Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J-nr. 2025-5298
Den 21. september 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1135 (MOF alm. del) stillet den 29. august 2025 efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1135
”Af
det daværende Miljø- og Fødevareministeriums »Handleplan for oprydning i havbrugssektoren«
fremgår tre konkrete indsatser, der skal sikre et mere effektivt miljøtilsyn. Hvad er status for disse
indsatser? Mener ministeren, at Miljøstyrelsen har de nødvendige værktøjer til at føre et effektivt
tilsyn og kontrol, der sikrer, at havbrugene overholder de fastsatte miljøkrav i deres nuværende
tilladelser? Der henvises til følgende tre konkrete indsatser i »Handleplan for oprydning i
havbrugssektoren«, den 5. juni 2020, initiativ 2 »Et mere effektivt miljøtilsyn«:
a) Der indføres regler om præcise formkrav til, hvordan havbrugene skal udforme og føre deres
driftsjournal, herunder hvordan driftsjournalens indhold skal vedlægges dokumentation for de
mest centrale oplysninger.
b) Kravene til havbrugenes indberetninger præciseres. Det gælder f.eks. kvælstof og
fosforindholdet i anvendt foder, opgørelsen af fraførte fisk og mængden af biocider i anvendte
antifoulingmidler, dvs. midler til imprægnering af net for at undgå begroning af alger mm.
c) Miljø- og Fødevareministeriet vil se nærmere på muligheden for at indføre krav om, at
foderfirmaernes salg til havbrugene indberettes til myndighederne.”
Svar
Miljøstyrelsen er miljøgodkendelses- og tilsynsmyndighed for havbrug. Jeg har derfor forelagt
spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
./.
”Målet
med handleplanen for oprydning i havbrugssektoren var at styrke miljøadministrationen af
havbrugssektoren, i særdeleshed gennem et mere effektivt miljøtilsyn. Den 24. april 2024 modtog
MOF en redegørelse for afslutning af handleplanen for oprydning i havbrugssektoren, MOF, Alm. del -
2023-24 - Bilag 439. Heraf fremgik, at arbejdet afsluttedes fra politisk side, og at de besluttede tiltag
ville blive gennemført med en bekendtgørelse for at sikre, at erhvervet hurtigst muligt fik ens rammer
på de omfattede områder, uanset deres tilladelsessituation. Det skete med bekendtgørelse nr. 1178 af
12. november 2024, som trådte i kraft 1. januar 2025 og indeholder en række indberetningskrav, der
væsentligt styrker tilsynet med havbrugene.
Den nye bekendtgørelse fastsætter bl.a. krav om, at der for hvert havbrug udarbejdes en
produktionsplan, som sendes til Miljøstyrelsen, inden produktion igangsættes, og med krav om
efterfølgende indberetning af faktiske tal for mængde og antal fisk samt anvendt mængde foder. De
nye regler indeholder også krav om løbende indberetning af en række væsentlige forhold i
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk