MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1142: Spm., om status på arbejdet med skærpelse af reglerne om klimatilpasning i regi af aftalen om vækst og udvikling i landdistrikterne gennem ændring af planloven mv.

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

Analyse af klimatilpasning i

kommuneplaner og lokalplaner

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Dato: 15. marts 2025

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1142: Spm., om status på arbejdet med skærpelse af reglerne om klimatilpasning i regi af aftalen om vækst og udvikling i landdistrikterne gennem ændring af planloven mv.

Indhold

Forord 4

1.1

1.1.1

1.1.2

1.2

2.1

2.1.1

2.1.2

2.1.3

2.1.4

2.2

3.1

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

3.1.5

3.1.6

3.1.7

3.1.8

3.1.9

3.2

3.2.1

Indledning ........................................................................................................................................... 5

Planlovsændringen i 2018................................................................................................................................................. 5

Planlovsændringens betydning for kommuneplaner ......................................................................................... 7

Planlovsændringens betydning for lokalplaner .................................................................................................... 8

Begrebsafklaring ................................................................................................................................................................... 9

Metode .............................................................................................................................................. 11

Udvælgelse af kommuneplaner og lokalplaner ved GIS analyse .................................................................... 11

Kommuneplaner .............................................................................................................................................................. 12

Lokalplaner ........................................................................................................................................................................ 12

Lokalplaner uden for udpegede fareområder, som er omfattet af potentielle fareområder (lo-

kalplantype (e))................................................................................................................................................................. 13

Afgrænsning ...................................................................................................................................................................... 16

Dokumentanalyse ............................................................................................................................................................... 16

Analyse .............................................................................................................................................. 18

Analyse af klimatilpasning i 30 udvalgte kommuneplaner ................................................................................ 18

Angivelse af kriterier for udpegning af fareområder i kommuneplanerne .............................................. 18

Angivelse af farekilder i kommuneplanerne ......................................................................................................... 18

Angivelse af anvendte udledningsscenarier for de forskellige farekilder ................................................. 19

Angivelse af gentagelsesperioder for de forskellige farekilder .................................................................... 21

Angivelse af erosionsrate ............................................................................................................................................. 23

Angivelse af planlægningshorisont for de forskellige farekilder ................................................................. 24

Angivelse af anvendte datasæt/værktøjer for de forskellige kriterier ....................................................... 25

Kommuneplaner uden udpegede fareområder .................................................................................................. 26

Delkonklusion for analyse af kommuneplaner .................................................................................................... 26

Analyse af klimatilpasning i 184 lokalplaner ........................................................................................................... 29

Indeholder lokalplanerne oplysninger om sig til oversvømmelse og erosion........................................ 30

Projekt ID: 10423323

Udarbejdet af: SOFE Kontrolleret af: AWS Godkendt af: AWS

Dokument ID: 10423323-680446792-33

2/62

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.2.5

3.2.6

3.2.7

3.2.8

3.2.9

3.2.10

3.2.11

3.2.12

3.2.13

3.2.14

3.2.15

Angivelse af, om der er redegjort for udeladelsen ift. oversvømmelse og erosion i kommune-

planen, hvis lokalplanerne ikke indeholder oplysninger om oversvømmelse og erosion ................. 31

Angivelse af, om der er fastsat bestemmelser i lokalplanen om, at der skal etableres afværge-

foranstaltninger i lokalplanområdet ........................................................................................................................ 32

Angivelse af arten af afværgeforanstaltninger i lokalplaner .......................................................................... 34

Angivelse af tidspunkt for etablering af afværgeforanstaltninger .............................................................. 37

Angivelse af om der er redegjort for/fastsat bestemmelser for afværgetiltag uden for lokal-

planområdet ...................................................................................................................................................................... 39

Angivelse af om der er fastsat bestemmelser om sikringsniveau for afværgeforanstaltnin-

gerne .................................................................................................................................................................................... 40

Angivelse af, hvilke farekilder sikringsniveauet gælder ................................................................................... 41

Angivelse af udledningsscenarie anvendt for de forskellige farekilder ..................................................... 43

Angivelse af gentagelsesperiode anvendt for de forskellige farekilder .................................................... 44

Angivelse af erosionsrate ............................................................................................................................................. 45

Angivelse af planlægningshorisont anvendt for de forskellige farekilder ................................................ 45

Angivelse af sikringsniveauet for afværgeforanstaltninger i kommuneplanen, hvis det ikke

fremgår af lokalplanen .................................................................................................................................................. 46

Angivelse af hvilke anvendelser, der planlægges for i de 184 lokalplaner .............................................. 46

Delkonklusion for lokalplaner type (a-e) ............................................................................................................... 48

Konklusion ........................................................................................................................................ 53

Referenceliste ................................................................................................................................................. 60

Projekt ID: 10423323

Udarbejdet af: SOFE Kontrolleret af: AWS Godkendt af: AWS

Dokument ID: 10423323-680446792-33

3/62

Forord

Regeringen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til, hvordan plan-

lovens regler om klimatilpasning kan skærpes for at forebygge fremtidige skader og omkostninger

vedrørende oversvømmelse og erosion. Dette er gjort på baggrund af aftalen

Vækst og udvikling i

landdistrikterne gennem ændring af planloven mv.

af den 10. oktober 2024 (By-, Land- og Kirkemini-

steriet, 2024)

Som en del af arbejdet skal der udarbejdes en analyse af kommunale planer for byggeri i oversvøm-

melsestruede områder, der kan lægges til grund for forslagene til eventuelle lovændringer. Plan- og

Landdistriktsstyrelsen (PLST) ønsker derfor at gennemføre en analyse af klimatilpasning (forebyggelse

af skader ved oversvømmelse og erosion) i kommuneplaner og lokalplaner.

Formålet med analysen er at belyse, om de gældende regler i planloven sikrer, at der ikke planlægges

for byudvikling, tekniske anlæg, ændret anvendelse mv. med risiko for skader som følge af oversvøm-

melse og erosion.

NIRAS har udarbejdet analysen af klimatilpasning i kommuneplaner og lokalplaner for PLST på bag-

grund af et aftalt analysedesign. Analysen indbefatter dokumentanalyse af 30 kommuneplaner og 184

lokalplaner. Analysen er udført i perioden December 2024 – medio Marts 2025.

De mest centrale resultater er præsenteret i rapporten, de øvrige resultater forefindes i bilag til rap-

porten som udtræk af analyseresultaterne. Følgende bilag er vedlagt rapporten: Bilag 1: Spørgeguide

og Bilag 2: Frekvenstabeller fra dokumentanalyse (bilag 2a-2e).

Dokument ID: 10423323-680446792-33

4/62

Indledning

Det forventes, at Danmark i fremtiden vil opleve mere voldsomt vejr, der kan betyde flere oversvøm-

melser og mere erosion af kysterne. Vejrhændelser med voldsomme oversvømmelser og erosion kan

resultere i omfattende skader, som kan skabe et stort udgiftspres på såvel den offentlige som den pri-

vate økonomi. Halsnæs m.fl. (2024) estimerer, at de samlede forventede skader på boliger, sommer-

huse, erhvervsbygninger, transport, landbrug og turisme vil beløbe sig til omkring 406 mia. kr. (om-

regnet til værdien i nutidsværdi) i løbet af de næste 100 år.

Fysisk planlægning er et vigtigt redskab, når kommunerne skal forebygge skader ved oversvømmelse

og erosion (Bolig- og Planstyrelsen, 2021).

I regi af Klimatilpasningsplan 1 har regeringen nedsat en arbejdsgrupper (herefter refereret som

ar-

bejdsgruppen),

som skal udarbejde forslag til, hvordan planlovens regler om klimatilpasning kan skær-

pes for at forebygge fremtidige skader og omkostninger vedrørende oversvømmelse og erosion.

Dette er gjort på baggrund af aftalen

Vækst og udvikling i landdistrikterne gennem ændring af planlo-

ven mv.

af den 10. oktober 2024 (By-, Land- og Kirkeministeriet, 2024)

Som en del af grundlaget for dette arbejde, præsenterer nærværende rapport analyseresultaterne af

en kvantitativ dokumentanalyse af 30 kommuneplaner og 184 lokalplaner jævnt fordelt i Danmark.

Kommuneplanerne er analyseret med fokus på kommunernes udpegning af fareområder, herunder

kommunernes angivelse af farekilder, gentagelsesperioder, planlægningshorisonter, udledningsscena-

rier, erosionsrater og anvendte datasæt/værktøjer. Lokalplanerne er analyseret med fokus på kommu-

nernes afværgeforanstaltninger, herunder om lokalplanerne har fastsat bestemmelser om afværgefor-

anstaltninger, arten, ibrugtagning samt sikringsniveau. Det er analysens formål at belyse, om de gæl-

dende regler i planloven sikrer, at der ikke planlægges for byudvikling, tekniske anlæg, ændret anven-

delse mv. med risiko for skader som følge af oversvømmelse og erosion.

Den 1. februar 2018 trådte en planlovsændring i kraft, som har til formål at forebygge skader som

følge af oversvømmelse og erosion via kommunernes planlægning. Planlovsændringen har medført,

at kommunerne fra denne dato skal udpege oversvømmelsestruede områder i kommuneplanerne, og

at der ved planlægning i de udpegede områder skal sikres etablering af afværgeforanstaltninger.

Nærværende rapport er baseret på en analyse af klimatilpasning i kommuneplaner og lokalplaner i

Danmark efter 1. februar 2018, hvor planlovsændringerne trådte i kraft.

I det følgende gives en introduktion til planlovsændringerne med det formål at sætte den kontekstu-

elle ramme for analysen. Desuden gives en begrebsafklaring, da der i rapporten anvendes forskellige

fagbegreber.

1.1

Planlovsændringen i 2018

I 2018 blev Planloven ændret med henblik på, at kommunerne gennem fysisk planlægning fremadret-

tet kan forebygge skader ved oversvømmelse og erosion.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

5/62

Formålet med reglerne er, at kommunerne på et tidligt tidspunkt forholder sig til udpegninger af om-

råder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion og behovet for afværgeforanstaltninger,

når der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. i de udpe-

gede områder. Derudover har reglerne til formål at styrke kommunernes forudsætning for planlæg-

ning af forebyggende indsatser på tværs af kommunegrænserne.

I § 11 a, stk. 1, hvori det står, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer, blev der indsat føl-

gende:

”18) for udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, og for etablering af

afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling,

særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. i de udpegede områder.”

I § 11 b, stk. 1, hvori det står, at kommuneplanen skal indeholde rammer, blev der indsat følgende:

”14) etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning

af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. i de udpegede områder, der kan

blive udsat for oversvømmelse eller erosion, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 18.”

I § 11e, stk. 1, blev der indsat at der i kommuneplanen skal redegøres for:

”12) grundlaget for udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, jf. § 11 a,

stk. 1, nr. 18,

13) etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning

af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder, der kan

blive udsat for oversvømmelse eller erosion, jf. nr. 12,

14) kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i andre kommuner, for så vidt angår

afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling,

særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for

oversvømmelse eller erosion, jf. nr. 12 og 13,”.

I § 15, stk. 2 blev der indsat at der i en lokalplan kan fastsættes bestemmelser om:

”22) etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion i områder, der

kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, som betingelse for ibrugtagning af det, som skal sikres

mod oversvømmelse.”

Med virkning fra 2024 blev bestemmelsen udvidet, så der kan fastsættes bestemmelser om etablering

af afværgeforanstaltninger i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrug-

tagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.

I § 15 blev der indsat følgende:

”Stk. 11. I et udpeget område, som kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, jf. § 11 a, stk. 1, nr.

18, og hvor der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v., skal

Dokument ID: 10423323-680446792-33

6/62

der optages bestemmelser om sikring af afværgeforanstaltninger. Der skal desuden optages bestemmel-

ser om, hvorvidt afværgeforanstaltninger skal etableres før ibrugtagning af det, som skal sikres mod

oversvømmelse.”

1.1.1

Planlovsændringens betydning for kommuneplaner

Udpegningsgrundlag iht. områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion

Jævnfør § 11 a, stk. 1, nr. 18 skal en kommuneplan indeholde retningslinjer for udpegning af områder,

der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, og for etablering af afværgeforanstaltninger til

sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, æn-

dret arealanvendelse mv. i de udpegede områder.

Der er ikke krav om anvendelse af et bestemt metode- og datagrundlag ved udpegningen. Det er så-

ledes bl.a. op til den enkelte kommune, hvilke oversvømmelseskilder der inddrages, og hvor sandsyn-

lig og nært forestående en mulig oversvømmelse skal være, ført et område udpeges som fareområde.

Staten stiller imidlertid en række datasæt til rådighed for kommunerne. Bolig- og Planstyrelsen udgav

i 2022 en ”vejledning

i planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og erosion”

(Bolig- og Plansty-

relsen, 2022), der bl.a. dækker udpegning af fareområder. Ved udpegning af fareområder kan statens

data anvendes sammen med kommunernes egne oversvømmelsesdata.

Det anbefales i denne vejlednings kapitel 3, at der i kortlægningen af oversvømmelsesfaren tages af-

sæt i alle relevante oversvømmelseskilder. Det fremgår endvidere af vejledningen, at en mulig proces

for kortlægning af fare for oversvømmelse er, at kommunen vælger såkaldte gentagelsesperioder,

samt planlægningshorisont og udledningsscenarier (se evt. afsnit 1.2 Begrebsafklaring for nærmere

beskrivelse af disse). For så vidt angår erosionsfaren, fremgår det af vejledningen, at en mulig proces

for kortlægning af faren først er at kortlægge eksisterende kystbeskyttelse og dernæst at vælge plan-

lægningshorisont og udledningsscenarier samt vurdere stigning i erosionsrate.

Afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion

Kommuneplanen skal (efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 18) også indeholde retningslinjer for etable-

ring af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byud-

vikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder. Af ovennævnte

vejledning fremgår følgende:

”Retningslinjer i kommuneplanen kan formuleres overordnet, så det eksempelvis alene omtales, at der

skal etableres afværgeforanstaltninger, såfremt der planlægges for byudvikling mv. i de udpegede områ-

der. Retningslinjer kan imidlertid også formuleres mere detaljeret med angivelse af eksempelvis typen af

afværgeforanstaltning, der skal etableres, eller at byudvikling mv. i de udpegede områder generelt er

uønsket i udvalgte udpegede områder.”

(Bolig- og Planstyrelsen, 2022, s. 11)

Dokument ID: 10423323-680446792-33

7/62

Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om grundla-

get for udpegning af fareområder, om etablering af afværgeforanstaltninger, og om kommuneplanens

sammenhæng med kommuneplanlægningen i andre kommuner for så vidt angår afværgeforanstalt-

ninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske

anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede fareområder (Planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 12-14).

I henhold til Planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 15 skal kommuneplanen fastsætte rammer for indholdet af

lokalplaner mht. etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved

planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede fare-

områder. Af vejledningen fremgår følgende:

”Det skal fremgå, om eksisterende og nye rammer helt eller delvist ligger i et udpeget område. Det skal

derudover fremgå af kommuneplanrammen, at det ved en efterfølgende lokalplanlægning skal vurderes,

om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse og erosion, når der plan-

lægges for byudvikling, tekniske anlæg eller ændret anvendelse mv. Kommuneplanrammen kan, men

skal ikke, indeholde oplysninger om, hvilken type af afværgeforanstaltning, der skal etableres.”

(Bolig-

og Planstyrelsen, 2022, s. 11)

1.1.2

Planlovsændringens betydning for lokalplaner

Jævnfør Planlovens § 15. skal en lokalplan indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger.

Formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse, eksempelvis varetagelse af klimatil-

pasning eller forebyggelse af forurening.

Jævnfør Planlovens § 11 b., stk. 1, nr. 15, fastsættes rammer for indholdet af lokalplaner for de enkelte

dele af kommunen med hensyn til:

”etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af

byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. i de udpegede områder, der kan blive

udsat for oversvømmelse eller erosion, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 18.”

Hvis kommunen vurderer, at der skal etableres afværgeforanstaltninger, skal kommunen, efter Planlo-

vens § 15, stk. 11, ved lokalplanen fastsætte bestemmelser om sikring af sådanne foranstaltninger.

Derudover skal kommunen tage stilling til, om afværgeforanstaltningerne skal etableres inden ibrug-

tagning af det område, som afværgeforanstaltningerne skal beskytte.

Kommunalbestyrelsen kan, efter Planlovens § 15, stk. 2, nr. 22, optage bestemmelser i lokalplanen om

etablering af afværgeforanstaltninger i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse

for ibrugtagning af områder, som skal sikres mod oversvømmelse. Det er op til kommunen at vurdere,

hvilke afværgeforanstaltninger, det er hensigtsmæssigt at etablere i forhold til den planlagte anven-

delse af et område. Kommunen kan f.eks. beslutte, at der skal etableres regnvandsbassiner, etableres

skråningsbeskyttelse, fastsættes minimumskrav til sokkelkoter for bebyggelsen, eller at der skal etab-

leres diger eller højvandsmure for at modvirke oversvømmelser fra nedbør, havvandsstigning eller

erosion (Bolig- og Planstyrelsen, 2022).

Dokument ID: 10423323-680446792-33

8/62

Planloven indeholder ikke krav om, at kommunen – f.eks. ved angivelse af gentagelsesperiode, plan-

lægningshorisont og udledningsscenarie – specificerer, hvilket sikringsniveau afværgeforanstaltnin-

gerne skal leve op til.

1.2

Begrebsafklaring

Der anvendes flere fagbegreber i nærværende rapport, hvorfor dette afsnit kortfattet vil beskrive

nogle af disse begreber og betegnelser.

Fareområder:

Områder der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion.

Farekilder:

Er de kilder hvorfra skaden/faren kan opstå. Farekilderne i denne analyse er havvand,

vandløb, regnvand, terrænnært grundvand og erosion.

Erosionsrate:

Erosionsraten angiver, hvor meget kysten gennemsnitligt rykker tilbage om året, eksem-

pelvis antal meter pr. år (Kystplanlægger, 2025).

Gentagelsesperiode:

En gentagelsesperiode er udtryk for den statistiske sandsynlighed for at over-

svømmelseshændelse kan forekomme. Som eksempel vil en gentagelsesperiode på 20 år svare til, at

en hændelse (fx regn eller stormflod) vil forekomme én gang i en 20-årsperiode.

Planlægningshorisont:

Planlægningshorisonten angiver den tidsperiode, der planlægges for, og er

ofte angivet som et årstal fx år 2100. DMI og Miljøstyrelsen (2025) anbefaler en planlægningshorisont,

der svarer til levetiden på det, der planlægges for.

Udledningsscenarier:

Udledningsscenarier er forskellige modelberegnede scenarier på fremtidige

globale udledninger af især drivhusgasser som påvirker den globale opvarmning og dermed klimaet.

Udledningsscenarierne kaldes ofte også for klimascenarier. I Danmark anvendes FN’s klimapanels

(IPCC) scenarier, der opdateres efter den nyeste udvikling med jævne mellemrum. Derfor er der for-

skellige benævnelser af udledningsscenarierne. IPCC’s femte hovedrapport (2013) indeholder bereg-

ninger af klodens fremtidige klima, baseret på de såkaldte RCP scenarier (Representative Concentra-

tion Pathways ). Den sjette hovedrapport (2021-2023) benytter et nyt sæt af scenarier, som kaldes SSP

(Shared Socioeconomic Pathways) (DMI og Miljøstyrelsen, 2025).

Sikringsniveau:

Sikringsniveauet er det niveau eller den enhed, der fastsætter vilkårene for, at områ-

det sikres. Det kan eksempelvis være angivet som en kote på 2,0 meter, en 100-års hændelse eller en

nedbørshændelse på 90 mm. Et sikringsniveau vil ofte ikke være baseret på de samme kriterier som

udpegningsgrundlaget, da et sikringsniveau fastlægges enten ift. den konkrete kontekst og/eller ift.

den regulative ramme. Den regulative ramme er fx gældende for bestemmelse af serviceniveau for

håndtering af tag- og overfladevand, hvor metoden er fastsat i Serviceniveaubekendtgørelsen, BEK nr.

2276 af 29/12/2020.

Afværgeforanstaltninger:

Formålet med afværgeforanstaltninger er at sikre mod oversvømmelse

og/eller erosion. Afværgeforanstaltninger er således tiltag, der sikrer mod oversvømmelse og/eller

erosion. Afværgeforanstaltninger benævnes i nærværende rapport også som

afværgetiltag.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

9/62

Kommunetyper:

Med udgangspunkt i tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i

den største by i kommunen, grupperer Danmarks Statistik (2018), de danske kommuner i fem kommu-

netyper:

Hovedstadskommuner: Kommuner med jobtilgængelighed på mindst 200.000.

Storbykommuner: Kommuner med mindst 100.000 indbyggere i største by

Provinsbykommuner: Kommuner der ikke er storbykommune eller hovedstadskommune,

og som har mindst 30.000 indbyggere i den største by.

Oplandskommuner: Kommuner med mindre end 30.000 indbyggere i den største by og en

jobtilgængelighed på mindst 40.000

Landkommuner: Kommuner med mindre end 30.000 indbyggere i den største by og en

jobtilgængelighed på mindre end 40.000. (Danmarks Statistik, 2018)

Risikokommuner:

Betegnelsen risikokommuner dækker over de kommuner, der af Kystdirektoratet i

regi af Oversvømmelsesloven (EU's Oversvømmelsesdirektiv) er udpeget med områder, som er i særlig

risiko for oversvømmelser fra hav og/eller vandløb. I denne analyse dækker betegnelsen risikokom-

mune alene de kommuner, der er udpeget i 2011 og 2018, da de udpegede kommuner i 2024 endnu

ikke har udarbejdet risikostyringsplaner.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

10/62

Metode

Da planlovsændringen trådte i kraft 1. februar 2018, tager denne analyse udgangspunkt i kommune-

og lokalplaner, der er vedtaget efter denne dato.

Analysedesignet er kendetegnet ved en kvantitativ metodetilgang ved en systematisk sampling, hvor

der ved stikprøver udvælges kommune- og lokalplaner i GIS, der efterfølgende anvendes i en doku-

mentanalyse. Analysedesignet og tager udgangspunkt i følgende analyser:

Udvælgelse ved GIS analyse af henholdsvis:

30 kommuneplaner (hhv. 15 vedtagne kommuneplaner og 15 kommuneplanforslag)

fordelt over hele landet, og som der har udpeget fareområder

50 lokalplaner i udpegede fareområder, som er overført fra landzone til byzone (type

50 lokalplaner i udpegede fareområder i eksisterende byzone (type b)

33 lokalplaner i udpegede fareområder i sommerhusområder (type c)

20 lokalplaner i udpegede fareområder i landzone (type d)

31 lokalplaner uden for udpegede fareområder, som er omfattet af potentielle fare-

områder (type e)

Dokumentanalyse ved brug af SurveyXact.

I det følgende beskrives den anvendte metode for hhv. GIS analyse (afsnit 2.1) og dokumentanalyse

(afsnit. 2.2).

2.1

Udvælgelse af kommuneplaner og lokalplaner ved GIS analyse

Nærværende rapport bygger på analyse af i alt 214 kommune- og lokalplaner jf. punktopstilling oven-

for. Disse planer er udvalgt ved en struktureret stikprøveudvælgelse. Udvælgelsen er foretaget med

udgangspunkt i en landsdækkende repræsentativitet, hvorfor der er udvalgt en jævn fordeling af

kommune- og lokalplaner i de fem regioner, som illustreret i Tabel 1.

Tabel 1: Oversigt over antal planer udvalgt pr. region og fordelt på de fem lokalplantyper (a-e).

Plan/Region

Region

Hovedsta-

den

Kommune-

plan

Lokalplan

”Type a”

Lokalplan

”Type b”

Lokalplan

”Type c”

Lokalplan

”Type d”

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

I alt

Dokument ID: 10423323-680446792-33

11/62

Plan/Region

Region

Hovedsta-

den

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

I alt

Lokalplan

”Type e”

I alt

214

2.1.1

Kommuneplaner

Der er i analysen udvalgt 30 kommuneplaner og forslag til kommuneplaner. Udvælgelsen er bl.a. ba-

seret på kommunernes udpegning af områder med risiko for oversvømmelse og erosion. Udpegnin-

gerne er downloadet fra Plandata.dk.

Først og fremmest er alle kommuneplaner og kommuneplanforslag, som har været offentliggjort i

Plandata for landets 98 kommuner pr. 18. december 2025, gennemgået. For at sikre en aktualitet i for-

hold til gældende lovgivning har udvælgelsen taget udgangspunkt i muligheden for opfyldelse af lov-

kravet pr. 1. februar 2018 jævnfør Planlovens § 11a, nr. 18 og 19 og § 11e, nr. 13 og 14 om, at over-

svømmelse og erosion skal indgå i den fysiske planlægning. Af denne grund er de seks senest ved-

tagne kommuneplaner efter den 1. februar 2018, eller de nyeste forslag i hver af Danmarks fem regio-

ner, blevet udvalgt.

NIRAS har undersøgt antallet af landets kommuner, som ikke har udpeget fareområder for oversvøm-

melse og erosion, og i hvilket omfang disse kommuner er omfattet af potentielle fareområder iht. ar-

bejdsgruppens forslag til kriterier (disse kriterier fremgår af Tabel 2 i afsnit 2.1.3).

2.1.2

Lokalplaner

Der er i analysen udvalgt 184 lokalplaner. Udvælgelsen af lokalplaner er foretaget ved henholdsvis en

teknisk og en visuel GIS-analyse.

GIS-analysen er baseret på følgende data fra Plandata.dk:

- Alle lokalplaner fra 1. februar 2018

- Kommuneplanernes udpegning ”Oversvømmelse og erosion”

- Zonekort

- Regionsgrænser

- Kommunegrænser

For at sikre, at de udvalgte lokalplaner er omfattet af de regler om klimatilpasning i planloven, som

trådte kraft den 1. februar 2018, har udvælgelsen taget udgangspunkt i at frasortere alle lokalplaner,

der er ældre end den 1. februar 2018, og dermed udelukkende udvalgt de senest vedtagne lokalpla-

ner efter den 1. februar 2018.

På baggrund af disse data, er alle danske lokalplaner fra 1. februar 2018 – 16. december 2024 selekte-

ret i GIS, baseret på placering af lokalplaner ift. kommunernes egne udpegninger for oversvømmelse

og erosion. De lokalplaner, der ligger indenfor udpegninger er dernæst sorteret på baggrund af zone-

status med det formål at kategorisere lokalplanerne i analysens typer (a-d). For at kunne kategorisere

type (b) og (d) for hhv. by- og landzone er lokalplaner med kategorien ”Null”

selekteret i forhold til

zonekortet jf. Figur 1.

”Null” er alle de lokalplaner, som ved indberetning på Plandata er angivet som ’ændrer ikke zonestatus’.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

12/62

Figur 1: Metodetilgang til udvælgelse af lokalplaner

Dernæst foretages en visuel GIS analyse. Dette gøres ved at udvælge en lokalplan i GIS, som er omfat-

tet af udpegning for oversvømmelse og erosion. Lokalplanen er derefter gennemgået ved ord-søg-

ning i selve lokalplanen. Følgende søgeord er anvendt: Oversvømmelse, Klimasikring, Klimatilpasning,

Regnvand, Afværgeforanstaltninger, Afværgetiltag, Afværge, Erosion og Ibrugtagning.

Optræder der ikke nogle af disse ord, er lokalplanen kategoriseret som en lokalplan, der ikke indehol-

der bestemmelser om afværgeforanstaltninger eller på anden måde forholder sig til udpegningen

som fareområde. Optræder et af ovenstående søgeord, er teksten skimmet for at få et overblik over,

om den forholder sig til udpegningen. Den endelige udvælgelse er dernæst foretaget med udgangs-

punkt i en geografisk repræsentation, således at der er valgt én lokalplan pr. kommune.

Datasættet består primært af lokalplaner efter 2021, da de nyeste planer er prioriteret og mange kom-

muner har lavet nye kommuneplaner i 2021.

Lokalplaner uden for udpegede fareområder, som er omfattet af potentielle

fareområder (lokalplantype (e))

Der er i analysen udvalgt 31 lokalplaner, der ligger udenfor kommunernes egne udpegede fareområ-

der, men som ligger i oversvømmelsestruede områder ved anvendelse af de i Tabel 2 angivne kriterier.

Udvælgelsen af lokalplaner er foretaget ved henholdsvis en teknisk GIS-analyse og en visuel GIS-ana-

lyse tilsvarende udvælgelsen af lokalplaner i de udpegede fareområder som beskrevet i afsnit 2.1.2.

Arbejdsgruppen har på tidspunktet for udarbejdelsen af denne analyse udarbejdet et foreløbigt for-

slag til ensartet datagrundlag og metode for kommunernes udpegning af fareområder. Forslaget in-

debærer, at der på baggrund af nærmere angivne kriterier kortlægges potentielle fareområder, som

kommunerne skal tage udgangspunkt i - men kan fravige på baggrund af relevante lokale data - ved

2.1.3

Dokument ID: 10423323-680446792-33

13/62

udpegningen af fareområder i kommuneplanerne. Kriterierne er udmøntet i et datagrundlag, som an-

vendes i en GIS-analyse og benævnes samlet som ’potentielle fareområder’, se Tabel 2.

Tabel 2: Datagrundlag for de potentielle fareområder anvendt i analysen.

Farekilde

Udled-

ningssce-

narie

Gentagelsesperi-

ode i

slutningen af

planlægningshori-

sonten

Havvand

SSP 3-7,0,

median

1.000 år

Plan-

læg-

nings-

hori-

sont

2100

Dyna-

misk

model

(SFINCS)

Terrænmo-

del + hy-

drologisk

tilpasning-

slag

5x5m

Samme farekort som

anvendt i risikokort-

lægningen ifm. revisi-

onen af oversvøm-

melsesloven/over-

svømmelsesdirektivet

(2022-2027).

Vandløb

RCP 8,5

median

100 år

2100

Terrænmo-

Statisk mo-

del + hy-

del

(HAND og drologisk

SCALGO) tilpasning-

slag

0,4x0,4m

Samme farekort som

anvendt i risikokort-

lægningen ifm. revisi-

onen af oversvøm-

melsesloven/over-

svømmelsesdirektivet

(2022-2027).

Kystero-

sion

RCP 8,5

median

1.000 år + forventet

samlet kysterosion i

planlægningshori-

sont

2120

Dyna-

misk

model

(Xbeach,

Kystplan-

lægger)

Beregning

af årlig til-

bageryk-

ning af

kystlinjen

fra Kystatlas

Kystlinjen er

datasæt fra

GeoDK

10x10 m

Samlet kronisk og

akut erosion. Kort-

lægning af historisk

erosion og model af

fremtidig ero-

sion/ændret place-

ring af kystlinje.

Bereg-

nings-

metode

Data-

grundlag

Rumlig

opløsning

Kommentar

Dokument ID: 10423323-680446792-33

14/62

Farekilde

Udled-

ningssce-

narie

Gentagelsesperi-

ode i

slutningen af

planlægningshori-

sonten

Plan-

læg-

nings-

hori-

sont

Bereg-

nings-

metode

Data-

grundlag

Rumlig

opløsning

Kommentar

Terræn-

nært

grund-

vand

RCP 8,5

median

For terrænnært grund- 2071-

vand anvendes ikke en 2100

gentagelsesperiode

men i stedet kriteriet,

at ”den historiske vin-

ter-grundvandsstand”

plus klimafremskriv-

ning (median vinter

RCP8.5 2070-2100) er

mindre end 1 m under

terræn.

Dynamisk Historisk mid-

model (Na-

tional hy-

model)

del vinter

grundvands-

klimaændring

median vinter

(100 m)

10x10 m

Samme datagrundlag

som er tilgængelig i

HIP

drologisk stand (10 m) +

Nedbør

RCP8,5

median

100 år

2071-

2100

Statisk

model

Terrænmodel

+ hydrologisk

0,4x0,4 m

90 mm (døgnned-

bør), svarer ca. til

100-års hændelse i

2100

(Bluespot) tilpasningslag

Udover ovenstående data, er der anvendt følgende data fra Plandata.dk:

- Alle lokalplaner bekendtgjort fra 1. februar 2018 – 16. december 2024

- Kommuneplanernes udpegninger for oversvømmelse og erosion

- Zonekortet, jf. Planlovens §34 om zoneinddeling i henholdsvis byzone, sommerhusområde og

landzone

Ud fra en visuel analyse i GIS vælges lokalplaner, som er omfattet af potentielle fareområder, men som

samtidig ikke er omfattet af udpegning for oversvømmelse og erosion. Med hensyn til oversvømmelse

forårsaget af skybrud, er der udvalgt lokalplaner, som har været minimum 20 % omfattet af et (eller

flere) bluespot(s).

Udgangspunktet har været at vælge seks lokalplaner udenfor udpegede fareområder i hver af Dan-

marks fem regioner, og i hver region at vælge minimum en lokalplan i hver lokalplantype (a-d). Af Ta-

bel 3 ses fordelingen af lokalplaner i de fem regioner, og det fremgår, at der er valgt flest lokalplaner

af type (a) og (b). Dette skyldes, at der har været flest af disse to lokalplantyper i de udpegede fare-

områder.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

15/62

Tabel 3: Oversigt over antal planer for type (e) udvalgt pr. region, fordelt på de fem lokalplantyper (a-e).

Plan/Region

Lokalplan

Type e

Fordeling af udvalgte

planer på type (a-d)

Region Ho-

vedstaden

Region

Sjælland

Region Syd-

danmark

Region

Midtjylland

Region Nord-

jylland

(a)

(b)

(c)

(d)

2.1.4

Afgrænsning

Der er i udvælgelsen af lokalplaner anvendt planer uploadet på plandata.dk i forhold til zonestatus

hhv. byzone, sommerhusområder og landzone. Ved udvælgelse af lokalplaner, der har ændret zone-

status fra landzone til byzone er metoden beskrevet i afsnit 2.1.2 anvendt. Da der er flere valgmulighe-

der for kommunerne på plandata ved upload af lokalplaner, kan der være lokalplaner, der af kommu-

nerne er indberettet under ’ændrer ikke zonestatus’. For lokalplaner i sommerhusområder, som er ind-

berettet med ’ændrer ikke zonestatus’ har disse ikke indgået i udvælgelsen. Derudover er områder

uden lokalplaner ikke medtaget i analysen.

2.2

Dokumentanalyse

Nærværende rapport bygger på resultaterne af en dokumentanalyse af 30 kommuneplaner og 184

lokalplaner.

Analysen er en dokumentanalyse af kommune- og lokalplaner, der beror på stikprøver (sample). Der

er lavet stikprøver på forskellige plantyper og med geografisk repræsentation. Da analysen bygger på

en stikprøve, vil det være forbundet med en vis usikkerhed. Der er så vidt muligt valgt et sample på

minimum 30-40 planer af hver plantype for at opnå en repræsentativ fordeling. Nogle af dokument-

analysens delresultater består af en delmængde med færre planer og er derfor behæftet med større

usikkerhed. Analysen er udført af NIRAS fagmedarbejdere indenfor kommune- og lokalplanlægning,

samt klimatilpasning, og denne faglighed er bragt i spil, hvor relevant til at imødekomme denne usik-

kerhed ift. analysens konklusioner.

Det endelige analysedesign er opsat som et spørgeskema i online surveyprogrammet SurveyXact, som

er udfyldt for alle 30 kommuneplaner og 184 lokalplaner. Dokumentanalysen er foretaget af tre med-

arbejdere i NIRAS, der har faglig baggrund indenfor hhv. klimatilpasning, kommuneplaner og lokal-

planlægning.

Spørgeskemaerne er udviklet på baggrund et oplæg fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, NIRAS’ ek-

sperter indenfor analyse af kvantitative undersøgelser samt NIRAS’ fageksperter indenfor hhv. klimatil-

pasning og samt kommune- og lokalplanlægning. Spørgeskemaerne indeholder en række kvantitative

Dokument ID: 10423323-680446792-33

16/62

spørgsmål om planernes indhold, der enkelte steder er suppleret med mulighed for at indsætte tekst-

stykker direkte fra dokumenterne.

Spørgeskemaanalysen indeholder en række baggrundsdata, herunder kommunenavn, region, kom-

munetype, risikokommune og plantype. Kommunetype henviser til Danmarks Statistiks (2018) beteg-

nelse af kommunerne hhv. hovedstadskommune, storbykommune, provinsby kommune, oplandskom-

mune, landkommune. Risikokommune henviser til Kystdirektoratets udpegning af risikoområder i

Danmark jf. begrebsafklaringen i afsnit 1.2.

Baggrundsinformationerne er anvendt til at sortere i datasættet med det formål at undersøge, om der

kan være strukturelle forskelle. Hvor der er observeret forskelle er disse angivet i analysen med henvis-

ning til baggrundsinformationerne.

Der er udviklet tre spørgeskemaer hhv. til kommuneplaner, lokalplaner i udpegede fareområder (type

a-d) og lokalplaner i potentielle fareområder (type e). Disse fremgår af Bilag 1.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

17/62

Analyse

Analysen er opbygget i overordnet to afsnit. Resultaterne af dokumentanalysen af de 30 kommune-

planer præsenteres i nedenstående afsnit 3.1, og resultaterne af dokumentanalysen af de 184 lokalpla-

ner præsenteres i afsnit 3.2.

Resultaterne er endvidere analyseret baseret på udvalgte baggrundsdata, herunder hvorvidt den på-

gældende kommune er ’risikokommune’ iht. Oversvømmelsesloven og kommunetype fx hovedstads-

kommune eller landkommune. Hvor sorteringen på baggrundsdata har vist en betydelig forskel ved

sortering på baggrundsdata er disse præsenteret løbende.

Der er delkonklusioner for hhv. afsnit 3.1 og 3.2.

3.1

Analyse af klimatilpasning i 30 udvalgte kommuneplaner

De 30 kommuneplaner er fordelt på hhv. 15 vedtagne kommuneplaner og 15 kommuneplanforslag.

Blandt de 30 kommuneplaner er der 9 risikokommuner. Desuden er de 30 kommuner fordelt på føl-

gende måde: 4 hovedstadskommuner, 3 storbykommuner, 7 provinsbykommuner, 6 oplandskommu-

ner og 10 landkommuner.

3.1.1

Angivelse af kriterier for udpegning af fareområder i kommuneplanerne

De 30 kommuner er alle udvalgt med baggrund i, at de har udpeget områder med fare for oversvøm-

melse og erosion i kommuneplanen jf. afsnit 2.1.1. De er desuden udvalgt med formål om at få indsigt

i detaljeniveauet for beskrivelse af kriterierne, der er anvendt til udpegning af fareområderne i kom-

muneplanerne. I de følgende afsnit analyseres de konkrete kriterier, kommunerne anvender til udpeg-

ningen.

Alle 30 kommuneplaner angiver kriterier, der er lagt til grund for udpegningen af kommunernes fare-

områder. Der er 2 kommuner ud af Danmarks 98 kommuner, der ikke har udpeget fareområder. Disse

behandles i afsnit 3.1.8.

3.1.2

Angivelse af farekilder i kommuneplanerne

Et af kriterierne, som kommunerne kan angive, er farekilden, og det er især regnvand, havvand og ero-

sion, kommunerne angiver som farekilder (22-26 ud af de 30 kommuner angiver disse farekilder). Om-

trent halvdelen af de 30 kommuner peger desuden på både vandløb og/eller terrænnært grundvand

som farekilder. To kommuner angiver ikke en specifik farekilde, men har en overordnet beskrivelse af

oversvømmelse generelt. Fordelingen af farekilder angivet af kommunerne ses i Tabel 4.

Tabel 4: Fordeling af de farekilder, der er angivet i kommuneplanerne. (Flere svar var mulige).

Farekilde

Procent

Antal kom-

muneplaner

Havvand

Erosion

Vandløb

Regnvand/skybrud

76,7%

73,3%

50,0%

86,7%

Dokument ID: 10423323-680446792-33

18/62

Farekilde

Procent

Antal kom-

muneplaner

Terrænnært grundvand

Oversvømmelse generelt uden angivelse af farekilde

Andet (skriv):

I alt

53,3%

6,7%

0,0%

100,0%

Blandt de 9 risikokommuner angiver 8 havvand og erosion som farekilder, 7 angiver regnvand, 5 angi-

ver vandløb, 4 angiver terrænnært grundvand og 1 angiver oversvømmelse generelt. Det er overra-

skende, at 1 risikokommune alene angiver oversvømmelse generelt, da det må formodes, at risiko-

kommunerne - med det øgede fokus og erfaring med at udarbejde risikostyringsplaner - vil have en

øget opmærksomhed på oversvømmelse og typen af farekilder.

Af de 4 Hovedstadskommuner har 1 angivet havvand som farekilder, hvilket formentlig er fordi, at der

kun er 1 af de fire kommuner, der ligger ud til kysten. 10 ud af 10 landkommuner angiver havvand,

erosion og regnvand som farekilder. Det er især oplandskommuner og landkommuner, der angiver

terrænnært grundvand som farekilde. Det er bemærkelsesværdigt, at kun 1 ud af de 3 storbykommu-

ner har angivet vandløb som farekilde, da alle tre kommuner har store vandløb, se Tabel 5.

Tabel 5: Fordeling af angivelse af farekilder fordelt på kommunetyper.

Farekilde

Hovedstads-

kommuner

Havvand

Erosion

Vandløb

Regnvand/

skybrud

Terrænnært

grundvand

Oversvømmelse

generelt uden

angivelse af

farekilde

Andet (skriv):

I alt

Storbykom-

muner

Provinsby-

kommuner

Oplandskom-

muner

Landkommuner

I alt

3.1.3

Angivelse af anvendte udledningsscenarier for de forskellige farekilder

Et andet kriterie kommunerne kan anvende ved udpegningen for oversvømmelse og erosion er udled-

ningsscenarie.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

19/62

En forholdsvis stor andel af kommuneplanerne angiver

ikke

hvilke(t) udledningsscenarie(r) udpegnin-

gen er baseret på. For havvand angives der

ikke

et udledningsscenarie i 9 ud af 23 planer (svarende til

39,1%). Det samme gælder for vandløb i 9 ud af 15 kommuneplaner (svarende til 60%), for regnvand i

10 ud af 26 kommuneplaner (svarende til 38,5%) og for terrænnært grundvand i 9 ud af 16 kommune-

planer (svarende til 56,2%).

Vedr. erosion angiver kun 6 ud af 22 kommuneplaner udledningsscenarie for udpegning af fare for

erosion, men da alle kommunerne har anvendt Kystdirektoratets (KDI) værktøj, se afsnit 3.1.7, kan det

antages at alle 22 kommuners udpegning af fare for erosion er baseret på RCP 8,5 (da dette scenarie

er angivet KDI (2023). Dette kan indikere, at 16 ud af de 22 kommuner ikke har forholdt sig til de bag-

grundsdata, de har anvendt til fareudpegningen af erosion. Set i sammenhæng med, at en relativ stor

andel (38,5-60%) af kommunerne ikke har angivet et anvendt udledningsscenarie for de øvrige farekil-

der, indikeres det, at kommunerne enten ikke har forståelse for de anvendte data (og eventuelle værk-

tøjer) og/eller ikke har fundet det vigtigt at angive disse i kommuneplanerne.

For de kommuner, der angiver det anvendte udledningsscenarie til udpegningen af fareområderne, er

det især RCP-scenarierne 4,5 og 8,5, der er brugt. RCP 8,5 scenariet er det mest angivne scenarie; for

havvand angives dette i 9 ud af 23 kommuner (svarende til 39,1% af de 23 kommuner), for vandløb 3

ud af 15 (svarende til 20% af de 15 kommuner), for regnvand 9 ud af 26 (svarende til 34,6% af de 26

kommuner), og for terrænnært grundvand 4 ud af 16 (svarende til 25% af de 16 kommuner).

Ingen af de 30 kommuneplaner anvender de nye SSP-scenarier. Dette er ikke overraskende, da scena-

rierne er nye i dansk praksis.

For havvand, vandløb og regnvand er ’Andet’ angivet som farekilde/udledningsscenarie. For havvand

indbefatter ’Andet’ de gamle udledningsscenarier A1B (2) og A2 (1), for vandløb ligeledes A2 (1) og en

klimafaktor på 1,18, og for regnvand angives A1B (2), A2 (1), klimafaktorer, spildevandskomiteens

skrifter (1) samt forsyningsselskabets modelberegning fra 2014 (1). For oversvømmelse generelt er

det ligeledes det gamle udledningsscenarie A1B (2), der er angivet. Se Tabel 6.

Risikokommunerne ser ikke ud til at have en hyppigere angivelse af udledningsscenarier. Eksempelvis

er der i 5 ud af de 8 (svarende til 62,5%) kommuneplaner, som har angivet havvand som farekilde i fa-

reudpegningen, ikke angivet, hvilket udledningsscenarie udpegningen er baseret på.

Tabel 6: Angivelse af anvendte udledningsscenarier fordelt på farekilder (flere svar mulige)

Farekilde/udlednings-

scenarie

Havvand

Erosion

Vandløb

Regnvand/skybrud

Terrænnært grundvand

RCP 4,5

RCP 8,5

SSP 4,5

SSP 7,0

SSP 8,5

Andet

Ikke

angivet

Respondenter i

alt

Dokument ID: 10423323-680446792-33

20/62

Farekilde/udlednings-

scenarie

Oversvømmelse gene-

relt uden angivelse af

farekilde

RCP 4,5

RCP 8,5

SSP 4,5

SSP 7,0

SSP 8,5

Andet

Ikke

angivet

Respondenter i

alt

3.1.4

Angivelse af gentagelsesperioder for de forskellige farekilder

Et tredje kriterie kommunerne kan anvende ved udpegningen for oversvømmelse og erosion er genta-

gelsesperioder.

Ikke alle kommuner angiver de(n) gentagelsesperiode(r), der er anvendt til fareudpegningen. I de til-

fælde, hvor havvand er angivet som farekilde, har 7 ud af 23 kommuner (svarende til 30,4 %) ikke an-

givet de(n) gentagelsesperiode(r), fareudpegningen er baseret på. For erosion er gentagelsesperiode

ikke angivet i 18 af de 22 kommuner (svarende til 81,8 %), og for vandløb har 3 ud af 15 (svarende til

20 %) ikke angivet gentagelsesperiode.

Gentagelsesperioder angives i nogen grad for farekilderne havvand, vandløb og regnvand. Her er det

overvejende en statistisk 100 års hændelse, der er anvendt til fareudpegningen, se Tabel 7.

Tabel 7: Angivelse af anvendte gentagelsesperioder fordelt på farekilder (flere svar mulige)

Farekilde/genta-

gelsesperiode (år)

100

1000

Andet

Ikke

angi-

vet

Havvand

Erosion

Vandløb

Regnvand/

skybrud

Terrænnært

grundvand

Oversvømmelse

generelt uden

angivelse af fare-

kilde

Respondenter

i alt

10 kommuneplaner angiver en gentagelsesperiode, der falder under kategorien ’Andet’. 1 kommune-

plan angiver følgende for erosion: ”I

forhold til at udpege erosionstruede områder er det besluttet at ud-

pege en klimazone for erosion. Denne klimazone dækker fra kystlinjen og 100 meter ind i land langs

hele kysten. Den konkrete risiko for erosion er meget forskellig langs kysten.”

Dokument ID: 10423323-680446792-33

21/62

4 kommuneplaner har angivet gentagelsesperioder for regnvand som ’Andet’. 2 ud af de 4 kommune-

planer angiver regnvand som områder, hvor der vil stå mere end ”10

cm vand på terræn”.

En tredje

kommune har angivet følgende i kommuneplanen: ”vanddybder

over 10 cm og større end 400 m

”. Den

fjerde kommune anvender en klimafaktor på 1,5. Disse er ikke gentagelsesperioder, men de er an-

vendt til at beregne udbredelsen af faren

Datagrundlaget for terrænnært grundvand er meget usikkert og usikkerhedens størrelse betyder, at

det ikke giver et retvisende billede at regne gentagelsesperioder for denne farekilde. Der er også kun

5 kommuneplaner, der har beskrevet gentagelsesperioder for terrænnært grundvand, og disse falder i

’Andet’ kategorien. En kommuneplan angiver: ”Kortet

viser områder med dybde til grundvandet på un-

der 1 m i en normal vintersituation”.

2 andre kommuneplaner angiver ligeledes vintermiddel situation

men med to forskellige tidshorisonter hhv. 2020 og 2100. En fjerde kommuneplan angiver: ”I

kortet er

indarbejdet områder hvor det forventes, at der ved en nutidig 2-årshændelse vil stå vand højere end 25

cm under terræn”,

og den femte kommuneplan anvender også cm under terræn: ”10-20

cm under ter-

ræn i fremtiden”.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at nogle af udpegningerne er baseret på fx 10-20

cm under terræn, da ’god byggeskik’ forskriver at grundvandet skal være minimum 1 meter fra en

bygnings fundament for at sikre bygningens sundhed og godt indeklima. Dette indikerer derfor behov

for videnopbygning vedr. både data-usikkerhed og konsekvenser forbundet med farekilden terræn-

nært grundvand.

Af de 8 risikokommuner, der har anvendt havvand i fareudpegningen, har 6 kommuner angivet en 100

års hændelse som gentagelsesperiode, og de resterende to kommuner oplyser ikke gentagelsesperi-

ode. Der er variation i valg af gentagelsesperiode for de 15 ikke-risikokommuner, der har anvendt

havvand i fareudpegningen. Her anvender 3 kommuner en 50 års hændelse, 7 kommuner anvender en

100 års hændelse, 1 kommune anvender en 1000 års hændelse og 5 oplyser ikke gentagelsesperiode.

Ligeledes ses der større spredning af gentagelsesperioder for ikke risikokommuner for vandløb og

regnvand, hvor risikokommunerne overvejende anvender en 100 års hændelse, se Tabel 8, Tabel 9 og

Tabel 10.

Tabel 8: Angivelse af anvendte gentagelsesperioder for havvand fordelt på risikokommune/ikke risikokommune

Risikokommune

100

1000

Andet (skriv):

Ikke angivet

I alt

Ikke risikokommune

I alt

0,0%

13,0%

56,5%

4,3%

0,0%

30,4%

Dokument ID: 10423323-680446792-33

22/62

Tabel 9: Angivelse af anvendte gentagelsesperioder for vandløb fordelt på risikokommune/ikke risikokommune

Risikokommune

100

1000

Andet (skriv):

Ikke angivet

I alt

Ikke risikokommune

I alt

0,0%

6,7%

0,0%

73,3%

6,7%

0,0%

20,0%

Tabel 10: Angivelse af anvendte gentagelsesperioder for regnvand fordelt på risikokommune/ikke risikokommune

Risikokommune

100

1000

Andet (skriv):

Ikke angivet

I alt

Ikke risikokommune

I alt

7,7%

11,5%

19,2%

61,5%

0,0%

15,4%

19,2%

3.1.5

Angivelse af erosionsrate

Et kriterie kommunerne kan anvende i udpegningen for erosion er erosionsrate. 22 ud af de 30 kom-

muner har angivet erosion som en farekilde i kommuneplanerne jf. Tabel 4, og af de 22 har 8 angivet

erosionsrate, mens 14 ikke har angivet erosionsrate. Ud af de 8 kommuneplaner, angiver 2 kommune-

planer følgende konkrete erosionsrater, der er anvendt i udarbejdelsen af udpegningen: ”0.75

meter

for stor erosion, 3 meter for meget stor erosion”,

og ”baseret

på den gennemsnitlige erosionsrate for

kyststrækningerne, som er fremskrevet for en periode på 100 år ud fra den hidtil observerede erosions-

rate ved de konkrete kyststrækninger”.

De øvrige kommuneplaner henviser til, at udpegningen er base-

ret på Kystdirektoratets værktøjer Kystplanlægger og Kystatlas.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

23/62

3.1.6

Angivelse af planlægningshorisont for de forskellige farekilder

Et femte kriterie, kommunerne kan anvende i udpegningen for oversvømmelse og erosion, er plan-

lægningshorisonten.

Angivelsen af planlægningshorisont varierer på tværs af farekilderne – og flere kommuner angiver

flere planlægningshorisonter for den samme farekilde. Dette kan skyldes, at kommunerne har vurderet

forskellige planlægningshorisonter. Det er positivt, at kommunerne vurderer for forskellige planlæg-

ningshorisonter, når levetiden af det der planlægges for tages med i betragtning.. Dog opstår der

uklarhed omkring, hvilken planlægningshorisont den endelige udpegning er baseret på.

Havvand er den farekilde, der især er angivet planlægningshorisont for, eftersom 19 ud af 23 kom-

muneplaner har angivet den planlægningshorisont, som fareudpegningen er baseret på. Se Tabel

11.

For havvand anvendes især år 2100 som planlægningshorisont i kommuneplanernes udpegning, idet

11 ud af 23 kommuneplaner angiver denne (svarende til 46%). 6 kommuneplaner angiver hhv. år 2070

(2), 2110 (1), 2115 (1) og 2120 (2). En af de 6 kommuneplaner angiver desuden to planlægningshori-

sonter: ”2120

for hele kommunen, 2115 for [bynavn, red.] by”.

For erosion angiver flertallet, dvs. 14 ud af 22 kommuner (svarende til 64%) ikke planlægningshorison-

ten. 4 kommuner angiver i kategorien ’Andet’ hhv. år 2120 (3) og 2070 (1) som planlægningshorisont,

mens enkelte angiver, at farekilden er ”fremskrevet

for en periode på 100 år”

og 1 kommune angiver: ”I

kommuneplanen er akut og kronisk erosion smeltet sammen til ét polygon og er vist ved en 100-års-

hændelse for storm i 2120”.

For vandløb angiver 5 ud af 15 af kommuneplanerne (svarende til 33%) ikke planlægningshorisonten. I

kategorien ’Andet’ opgives hhv. ”i

dag”,

”i

perioden 2011-2040”

og ”år

2070”

som planlægningshori-

sont.

For regnvand angiver 14 ud af 26 kommuneplaner hhv. år 2050 og år 2100, mens 6 ud af 26 kommu-

neplaner, svarende til 23% ikke har angivet en planlægningshorisont, og 5 ud af 26, svarende til 19%

angiver ’Andet’. Under ’Andet’ anvender 2 kommuner

”perioden 2011-2040”,

men også år 2070, 2112

og 2120 er angivet.

For terrænnært grundvand angives planlægningshorisonten ikke i 7 ud af 16, svarende til 43,7% kom-

muneplaner, der har angivet farekilden som en del af udpegningen. I ’Andet’ angives ’i dag’, 2020 og

2070.

Tabel 11: Angivelse af planlægningshorisont for de forskellige farekilder (flere svar mulige)

Farekilde/planlægningshorisont

Havvand

Erosion

Vandløb

2050

2100

Andet

Ikke angivet

Antal planer i alt

Dokument ID: 10423323-680446792-33

24/62

Farekilde/planlægningshorisont

Regnvand/

skybrud

Terrænnært grundvand

Oversvømmelse generelt uden

angivelse af farekilde

2050

2100

Andet

Ikke angivet

Antal planer i alt

3.1.7

Angivelse af anvendte datasæt/værktøjer for de forskellige kriterier

Staten stiller en række værktøjer og datasæt til rådighed for kommunerne, og det er derfor interessant

at undersøge, om kommunerne angiver at have anvendt disse i udarbejdelsen af udpegningen i kom-

muneplanerne.

Kommunerne angiver i nogen til høj grad de data og værktøjer, de har anvendt til at udarbejde fare-

kort til fareudpegningen. Angivelsen af anvendte værktøjer og data fordeler sig på følgende måde un-

der arbejdet med de forskellige farekilder: ca. 52% for havvand, ca. 82% for erosion, 80% for vandløb,

ca. 73% for regnvand og 62,5% for terrænnært grundvand, se også Tabel 12.

For havvand er der 12kommuner, der har angivet, at de har anvendt følgende værktøjer/datasæt:

Scalgo (5), Klimaatlas (5), Kystdirektoratets højvandsstatistikker (2), Kystdirektoratets oversvømmelses-

kort for risikoområder (2), klimatilpasning.dk (1) og 1 kommune, der desuden angiver at have brugt

”tilpassede dynamiske kort (dvs. med indregning af tidsfaktor for varighed af stormflod) med opdeling i

områder med tre forskellige sikringskoter, dog uden bølgetillæg)”.

Enkelte anvender flere data og værk-

tøjer i kombination, fx både Scalgo og Klimaatlas.

For erosion angiver alle 18 kommuner enten at have brugt Kystatlas eller Kystplanlægger.

For vandløb angiver de 12 kommuner forskellige datasæt og/eller værktøjer; 3 angiver Kystdirektora-

tet modellering (i forbindelse med risikostyringsplanerne), 2 nævner værktøjet Scalgo, 2 nævner stati-

stiske vandspejlsberegninger, 1 angiver værktøjet KAMP, 2 nævner egne modelberegninger, 1 henvi-

ser til ”Naturstyrelsens

simple kortlægning, offentliggjort på ...”

og den sidste angiver, at udpegningen

er baseret på en ”forventet

stigning i afstrømningen på 25% frem mod år 2070”.

For regnvand angiver 7 kommuner at have anvendt deres egne dynamiske modelberegninger, 4 kom-

muner angiver specifikt værktøjet Scalgo og 3 angiver værktøjet Klimaatlas. Der er også kommuner,

der anvender en meget simpel udpegning, heraf 2 kommuner angiver ”blue spot” kort, hvor én henvi-

ser til ’Statens blue spot kort fra 2016’, og én henviser til klimatilpasning.dk. Nogle kommuner angiver

også, at de har anvendt data og værktøjer i kombination, fx både værktøjet Scalgo og Klimaatlas, eller

at de har anvendt dynamiske modelberegninger for udvalgte byer og anden kortlægning for resten af

kommunen.

For terrænnært grundvand anvender flertallet af kommunerne værktøjet HIP (7 ud 10), 2 kommuner

har angivet grundvandsloggere og 1 kommuner henviser til Region Midtjyllands datasæt integreret i

Scalgo for de midtjyske kommuner.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

25/62

Der er ikke data, der understøtter, at risikokommunerne oftere angiver de datasæt eller værktøjer, der

er anvendt til fareudpegningen. Som eksempel har 4 ud af de 8 risikokommuner, der har angivet hav-

vand som farekilde, ikke angivet de datasæt eller værktøjer, som udpegningen er baseret på. Dette er

på niveau med ikke-risikokommunerne. Det samme gør sig gældende for de øvrige farekilder.

Tabel 12: Angivelse af anvendt datasæt eller værktøj fordelt på farekilder

Farekilde/angivet datasæt eller værktøj

Havvand

Erosion

Vandløb

Regnvand/

skybrud

Terrænnært grundvand

Oversvømmelse generelt uden

angivelse af farekilde

Angivet datasæt/værktøj

Ikke angivet

Antal planer i alt

3.1.8

Kommuneplaner uden udpegede fareområder

NIRAS har undersøgt, hvor mange af landets kommuner, der ikke har udpeget fareområder for over-

svømmelse og erosion ved brug af data uploadet på plandata.dk og sammenholdt disse i GIS med de

potentielle fareområder. Der viser sig, at 9 ud af landets 98 kommuner (svarende til 9,2 %) ikke har ud-

peget fareområder for oversvømmelse og erosion i kommuneplanen på plandata.dk. I 8 ud af de 9

kommuneplaner fremgår fareudpegningen af kommuneplanen. Der er 2 kommuner, som heller ikke

har fareudpegning i kommuneplanen. 1 i henholdsvis Region Syddanmark og Region Nordjylland.

Begge Kommuner er ø-kommuner. Ved at sammenholde disse med de potentielle fareområder, frem-

går det, at begge 2 kommuner er omfattet af de potentielle fareområder.

3.1.9

Delkonklusion for analyse af kommuneplaner

Det overordnede formål med analysen af kommuneplanerne er at vurdere, i hvilket omfang den kom-

munale udpegning af fareområder efter de gældende regler opfylder formålet med at forebygge ska-

der som følge af oversvømmelse og erosion jf. Planlovsændringen i 2018.

Der er i analysen af 30 kommuneplaner og kommuneplanforslag undersøgt disse planers angivelse af

de kriterier kommunerne har anvendt til udpegning af fareområder. Kriterierne er analyseret ift. hvor-

vidt kommuneplanerne angiver:

de inddragede kilder til oversvømmelse

valg af udledningsscenarier, gentagelsesperioder, erosionsrate og planlægningshorisont

de anvendte datasæt/værktøjer

3.1.9.1 Angivelse af de inddragede kilder til oversvømmelse

Bolig- og Planstyrelsens (2022) ”Vejledning i planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og ero-

sion” anbefaler, at kortlægningen af oversvømmelsesfaren tager afsæt i alle relevante

Dokument ID: 10423323-680446792-33

26/62

oversvømmelseskilder. Analysen viser, at alle 30 kommuneplaner angiver farekilder, hvor 28 kommu-

ner angiver den konkrete farekilde, og 2 kommuner angiver ’oversvømmelse generelt’. Det er især

regnvand/skybrud, havvand og erosion der nævnes som farekilder, men ca. halvdelen af de 30 kom-

muner nævner også vandløb og terrænnært grundvand.

Det har ikke været muligt i denne analyse at vurdere om angivelserne af farekilderne er fyldestgø-

rende, da fareudpegningerne på plandata.dk er uploadet som et oversvømmelsestema og et erosions-

tema, hvor farekilderne for oversvømmelse ikke er adskilt. Det er dog bemærkelsesværdigt, at kun 1

ud af de 3 storbykommuner har angivet vandløb som farekilde, da alle tre kommuner har store by-

nære vandløb, hvilket kan skabe en bekymring for om kommunerne inddrager alle relevante farekilder

i farekortlægningen.

Angivelse af valg af udledningsscenarier, gentagelsesperioder, erosionsrate og

planlægningshorisont

Det fremgår af kapitel 3 i Bolig- og Planstyrelsens (2022) vejledning, at en ”mulig proces for kortlæg-

ning af fare for oversvømmelse” er, at kommunen vælger såkaldte gentagelsesperioder, samt plan-

lægningshorisont og udledningsscenarier. For erosionsfaren anbefaler vejledningen at kortlægge eksi-

sterende kystbeskyttelse og dernæst at vælge planlægningshorisont og udledningsscenarier samt vur-

dere stigning i erosionsrate. Det er derfor interessant at se på, om kommunerne i deres kommunepla-

ner angiver at have fulgt disse anvisninger i udpegningen af fareområder.

Analysen viser, at det ikke tydeligt fremgår af kommuneplanerne, hvorvidt vejledningens anvisninger

er fulgt, da en stor del af planerne ikke angiver disse oplysninger, da:



39,1-72% (afhængigt af farekilde) ikke angiver de(t) udledningsscenarie(r), der er anvendt til fa-

reudpegningen.



20-81,8% (afhængigt af farekilden) ikke angiver de(n) gentagelsesperiode(r), der er anvendt til

fareudpegningen.



63,6% af de kommuneplaner, der har angivet erosion som farekilde, ikke angiver hvilken erosi-

onsrate, der er anvendt i fareudpegningen.



25-64% (afhængigt af farekilden) ikke angiver den planlægningshorisont, der er anvendt til fare-

udpegningen.

Vedr. angivelse af valgte udledningsscenarier, gentagelsesperioder, erosionsrate og planlægningshori-

sonter i udarbejdelse af udpegningsområderne, viser analysen, at der er stor variation på tværs af de

30 kommuneplaner. Disse variationer er sammenfattet herunder.

Angivelse af udledningsscenarier:



En forholdsvis stor andel af kommuneplanerne angiver

ikke

hvilke(t) udledningsscenarie(r) ud-

pegningen af fareområder er baseret på, og de kommuner der angiver udledningsscenarier an-

vender ikke nødvendigvis det samme scenarie for alle farekilder.



For havvand angives der ikke et udledningsscenarie i 9 ud af 23 planer (svarende til 39,1%), for

vandløb i 9 ud af 15 (svarende til 60%), for regnvand i 10 ud af 26 (svarende til 38,5%) og for

terrænnært grundvand i 9 ud af 16 planer (svarende til 56,2%).



Vedr. erosion angiver alene 6 ud af 22 kommuneplaner udledningsscenarie for udpegning af

fare for erosion. Alle kommunerne har dog anvendt Kystdirektoratets værktøjer; Kystplanlægger

og Kystatlas, som er baseret på RCP 8,5.

3.1.9.2

Dokument ID: 10423323-680446792-33

27/62



For de kommuner, der angiver det anvendte udledningsscenarie til udpegningen af fareområ-

derne, er det især RCP-scenarierne 4,5 og 8,5, der er benyttet. RCP 8,5 scenariet er det mest an-

givne scenarie.

Ingen af de 30 kommuneplaner anvender de nye SSP-scenarier. Dette er ikke overraskende, da

scenarierne er nye i dansk praksis.

Få kommuner anvender andre udledningsscenarier, herunder de gamle IPCC scenarier A1B og

A2, mens enkelte henviser til klimafaktorer, spildevandskomiteens skrifter samt forsyningsselska-

bets modelberegning.

Angivelse af gentagelsesperioder:



Ikke alle kommuner angiver de(n) gentagelsesperiode(r), der er anvendt til fareudpegningen. For

havvand har 7 ud af 23 kommuner (svarende til 30,4 %) ikke angivet hvilke(n) gentagelsesperi-

ode(r) fareudpegningen er baseret på. For erosion er gentagelsesperiode(r) ikke angivet i 18 af

de 22 kommuner (svarende til 81,8 %); for vandløb er gentagelsesperiode ikke angivet i 3 ud af

15 kommuner (svarende til 20 %); og for regnvand/skybrud er gentagelsesperiode ikke angivet i

5 ud af 26 (svarende til 19,2 %).



På grund af stor datausikkerhed er det for nuværende ikke meningsgivende at angive gentagel-

sesperiode for terrænnært grundvand, og 10 ud af 16 (svarende til 62,5 %) har således heller

ikke angivet gentagelsesperiode.



Gentagelsesperioder angives i nogen grad for farekilderne havvand, vandløb og regnvand. Her

er det overvejende ’en statistisk 100 års hændelse’, der er anvendt til fareudpegningen.

Angivelse af erosionsrate:



Ud af de 22 kommuner, der har angivet erosion som farekilde, har 8 angivet erosionsrate, og 14

har ikke angivet erosionsrate.



Ud af de 8 kommuneplaner, angiver 2 kommuner den konkrete erosionsrate, der er anvendt i

udarbejdelsen af udpegningen, mens de resterende 6 kommuner henviser til Kystplanlægger og

Kystatlas.

Angivelse af planlægningshorisont:



Ikke alle kommuner angiver planlægningshorisont for udpegningen. 64% ud af de 22 kommu-

ner, der har angivet erosion som farekilde, angiver ikke planlægningshorisonten. For vandløb

angiver 33% ikke planlægningshorisonten, og for regnvand angiver 23 % ikke en planlægnings-

horisont. For terrænnært grundvand angives planlægningshorisonten ikke i op mod halvdelen af

de kommuneplaner, der har angivet farekilden som en del af udpegningen.



For havvand anvendes især år 2100 som planlægningshorisont, eftersom det anvendes i 46% af

tilfældene.



Angivelsen af planlægningshorisont varierer på tværs af farekilderne – og flere kommuner angi-

ver flere planlægningshorisonter for den samme farekilde. Dette kan skyldes, at kommunerne

har vurderet for forskellige planlægningshorisonter Det er positivt at kommunerne vurderer for

forskellige planlægningshorisonter, når levetiden af det der planlægges for tages med i betragt-

ning.. Dog opstår der uklarhed omkring, hvilken planlægningshorisont den endelige udpegning

er baseret på.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

28/62

Der er altså en relativ bred angivelse af anvendelse af udledningsscenarier, hvor flertallet angiver

RCP-scenarierne 4,5 og 8,5, men et mindretal anvender også de gamle A1B og A2 scenarier samt

forskellige klimafaktorer. Ingen af de 30 kommuneplaner anvender de nye SSP-scenarier. Dette er

ikke overraskende, da scenarierne er nye i dansk praksis. Dette viser en forskel ift. de valgte udled-

ningsscenarier for de potentielle fareområder foreslået af arbejdsgruppen, der anvender RCP8,5 for

alle farekilder undtagen havvand, hvor der anvendes SSP3-7,0.

Der er samlet set en stor andel af kommuneplanerne, der enten slet ikke eller kun for enkelte farekil-

der angiver valgte udledningsscenarier, gentagelsesperioder, erosionsrate og planlægningshorison-

ter. Dette har betydning for transparensen af udpegningen, og at det for læseren af kommunepla-

nen er vanskeligt at afkode grundlaget for udpegningen. Det forskellige udpegningsgrundlag på

tværs af kommuneplanerne medfører derudover, at der er svært at sammenligne på tværs af kom-

munerne, og der er en risiko for at en fare udpeges i en kommune, men at en sammenlignelig fare

ikke udpeges i en anden kommune, hvilket derfor stiller borgerne forskelligt.

Angivelse af anvendte datasæt/værktøjer:

Planloven sætter ikke krav om anvendelse af et bestemt metode- og datagrundlag ved udpegnin-

gen, men staten stiller en række datasæt til rådighed for kommunerne. Analysen viser at kommu-

nerne i nogen til høj grad angiver de data og værktøjer de har anvendt til at udarbejde farekort til

fareudpegningen. Angivelsen af data og værktøjer fordeler sig på følgende måde under arbejdet

med de forskellige farekilder: ca. 52% for havvand, ca. 82% for erosion, 80% for vandløb, ca. 73% for

regnvand og 62,5% for terrænnært grundvand. Analysen viser derudover, at kommunerne i høj grad

bruger statens værktøjer herunder Klimaatlas, KAMP, HIP, Kystplanlægger og Kystatlas. Flere angiver

at have anvendt eller suppleret med egne data. Da udledningsscenarier, gentagelsesperioder og

planlægningshorisonter fremgår af statens værktøjer, eller disse værktøjers metodekataloger, er det

bemærkelsesværdigt at kommunerne ikke angiver disse i relation til beskrivelse af kommunens ud-

pegning af fareområder. Dette kan indikere, at kommunerne anvender værktøjerne, men ikke har

forholdt sig til datagrundlaget. Dette kan skabe en bekymring for om kommunerne har en forståelse

for den betydning valg af udledningsscenarie, gentagelsesperiode og planlægningshorisont har for

farekortlægningen og dernæst sammenhængen mellem farekortlægningen og fremtidig planlæg-

ning.

Kommuner uden udpegninger for oversvømmelse og erosion

Der er imidlertid 2 kommuner, der ikke har udpeget fareområder for oversvømmelse og erosion i

kommuneplanen (svarende til 1%). Begge kommuner er ø-kommuner. Det betyder, at oversvøm-

melse og erosion ikke implementeres i lokalplanerne via kommuneplanernes fareudpegning. Ved at

sammenholde disse med de potentielle fareområder, fremgår det, at begge disse kommuner er om-

fattet af de potentielle fareområder.

Datasættet set i forhold til baggrundsinformationer

Datasættet for dokumentanalysen er sorteret i forhold til forskellige baggrundsinformationer, som

bl.a. indbefatter risikokommuner og kommunetyper. NIRAS finder ikke observationer heri, der tyder

på at fx risikokommuner eller storbykommuner i højere grad angiver de kriterier, der er anvendt i

udarbejdelsen af udpegningerne for oversvømmelse og erosion. Det kan undre at risikokommu-

nerne ikke performer bedre end de øvrige kommuner ift. at angive valg af udledningsscenarier,

Dokument ID: 10423323-680446792-33

29/62

gentagelsesperioder, erosionsrate og planlægningshorisont. Det kan formodes at risikokommunerne

via risikostyringsplanerne har en større opmærksomhed på oversvømmelse og erosion, og det er

derfor overraskende at dette ikke kan ses afspejlet i kommuneplanerne. Resultaterne angiver ligele-

des ikke en væsentlig forskel mellem landkommuner og bykommuner og der er derfor i data ikke

noget der indikerer, at fx kommuner med flere ressourcer i større omfang beskriver grundlaget for

udpegning af fareområder. Data kan derfor indikere et behov for en ensartet metode for udpegning

af potentielle fareområder, der evt. er suppleret med øget vejledning, kompetenceopbygning o.lign

til at forstå de data der arbejdes med.

3.2

Analyse af klimatilpasning i 184 lokalplaner

Det er analysens overordnede formål at belyse, om planlægningen efter de gældende regler opfyl-

der formålet om at forebygge skader som følge af oversvømmelse og erosion. Derfor omfatter

denne analyse 153 lokalplaner, som ligger i områder, der er omfattet af udpegningen ”Oversvøm-

melse og erosion” i de pågældende kommuneplaner, også kaldet fareområder.

Ved at undersøge lokalplaner, der er omfattet af udpegningen ”oversvømmelse og erosion”, er det

muligt at belyse, om kommunerne i første omgang indeholder oplysninger om, at lokalplanen ligger

i et områder, der er omfattet af fareudpegningen og dernæst, om kommunerne fastsætter bestem-

melser om afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse og/eller erosion. e

Analysen omfatter derudover 31 lokalplaner i ikke udpegede fareområder (type (e)). Lokalplantype

(e) ligger i områder, der er omfattet af de potentielle fareområder uden for de udpegede fareom-

råde i henhold til arbejdsgruppens kriterier, se evt. Tabel 2 i afsnit 2.1.3, men som i dag

ikke

er om-

fattet af kommunernes egne udpegede fareområder. Formålet er at belyse, om der er planlagt for

afværgeforanstaltninger i disse områder.

3.2.1

Indeholder lokalplanerne oplysninger om sig til oversvømmelse og erosion

For at kunne om planlægning efter de gældende regler i planloven opfylder formålet om at fore-

bygge skader som følge af oversvømmelse og erosion, er der i første omgang undersøgt, om lokal-

planerne indeholder oplysninger om, at de ligger i et område, der er omfattet af fareudpegningen.

Lokalplanerne (a-d) indeholder oplysninger om fareudpegningen i 137 ud af 153 tilfælde (svarende til

89%). Særligt lokalplaner, der er overført fra landzone til byzone (benævnes herefter som lokalplan-

type (a)) forholder sig i høj grad til oversvømmelse og erosion, da det er angivet i 49 ud af 50 lokalpla-

ner (svarende til 98%), og lokalplaner i eksisterende byzone (benævnes herefter (lokalplantype b)) for-

holder sig i høj grad også, da det er angivet i 48 ud af 50 lokalplaner (svarende til 96%). Lokalplaner i

sommerhusområder (benævnes herefter lokalplantype (c)) forholder sig mindre til oversvømmelse og

erosion, idet det kun gjort 25 ud af 33 lokalplaner (svarende til 75,8%), og det samme gælder for lo-

kalplaner i landzone (benævnes herefter som lokalplantype (d)), som forholder sig til det i 15 ud af 20

lokalplaner (svarende til 75%). Det fremgår af Tabel 13.

Lokalplanerne (a-d) indeholder oplysninger om fareudpegningen forholder sig til oversvømmelse og

erosion i 137 ud af 153 tilfælde (svarende til 89%). Særligt lokalplaner, der er overført fra landzone til

byzone (benævnes herefter som lokalplantype (a)) forholder sig i høj grad til oversvømmelse og ero-

sion, da det er angivet i 49 ud af 50 lokalplaner (svarende til 98%), og lokalplaner i eksisterende

Dokument ID: 10423323-680446792-33

30/62

byzone (benævnes herefter (lokalplantype b)) forholder sig i høj grad også, da det er angivet i 48 ud

af 50 lokalplaner (svarende til 96%). Lokalplaner i sommerhusområder (benævnes herefter lokalplan-

type (c)) forholder sig mindre til oversvømmelse og erosion, idet det kun gjort 25 ud af 33 lokalplaner

(svarende til 75,8%), og det samme gælder for lokalplaner i landzone (benævnes herefter som lokal-

plantype (d)), som forholder sig til det i 15 ud af 20 lokalplaner (svarende til 75%). Det fremgår af Ta-

bel 13.

Resultatet betyder også, at 16 ud af 153 lokalplaner (svarende til 10,5%) ikke indeholder oplysninger

om fareudpegningen i lokalplanen, selvom lokalplanen ligger i et område, som er udpeget med risiko

for oversvømmelse og erosion.

Tabel 13: Angivelse af, om lokalplanerne indeholder oplysninger om oversvømmelse og erosion

Lokalplan for

områder i ud-

pegede fare-

områder, der

er overført

fra landzone

til byzone (a)

Lokalplan i

eksisterende

byzone i ud-

pegede fare-

områder (b)

Lokalplan for

sommerhus-

områder i ud-

pegede fare-

områder (c)

Lokalplan for

landzoneom-

råder i fare-

områder (d)

I alt

Responenter i

alt

Nej

I alt

89,5%

10,5%

153

137

153

3.2.1.1

Angivelse af om lokalplaner i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder

(lokalplantype (e)) indeholder oplysninger om oversvømmelse og erosion

Det er også analysens formål at belyse, hvorvidt der i lokalplaner i de potentielle fareområder uden for

de udpegede fareområder (benævnes også som lokalplantype (e)) er planlagt for afværgeforanstalt-

ninger. Derfor er det i første omgang belyst, om lokalplaner i de potentielle fareområder uden for de

udpegede fareområder indeholder oplysninger om oversvømmelse og erosion.

Tabel 14 viser, om lokalplaner i de lokalplantype (e) indeholder oplysninger om oversvømmelse og

erosion. Analysen af lokalplaner type (e) omfatter 31 lokalplaner ud af analysens i alt 184 lokalplaner

(svarende til 16,9%).

Ud af de 31 lokalplaner, der ligger i de potentielle fareområder uden for udpegede fareområder, er

der 29 lokalplaner, der indeholder oplysninger om oversvømmelse og erosion (svarende til 93,6% ud

af de 31 lokalplaner type (e)). Omvendt er der 2 ud af 31 lokalplaner, som ikke indeholder oplysninger

om oversvømmelse og erosion (svarende til 6,4%).

Dokument ID: 10423323-680446792-33

31/62

Tabel 14: Angivelse af, om lokalplanerne i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder forholder

sig til oversvømmelse og erosion

Lokalplan uden for udpegede fare-

områder, som er omfattet af potenti-

elle fareområder iht. arbejdsgruppens

forslag til kriterier (e)

Nej

I alt

93,6%

6,4%

Lokalplantype (e) i alt

3.2.1.2 Resultat for den samlede analyse (lokalplantype a-e)

Medtages lokalplantype (e) i den samlede analyse af de 184 lokalplaner, medfører det, at 166 (137 +

29) lokalplaner ud af 184 lokalplaner indeholder oplysninger om oversvømmelse og erosion. Omvendt

medfører det, at 19 (17 + 2) lokalplaner ikke indeholder oplysninger om oversvømmelse og erosion

(svarende til 10,3%).

Angivelse af, om der er redegjort for udeladelsen ift. oversvømmelse og erosion i

kommuneplanen, hvis lokalplanerne ikke indeholder oplysninger om oversvømmelse

og erosion

Der er 16 lokalplaner, som ikke indeholder oplysninger om oversvømmelse og erosion. Derfor er det

relevant at belyse, om årsagen til, at de ikke indeholder oplysninger om udpegningen, skyldes, at det

i stedet er den konkrete kommuneplanramme, der redegør for udpegningen.

Ift. de 16 lokalplaner, der ikke indeholder oplysninger om oversvømmelse og erosion, fremgår det af

Tabel 15, at der i alle tilfælde heller ikke er redegjort for udeladelsen ift. oversvømmelse og erosion i

kommuneplanen.

Det betyder med andre ord, at der i 16 ud af 153 lokalplaner (svarende til 10,5%), som ligger i udpe-

gede fareområder, indeholder hverken bestemmelser om afværgeforanstaltninger, eller oplysninger

(enten i lokalplan eller kommuneplan) om, at kommunen har vurderet, at der ikke er behov for afvær-

geforanstaltninger. I den sammenhæng er det væsentligt at fremhæve, at dette i højere grad fore-

kommer for lokalplantype (c) (sommerhusområder) og lokalplantype (d) (landzoneområder) med hen-

holdsvis 24,2% og 25% af lokalplanerne.

3.2.2

Dokument ID: 10423323-680446792-33

32/62

Tabel 15: Angivelse af, hvor i kommuneplanerne der er redegjort for udeladelsen af oversvømmelse og erosion, hvis

lokalplanerne ikke forholder sig til udpegningen oversvømmelse og erosion (flere svar mulige).

Lokalplan for om-

råder i udpegede

fareområder, der

er overført fra

landzone til by-

zone (a)

Lokalplan i eksi-

sterende byzone i

udpegede fare-

områder (b)

Lokalplan for

sommerhusområ-

der i udpegede

fareområder (c)

Lokalplan for

landzoneområder

i fareområder (d)

I alt

Kommuneplanens

retningslinjer

Kommuneplanens

konkrete ramme

(rammenummer)

Kommuneplanens

generelle rammer

Der er ikke

redegjort

andre steder

I alt

0,0%

100,0%

3.2.3

Angivelse af, om der er fastsat bestemmelser i lokalplanen om, at der skal etableres

afværgeforanstaltninger i lokalplanområdet

Ud af de 137 lokalplaner, som indeholder oplysninger om oversvømmelse og erosion, har 112 ud af

137 lokalplaner fastsat bestemmelser med krav om, at der skal etableres afværgeforanstaltninger.

Dette svarer til 81,8 % af de 137 lokalplaner, eller 73,2% ud af analysens 153 lokalplaner. Analysen vi-

ser også, at 25 ud af de 137 lokalplaner (svarende til 18,2%) ikke har fastsat bestemmelser med krav

om afværgeforanstaltninger.

Det er især lokalplantype (a) og (b), der har fastsat bestemmelser med krav om afværgeforanstaltnin-

ger. Lokalplantype (a) har fastsat bestemmelser med krav om afværgetiltag i 44 ud af 49 lokalplaner

(svarende til 89,8% af de 49), og lokalplantype (b) har fastsat bestemmelser med krav om afværgetil-

tag i 40 ud af 48 lokalplaner (svarende til 83,3%). For lokalplantype (c) er der i lidt mindre grad fastsat

bestemmelser med krav om afværgetiltag med angivelse i 18 ud af 25 lokalplaner (svarende til 72%),

mens det for lokalplantype (d) er væsentlig mindre end de andre typer af lokalplaner, da det er angi-

vet i 10 ud af 15 lokalplaner (svarende til 33,3%) Se Tabel 16.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

33/62

Tabel 16: Angivelse af om der er fastsat bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger i lokalplanområdet

Lokalplan for om-

råder i udpegede

fareområder, der

er overført fra

landzone til by-

zone (a)

Lokalplan i eksi-

sterende byzone i

udpegede fare-

områder (b)

Lokalplan for

sommerhusområ-

der i udpegede fa-

reområder (c)

Lokalplan for

landzoneområder

i fareområder (d)

I alt

Respon-

denter i

alt

Nej

I alt

81,8%

18,2%

137

112

137

Analysen viser derudover, at 25 ud af de 153 lokalplaner (svarende til 16,3 %) ikke fastsætter bestem-

melser med krav om at etablere afværgeforanstaltninger. Dette kan forklares ved minimum tre årsa-

ger, hhv. 1) at der i lokalplanens redegørelse eller i kommuneplanen er oplysninger om, at det ikke er

nødvendigt at sikre lokalplanområdet, 2) at der på trods af at lokalplanens redegørelse indeholder op-

lysninger om oversvømmelse og erosion, og at der samtidig ikke er redegjort for at det ikke er nød-

vendigt at sikre mod oversvømmelse og erosion, så er der ikke fastsat bestemmelser om afværgefor-

anstaltninger ift. oversvømmelse og erosion, eller 3) at der i lokalplanens bestemmelser ikke fremgår,

at der

skal

etableres afværgeforanstaltninger. Vedr. 1) er et eksempel fra én af de 153 lokalplaner føl-

gende: ”Det

vurderes ikke at det er nødvendigt at udarbejde en vandhåndteringsplan, da byggefeltet

ikke ligger, hvor der er lavninger.”

Vedr. 2) kan der være tilfælde, hvor der ikke er fastsat bestemmelser

om afværgeforanstaltninger ift. oversvømmelse og erosion. Det formodes, at kommunerne har vurde-

ret, at lokalplanområdet er sikret i relevant omfang Vedr. 3) er et eksempel fra en bestemmelse i en

anden af de 153 lokalplaner følgende: ”Der

kan i den vestlige del af delområde C og syd for den eksiste-

rende beplantning på vestsiden af haven til stuehuset etableres et regnvandsbassin med en vandflade på

max. 750 m² (ca. 30 x 25 m).”

Denne bestemmelse er samtidig ikke ledsaget af en anden bestemmelse,

som sikrer, at der skal etableres en afværgeforanstaltning. Benævnelsen ’kan’ medføre derfor ikke krav

om, at bygherre ikke er forpligtiget til at etablere afværgeforanstaltninger, og derfor er der ikke sik-

kerhed for, at området sikres mod oversvømmelse og erosion.

3.2.3.1 Angivelse af, om der i lokalplantype (e) er fastsat bestemmelser med krav om afværgetiltag

Det er også analysens formål at belyse, hvorvidt der i lokalplaner i de potentielle fareområder uden for

de udpegede fareområder er planlagt med krav om afværgeforanstaltninger. Derfor er det belyst om

de 29 lokalplaner i lokalplantype (e), og som indeholder oplysninger om oversvømmelse og erosion,

også fastsætter bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger.

Ud af de 29 lokalplaner er der 27, som har fastsat bestemmelser om med krav om, at der skal etable-

res afværgeforanstaltninger i lokalplanområdet. Dette svarer til 93,1% af de 29 lokalplaner eller 87,1%

af analysens 31 lokalplaner. Omvendt er der 2 ud af de 29 lokalplaner (svarende til 6,9%), som ikke har

fastsat bestemmelser med krav om, at der skal etableres afværgeforanstaltninger i lokalplanområdet.

Se Tabel 17.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

34/62

Tabel 17: Angivelse af, om der i lokalplanerne i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder, er

fastsat bestemmelser med krav om, at der skal etableres afværgeforanstaltninger i lokalplanområdet

Lokalplan uden for udpegede fareområder,

som er omfattet af potentielle fareområder

iht. arbejdsgruppens forslag til kriterier

(e)

Nej

I alt

93,1%

6,9%

Lokalplan (e) i alt

3.2.3.2 Resultat for den samlede analyse (lokalplantype a-e)

Medtages lokalplantype (e) i den samlede analyse af de 184 lokalplaner, medfører det, at 139 (112 +

27) lokalplaner ud af 166 lokalplaner, har fastsat bestemmelser med krav om, at der skal etableres af-

værgeforanstaltninger i lokalplanområdet (svarende til 83,7%).

3.2.4

Angivelse af arten af afværgeforanstaltninger i lokalplaner

Det fremgår af Bolig- og Planstyrelsens (2022) ”Vejledning i planlægning for forebyggelse af over-

svømmelse og erosion”, at det er op til kommunen at vurdere, hvilke afværgeforanstaltninger, det er

hensigtsmæssigt at etablere i forhold til den planlagte anvendelse af et område. Derfor undersøger

nærværende analyse, om kommunerne formulerer arten af afværgeforanstaltningerne i bestemmel-

serne.

Ud af de 112 lokalplaner, som har fastsat bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger, er der

100 af disse lokalplaner, som også fastsætter bestemmelser om arten af afværgeforanstaltninger.

Dette svarer til 89,3% eller 65,4% af de i alt 153 lokalplaner, der indgår i analysen. De resterende 12

lokalplaner fastsætter bestemmelser om, at der skal etableres afværgeforanstaltninger, men ikke

hvilke(n) afværgeforanstaltning(er).

For lokalplantype (a) angives arten af afværgeforanstaltning i 39 ud af 44 lokalplaner (svarende til

88,6%), for lokalplantype (b) angives det i 37 ud af 40 lokalplaner (svarende til 92,5%), for lokalplan-

type (c) angives det i 16 ud af 18 lokalplaner (svarende til 88,9%), og for lokalplantype (d) angives det i

8 ud af 10 lokalplaner (svarende til 80%). Se Tabel 18.

Et godt eksempel på en bestemmelse fra én af de 100 lokalplaner er: ”Der

udlægges areal til regn-

vandshåndtering, eksempelvis regnvandsbassiner med en principiel placering som vist på lokalplankor-

tet, bilag B”.

Når det står formuleret: ”med en principiel placering som vist i ..” betyder det, at lokal-

planområdet

kan

håndtere regnvand, men der er mulighed for at vælge en anden art af afværgeforan-

staltning til håndtering af regnvandet, hvis det kan dokumenteres i byggeansøgningen, at denne af-

værgeforanstaltning også kan håndtere regnvandet. På den måde låser lokalplanen ikke arten af af-

værgeforanstaltninger.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

35/62

Tabel 18: Angivelse af, om der i lokalplanerne er fastsat bestemmelser om arten af afværgeforanstaltninger i lokal-

planen

Lokalplan for om-

råder i udpegede

fareområder, der

er overført fra

landzone til by-

zone (a)

(hvilke)

Nej

I alt

10,7%

112

89,3%

100

Lokalplan i eksi-

sterende byzone i

udpegede fareom-

råder (b)

Lokalplan for

sommerhusområ-

der i udpegede fa-

reområder (c)

Lokalplan for

landzoneområder

i fareområder (d)

I alt

Re-

spon-

denter

i alt

3.2.4.1 Afværgeforanstaltninger

Arten af afværgeforanstaltninger i de 100 lokalplaner spænder bredt. Det afværgetiltag, der oftest bli-

ver anvendt er specifikke LAR-anlæg.

De forskellige afværgeforanstaltninger er i Tabel 19 kategoriseret ift. farekilde. Af tabellen fremgår det,

at 74,3% af de angivne afværgeforanstaltninger er målrettet håndtering af regnvand, 13,4% mod

håndtering af havvand og 3,4% mod terrænnært grundvand. Der er ikke angivet afværgeforanstaltnin-

ger til håndtering af vandløb og erosion. For 8,9% af afværgetiltagene har det ikke været muligt at

koble dem til en specifik farekilde i denne analyse. Det er for eksempel i tilfælde, hvor der i lokalpla-

nen står ”nødvendige anlæg”, ”terrænregulering”, eller at der fremgår flere afværgeforanstaltninger.

Tabel 19: Antal af arten af afværgeforanstaltninger i lokalplanbestemmelser for lokalplantype (a-d) (flere svar mu-

lige)

Farekilde

Havvand

Regnvand/skybrud

Vandløb

Terrænnært grundvand

Erosion

Andet

Afværgeforanstaltninger i alt

Antal

133

179

Procentfordeling

13,4 %

74,3 %

0,0 %

3,4 %

0,0 %

8,9 %

100%

3.2.4.2 Afværgeforanstaltninger i lokalplantype (e)

Da det også er analysens formål at belyse, hvorvidt der i lokalplaner i de potentielle fareområder uden

for de udpegede fareområder er planlagt for afværgeforanstaltninger, er det også relevant at belyse,

om kommunerne formulerer arten af afværgeforanstaltningerne i lokalplaner i de potentielle fareom-

råder uden for de udpegede fareområder.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

36/62

Ud af 27 lokalplaner i lokalplantype (e), der har fastsat bestemmelser med krav om, at der skal etable-

res afværgeforanstaltninger i lokalplanområdet, er der 24, der har fastsat bestemmelser om arten af

afværgeforanstaltninger. Dette svarer til 88,9% af de 27 lokalplaner med bestemmelser med krav om

om afværgetiltag eller 77,4% af de i alt 31 analyserede lokalplaner i potentielle fareområder uden for

de udpegede fareområder. Omvendt er der 3 ud af de 27 lokalplaner, som ikke har fastsat bestemmel-

ser om arten af afværgeforanstaltninger i lokalplanområdet. Se Tabel 20.

Tabel 20: Angivelse af, om der i lokalplanerne i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder er

fastsat bestemmelser om arten af afværgeforanstaltninger i lokalplanområdet.

Lokalplan uden for udpegede fareområder, som

er omfattet af potentielle fareområder iht. ar-

bejdsgruppens forslag til kriterier (e)

Ja (hvilke)

Nej

I alt

88,9%

11,1%

Lokalplan (e) i alt

I analysen af lokalplantyperne (a-d), er fareudpegningen angivet som én udpegning, hvor farekilderne

ikke er adskilt i plandata.dk, og der har derfor ikke været kendskab til de forskellige farekilder i udpeg-

ningen. I analysen af de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder er GIS data for de

forskellige farekilder tilgængelige. Derfor er det for de potentielle fareområder uden for de udpegede

fareområder undersøgt, om farekilderne, som lokalplanerne er omfattet af, stemmer overens med de

afværgeforanstaltninger, der er fastsat bestemmelser for.

Det er især regnvand, der er angivet som farekilde i lokalplantype (e), da det er angivet i 30 ud af 31

lokalplaner. Terrænnært grundvand er angivet i 20 ud af 31 lokalplaner, og vandløb er angivet som

farekilde i 13 ud af 31 lokalplaner, mens havvand er angivet i 3 ud af 31 lokalplaner og erosion er an-

givet i 2 ud af 31 lokalplaner. Se Tabel 21.

Tabel 21: Angivelse af, hvilke(n) farekilde, lokalplantype (e) er omfattet af (flere svar mulige).

Lokalplan uden for udpegede fare-

områder, som er omfattet af poten-

tielle fareområder iht. arbejdsgrup-

pens forslag til kriterier (e)

Havvand

Erosion

Vandløb

Regnvand/skybrud

Terrænnært grundvand

I alt

9,7%

6,5%

41,9%

96,8%

64,5%

I alt

De forskellige afværgeforanstaltninger er kategoriseret efter farekilde. Afværgeforanstaltninger til

håndtering af regnvand står for 91,3% af de angivne afværgeforanstaltninger. De resterende 8,7% er

Dokument ID: 10423323-680446792-33

37/62

afværgeforanstaltninger, hvor det ikke tydeligt fremgår, hvilken farekilde afværgeforanstaltningen skal

sikre. Det er f.eks. i tilfælde, hvor der i lokalplanen står ”terrænregulering”, ”LAR”, ”der må ikke etable-

res kældre”, eller at der fremgår flere afværgeforanstaltninger.

Det tyder derfor på, at der ikke er overensstemmelse mellem den farekilde, som lokalplanen er omfat-

tet af og den afværgeforanstaltning, der bliver fastsat bestemmelser om i lokalplaner i de potentielle

fareområder uden for udpegede fareområder. Se Tabel 19.

Det kan virke overraskende at de potentielle fareområder udenfor de udpegede fareområder i samme

grad fastsætter bestemmelser om afværgeforanstaltninger. Hovedparten af afværgeforanstaltningerne

håndterer regnvand. Regnvand er den farekilde kommunerne (i samarbejde med forsyningerne) har

arbejdet særligt meget med i de seneste 10-15 år. Mange kommuner sætter krav om vandhåndte-

ringsplaner for tag- og overfladevand ifm. byggemodning, og der er i højere grad en etableret praksis

relateret til regnvandshåndtering.

Tabel 20: Antal af arten af afværgeforanstaltninger i lokalplanbestemmelser for lokalplantype (e) (flere svar mulige).

Antal

Farekilde

Havvand

Regnvand/skybrud

Vandløb

Terrænnært grundvand

Erosion

Andet

Afværgeforanstaltninger i alt

0,0 %

91,3%

0,0 %

8.7 %

100%

Procentfordeling

3.2.4.3 Resultat for den samlede analyse (lokalplantype a-e)

Medtages lokalplantype (e) i den samlede analyse af de 184 lokalplaner, medfører det, at 124 (100 +

24) lokalplaner ud af 139 lokalplaner, har fastsat bestemmelser om arten af afværgeforanstaltninger i

lokalplanområdet (svarende til 89,2%).

3.2.5

Angivelse af tidspunkt for etablering af afværgeforanstaltninger

Tabel 22 viser, at der er angivet tidspunkt for etablering af afværgeforanstaltninger inden ibrugtag-

ningstilladelse i 60 ud af de 112 lokalplaner. Dette svarer til 53,6 % af de 112 lokalplaner, der stiller

krav om afværgetiltag, eller 39% ud af de 153 analyserede lokalplaner. Der er ikke taget stilling til,

hvornår afværgetiltagene skal implementeres i 52 af de 112 analyserede lokalplaner, hvilket svarer til

46,4% af de 112 lokalplaner eller 34% af de 153 analyserede lokalplaner.

Der er i højere grad angivet tidspunkt for etablering af afværgeforanstaltninger inden ibrugtagning i

lokalplantype (a), hvor det er angivet i 32 af 60 lokalplaner (svarende til 53,3%). For lokalplantype (b)

Dokument ID: 10423323-680446792-33

38/62

er det angivet i 19 ud af 60 lokalplaner (svarende til 31,7%). Det fremgår af Tabel 22, at der lokalplan-

type (c) og (d), kun er hhv. 7 og 2 af 60 lokalplaner, der har angivet tidspunkt for etablering af afvær-

geforanstaltninger.

Ud af de 52 lokalplaner, der

ikke

har angivet tidspunkt for etablering af afværgeforanstaltninger, ud-

gør lokalplantype (b) ”Lokalplan i eksisterende byzone i udpegede fareområder” det højeste antal med

21 af 52 lokalplaner (svarende til 40%). Lokalplantype (a), (c) og (d) udgør henholdsvis 12%,11%, og

8%. Der er således en relativ høj andel af lokalplanområderne, hvor der ikke er krav om etablering af

afværgeforanstaltninger inden ibrugtagning.

Tabel 22: Angivelse af tidspunkt for afværgetiltag

Lokalplan for

områder i udpe-

gede fareområ-

der, der er over-

ført fra landzone

til byzone (a)

Inden

ibrugtagning

Ikke bestemt

tidspunkt

I alt

112

46,4%

53,6%

Lokalplan i eksi-

sterende byzone i

udpegede fare-

områder (b)

Lokalplan for

sommerhusområ-

der i udpegede

fareområder (c)

Lokalplan for land-

zoneområder i fa-

reområder (d)

I alt

Re-

spon-

den-

ter i

alt

3.2.5.1 Angivelse af tidspunkt for etablering af afværgeforanstaltning i lokalplantype (e)

Da det også er analysens formål at belyse, hvorvidt der i lokalplaner i de potentielle fareområder uden

for de udpegede fareområder er planlagt for afværgeforanstaltninger, er det også belyst, hvorvidt

kommunerne i disse lokalplaner fastsætter bestemmelser om, at afværgeforanstaltninger skal etable-

res før ibrugtagning.

Ud af 27 lokalplaner i lokalplantype (e), der har fastsat bestemmelser om, at der skal etableres afvær-

geforanstaltninger i lokalplanområdet, er der 11 lokalplaner, der har angivet et tidspunkt for etable-

ring af afværgeforanstaltningen inden i ibrugtagning. Dette svarer til 40,7% af de 27 lokalplaner, der

stiller krav om afværgetiltag, eller 35,5 % af de 31 analyserede lokalplaner af type (e). Omvendt er der

16 ud af de 27 lokalplaner, som

ikke

har angivet et tidspunkt for etablering af afværgeforanstaltninger.

Dette svarer til 59,3% af de 27 lokalplaner, eller 51,6% af de i alt 31 analyserede lokalplaner af type (e).

Resultatet viser, at over halvdelen af lokalplanerne i de potentielle fareområder uden for de udpegede

fareområder ikke stiller krav om etablering af afværgeforanstaltninger inden ibrugtagning. Resultatet

fremgår også af Tabel 23.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

39/62

Tabel 23: Angivelse af, om der i lokalplanerne i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder er

fastsat tidspunkt for etablering afværgeforanstaltninger

Lokalplan uden for udpegede fareområder,

som er omfattet af potentielle fareområder

iht. arbejdsgruppens forslag til kriterier (e)

Inden ibrugtagning

Ikke bestemt tids-

punkt

I alt

40,7%

59,3%

Lokalplan (e) i alt

3.2.5.2 Resultat for den samlede analyse (lokalplantype a-e)

Medtages lokalplantype (e) i den samlede analyse af de i alt 184 lokalplaner af type (a)-(e), medfører

det, at 139 lokalplaner stiller krav om afværgeforanstaltninger. Af disse har 71 (60 + 11) lokalplaner

angivet et tidspunkt for etablering af afværgeforanstaltningen inden i ibrugtagning, hvilket svarer til

51,1%. Samtidig har 68 (52 + 16) lokalplaner ikke angivet et tidspunkt for etablering af afværgeforan-

staltningen inden ibrugtagning, hvilket svarer til 48,9%. Det betyder, at der i knap halvdelen af lokal-

planerne ikke er krav om etablering af afværgeforanstaltninger inden ibrugtagning.

Angivelse af om der er redegjort for/fastsat bestemmelser for afværgetiltag uden for

lokalplanområdet

Fra 1. januar 2024 blev det, som følge af planlovsændringen, muligt at fastsætte bestemmelser om af-

værgeforanstaltninger for oversvømmelse og erosion udenfor lokalplanområder. I kraft heraf har nær-

værende analyse undersøgt, hvor stor en andel af de lokalplaner, som ikke har fastsat bestemmelser

om afværgeforanstaltninger inden for lokalplanområdet, der i stedet har fastsat bestemmelser om af-

værgeforanstaltninger uden for lokalplanområdet.

Ud af de 25 lokalplaner, der ikke har fastsat bestemmelser om afværgeforanstaltninger inden for lokal-

planområdet, er der 4 lokalplaner, som har redegjort for afværgeforanstaltninger uden for lokalplan-

området. Dette svarer til 16%, eller til 2,6% ud af de 153 lokalplaner af type (a-d). Der er ikke nogen af

lokalplanerne, der har fastsat bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger uden for lokalplan-

området. Samtidig er der 21 ud af de 25 lokalplaner, som ikke har fastsat bestemmelser om afværge-

foranstaltninger inden for lokalplanområdet, som heller ikke har redegjort for afværgeforanstaltninger

uden for lokalplanområdet. Dette svarer til 84,% eller 13,7% ud af de 153 lokalplaner af type (a-d).

De 4 lokalplaner, der har redegjort for uden for lokalplanområdet, er af lokalplantype (a) og (b). Der er

en jævn fordeling af lokalplantyper (a-d) blandt de lokalplaner, der ikke har redegjort for bestemmel-

ser om afværgeforanstaltninger uden for lokalplanområdet. Se Tabel 24.

Når der er redegjort for afværgeforanstaltninger i et område udenfor lokalplanområdet, skyldes det

oftest, at området er sikret af afværgeforanstaltninger i et andet nærliggende lokalplanområde. Det

kan f.eks. være et dige.

3.2.6

Dokument ID: 10423323-680446792-33

40/62

Tabel 24: Angivelse af, om der er redegjort for/fastsat bestemmelser for afværgeforanstaltninger uden for lokalplan-

området.

Lokalplan for områ-

der i udpegede fa-

reområder, der er

overført fra land-

zone til byzone (a)

Lokalplan i eksiste-

rende byzone i ud-

pegede fareområ-

der (b)

Lokalplan for som-

merhusområder i

udpegede fareom-

råder (c)

Lokalplan for land-

zoneområder i fare-

områder (d)

I alt

Re-

spon-

den-

ter i

alt

Nej

I alt

16,0%

84,0%

3.2.6.1 Angivelse af afværgetiltag udenfor lokalplanområdet i lokalplantype (e)

Det er analysens formål at belyse, hvorvidt der i lokalplaner i de potentielle fareområder uden for de

udpegede fareområder er planlagt for afværgeforanstaltninger. Derfor er det også belyst, hvorvidt der

er fastsat bestemmelser om afværgeforanstaltninger udenfor lokalplanområdet i lokalplantype (e) i de

tilfælde, hvor der ikke er fastsat bestemmelser om afværgeforanstaltninger inden for lokalplanområ-

det.

Ud af de 2 lokalplaner, som ikke har fastsat bestemmelser om, at der skal etableres afværgeforanstalt-

ninger i lokalplanområdet, og som ligger i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareom-

råder, er der ikke nogen af de 2 lokalplaner, som har fastsat bestemmelser om afværgeforanstaltnin-

ger udenfor lokalplanområdet.

3.2.6.2 Resultat for den samlede analyse (lokalplantype a-e)

Medtages lokalplantype (e) i den samlede analyse af de 184 lokalplaner medfører det, at 23 (21 + 2)

lokalplaner ud af de 27 lokalplaner, som ikke har fastsat bestemmelser om, at der skal etableres afvær-

geforanstaltninger i lokalplanområdet heller ikke har fastsat bestemmelser om afværgetiltag udenfor

lokalplanområdet. Dette svarer til 85,2% af de 27 lokalplaner, eller 12,5% af de 184 lokalplaner.

3.2.7

Angivelse af om der er fastsat bestemmelser om sikringsniveau for

afværgeforanstaltningerne

Ud af de 112 lokalplaner af type (a-d), hvor der er fastsat bestemmelser om afværgeforanstaltninger,

er der 38 lokalplaner, der også har fastsat bestemmelser om sikringsniveau for afværgeforanstaltnin-

gerne, og 74 lokalplaner, der ikke har fastsat bestemmelser om sikringsniveau for afværgeforanstalt-

ninger. Det er et generelt billede for alle fire typer af lokalplaner, at hovedparten af lokalplanerne

ikke

har fastsat bestemmelser om sikringsniveau for afværgeforanstaltningerne. Der er 66,1% af de 112 lo-

kalplaner, der stiller krav om afværgeforanstaltninger, som ikke har fastsat bestemmelser om sikrings-

niveau for afværgeforanstaltningerne, eller 48,4% af de 153 lokalplantype (a-d). Se Tabel 25.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

41/62

Bestemmelser om sikringsniveau for afværgeforanstaltninger er fastsat for 12 ud af 44 lokalplaner af

lokalplantype (a) (svarende til 27,3%), 17 ud af 40 lokalplaner af lokalplantype (b )(svarende til 42,5%),

8 ud af 18 lokalplaner af lokalplantype (c) (svarende til 44,4%), og 1 ud af 9 lokalplaner af lokalplan-

type (d) (svarende til 10%). Den største andel af lokalplaner, der angiver sikringsniveau er beliggende i

eksisterende byzone (type b) og sommerhusområder (type c). Se Tabel 25.

Tabel 25: Angivelse af, om der er fastsat bestemmelser om sikringsniveau for afværgeforanstaltninger.

Lokalplan for områ-

der i udpegede fa-

reområder, der er

overført fra land-

zone til byzone (a)

Nej

I alt

33,9%

66,1%

112

Lokalplan i eksiste-

rende byzone i ud-

pegede fareområ-

der (b)

Lokalplan for som-

merhusområder i

udpegede fareom-

råder (c)

Lokalplan for land-

zoneområder i fare-

områder (d)

I alt

Re-

spon-

den-

ter i

alt

112

3.2.7.1 Angivelse af sikringsniveau i lokalplantype (e)

Det er analysens formål at belyse, hvorvidt der i lokalplaner i de potentielle fareområder uden for de

udpegede fareområder er planlagt for afværgeforanstaltninger. Derfor er det også belyst, hvorvidt der

i lokalplaner i de potentielle fareområder, som fastsætter bestemmelser om afværgeforanstaltninger,

også er fastsat bestemmelser om sikringsniveauet.

Ud af de 27 lokalplaner i lokalplantype (e), der har fastsat bestemmelser om, at der skal etableres af-

værgeforanstaltninger i lokalplanområdet, er der 4 lokalplaner, der også har fastsat bestemmelser om

sikringsniveau for afværgeforanstaltningerne. Dette svarer til 14,8%, eller 12,9% af de 31 lokalplaner af

type (e). Omvendt er der 23 ud af de 27 lokalplaner, som ikke har fastsat bestemmelser om sikringsni-

veau for afværgeforanstaltningerne, hvilket svarer til 85,1% eller 74,2% af de 31 lokalplaner af lokal-

plantype (e). Resultatet viser, at hovedparten af lokalplanerne i de potentielle fareområder uden for de

udpegede fareområder ikke sætter krav til sikringsniveau. Resultatet fremgår også af Tabel 26.

Tabel 26: Angivelse af, om lokalplanerne i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder har fastsat

bestemmelser om sikringsniveau for afværgeforanstaltninger.

Lokalplan uden for udpegede fare-

områder, som er omfattet af poten-

tielle fareområder iht. arbejdsgrup-

pens forslag til kriterier (e)

Nej

I alt

14,8%

85,2%

Lokalplan (e) i alt

Dokument ID: 10423323-680446792-33

42/62

3.2.7.2 Resultat for den samlede analyse (lokalplantype a-e)

Medtages lokalplantype (e) i den samlede analyse af de 184 lokalplaner, viser det samlede billede, at

42 (38 + 4) lokalplaner af de 139 lokalplaner har fastsat bestemmelser om sikringsniveau for afværge-

foranstaltninger. Dette svarer til, at 30,2%, eller 22,8% af de 184 lokalplaner. Modsat har de resterende

97 (73 + 23) lokalplaner ikke fastsat bestemmelser om sikringsniveau for afværgeforanstaltningerne,

hvilket svarer til 69,8% af de 139 lokalplaner, eller 52,7% af de 184 lokalplaner.

Ud af de 139 lokalplaner af type (a-e), der har fastsat bestemmelser om afværgeforanstaltninger, lig-

ger 31 af disse i risikokommuner. Blandt risikokommunerne har en større andel fastsat bestemmelser

om sikringsniveauet for afværgeforanstaltninger i lokalplanen sammenlignet med ikke risikokommu-

ner. Der er 45 % af lokalplanerne i risikokommunerne, og 26 % af lokalplanerne i ikke risikokommuner,

som har fastsat bestemmelser om sikringsniveauet for afværgeforanstaltninger. Dette indikerer, at risi-

kokommunerne i højere grad sætter krav om sikringsniveau. Se Figur 2.

Figur 2: Angivelse af, om der er fastsat bestemmelser om sikringsniveau for afværgeforanstaltninger i lokalplanerne,

fodelt på risiko – og ikke risikokommuner.

3.2.8

Angivelse af, hvilke farekilder sikringsniveauet gælder

For de lokalplaner, der har angivet et sikringsniveau, er der undersøgt, hvorvidt de også angiver fare-

kilden for sikringsniveauet. Det er ikke et krav i hverken Planloven eller en anbefaling i Bolig- og Plan-

styrelsens (2022) ”Vejledning i planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og erosion”, at kom-

munerne skal opgive oplysninger om farekilden, men det er interessant for analysen at undersøge,

hvor præcise kommunerne er i lokalplanerne.

Analysen viser, at det er relativt få lokalplaner, der angiver sikringsniveauer. Der er 38 lokalplaner, som

angiver farekilden ud af de 153 lokalplaner af type (a-d). Ud af de 38 lokalplaner, angives regnvand i

27 lokalplaner og havvand i 13 lokalplaner som farekilde for sikringsniveauet. Erosion, vandløb og ter-

rænnært grundvand bliver i mindre grad angivet som den farekilde, der gælder for sikringsniveauet.

Se Tabel 27.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

43/62

Tabel 27: Angivelse af, hvilke farekilder, som sikringsniveauet i lokalplanerne, gælder for (flere svar mulige).

Lokalplan for

områder i udpe-

gede fareområ-

der, der er over-

ført fra land-

zone til byzone

(a)

Havvand

33,3

Erosion

Vandløb

Regnvand/

skybrud

Terrænnært

grundvand

Oversvømmelse

generelt uden

angivelse af

farekilde

Andet (skriv):

I alt

0,0%

5,1%

2,6%

71,1

10,3

7,7%

Lokalplan i eksi-

sterende byzone

i udpegede fare-

områder (b)

Lokalplan for

sommerhusom-

råder i udpe-

gede fareområ-

der (c)

Lokalplan for land-

zoneområder i fa-

reområder (d)

I alt

Re-

spon-

denter i

alt

3.2.8.1 Angivelse af, hvilke farekilder sikringsniveauet gælder i lokalplantype (e)

For lokalplantype (e) i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder angives farekil-

den i relation til sikringsniveauet i 4 af lokalplanerne. Heraf angives 3 farekilder i relation til regnvand,

mens havvand og vandløb bliver angivet i 1 lokalplan hver. Erosion, terrænnært grundvand og over-

svømmelse generelt bliver ikke angivet som farekilde for sikringsniveauet. Se Tabel 28.

Tabel 28: Angivelse af, hvilke farekilder, som sikringsniveauet i lokalplanerne i de potentielle fareområder uden for

de udpegede fareområder, gælder (flere svar mulige).

Lokalplan uden for udpegede fare-

områder, som er omfattet af poten-

tielle fareområder iht. arbejdsgrup-

pens forslag til kriterier (e)

Havvand

Erosion

Vandløb

Regnvand/skybrud

Terrænnært grundvand

25%

75%

Lokalplan (e) i alt

Dokument ID: 10423323-680446792-33

44/62

Lokalplan uden for udpegede fare-

områder, som er omfattet af poten-

tielle fareområder iht. arbejdsgrup-

pens forslag til kriterier (e)

Oversvømmelse generelt uden angi-

velse af farekilde

Andet (skriv):

I alt

Lokalplan (e) i alt

3.2.8.2 Resultat for den samlede analyse (lokalplantype a-e)

Medtages lokalplantype (e) i den samlede analyse af de i alt 184 lokalplaner viser det samlede resultat,

at der angives sikringsniveau i 42 lokalplaner, kun 4 af dem fra potentielle fareområder uden for de

udpegede fareområder. Sikringsniveau angives særligt i relation til regnvand og i mindre grad i rela-

tion til vandløb, erosion og terrænnært grundvand.

3.2.9

Angivelse af udledningsscenarie anvendt for de forskellige farekilder

I de tilfælde, hvor der er fastsat bestemmelser om sikringsniveauet i lokalplanerne, er det i analysen

også belyst, hvorvidt der er fastsat bestemmelser om udledningsscenarie, og hvilke(t) udledningssce-

narie(r), der er angivet.

Der bliver angivet et udledningsscenarie for farekilden i 4 ud af 38 lokalplaner i de udpegede fareom-

råder (svarende til 10,5%). Det bemærkes, at det har været muligt at angive flere svar pr. lokalplan.

I de tilfælde, hvor der angives udledningsscenarie for farekilderne i lokalplanerne (a-d), er det overve-

jende RCP 8,5, der angives. For Havvand angives RCP 8,5 i 3 ud af 13 lokalplaner, for erosion angives

det i 2 ud af 2 lokalplaner, for vandløb angives det i 0 ud af 1 lokalplaner, for regnvand angives det i 3

ud af 27 lokalplaner, og for terrænnært grundvand angives det for 1 ud af 4 lokalplaner.

Størstedelen af lokalplanerne angiver ikke hvilke(t) udledningsscenarie(r) sikringsniveaet for afværge-

foranstaltningerne i lokalplanen skal/er baseret på.

For havvand angives der ikke et udledningsscenarie i 11 ud af 13 lokalplaner. For erosion angives det

ikke for 0 ud af 2 lokalplaner, for vandløb er det 1 ud 1 lokalplaner, for regnvand er det 25 ud af 27

lokalplaner, for terrænnært grundvand er det 2 ud af 4 lokalplaner, og for oversvømmelse generelt

uden angivelse af farekilde er det 3 ud af 3 lokalplaner.

For regnvand og terrænnært grundvand er der angivet ”Andet” i 2 lokalplaner, hvilke begge indbefat-

ter de gamle udledningsscenarier A1B.

3.2.9.1 Udledningsscenarie i lokalplantype (e)

Det er analysens formål at belyse, hvorvidt der i lokalplaner i de potentielle fareområder uden for de

udpegede fareområder er planlagt for afværgeforanstaltninger. I de tilfælde, hvor der i disse lokalpla-

ner er fastsat bestemmelser om sikringsniveauet i lokalplanerne, er det også belyst, hvorvidt der er

fastsat bestemmelser om udledningsscenariet, og hvilke(t) udledningsscenarier, der er angivet.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

45/62

For de 4 lokalplaner i lokalplantype (e), der har angivet sikringsniveauet for afværgeforanstaltningerne,

bliver det ikke angivet, hvilket udledningsscenarie sikringsniveauet er baseret på.

3.2.9.2 Resultat for den samlede analyse lokalplantype (a-e)

Medtages lokalplantype (e) i den samlede analyse af de 184 lokalplaner viser det samlede resultat, at

der både i lokalplaner i de udpegede fareområder og i lokalplaner i de potentielle fareområder uden

for de udpegede fareområder i de fleste tilfælde

ke bliver angivet et udledningsscenarie. Når der bli-

ver angivet et udledningsscenarie i de udpegede fareområder er det især RCP 8,5. Da der i de potenti-

elle fareområder uden for de udpegede fareområder ikke er et udledningsscenarie, kan der ikke ses

nogle direkte sammenhæng.

3.2.10 Angivelse af gentagelsesperiode anvendt for de forskellige farekilder

I de tilfælde, hvor der er fastsat bestemmelser om sikringsniveauet i lokalplanerne, er det også belyst,

hvorvidt der er fastsat bestemmelser om gentagelsesperiode(r), og hvilke gentagelsesperioder, der er

angivet.

Der bliver angivet en gentagelsesperiode i 22 ud af 38 lokalplaner i de udpegede fareområder (sva-

rende til 57,9%). Det bemærkes, at det har været muligt at angive flere svar pr. lokalplan.

Der er 6 ud af 13 lokalplaner, der angiver gentagelsesperiode i relation til fastsættelse af sikringsni-

veau for havvand, og 19 ud af 27 lokalplaner, der angiver gentagelsesperiode i relation til regnvand.

Det er især en statistisk 100 års hændelse, der angives som gentagelsesperiode. Denne er angivet i 6

ud af 13 lokalplaner for havvand (svarende til 46,1% af de 13 lokalplaner), og i 10 ud af 27 lokalplaner

for regnvand (svarende til 37% af de 27 lokalplaner). De øvrige gentagelsesperioder bliver også angi-

vet, men i langt mindre grad.

En stor del af de lokalplaner, der angiver erosion, vandløb, terrænnært grundvand og oversvømmelse

generelt som farekilde, angiver ikke hvilke(n) gentagelsesperiode(r) lokalplanen er baseret på. For

oversvømmelse generelt er det angivet i 1 ud af 3 lokalplaner, for erosion er det angivet i 2 ud af 2 lo-

kalplaner, for vandløb er det angivet i 1 ud af 1 lokalplan og for terrænnært grundvand er det angivet

i 4 ud af 4 lokalplaner. For havvand angives ikke en gentagelsesperiode i 7 ud af 13 lokalplaner, og for

regnvand angives det ikke i 8 ud af 27 lokalplaner,

For regnvand og ’oversvømmelse generelt uden angivelse af farekilder’ er der angivet ”Andet”. Disse

indbefatter tre angivelser, der alle angiver 90 mm. 90 mm svarer til en 100 års-hændelse ved RCP 8,5,

hvilket dog ikke fremgår af lokalplanerne.

3.2.10.1 Angivelse af gentagelsesperiode i lokalplantype (e)

Det er analysens formål at belyse, hvorvidt der i lokalplaner i de potentielle fareområder uden for de

udpegede fareområder er planlagt for afværgeforanstaltninger. I de tilfælde, hvor der er i disse lokal-

planer er fastsat bestemmelser om sikringsniveauet i lokalplanerne, er det også belyst, hvorvidt der er

fastsat bestemmelser om gentagelsesperiode, og hvilke gentagelsesperioder, der er angivet.

I lokalplantype (e) er der angivet et sikringsniveau i 4 ud af de 31 lokalplaner, henholdsvis 1 lokalplan,

der angiver sikringsniveau for havvand, 1 lokalplan, der angiver sikringsniveau for vandløb, og 3 lokal-

planer, der angiver sikringsniveau for regnvand. En af lokalplanerne angiver sikringsniveauer for to for-

skellige farekilder. Det bemærkes, at det har været muligt at angive flere svar pr. lokalplan.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

46/62

I den ene lokalplan, der angiver et sikringsniveau for havvand, er der angivet en gentagelsesperiode

på 100 år. I den ene lokalplan, der angiver sikringsniveau for vandløb er der ikke angivet en gentagel-

sesperiode. For de tre lokalplaner, der angiver sikringsniveau for regnvand, er der i den ene ikke angi-

vet sikringsniveau, og for de to resterende er der angivet gentagelsesperioder på henholdsvis 5 år og

10 år, hvilket svarer til serviceniveau for hhv. separatkloakerede og fælleskloakerede områder.

3.2.10.2 Resultat for den samlede analyse lokalplantype (a-e)

Medtages lokalplantype (e) i den samlede analyse af de 184 lokalplaner viser det samlede resultat, at

der både lokalplaner i de udpegede fareområder og i lokalplaner i de potentielle fareområder uden

for de udpegede fareområder i de fleste tilfælde bliver angivet en gentagelsesperiode. For farekil-

derne erosion, vandløb, terrænnært grundvand og oversvømmelse generelt bliver der i langt de feste

lokalplaner ikke angivet en gentagelsesperiode. For havvand og regnvand bliver der i størstedelen af

lokalplanerne angivet en gentagelsesperiode. Når der bliver angivet en gentagelsesperiode i de udpe-

gede fareområder er det især en statistisk 100 års hændelse, der går igen, mens forekomsten af de

øvrige gentagelsesperioder er lavere. Da der i de potentielle fareområder uden for de udpegede fare-

områder kun er angivet tre gentagelsesperioder, og da de alle tre er forskellige, kan der ikke ses nogle

direkte sammenhæng mellem typen af gentagelsesperiode og placering af lokalplaner.

3.2.11 Angivelse af erosionsrate

I de tilfælde, hvor der er fastsat bestemmelser om sikringsniveauet i lokalplanerne, er det også belyst,

hvorvidt der er fastsat bestemmelser om erosionsrater, og hvilke(n) erosionsrate(r), der er angivet. Der

er 3 lokalplaner, der nævner at de har anvendt en erosionsrate, men disse angiver ikke selve raten. Et

eksempel fra en af de tre lokalplaner lyder: ”

Ved planlægning af ny bebyggelse, tekniske anlæg og æn-

dret arealanvendelse i områder langs [stednavn]kysten, hvor erosionsraten er moderat, stor eller meget

stor, skal der etableres foranstaltninger til sikring mod erosion.”

Der er 2 lokalplaner i lokalplantype (a-d) og 1 lokalplan i lokalplantype (e), der nævner anvendelse af

en erosionsrate, men ikke angiver selve raten. Dette kan bl.a. skyldes at erosionsraten kan variere fra

kyststrækning til kyststrækning.

3.2.12 Angivelse af planlægningshorisont anvendt for de forskellige farekilder

I de tilfælde, hvor der er fastsat bestemmelser om sikringsniveauet i lokalplanerne, er det også belyst,

hvorvidt der er fastsat bestemmelser om planlægningshorisont(er), og hvilke(n) planlægningshori-

sont(er), der er angivet. Som tidligere nævnt, er der fastsat sikringsniveau i 38 lokalplaner.

Der bliver angivet en gentagelsesperiode i 6 ud af 38 lokalplaner i de udpegede fareområder (sva-

rende til 15,8%). Det bemærkes, at det har været muligt at angive flere svar pr. lokalplan.

Når der bliver angivet planlægningshorisont i lokalplanerne, er det alene ved farekilderne havvand,

regnvand og terrænnært grundvand. For havvand og regnvand er der flest lokalplaner, der angiver en

planlægningshorisont til år 2100. Det er dog væsentlig at fremhæve, er der er tale om et datasæt med

relativt få (6) lokalplaner.

En stor del af lokalplanerne med sikringsniveau angiver ikke, hvilke(n) planlægningshorisont(er) klima-

tilpasning i lokalplanen er baseret på. Planlægningshorisont angives

ikke

for havvand i 8 ud af 13 lo-

kalplaner, for regnvand i 22 ud af 27 lokalplaner, for terrænnært grundvand i 3 ud af 4 lokalplaner, for

Dokument ID: 10423323-680446792-33

47/62

erosion i 2 ud af 2 lokalplaner, for vandløb i 1 ud af 1 lokalplan og for oversvømmelse generelt i 3 ud

af 3 lokalplaner.

For havvand, regnvand og terrænnært grundvand er der angivet planlægningshorisonter, der falder

ind under kategorien ”Andet”. Disse indbefatter årstallene 2070, perioden 2070-2100 og år 2120

2070.

3.2.12.1 Angivelse af planlægningshorisont i lokalplantype (e)

Det er analysens formål at belyse, hvorvidt der i lokalplaner i de potentielle fareområder uden for de

udpegede fareområder er planlagt for afværgeforanstaltninger. I de tilfælde, hvor der i disse lokalpla-

ner er fastsat bestemmelser om sikringsniveauet i lokalplanerne, er det også belyst, hvorvidt der er

fastsat bestemmelser om planlægningshorisont(er), og hvilke(n) planlægningshorisont(er), der er angi-

vet.

For de fire lokalplaner i lokalplantype (e) bliver der ikke angivet, hvilken planlægningshorisont sik-

ringsniveauet for afværgeforanstaltningen i lokalplanen skal/er baseret på.

3.2.12.2 Resultat for den samlede analyse lokalplantype (a-e)

Medtages lokalplantype (e) i den samlede analyse af de 184 lokalplaner viser det samlede billede, at

der i de fleste tilfælde ikke bliver angivet en planlægningshorisont i lokalplaner i både de udpegede

fareområder og de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder. Der bliver angivet en

planlægningshorisont i 6 ud af 38 lokalplaner i de udpegede fareområder, mens der ikke bliver angi-

vet en planlægningshorisont i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder. I de til-

fælde, hvor der angives en gentagelsesperiode, er den oftest angivet for regnvand som farekilde. Det

er ikke muligt at se nogle sammenhænge på tværs af lokalplaner i de udpegede fareområder og de

potentielle fareområde uden for de udpegede fareområder ift. hvilken gentagelsesperiode, der bliver

angivet.

Angivelse af sikringsniveauet for afværgeforanstaltninger i kommuneplanen, hvis det

ikke fremgår af lokalplanen

Nærværende analyse har undersøgt, hvorvidt sikringsniveau for afværgeforanstaltninger er angivet i

kommuneplanen i de tilfælde, det ikke fremgår af lokalplanen.

Som angivet i Tabel 25 er der 74, ud af de 112 lokalplaner, som ikke har fastsat bestemmelser om sik-

ringsniveau i lokalplanen. Ud af de 74 er der ikke nogen, der har angivet sikringsniveau i kommune-

planens konkrete rammeområde.

Analysen viser, at sikringsniveauer udelukkende bliver håndteret i lokalplanerne.

3.2.14 Angivelse af hvilke anvendelser, der planlægges for i de 184 lokalplaner

Oversvømmelse er ikke nødvendigvis et problem, da det kommer an på, hvilken anvendelse der plan-

lægges for. Derfor har analysen undersøgt, hvilken anvendelse der planlægges for i de 184 lokalpla-

ner.

Det fremgår af Tabel 29, at det især er bebyggelse samt tekniske anlæg, der planlægges for. Bebyg-

gelsen tegner sig for 85% af anvendelsen, og fordeler sig på boliger (33,5%), blandet bolig og erhverv

(10,3%), erhverv (14,1%), centerområde (7%) og sommerhuse (20%). Derudover er tekniske anlæg

3.2.13

Dokument ID: 10423323-680446792-33

48/62

angivet i 10,8% af lokalplanerne. Disse er særligt placeret i landzone og i de potentielle fareområder

uden for de udpegede fareområder. De tekniske anlæg kan i nogle tilfælde være kritisk infrastruktur,

som eksempelvis energianlæg og transformatorstationer, hvorfor oversvømmelse af disse kan have

store omkostninger. Eksempelvis kan en solcellepark have en tærskelværdi på 1,5 meter dvs. at selve

solcellen kan tåle en vandstand op til selve panelet på 1,5 meter over terræn, men for hver 2-3 ha sol-

cellepark vil der være tilknyttet mindre transformatorstationer, der ikke er hævet over terræn, og som

ikke kan tåle oversvømmelse. De mindre transformatorstationer samles i en såkaldt samlestation, der

ved kontakt med vand kan resultere i nedbrud af transformerstationen.

I kategorien ’Andet’ er angivet: dagligvarebutik, havneområde, boligområde, vejadgang, kulturelle for-

mål, serviceerhverv, ferie- og fritidsformål, lystbådehavn, landbrugsformål og vejformål.

Et områdes anvendelse har betydning for de potentielle skadesværdier. Der findes i Danmark ikke of-

fentlige tilgængelige enhedsværdier for skader, men der arbejdes i praksis med forskellige estimater.

Kommunerne anvender ofte forskellige enhedspriser for skadesomkostninger, da de jf. serviceniveau-

bekendtgørelsen bilag 1 kan anvende lokale data. De nationale statslige skadesværdier (Miljøstyrelsen,

2021) er baseret på de store skybrud i København og Frederiksberg kommuner i 2011. Disse er op-

gjort for bebyggelse (privat), bebyggelse (erhverv), infrastruktur og trafik samt elsvigt. Det er vanske-

ligt på baggrund af denne opgørelse at vurdere om anvendelsen i en lokalplan vil medføre potentielt

store eller små skadesomkostninger, da der bruges andre betegnelser for et områdes anvendelse. I

den nyligt publicerede rapport af Halsnæs m.fl. (2024) angives estimerede skadesfunktioner for for-

skellige bygningsanvendelser pr. farekilde. Skadesfunktionen for hhv. skybrud og stormflod viser, at

erhvervsbygninger generelt har de højeste skadesomkostninger, dernæst helårsbeboelse og sommer-

huse. Halsnæs m.fl. (2024) angiver, at erfaringen med modellen OS2-Skadesøkonomi indenfor de øko-

nomiske skadesberegninger viser, at bygningsskader udgør ca. 75% af de økonomiske tab. Derudover

udgør reducerede indtægter fra turisme og konsekvenser for mennesker og helbred hver 10% af de

samlede tab, dog med store variationer fra sted til sted og for forskellige oversvømmelsestyper. Ska-

der på vej og trafik og afgrødetab for landbruget udgør i de fleste tilfælde op til 5 % af skaderne

(Halsnæs m.fl. 2024 side 21).

Planlægningshorisonten bør afspejle anvendelsens forventede levetid. Fx fremgår det af levetidstabel-

len for bygninger i bilag 1 i Haugbølle et al (2021), at middellevetiden for parcelhuse er 120 år, for

bygninger (til industri, kontor, detailhandel og butikscenter) er 80 år, for sommerhuse og kolonihave-

huse er 60 år. Dertil må forventes at områdernes anvendelse har en længere levetid end de enkelte

bygninger fx vil et byområde have en længere levetid end den enkelte bygning. Da relativt få lokalpla-

ner angiver, hvilken planlægningshorisont sikringsniveauet for afværgetiltag baseres på (jf. afsnit

3.2.12) er det uklart, hvorvidt formålet med Planlovsændringen i 2018 om at forebygge skader som

følge af oversvømmelse og erosion vil gælde for lokalplanområderne i hele anvendelsernes levetid.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

49/62

Tabel 29: Angivelse af hvilke anvendelser, der planlægges for de 184 lokalplaner (flere svar mulige).

Lokalplan for

områder i ud-

pegede fare-

områder, der

er overført

fra landzone

til byzone (a)

Lokalplan i

eksisterende

byzone i ud-

pegede fare-

områder (b)

Lokalplan for

sommerhus-

områder i ud-

pegede fare-

områder

(c)[Heading]

Lokalplan for

landzoneom-

råder i fare-

områder (d)

Lokalplan

uden for ud-

pegede fare-

områder, som

er omfattet af

potentielle

fareområder

(e)

Boliger

Blandede bo-

lig og erhverv

Erhverv

Centerom-

råde

Rekreativ

Sommerhus-

område

Område til

offentlige

formål

Tekniske an-

læg

Landområde

Andet (skriv):

I alt

0,0%

5,4%

184

10,8%

7,0%

5,4%

20,0%

14,1%

7,0%

33,5%

9,8%

I alt

3.2.15 Delkonklusion for lokalplaner type (a-e)

Det overordnede formål med analysen af lokalplaner er at vurdere, om planlægningen efter de gæl-

dende regler opfylder formålet om at forebygge skader som følge af oversvømmelse og erosion.

Analysen omfatter henholdsvis 153 lokalplaner beliggende i de udpegede fareområder og 31 lokalpla-

ner beliggende i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder. Der er for alle lokal-

planerne undersøgt, i hvilket omfang lokalplanerne tager stilling til behovet for afværgeforanstaltnin-

ger mod oversvømmelse og/eller erosion, arten af afværgeforanstaltningerne, tidspunkt for ibrugta-

gelse samt information om sikringsniveauet for afværgeforanstaltningerne (farekilde, udledningssce-

narie, gentagelsesperiode, erosionsrate og planlægningshorisont). Derudover, er det undersøgt, hvor-

vidt lokalplaner i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder indeholder oplysnin-

ger om oversvømmelse og erosion. Det er også undersøgt, hvilken anvendelse de 184 lokalplaner

planlægger for og anvendelsens betydning ift. potentielle skadesomkostninger og levetiden af den

Dokument ID: 10423323-680446792-33

50/62

planlagte anvendelse.

Analyse af i hvilket omfang lokalplanerne tager stilling til behovet for afværgeforanstaltninger i de ud-

pege fareområder

Analysen viser, at 89% af lokalplanerne i de udpegede fareområder indeholder oplysninger om over-

svømmelse og erosion. Det er især lokalplaner i eksisterende byzoner og lokalplaner, der bliver over-

ført fra landzone til byzone, som indeholder oplysninger oversvømmelse og erosion.

Analysen viser, at 11% af lokalplanerne i de udpegede fareområder ikke har redegjort for, hvorfor lo-

kalplanen ikke indeholder oplysninger om udpegningen, hverken i lokalplanen eller i den pågældende

kommuneplan - dette er særligt gældende for lokalplaner i landzone og i sommerhusområder, som i

henholdsvis 24,2% og 25% af lokalplanerne ikke redegør herfor.

Analysen viser, at der i 73,2% af de 153 lokalplaner i de udpegede fareområder fastsættes bestemmel-

ser med krav om, at der skal etableres afværgeforanstaltninger. Det er i højere grad lokalplaner i eksi-

sterende byzoner og lokalplaner, der bliver overført fra landzone til byzone, der fastsætter bestem-

melser med krav om afværgeforanstaltninger, og mindre grad lokalplaner i landzone og sommerhus-

områder.

Det fremgår ikke af planloven, at lokalplaner i de udpegede fareområder nødvendigvis skal fastsætte

bestemmelser om arten af afværgeforanstaltninger. Analysen viser, at 89,3% af lokalplanerne i de ud-

pegede fareområder, som fastsætter bestemmelser om afværgeforanstaltninger fastsætter bestem-

melser om arten af afværgeforanstaltninger, eller 65,4% af analysens 153 lokalplaner. Dette vedrører i

større omfang lokalplaner i eksisterende byzone og i mindre omfang lokalplaner i landzone. 74,3% af

de angivne afværgeforanstaltninger er målrettet håndtering af regnvand, 13,4% er målrettet håndte-

ring af havvand, 3,4% er målrettet håndtering af terrænnært grundvand, mens der ikke er angivet af-

værgeforanstaltninger til håndtering af vandløb og erosion. For 8,9 % af afværgeforanstaltninger har

det ikke i denne analyse været muligt at koble afværgeforanstaltningerne til en konkret farekilde. Det

er ikke overraskende, at det særligt er for håndtering af regnvand at kommunerne fastsætter bestem-

melser om afværgeforanstaltninger. Regnvand er den farekilde kommunerne (i samarbejde med forsy-

ningerne) har arbejdet særligt meget med i de seneste 10-15 år. Mange kommuner sætter krav om

vandhåndteringsplaner for tag- og overfladevand ifm. byggemodning, og der er i højere grad en

etableret praksis relateret til regnvandshåndtering. Beskyttelse mod oversvømmelse fra havvand og

vandløb har historisk været grundejers eget ansvar, og der er ikke på samme måde som for regnvand

en praksis for at kommune (eller forsyning) varetager denne opgave. Ligeledes har håndtering af det

terrænnære grundvand historisk været grundejers eget ansvar.

I henhold til Bolig- og Planstyrelsens (2022) ”Vejledning i planlægning for forebyggelse af oversvøm-

melse og erosion”, er det endvidere op til kommunalbestyrelsen selv at vurdere, om afværgeforan-

staltninger skal etableres før ibrugtagning af det område, som skal sikres mod oversvømmelse eller

erosion. Analysen viser, at 53,6% af de lokalplaner, som fastsætter bestemmelser med krav om afvær-

geforanstaltninger også fastsætter bestemmelser om, at afværgeforanstaltninger skal etableres før

ibrugtagning af lokalplanområdet, eller 39,2% af analysens 153 lokalplaner. 46,4% af de lokalplaner,

der fastsætter bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger, angiver ikke et bestemt tidspunkt,

eller 34% ud af de 153 lokalplaner. Det er bemærkelsesværdigt at op mod halvdelen af de lokalplaner,

der fastsætter bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger ikke angiver, at disse skal være

Dokument ID: 10423323-680446792-33

51/62

etableret inden ibrugtagning. Der kan være tilfælde, hvor der på anden vis er sikkerhed for, at lokal-

planområdet sikres inden, eller kort tid efter ibrugtagning, men at dette skulle være tilfældet i 52 lo-

kalplaner (svarende til de 46,4%) vurderes tvivlsomt. Det giver derfor en bekymring for om brugerne af

området er sikret ved ibrugtagning og dermed en bekymring for om formålet med at forebygge over-

svømmelse og erosion opfyldes med lokalplanlægningen.

Med Planlovsændringen fra 1. januar 2024, blev det muligt at fastsætter bestemmelser med krav om

afværgeforanstaltninger for oversvømmelse og erosion udenfor lokalplanområder. Det fremgår af

analysen, at der ikke er nogen af lokalplanerne, som har fastsat bestemmelser om afværgeforanstalt-

ninger uden for lokalplanområdet. Det fremgår dog, at 16% af de lokalplaner, som ikke har fastsat be-

stemmelser om afværgeforanstaltninger inden for lokalplanområdet, har redegjort for, at der er afvær-

geforanstaltninger uden for lokalplanområdet. Dette svarer til 2,6% af hele analysens 153 lokalplaner.

Analysen viser desuden, at det udelukkende er gjort i lokalplaner, der bliver overført fra landzone til

byzone og lokalplaner i eksisterende byzone.

Vedr. bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltninger viser data, at der er en forskel mellem

by og land, da det især er i eksisterende byzone eller hvor landzone overføres til byzone, at der sættes

bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger. Det er ligeledes i by, at analysen viser at der re-

degøres for, at der er etableret afværgeforanstaltninger udenfor lokalplanområdet er taget i anven-

delse. Analysen siger ikke noget om, hvorvidt de pågældende sommerhusområder og områder i det

åbne land er beskyttet af afværgetiltag fx et dige i et nærliggende område, der kan forklare at færre af

disse lokalplaner indeholder bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger ift. lokalplaner i by.

Eller om der er mindre opmærksomhed på afværgeforanstaltninger i sommerhusområder og landom-

råder, og at formålet med at forebygge mod oversvømmelse og erosion i disse områder i mindre grad

opfyldes med lokalplanlægningen.

Analyse af sikringsniveau og farekilder i de udpegede fareområder

Planloven indeholder ikke krav om, at der i lokalplaner i de udpegede fareområder nødvendigvis skal

fastsættes bestemmelser om, hvilket sikringsniveau afværgeforanstaltningerne skal leve op til. Af de

73,2% af de 153 lokalplaner, der stiller krav om afværgeforanstaltninger, har 33,9% fastsat bestemmel-

ser om sikringsniveau for afværgeforanstaltningerne. Det er ikke nødvendigvis en ulempe, at lokalpla-

ner ikke angiver sikringsniveau for afværgeforanstaltningerne, da der så ikke er risiko for at der, med

den udvikling, der er indenfor klimaforandringerne er risiko for at det sikringsniveau, der sættes om en

årrække viser sig at være for lavt. Når der ikke er angivet et sikringsniveau er der risiko for at fx en ud-

vikler ikke forholder sig til sikringsniveauet, og at der ikke planlægges for et robust område.

Analysen viser endvidere, at der blandt risikokommunerne ser ud til at være en større andel, som har

fastsat bestemmelser om sikringsniveauet for afværgeforanstaltninger i lokalplanen ( 45% af risiko-

kommunerne) sammenlignet med ikke risikokommuner (25% af ikke risikokommunerne). Så hvor der

ikke var en nævneværdig forskel mellem risikokommer og øvrige kommuner i kommuneplanens ud-

pegning for fareområder, så viser data, at risikokommunerne i højere grad angiver sikringsniveau i lo-

kalplanerne. Dette indikerer, at risikokommunernes arbejde med risikostyringsplanerne implementeres

bl.a. via lokalplanerne, fx at et kystbeskyttelsesprojekt vurderes lokalplanpligtig efter planlovens §13

stk. 2. Det indikerer også, at de øvrige kommuner ikke har den samme viden, eller er lige så langt i de-

res planlægning for klimatilpasning, som risikokommunerne.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

52/62

Ud af de 33,9% lokalplaner med bestemmelser om sikringsniveau for planlagte afværgeforanstaltnin-

ger er det især regnvand (27 lokalplaner) og i nogen grad havvand (14 lokalplaner), der bliver angivet

som farekilde i relation til sikringsniveauet i lokalplanerne i de udpegede fareområder. Erosion, vand-

løb og terrænnært grundvand bliver i mindre grad angivet som farekilde for sikringsniveauet. Det er

ikke overraskende, at det netop er afværgetiltag for regnvand og havvand der især angives sikringsni-

veauer for; regnvand jf. det er en kendt praksis for kommunerne (og forsyningerne), og havvand, da

risikokommunerne især har fokus på denne farekilde.

Analyse af valg af udledningsscenarie, gentagelsesperiode, erosionsrate og planlægningshorisont ide ud-

pegede fareområder

Ud af de 33,9% lokalplaner, der angiver et sikringsniveau i lokalplanerne i de udpegede fareområder,

er det et fåtal, der angiver udledningsscenarie for fastsættelse af sikringsniveauet for afværgeforan-

staltningen. Det udledningsscenarie, der primært angives er RCP 8,5. Der bliver i højere grad angivet

en gentagelsesperiode for sikringsniveauet, og det angives især som en 100 års hændelse, men der er

også angivet andre gentagelsesperioder. Planlægningshorisonten angives ligeledes i ganske få til-

fælde, men i de planer, der angiver en planlægningshorisont, er der i flere tilfælde også angivet en

planlægningshorisont til år 2100.

Analysen viser, at der generelt set ikke bliver angivet et udledningsscenarie, en gentagelsesperiode,

erosionsrate eller en planlægningshorisont for lokalplaner i landzone. Dette sammenholdt med de øv-

rige resultater, viser generelt, at lokalplaner i landzone, ikke opfylder formålet med at forebygge for

oversvømmelse og erosion. Der fremgår ikke på samme måde forskelle for de øvrige tre typer af lokal-

planer (lokalplaner der bliver overført fra landzone til byzone, lokalplaner i eksisterende byzone og lo-

kalplaner i sommerhusområder).

Analyse af lokalplaner i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder

Analysen af lokalplaner i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder viser, at disse

lokalplaner i højere grad fastsætter bestemmelser om afværgeforanstaltninger (svarende til 87,1%)

end i de udpegede fareområder (svarende til 73,2%).

Analysen viser også, at lokalplaner i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder i

lige så høj grad fastsætter bestemmelser om arten af afværgeforanstaltninger (svarende til 88,9%),

som i de udpegede fareområder (svarende til 89,3%). Lokalplaner i de potentielle fareområder uden

for de udpegede fareområder fastsætter bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltninger før

ibrugtagning i lidt mindre grad (svarende 40,7%) end i de udpegede fareområder (svarende til 53,6%).

91,3% af de angivne afværgeforanstaltninger er i de potentielle fareområder uden for de udpegede

fareområder målrettet håndtering af regnvand. For 8,7% af afværgetiltagene har det ikke i denne ana-

lyse været muligt at koble afværgeforanstaltningen til en konkret farekilde.

Der er ikke nogen lokalplaner i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder, der

har redegjort for eller fastsat bestemmelser om afværgeforanstaltninger uden for lokalplanområdet.

I analysen af de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder er det også undersøgt,

om farekilderne, som lokalplanområdet er omfattet af, stemmer overens med de afværgeforanstalt-

ninger, der er fastsat bestemmelser for. Analysen viser, at der ikke er overensstemmelse mellem den

farekilde, som lokalplanområdet er omfattet af og den afværgeforanstaltning, der bliver fastsat

Dokument ID: 10423323-680446792-33

53/62

bestemmelser om i de potentielle fareområder uden for udpegede fareområder. Eksempelvis at et

område er i fare for oversvømmelse fra havet, men at afværgeforanstaltningerne, der er fastsat be-

stemmelser for, er til håndtering af regnvand.

Lokalplaner i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder fastsætter ikke i samme

grad bestemmelser om sikringsniveau, som lokalplaner i de udpegede fareområder. I de potentielle

fareområder uden for de udpegede fareområder er det 14,8% af lokalplanerne (dvs. 4 ud af 27 lokal-

planer), der angiver sikringsniveau, mens det for lokalplaner i de udpegede fareområder er 33,9% (dvs.

74 ud af 112 lokalplaner). Ift. bestemmelser vedr. sikringsniveau for afværgeforanstaltninger er der

ikke nævneværdig forskel mellem lokalplaner i de potentielle fareområder uden for de udpegede fare-

områder og lokalplaner i de udpegede fareområder, hvad angår farekilde, udledningsscenarie, genta-

gelsesperiode, erosionsrate og planlægningshorisont.

Det kan virke overraskende at de potentielle fareområder udenfor de udpegede fareområder i samme

grad fastsætter bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger. Men da hovedparten af afvær-

geforanstaltningerne håndterer regnvand formodes det, at kommunerne allerede har en praksis for at

integrere regnvandshåndtering i lokalplanlægningen som tidligere nævnt. Dette tyder på, at bestem-

melser om afværgeforanstaltninger i højere grad er et udtryk for en implementeret praksis i kommu-

nerne, der ikke har tilknytning til Planlovsændringen i 2018, men nærmere er knyttet op på de lovfor-

arbejder, der har at gøre med forsyningernes håndtering af tag- og overfladevand.

Analyse af hvilke anvendelser, der planlægges for i lokalplanerne

Anvendelserne, der planlægges for i de 184 lokalplanområder, er især bebyggelse samt tekniske an-

læg. Bebyggelse udgør for 85% af anvendelsen, og er fordelt på boliger (33,5%), blandet bolig og er-

hverv (10,3%), erhverv (14,1%), centerområde (7%) og sommerhuse (20%). Derudover er tekniske an-

læg angivet i 10,8% af lokalplanerne, og disse er særligt placeret i landzone og i de potentielle fare-

områder uden for de udpegede fareområder. De tekniske anlæg kan i nogle tilfælde være kritisk infra-

struktur, som eksempelvis energianlæg og transformatorstationer, hvorfor oversvømmelse af disse

kan have store samfundsmæssige omkostninger.

Et områdes anvendelse har betydning for de potentielle skadesværdier. Skadesfunktioner for hhv. sky-

brud og stormflod viser, at erhvervsbygninger generelt har de højeste skadesomkostninger, dernæst

kommer helårsbeboelse og sommerhuse. Erfaringer med kommunale skadesberegninger viser, at byg-

ningsskader udgør ca. 75% af de økonomiske tab (Halsnæs m.fl. 2024 side 21).

Planlægningshorisonten bør afspejle anvendelsens forventede levetid. Da lokalplanerne i høj grad

planlægger for bolig, erhverv og sommerhuse må der påregnes forventede middellevetider på 120 år

for parcelhuse, 80 år for bygninger til industri, kontor, detailhandel og butikscenter, samt 60 år for

sommerhuse (Haugbølle et al, 2021). Dertil må forventes at områdernes anvendelse har en længere

levetid end de enkelte bygninger. Et byområde vil eksempelvis have en længere levetid end den en-

kelte bygning. Da få lokalplaner angiver planlægningshorisonten for sikringsniveauet af afværgetiltag,

er det uklart, om formålet med Planlovsændringen i 2018, vedr. forebyggelse af skader fra oversvøm-

melse og erosion, vil gælde for lokalplanområderne i hele deres levetid.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

54/62

Konklusion

Konklusionen præsenterer analysens overordnede resultater med fokus på resultaterne fra datasættet

som et hele dvs. de 30 kommuneplaner og de 184 lokalplaner. Der er imidlertid flere delresultater ba-

seret på mindre dele af datasættet, og disse er præsenteret i de to delkonklusioner i afsnit 3.1.9 og

3.2.15.

Analyserne har til formål at belyse, hvorvidt formålet med ændringen af Planloven 2018 om at fore-

bygge skader som følge af oversvømmelse og erosion opfyldes. Analysen omfatter en dokumentana-

lyse af 30 kommuneplaner, der er vedtaget mellem år 2021 og år 2024 eller som ved analysens begyn-

delse har ligget som forslag. De 30 kommuneplaner er ligeligt fordelt mellem landets fem regioner. De

184 lokalplaner fordeler sig med udgangspunkt i en landsdækkende repræsentativitet, idet der er ud-

valgt en jævn fordeling af lokalplaner i de fem regioner.

Konklusioner vedr. kommuneplanernes udpegede fareområder

Det overordnede formål med analysen af kommuneplanerne er at vurdere, i hvilket omfang den kom-

munale udpegning af fareområder efter de gældende regler opfylder formålet med at forebygge ska-

der som følge af oversvømmelse og erosion jf. Planlovsændringen i 2018.

Kommuner uden udpegede fareområder for oversvømmelse og erosion

Et resultat af den indledende GIS-analyse viste, lidt overraskende, at der er 2 kommuner ud af Dan-

marks 98 kommuner, dvs. 1%, der ikke har udpeget fareområder i kommuneplanen. De pågældende

kommuner har alle potentielle fareområder iht. den tværministerielle arbejdsgruppes forslag til krite-

rier. Begge kommuner er ø-kommuner. At der er to kommuner, der ikke har udpeget fareområder i

kommuneplanen medfører en stor risiko for at der planlægges for byudvikling, tekniske anlæg, æn-

dret arealanvendelse mv. med risiko for skader som følge af oversvømmelse of erosion på pågæl-

dende øer.

De anvendte kriterier for udpegning af fareområder i kommuneplaner og kommuneplanforslag

Analysen af de 30 kommuneplaner har fokus på at belyse de anvendte kriterier for udpegningen af

fareområder for oversvømmelse og erosion i forhold til angivne farekilder, valg af hhv. gentagelsespe-

rioder, planlægningshorisont og udledningsscenarier/stigning i erosionsrate samt anvendte data-

sæt/værktøjer.

Planloven sætter ikke krav om anvendelse af et bestemt metode- og datagrundlag ved udpegningen.

Det er således op til den enkelte kommune, hvilke oversvømmelseskilder der inddrages, og hvor sand-

synlig og nært forestående en mulig oversvømmelse skal være, for at et område udpeges som fare-

område. Der er dog en række anbefalinger i en vejledning fra Bolig- og Planstyrelsen (2022). Vejled-

ningen anbefaler, at der i kortlægningen af oversvømmelsesfaren tages afsæt i alle relevante over-

svømmelseskilder. Analysen viser, at kommunerne især angiver havvand, erosion og

Dokument ID: 10423323-680446792-33

55/62

regnvand/skybrud som farekilder i udpegningen, eftersom disse fremgår i 73-87% af de 30 kommune-

planer. Vandløb samt grundvand er også repræsenteret som farekilder i ca. halvdelen af planerne. Det

har ikke været muligt at vurdere om angivelsen af farekilder er fyldestgørende, da fareudpegningerne

har været uploadet på plandata.dk som én udpegning for oversvømmelse og en for erosion, hvor fa-

rekilderne for oversvømmelse ikke kan adskilles. Det er dog bemærkelsesværdigt, at kun 1 ud af de 3

storbykommuner har angivet vandløb som farekilde, da alle tre kommuner har store bynære vandløb,

hvilket kan skabe en bekymring for om kommunerne inddrager alle relevante farekilder i farekortlæg-

ningen.

Det fremgår endvidere af vejledningen, at en mulig proces for kortlægning af fare for oversvømmelse

er, at kommunen vælger udledningsscenarier, gentagelsesperioder og planlægningshorisonter. Der er

samlet set en stor andel af kommuneplanerne, der enten slet ikke eller kun for enkelte farekilder angi-

ver valgte udledningsscenarier, gentagelsesperioder, erosionsrate og planlægningshorisonter. Dette

har betydning for transparensen af udpegningen, og at det for læseren af kommuneplanen er vanske-

ligt at afkode grundlaget for udpegningen. Det forskellige udpegningsgrundlag på tværs af kommu-

neplanerne medfører derudover, at der er svært at sammenligne på tværs af kommunerne, og der er

en risiko for at en fare udpeges i en kommune, men at en sammenlignelig fare ikke udpeges i en an-

den kommune, hvilket kan stille borgerne forskelligt. Analysen viser endvidere, at udover at kommu-

nerne anvender forskellige kriterie for de samme farekilder, anvender de mindre konservative udled-

ningsscenarier og gentagelsesperioder end den tværministerielle arbejdsgruppes forslag til kriterier.

Analysen indikerer et behov for et ensartet datagrundlag og en ensartet metode for udpegning af po-

tentielle fareområder.

For så vidt angår erosionsfaren fremgår det af vejledningen fra Bolig- og Planstyrelsen (2022), at en

mulig proces for kortlægning af faren først er at kortlægge eksisterende kystbeskyttelse og dernæst at

vælge planlægningshorisont(er) og udledningsscenarie(r) samt vurdere stigning i erosionsrate. Analy-

sen viser, at erosionsraten angives i et fåtal af planerne. Analysen indikerer derfor, at kommunerne

ikke via lokalplanerne i det relevante omfang får forebygget skader mod erosion.

Anvendte værktøjer og data i kommuneplanernes fareudpegning

Planloven sætter ikke krav om anvendelse af et bestemt metode- og datagrundlag ved udpegningen,

men staten stiller en række datasæt til rådighed for kommunerne. Analysen viser, at kommunerne i

nogen til høj grad angiver de data og værktøjer, de har anvendt til at udarbejde farekort til fareudpeg-

ningen. Derudover viser analysen, at kommunerne i høj grad bruger statens værktøjer, herunder Kli-

maatlas, KAMP, HIP, Kystplanlægger og Kystatlas. Flere kommuner angiver også at have anvendt eller

suppleret med egne data.

Da udledningsscenarier, gentagelsesperioder og planlægningshorisonter fremgår af statens værktøjer,

eller disse værktøjers metodekataloger, er det bemærkelsesværdigt, at kommunerne ikke angiver

disse i relation til beskrivelse af kommunens udpegning af fareområder. Dette kan indikere, at kom-

munerne anvender værktøjerne, men ikke har forholdt sig til datagrundlaget. Dette kan skabe en be-

kymring for om kommunerne har en forståelse for den betydning valg af udledningsscenarie, genta-

gelsesperiode og planlægningshorisont har for farekortlægningen og dernæst sammenhængen mel-

lem farekortlægningen og fremtidig planlægning. Derved er der en risiko for, at der ikke via planlæg-

ningen i det relevante omfang forbygges for oversvømmelse og erosion.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

56/62

Risikokommuner og forskellen mellem by/land

Datasættet for dokumentanalysen er sorteret i forhold til forskellige baggrundsinformationer, som

bl.a. indbefatter risikokommuner og kommunetyper. NIRAS finder ikke observationer heri, der tyder

på at fx risikokommuner eller storbykommuner i højere grad angiver de kriterier, der er anvendt i ud-

arbejdelsen af udpegningerne for oversvømmelse og erosion. Det kan undre at risikokommunerne

ikke performer bedre end de øvrige kommuner ift. at angive valg af udledningsscenarier, gentagelses-

perioder, erosionsrate og planlægningshorisont i beskrivelsen af grundlaget for fareudpegningen. Det

kan formodes, at risikokommunerne via risikostyringsplanerne har en større opmærksomhed på over-

svømmelse og erosion, og det er derfor overraskende at dette ikke kan ses afspejlet i kommunepla-

nerne. Resultaterne angiver ligeledes ikke en væsentlig forskel mellem landkommuner og bykommu-

ner, og der er derfor i data ikke noget der indikerer, at fx kommuner med flere ressourcer i større om-

fang beskriver grundlaget for udpegning af fareområder. Data kan derfor indikere et behov for en

ensartet metode for udpegning af potentielle fareområder, der evt. er suppleret med øget vejledning,

kompetenceopbygning o.lign til at forstå de data der arbejdes med.

Den kommunale udpegning af fareområder efter de gældende regler vurderes ikke at opfylde formå-

let med ændringen af Planloven 2018 om at forebygge skader som følge af oversvømmelse og ero-

sion. Dette vurderes da der er 1% af de danske kommuner, som ikke har udpeget fareområder i kom-

muneplanen, selvom de har potentielle fareområder iht. den tværministerielle arbejdsgruppes forslag

til kriterier, samt at en stor andel af kommuneplanerne, enten slet ikke eller kun for enkelte farekilder

angiver valgte udledningsscenarier, gentagelsesperioder, erosionsrate og planlægningshorisonter..

Dette har betydning for transparensen af udpegningen, men kommunernes enten manglende eller

inkonsekvente angivelse af kriterierne for udpegningen indikerer også en potentielt manglende for-

ståelse for den betydning valg af udledningsscenarie, gentagelsesperiode og planlægningshorisont

har for farekortlægningen og dernæst sammenhængen mellem farekortlægningen og fremtidig plan-

lægning. GIS-analysen viser, at ved sammenligningen af de udpegede fareområder og de potentielle

fareområder udenfor de udpegede fareområder, at der er større områder, som ikke er udpeget, her-

under ny by.

Konklusioner vedr. lokalplanernes bestemmelser om afværgeforanstaltninger

Det overordnede formål med analysen af lokalplanerne er, at vurdere, om planlægningen for afværge-

foranstaltninger efter de gældende regler opfylder formålet om at forebygge skader som følge af

oversvømmelse og erosion. Analysen af de 184 lokalplaner har til formål at belyse om lokalplanerne

fastsætter bestemmelser om hhv. etablering af afværgeforanstaltninger, arten af afværgeforanstaltnin-

ger, ibrugtagningstilladelse samt sikringsniveau for afværgeforanstaltninger.

Andel lokalplaner, der fastsætter bestemmelser om afværgeforanstaltninger

Efter planloven skal kommunerne ved planlægning for byudvikling, tekniske anlæg, ændret anven-

delse mv. i udpegede fareområder vurdere, om der er behov for afværgeforanstaltninger imod over-

svømmelse eller erosion. I givet fald skal der i lokalplanen optages bestemmelser om sikring af afvær-

geforanstaltninger. 73,2% af lokalplanerne i de udpegede fareområder fastsætter bestemmelser med

krav om, at der skal etableres afværgeforanstaltninger i lokalplanområdet. Bestemmelserne er i højere

grad fastsat i lokalplaner i eksisterende byzoner og lokalplaner, der bliver overført fra landzone til

Dokument ID: 10423323-680446792-33

57/62

byzone, og i mindre grad lokalplaner i landzone. Af de resterende 26,8% af lokalplanerne indeholder

10,5% af lokalplanerne ikke oplysninger om oversvømmelse og erosion. Det betyder, at der er risiko

for, at der ikke i relevant omfang forbygges mod oversvømmelse og erosion i lokalplanområdet.

16,3% indeholder oplysninger om oversvømmelse og erosion, uden at der samtidig er fastsat bestem-

melser med krav om afværgeforanstaltninger. Heraf har 2,6% redegjort for afværgeforanstaltninger

uden for lokalplanområdet.13,7% indeholder oplysninger om oversvømmelse og erosion, uden at der

samtidig er fastsat bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger. Her formodes det, at kom-

munerne har vurderet, at lokalplanområdet er sikret i relevant omfang. De resterende. 87,1% af lokal-

planerne i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder fastsætter desuden bestem-

melser med krav om afværgeforanstaltninger. Der er således en relativ større andel af lokalplanerne

udenfor de udpegede fareområder, der sætter krav om afværgeforanstaltninger.

Lokalplaner vedr. ibrugtagning

Planloven fastsætter også krav om, at kommunerne skal tage stilling til, om afværgeforanstaltningerne

skal etableres inden ibrugtagning af det område, som afværgeforanstaltningerne skal beskytte. Analy-

sen viser, at cirka halvdelen (svarende til 53,6%) af lokalplanerne i de udpegede fareområder, som

fastsætter bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger, fastsætter også bestemmelser om, at

afværgeforanstaltninger skal etableres før ibrugtagning af lokalplanområdet. I de potentielle fareom-

råder uden for de udpegede fareområder er det lidt mindre en halvdelen (dvs. 40,7%). Der er herved

en relativ stor andel (46,4% af lokalplanerne i de udpegede fareområder, 59,3% i de potentielle fare-

områder uden for de udpegede fareområder), som ikke angiver bestemmelser om at afværgeforan-

staltningerne er etableret inden ibrugtagning.

Det er bemærkelsesværdigt at op mod halvdelen af de lokalplaner, der fastsætter bestemmelser med

krav om afværgeforanstaltninger ikke angiver, at disse skal være etableret inden ibrugtagning. Der kan

være tilfælde, hvor der på anden vis er sikkerhed for, at lokalplanområdet sikres inden, eller kort tid

efter ibrugtagning, , men at dette skulle være tilfældet i 52 lokalplaner (svarende til de 46,4%) vurde-

res tvivlsomt. Det giver derfor en bekymring for om brugerne af området er sikret ved ibrugtagning

og dermed en bekymring for om formålet om at forebygge oversvømmelse og erosion opfyldes.

Lokalplaner vedr. arten af afværgeforanstaltninger

I henhold til Bolig- og Planstyrelsens (2022) ”Vejledning i planlægning for forebyggelse af oversvøm-

melse og erosion”, er det op til kommunen at vurdere, hvilke afværgeforanstaltninger, det er hen-

sigtsmæssigt at etablere i forhold til den planlagte anvendelse af et område.

Der er en stor andel (svarende til 89,3%) af lokalplanerne i de udpegede fareområder, som fastsætter

bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger, der også fastsætter bestemmelser om arten af

afværgeforanstaltninger. Det gælder i større omfang lokalplaner i eksisterende byzone og i mindst

omfang lokalplaner i landzone. Størstedelen af afværgeforanstaltninger i de udpegede fareområder er

målrettet håndtering af regnvand, en mindre del er målrettet håndtering af havvand, og den mindste

del er målrettet håndtering af terrænnært grundvand. Der er ikke angivet afværgeforanstaltninger til

håndtering af vandløb og erosion. Derudover har 8,9 % af afværgetiltagene ikke i denne analyse været

mulige at koble til konkrete farekilder.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

58/62

Det er ikke overraskende, at det særligt er for håndtering af regnvand at kommunerne fastsætter be-

stemmelser om afværgeforanstaltninger. Regnvand er den farekilde kommunerne (i samarbejde med

forsyningerne) har arbejdet særligt meget med i de seneste 10-15 år. Mange kommuner sætter krav

om vandhåndteringsplaner for tag- og overfladevand ifm. byggemodning, og der er i højere grad en

etableret praksis relateret til regnvandshåndtering. Beskyttelse mod oversvømmelse fra havvand og

vandløb har historisk været grundejers eget ansvar, og der er ikke på samme måde, som for regnvand,

en praksis for at kommune (eller forsyning) varetager denne opgave. Ligeledes har håndtering af det

terrænnære grundvand historisk været grundejers eget ansvar.

Det er interessant, at der også er en stor andel (svarende til 88,9%) af lokalplanerne i de potentielle

fareområder uden for de udpegede fareområder, som fastsætter bestemmelser med krav om afvær-

geforanstaltninger, også fastsætter bestemmelser om arten af afværgeforanstaltninger. Disse er i høj

grad (svarende til 91,3%) målrettet håndtering af regnvand. De resterende 8,7% af afværgetiltagene

har ikke været mulige at koble til konkrete farekilder. Det er bemærkelsesværdigt, at det især er af-

værgeforanstaltninger for regnvand, da udvælgelsen af lokalplanerne i de potentielle fareområder

uden for de udpegede fareområder er foretaget af NIRAS, så de repræsenterer alle farekilderne. Det

var derfor forventet en større repræsentativitet af afværgeforanstaltninger på tværs af farekilderne. For

lokalplanerne i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder viser analysen, at der er

en risiko for at der planlægges for byudvikling, tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. med ri-

siko for skader som følge af oversvømmelse of erosion, når afværgeforanstaltninger i høj grad hånd-

tere regnvand og ikke øvrige farekilder.

Det kan virke overraskende at de potentielle fareområder udenfor de udpegede fareområder i samme

grad fastsætter bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger. Men da hovedparten af afvær-

geforanstaltningerne håndterer regnvand formodes det, at kommunerne allerede har en praksis for at

integrere regnvandshåndtering i lokalplanlægningen som tidligere nævnt. Dette tyder på, at bestem-

melser om afværgeforanstaltninger i højere grad er et udtryk for en implementeret praksis i kommu-

nerne, der ikke har tilknytning til Planlovsændringen i 2018, men nærmere er knyttet op på reglerne

om forsyningernes håndtering af tag- og overfladevand.

Lokalplanerne vedr. angivelse af sikringsniveau for afværgeforanstaltningerne

Planloven indeholder ikke krav om, at der i lokalplaner i de udpegede fareområder skal fastsættes be-

stemmelser om, hvilket sikringsniveau afværgeforanstaltningerne skal leve op til.

Der er således også kun en mindre andel af lokalplanerne, der fastsætter bestemmelser om sikringsni-

veau for afværgeforanstaltningerne. Af de 73,2 % af de 153 lokalplaner, der stiller krav om afværgefor-

anstaltninger, har 33,9 % (svarende til 38 lokalplaner) fastsat bestemmelser om sikringsniveau for af-

værgeforanstaltningerne.

Analysen viser endvidere, at der blandt risikokommunerne ser ud til at være en større andel, som har

fastsat bestemmelser om sikringsniveauet for afværgeforanstaltninger i lokalplanen (45% af risiko-

kommunerne) sammenlignet med ikke risikokommuner (25% af ikke risikokommunerne). Så hvor der

ikke var en nævneværdig forskel mellem risikokommer og øvrige kommuner i kommuneplanens ud-

pegning for fareområder, så viser data, at risikokommunerne i højere grad angiver sikringsniveau i lo-

kalplanerne. Dette indikerer, at risikokommunernes arbejde med risikostyringsplanerne implementeres

Dokument ID: 10423323-680446792-33

59/62

bl.a. via lokalplanerne, hvilket er positivt. Det indikerer også, at de øvrige kommuner ikke har den

samme viden, eller er lige så langt i deres planlægning for klimatilpasning, som risikokommunerne.

Igen er det afværgeforanstaltninger i relation til især regnvandshåndtering (27 ud af de 38 lokalpla-

ner), hvor der sætter bestemmelser om sikringsniveau, men også havvand (14 ud af de 38 lokalplaner).

Det er ikke overraskende, at det netop er afværgetiltag for regnvand og havvand der især angives sik-

ringsniveauer for; regnvand jf. det er en kendt praksis for kommunerne (og forsyningerne), og hav-

vand, da risikokommunerne især har fokus på denne farekilde.

Det er ikke nødvendigvis en ulempe, at lokalplaner ikke angiver sikringsniveau for afværgeforanstalt-

ningerne, da der så ikke er risiko for at der i lokalplanen fastsættes et sikringsniveau, der – med den

udvikling der er inden for klimaforandringer - viser sig at være for lavt på det tidspunkt, hvor lokalpla-

nen, eventuelt efter en årrække, realiseres. Når der ikke er angivet et sikringsniveau i lokalplanen, er

der risiko for at fx en udvikler ikke forholder sig til sikringsniveauet, og at der ikke etableres et om-

råde, der er robust ift. oversvømmelse og erosion.

Lokalplanerne vedr. bestemmelser om afværgeforanstaltninger udenfor lokalplanområdet

Muligheden for at fastsætte bestemmelse i en lokalplan om etablering af afværgeforanstaltninger

uden for lokalplanområdet som betingelse for ibrugtagning af det, der skal beskyttes af foranstaltnin-

gerne, har kun har været gældende siden 1. januar 2024. Det fremgår også af analysen, at det ikke er

nogle planer, der fastsætter bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger udenfor lokalplan-

området. Heller ingen lokalplaner i de potentielle fareområder uden for de udpegede fareområder har

fastsat bestemmelser med krav om afværgeforanstaltninger udenfor lokalplanområdet.

Lokalplanerne vedr. lokalplanområdernes anvendelse

Anvendelserne, der planlægges for i de 184 lokalplanområder, er især bebyggelse samt tekniske an-

læg. Bebyggelse udgør for 85% af anvendelsen, og er fordelt på boliger (33,5%), blandet bolig og er-

hverv (10,3%), erhverv (14,1%), centerområde (7%) og sommerhuse (20%). Derudover er tekniske an-

læg angivet i 10,8% af lokalplanerne, og disse er særligt placeret i landzone og i de potentielle fare-

områder uden for de udpegede fareområder. De tekniske anlæg kan i nogle tilfælde være kritisk infra-

struktur, som eksempelvis energianlæg og transformatorstationer, hvorfor oversvømmelse af disse

kan have store samfundsmæssige omkostninger.

Et områdes anvendelse har betydning for de potentielle skadesværdier. Skadesfunktioner for hhv. sky-

brud og stormflod viser, at erhvervsbygninger generelt har de højeste skadesomkostninger, dernæst

kommer helårsbeboelse og sommerhuse. Erfaringer med kommunale skadesberegninger viser, at byg-

ningsskader udgør ca. 75% af de økonomiske tab (Halsnæs m.fl. 2024 side 21).

Planlægningshorisonten bør afspejle anvendelsens forventede levetid. Da lokalplanerne i høj grad

planlægger for bolig, erhverv og sommerhuse må der påregnes forventede middellevetider på 120 år

for parcelhuse, 80 år for bygninger til industri, kontor, detailhandel og butikscenter, samt 60 år for

sommerhuse (Haugbølle et al, 2021). Dertil må forventes, at områdernes anvendelse har en længere

levetid end de enkelte bygninger. Et byområde vil eksempelvis have en længere levetid end den en-

kelte bygning. Da få lokalplaner angiver planlægningshorisonten for sikringsniveauet af afværgetiltag,

Dokument ID: 10423323-680446792-33

60/62

er det uklart, om formålet med Planlovsændringen i 2018, vedr. forebyggelse af skader fra oversvøm-

melse og erosion, vil gælde for lokalplanområderne i hele deres levetid.

Med det formål, at belyse, om de gældende regler i Planloven sikrer, at der ikke planlægges for byud-

vikling, tekniske anlæg, ændret anvendelse mv. med risiko for skader som følge af oversvømmelse og

erosion, kan det på baggrund af analysens resultater ikke udelukkes, at der planlægges i oversvøm-

melsestruede områder uden etablering af afværgeforanstaltninger. Bebyggelse udgør 85% af anven-

delsen i de undersøgte lokalplaner, og 26,8% af lokalplanerne i de udpegede fareområder har ikke be-

stemmelser om afværgeforanstaltninger. Dertil, har 1% af landets kommuner ikke udpeget områder

for oversvømmelse og erosion, selvom de ifølge arbejdsgruppens kriterier har fareområder. En relativ

stor andel af lokalplaner, fastsætter bestemmelserne om afværgeforanstaltninger, men disse afværge-

foranstaltninger er især målrettet regnvandshåndtering. Der er derfor en risiko for at der ikke etable-

res afværgeforanstaltninger for de øvrige farekilder. Ligeledes, er det omkring halvdelen (46,4% af lo-

kalplanerne i de udpegede fareområder, 59,3% i de potentielle fareområder uden for de udpegede

fareområder), som ikke angiver bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltningerne inden

ibrugtagning. Planlægningen for afværgeforanstaltninger efter de gældende regler opfylder således

ikke formålet med ændringen af Planloven 2018 om at forebygge skader som følge af oversvømmelse

og erosion opfyldes.

Dokument ID: 10423323-680446792-33

61/62

Referenceliste

Bekendtgørelse af lov om planlægning

2024, BEK nr. 572 af 29/05/2024 (Planloven)

Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand

2020, BEK

nr 2276 af 29/12/2020 (Serviceniveaubekendtgørelsen)

Bolig- og Planstyrelsen (2021):

Evaluering af planlovens regler om forebyggelse af oversvømmelse og

erosion.

Bolig- og Planstyrelsen: MOF Alm.del - Bilag 465: Evaluering af planlovens regler om forebyg-

gelse af oversvømmelse og erosion

Bolig- og Planstyrelsen (2022):

Vejledning i planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og erosion.

Bolig- og Planstyrelsen. https://klimatilpasning.dk/media/bymn51ar/vejledning-i-planlaegning-for-

forebyggelse-af-oversvoemmelse-og-erosion-2022.pdf

By-, Land- og Kirkeministeriet (2024):

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-

terne), Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om: Vækst og udvikling i landdistrikterne gen-

nem ændring af planloven mv.).

https://www.blkm.dk/fileadmin/share/dokumenter/Aftale_om_planlo-

ven_for_2024._Vaekst_og_udvikling_i_landdistrikterne_gennem_aendring_af_planloven.pdf, By-, Land-

og Kirkeministeriet.

Danmarks Statistik (2018):

Kommunegrupper_V1_2018.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumenta-

tion/nomenklaturer/kommunegrupperhttps://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklatu-

rer/kommunegrupper: Metode og Analyse, Danmarks Statistik.

DMI og Miljøstyrelsen (2025).

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier til klimatilpasning.

Miljø-

og Ligestillingsministeriet. DMI. ISSN 2445-9127

Halsnæs, K., Kaspersen, P.S., Mik-Meyer, V. og Sunding, T. (2024).

Økonomiske konsekvenser af over-

svømmelser – nationale skadesberegninger og vurdering af behov for klimatilpasning.

DTU

Haugbølle, K., Mahdi, V., Morelli, M., & Wahedi, H. (2021).

BUILD levetidstabel: Version 2021.

(2 udg.)

Bilag 1. Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet. BUILD Rapport Bind 2021 Nr. 32

Kystdirektoratet (KDI) (2023).

Metoderapport for kystplanlægger.

Miljøministeriet.

https://kystplanlaegger.dk/om-kystplanlaegger/begreber-og-hjaelpemidler

Kystplanlægger (2025):

Begreber og hjælpemidler.

https://kystplanlaegger.dk/om-kystplanlaegger/be-

greber-og-hjaelpemidler. Kystplanlægger 2120.

Miljøstyrelsen (2021).

Nationale standard skadesværdier.

Miljø- og Ligestillingsministeriet. Weblink: na-

tionale-standardskadesvaerdier-01012021.pdf

Dokument ID: 10423323-680446792-33

62/62