Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3075611_0001.png
J.nr. 25-801-000488
Ref.: HJE
Den 24. september 2025
Økologiregler for dyrevelfærd i relation til opstaldningsforhold
og operative indgreb
Økologiforordningens mål om at bidrage til høje dyrevelfærdsstandarder og
opfyldelse af dyrs artsspecifikke adfærdsbehov sker blandt andet ved, at den
økologiske husdyrproduktion skal anvende en praksis, der inkluderer regelmæssig
motion og adgang til udendørs arealer herunder græsningsarealer og fodring efter
dyrenes behov.
Økologiforordningen kræver blandt andet følgende:
•
Staldbygningers isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, at
luftcirkulationen, støvindholdet, temperaturen, den relative luftfugtighed og
koncentrationen af luftarter holdes på et niveau, som sikrer dyrenes
velbefindende. Der skal være rigelig naturlig ventilation og naturligt lys i
bygningerne.
I områder, hvor de klimatiske forhold tillader, at husdyr lever udendørs, er
staldbygninger ikke obligatoriske. I sådanne tilfælde skal dyrene have adgang
til læskure eller til steder, hvor de kan søge beskyttelse mod vejret.
Belægningsgraden i staldbygninger skal sikre dyrenes komfort, velvære og
artsspecifikke behov, og skal navnlig afhænge af dyrenes art, race og alder.
Endvidere skal der ved belægningsgraden tages hensyn til dyrenes
adfærdsmæssige behov, som navnlig afhænger af flokkens størrelse og
dyrenes køn. Belægningsgraden skal sikre dyrenes velfærd ved at give dem et
areal, der er så stort, at de kan stå naturligt, bevæge sig, lægge sig uhindret,
vende sig, soignere sig, indtage alle naturlige stillinger og foretage sig alle
naturlige bevægelser såsom at strække sig og baske med vingerne.
Staldbygninger skal have jævne, men ikke glatte gulve.
Staldbygninger skal indeholde bekvem, ren og tør ligge- eller hvileplads af
tilstrækkelig størrelse bestående af en solid konstruktion, der ikke må have
fuldspaltegulv. Hvileområdet skal være velforsynet med tilstrækkelig tør
strøelse som for eksempel halm. Til visse fugle er der krav om siddepinde
eller platforme i stedet.
•
•
•
•
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
•
Nyropsgade 30
•
1780 København V
Tlf. 33 95 80 00
•
CVR 20814616
•
EAN 5798000877955
•
[email protected]
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1163: MFU spm. om oversigt over de højeste nationale standarder for dyrevelfærd i relation til opstaldningsforholdene og operative indgreb
•
Opbinding eller isolering af husdyr er forbudt, medmindre det kun berører
enkelte dyr i et begrænset tidsrum, og for så vidt det er begrundet i
veterinære hensyn. Isolering af husdyr må kun tillades og kun i et begrænset
tidsrum, hvis der er fare for arbejdstageres sikkerhed eller af hensyn til
dyrevelfærden.
Brug af bindestalde er ikke tilladt i økologisk husdyrproduktion i Danmark.
Når husdyr behandles enkeltvis af veterinære grunde, skal de holdes i
områder, der har fast gulv, og skal have halm eller passende strøelse. Dyrene
skal let kunne vende sig og ubesværet kunne lægge sig ned i fuld længde.
Der er desuden forskellige artsspecifikke krav for økologiske husdyr. For
eksempel gælder det blandt andet for grise, at der altid skal være strøelse
fremstillet af halm eller andet egnet materiale i tilstrækkeligt omfang til at
sikre, at alle svin i en sti kan ligge ned samtidig på den mest pladskrævende
måde.
Praksis for husdyrhold, herunder belægningsgraden, og
opstaldningsforholdene skal sikre, at dyrenes udviklingsmæssige, fysiologiske
og etologiske behov opfyldes.
Husdyr skal have adgang til udendørsarealer, så de kan motionere, fortrinsvis
græsarealer, når vejrforholdene og de sæsonbestemte forhold og jordbundens
tilstand tillader det, medmindre der pålægges restriktioner og forpligtelser til
beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed i henhold til EU-lovgivningen.
Antallet af husdyr skal begrænses for at minimere overgræsning, optrædning
af jorden, erosion og forurening forårsaget af dyrene eller spredningen af
deres gødning.
Økologiske husdyr må ikke opdrættes i en fold på meget våd eller sumpet
jord.
Udendørsarealer kan være delvist overdækkede til nogle dyrearter
Der er artsspecifikke krav til udearealer til forskellige dyrearter. For eksempel
gælder det blandt andet for fjerkræ, at udearealerne skal være attraktive og
skal for størstedelens vedkommende være dækket af vegetation bestående af
forskellige planter, og der skal være et tilstrækkeligt antal skjul eller ly, buske
eller træer fordelt over hele udearealet.
•
•
•
•
•
•
•
•
I økologireglerne er der fastsat nogle mindste indendørs og udendørs arealer samt
en række andre tekniske specifikationer vedrørende staldbygninger for blandt
andet kvæg, får, geder, heste, hjorte, kaniner og nogle fjerkræ.
I tabellerne herunder ses eksempler herpå i form af mindste indendørs arealkrav
for kvæg, mindste udendørs arealkrav for fjerkræ samt maksimumsgrænser for
flokstørrelse for nogle fjerkræ.
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1163: MFU spm. om oversigt over de højeste nationale standarder for dyrevelfærd i relation til opstaldningsforholdene og operative indgreb
3075611_0003.png
Tabel 1
–
Indendørs arealkrav for kvæg
Anm.: Det bemærkes, at arealerne er nettoarealer, hvilket Styrelsen for Grøn Arealomlægning
og Vandmiljø definerer som det areal, dyrene til enhver tid har til rådighed. Det vil sige, at
arealer, hvor der står eller hænger inventar (vand/fodertrug) og stolper, som forhindrer dyrene
i at opholde sig der, som udgangspunkt ikke tæller med.
Tabel 2
–
Udendørs arealkrav for fjerkræ
Dyreart
Æglæggende høner og forældredyr
Hønnikker og hanekyllinger fra æglæggerlinjer
Slagtekyllinger
Kapuner
Perlehøns
Pekingænder, berberiænder og mulardænder
Kalkuner
Gæs
Fast huse
4 m²
1 m²
4 m²
4 m²
4 m²
4,5 m²
10 m²
15 m²
Mobile huse
4 m²
1 m²
2,5 m²
4 m²
4 m²
4,5 m²
10 m²
Anm.: Mobile huse er mindre huse, der typisk flyttes rundt på græsarealer enten løbende eller
når der kommer ny flok i huset.
Tabel 3
–
Maksimale flokstørrelser for fjerkræ
Anm.: Flokstørrelsen angiver hvor mange fugle der må være sammen i en afdeling i et
fjerkræhus. Der må gerne være flere flokke, men de skal være adskilt fra hinanden.
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1163: MFU spm. om oversigt over de højeste nationale standarder for dyrevelfærd i relation til opstaldningsforholdene og operative indgreb
Operative indgreb
I henhold til økologiforordningen skal enhver form for lidelse, smerte og angst
undgås og skal holdes på et minimum i hele dyrets levetid, herunder i forbindelse
med slagtning.
Indgreb kan undtagelsesvis tillades og kun i konkrete tilfælde, hvor indgrebene
forbedrer husdyrs sundhed, velfærd eller hygiejne, eller hvis der ellers ville være
fare for arbejdstageres sikkerhed. Indgreb som fjernelse af hornanlæg, afhorning
eller halekupering af lam kan derfor tillades af den kompetente myndighed
(Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) efter, at den erhvervsdrivende
har meddelt og begrundet indgrebene til denne kompetente myndighed. Endvidere
gælder det, at dyrenes lidelser skal begrænses mest muligt, ved at der anvendes
passende bedøvelse og/eller smertestillende midler, og ved at ethvert indgreb kun
foretages i den mest hensigtsmæssige alder af kvalificeret personale.
Fysisk kastrering er tilladt, når det sker med henblik på at bevare produkternes
kvalitet og de traditionelle produktionsformer, men kun på betingelse af, at der
anvendes passende bedøvelse og/eller smertestillende midler, og ved at ethvert
indgreb kun foretages i den mest hensigtsmæssige alder af kvalificeret personale.
Økologer skal notere alle operative indgreb i logbog samt den bedøvelse og/eller
smertelindring, der er blevet benyttet ved de operative indgreb, således at det
efterfølgende kan kontrolleres.
Endvidere kan det oplyses, at man i økologien desuden forsøger at vælge racer, der
er egnede til de økologiske produktionssystemer og ikke har racebestemte
velfærdsudfordringer.
Desuden kan det oplyses, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø for
nuværende har en videnskabelig bestilling hos AU (Aarhus Universitet), der
undersøger, hvorvidt det er muligt på sigt at fokusere avlen, således at man med
tiden får kvæg uden anlæg for horn, hvorved de ikke skal have fjernet hornanlæg,
uden samtidig at gå på kompromis med andre vigtige genetiske egenskaber.
Desuden undersøger AU de velfærdsmæssige aspekter i forhold til at have flokke af
dyr, hvor nogle har horn og andre ikke.
4