstyrelsen foretager dog
altid en konkret vurdering i de enkelte sager.
Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 748 (MOF alm. del).”
./.
./.
Svaret på MOF alm. del spørgsmål 748 (2024-25) og dette svars medfølgende notat vedlægges.
I øvrigt kan der henvises til MOF alm. del spørgsmål 1127 (2024-25) om Miljøstyrelsens arbejde med
miljøgodkendelse af havbrug.
Magnus Heunicke
/
Morten Pedersen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk